34704724 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 34704724 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 0 34704724 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 0 34704724 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 1 34704724 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 2 34704724 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 3 34704724 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 4 34704724 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 5 34704724 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 6 34704724 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 7 34704724 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 1 34704724 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 0 34704724 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 34704724 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 34704724 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 34704724 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 34704724 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 0 34704724 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 5 34704724 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 1 34704724 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 6 34704724 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 2 34704724 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 7 34704724 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 3 34704724 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 8 34704724 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 4 34704724 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 9 34704724 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 14 34704724 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 13 34704724 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 12 34704724 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 11 34704724 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 10 34704724 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 19 34704724 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 18 34704724 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 17 34704724 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 16 34704724 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 15 34704724 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 20 34704724 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 21 34704724 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 22 34704724 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 23 34704724 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 24 34704724 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 29 34704724 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 28 34704724 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 27 34704724 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 26 34704724 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 25 34704724 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 34 34704724 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 33 34704724 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 32 34704724 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 31 34704724 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 30 34704724 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 35 34704724 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 36 34704724 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 37 34704724 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 38 34704724 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 39 34704724 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 44 34704724 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 43 34704724 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 42 34704724 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 41 34704724 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 40 34704724 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 49 34704724 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 48 34704724 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 47 34704724 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 46 34704724 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 45 34704724 2025-01-01 2025-12-31 34704724 2024-01-01 2024-12-31 34704724 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 34704724 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 34704724 2025-12-31 34704724 2024-12-31 34704724 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 34704724 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 34704724 2024-12-31 34704724 2023-12-31 iso4217:DKK xbrli:pure 2025-01-01 Regnskabsklasse D Årsrapport 30700228 EY godkendt revisionspartnerselskab Cortex Park 3 5230 Odense M xWizard version 1.1.1504.0, by EasyX Aps. www.easyx.eu 2024-01-01 2024-12-31 Den uafhængige revisors erklæring Grundlag for konklusion Konklusion 2026-04-08 Anne-Marie Krog Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar – 31. december   2025 for Aarhus Letbane I/S.   Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse D-virksomheder (regn-   skabsklasse D).   Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selska-   bets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2025 samt af resultatet af koncernens og selskabets akti-   viteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2025. 2025-12-31 Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i kon-   cernens og selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og for selskabets finansielle stilling, væsentlig-   ste risici og usikkerhedsfaktorer, som virksomheden står overfor.   Årsrapporten indstilles til ordinært interessentskabsmødes godkendelse. Michael Borre Anne-Marie Krog Bestyrelsesleder Jakob Søgaard Clausen Næstformand Anders Paabøl Nicolaj Bang Hüseyin Arac Charlotte Zeidler Holm Liendgaard Vigh Kirsten Suhr Bundgaard Den uafhængige revisorers erklæringer Til Aarhus Letbane I/S Konklusion   Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Aarhus Letbane I/S for regnskabsåret 1. januar – 31. december   2025, der omfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter, herunder an-   vendt regnskabspraksis. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven.   Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets   aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2025 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter   og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2025 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.   Grundlag for konklusion   Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der   er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, idet revisionen udføres på grundlag af bestemmel-   serne i Lov om Aarhus Letbane. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegnin-   gens afsnit "Revisors ansvar for revisionen af koncernregnskabet og årsregnskabet". Det er vores opfattelse, at det op-   nåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.   Uafhængighed   Vi er uafhængige af koncernen i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants'   internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i   Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code.   Ledelsens ansvar for koncernregnskabet og årsregnskabet   Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede i over-   ensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for   nødvendig for at udarbejde et koncernregnskab og et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne   skyldes besvigelser eller fejl.   Ved udarbejdelsen af koncernregnskabet og årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere virksomhedens evne til   at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde koncern-   regnskabet og årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til   hensigt at likvidere virksomheden, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.   Revisors ansvar for revisionen af koncernregnskabet og årsregnskabet   Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om koncernregnskabet og årsregnskabet som helhed er uden væsentlig   fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion.   Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overens-   stemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standar-   derne for offentlig revision, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå   som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkelt-   vis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af koncern-   regnskabet og årsregnskabet.   Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav,   der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, foretager vi faglige vurderinger og opretholder   professionel skepsis under revisionen. Herudover:   Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet og årsregnskabet, uanset   om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt   opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at   opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget   af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller   tilsidesættelse af intern kontrol.   Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger,   der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af virk-   somhedens interne kontrol.   Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabs-   mæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.   Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af regnskabsprin-   cippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikker-   hed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fort-   sætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre op-   mærksom på oplysninger herom i koncernregnskabet og årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er   tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusion er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem   til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at virksomheden   ikke længere kan fortsætte driften.   Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af koncernregnskabet og årsregnskabet, herun-   der noteoplysningerne, samt om koncernregnskabet og årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner   og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.   Planlægger og udfører vi koncernrevisionen for at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis vedrørende de fi-   nansielle oplysninger for virksomhederne eller forretningsenhederne i koncernen som grundlag for at udforme en   konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet. Vi er ansvarlige for at lede, føre tilsyn med og gennemgå det   udførte revisionsarbejde til brug for koncernrevisionen. Vi er eneansvarlige for vores revisionskonklusion   Vi kommunikerer med den øverste ledelse om bl.a. det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen   samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi iden-   tificerer under revisionen.   Udtalelse om ledelsesberetningen   Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.   Vores konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen   form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.   I tilknytning til vores revision af koncernregnskabet og årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen   og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med koncernregnskabet og årsregn-   skabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.   Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til årsregn-   skabsloven.   Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncern-   regnskabet og årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav. Vi har ikke fundet   væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.   Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering   Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision   Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med   meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ledelsen er også an-   svarlig for, at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der   er omfattet af årsregnskabet. Ledelsen har i den forbindelse ansvar for at etablere systemer og processer, der under-   støtter sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.   I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at gennemføre juridisk-kritisk revision og forvaltnings-   revision af udvalgte emner i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. I vores juridisk-kritiske revision   efterprøver vi med høj grad af sikkerhed for de udvalgte emner, om de undersøgte dispositioner, der er omfattet af   regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i bevillinger, love og andre forskrifter   samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. I vores forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de   undersøgte systemer, processer eller dispositioner understøtter skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de   midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af årsregnskabet.   Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi   rapportere herom i denne udtalelse.   Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse.   Aarhus 2026-03-24 EY Godkendt Revisionspartnerselskab EY Godkendt Revisionspartnerselskab 30700228 30700228 Claus Hammer-Pedersen statsaut. revisor mne21334 Søren Jensen statsaut. revisor mne34132 Aarhus Letbane I/S Thomas Koppels Gade 311 8000 Aarhus C 40 31 61 91 www.letbanen.dk info@aarhusletbane.dk 34704724 2012-08-30 Aarhus Hoved- og nøgletal   2025   2024   2023   2022   2021   Hovedtal (koncern):   Nøgletal (koncern):   * Sum af årets afskrivninger med fradrag af andre driftsindtægter, som er indtægtsført tilskud til afskrivning af anlægsak-   tiver (note 4 og 5)   Der henvises til definitioner og begreber under anvendt regnskabspraksis.   Resultatet for året og resultatet af primær drift svarer til det forventede niveau, som henholdsvis var et underskud på   420258000 382333000 366212000 347230000 345695000 91225000 -123848000 -32679000 90503000 -120121000 -35182000 92752000 -121351000 -36341000 87245000 -129623000 -34057000 84994000 -130548000 -34256000 Af- og nedskrivninger, netto* Af- og nedskrivninger, netto* Af- og nedskrivninger, netto* Af- og nedskrivninger, netto* Af- og nedskrivninger, netto* Resultat af finansielle poster Resultat af finansielle poster Resultat af finansielle poster Resultat af finansielle poster Resultat af finansielle poster -65302000 -64800000 -64940000 -76435000 -79810000 Investering i anlægsaktiver Investering i anlægsaktiver Investering i anlægsaktiver Investering i anlægsaktiver Investering i anlægsaktiver 171650000 4379000 5246000 26832000 68193000 Anlægsaktiver Anlægsaktiver Anlægsaktiver Anlægsaktiver Anlægsaktiver 1930120000 89494000 1899505000 71450000 2031285000 68359000 2163379000 133292000 2282109000 101240000 Omsætningsaktiver Omsætningsaktiver Omsætningsaktiver Omsætningsaktiver Omsætningsaktiver Aktiver i alt (balancesum) Aktiver i alt (balancesum) Aktiver i alt (balancesum) Aktiver i alt (balancesum) Aktiver i alt (balancesum) Egenkapital Egenkapital Egenkapital Egenkapital Egenkapital 2019614000 -316656000 463415000 1970955000 -251354000 280647000 2099644000 -186554000 270710000 2296671000 -121614000 329428000 2383349000 -126166000 348346000 Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser 84960000 -8683000 58331000 -4379000 124587000 -5246000 -41046000 -26832000 66538000 79635000 -68193000 600000 -55190000 -52188000 -116566000 Pengestrømme i alt Pengestrømme i alt Pengestrømme i alt Pengestrømme i alt Pengestrømme i alt 21087000 1764000 2775000 -1340000 12042000 Likviditetsgrad Likviditetsgrad Likviditetsgrad Likviditetsgrad Likviditetsgrad 19.31 25.46 25.25 -8.89 40.46 -5.3 29.06 -5.29 -15.68 -12.75 28 24 25 26 24 Om Aarhus Letbane I/S   Aarhus Letbane I/S er oprettet ved lov som anlægsselskab med henblik på anlæg af Etape 1 af Aarhus Letbane. I 2015   blev Aarhus Letbane I/S lagt sammen med Aarhus Letbane Drift I/S med afsæt i selskabet Aarhus Letbane I/S. Derved   fik selskabet bl.a. tilført ansvaret for at planlægge og gennemføre driften af Aarhus Letbane efter anlægsfasen.   Første etape af Aarhus Letbane forvandlede den eksisterende, 98 km lange Aarhus Nærbane til Odder og Grenaa til en   elektrificeret letbane. De to strækninger blev forbundet med et nyt, 12 km langt letbanespor fra Aarhus H til Lisbjerg   og Lystrup; det vi i dag kalder ’indre strækning’. Dermed gør Letbanen det hurtigt og nemt at komme frem og tilbage   mellem byer og arbejdspladser i Odder, Aarhus, Syddjurs og Norddjurs Kommuner.   Visionen er at udbygge Aarhus Letbane, så den på sigt bliver regionens svar på hovedstadens S-tog: Et effektivt og tids-   svarende højklasset transportmiddel, der hurtigt, komfortabelt og miljøvenligt kan bringe sine passagerer rundt i det   hurtigt voksende østjyske storbyområde.   Første del af Aarhus Letbane åbnede den 21. december 2017 på strækningen fra Aarhus H til Aarhus Universitetsho-   spital i Skejby via den nye havnefront. 25. august 2018 åbnede strækningerne fra Aarhus H til Odder samt mellem Aar-   hus Universitetshospital i Skejby og Lisbjergskolen. Den sidste fase, bestående af strækningerne Aarhus – Grenaa og   Lisbjerg – Lystrup, åbnede 30. april 2019.   Selskabets hovedaktivitet har siden åbningen af Grenaabanen været at levere letbanetrafik på Aarhus Letbane til   Midttrafik.   De nye tog rummer op til 332 passagerer og er udstyret med moderne batteriteknologi, som gør det muligt at køre op   til 10 km uden kørestrøm. Det giver både fleksibilitet og driftssikkerhed, særligt i vinterperioderne.   Aftalen er den største nye investering i Aarhus Letbanes historie. Det understreger vores ambition om at styrke den   grønne omstilling og at gøre den kollektive transport i Østjylland mere tilgængelig.   Hjemtagning af infrastrukturvedligehold   Aarhus Letbane opsagde kontrakten med Aarsleff Rail A/S i slutningen af maj 2025. Aarhus Letbane overtager derved   vedligeholdelsesopgaverne fra den 1. juni 2026.   Formålet med hjemtagningen er at effektivisere vedligeholdelsesomkostningerne, som desværre ligger på et højere   niveau end forventet, da Letbanen blev etableret. Vi har derfor valgt at tage opgaven tilbage for i højere grad selv at   kunne vurdere, hvor der kan justeres på planlægning og udførsel. Samtidig giver hjemtagningen en økonomisk gevinst   til Letbanens ejere Region Midtjylland og Aarhus Kommune.   Der vil fortsat være en række opgaver, som udbydes i fri konkurrence. Det drejer sig fx om meget specialiserede ydel-   ser som skinnesvejseopgaver, og ydelser, der kræver større maskinel som sporjustering. Større projekter, der kræver   en større organisation og måske specielle maskiner, vil også fortsat blive udbudt. Aarhus Letbane vil fremover selv stå   for alle de såkaldte normopgaver samt fejlretningen, der foregår hele døgnet hver dag året rundt.   Hjemtagning af operatøropgaven   I december 2025 opsagde Aarhus Letbane operatørkontrakten med Keolis Letbaner A/S. Det betyder, at Aarhus Let-   bane selv har ansvaret for den daglige drift af Letbanen fra den 20. december 2026. Beslutningen om hjemtagning af   operatøropgaven er truffet for at effektivisere omkostningerne til Letbanen, da vi vurderer, at vi kan spare et større   beløb i de årlige omkostninger. Samtidig ønsker vi at skabe en enklere organisering, mindske kompleksiteten og styrke   den daglige drift til gavn for passagererne og mobiliteten i Østjylland.   Aarhus Letbane har haft et rigtig godt samarbejde med Keolis Letbaner A/S siden begyndelsen, og vi sætter pris på   den høje kvalitet og sikkerhed, der er leveret. Nu ser vi frem til en smidig overgang og glæder os til at fortsætte den   sikre og effektive drift til gavn for passagererne og mobiliteten i Østjylland. Og ikke mindst glæder vi os til at byde nye   dygtige kollegaer velkommen i Aarhus Letbane.   Vejret i begyndelsen af 2025   I begyndelsen af februar 2025 blev Østjylland ramt af sne og dertil fygning. Aarhus Letbane havde i den forbindelse én   dag, hvor der ikke kørte tog på banen. Det kostede naturligvis en del passagerer. De store snemængder skabte udfor-   dringer for trafikken, og Aarhus Letbane arbejdede på højtryk for at komme tilbage til normal drift. Det var krævende   at fjerne de store mængder sne og is i og omkring sporene, og der blev arbejdet i døgndrift. Det var langt fra nok ’bare’   at rydde sporene for sne en enkelt gang på grund af snefygning. Desuden blev alle signaler og bomme tjekket rent   sikkerhedsmæssigt, før letbanetogene kunne køre igen.   FLYT DIG! kampagne   Flere store jyske arbejdspladser rykkede i 2025 ekstra tæt sammen for at rykke på den grønne omstilling gennem kam-   pagnen FLYT DIG! Aarhus Letbane var med i indsatsen og med til at vise, hvordan bæredygtig transport kan blive et   naturligt valg – ikke et besværligt alternativ. Målet med kampagnen var at gøre det nemmere og mere attraktivt for   medarbejdere at tage cyklen, Letbanen eller at køre sammen for at sætte skub i den grønne omstilling.   Årets væsentligste begivenheder   Letbanen leverer tæt på driftsmålene   I 2025 endte den samlede pålidelighed for hele strækningen på 96,2 %, hvilket er en fremgang ift. 2024 (95,6 %). Den   samlede rettidighed for hele strækningen endte på 96,2 %, hvilket også er en smule bedre end 2024 resultatet (96,0 %).   Begge resultater er således meget tæt på målopfyldelse (97 %).   Der ses generelt en positiv fremgang for L1. L1 ender med en samlet pålidelighed på 96,6 %, hvilket er betydeligt bedre   end 2024 (95,5 %) og meget tæt på målopfyldelse (97 %). Rettidighed ender på 93,4 %, hvilket også er højere end resul-   tatet er 2024 (92,6 %) og således tæt på målopfyldelse (mål 94 %).   L2 ender med en pålidelighed på 96,3 %, hvilket er en smule bedre end 2024 (95,6 %). Rettidigheden ender på 97,3 %,   hvilket er identisk med resultatet i 2024. Målet for begge parametre er 98 %.   Passagertal   På trods af et 2025 med en del udfordringer ifm. magnetskinnebremsesagen, fik Letbanen det næstbedste år siden   åbningen, kun overgået af 2024.   2025 ender med et samlet antal rejsende på 6.052.728. Det ligger lidt under 2024-resultatet, men set i lyset af, at Let-   banen har kørt med fem færre tog end normalt, så er resultatet tilfredsstillende.   Mere end 80 % af Letbanens passagerer rejser i hverdagen mandag til fredag på den 110 kilometer lange strækning.   Mere end 54 % af passagererne rejser med L2 i Aarhus C mellem Aarhus H og Universitetshospitalet, og mere end 30   % rejser på L1 mellem Grenaa og Aarhus H. Knap 15 % af passagererne rejser med L2 mellem Odder og Aarhus H.   Magnetskinnebremsesagen   Magnetskinnebremsesagen har fyldt meget i 2025 og har desværre betydet, at fem letbanetog blev taget ud af drift.   Dette resulterede i en reduceret køreplan og derved fyldte tog. Magnetskinnebremsen er en såkaldt farebremse –   altså en nødbremse – og den er et uundværligt sikkerhedssystem. Ved passage gennem bestemte sporskifter i Aarhus   er der opstået skader på bremsekonstruktionen, og derfor har Aarhus Letbane været nødt til at tage de fem togsæt   helt ud af drift for passagernes sikkerheds skyld.   Trafikstyrelsen har før årsskiftet vurderet, at ændringen på magnetskinnebremserne skal gennemgås af en ekstern   assessor. Det betyder, at en uvildig tredje part skal gennemgå al materiale og verificere, at ændringen kan gennemfø-   res sikkert på togene. Aarhus Letbane har nu igangsat opgaven hos uvildig tredje part, som tidligere har været involve-   ret i godkendelsen af Variobahn-togene og derfor kender togene og dokumentationen godt. Det er den proces, der   trækker ud.   Ekstra afgange   I juni 2025 blev der indsat ekstra aftenafgange på både Odder- og Grenaastrækningen, hvilket passagererne tog rigtigt   godt imod. Det resulterede i en betydelig vækst i antallet af passagerer.   Flere letbanetog til Aarhus Letbane   Tirsdag den 2. december 2025 tog Aarhus Letbane et stort skridt mod fremtidens kollektive trafik. Vi underskrev en   aftale om indkøb af 8 nye tram-train letbanetog, der kan køre op til 100 km/t. De bliver cirka 50 meter lange og er en   mærkbar forøgelse af kapaciteten i forhold til de to nuværende togtyper, der henholdsvis 39 og 32 meter lange. Det er   en investering, der betyder flere afgange - også i myldretiden, øget kapacitet og endnu bedre mobilitet for hele Østjyl-   land fra efteråret 2029.   afskrivningspolitik. Selskabets økonomiske aktivitet består i stort omfang i at vedligeholde og ned- og afskrive på me-   get store materielle anlægsaktiver uden at have de indtægter der er forbundet med aktivets drift hhv. indtægter der   overstiger ned- og afskrivningerne. Dette kombineret med en givet fast egenkapitalstørrelse, der blev fastlagt ved sel-   skabets etablering efter aftale med Staten, Region Midt og Aarhus Kommune, har således ledt til den nu negative   egenkapital i selskabet.   Finansielle risici   Aarhus Letbane I/S modtager i henhold til aftale driftstilskud til dækning af omkostninger m.v. til letbanens operatør   og egen organisation samt omkostninger til vedligeholdelse og investeringer. Aarhus Letbane har således ikke selv-   stændig driftsøkonomiske risiko. Forudsætningen er naturligvis at Letbanen har hensigtsmæssige rammevilkår og ope-   rerer omkostningseffektivt.   Aarhus Letbane udlejer infrastrukturen (skinner m.v.) til letbanens driftsoperatør Keolis, til en markedsleje som tager   udgangspunkt i den infrastrukturafgift, som anvendes af Banedanmark og ligeledes har været anvendt af flere lokalba-   ner, herunder tidligere Odderbanen og Lemvigbanen. Infrastrukturafgiften tager udgangspunkt i en pris pr. kørte kilo-   meter, og er fastsat i overensstemmelse med bekendtgørelse udstedt af Transportministeriet med hjemmel i Jernba-   neloven, velvidende af Aarhus Letbane ikke er omfattet af Jernbaneloven.   Skattestyrelsen har i vejledende udtalelse gjort gældende at ovenstående opgørelse af leje for infrastruktur efter de-   res opfattelse ikke kan danne grundlag for markedslejebetaling. Aarhus Letbane er ikke enig heri og vil fortsat an-   vende Statens infrastrukturafgift som grundlag for lejeopkrævning for infrastruktur. Aarhus Letbane har informeret   skattestyrelsen om dette. Ændring af markedsleje vil have betydelige negativ indvirkning på Aarhus Letbanes drifts-   økonomi og dermed på niveauet for ejernes driftstilskud via Midttrafik til Aarhus Letbane.   Kapitalforhold   Etape 1 er finansieret via følgende finansieringskilder:    Tilskud fra Staten    Indskud fra Aarhus Kommune og Region Midtjylland    Lån optaget hos Kommunekredit   Sikkerhedsmål   Aarhus Letbanes kvantitative sikkerhedsmål fastsættes til 0,3 alvorlige personulykker pr. mio. togkilometer, set gen-   nemsnitligt over en 5-årig periode. Betegnelsen alvorlige personulykker dækker over de ulykker, der har stor person-   skade. Alvorlige personulykker er en sammenvejning af antal dræbte (vægtes 1/1) og alvorligt tilskadekomne (vægtes   1/10) pr. mio. tog km. Sikkerhedsmålet er enslydende med det årlige nationale sikkerhedsmål udstedt af Trafikstyrelsen.   Der var desværre 1 dræbt ved Aarhus Letbane i 2024, men sikkerhedsmålet er opfyldt med et resultat på 0,09 alvorlige   personulykker pr. 1 mio. togkilometer over en 5-årig periode.   Dataetik   Vi har i perioden 2021 til nu arbejdet med dataetik og forventer i 2026 at godkende vores politik for dataetik.   Vores arbejde med dataetik har taget udgangspunkt i vores værdier, og har særligt fokus på dataetiske principper, her-   under ansvarlighed og ordentlighed. Politikken omfatter også dataetiske overvejelser hos   vores leverandører og samarbejdspartnere. Vores mål for dataetisk adfærd er til enhver tid at have en ansvarlig og   ordentlig brug af data samt at skabe gennemsigtighed i vores dataindsamling og datahåndtering   Bestyrelsen er ansvarlig for at godkende vores politik for dataetik. Den daglige forvaltning af politikken for dataetik er   forankret hos direktionen. Beslutninger om anvendelse af data og ny teknologi er ligeledes forankret hos direktionen,   som løbende evaluerer vores indsatser og sørger for, at dataetiske dilemmaer bliver diskuteret på øvrige ledelsesni-   veauer og med inddragelse af relevante medarbejdere.   På Aarhus Letbane anvendes primært to typer data. Dels administrative data om ansatte, leverandører og kreditorer,   der er beskyttet efter databeskyttelsesforordningen og dels tekniske data og overvågningsdata fra driften af banean-   lægget og køretøjerne.   De administrative data indsamles løbende og ajourføres i forhold til den daglige drift og for at kunne foretage korrekte   kreditorbetalinger, lønudbetalinger og faktureringer. I forbindelse med driften af baneanlægget og køretøjerne indsam-   les løbende data om drift, trafik og anlæg og køretøjers tilstand.   De driftsindsamlede data bruger blandt andet i arbejdet med at identificere slidindikatorer og lignende, der kan indgå i   arbejdet med at få etableret og videreudviklet Aarhus Letbanes system til forebyggende vedligeholdelse, der igen skal   være med til at sikre at trafikken afvikles uden eller med få afvigelser som følge at tekniske forhold. I den forbindelse   arbejdes kontinuerligt med at forbedre dataindsamling og datakvalitet.   Aarhus Letbanes administrative data håndteres i systemer, hvortil der er krævet log-on og hvor rettigheder til at arbejde   med data er begrænset til de funktioner, hvor det er nødvendigt, for at overholde kravet om dataminering. Tilsvarende   gælder for data fra driften, der desuden hovedsageligt håndteres i Aarhus Letbanes eget serveranlæg. Vi sikrer, at med-   arbejderne bidrager til en etisk og ansvarlig databehandling af personoplysninger og anden data. Derfor arbejder virk-   somheden kontinuerligt med oplæring, træning, uddannelse og efteruddannelse af samtlige medarbejdere, der sikrer,   at medarbejderne er velinformerede om dataetik, datasikkerhed og korrekt omgang med persondata og anden data.   Årets resultat   Årets resultat af primær drift er positivt med 91,2 mio. kr. Indtægterne består primært af driftstilskud fra Midttrafik,   der fastsættes således at indtægterne bør dække driftsomkostningerne og ydelserne på lån i kreditinstitutter. Det for-   ventes derfor at resultatet af den primære drift i et normalt driftsår er positivt.   Driftsaktivitet:   Modtaget tilskud til drift   251.217   Netto driftsudgifter   -246.380   Drift i alt   4.837   Fornyelsesaktivitet   Modtaget tilskud til fornyelse   10.000   Netto anvendt til fornyelse   -4.420   Fornyelse i alt (overføres til kommende år)   5.580   Finansieringsaktivitet:   Modtaget tilskud anvendt til finansiering   91.006   Renter af gæld hos Kommunekredit og i bank   -32.596   Afdrag på gæld hos Kommunekredit   -58.410   Finansiering i alt   0 Regnskabstekniske poster (ikke likvide) og andre korrektioner:   Afskrivninger på anlægsaktiver (ikke likvid)   -139.284   Indtægtsført andel af indskud fra stat og tilskud til fornyelse (ikke likvid)   15.436   Anlægsforbrug i driftsregnskabet (anlægsfinansiering)   136   Afvikling af gæld (reguleret i passiver)   58.410   Periodiseret driftstilskud - underforbrug   -4.837   Periodiseret fornyelsestilskud - underforbrug   -5.580   Regnskabstekniske poster i alt   -75.719   Regnskabsmæssigt resultat   -65.302   Årets regnskabsmæssige resultat udgør et underskud på i alt 65,3 mio. kr. (koncernniveau). Grundet selskabets aftale-   grundlag med Midttrafik, som forestår billettering og al kundevendt aktivitet, vil årets resultat altid være negativt i et   omfang svarende til årets af- og nedskrivninger med fradrag af afdrag på lån.   Tabellen viser en fordeling af poster relateret til årets resultat, hvor der er foretaget en fordeling mellem drift, forny-   else, finansiering og regnskabstekniske poster. De regnskabstekniske poster er ikke monetære udgifter, men blot re-   gulering som følge af Årsregnskabsloven (f.eks. afskrivninger, ej realiserede kursreguleringer mv.)   Årets regnskabsmæssige underskud på 65,3 mio. kr. svarer til det forventede niveau i budgettet for 2025, der inde-   holdt en forventning om et underskud for året på omkring 60-65 mio. kr.   Resultatet påvirker egenkapitalen negativt med de 65,3 mio. kr. og egenkapitalen er herefter negativ med 316,7 mio.   kr.   I kraft af at de to ejere, Aarhus Kommune og Region Midt, står bag selskabet, har den negative egenkapital ingen prak-   tisk betydning for selskabets finansielle stilling og er alene et udtryk for den valgte finansieringsstruktur, tilskuds- og   Finansiering, likviditets- og Renterisici   Aarhus Letbane I/S ejerstruktur indebærer at de to ejere Aarhus Kommune og Region Midtjylland hæfter for alle let-   banens forpligtelser.   Aarhus Letbanes likviditetsberedskab og låne optagelse hos Kommunekredit af såvel langfristet finansiering som kas-   sekredit indgås efter aftale med ejerne.   Langfristede lån hos kreditinstitutter på 1.477 mio.kr. er fastforrentede og kassekredit med trækningsret på 220   mio.kr. er variabelt forrentet.   Efterfølgende begivenheder   Der er ikke indtruffet væsentlige begivenheder efter årets afslutning.   Forventninger til 2026   Forventningerne til 2026 er et positivt resultat af primær drift på 90-95 mio. kr., men et negativt regnskabsmæssigt   resultat på ca. 35-45 mio. kr. Det forventede regnskabsmæssige resultat er væsentligt bedre end det tilsvarende fra   2025 og det skyldes en nedgang i de forventede regnskabsmæssige nettoafskrivninger til ca. 100 mio. kr. Det regn-   skabsmæssige resultat påvirkes ikke af billetindtægter, da disse tilfalder Midttrafik i henhold til aftale om køb af letba-   netrafik. Aarhus Letbane I/S modtager i henhold til denne aftale driftstilskud til dækning af driftsomkostninger (inkl.   renter og afdrag på lån, men ekskl. afskrivninger).   Etape 2   Aarhus Letbane deltager i arbejdet med Etape 2 i rollen som bygherrerådgiver for de to projektejere, Aarhus Kommune   og Favrskov Kommune. Rambøll er valgt som hovedrådgiver for Miljøvurdering og forprojektering af Etape 2.   Aarhus Kommune har valgt at den del, der skulle føre Letbanen ud til Aarhus Ø, ikke vil blive realiseret. Favrskov Kom-   mune har besluttet, at strækningen fra E45 (Park og rejs-anlægget) til Hinnerup station ikke bliver realiseret.   Der udestår en endelig beslutning i Aarhus Kommune vedr. en ny bane mellem Spanien og Brabrand samt en forlængelse   fra Lisbjergskolen til Park og rejs-anlægget ved E45.   Virksomhedsledelse   Aarhus Letbane Ejendomme ApS er ejet 100% af Aarhus Letbane I/S og tilsammen udgør de to selskaber koncernen   Aarhus Letbane.   Aarhus Letbane I/S   CVR nr. 34 70 47 24   100%   Aarhus Letbane Ejendomme ApS   CVR nr. 37 78 28 07   Ledelseshverv i andre erhvervsdrivende virksomheder, foreninger og fonde   Aarhus Letbane I/S' bestyrelse og direktion beklæder følgende ledelseserhverv i andre erhvervsdrivende virksomheder,   foreninger og fonde:   Anne-Marie Krog, bestyrelsesleder   Direktion, VimaVima   Bestyrelsesleder, Ruths Hotel A/S   Bestyrelsesmedlem, Nykredit   Jakob Søgaard Clausen, næstformand bestyrelse   Bestyrelsesmedlem, Aarhus Vand Forsyning A/S   Bestyrelsesmedlem, Kredsløb Holding A/S   Bestyrelsesmedlem, Aarhus Vand A/S   Bestyrelsesmedlem, Kredsløb Affaldsenergi   Nicolaj Bang, bestyrelsesmedlem   Bestyrelsesformand, Østjyllands Brandvæsen   Hüseyin Arac, bestyrelsesmedlem   Anders Paabøl Christensen, bestyrelsesmedlem   Charlotte Zeidler Holm Liendgaard Vigh, bestyrelsesmedlem   Direktion og bestyrelsesmedlem, Clienti   Kirsten Suhr Bundgaard, bestyrelsesmedlem   Direktion, Via University College, Midtjylland   Bestyrelsesmedlem, Aarhus Statsgymnasium   Michael Borre, direktion   Bestyrelsesmedlem, Nordic Light Rail Association   Organisation   Aarhus Letbane I/S ejes 50 % af Aarhus Kommune og 50 % af Region Midtjylland. Interessentskabets øverste ledelse   udgøres af bestyrelsen, der har ansvaret for at interessentskabet opfylder de formål, lovgivningen har opstillet.   Bestyrelsen består af 7 medlemmer, der udpeges for en periode på fire år. Aarhus Kommune og Region Midtjylland   har hver udpeget 2 politiske medlemmer, mens de to interessenter i fællesskab har peget på 1 professionel bestyrel-   sesformand og 2 eksterne medlemmer. I 2025 blev der afholdt 5 bestyrelsesmøder.   Aarhus Letbanes direktion består af administrerende direktør Michael Borre, der tiltrådte stillingen pr. 1. januar 2018.   I 2025 beskæftigede Aarhus Letbane I/S gennemsnitligt 28 medarbejdere, hvilket er fire mere end året forinden.   Tilskud og indskud fra interessenterne er fuldt ud indbetalt til Aarhus Letbane.   Gæld til Kommunekredit består af fem 30-årige lån, som vil være fuldt afdraget i 2049. Herudover er der optaget en   kassekredit, som forventes omlagt til et langfristet lån, når økonomien for Etape 1 er endeligt afsluttet. Renten på de   allerede optagne lån er en fast basisrente.   Drift af Aarhus Letbane finansieres via driftstilskud fra ejerne gennem Midttrafik.   Samfundsansvar   Som driftsselskab har Aarhus Letbane I/S hver dag ansvaret for at tilbyde sikker transport for Letbanens kunder og   være en tryg arbejdsplads for selskabets ansatte, leverandører og samarbejdspartnere.   Selskabets førsteprioritet er at tilbyde en sikker, driftsstabil og attraktiv letbane. Derudover har Aarhus Letbane et an-   svar for det omkringliggende samfund. Det gælder i særlig grad for sikkerhed, miljø, arbejdsmiljø samt både egne og   leverandørers medarbejdere.   Aarhus Letbane I/S har derfor implementeret nedenstående politikker for samfundsansvar.   a) Sociale Klausuler   AAL anvender sociale klausuler i relevante kontrakter.   Aarhus Letbane anvender ”følg eller forklar-princippet om sociale klausuler”, hvilket indebærer, at der i relevante udbud   af bygge- og anlægskontrakter samt tjenesteydelseskontrakter enten anvendes sociale klausuler eller forklares, hvorfor   man ikke gør det.   Følg eller forklar-princippet om sociale klausuler gælder for udbud af bygge- og anlægskontrakter samt tjenesteydelses-   kontrakter med en varighed på minimum 6 måneder, og en kontraktværdi på mindst 10 mio. kr. og/eller en lønsum på   4 mio. kr.   Klausulerne stiller krav til løn- og arbejdsvilkår, personale- og uddannelsespolitik, og der indgår en uddannelsesklausul,   som skal sikre, at mindst 5% af stillingerne besættes med praktikstillinger. Ved personer i praktikstillinger forstås perso-   ner, der påbegynder eller er påbegyndt en erhvervsuddannelse og i den forbindelse skal gennemføre en del af uddan-   nelsen som virksomhedspraktik.   b) Arbejdsmiljø & sikkerhed   Aarhus Letbane I/S har nedsat en lovpligtig arbejdsmiljøorganisation (AMO) bestående af direktøren, en lederrepræ-   sentant samt en medarbejderrepræsentant. AMO gennemfører årligt en arbejdspladsvurdering (APV), som har til formål   at sikre, at der tages hånd om medarbejdernes arbejdsmiljø samt minimerer risikoen for ulykker på arbejdspladsen og   langs Letbanestrækningen.   Sikkerhed har førsteprioritet for Aarhus Letbane og ulykkesfrekvensen i perioden med anlægsbyggeri har ligget væsent-   ligt under landsgennemsnittet.   Der arbejdes løbende med sikkerhed for driften af Letbanen, herunder kunderne samt de mennesker der færdes i tra-   fikken side om side med Letbanen. Se afsnit om ”Sikkerhedsmål”.   Som led i det vedvarende fokus på sikkerhed, undervises alle medarbejdere løbende i sikker adfærd. Sker der alligevel   ulykker eller ’nær ved-hændelser’, tages der ved lære af dem, så sikkerheden hele tiden kan forbedres.   I 2025 har der ikke været noget personale, der har været impliceret i arbejdsulykker og i hele året 2025 har der ikke-   været dræbte, men en alvorligt tilskadekommen i forbindelse med driften af Aarhus Letbane. I forhold til vores sikker-   hedsmål på højest 0,3 alvorlige personulykker pr. mio. tog-km over en 5-årrig periode ender vi med 0,08, som er under   målsætningen. Antallet af ulykker pr. mio. km var 7,7, hvilket er marginalt over sikkerhedsmålet på 7 og lidt højere   end det tilsvarende tal fra 2024 på 7,3. Antallet giver derfor anledning til en nærmere undersøgelse af det højere antal   ulykker pr. mio. km.   c) Sikkerhedspolitik   Aarhus Letbane I/S ønsker at skabe sikre og sunde arbejdspladser i samarbejde med de valgte entreprenører og sam-   arbejdspartnere.   I erkendelse af at risici ikke kan elimineres fuldstændigt, og at drift af Aarhus Letbane i værste tilfælde kan medføre   risiko for mennesker, miljø og økonomiske værdier, vil Aarhus Letbane:    Løbende arbejde med at oparbejde en stærk sikkerhedskultur, hvor der tænkes sikkerhed ind i alle aspekter   af Aarhus Letbane.    Identificere alle relevante risici, så sikkerhedsniveauet for Aarhus Letbane svarer til niveauet for sammenlig-   nelige letbaner i Europa, herunder sikre at risikoprofilen danner grundlag for en proaktiv og systematisk   håndtering af letbanesikkerheden.    Fastsætte konkrete mål for letbanesikkerheden og overvåge sikkerhedsniveauet.    Indsamle og registrere sikkerhedsmæssige data, så der kan rapporteres internt og eksternt om fastsatte sik-   kerhedsindikatorer.    Arbejde kontinuerligt på at forbedre letbanesikkerheden, herunder Aarhus Letbanes sikkerhedsarbejde og   sikkerhedsledelsessystem.    Sikre at der er adgang til de påkrævede ressourcer samt den nødvendige faglighed i forbindelse med Aarhus   Letbanes sikkerhedsmæssige opgaver.    Skabe rammerne for at kommunikere åbent og konstruktivt om sikkerhedsforhold til alle relevante parter,   herunder Banedanmark, Aarsleff Rail, DSB, Arriva, Aarhus Kommune og Keolis.    Sikre at gældende lovgivning, normer, regler mv. er implementeret, og at det til enhver tid kan dokumente-   res, at disse efterleves.   Beredskab   Siden 2017 har der løbende været udført beredskabsøvelser med Østjyllands Brandvæsen og Østjyllands Politi. Det   lokale brandvæsen har fået undervisning i og har udført praktiske øvelser, der gør dem i stand til at håndtere ned-   faldne kørestrømsledninger og løfte letbanetog, hvis de skal bjærge personer under køretøjerne i forbindelse med   ulykker. Samtidig har Østjyllands Politi haft lejlighed til at træne, hvordan man kan undsætte eller anholde personer i   et letbanetog.   d) Overholdelse af menneskerettigheder og internationale konventioner   En risikovurdering af koncernens påvirkning af menneskerettigheder viser, at risici er størst i leverandørkæden. Leve-   randørerne har særligt i anlægsfasen anvendt en række underleverandører med udenlandske arbejdere. I selskabets   standardkontrakter findes bestemmelser om socialt og etisk ansvar, herunder at leverandørerne og deres   underleverandører skal overholde internationale konventioner tiltrådt af Danmark, herunder ILO-konventioner, og   respektere grundlæggende menneskerettigheder. Bestemmelserne om overholdelse af menneskerettigheder og inter-   nationale konventioner er indeholdt i alle væsentlige kontrakter, og der er ikke identificeret brud herpå.   På baggrund af vores risikovurdering har vi også i 2025 vurderet det fremtidige samarbejde med vores leverandører.   Det gælder tilsvarende for 2026 og fremover, at vi fortsætter vores arbejde med at sikre overholdelse af menneskeret-   tigheder både i forhold til eget arbejde og i forhold til leverandørers ydelser.   e) Anti-korruptionspolitik   Aarhus Letbane I/S tolererer ikke bestikkelse eller nogen form former for korruption. Koncernen har derfor implemen-   teret en anti-korruptionspolitik, der fastslår principperne for modtagelse af gaver, invitationer og andre fordele for at   sikre, at der ikke opstår tvivl om de ansattes saglighed og upartiskhed. Politikken er indeholdt i selskabets personale-   håndbog og kommunikeres årligt til medarbejderne på personalemøder samt via mail. Der er ikke identificeret brud på   politikken i 2025, men det vil fortsat være et fokusområde også i 2026.   Der vurderes ikke at være væsentlige risici forbundet med anti-korruption. Anlægsfasen af Letbanens Etape 1 er af-   sluttet og koncernens aktiviteter er derfor i stigende grad driftsrelateret, hvor kontrakts parterne hovedsageligt består   af danske virksomheder. Der vil dog ligge en mindre risiko som følge af de indgåede kontrakter.   f) Klima- og miljøpolitik   Den væsentligste risiko forbundet med klimaforhold er, at andelen af fossile brændsler øges i det energimix, der bru-   ges til at fremstille den strøm, som Letbanen kører på. Det er dog mere sandsynligt, at andelen af bæredygtige energi-   kilder som vind, sol og biomasse øges i elproduktionen.   Som en del af Aarhus Letbanes politikker for samfundsansvar har koncernen fokus på klimapåvirkningen fra fremførsel   af Letbanetog samt øvrige aktiviteter i tilknytning hertil; herunder drift af Letbanens Trafik- og Service Center. Det er   en løbende proces at overveje mulighederne for at optimere brugen af energi både til drift af køretøjer, infrastruktur   og servicecenteret, som fortsætter også i de kommende år.   Strømmen til Letbanen er således overvejende bæredygtig. Dels fordi mere end 85 pct. af strømmen i det danske el-   net i Jylland og på fyn kommer fra ikke-fossile energikilder som vind, vand og sol (Energinet, Foreløbig Miljødeklara-   tion for 2025)   I kontrakterne med entreprenørerne på anlægsarbejderne indarbejder Aarhus Letbane I/S krav til mindskelse af støj-   gener, ligesom der er bestemmelser om begrænsning af vibrationsgener, støvgener og forurening m.m.   Aarhus Letbane søger i videst muligt omfang at indarbejde såkaldte ”Life Cycle Cost” beregninger på det rullende ma-   teriel, herunder elforbrug med henblik på at sikre en miljørigtig løsning. Desuden er der via EU-projektet RE:AL imple-   menteret innovative løsninger for energieffektivitet.   Letbanens arkitektoniske udtryk og påvirkning af lokalområdet koordineres løbende med stadsarkitekten hos Aarhus   Kommune. Endvidere koordineres tilgrænsende planlægning og byudvikling med kommunen.   Endelig er letbanens Trafik- og Servicecenter opført med bæredygtighed for øje: Den 6.400 m2 store værksteds- og   administrationsbygning er opført med grøn bevoksning på taget, der dels forsinker nedsivningen af regnvand, dels   optager 12 ton CO2 om året. Samtidig er taget blevet hjemsted for bier og andre insekter, der ellers har haft svære   livsbetingelser i Banegraven.   Opstillingsområdet, der huser mere end 20 letbanetog, er udført med et tag med en særlig belægning, der nedbryder   sundhedsskadelige NOx-partikler. Taget reducerer partikelkoncentrationen i området med tre procent – en rensning   af luften, der ellers ville kræve 100 træer. Samtidig opsamler taget regnvand, der bruges til bæredygtig vask af   letbanetogene. Ved at placere letbanetogene under en overdækning, reduceres udgifter og energiforbrug til opvarm-   ning eller nedkøling af togene i henholdsvis vinter- og sommerhalvåret.   Letbanetogene kører fra kl. 4.30 om morgenen til godt midnat hver dag. Kun om natten samles de i Trafik- og Service-   centret, hvor de serviceres, rengøres og repareres, hvis det er nødvendigt.   g) Redegørelse for mangfoldighedspolitik, jf. §107d   Aarhus Letbane har ikke udformet en politik for at øge mangfoldigheden i virksomhedens ledelse. Det vurderes at mål   for diversitet og mangfoldighed hvad angår bl.a. køn, alder og uddannelsesbaggrund er svært at styre efter i praksis   for Aarhus Letbane grundet ledelsens begrænsede størrelse, og eftersom bestyrelsesmedlemmerne er politisk udpe-   get, har Aarhus Letbane ikke megen indflydelse over kønsfordelingen i bestyrelsen. Dog prioriterer Aarhus Letbane,   udover et højt kompetenceniveau, at fremme diversitet og mangfoldighed i den øvrige organisation. Ydermere er kra-   vet om en ligelig fordeling forstået som minimum 60/40% opfyldt i 2025 for bestyrelsens vedkommende, hvorfor der   ikke er krav om særskilte mål for bestyrelsens sammensætning. Ved udgangen af 2025 var der 7 medlemmer i besty-   relsen, hvoraf 3 var mænd svarende til 43%. Efter årsskiftet til 2026 er der fortsat 7 medlemmer af bestyrelsen, men   nu er der 3 kvinder svarende til 43%, hvorfor fordelingen stadig kan anses for at være ligelig.   For det øvrige ledelsesniveau, som er direktionen samt ledelse med direkte reference til direktionen, er der indtil vi-   dere ikke opstillet måltal, da Aarhus Letbane har under 50 medarbejdere. Den øvrige ledelse i Aarhus Letbane I/S be-   står af 4 medlemmer, hvoraf 1 er af det underrepræsenterede køn.   420258000 22998000 306035000 382333000 20534000 271296000 412036000 22998000 304521000 374192000 20534000 270043000 91225000 15436000 90503000 16038000 84517000 15436000 83615000 16038000 139284000 136159000 130768000 127672000 0 320000 0 808000 -1721000 233000 32999000 -1440000 649000 35990000 32999000 35990000 -65302000 -64800000 -65302000 -64800000 99819000 1368497000 9285000 104321000 1423633000 13453000 6787000 1368497000 0 7184000 1423633000 0 285252000 167267000 357788000 310000 285252000 167267000 357788000 310000 1930120000 1899505000 1827803000 1788915000 0 0 2525000 4246000 0 0 2525000 4246000 1930120000 1899505000 1830328000 1793161000 0 37958000 254000 0 41033000 222000 116628000 37958000 254000 116627000 40853000 222000 38212000 41255000 154840000 157702000 51282000 89494000 30195000 71450000 33664000 188504000 19249000 176951000 2019614000 1970955000 2018832000 1970112000 -316656000 -251354000 -316656000 -251354000 -316656000 -251354000 -316656000 -251354000 389131000 6604000 404493000 591000 389131000 6604000 404493000 591000 1477120000 1872855000 1536578000 1941662000 1477120000 1872855000 1536578000 1941662000 203680000 192873000 21902000 199412000 37950000 13642000 29643000 280647000 203680000 192192000 21801000 199412000 37331000 13393000 29668000 279804000 44960000 44960000 463415000 462633000 2336270000 2019614000 2222309000 1970955000 2335488000 2018832000 2221466000 1970112000 90503000 3010000 91225000 26414000 84517000 26293000 83615000 6357000 117639000 320000 32999000 93513000 808000 35990000 110810000 233000 32999000 89972000 649000 35990000 84960000 58331000 4379000 -4379000 78044000 54631000 4166000 -4166000 10433000 1750000 10189000 1750000 -8683000 -8439000 -55190000 -52188000 -55190000 -52188000 -55190000 -52188000 -55190000 -52188000 21087000 30195000 1764000 28431000 14415000 19249000 -1723000 20972000 51282000 30195000 33664000 19249000 -251354000 -65302000 -316656000 1068222000 -251354000 -65302000 -316656000 1068222000 Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten for Aarhus Letbane I/S for 2025 er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for   klasse D. Årsrapporten er et koncernregnskab for Aarhus Letbane I/S og Aarhus Letbane Ejendomme ApS.   true Koncernregnskabet   Koncernregnskabet omfatter modervirksomheden Aarhus Letbane I/S og dattervirksomheder, hvori Aarhus Letbane   I/S direkte eller indirekte besidder mere end 50 % af stemmerettighederne eller på anden måde har bestemmende   indflydelse.   Ved konsolideringen foretages eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, interne   mellemværender og udbytter samt realiserede og urealiserede fortjenester og tab ved transaktioner mellem de kon-   soliderede virksomheder.   Omregning af fremmed valuta   Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer,   der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finan-   siel post.   Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta omregnes til balancedagens valutakurs. Forskel-   len mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældsforpligtelsens opståen eller   indregning i seneste årsregnskab indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger.   Resultatopgørelse Omsætning   Virksomheden har valgt IAS 11/IAS 18 som fortolkningsbidrag for indregning af omsætning. Omsætning består af   driftstilskud fra Midttrafik samt lejeindtægter ved udlejning af ejendomme, tog og infrastruktur.   Andre driftsindtægter   Andre driftsindtægter består af Statens andel af selskabets underskud, samt indtægtsførsel af tidligere års tilskud til   dækning af årets af- og nedskrivninger.   Andre eksterne omkostninger   Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til drift af Letbanen, administration, lokaler, konsulenthonorar   m.v.   Personaleomkostninger   Personaleomkostninger omfatter løn og gager, inkl. feriepenge og pensioner, samt andre omkostninger til social sik-   ring af selskabets medarbejdere. I personaleomkostninger er fratrukket modtaget godtgørelse fra offentlige myndig-   heder.   Finansielle indtægter og omkostninger Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta, amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser. Skat af årets resultat (koncern)   Skat af årets resultat omfatter aktuel skat af årets forventede skattepligtige indkomst og årets regulering af udskudt   skat. Årets skat indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat.   Balance Materielle anlægsaktiver   Anlægsaktiver under opførsel og forudbetalinger   Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger indregnes til kostpris. Der afskrives ikke før ibrugtagning   til kommerciel drift.   Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen og omkostninger direkte og indirekte tilknyttet anskaffelsen indtil det tids-   punkt, hvor aktivet er klar til brug, herunder finansieringsomkostninger.   Anlægsaktiver i drift   Anlægsaktiver som er ibrugtaget måles til kostpris med fradrag af foretagne af- og nedskrivninger. Kostprisen svarer til   nutidsværdien på tidspunktet for ibrugtagning, tillagt efterfølgende investeringer. Nutidsværdien er opgjort som de   fremtidige cashflow (genindvindingsværdi). Afskrivningsgrundlaget, der opgøres som kostpris, fordeles lineært over   aktivernes forventede brugstid. Der er foretaget en opdeling af Letbanen i drift i bestanddele med ensartede brugsti-   der, der udgør:   Materielle anlægsaktiver under udførsel   Afskrives ikke   Infrastruktur   10-100 år   Rullende materiel   4-30 år   Driftsmateriel og andet udstyr   10 år   Grunde og bygninger   5-70 år   Scrapværdien er under hensyntagen til de forventede brugstider fastsat til nul. Afskrivningsmetode, restværdi og   brugstid revurderes årligt og ændres, hvis der er sket en væsentlig ændring.   Værdiansættelse af anlægsaktiver   Den regnskabsmæssige værdi af anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse   ud over det, som udtrykkes ved afskrivning. Hvis dette er tilfældet, gennemføres en nedskrivningstest til afgørelse af,   om genindvindingsværdien er lavere end den regnskabsmæssige værdi, og der nedskrives til denne lavere genindvin-   dingsværdi.   Genindvindingsværdien er den højeste af enten nettosalgsprisen fratrukket salgs omkostninger eller kapitalværdien.   Ved opgørelse af kapitalværdien tilbagediskonteres skønnede fremtidige pengestrømme til nutidsværdi og under iagt-   tagelse af forudsætningerne i budgettet, herunder at ejerne har forpligtet sig til at betale fremtidige afdrag på optaget   gæld.   Genindvindingsværdien måles samlet for nært tilknyttede aktiver omfattende såvel anlæg under udførelse som de   idriftsatte anlæg, da de vil udgøre en samlet pengestrømsfrembringende enhed. Et eventuelt nedskrivningsbehov for-   deles på aktiverne, der indgår i den pågældende pengestrømsfrembringende enhed. En negativ genindvindingsværdi   for det ene aktiv udlignes dog kun i det omfang en positiv genindvindingsværdi for det andet aktiv overstiger den   regnskabsmæssige værdi heraf. Resterer der herefter et ikke fordelt nedskrivningsbehov, indregnes der en hensat for-   pligtelse, såfremt selskabet har en forpligtelse til at afholde yderligere omkostninger.   Nedskrivningen indregnes som udgangspunkt i resultatopgørelsen. I de tilfælde, hvor nedskrivningen kan henføres til   en allerede indregnet hensat forpligtelse og derved allerede er indregnet i resultatopgørelsen, modregnes nedskriv-   ningen i de hensatte forpligtelser som et udtryk for en anvendelse heraf.   Finansielle aktiver Kapitalandele i dattervirksomheder måles i modervirksomhedens årsregnskab efter den indre værdis metode. Virk- somheden har valgt at anse indre værdis metode som en målemetode. Ved første indregning måles kapitalandele i dattervirksomheder til kostpris, dvs. med tillæg af transaktionsomkostnin- ger. Modtaget udbytte fradrages den regnskabsmæssige værdi. Dattervirksomheder med negativ regnskabsmæssig indre værdi måles til 0 kr., og et eventuelt tilgodehavende hos disse virksomheder nedskrives med modervirksomhedens andel af den negative indre værdi, i det omfang det vurde- res som uerholdeligt. Hvis den regnskabsmæssige negative indre værdi overstiger tilgodehavender, indregnes det re- sterende beløb under hensatte forpligtelser, i det omfang modervirksomheden har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække dattervirksomhedens underbalance. Periodeafgræsningsposter (aktiver)   Periodeafgrænsningsposter under aktiverne består af forudbetalte omkostninger.   Tilgodehavender   Tilgodehavender måles til nominel værdi. Der hensættes til imødegåelse af forventede tab efter en individuel vurde-   ring af tilgodehavender.   Likvider   Likvider omfatter likvide beholdninger.   Selskabsskat og udskudt skat (koncern)   Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skatteplig-   tige indkomst, reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster og for betalte acontoskatter.   Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig   og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Der indregnes dog ikke udskudt skat af midlertidige forskelle vedrø-   rende skattemæssigt ikke-afskrivningsberettiget goodwill og kontorejendomme samt andre poster, hvor midlertidige   forskelle – bortset fra virksomhedsovertagelser – er opstået på anskaffelsestidspunktet uden at have effekt på resultat   eller skattepligtig indkomst. I de tilfælde, hvor opgørelse af skatteværdien kan foretages efter forskellige beskatnings-   regler, måles udskudt skat på grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse af aktivitet, henholdsvis afvikling af   forpligtelsen.   Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførelsesberettigede skattemæssige underskud, indregnes   med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved mod-   regning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion.   Udskudt skal måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser i de respektive lande, der med balancedagens lov-   givning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat.   Gældsforpligtelser   Gæld måles og indregnes ved første indregning i balancen til kostpris svarende til det modtagne provenu efter fradrag   af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til nominel værdi.   Øvrige gældsforpligtelser måles til nettorealisationsværdi.   Offentlige tilskud   Offentlige tilskud indregnes i resultatopgørelsen efter periodiseringsprincippet dvs. samtidig med afholdelse af de om-   kostninger eller anlægsinvesteringer, de helt eller delvist vedrører. Offentlige tilskud der vedrører fremtidige driftsom-   kostninger eller anlægsinvesteringer indregnes i balancen som periodiserede offentlige tilskud under forpligtelser og   indtægtsføres efterfølgende i takt med afholdelse af driftsomkostningerne og med at anlægsinvesteringerne afskrives.   Periodeafgrænsningsposter (passiver)   Periodeafgrænsningsposter, indregnet under kortfristede gældsforpligtelser, omfatter driftstilskud til fremførsel og   tilskud til fornyelse af anlæg.   Egenkapital - Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode i modervirksomheds-   regnskabet   Reserve for nettoopskrivning efter indre værdi omfatter nettoopskrivninger af kapitalandele i tilknyttede virksomhe-   der, kapitalinteresser og associerede virksomheder i forhold til kostprisen, der bl.a. består af indregnede resultatan-   dele, valutakursreguleringer og med fradrag af udbytte.   Reserven kan elimineres ved underskud, realisation af kapitalandele eller ændring i regnskabsmæssige skøn.   Reserven kan ikke indregnes med et negativt beløb. I perioder, hvor nettoopskrivningsreserven er negativ, og frem til   reserven igen er positiv, indregnes posteringerne efter indre værdis metode i de frie reserver (overført resultat).   Pengestrømsopgørelse   Pengestrømsopgørelsen viser selskabets pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet for   året, årets forskydning i likvider og selskabets likvider ved årets begyndelse og slutning.   Pengestrøm fra driftsaktivitet   Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke-kontante driftsposter samt ændring i   driftskapital.   Pengestrøm fra investeringsaktivitet   Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse med køb og salg af virksomheder og aktiviteter   samt køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver.   Pengestrøm fra finansieringsaktivitet   Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af selskabets aktiekapi-   tal og omkostninger forbundet hermed samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld og betaling af udbytte til   selskabsdeltagere.   Nøgletal   De i hoved- og nøgletalsoversigten anførte nøgletal er beregnet således:   Omsætningsaktiver x 100   Likviditetsgrad:   Kortfristet gæld   Egenkapital ultimo x 100   Soliditetsgrad:   Passiver i alt, ultimo   Koncern Moderselskab   2025   2024   2025   2024   2 Omsætning   Driftstilskud Midttrafik   337.386   316.645   337.386   316.645   Tilskud til vedligehold af Grenaabanen   10.601   10.534   10.601   10.534   Lejeindtægter ejendomme   8.610   8.501   388   360   Lejeindtægter rullende materiel   29.819   29.523   29.819   29.523   Lejeindtægter infrastruktur   16.764   16.272   16.764   16.272   Viderefakturering af lønninger   698   100   698   100   Øvrig omsætning   16.381   757   16.381   756   Omsætning i alt   420.258   382.333   412.036   374.192   0 0 0 0 ersonaleomkostninger Koncern   I personaleomkostninger indgår lønninger til direktion med 1.614 t.kr., hvoraf pension udgør 236   20915000 2016000 67000 18694000 1783000 57000 20915000 2016000 67000 18694000 1783000 57000 22998000 20534000 22998000 20534000 28 24 28 24 2025   2024   2025 2024   4 Andre driftsindtægter   Ford. af tilsk. til fornyelse   74   797   74   797   Indtægtsf. af tilsk. som følge af af- og ned-   skr.   15.362   15.241   15.362   15.241   Andre driftsindtægter i alt   15.436   16.038   15.436   16.038   2025   2024   2025 2024   4 Andre driftsindtægter   Ford. af tilsk. til fornyelse   74   797   74   797   Indtægtsf. af tilsk. som følge af af- og ned-   skr.   15.362   15.241   15.362   15.241   Andre driftsindtægter i alt   15.436   16.038   15.436   16.038   5 Der henvises til note 8 vedrørende periodiseret tilskud fra Staten.   Se særskilt faneblad   5 Materielle anlægsaktiver   Matr. an-   lægsakt.   under udf.   Driftsmate-   og forud-   Infrastruk-   Rullende   riel og an-   Grunde og   Koncern   bet.   tur   materiel   det udstyr   bygninger   I alt   Kostpris 1. januar 2025   310   2.716.359   1.044.045   44.001   232.816   4.037.531   Årets tilgang   167.305   3.764   337   244   0 171.650   Årets afgang   -6.094   -6.094   Overførsel   -348   348   0 0 0 0 Kostpris 31. december 2025   167.267   2.720.471   1.038.288   44.245   232.816   4.203.087   Af- og nedskrivninger 1. januar 2025   0 -1.292.726   -686.257   -30.548   -128.495   -2.138.026   Årets afskrivninger   0 -59.248   -68.105   -4.412   -4.502   -136.267   Årets nedskrivninger   0 0 -3.018   0 0 -3.018   Årets afgang   0 0 4.344   0 0 4.344   Af- og nedskrivninger 31. december 2025   0 -1.351.974   -753.036   -34.960   -132.997   -2.272.967   Bogført værdi 31. december 2025   167.267   1.368.497   285.252   9.285   99.819   1.930.120   I kostprisen indgår aktiverede renter med   0 24.414   23.240   1.222   5.929   54.805   Materielle anlægsaktiver (fortsat)   Matr.an-   lægsakt.   under udf.   Driftsmate-   og forud-   Infrastruk-   Rullende   riel og an-   Grunde og   5 Der henvises til note 8 vedrørende periodiseret tilskud fra Staten.   Se særskilt faneblad   5 Materielle anlægsaktiver   Matr. an-   lægsakt.   under udf.   Driftsmate-   og forud-   Infrastruk-   Rullende   riel og an-   Grunde og   Moder   bet.   tur   materiel   det udstyr   bygninger   I alt   Kostpris 1. januar 2025   310   2.716.359   1.044.045   0 44.943   3.805.657   Årets tilgang   167.305   3.764   337   0 0 171.406   Årets afgang   -6.094   -6.094   Overførsel   -348   348   0 0 0 0 Kostpris 31. december 2025   167.267   2.720.471   1.038.288   0 44.943   3.970.969   Af- og nedskrivninger 1. januar 2025   0 -1.292.726   -686.257   0 -37.759   -2.016.742   Årets afskrivninger   0 -59.248   -68.105   0 -397   -127.750   Årets nedskrivninger   0 0 -3.018   0 0 -3.018   Årets afgang   0 0 4.344   0 0 4.344   Af- og nedskrivninger 31. december 2025   0 -1.351.974   -753.036   0 -38.156   -2.143.166   Bogført værdi 31. december 2025   167.267   1.368.497   285.252   0 6.787   1.827.803   I kostprisen indgår aktiverede renter med   0 24.414   23.240   0 5.929   53.583   Den idriftsatte Letbane måles jf. regnskabspraksis til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.   Moderselskab   2025   2024   6 Finansielle anlægsaktiver   Kapitalandele i dattervirksomheder   Kostpris 1. januar   75.050   75.050   Tilgang   0 0 Kostpris 31. december   75.050   75.050   Værdiregulering 1. januar   -70.804   -69.364   Årets resultat   -1.721   -1.440   Værdiregulering 31. december   -72.525   -70.804   Regnskabsmæssig værdi 31. december   2.525   4.246   Dattervirksomheder   Retsform   Hjemsted   Ejerandel   Aarhus Letbane Ejendomme ApS   Anpartsselskab   Aarhus   100 %   Koncern   Moderselskab   2025   2024   2025 2024   7 Andre tilgodehavender   Tilgodehavende Aarhus Kommune   1.171   213   1.171   213   Tilgodehavende Banedanmark   17.824   10.280   17.824   10.280   Tilgodehavende Region Midtjylland   2.813   0 2.813   0 Tilgodehavende Keolis   7.475   10.989   7.475   10.989   Tilgodehavende Midtrafik   378   10.248   378   10.248   Tilgodehavende moms   4.488   4.712   4.488   4.712   Tilgodehavende leje   0 180   0 0 Tilgodehavender fra forsikringssager   2.398   2.651   2.398   2.651   Øvrige tilgodehavender   1.411   1.760   1.411   1.760   Andre tilgodehavender i alt   37.958   41.033   37.958   40.853   8 Periodiserede tilskud   Tilskud fra staten til det oprindelige letbaneprojekt   Tilskud   Periodiseret tilskud fra Staten 1. januar 2025   404.493   Dækning af af- og nedskrivninger   -15.362   Periodiseret tilskud fra Staten 31. december 2025   389.131   Staten trådte ud af ejerskabet pr. 1. april 2015, hvor Statens indskud på 366.575 t.kr. samt andel af   resultat i ejertid på -13.260 (i alt 353.315 t.kr.) blev konverteret til tilskud.   Tilskud fra Staten er ydet til dækning af investering i anlæg samt til bygherreorganisation og ned-   bringes i takt med at der afholdes driftsomkostninger og af- og nedskrives på anlægsaktiverne. Sta-   tens andel udgør 47 % svarende til den tidligere ejerandel.   Øvrige periodiserede tilskud   Tilskud   Periodiseret tilskud til fornyelse 1. januar 2025   591   Tilført i 2025   4.420   Dækning af af- og nedskrivninger   -74   Periodiseret tilskud til fornyelse 31. december 2025   4.937   Tilskud til fornyelse modtages fra Midttrafik og er ydet til geninvesteringer i letbanens   infrastruktur. Tilskuddet anvendes primært til investeringer i anlægsaktiver og nedbrin-   ges i takt med at der af- og nedskrives på disse.   Tilskud   Periodiseret tilskud til nedl. af overkørsler 1. januar 2025   0 Tilført i 2025   1.667   Periodiseret tilskud fra regionen 31. december 2025   1.667   Tilskud til nedlæggelse af overkørsler udbetales fra Region Midt og ydes til nedlæg-   gelse af usikrede overkørsler. I det omfang tilskuddet anvendes til investeringer i ny   infrastruktur aktiveres tilskuddet og det nedskrives i takt med at der af- og nedskrives   på disse.   I alt øvrige periodiserede tilskud   6.604   Koncern   Moderselskab   Der er i året modtaget driftstilskud fra Midttrafik jf. note 1, samt betalt husleje for i alt 2,5 mio. kr. til   Aarhus Letbane Ejendomme ApS. Herudover her der ikke været transaktioner med nærtstående par-   ter.   Koncern   Moderselskab   2025   2024   2025 2024   14 Ændring i driftskapital   Ændring i tilgodehavender   3.043   -16.887   2.862   -13.543   Ændring i leverandørgæld og anden gæld   23.371   19.897   23.431   19.900   Ændring i driftskapital i alt   26.414   3.010   26.293   6.357   2025   2024   2025   2024   9 Kreditinstitutter   Forfald efter 5 år   1.228.400   1.292.255   1.228.400   1.292.255   Forfald mellem 1 og 5 år   248.720   244.323   248.720   244.323   Langfristet del i alt   1.477.120   1.536.578   1.477.120   1.536.578   Forfald indenfor 1 år   203.680   199.412   203.680   199.412   Kreditinstitutter i alt   1.680.800   1.735.990   1.680.800   1.735.990   10 Periodeafgrænsningsposter   Periodeafgrænsningsposter under passiverne består af ej anvendt driftstilskud, som overføres til se-   nere år på en udligningskonto. Udviklingen i denne udligningskonto specificeres således:   Koncern   Moderselskab   2025   2024   2025 2024   Udligningskonto drift primo   20.265   16.208   20.265   16.208   Tilført underforbrug/overforbrug drift   4.837   4.057   4.837   4.057   Udligningskonto drift ultimo   25.102   20.265   25.102   20.265   Udligningskonto fornyelse primo   9.378   0 9.378   0 Fornyelsestilskud 2025   10.000   10.000   10.000   10.000   Anvendt i 2025   -4.420   -622   -4.420   -622   Udligningskonto fornyelse ultimo   14.958   9.378   14.958   9.378   Modtaget til ny elevator Thorsøvej   4.900   4.900   Udligningskonti i alt ultimo   44.960   29.643   44.960   29.643   Koncern   Moderselskab   2025   2024   2025 2024   11 Honorar til interessentskabsvalgt revisor   Honorar vedrørende lovpligtig revision   346   330   304   288   Erklæringsopgaver med sikkerhed   45   44   45   44   Skatterådgivning   73   29   73   29   Andre ydelser   382   382   Honorar til interessentskabsvalgt revisor i alt   464   785   422   743   12 Kontraktlige forpligtelser og eventualposter mv.   Kontraktlige forpligtelser   De indgåede igangværende kontrakter vedrørende anlæg og drift af Etape 1 har en samlet restværdi   på 165,8 mio. kr. Kontrakterne løber i op til 9 år fra fuld drift.   Primo december 2025 er der indgået kontrakt med Stadler Rail Valencia om køb af yderligere 8 let-   banekøretøjer. Købesummen udgør kr. 537,4 mio. kr. og første rate forfalder primo 2026.   Der er indgået lejekontrakter vedrørende depoter i Odder, Grenaa og Aarhus H, samt lokaler på Oluf   Palmes Allé og 2 kontorpavilloner. Disse kontrakter udgør en samlet kontraktlig forpligtelse på 0,8   mio. kr. Kontrakterne løber i op til 21 mdr.   Lejemålet på Thomas Koppels Gade lejes af Aarhus Letbane Ejendomme ApS. Lejekontrakten kan   opsiges med 6 måneders varsel, hvorfor der pr. 31 december 2025 er en kontraktlig forpligtigelse på   1,5 mio. kr. (kun gældende for moderselskab, mens forpligtigelsen elimineres på koncernniveau).   13 Nærtstående parter   Koncern   Koncernen Aarhus Letbane har følgende nærtstående parter der besidder mere end 5%   af stemmerettighederne:   Aarhus Kommune, Rådhuset, 8000 Aarhus C   Region Midtjylland, Skottenborg 26, 8800 Viborg   Der er i året modtaget driftstilskud fra Midttrafik jf. note 1. Herudover har der ikke   været   transaktioner med nærtstående parter.   1,5 mio. kr. (kun gældende for moderselskab, mens forpligtigelsen elimineres på koncernniveau).   13 Nærtstående parter   Moder   Aarhus Letbane I/S har følgende nærtstående parter der besidder mere end 5%   af stemmerettighederne:   Aarhus Kommune, Rådhuset, 8000 Aarhus C   Region Midtjylland, Skottenborg 26, 8800 Viborg   Herudover ejer Aarhus Letbane I/S følgende selskab 100%:   Aarhus Letbane Ejendomme ApS, Thomas Koppels Gade 311, Aarhus C   Aarhus Letbane I/S har et tilgodehavende hos datterselskabet på 116.628 tkr.   15 Forslag til resultatdisponering:   Overført resultat   -65.302   -64.800   -65.302   -64.800   Disponeret i alt   -65.302   -64.800   -65.302   -64.800