28980671 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 28980671 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 28980671 2024-01-01 2024-12-31 28980671 2023-01-01 2023-12-31 28980671 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 28980671 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 28980671 2024-12-31 28980671 2023-12-31 28980671 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember fsa:ContributedCapitalMember 28980671 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember fsa:ReserveForCurrentValueOfHedgingMember 28980671 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember fsa:RetainedEarningsMember 28980671 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember fsa:ContributedCapitalMember 28980671 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember fsa:ReserveForCurrentValueOfHedgingMember 28980671 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember fsa:RetainedEarningsMember 28980671 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember fsa:ContributedCapitalMember 28980671 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember fsa:ReserveForCurrentValueOfHedgingMember 28980671 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember fsa:RetainedEarningsMember 28980671 2023-12-31 fsa:ContributedCapitalMember 28980671 2023-12-31 fsa:ReserveForDevelopmentExpenditureMember 28980671 2023-12-31 fsa:ReserveForNetRevaluationAccordingToEquityMethodMember 28980671 2023-12-31 fsa:RetainedEarningsMember 28980671 2024-01-01 2024-12-31 fsa:ContributedCapitalMember 28980671 2024-01-01 2024-12-31 fsa:ReserveForDevelopmentExpenditureMember 28980671 2024-01-01 2024-12-31 fsa:ReserveForNetRevaluationAccordingToEquityMethodMember 28980671 2024-01-01 2024-12-31 fsa:RetainedEarningsMember 28980671 2024-12-31 fsa:ContributedCapitalMember 28980671 2024-12-31 fsa:ReserveForDevelopmentExpenditureMember 28980671 2024-12-31 fsa:ReserveForNetRevaluationAccordingToEquityMethodMember 28980671 2024-12-31 fsa:RetainedEarningsMember 28980671 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 1 28980671 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 1 28980671 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 2 28980671 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 2 28980671 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 28980671 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 1 28980671 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 3 28980671 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 4 28980671 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 7 28980671 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 3 28980671 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 8 28980671 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 1 28980671 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 4 28980671 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 5 28980671 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 10 28980671 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 11 28980671 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 6 28980671 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 2 28980671 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 2 28980671 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 9 28980671 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 1 28980671 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 2 28980671 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 1 28980671 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 2 iso4217:DKK xbrli:pure ENERGINET TONNE KJÆRSVEJ 65, 7000 FREDERICIA, 28980671 Der skal bygges meget mere elnet, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling. Det gælder ikke kun i Danmark, men i hele Europa. Også gassystemet står over for rekordstore forandringer. Gasrørledningen Baltic Pipe har siden energikrisen var på sit højeste i 2022 sendt cirka 13 mia. kubik-meter norsk gas via Danmark til Polen. Den samlede transporterede mængde gas svarer til cirka 25-35% af det årlige polske gasforbrug.BERETNING FRA CEO OG BESTYRELSESFORMANDFRA REKORDER TIL GRØN FREMTID: TEMPOET SKAL OP Vi er hastigt på vej ind i en tid med flere vejrrekorder. Nyhedsmedier bringer desværre oftere billeder af ekstreme vejrfænomener verden over, og forskere forudser, at 2024 kan ende som det varmeste år til dato. Det understreger behovet for klimahandling. I Energinet er vi bevidste om det klimaaftryk, vi efterlader - og har i år lanceret en fokuseret bæredygtighedsstrategi og klimahandlingsplan, der sætter ambitiøse mål for at reducere vores CO-udledning. Vi har også for første gang i år rapporteret efter kravene i EU's Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Men ikke alle rekorder er dårlige nyheder. I Danmark kommer en stadig større del af vores energi fra sol, vind, biomasse og biogas. Og i år slog danskernes strømforbrug nye rekorder. Markedsudfordringer og strategisk fremdrift Det er vigtige fremskridt, men vi har brug for meget mere vedvarende energi for at nå Danmarks klimaam-bitioner. Frem mod 2030 forventes både elforbrug og produktion af grøn strøm at stige markant, men allerede nu er elnettet flere steder så fyldt op, at der ikke er kapacitet til mere strøm fra sol og vind. Energi-net skal derfor udbygge og optimere elnettet betydeligt, og samtidig tage nye løsninger i brug for at mindske påvirkningen af borgere og natur. Også gassystemet står over for rekordstore forandrin-ger, når lokal biogasproduktion skal dække hele det faldende danske gasforbrug senest i 2030. Det kræver en omkostningseektiv omstilling af gassystemet, hvis vi fortsat skal bevare konkurrenceevnen i forhold til udenlandske ruter. Gasrørledningen Baltic Pipe har si-den energikrisen var på sit højeste i 2022 sendt cirka 13 mia. kubikmeter norsk gas via Danmark til Polen. Den samlede transporterede mængde gas svarer til 25-35% af det årlige polske gasforbrug, og bidrager dermed til den europæiske forsyningssikkerhed og uafhængighed. Fremtidens fundament skal bygges nuEnerginet står altså over for en enorm byggeopgave, som skal realiseres i et højt tempo. Det understreges af antallet af igangværende anlægsprojekter som er næ-sten tredoblet siden 2020 til 181 projekter i 2024. Alene de næste fire år skal det vestdanske eltransmissionsnet udbygges med ca. 50 nye eller forstærkede 150 kV-høj-spændingsstationer. Derfor indgik Energinet tidligere på året et partnerskab med Siemens Energy om den omfattende udbygning. I 2024 satte vi flere store projekter i drift. Lolland-Fal-ster blev forbundet til det danske gasnet gennem den 115 kilometer lange gasrørledning fra Everdrup på Sydsjælland til Nakskov på Lolland. I det sydvest-lige Jylland kom Energinet i mål med det såkaldte Kassø-Lykkegaard-projekt, der blandt andet består af en 150 kilometer lang strækning med nye kabler og nedtagning af luftledninger. Og i april indviede vi verdens længste søkabel, den 765 km lange elforbin-delse mellem Danmark og Storbritannien, som siden udgangen af 2023 har bidraget væsentligt til elforsy-ningssikkerheden i begge lande.Eksterne afhængigheder presser tempo og økonomi Det er udfordrende at bygge rekordmeget ny energiin-frastruktur i højt nok tempo i en tid, hvor hele verden deltager i kapløbet om grøn omstilling og nye grønne teknologier. Det presser forsyningskæderne, og priser og leveringstider er steget markant. Blandt andet er prisen på transformere steget over 200 procent siden 2020. Det er ikke problemer, vi står alene med, men en udfordring, man deler på tværs af Europa. Udviklingen i markedet for nødvendige komponenter og de mange eksterne afhængigheder gør det svært at holde økonomien og tempoet i den grønne omstilling, og arbejdet med at bygge ny, nødvendig infrastruktur tager længere tid. Det har blandt andet betydet, at vi har måttet forlænge den forventede gennemførelsestid på en række af vores projekter. Det betyder også, at Energinet har øget tilslutningsbi-dragene for nye elproducenter markant. Stigningerne er udmøntningen af den politiske klimaaftale fra 2020, som øger producenternes bidrag til den grønne omstilling - og deres andel af Energinets løbende tarifopkrævninger stiger også fra 4 % til 7 % i 2025. Elforbrugerne dækker de resterende 93 %. Samlet set skaber tarifændringerne og producentbetalingen incitamenter til at sikre en mere optimal brug af infrastrukturen. Fokus på hurtigere processer Der ligger et stort pres på de myndigheder, der skal be-handle de godkendelser og vurderinger, vi er afhængige af, når vi bygger nye stationer, elmaster og kabler. Det betyder markant længere sagsbehandlingstider og er en af de største barrierer for at øge tempoet i udbygningen. Derfor arbejder vi fortsat på at styrke samarbejdet på tværs af myndigheder. Samtidig har vi gang i en række initiativer, der skal eektivisere både interne og eksterne egne processer - blandt andet gennem forbedrede, digitale sagsgange, der gør det nemmere at dele information med myndigheder.Samtidig kom der i december gode nyheder fra Christiansborg, som med bred politisk opbakning har udpe-get tre Energinet-projekter som fremskyndelsesområder til elinfrastruktur. Det betyder kort sagt, at der er andre krav til miljøtilladelser, og at man kan skære år af den ofte lange miljøvurderingsproces. Samtidig bliver en NEKST-anbefaling for første gang implementeret; elinfrastruktur er blevet sidestillet med andre infrastrukturprojekter, når det gælder om at ensarte regler og praksis for ekspropriation, ligesom borgere tæt ved nye elprojekter får ensartet deres adgang til klagemuligheder. Vi glæder os over at vores deltagelse i NEKST-arbejdsgrupper har skabt resultater, men der skal mere til for at øge tempoet, og det vil vi blive ved med at arbejde for.Vores arbejde berører stadig flere borgere, når vi bygger nyt eller renoverer. Derfor prioriterer vi i det hele taget inddra-gelse og dialog højt. Det er en af de primære forudsætninger for at skabe løsninger, der holder – for både mennesker, miljø og samfund. Digitalisering driver grøn omstilling I det traditionelle energisystem lå investeringerne primært i energiproduktionen. Med den grønne omstilling er omkost-ningerne nu centreret om det system og den infrastruktur, der skal udvikle og drive fremtidens grønne energisystem. Det betyder, at Energinets andel af omkostningerne er større, og derfor arbejder vi målrettet på at løse vores kerneopgaver så eektivt og bæredygtigt som muligt inden for de gældende rammer. En stadig vigtigere del af kerne-opgaverne består i den digitale udvikling af energisystemet, hvorfor IT og digitalisering i højere grad er rykket ind i centrum af den grønne omstilling. Dette indebærer en højere grad af automatisering og sikker deling af data i realtid med både nationale og internationale aktører. Derfor fortsætter Energinet med at udbygge de euro-pæiske markedsplatforme, og samtidig etableres en moderne platform til IT-systemerne i Energinets Kontrolcenter, som imødekommer fremtidens høje krav til cybersikkerhed. Grøn energi er et fælles ansvar Den grønne omstilling er kompleks, og som en nøgleaktør har Energinet et stort ansvar for at vi lykkes. Men vi kan ikke løfte opgaven alene. Samarbejde er afgørende, når vi skal sikre balance og stabilitet i elnettet, når vi skal tilslutte nye anlæg så optimalt som muligt i elnettet, og når vi skal forene hensynet til natur og biodiversitet bedst muligt med behovet for en hurtig udbygning. Tilsvarende er mange aktører afhængige af vores arbejde, og derfor har vi for første gang åbnet vores forretningsplan for systemansvarlige aktiviteter for 2025-26 til diskussion. Samarbejde om grøn energi er også afgørende i et europæ-isk perspektiv. I 2024 gjorde stigende priser og usikkerheder på energimarkedet det sværere at tiltrække investeringer i vedvarende energi, hvilket sammen med modenheden i brintmarkedet har medført, at det for indværende ikke vurderes muligt at etablere brinttransmissionsinfrastruktur på markedsmæssige vilkår. Endvidere modtog Energistyrel-sens udbud af tre havvindmølleparker i Nordsøen ingen bud, hvilket skabte yderligere usikkerhed om finansieringen af Energiø Bornholm.I begyndelsen af 2025 præsenterede regeringen nye initiativer for at fremme havvind, herunder et nyt, ændret udbud på 2-3 GW med mere attraktive vilkår, mulighed for statsstøtte og større fleksibilitet. Samtidig gav EU sin opbakning til Energiø Bornholm med 645 millioner euro (ca. 4,8 milliarder kroner) i finansiering. De nødvendige rammer er ikke kommet på plads i tide til at næste fase af Energiø Bornholm kan igangsættes. For projekt Energiø Bornholms elinfrastruktur betyder det konkret, at kontrakter på udbud på elinfrastruktur ikke har kunnet underskrives som ellers planlagt. Energinet og 50Hertz vil fortsætte samarbejdet i dialog med de danske og tyske regeringer.Regeringen og et bredt flertal blandt Folketingets partier har desuden afsat et milliardbeløb til at understøtte etableringen af et brintrør fra Esbjerg til Tyskland. Første etape, kaldet "Syvtallet", skal efter planen om muligt stå klar i 2030 og finansieres gennem en kombination af lån til Energinet og en driftstilskudsordning, der skal finansiere Energinets udgifter mhp. at bringe tarierne på niveau med Energinets forvent-ninger til markedets betalingsvillighed.Rekorder som motivation Alarmerende klimatal og historisk høje priser, men også rekordmange anlægsprojekter og nye højder for energi fra sol, vind og biogas. Det er på mange måder rekordernes tid. En tid med svære dilemmaer og interessante nye mulighe-der, der motiverer os til at arbejde endnu hårdere for skabe grøn energi for en bedre verden, som er vores fælles vision. Det gør vi med afsæt i vores strategi; Energi til tiden. Trivselsmålinger viser igen og igen, at netop denne vision er en stor drivkraft for vores medarbejdere. Deres engagement og indsats gør en forskel, hvilket understreges af en analyse fra europæiske energiregulatorer, CEER. Her placeres Energinet i toppen blandt de mest eektivt drevne el- og gastransmissionsnet i Europa. Men vi er på ingen måde i mål. Vi har stadig meget at bidrage med for at skabe et bæredygtigt grønt energisystem i balance.MARKEDSFORHOLD OG FREMTIDSUDSIGTER Intet land kan lykkes med grøn omstilling alene. I Europa er vi dybt afhæn-gige af hinanden og et tæt samarbejde på tværs af grænser.Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har gjort energipolitik til et centralt element i Europas industri- og sikker-hedspolitik. Politiske beslutninger i EU, og markedsudviklingen i det hele taget, har stor betydning for Europas geopo-litiske uafhængighed, globale konkur-renceevne og ikke mindst sikkerhed. For at frigøre os fra afhængigheden af russisk gas og udfase fossil energi er det afgørende for Europas forsy-ningssikkerhed, at grøn, fluktuerende energi som vind og sol kan handles og transporteres frit mellem landene.Danmark har et stort potentiale for at bidrage til europæisk grøn omstilling med afsæt i vores store havvindsres-sourcer, og vi har politiske ambitioner om at blive en nøglespiller i nettoeks-port af grøn energi til lande syd for os. Som Danmarks TSO (Transmission System Operator) er Energinet derfor meget afhængig af nye reguleringer og politiske tiltag i Europa. Vi følger udvik-lingen tæt og deltager i en række fora og netværkssamarbejder med både europæiske, internationale og nordiske TSO'er for at styrke samarbejdet og sammen bidrage med ekspertviden i forhold til vigtige politiske beslutninger.I det følgende beskriver vi vigtige begivenheder og tiltag i Europa og Dan-mark, der har betydning for Energinets aktiviteter og sikrer implementering af Energinets strategi.Forsyningssikkerhed øverst på dags-ordenen i ny EU-kommission Da Ursula von der Leyen i september præsenterede EU’s nye kommission, blev grøn omstilling og øget konkur-renceevne fremhævet som nogle af de vigtigste prioriteter for EU i de kommende år. Den 29. januar 2025 præsenterede den nye kommission en række nye initiativer (The Competiti-veness Compass), som sigter mod at gøre EU’s industri stærkere, grønnere og mere konkurrencedygtig i forhold til USA og Kina. Et af initiativerne, Clean Industrial Deal, skal gøre det lettere for virksomheder at investere i grøn omstilling og reducere CO-udledning. Samtidig skal Aordable Energy Action Plan sikre lavere energipriser for både forbrugere og virksomheder og dermed styrke EU’s konkurrenceevne. For at fremme innovation og vækst vil EU desuden skære ned på unødvendige regler og bureaukrati, hvilket kan spare virk-somheder op mod 37,5 milliarder euro over fem år.Der er også nok at tage hånd om, for Europa taber i disse år momentum i global grøn omstilling. Det fremhæver Mario Draghi, som blandt andet er tidligere formand for Den Europæiske Centralbank i sin rapport fra 9. september. Her advarer han om, at Europas grønne omstilling og kon-kurrenceevne er under stort pres fra især USA og Kina. Skal Europa klare sig i den globale konkurrence, kræver det massive investeringer i grøn energi og eektiv infrastruktur nu.Den store globale efterspørgsel på vig-tige komponenter er en af hovedårsa-gerne til, at Europas grønne omstilling har tabt pusten. Det har skabt stigende priser og pressede leverandørkæder. I samspil med høje renter, usikre indtjeningsmuligheder og besværlig sagsbehandling i projekterne har det svækket investeringslysten hos ener-giudviklerne – og sænket hastigheden i udbygningen af energiinfrastrukturen i det meste af Europa, også i Danmark.Hurtigere myndighedsprocesser i EUDen aldrende og utilstrækkelige europæiske energiinfrastruktur er et af de største benspænd for grøn omstilling. Derfor er der fokus på at få hurtigere tilladelsesprocesser og fælles finansiering af projekter, der gavner flere lande. Blandt andet har EU med VEIII-direktivet fra 2023 skabt mulighed for at fremskynde oentlige myndighedsprocesser i medlemslan-dene – og i juni vedtog Folketinget et nyt lovforslag, der muliggør udpegning af såkaldte fremskyndelsesområder for nye VE-anlæg og elnettet. Her kan strategiske miljøvurderinger erstatte mere omfattende vurderinger på projektniveau, uden at gå på kompromis med de danske regler for natur- og miljøbeskyttelse. I december godkendte en bred politisk aftale de tre første såkaldte fremskyndelses-områder til elinfrastruktur i Danmark, hvilket betyder, at etableringsfasen kan reduceres med 1-3 år. Se mere side 28. Fair omkostningsdeling skal sikre momentumDen næste fase af den danske omstilling handler om at levere på den politiske ambition om Danmark som nettoeks-portør af grøn energi. Det kræver et skifte fra et forbrugercentreret til et mere eksportorienteret system, som understøtter den europæiske omstilling. For at lykkes med det, skal der etableres modeller for betaling mellem lande med overskud og underskud af vedvarende energi. Denne såkaldte omkostningsde-ling skal sikre, at den grønne omstilling opretholder momentum, og at danske forbrugere ikke betaler for nabolandenes grønne omstilling.Havvind og brint med potentialer Grøn brint spiller en af hovedrollerne i udviklingen, når det danske potentiale som nettoeksportør til omstillingen af fx skibstrafik og industri i særligt Tyskland skal indfries. Det forudsætter masser af grøn strøm fra havvind og Power-to-X-anlæg, som kan producere brint. Og et brintrør, der kan transportere den.I 2024 skabte stigende omkostninger og usikkerhed på energimarkedet tvivl om investeringer i havvind og behovet for et brintrør. En central debat handlede om, hvem der skulle bære risikoen ved etableringen – staten eller brugerne. For at få et klarere billede af markedets potentiale gennemførte Energinet i efteråret en markedsdialog om dansk brinteksport. 15 aktører bidrog med input om 30 projekter, der gav indsigt i både projekternes modenhed og geografiske placering. Besvarelserne viste stor variation i, hvor langt projekterne var i deres udvikling, men pegede samtidig på et betydeligt eksportpotentiale, især med udgangspunkt i Esbjerg-området. I forlængelse af markedsdialogen gennemførte Energinet et FEED-studie (Front-End Engineering Design) med bistand fra COWI for at opdatere omkostningsestimaterne for projektet, som sammen med bl.a. resultaterne fra markedsdialogen skal bruges til at udarbejde en business case og §4-ansøgning jf. Lov om Energinet. Denne indsendes til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet medio 2025 mhp. at opnå en projektgodkendelse. I starten af 2025 meddelte regeringen, at den ønsker, at Energinet skal lave brintrør mellem Esbjerg-området og den dansk-tyske grænse og dermed den første del af det fulde Danish Hydrogen Backbone. Strækningen kaldes også for ”Syvtallet”, fordi den på et landkort ligner et 7-tal. Samtidig meddelte regeringen en fremrykning af ambitionen om idriftsættelse fra 2031 til 2030 samt tilpasning af finansie-ringsmodellen for brintprojektet ved at tilvejebringe en statslig låneramme til Energinet svarende til anlægsbudgettet for "Syvtallet" på 7, 4 mia. kr. og et statsligt driftstilskud på op til 8,3 mia. kr., der skal finansiere Energinets udgifter mhp. at bringe tarierne på niveau med Energinets forventninger til markedets betalingsvillighed. Regeringen og et bredt flertal blandt Folketingets partier indgik på den baggrund Aftale om Brintinfrastruktur til Tyskland: Muliggørelse af Syvtallet d. 6. februar 2025. Samtidig planlægger regeringen nye udbud af 2-3 GW havvind i 2025 med bedre vilkår, herunder mulighed for statsstøtte og større fleksibilitet for byderne. Energiøer på pauseEnergiø Bornholm, der skal integrere op til 3 GW havvind og fungere som et knudepunkt for grøn strøm til Danmark og Tyskland, modtog i begyndelsen af 2025 tilsagn om væsentlig økonomisk støtte fra EU med 645 millioner euro (ca. 4,8 milliarder kroner). De nødvendige rammer er ikke kommet på plads i tide til at næste fase af Energiø Bornholm kan igangsættes. For projekt Energiø Bornholms elinfrastruktur betyder det konkret, at kontrakter på udbud på elinfrastruktur ikke har kunnet underskrives som ellers planlagt. Energinet og 50Hertz vil fortsætte samarbejdet i dialog med de danske og tyske regeringer.Energiøen i Nordsøen, der blev sat i bero i sommeren 2023, har ligeledes modtaget EU-støtte. Energinet og den belgiske TSO Elia har fået tilsagn om 21,8 millioner euro (163 millioner kro-ner) til forundersøgelser af TritonLink, den planlagte elforbindelse mellem Danmark og Belgien via de to landes energiøer i Nordsøen.Vi har aldrig været mere afhængige af hinanden på tværs af Europa. Kun med handlekraft og tæt samarbejde kan vi lykkes med grøn omstilling og dermed større geopolitisk uafhængighed.Mogens LykketoftBestyrelsesformandKERNEOPGAVERI vores rolle som Danmarks TSO (Transmission System Operator) ejer, driver og udvikler vi rygraden i den danske energiforsyning: Transmissionsnettene, som er de overordnede net for el, gas og brint. Dette er vores kerneopgave: • Planlægge og bygge kritisk energiinfrastruktur• Drive og balancere det danske energisystem• Udvikle eektive energimarkeder• Bringe vores viden i spil internationalt• Udvikle digital infrastruktur og dataservices Vi er tæt forbundne med vores nabolande via udlandsforbindelser, som er afgørende for en høj forsyningssikkerhed i det grønne energisystem. I 2024 havde vi en samlet indtægt på DKK 4,4 mia. på vores udlandsforbindelser, som, udover at dække udgifter til drift og udvikling, kommer de danske forbrugere til gode.Den 765 kilometer lange elforbindelse mellem England og Danmark, Viking Link, som gik i drift ved årsskiftet i 2023, kan levere strøm svarende til mere end 1,4 millioner husstandes elforbrug. Elforbindelsen har i sit første driftsår haft en indtægt på DKK 636 mio. NOGLE AF ÅRETS VIGTIGSTE MILEPÆLE OG HØJDEPUNKTER• For at øge tempoet i udbygningen indgik Energinet i år en rammeaftale med Siemens Energy over otte år for nybygning og opgradering af ca. 50 150 kV-højspændingsstationer i Jylland og på Fyn.• Energinet kom i mål med en række vigtige infrastruktur-projekter, blandt andet det såkaldte Kassø-Lyk-kegaard-projekt, som er en 150 kilometer lang strækning med nye kabler, nedtagning af luftledninger og udvikling af højspændingsstationer. Seks højspændingsstationer i områ-det blev opgraderet samtidig med, at de skulle holdes i drift. Den samlede investering udgjorde DKK 900 mio. Et andet stort anlægsprojekt, den 150 kilometer lange gasrørledning fra Everdrup på Sydsjælland til Nakskov på Lolland (Grøn Gas Lolland-Falster), gik også i drift i år.• Ny tarifreform fra september bety-der, at elproducenter nu skal bidrage mere til de afledte omkostninger med udbygning og vedligehold af nettet for at sikre en mere fair forde-ling af udgifterne til grøn omstilling. Reformen skal samtidig skabe tydeligere prisincitamenter til mere eektiv placering af ny produktion og til mere eektiv brug af elnettet set i forhold til nettets kapacitet. • Der lægges fortsat store kræfter i at styrke, konsolidere og sikre vores IT-fundament og - systemer. Vi har opdateret elmarkedets centrale infrastruktur, DataHub 3.0, som danner afregningsgrundlag for elmarkedet. En ny, moderne IT-plat-form til Energinets kontrolcenter står klar i 2025 – og vi har deltaget i arbejdet med at opdatere og automa-tisere markedsplatforme i Norden. Desuden har vi outsourcet dele af virksomhedens IT-infrastrukturdrift til KMD for at opnå skalerbarhed og større fleksibilitet.• Energinets Langsigtede Udviklings-plan udkom for anden gang. Planen viser Energinets forventninger til det samlede fremtidige energisystem frem mod 2050, baseret på Energi-styrelsens Analyseforudsætninger til Energinet, og udgør et vigtigt afsæt for dialogen med vores interessenter. Udviklingsplanen udkom første gang i 2022.• Vi deltog i to NEKST-arbejdsgrupper, den nationale energikrisestab. Den ene havde fokus på mere sol og vind på land. Den anden arbejdsgruppe arbejdede på løsninger til en hurtige-re udbygning af elnettet og har netop udgivet deres endelige rapport med anbefalinger til, hvordan myndig-hedssporet i udbygningen af elnettet kan gøres mere enkelt. Det kan få stor betydning for Energinets arbejde med en hastig udbygning af elnettet• Vi har i år lanceret en fokuseret bæredygtighedsstrategi og klima-handlingsplan, der sætter ambitiøse mål for at reducere vores CO-udled-ning. I 2024 har Energinet for første gang rapporteret om bæredygtighed i henhold til de nye krav i EU's Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).FINANSIELLE HOVED- OG NØGLETALFinansielle nøgletal (DKK millioner) 2024 2023 2022 2021 2020 Resultatopgørelse Omsætning før regulatoriske poster 12.865 11.066 12.328 8.016 5.782 Årets over-/underdækning* 600 200 745 -360 -648 Nettoomsætning 11.601 10.654 10.597 6.951 5.201 Resultat af primær drift 1.639 2.007 801 805 342 Resultat før af- og nedskrivninger (EBIDA) 5.100 4.384 2.961 2.900 2.436 Resultat før finansielle poster 1.645 2.016 806 857 401 Resultat af finansielle poster -609 -542 -366 -305 -315 Årets resultat 785 1.138 382 435 610 Balance Anlægsaktiver 64.392 61.161 58.507 51.469 46.606 Omsætningsaktiver 8.331 6.158 4.951 3.238 6.930 Balancesum 72.723 67.319 63.458 54.707 53.536 Investeringer i materielle anlægsaktiver 5.852 5.331 7.029 6.208 5.192 Rentebærende gæld, netto 40.890 40.161 37.072 33.233 34.773 Egenkapital 7.420 6.616 5.500 5.079 4.633 Pengestrømme Driftsaktivitet 5.484 2.475 3.431 3.203 2.694 Investeringsaktivitet -6.404 -5.746 -7.335 -1.842 -5.332 Finansieringsaktivitet 2.199 3.672 3.338 -795 2.006 Likvider ved årets udgang, netto 1.547 268 -133 433 -134 Nøgletal Soliditetsgrad (%) 10 10 9 9 9 EBITDA-margin (%) 40 40 24 36 43 Driftslikviditet/gæld (%) 13 6 9 9 8 *) + = underdækning, - = overdækning. VISION, STRATEGI OG FORRETNINGSMODELDet stiller nye krav til Energinet, når vi skal leve-re på vores kerneopgave under historiske forandrin-ger uden at miste balancen i trilemmaet. Det kræver, at vi fokuserer vores kræf-ter der, hvor vores rolle er afgørende for Danmarks grønne fremtid.Lykkes vi med at løfte opgaven med energiens trilemma, kan det danske energisystem inspirere resten af verden. På den måde bidrager vi til den globale indsats mod klimaforandringer gennem løsning af vores kerneopgave. Det er vores vision, og det vi arbejder for hver dag: at skabe grøn energi for en bedre verden.En fokuseret strategiFolketinget satte i 2019 ambitiøse klimamål om 70 % reduktion af udled-ningen af drivhusgasser i Danmark og fuld klimaneutralitet i 2050. I år ryk-kede regeringen målstregen 5 år frem til 2045. Den grønne energiproduktion har da også overhalet den fossile, men grøn omstilling skal op i et langt højere gear, hvis Danmark skal lykkes med klimamålene.De enorme forandringer i vores omverden påvirker løsningen af Energinets samfundsopgave markant. Med vores strategi Energi til tiden sætter vi retningen for, hvordan vi lykkes med at levere infrastruktur, forsyningssikkerhed og markeder, der møder fremtidens forventninger og behov. Samtidig retter vi blikket skarpt mod vores kerneopgaver og den unikke værdi, vi skaber for samfundet.Bag Energinets strategi og vores vision Grøn energi for en bedre verden, ligger bæredygtighed som et centralt element for alle vores aktiviteter. Det forbruger i sig selv ressourcer og påvirker klimaet markant, når man skal inte-grere vedvarende energi og opretholde høj forsyningssikkerhed på måder, som er til at betale for samfundet. Og særligt, når det skal ske i et ekstremt højt tempo. Energinet er ejet af den dan-ske stat, og rammerne for Energinets opgaveportefølje er fastlagt ved lov. Ministe-ren varetager som ejer af Energinet ejerskabet efter retningslinjerne i Statens Ejerskabspolitik, EU-regler og reglerne i lov om Energinet. Det indebærer bl.a., at ministeren er forplig-tet til at føre et overordnet tilsyn med og tage stilling til udviklingen i virksomheden.VISION GRØN ENERGI FOR EN BEDRE VERDENDET VI ER HER FORVores kerneopgaver og unikke bidrag til samfundetDET VI FOKUSERER PÅVores særlige fokusområder for at kunne levere eektivt på fremtidens krav og forventningerDET DER FLYTTER OSHvordan vi lykkes som samlet organisation i tæt samspil med omverdenenDerfor vil Energinet uundgåeligt forøge sin CO-udledning i takt med, at udbygningen af infrastruktur øges for at muliggøre den grønne omstilling. Mål for bæredygtighedVi forvalter vores ressourcer og vores forbrug i overensstemmelse med vores vision om at bidrage til en bedre verden, hvor vi alle har et ansvar for at hjælpe med at bremse globale klimaforandringer. Derfor arbejder vi lige nu med en lang række indsatser, der minimerer klima- og miljøpåvirkninger. Vi arbejder på at fremme cirkulær økonomi og eektivt ressourceforbrug, så vi mindsker spild og udnytter materialer bedre. Samtidig prioriterer vi biodiversitet, så naturen omkring vores anlæg bevares og styrkes. Vi sætter også fokus på men-nesker, hvor diversitet og inklusion er centrale for vores arbejde, ligesom vi arbejder aktivt for at fremme menne-skerettigheder. Endelig lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor sikkerhed er en naturlig del af hverdagen for alle. Initiativer, som hver dag gør Energinet til en mere bæredygtig arbejdsplads – og bidragsyder til samfundet. Se mere om vores initiativer i figuren på næste side. Bæredygtighedsstrategi og klimahandlingI 2024 har vi udarbejdet en klima-handlingsplan og bæredygtigheds-strategi. Strategien danner grundlaget for et modent og vidensbaseret bæredygtighedsarbejde og kobler tidligere initiativer med nye krav som CSRD-rapportering og vores dobbelte væsentlighedsanalyse. Strategien fokuserer på tre områder: bæredygtige beslutninger, bæredygtighed for alle og et solidt fundament. Disse katego-rier er udvalgt for at sikre, at vores bæredygtighedsindsatser skaber reel eekt, både internt i organisationen og i samfundet omkring os.Bæredygtighed er ikke en opgave, vi løser på bekostning af vores kernefor-retning. Tværtimod skal bæredygtighed gå hånd i hånd med vores arbejde med stabil forsyning og løsninger, der er til at betale. Vi stræber efter en balanceret tilgang, hvor klima, samfundsansvar og forretningshensyn forenes i løsninger, der skaber langsig-tet og vedvarende eekt. Det er vores vej mod bæredygtig balance.BÆREDYGTIGHEDSMÅLKLIMA: Energinet vil være klimaneutral inden 2045 for scope 1, 2 og 3. BIODIVERSITET: Energinet vil senest med udgangen af 2030 skabe positivt nettobidrag til Danmarks biodiversitet gennem biodiversitetsfremmende indsatser på egne anlæg og arealer over det samlede anlægs livscyklus.CIRKULÆR ØKONOMI: Energinet vil nyttiggøre, genanvende eller genbruge 90% af sit aald ved udgangen af 2025.DIVERSITET: Energinet vil understøtte ligestilling og diver-sitet i arbejdsmarkedet og vil opnå en samlet kønsfordeling på 35%*/65% i 2025 og 40%*/60% i 2030.ARBEJDSMILJØ: Energinet vil opnå et LTIF på maks. 2,5 (antallet af arbejdsulykker pr. 1 million arbejdstimer).BÆREDYGTIGHEDSINDSATSERKLIMA- OG MILJØINDSATSER (E)CO-reduktioner og klimaforandringerForureningCirkulær økonomi og ressourceforbrugBiodiversitet SOCIALE INDSATSER (S)Arbejdsmiljø og sikkerhedMenneskerettigheder og berørte lokalsamfund Diversitet og inklusionEgne medarbejdere og trivselANSVARLIG FORRETNINGSADFÆRD (G)Ansvarlig forretningsadfærdAnsvarlige investeringerAntikorruption og bestikkelseBæredygtige indkøb og ansvarlig værdikædeBÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI - BÆREDYGTIG BALANCEBÆREDYGTIGE BESLUTNINGER: Vi ønsker at integrere bæredygtighed i kerne-forretningen – i arbejdet med at udvikle, modne og udføre gennemtænktepro-jekter og i dialogen med og valget af vores leverandørerBÆREDYGTIGHED FOR ALLE: Vi muliggør, at alle i Energinet kan arbejde med bære-dygtighed i hverdagen ved at sikre klar ledelsesopbakning, kommunikation og den rette kultur.SOLIDT FUNDAMENT: Vi skaber et solidt datadrevet fundament, der sikrer efterle-velse af de stigende regulatoriske krav og ønsker fra interessenter samtidig med, at vi sikrer reel bæredygtighed og værdi for Energinet.VIGTIGE AKTIVITETER OG PROJEKTER For at nå de grønne målsætninger skal den danske energiinfrastruktur udbygges og moderniseres i et højt tempo. Det er en stor og kompleks opgave, der skal udføres i en tid præget af usikkerhed. Energinet spiller en central rolle. Derfor har vi også i 2024 haft et stort fokus på at levere på vores strategi og kerneopgave.Hastigheden og de mange eksterne afhængigheder gør det vigtigere end nogensinde at have en tydelig kurs og et klart fokus. Siden december 2022 har vores strategi, Energi til tiden, fungeret som et stærkt pejlemærke i løsningen af vores kerneopgave. Med afsæt i strategiens tre fokusom-råder giver vi i det følgende et indblik i årets vigtigste aktiviteter og projekter: • Infrastruktur i højt tempo• Forsyningssikkerhed i et grønt energisystem• Energimarkeder til fremtidenINFRASTRUKTUR I HØJT TEMPODer er brug for massive forstærknin-ger af elnettet for at kunne imødekom-me elektrificeringen af vores samfund. Det skal ske i en tid med lange sags-behandlingstider for de nødvendige myndighedsgodkendelser – og på et komponentmarked præget af massive prisstigninger, lange leveringstider og pressede leverandørkæder.Begrænsningerne i elnettets kapacitet vil være den største flaskehals, når stadigt flere forbrugs- og produkti-onsanlæg forventeligt ønsker at blive koblet på transmissionsnettet. I 2020 havde vi 16 projekter i etablerings-fasen. I 2024 var antallet 84. Det er fortsat især solcelleparker, der står for stigningen. Men også projekter, hvor solcelleparker kombineres med anden teknologi – og hybridparker med både forbrug og produktion – vil gerne tilsluttes nettet. Det betyder samtidig, at kompleksiteten i tilslutningen af de nye anlæg stiger, og at det bliver van-skeligere for Energinet at opretholde elsystemets stabilitet, og elkvaliteten, i takt med, at de stabile kraftværker udfases.Derfor har vi et stort fokus på at og finde løsninger på tværs af hele værdikæden, der kan fremskynde udbygningen og tilslutningen af de nye anlæg samtidig med, at vi sikrer en fortsat høj forsyningssikkerhed. I det følgende retter vi fokus på nogle af årets vigtigste aktiviteter.Rammeaftale med Siemens EnergyFor at øge tempoet i udbygningen indgik Energinet i år en rammeaftale med Siemens Energy på op til DKK 10,5 mia. over otte år for nybygning og opgradering af 150 kV højspændings-stationer i Jylland og på Fyn. De første fire år forventes trækket på denne aftale af være ca. DKK 6 mia. Samtidig blev lignende udbud af høj-spændingsstationer i Østdanmark og af kabler i både Øst- og Vestdanmark annulleret, da turnkey-modellen viste sig for dyr. I stedet vurderer Energinet, at det vil være billigere selv at løse opgaverne gennem en mere fleksibel tilgang, som omfatter en standardi-sering af tekniske løsninger, længere planlægning - og en mere ensartet projektproces, som skal gennemføres i tæt samarbejde med markedet ved hjælp af både velkendte og nye kontraktmodeller.Køber ind til lagerAnnullering af udbuddet har samtidig betydet, at vi er begyndt at købe til lager og indgå tidligere købsforpligtel-ser med leverandørerne for at sikre, at vi har de komponenter til rådighed, der er kritiske i forhold til udbygningen. Et mandat, vi fik af Energistyrelsen i februar, og indtil videre har benyttet i forhold til indkøb af 150 kV-kabler. Det skal ultimativt bidrage til, at færrest mulige projekter forsinkes som følge af manglende leverancer. Midlertidig adgang til begrænset kapacitet Der er som nævnt ikke plads nok i elnettet til alle de nye anlæg, der ønsker tilslutning. Energinet arbejder derfor med midlertidige løsninger, hvor aktører kan få begrænset adgang til elnettet, indtil disse flaskehalse er løst. Den midlertidige netadgang betyder blandt andet, at producenter vil kunne afsætte en andel af deres fulde kapacitet, indtil elnettet er tilstrækkeligt udbygget. Det er samtidigunder forudsætning af, at anlægget kan afbrydes eller nedjusteres med kort varsel, hvis det er nødvendigt for at opretholde stabiliteten i elnettet. Til dato har godt 40 solcelleanlæg (primært) accepteret den begrænsede netadgang, og anlæggene vil blive koblet til i løbet af de kommende år.Desuden kan Energinet nu tilbyde netkunder større fleksibilitet i forhold til hvor, de ønsker at tilslutte nye an-læg. Tidligere skulle Energinet anvise det nærmeste nettilslutningspunkt uanset hvilken kapacitet, der måtte være til rådighed i det pågældende punkt. Nu kan Energinet og netkunden aftale det tilslutningspunkt, der bedst muligt tilgodeser netkundens behov og minimerer den samlede samfunds-økonomiske belastning af tilslutningen. Det udgør i realiteten et nybrud i både Energinets og netkunders fleksibilitet ved nettilslutninger.Samtidig skal Energinets tarifreform skabe tydeligere prisincitamenter til mere eektiv placering af ny produkti-on og til mere eektiv brug af elnettet set i forhold til nettets kapacitet. Se side 34.Regeltness skal slanke forskrifter Vi arbejder også på at slanke og smidiggøre markedsregler og tekniske forskrifter i forbindelse med tilslut-ningen af nye anlæg - uden at gå på kompromis med systemets sikkerhed og robusthed. Vi kalder det ”Regelfit-ness” – et program, der tager afsæt i en dialog med markedsdeltagere og deres ønsker til en smidigere proces. Her kigger vi blandt andet på mulig-hederne for at lempe kravene til de såkaldte simuleringsmodeller. Den foreløbige feedback fra elnetkunderne peger på, at vi har formået at lette de administrative byrder. Vi har også fokus på aktørernes garantiforpligtel-ser ved tilslutning, som i nogle tilfælde overstiger de udgifter, der er forbundet med projektet. Her er tilbagemeldin-gerne allerede nu, at der opnået en bedre balance mellem garantiforplig-telser og omkostninger i forbindelse med projektet.Bedre overblik med netkundecenterSidste år etablerede Energinet et netkundecenter og en netkundeportal for at støtte og vejlede aktører, der skal tilsluttes elnettet. Det har nu for alvor fået fodfæste, og tilbagemel-dingerne fra vores netkunder er, at portalen og en fast kontaktperson i netkundecenteret gør det nemmere at kommunikere, planlægge og få overblik over tilslutningsprocessen. Det skaber både større eektivitet og bedre gennemsigtighed.Sagsbehandlingstiden skal nedMyndighederne oplever et stort pres for at kunne behandle de godkendelser og vurderinger, der skal til, når der skal bygges VE-anlæg, elmaster, kabler og højspændingsstationer - og for Energinet betyder det længere sagsbehandlingstider for mange af de myndighedsgodkendelser, som vi er afhængige af. Et eksempel på de udfordringer, vi står overfor, er den eksterne gennemløbstid hos myndighederne. Den gennemsnit-lige tid fra anmeldelse til afgørelse for miljøscreeninger (§21-projekter) er steget fra 119 dage i 2020 til 722 dage i 2024. Energinet har ikke i 2024 fået nogen miljøtilladelser på sager om fuld miljøkonsekvensvurdering (§25-projekter). I 2023 voksede den gennemsnitlige tid fra et §25-projekt blev anmeldt til det blev afgjort til 1.394 dage mod 536 dage i 2022. Den ekster-ne sagsbehandling af miljøtilladelser ligger ikke alene hos myndighederne – en del af ansvaret ligger også internt hos Energinet.Når man kombinerer de lange sags-behandlingstider med det faktum, at Energinet i dag, afhængigt af projektets karakter og omfang, skal søge op mod 40 forskellige tilladelser og inddrage op mod 30 forskellige myndigheder og aktører, bliver problemets omfang tydeligt. Dette er den største hindring for udbygningen af infrastrukturen, og der er et stort behov for samarbejde om at optimere processerne og finde nye løsninger. Det er et område, vi har stort fokus på. Vi har blandt andet implementeret forbedrede digitale sagsgange, der gør det lettere at dele information med myndighederne, og vi har gennemgået vores interne processer grundigt for at optimere gennemløbstiden. Samtidig vil vi styrke fokus på det kritisk vigtige samarbejde og koordinering mellem os og Klima-, Energi- og Forsyningsmini-steriet, By-, Land- og Kirkeministeriet og Ministeriet for Grøn Trepart. Vi er dog stærkt afhængige af eks-terne faktorer, hvis vi skal opnå en markant forkortet sagsbehandlingstid. Derfor har vi også været aktive i to arbejdsgrupper under NEKST, Den Nationale Energikrisestab. Arbejds-gruppen med fokus på en hurtigere udbygning af elnettet kom med en række anbefalinger, og nogle af disse fik i december politisk opbakning fra et flertal på Christiansborg. Blandt andet er elinfrastruktur blevet sidestillet med andre infrastrukturprojekter, når det gælder om at ensarte regler og praksis for ekspropriation, ligesom borgere tæt ved nye elprojekter får ensartet deres adgang til klagemuligheder. Samtidig er tre Energinet-projekter blevet udpeget som fremskyndel-sesområder til elinfrastruktur. Det drejer sig om etableringen af nyt elnet mellem Aabenraa og Aarhus, samt på Lolland-Falster, og en ny elnetstruktur i Nordjylland. Der er tale om projekter, som går på tværs af flere kommuner og omfatter betydelige strækninger med blandt andet nye højspændings-master og transformatorstationer. Derudover bliver elnettet i dele eller hele områder lagt som kabler. Beslutningen om fremskyndelsesom-råder er gode nyheder for den grønne omstilling, og betyder kort sagt, at der er andre krav til miljøtilladelser, og at man kan skære år af den ofte lange miljøvurderingsproces. Men flere projekter er nødt til at blive omfattet af fremskyndelsesområder, hvis hastig-heden på den samlede udbygning af elnettet for alvor skal øges.Vi bygger på tværs af DanmarkDet er afgørende med mere eektiv sagsbehandling når vi i de kommende år skal udbygge elnettet markant og i et højt tempo. Samlet set er vi i 2024 i gang med at etablere 181 nye el- og gasforbindelser over hele Danmark. Til sammenligning var det tal 66 i 2020. Generelt ser vi et stigende antal projek-ter, der skiller sig ud både i størrelse og kompleksitet. Der er en tendens til, at flere projekter ikke bare er én station eller én strækning, men i højere grad omfatter både reinvesteringer og netudbygninger i et større geografisk område. Samtidig har vi i 2024 også løst en række opgaver i forbindelse med de såkaldte mega-projekter, blandt andet i forbindelse med Energiø Bornholm. I løbet af 2024 var der gang i forbere-delserne til projektet i tæt samarbejde med vores tyske partner, 50Hertz, blandt andet forberedelser til udbud på kabler og stationerne.I november udarbejdede Energinet et tillæg til business casen for Energiø Bornholms elinfrastruktur samt en opdateret §4-ansøgning, som skulle danne grundlag for en politisk beslut-ning omkring årsskiftet 2024/25.De nødvendige rammer er ikke kommet på plads i tide til at næste fase af Energiø Bornholm kan igang-sættes. For projekt Energiø Bornholms elinfrastruktur betyder det konkret, at kontrakter på udbud på elinfrastruktur ikke har kunnet underskrives som ellers planlagt. Energinet og 50Hertz vil fortsætte samarbejdet i dialog med de danske og tyske regeringer. Se eksempler på store anlægsprojek-ter i 2024 på næste side.Gassystemet skal drives eektivtInvesteringerne i gastransmissions-nettet er fortsat drevet af den stigende lokale biogasproduktion og består blandt andet af etablering af i alt seks nye tilbageførelsesanlæg frem mod 2028, der skal sørge for, at biogassen kan pumpes fra det lokale distributi-onssystem til transmissionssystemet. Det første af tilbageførelsesanlæggene er ved at blive etableret ved Bellinge nær Odense, og forventes at stå færdigt i sidste halvdel af 2026. Udenlandske gasruter presser den danske konkurrencedygtighed, og derfor har vi blandt andet arbejdet med nye måder, hvorpå vi kan sikre en eektiv drift af gassystemet. Blandt andet har den stigende usikkerhed om behovet for tilbageførsel af biogas og behov for billigere anlæg betydet, at vi har ændret vores koncepter for tilbageførelsesanlæg fra stationære anlæg med få store kompressorer - til standardiserede, modulære og flytbare anlæg med flere mindre kompressorer. Det skaber langt større fleksibilitet og besparelser. Desuden har der været fokus på at undersøge muligheden for anvendelse af noget af gastransmissi-onsnettet til transport af brint.Fra gaslager til multi-commodity energilagerLagring af CO og brint spiller en stor rolle i opfyldelsen af Danmarks klimamål. Derfor har Energinets datterselskab, Gas Storage Denmark, arbejdet videre med ambitionerne om at gå fra at være ren gaslageroperatør til et multi-commodity energilager for at stille sin kapacitet og ekspertise til rådighed for den grønne omstilling. I juni fik Gas Storage Denmark med- delelse om, at selskabet ikke blev tildelt efterforskningslicens til CO2- lagring i Stenlille i denne omgang. Det medførte samtidig, at det igangværen-de pilotprojekt stoppede, og de afholdte omkostninger er i årsrapporten ført som et tab, som udgør DKK 23 mio. I det nordjyske gaslager i Lille Torup ar-bejder Gas Storage Denmark ligeledes videre med ambitionerne for brintlag-ring. Brintudviklingen går langsommere, end man antog for nogle år tilbage. Det betyder, at Gas Storage Denmark i 2024 har måttet sætte nogle af de tekniske udviklingsaktiviteter i forhold til brint på hold, indtil det kommercielle grundlag når et højere modenhedsniveau. Dog arbejder Gas Storage Denmark videre med ambitionerne for brintlagring - ikke mindst ud fra en ”klynge-tankegang”, hvor mindre brintklynger kan fungere som accelerator for en lokal brintud-vikling. Blandt andet underskrev Gas Storage Denmark sidst på året et såkaldt Memorandum of Understanding med Dansk Salt, der er en del af den holland-ske Nobian-koncern om et samarbejde i brintudviklingen omkring Lille Torup. Driften af de to gaslageranlæg i Stenlille og Lille Torup har i 2024 været præget af flere tekniske udfordringer end tidligere år, hvilket udover at komplicere driften, har medført ekstra-ordinære omkostninger forbundet med udbedringen af konkrete, uforudsete driftshændelser på begge anlæg. Gas Storage Denmarks kunder har i det store hele været upåvirkede af hændelserne.Som følge af en forventet faldende fremtidig indtjening og et øget reno-veringsbehov er der i 2024 foretaget en ekstraordinær nedskrivning på DKK 600 mio. efter skat. Herudover er resultatet i datterselskabet Gas Storage Denmark A/S påvirket af ekstraordinære omkostninger til lukningen af prøveboringer i Tønder og nedlukningen af CO-projektet i Stenlille på i alt DKK 101 mio.DE STØRSTE ANLÆGSPROJEKTER I 2024NORDJYLLANDEnerginet har fået grønt lys til at udvide kapaciteten i det nordjyske eltransmissionsnet for at tage imod mere vedvarende energi og for at ruste sig til et stigende elfor-brug. Elnettet forstærkes med kabelforbindelser i jorden. Flere strækninger på omkring 100 km i alt - og forældede 150 kV- luftledninger tages ned. Derudover bygges nye højspændingsstationer, og eksisterende udvides. Projektet går fra Aalborg mod vest til Klim Fjordholme ned over Limfjorden til Mosbæk ved Aars. Inden anlægs-arbejdet kan gå i gang, skal Energinet søge om forskellige myndighedstilladelser, og der skal samtidig indledes en dialog med kommuner, lodsejere og naboer. Projekterne i Nordjylland er budgetteret til DKK 4,3 mia.VESTKYSTENPå Vestkystforbindelsen (fra Holstebro til grænsen) er ca. en tredjedel af omkring 450 master til luftledninger blevet rejst. Det er den 46 km lange strækning fra Endrup til Stovstrup. De næste master rejses fra Endrup ved Esbjerg og ned mod syd til grænsen på en 75 km lang strækning. Senere går man i gang mod nord til Holstebro (52 km). Anlægsarbejdet har været i gang siden efteråret 2023, og i sommeren begyndte Energinet på kabellægningen. Ud af den 172 km lange strækning er der omkring 26 km, som Energinet er i stand til at etablere med kabler i jorden. Den første kabelstrækning er etableret, og entreprenøren er i gang med de to næste – dels ved krydsningen af Varde Å, dels ved Sæd tæt på grænsen. Anlægsarbejdet på højspændingsstationerne er også godt i gang. Der udvides på to eksisterende 400 kV højspændingsstationer, Endrup ved Esbjerg og Idomlund ved Holstebro, og der bygges en ny 400 kV højspændings-station ved siden af den eksisterende 150 kV højspæn-dingsstation ved Stovstrup. De nye felter bliver idriftsat, når ledningsstrækningerne er klar. Hele forbindelsen står færdig i løbet af sommeren 2026.Udvidelsen af elnettet i Vestjylland vil også få stor be-tydning for Viking Link, det 765 km lange kabel mellem England og Danmark. Elforbindelsen har siden åbningen i slutningen af december 2023 kørt med nedsat kapacitet, da den fulde kapacitet på 1400 MW først kan tilbydes marke-det, når det vestjyske elnet er tilstrækkeligt udbygget. SYDJYLLANDI det sydvestlige Jylland er Energinet i mål med det såkaldte Kassø-Lykke-gaard-projekt, som er en 150 kilometer lang strækning med nye kabler, nedtagning af luftledninger og opgradering af seks højspændingsstationer. Den samlede investering udgjorde DKK 0,9 mia.FYNPå Vestfyn har Energinet afsluttet et projekt med flytning af gasrørledningen. Mellem Ejby og Odense Vest er 27 kilometer af den eksisterende gasledning omlagt for at give plads til den nye højhastigheds-jernbane. Vejdirektoratet var bygherre på projektet. Arbejdet med at tage den gamle gasledning op blev som planlagt afsluttet i sommeren 2024, så Vejdirek-toratet kunne overtage arealerne til jernbaneprojek-tet. Den samlede investering udgør DKK 0,6 mia.STORKØBENHAVNKabellægningen fra Bellahøj Koblingsstation til Svanemøllen Koblingsstation er afsluttet ved årsskif-tet 2024/25. Næste fase, som forventes at begynde i 2025, er et nyt kabel, der skal gå fra Glentegården Højspændingsstation i Vangede og gennem Gentofte ud til Hellerup og Øresund, hvor det fortsætter som søkabel over til den kommende station Oceankaj på Nordhavn og videre til Amagerværket. BORNHOLMDe nødvendige rammer er ikke kommet på plads i tide til at næste fase af Energiø Bornholm kan igangsættes. For projekt Energiø Bornholms elinfrastruktur betyder det konkret, at kontrakter på udbud på elinfrastruktur ikke har kunnet underskrives som ellers planlagt. Energinet og 50Hertz vil fortsætte samarbejdet i dialog med de danske og tyske regeringer.LOLLAND-FALSTEREnerginet har i samarbejde med Evida etableret Grøn Gas Lolland-Falster, den 115 kilometer lange gasrørledning fra Everdrup på Sydsjælland til Nakskov på Lolland. Dermed er Lolland-Falster forbundet til det danske gasnet. Trods store mængder regn i anlægsperioden var gasrørledningen som lovet klar til drift i september 2024. Energinet forstærker også Lollands elnet. I alt 36 kilometer elkabler skal lægges i jorden, og Energinet bygger desuden tre nye højspændingsstationer. Kabellæg-ningen har afventet ekspropriation hos en række lodsejere. Ekspropriationen er nu afsluttet, og Energinet har indgået aftaler med alle lodsejere, som får kabler på deres jord. Arbejdet med kablerne forventes derfor at gå i gang omkring 1. marts 2025. Den samlede anlægssum er DKK 0,8 mia.SJÆLLAND På Sjælland har Energinet indledt forberedelserne til en udbygning af elnettet. Ved Ringsbjerg nær Køge skal der opføres en ny 400 kV- højspæn-dingsstation. Mellem Ringsbjerg og en ny højspændingsstation, Lindehøj, ved Taastrup (cirka 29 kilometer) etableres to nye, parallelle 400 kV- kabelanlæg. Mellem Ringsbjerg og Bjæverskov Høj-spændingsstation (cirka otte kilometer) etableres et nyt 400 kV- kabelanlæg. Projektet har i 2024 været i 1. oent-lighedsfase, og Energinet udarbejder nu en miljøkonsekvensrapport, som skal godkendes af Miljøstyrelsen. Den aktuelle anlægssum er DKK 1,6 mia.Ørslevvester: Energinet har fået grønt lys fra By, Land- og Kirkeministeriet til at gå i gang med miljøkonse-kvensvurderingen af en ny 400 kV- og 132 kV- højspændingsstation kaldet Ørslevvester nær Ringsted og en kabellægning af 132 kV-forbindelse fra Nyrup over den ny station til Ringsted. Højspændingsstationen skal være med til at forstærke og udvide kapaciteten af transmissionsnettet på Sjælland. Investering er budgetteret til DKK 0,6 mia.Hovegård Højspændingsstation: Udvidelsen af højspændingsstationen i Hovegård, som ligger i Hove nær Ballerup, er på trapperne. Der er givet landsplandirektiv, men projektet afventer fortsat §25-tilladelsen for miljøkonsekvensvurderingen. Anlægs-projektet forventes at gå i gang i løbet af 2025.Kalundborg og Bjæverskov: Vedlige-holdelsen af 400 kV-forbindelsen fra Asnæsværket ved Kalundborg tværs over Sjælland til Bjæverskov ved Køge er i gang på den første strækning fra Herslev til Kalundborg, og ventes færdig ved årsskiftet. I begyndelsen af 2025 fortsætter arbejdet med at renovere fundamenter og udskifte master og ledninger på strækningen fra Herslev til Bjæverskov. FORSYNINGSSIKKERHED I ET GRØNT ENERGISYSTEMEnerginet skal sikre et robust grønt energisystem i balance, der er i stand til at levere energi, når den efter-spørges. Med den grønne omstilling bliver denne opgave stadig mere kompleks, hvilket allerede mærkes gennem større ubalancer og udsving i energiproduktionen. Det stiller krav om en række nøgleindsatser for at sikre fortsat høj forsyningssikkerhed. Det grønne energisystem kan heller ikke fungere uden massive investeringer i ny IT-teknologi og digitalisering - alt sammen med sikkerhed som et integreret element. Nedenfor har vi fremhævet nogle af årets vigtigste aktiviteter.Flere energireserver til en vindstille gråvejrsdagEt af de vigtige indsatsområder er at sikre større fleksibilitet hos både producenter og forbrugere, som kan tjene penge på at skrue op og ned for deres produktion eller forbrug – og dermed bidrage til at balancere et vejrafhængigt elnet. Vi forventer, at behovet for reserver (det vi kalder systemydelser) stiger med cirka 150 procent frem mod 2040. Allerede i 2024 indkøbte Energinet 1.500 MW reserver til en samlet pris på DKK 2.5 mia. Derfor har vi fortsat haft et stort fokus på at vejlede og oplyse mar-kedsaktører, som fx kan være mindre elforbrugende enheder, varmepumper, batterier og lignende, om muligheder-ne for at anvende deres fleksibilitet i markederne for systemydelser. I 2024 år blev 272 nye anlæg prækvalificeret til at levere energireserver (de såkaldte systemydelser) til Energinet. Det er en syvdobling i forhold til 2023. Derudover har 278 eksisterende anlæg fået genfornyet deres godkendelse til at levere systemydelser, så det samlede antal prækvalifikationer i 2024 var 550.Ny forsyningskritisk driftsplatform En ny, moderne IT-platform til Ener-ginets forsyningskritiske IT-systemer skal skabe grundlaget for en sikker og stabil drift af Danmarks energisystem i Energinets kontrolcenter. Platformen er bygget med brug af de nyeste teknologier på området og på en måde, så den kan tilpasses ændrede krav og behov fra den grønne omstilling eller trusler mod cybersikkerheden. Den tackler udfordringer med sikkerhed og datahåndtering gennem principper som "zero trust", hvor al adgang skal løbende verificeres, og "security by design", hvor sikkerheden er indbygget fra begyndelsen. På den måde udgør platformen den bedste beskyttelse mod cyberangreb af Energinets forsy-ningskritiske IT-systemer. Platformen forventes i drift medio 2025.Outsourcing af Energinets IT-infrastrukturdrift Energinet har de seneste år arbejdet på at outsource dele af virksomhedens IT-infrastrukturdrift. Det har vi gjort for at få adgang til en mere moden IT-in-frastrukturdrift og for at understøtte behovet for større skalerbarhed i for-hold til fremtidens vækst af IT-services og løsninger bredt i Energinet. Out-sourcingen giver Energinet mulighed for at fokusere på forretningsspecifikke IT-leverancer, opnå stordriftsfordele og få adgang til IT-kompetencer, der kan være svære at tiltrække. Derfor blev store dele af Energinets IT-infrastruk-turdrift outsourcet til KMD i 2024. Det drejer sig om dele af driften af vores infrastruktur til kontorsystemer og forsyningskritiske systemer, dele af driften af vores cloud datacenter hos Microsoft – og driften af Energinets IT-netværk for kontorsystemer og forsyningskritiske systemer. Digital og fysisk sikkerhedGeopolitiske konflikter og teknologiske fremskridt øger risikoen mod kritisk infrastruktur. PET konstaterer, at Rusland opfatter krigen i Ukraine som et led i en eksistentiel konflikt med Vesten, og at vi er nødt til i højere grad at være opmærksomme på spiona-getruslen og Ruslands villighed til at bruge hybride virkemidler. Det blev bekræftet af Center for Cybersikkerhed (CFCS), som i juni hævede trusselsvur-deringen for destruktive cyberangreb fra lav til middel.Derfor besluttede Energinet, på baggrund af en anbefaling fra Energi-styrelsen, at hæve sektorberedskabs-niveauet for el- og gasbranchen til gult, som kræver øget opmærksomhed og overvågning af danske el- og gasan-læg. Energinet har været i forhøjet beredskab længe, men har yderligere intensiveret sikkerheden omkring de fysiske anlæg ved at opgradere overvågningen og styrke den sær-lige vagtfunktion. Derudover er der gennemført awareness-aktiviteter for ledere, medarbejdere og leverandører for at styrke sikkerheden yderligere. Alle usædvanlige hændelser indrap-porteres til de rette myndigheder.I 2024 har Energinet styrket koordine-ringen mellem det fysiske og digitale beredskab ved at samle ansvaret i et Sikkerhedsudvalg, som nu omfatter både fysisk og digital sikkerhed og beredskab. Energinets CEO er formand for udvalget. Desuden har vi formalise-ret samarbejdet med myndigheder og er i løbende dialog med både efterret-ningstjenesterne og Energistyrelsen om truslen og sikkerhedsberedskabet i energisektoren. Til trods for det skærpede risikobillede har vi fastholdt normal drift i hele 2024.Vigtige cybersikkerhedstiltag Cybertruslen er som nævnt større end nogensinde, og vi har et kontinuerligt fokus på at optimere vores digitale beredskab. Det sker blandt andet med afsæt i en årlig risiko og sårbarheds-analyse, der afdækker og vurderer virksomhedens sårbarheder – og som i år blev gennemført med en større detaljeringsgrad.Et af de vigtigste sikkerhedstiltag er at sikre vores digitale platforme, og det sker blandt andet gennem lanceringen af førnævnte forsyningskritiske drifts-platform til Energinets kontrolcenter i 2025. I 2024 har Energinet implementeret en række omfattende tiltag på IT sikkerhedsområdet som opfølgning på Rigsrevisionens tidligere fokus og anmærkninger på IT sikkerhedsområ-det i EnerginetEt andet stort fokusområde for Energinet i 2024 har været den øgede regulering på sikkerheds- og cybersikkerhedsområdet. Ener-ginet har arbejdet aktivt med den danske implementering af NIS2 og CER- direktiverne og den kommende ENTSOE standard ”Network Code on Cybersecurity . Implementeringen af den nye lovgivning vil drive et betydeligt øget omkostningsniveau til cybersikkerhed, fysisk sikkerhed og personalesikkerhed i Energinet i de kommende år. ENERGIMARKEDER TIL FREMTIDENDe fælles europæiske energimarkeder har i mange år været vigtige for udbygningen af vedvarende energi. De har sikret en stabil forsyning, både i Danmark og resten af Europa, og de har sparet europæerne mange penge – netop fordi landene handler energi med hinanden. Samtidig er det vigtigt, at vi kontinuerligt tilpasser de danske markedsrammer, så de er med til at skabe balance i elnettet og mindsker behovet for udbygning. Der har i løbet af året været meget høj aktivitet for at skabe nye markedstiltag, der kan understøtte forsyningssikker-heden og holde omkostninger nede.Fælleseuropæisk balanceplatformI oktober trådte Energinet ind i den fælleseuropæiske balanceplatform, PICASSO, hvilket er kulminationen på flere års forberedende arbejde med ændringer af procedurer, systemer og IT-udvikling.PICASSO er et samarbejde mellem alle europæiske lande, som hjælper med at balancere elnettene. Formålet er at udveksle energi mellem lande, når der er ubalance i elsystemet. Dette gør det muligt at holde elnettet stabilt og sikre, at der altid er stabil elforsyning, hvilket især er vigtigt med fluktuerende ener-gikilder som sol og vind. Det betyder at en dansk elproducent eller fleksibel elforbruger fremover kan hjælpe for eksempel det østrigske nationale transmissionsselskab med at balancere det østrigske elnet. En rigtig god nyhed, da fordelene går begge veje.Bedre udnyttelse af det nordiske elnetNye avancerede kapacitetsberegninger hæver nu grænserne for, hvor meget el, der kan sendes gennem det nordi-ske elnet. Nu kan strøm fra nordiske vandkraftværk nemmere nå danske forbrugere, mens vind- og solenergi lettere kan sendes til nordiske for-brugere. Det er godt for den grønne omstilling, sikrer en mere eektiv udnyttelse af elnettet og bidrager til lavere elpriser. Energinet har sammen med de tre nordiske TSO’er udviklet metoden, der optimerer transport og brug af elektricitet i Norden. Det markerer en vigtig milepæl i det nordiske samarbej-de og gør elnettet mere fleksibelt til at håndtere fremtidens stigende behov for grøn elektricitet.Auktioner i intraday markedetI juni afholdtes den første auktion (IDAs) i Intraday markedet for køb og salg af el. Auktionerne hjælper med at løse problemer med ubalancer i energimarkedet ved at gøre det lettere at handle i Intraday markedet, og giver dermed bedre mulighed for at justere elhandelen tættere på driftsøjeblik-ket. IDAs forbedrer fleksibiliteten på markedet, styrker stabiliteten i elnettet og fremmer eektiv brug af vedvarende energi. De nye auktioner skal komplementere den nuværende kontinuerlige handel i det europæiske Intraday marked (Single Intraday Coupling). Danske markedsaktører har adgang til markedet, og nogle af Energinets udlandsforbindelser indgår i disse auktioner. Opgradering af elmarkedets centrale infrastruktur En anden vigtig IT-platform er Energinets DataHub, elmarkedets FÅ FEJL PÅ ANLÆG2024 har generelt været et år med meget få fejl på vores anlæg. Det er resultatet af, at vi arbejder systematisk med præventivt vedligehold, og at vi har et godt og tæt samarbejde med de mange entreprenører, der hver dag arbejder på både nye anlæg og anlæg, der er i drift. Det er en kompleks opgave at håndtere arbejdsopgaver og vedligehold i forhold til både personsik-kerhed, anlægssikkerhed og forsyningssikkerhed. Det gode arbejde har været med til at sikre høj forsyningssikkerhed til danskerne i 2024.Samtidig blev vi recertificeret til ISO 55001 - et vigtigt vidnesbyrd om, at vi formår at drive en virksomhed med høj organisatorisk faglighed.HVORDAN LYKKEDES VI SÅ MED FORSYNINGSSIKKERHED I 2024? Energinet har også i 2024 været med til at sikre danskerne høj forsyningssikkerhed for både el og gas, hvilket fortsat placerer Dan-mark blandt de førende i Europa på dette område. Generelt ser Europas energifor-syning stærk og robust ud den kommende vinter. Ifølge den europæiske organisation ENTSO-E, som hvert år laver prognoser for de kommende måneders elforsyning, er de europæiske lande godt rustet til vinteren 2024/2025 med meget opdæmmet vand bag vandkraft-værkerne og stigende kapacitet fra vindmøller og solceller.Også gaslagrene på tværs af Euro-pa har en pæn fyldning og lever i store træk op til EU’s gasfyldnings-krav. Danmark opnåede kun en lagerfyldning på 75 % per 1. november, og kunne dermed ikke overholde EU’s krav om et slutmål på 90 % lagerfyldning. Den lavere danske gasbeholdning er overvejende et resultat af to ekstraordinære forhold. I sensom-meren havde Energinet et udfald på stationen i Nybro, hvor EPII-led-ningen fra Norge og Tyra føres i land, hvilket stoppede import i det danske system. Det faldt sammen med et større planlagt vedligehold på stationen, hvor der naturligt nok også var stort udtræk af gaslageret. Samtidig eksporterede vi med næsten fuld kapacitet i Baltic Pipe fra kompressorstationen i Everdrup mod Polen, og det trak en del gas ud af lagrene.Der er dog ved årets udgang ingen bekymringer for gasforsyningssik-kerheden – også med tanke på, at lagrene på tværs af Europa også har en pæn fyldning. centrale digitale infrastruktur, som i 2024 er blevet opgraderet til version 3.0. Systemet håndterer målerdata fra al produktion og forbrug af el i Danmark, danner afregningsgrundlag for markedet på ca. DKK 35 mia. om året, og udstiller data til grønne, digitale løsninger via aggregerede datasæt og samtykke fra forbrugerne, fx via Eloverblik, Energy Track & Trace og EnergiDataService. Med den nye version af DataHub-systemet har Energinet nu selv ansvaret for både drift og udvikling i en IT-arkitektur med fokus på driftssikkerhed og tilpasning til de særlige krav i den grønne omstil-ling, hvor sikre og præcise data af høj kvalitet har en afgørende betydning. Nye energicertikater klar til implementering Granulære certifikater, der sammen-holder produktion og forbrug af grøn energi time for time, tog i 2024 et stort skridt fra udvikling til virkelighed. Energinet gennemførte sammen med techvirksomheden Google, solenergi-producenten Better Energy og soft-warevirksomheden Flexidao en test i fuld skala af Energinets Energy Track & Trace-platform, der udsteder granulæ-re certifikater med reelle målerdata fra produktion og forbrug i DataHub. Med denne nye opgørelsesmetode er det muligt at matche produktionen af grøn strøm med elforbruget hver eneste time og dermed vise klimaaftrykket fra den strøm, man køber, mere præcist. De granulære certifikater skal give markedet mulighed for at dokumentere produktion og forbrug tættere på virkeligheden i et elnet med flere udsving. Metoden har været under udvikling på internationalt plan i flere år, og i 2025 bliver EU-direktivet, der lægger grunden for timebaseret certificering af strøm, implementeret i dansk lovgivning.Et gasmarked i balanceI november 2022 blev gasrørledningen Baltic Pipe taget i brug. I den forbin-delse indførte Energinet en ny model for, hvordan gasmarkedet fungerer. Modellen kræver, at de virksomheder, der transporterer gas i Danmark (kaldet "shippere"), skal sørge for, at mængden af gas, de sender ind i systemet, og mængden, de tager ud, er i balance hver time. Det betyder, at de skal planlægge og justere deres gasleverancer nøje for at sikre, at der ikke opstår ubalancer i gasnettet.Ændringen i markedsmodellen har udfordret både aktører og Energinet, især i forhold til daglige driftsrutiner og IT- og datastabilitet – og det har ført til utilfredshed blandt aktører i gasmarke-det og skabt problemer med leverancer til tilsynsmyndighederne. Derudover har det haft driftsmæssige konsekvenser for Energinets rolle som ansvarlig for den fælles dansk/svenske balancezone.Energinet har i år haft et stort fokus på at løse disse udfordringer. En stærkt koordineret indsats i 2024 har nu stabiliseret situationen. De vigtigste indsatser inkluderer en stærkere forankring af processerne i forbindelse med Energinets balanceringsaktiviteter herunder sikring af stabil drift for fakturering af markedsaktørerne samt en række stabiliserings- og forbedringsinitiativer for Energinets markeds-IT-system. Dertil er der iværksat en række initiativer med Evida og Swedegas/Nordion for at for-bedre kvaliteten af markedsdata, som udveksles fra distribution til Energinet til brug for balancemodellenTarier skal sikre fair og eektiv grøn omstillingMassiv grøn omstilling i stort set hele verden og et aldrende elnet betyder, at Energinets udgifter til at udbygge og drive elnettet stiger. Derfor varslede Energinet i september tarifstigninger i 2025 for særligt producenter.I årtier har elforbrugerne båret næsten hele regningen for at drive og udbygge det danske eltransmissionsnet. Med folketingsbeslutningen i 2023 om at indføre producentbetaling, skal elproducenter nu bidrage mere til omkostningerne ved udbygning og vedligeholdelse af nettet. I 2025 stiger producenternes andel af Energinets tarifopkrævninger fra 4 % til 7 %, mens forbrugerne fortsat dækker de resterende 93 %. Balancetarien, som opkræves ved alle elproducenter og dækker en del af Energinets udgifter til sikring af stabil drift og forsynings-sikkerhed, stiger således med 0,41 øre/kWh til 0,65 øre/kWh.Desuden skal nye produktionsanlæg betale et engangsbidrag for tilslutning til elnettet, som er geografisk die-rentieret, så anlæg, der placerer sig hensigtsmæssigt i elnettet, betaler mindre. Såkaldte hybridløsninger, hvor fx solceller og vindmøller deles om en tilslutning, kan give en bedre udnyt-telse af tilslutninger og derigennem reducere omkostningerne ved nettil-slutning. Solceller producerer kun i ca. en femtedel af døgnet og vindmøller i en tredjedel, hvilket gør samplacering til et eektivt redskab i forhold til at udnytte en begrænset kapacitet i nettilslutningen. "Begrænset netadgang" for elforbruge-re blev introduceret i 2024 og forventes snart at blive taget i brug af den første kunde. Ordningen giver Energinet et nyt redskab til at skabe balance i elnettet, da kunder med begrænset netadgang mod en reduceret nettarif accepterer, at deres elforbrug kan afbrydes uden varsel i perioder med manglende kapacitet i elnettet. Dette bidrager til en mere eektiv udnyttelse af elnettet og reducerer behovet for kostbare netudbygninger.Alle elproducenter betaler indfød-ningstarif for den mængde el, der leveres til det kollektive net. Den har siden 2023 været geografisk dieren-tieret, men har udfordret Energinet på at sikre overholdelse af EU-regelsættet på elområdet, så fra 2025 betaler alle elproducenter den samme tarif på 0,5 øre/kWh. Til sammenligning er forbru-gernes tarif for 2025 fastsat til 13,5 øre/kWh. Det er en stigning på 1,0 øre/kWh i forhold til 2024. Udover at betale faste tarier per brugt kilowatttime, så Energinet kan drive det overordnede danske elsystem og vedligeholde og udbygge eltransmissionsnettet, skal elforbrugerne også betale det årlige systemabonnement, som i 2025 bliver pristalsreguleret til 182 kroner per forbrugsmålepunkt.Samlet set skaber tarifændringerne økonomiske incitamenter til at sikre en mere optimal brug af infrastrukturen og en mere omkostningsægte fordeling af udgifterne til den grønne omstilling.VI SKAL FLYTTE OS HURTIGT FREMAD Energinet gennemgår store forandrin-ger. Vi skal hurtigt skalere og udvikle organisationen for at levere mere og hurtigere på en omfattende og kompleks opgaveportefølje. Det er en central del af vores strategi, Energi til tiden.Som organisation tilpasser og forbed-rer vi løbende vores organisations-strukturer, ledelse og forretningsgange til Energinets mål og opgaver. Sam-tidig vokser Energinet markant som organisation, hvorfor der opstår et øget behov for standardisering, samarbejde og alignment på tværs samt en eektiv og tværgående koordinering. Derfor har vi løbende gennem året optimeret og finjusteret dele af organisationens maskinrum.Energinet er vokset med 296 medar-bejdere i 2024, og har nu rundet 2.500 dedikerede medarbejdere. Dermed ligger procentdelen af medarbejdere med under et års anciennitet fortsat på ca. 25 %. Hen over det seneste år er der blevet arbejdet intensivt med udviklingen af vores onboardingforløb og -processer for både medarbejdere og ledere, for at sikre den gode start og indblik i Energinets processer, kultur og værdier for alle nye medarbejdere. Samtidig har vi fortsat fokus på at skabe rammer for vores medarbejdere, som giver energi til hele arbejdslivet uanset livsfase.Dette understøttes blandt andet af vores interne trivselsundersøgelse, hvor vi i den seneste måling (fra no-vember 2024) ser et højt og flot niveau. Her ses et meget højt engagement på tværs af alder og anciennitet, som gør, at Energinet er blandt de 10 % bedste (”Top in Class”) for organisationer på +2000 medarbejdere. På samtlige af de 27 spørgsmål, som undersøgelsen indeholder, enten stiger vi eller er på niveau med sidste års trivselsundersø-gelse – dvs. på ingen af spørgsmålene er der tilbagegang. Det må siges, at være noget af en præstation set i lyset af organisationens vækst samt den kompleksitet, uforudsigelighed og de mange forskellige krav, som ofte er kendetegnende for vores kerneopgaver.Det høje engagement afspejles også i data, når vi ser på, hvor mange som vælger at blive i Energinet, hvor vi har en fastholdelsesprocent på 94,6 %. AI som personlig assistent Energinets medarbejdere bruger kunstig intelligens (AI) på rigtigt mange fronter for at løse opgaverne hurtigere og mere smart. I år imple-menterede Energinet M365 Copilot, der fungerer som en personlig generativ AI-assistent. Samtidig bruges Copi-lot-teknologier i softwareudvikling, og skræddersyede AI-værktøjer er sat i spil for at håndtere komplekse opgaver som fx kravspecifikationer til udbud. Med AI integreret på flere niveauer skaber Energinet fundamentet for en mere agil og innovativ organisation.Et sikkert arbejdsmiljø i en voksende organisationDen store vækst i opgaver og medarbejdere kræver et massivt og kontinuerligt fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø. I løbet af de seneste år er vi kommet i mål med en række strategiske initiativer, hvilket betyder, at vi som organisation er blevet mere proaktive og modne i forhold til at tænke sikkerhed ind i alt, på tværs af alle aktiviteter.Vi fokuserer på at styrke virksomhe-dens sikkerhedskultur med særlig vægt på indrapportering af usikre forhold, nærved-hændelser og ulykker. Ved at basere vores indsatser på relevant data kan vi sikre vidensdeling og målrette vores tiltag på især byggepladser og anlæg for at reducere ulykker. Baseret på data fra vinteren 2023 kører vi denne vinter en længere kampagne, der gør opmærksom på de forhold, man skal tage forbehold for, når mørket og kulden sætter ind.Den store vækst i antallet af medarbej-dere har også skabt behov for at op-datere og tilpasse vores eksisterende arbejdsmiljøorganisation, så vi i større grad lever op til nærhedsprincippet, som er lovgivningen på området. Der er i foråret 2024 udarbejdet og god-kendt en ny virksomhedsaftale samt afholdt valg til arbejdsmiljøorganisatio-nen (AMO), som nu har konstitueret sig. I 2024 er der også arbejdet målrettet med færdiggørelsen af et certificerbart arbejdsmiljøledelsessystem med klare processer og procedurer, som forven-tes afsluttet i 2025 (ISO45001). Dermed har vi også optimeret det tværgående samarbejde, så både roller og ansvar er blevet mere klart definerede.Samtidig er vi godt på vej til en bedre forståelse fra organisationen om vigtigheden af at registrere hændelser. Det giver os et mere solidt datagrund-lag til udvikling af målrettede sikker-hedskampagner til både byggepladser, anlæg og kontorer, som ultimativt skal bidrage til, at vi løfter barren for vores arbejdsmiljø og sikkerhed i Energinet.Desværre har vi oplevet flere ulykker i år end i 2023. Vi tilskriver det blandt andet, at det er lykkedes os at skabe en stærkt forbedret registreringskultur på anlæg og byggepladser. Disse indsat-ser vil også i 2025 blive prioriteret højt. ENERGINET ASSOCIATED ACTIVITIES Vores klimaindsats strækker sig ud over hele verden. Det sker blandt andet via datterselskabet Energinet Associated Activities. Her kan Energinet deltage som betalt konsulent i internationale projekter og støtte op om Danmarks globale klimaindsats og eksportstøtte. I 2024 har Energinet fornyet samarbejdet med Energistyrelsens Globale Rådgivning og indgået direkte samarbej-der med systemoperatørerne i Vietnam, Indien og Sydkorea. Det internationale samarbejde er med til at udbrede de danske erfarin-ger og fremme den globale grønne omstilling, og dermed give den danske klimaindsats en tyngde ved at samarbejde med lande, som står for mere end halvdelen af den globale CO udledning. Deltagel-sen i de internationale projekter er også med til at give Energinets medarbejdere international erfaring, viden og relationer, som kan bruges til at løse vores opgaver i Danmark.På Vestkystforbindelsen (fra Holstebro til grænsen) er ca. en tredjedel af ca 450 master til luftledninger blevet rejst. Det er den 46 km lange strækning fra Endrup til Stovstrup. Udvidelsen af elnettet i Vestjyl-land vil få stor betydning for Viking Link (forbindelsen mellem Danmark og England), som har kørt med nedsat kapacitet siden åbningen i 2023, da den fulde kapacitet på 1400 MW først kan tilbydes markedet, når det vestjyske elnet er tilstrækkeligt udbygget.ADMINISTRATIONS, LEDELSES- OG TILSYNSORGANEREnerginet arbejder for at tjene samfundets interesser, hvilket afspejles i Energinets ledelsesstruk-tur og den måde vi forvalter vores bæredygtigheds- ansvar på. Administrations-, ledelses- og tilsyns-organerne i Energinet har forskellige roller og ansvar, som er afgørende for Energinets drift og succes. I figuren ses deres roller og ansvar i relation til bæredygtighed, som med CSRD er kommet endnu mere på agendaen i 2024.God selskabsledelseSelskabsledelse er et emne, som virksomhedens bestyrelse løbende behandler. God selskabsledelse er en dynamisk proces, hvor ledelsen løbende vurderer, om der er behov for ændringer. Energinet har beskrevet virksomhedens efterlevelse af, samt begrundelser for, afvigelser fra de gældende danske anbefalinger for god selskabsledelse i henhold til årsregn-skabslovens §107c. Derudover er virk-somhedens pligter i henhold til statens ejerskabspolitik af 2015 beskrevet. Se mere på www.energinet.dk/om-os/organisation/selskabsledelse/Energinets administrative, ledelses-mæssige og tilsynsmæssige organer er ansvarlige for styringen af væsent-lige indvirkninger, risici og muligheder, hvilket sikrer en helhedsorienteret tilgang til Energinets bæredygtigheds-strategi. Gennem vores ledelsesstruk-tur, der fremmer gennemsigtighed og ansvarlighed, har de adgang til ekspertise og færdigheder inden for bæredygtighedsområder for at sikre informeret beslutningstagning og eektive bæredygtighedsinitiativer. De tværgående nøglefunktioner, vejleder og understøtter organisationen, hvor de ESG-ansvarlige emneejere operatio-naliserer bæredygtighedsstrategien og sikrer retvisende ESG-data i samspil med øvrige dele af organisationen. AdministrationsorganerneBestyrelse og Revisions- og risikoud-valg er ansvarlige for at overvåge den daglige drift og fremdrift i implemente-ring af de strategier og politikker, som er fastlagt af ledelsen, herunder vores bæredygtighedsstrategi og bæredyg-tighedspolitik. Energinets bestyrelse godkender bæredygtighedsstrategien og overser koncernledelsens beslut-ninger. Koncerndirektionen, som er en del af koncernledelsen, deltager i bestyrelsesmøderne uden stemmeret. Revisions- og risikoudvalget, nedsat af bestyrelsen, vurderer uafhængigt finansielle rapporter, risikostyring, interne kontroller og compliance-pro-grammer, herunder compliance med bæredygtighedsdirektivet (CSRD).Bestyrelsen er involveret i bæredyg-tighedsspørgsmål, især i lyset af øget fokus på bestyrelsens ansvar for ESG-resultater. De følger udviklingen i vores bæredygtighedsstrategi og får en årlig præsentation af fremdriften i forhold til opfyldelse af vores bæredygtighedsmål. I 2024 har der været øget fokus på bæredygtighed i forbindelse med bestyrelsens årlige vurdering af kompetencesammensæt-ning. Der er i det hele taget øget fokus på at styrke kompetencer indenfor bæredygtighed, hvilket blandt andet betyder, at Energinets e-læring om bæredygtighed bliver obligatorisk for ledere i 2025.LedelsesorganerneLedelsesorganerne udgør koncerndi-rektionen, inklusive koncernledelsen, som af koncerndirektionen er bemyndi-get til at varetage det overordnede an-svar for Energinets udvikling og drift. Koncernledelsen er Energinets øverste interne beslutningsorgan og består af 2 direktører samt koncerndirektionen. ADMINISTRATIONSORGANADMINISTRATIONSORGANREVISIONS- OG RISIKOUDVALG KONCERNBESTYRELSEOvervåger governance og CSRD-complianceGodkender bæredygtighedsstrategiLEDELSESORGANKONCERNDIREKTION KONCERNINTERN REVISION Fastsætter og overvåger koncernledelsens Efterprøver uafhængig CSRD-compliance implementering af bæredygtighedsstrategiKONCERNLEDELSE Fastsætter og implementerer Energinets bæredygtighedsstrategiTILSYNSORGANERCOMPLIANCEUDVALG BÆREDYGTIGHEDSUDVALG Sikrer overblik over Energinets Sikrer integration af bæredygtighed samt compliance compliance med CSRD, EU-taksonomi mf.TVÆRGÅENDE NØGLEFUNKTIONERDenerer bæredygtighedsstrategi og rammer, vejleder og understøtter organisationenKONCERNØKONOMI & KONCERNBÆREDYGTIGHED BUSINESS SUPPORT& COMPLIANCEESG EMNEEJEREOperationaliserer bæredygtighedsstrategien og opgør, analyserer og leverer retvisende ESG dataKLIMA OG MILJØ (E) SOCIALE INDSATSER (S) GOVERANCE (G)EMNE EJEREMNE EJEREMNE EJERKlima- Koncernbæ-Egen arbejds-HRVirksomheds-Koncernbæ-ændringerredygtighed & styrke adfærdredygtighed & ComplianceComplianceBiodiversitet og Koncernbæ-Diversitet, HRBæredygtigt Koncernøkono-økosystemerredygtighed & ligestilling og indkøbmi & Business Complianceinklusion SupportRessource-an-Koncernbæ-Arbejdsmiljø og Koncern HSEGovernance HRvendelse & Cir-redygtighed & sikkerhed(ledelse & be-kulær økonomi Compliancestyrelse)Menneskerettig-Koncernbæ-hederredygtighed & ComplianceMedarbejder-HRrelationer og rettighederKoncerndirektionen er ansvarlige for strategiske beslutninger, fastlæggelse af Energinets vision, mission og mål, samt risikostyring og overvågning af overholdelse af lovgivningsmæssige krav og etiske standarder, det vil sige inklusive overholdelse af bæredygtig-hedsdirektivet (CSRD).Koncernledelsen sætter den strategi-ske retning for bæredygtighed, hvor bestyrelsen er ansvarlig for at sikre, at bæredygtighedsstrategien er eektiv og integreret i Energinets overordnede strategi og governance-strukturer. Koncernledelsen er ansvarlig for både at fastsætte og implementere Energinets bæredygtighedsstrategi og bæredygtighedsinitiativer, herunder mål for bæredygtighed. Koncernledelsen etablerer klare strukturer og ansvarsområder inden for styring af bæredygtighed og godkendte blandt andet, at Energinet i 2024 etablerede et dedikeret bæ-redygtighedsudvalg med fokus på bæredygtighedsledelse.TilsynsorganerneComplianceudvalget er nedsat af Energinets koncernledelse. Det har til formål at anbefale, beslutte og muliggøre strategi samt større tværgående og forretningsmæssige beslutninger inden for complianceom-rådet i Energinet. Complianceudvalget arbejder med at sikre opfølgning på tilsynsobservationer og rapportering om complianceforhold. Det nyetablerede bæredygtigheds-udvalg fra 2024 spiller en særlig vigtig rolle i at fremme integrationen af bæredygtighed i hele Energinet. Udvalget har ansvar for at anbefale og implementere handleplaner samt træe tværgående og principielle beslutninger om bæredygtighed i overensstemmelse med koncernens strategi. Det fastsætter målsætninger og opfølgningstiltag for Energinets bæredygtighedsstrategi med fokus på både bæredygtighed og de forretnings-mæssige og økonomiske dilemmaer. Samtidig opdateres udvalget løbende om fremskridt i implementering af bæredygtighedsinitiativerne.Udvalget sikrer, at Energinets ledelse kan overholde formelle governancekrav, som er stillet i Bæredygtighedsdirektivet (CSRD). Gen-nem løbende oplæg bidrager bæredyg-tighedsudvalget til en dyb forståelse af udvikling og risici, hvilket sikrer bred involvering i bæredygtighedstiltag. Sammensætningen af bæredygtig-hedsudvalget og dettes ekspertise sikrer, at bæredygtighedsindsatser integreres fra start i processer og projekter, og rapporteres løbende til koncernledelsen og Revisions- og Risikoudvalget. Bæredygtighedsud-valget mødes kvartalsvis og afspejler bred repræsentation fra Energinet. Koncernbæredygtighed & Compliance faciliterer udvalgets arbejde og sikrer specialiseret viden og kompetencer inden for bæredygtighed. Udover vores interne udvalg er Energinet ejet af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som varetager statens ejerskab af Energinet. Vi rapporterer løbende til ministeriet om Energinets udvikling, herunder bæredygtighedsmål og virksomheds-specifikke KPI’er. Ejeren har den endelige myndighed over Energinet inden for de rammer, der er fastlagt i lovgivningen, og udøver sit ejerskab i overensstemmel-se med de retningslinjer, der er givet i lov om Energinet, i bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet og i statens ejerskabspolitik.Det er afgørende, at ejer løbende orienteres om Energinets aktuelle drift, samt de fremtidige udfordringer, som Energinet står overfor. Denne orientering sker blandt andet ved afholdelse af kvartalsvise møder mellem Klima-, energi- og forsynings-ministeren/departementschefen, bestyrelsesformanden, og evt. andre bestyrelsesmedlemmer samt direktionsmedlemmer. Dertil kommer afholdelse af tilsynsmøder, strategi-seminarer, dialog om godkendelse af større investeringer mv.Udover at fokusere på bæredygtighed, varetager Energinets administrations- og ledelsesorganer en række andre vigtige opgaver. Bestyrelsen sikrer, at Energinets kapitalberedskab er forsvarligt, overvåger it-sikkerheden, modtager løbende rapportering om finansielle forhold, og fastsætter ret-ningslinjer for risikostyring. Koncern-ledelsen er ansvarlig for udvikling og drift af Energinet-koncernen, udvikler centrale politikker og økonomiske mål. Direktionen har ansvaret for den daglige ledelse og implementering af strategiske beslutninger, med fokus på områder som Tech & Innovation, Data-Hub, Cyber- og informationssikkerhed og Koncernberedskab. Disse opgaver er afgørende for at sikre en robust og eektiv drift af Energinet, hvilket også ses i forhold til bæredygtighed.BESTYRELSE Bestyrelsen fastlægger på ejerens vegne den over-ordnede strategi og medvirker aktivt til at udvikle virksomheden. Bestyrelsen fører tilsyn med kon-cerndirektionens dispositioner, og gennemfører årlige selvevalueringer. Bestyrelsen består af 11 medlemmer, hvor 8 er udpeget af klima-, energi- og forsyningsministeren og 3 er valgt af Energinets medarbejdere.BESTYRELSENS KOMPETENCER• Strategi og forretningsudvikling• Virksomhedsledelse• Finans, økonomi og risikostyring• Reguleringsforhold• Organisationsforhold• Forbrugerforhold• Konkurrenceforhold• Forskningsmiljøer• Sektorkendskab• Energisystemer, nationalt og internationalt• Specifikt kendskab til det danske el- og gassystemMOGENS LYKKETOFT, FORMANDTitel: Fhv. MF, minister, folketingsformand og formand for FN's GeneralforsamlingKøn og alder: Mand, 79 årDato for indtrædelse: 1. september 2020 Genudpeget: 30. maj 2022 og 1. maj 2024Udpegningsperiode udløber: 30. april 2026.Øvrige ledelseshverv:IngenCHARLOTTE MARK CHRISTENSENTitel: Professionelt bestyrelsesmedlemKøn og alder: Kvinde, 60 årDato for indtrædelse: 1. maj 2024 Udpegningsperioden udløber: 30. april 2026Medlem af bestyrelsens revisions- og risikoudvalg fra den 21. maj 2024.Øvrige ledelseshverv:Forperson i Fonden DIS - Danish Institute for Study AbroadBestyrelsesmedlem i Dansk Fundamental Metrologi A/SDORTE KAMPERTitel: Senior Vice President, Heating & Cooling hos Kamstrup A/SKøn og alder: Kvinde, 53 årDato for indtrædelse: 1. maj 2024 Udpegningsperioden udløber: 30. april 2026Øvrige ledelseshverv:IngenLARS ERIK CLAUSENTitel: Professionelt bestyrelsesmedlem Køn og alder: Mand, 66 årDato for indtrædelse: 17. maj 2016 Genudpeget: 1. maj 2018, 1. september 2020, 30. maj 2022 og 1. maj 2024Udpegningsperiode udløber: 30. april 2026Medlem af bestyrelsens revisions- og risikoudvalg fra den 17. september 2019.Øvrige ledelseserhverv:Bestyrelsesformand Kvasir Technologies ApSBestyrelsesmedlem i Ellevio AB, Stockholm, Sverige, medlem af Sustainability & Security CommitteeDirektion og bestyrelse i Clausen ConsultingSenior advisor OMERS Infrastructure Europe Ltd., LondonMARIANNE SØRENSEN HENRIKSENTitel: Professionelt bestyrelsesmedlem Køn og alder: Kvinde, 60 årDato for indtrædelse: 1. maj 2018 Genudpeget: 1. september 2020, den 30. maj 2022 og 1. maj 2024Udpegningsperiode udløber: 30. april 2026Medlem af bestyrelsens revisions- og risikoudvalg fra den 1. september 2018, formand for udvalget fra den 17. september 2019.Øvrige ledelseshverv:Bestyrelsesmedlem i Velliv, Pension & Livsforsikring A/SBestyrelsesmedlem i Maersk Oshore Wind A/SMICHAEL HOLMTitel: Grundlægger og bestyrelsesformand i SystematicKøn og alder: Mand, 68 årDato for indtrædelse: 1. maj 2024 Udpegningsperioden udløber: 30. april 2026Øvrige ledelseshverv:Bestyrelsesformand: Systematic A/S og Systematic Holding ApSBestyrelsesmedlem: AVK Holding A/S, Salling Fondene A/SMedlem af DI HovedbestyrelsePEDER KJELDGAARDTitel: Professionelt bestyrelsesmedlemKøn og alder: Mand, 68 årDato for indtrædelse: 21. januar 2025.Udpegningsperioden udløber: 30. april 2026.Øvrige ledelseshverv:OpdateresJACOB ØSTERGAARDTitel: Professor og divisionschef, Division of Power and Energy Systems, DTUKøn og alder: Mand, 56 årDato for indtrædelse: 1. maj 2024 Udpegningsperioden udløber: 30. april 2026Øvrige ledelseshverv:Bestyrelsesmedlem i EnergimuseetBestyrelsesmedlem i Nerve Smart Systems A/SBestyrelsesmedlem i Fonden Baltic Energy IslandBERIT SCHILLING NIELSENTitel: Gruppeleder, Afregning og Cash Management, Energinet KoncernKøn og alder: Kvinde, 60 årDato for indtrædelse: 1. januar 2021Genvalgt: 24. august 2007 - 23. august 2011 1. marts 2013 - 23. august 2019.Valgperioden udløber: 23. august 2027Øvrige ledelseshverv IngenHANNE BINDERTitel: Seniorenergianalytiker, System-perspektiv, Energinet SystemansvarKøn og alder: Kvinde, 33 årDato for indtrædelse: 24. august 2023Valgperioden udløber: 23. august 2027Øvrige ledelseshverv: IngenPOUL MORTENSENTitel: Chefingeniør, Projektmodning, Energinet SystemansvarKøn og alder: Mand, 55 årDato for indtrædelse: 24. august 2023Valgperioden udløber: 23. august 2027Øvrige ledelseshverv: IngenBESTYRELSESMEDLEMMER SOM UDTRÅDTE I 2024:NANA BULE SEJBÆK Udtrådt: 30. april 2024NIELS FREDERIK BERGH-HANSEN Udtrådt: 30. april 2024SØREN MARINUS SØRENSEN Udtrådt: 30. april 2024RIKKE HVILSHØJ Udtrådt: 30. april 2024MARTIN ROMVIG Udtrådt: 11. december2024THOMAS EGEBOTitel: CEO, EnerginetKøn og alder: Mand, 63 årUddannelse: Cand.polit.Erhvervserfaring: Departementschef i Energi-, Forsynings- og KlimaministerietØvrige ledelseserhverv: Bestyrelsesmedlem i Industriens Pension, DI ho-vedbestyrelse, DI Energis bestyrelse.Indtrædelse i koncerndirektionen: April 2018Kompetencer og færdigheder: Strategi- og forretningsud-vikling, Virksomhedsledel-se, Organisationsforhold, Indsigt i energisektoren samt kendskab til det politiske system og sam-fundsforholdEventuelle interessekonikter: IngenTORBEN THYREGODTitel: CFO, EnerginetKøn og alder: Mand, 61 årUddannelse: Cand.merc.aud.Erhvervserfaring: Viceadministrerende direk-tør og CFO hos Københavns LufthavneØvrige ledelseserhverv: Direktion og/eller besty-relse i Torben Thyregod Holding ApS og i Grapevine ApSIndtrædelse i koncerndirektionen: Januar 2011Kompetencer og færdigheder: Økonomi, Strategi- og forretningsudvikling, Virk-somhedsledelse, Organi-sationsforhold, Indsigt i energisektoren.Eventuelle interessekonikter: IngenSIGNE HORN ROSTEDTitel: CTO, EnerginetKøn og alder: Kvinde, 48 årUddannelse: Cand.scient.soc.Erhvervserfaring: Miljøministeriet samt ledelsesroller hos Ener-ginetØvrige ledelseserhverv: Bestyrelsesmedlem i Dansk ITIndtrædelse i koncerndirektion: Januar 2025Kompetencer og færdigheder: Organisatorisk udvikling og transformation, Opera-tionel drift og turn around ledelse, el- og gasmar-kedsudvikling, IT, Innovati-on og digitaliseringEventuelle interessekonikter: IngenSØREN DUPONT KRISTENSENTitel: COO, EnerginetKøn og alder: Mand, 48 årUddannelse: Cand. oecon.Erhvervserfaring: Ledelsesroller hos EnerginetØvrige ledelseserhverv: Bestyrelsesmedlem i Brandbjerg HøjskoleIndtrædelse i koncerndirektionen: Juni 2023Kompetencer og færdigheder: Strategi- og forretnings-udvikling, Talentudvikling samt Samfundsøkono-misk indsigt og bredt kendskab til alle dele af Energinets forretning og energisektorenEventuelle interessekonikter: IngenKIM WILLERSLEV JAKOBSENTitel: CEO, Energinet Systemansvar A/SKøn og alder: Mand, 50 årUddannelse: Cand.merc.jur.Erhvervserfaring: Vice President, ØrstedØvrige ledelseserhverv: IngenIndtrædelse i koncernledelsen: Januar 2024Kompetencer og færdigheder: Ledelse, Kontraktforhandling, Kunde- forhold, Operationel håndtering og Strategisk IT udviklingEventuelle interessekonikter: IngenSTINA WILLUMSEN Titel: Group Senior Vice President & Direktør for HR, Strategi og Kommu-nikationKøn og alder: Kvinde, 47 årUddannelse: Cand. scient.pol. Erhvervserfaring: Rådmand for Børn og Unge, Odense Kommune samt forskellige ledelses-roller hos EnerginetØvrige ledelseserhverv: IngenIndtrædelse i koncernledelsen: September 2020Kompetencer og færdigheder: Organisation og ledelse, Politik og Regulering, Strategi, Interessenter og kommunikation Eventuelle interessekonikter: IngenDIREKTIONSAFLØNNINGÅrlig Basisløn Pension Andre ydelser Samlet løn Samlet løn DKK MIO.basisløni 2024i 2024i 2024*i 2024i 2023Thomas Als Egebo 4,4 4,3 0,6 0,3 5,2 4,8Torben Thyregod 3,7 3,7 0,0 0,2 3,9 3,7Søren Dupont Kristensen 3,0 3,0 0,4 0,2 3,6 2,0Koncerndirektionen i alt 11,1 11,0 1,0 0,7 12,7 10,5* Værdien af fri bil og telefon er indeholdt i 'andre ydelser'.BESTYRELSESHONORAR TDKK Årligt honorar Udbetalt 2024Formand: Mogens Lykketoft 495 495MEDLEMMERBerit Schilling Nielsen 180 180Charlotte Mark Christensen 180 128Dorte Kamper 180 128Hanne Binder 180 180Jens Jacob Østergaard 180 128Lars Erik Clausen 180 180Marianne Sørensen Henriksen 180 180Michael Holm 180 128Poul Mortensen 180 180Fratrådte medlemmer 180 329Bestyrelsen i alt 2.295 2.236REVISIONS- OG RISIKOUDVALGTDKK Årligt honorar Udbetalt 2024Formand: Marianne Sørensen Henriksen 107 107MEDLEMMERLars Erik Clausen 64 64Charlotte Mark Christensen 64 48Fratrådte medlemmer 64 16Revisions- og risikoudvalget i alt 299 235INTERESSENTFORUM HONORARTDKK Årligt honorar Udbetalt 2024Formand: Birte Holst Jørgensen 35 35Interessentforum i alt 35 35Bestyrelsesformanden fremsætter forslag om koncerndirektørernes aflønning, som derefter skal godkendes af bestyrelsen. Aflønningen sammenholdes hvert år med niveauet i tilsvarende stillinger i større danske virksomheder.Honoraret til bestyrelsen omfatter et fast basisvederlag. Vederlaget fastsættes af virksomhedens ejer. Formanden for Interessentforum modtager et årligt honorar. Øvrige medlemmer honoreres ikke, men får rejsegodtgørelse efter regning. Se side 48.Oplysninger til og bæredygtigheds-forhold behandlet af virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsyns-organerEnerginets administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne informeres om bæredygtighedsforhold, og behandler dem løbende i forbindelse med møder afholdt i rapporteringsperioden. Det gør, at medlemmerne af disse organer er tilstrækkeligt informeret, så de er i stand til at udfylde deres roller. I 2024 er følgende emner relateret til bæredygtighed behandlet:HVEM HVORNÅR HOVEDEMNER BEHANDLET I 2024• Bæredygtighedsrapport 202320. martsKoncernbesty-• Bæredygtighedspolitik 202427. augustrelse• Koncernbæredygtighedsstrategi og klimahandlingsplan – herunder 28. novemberEnerginets dobbelt væsentlighedsanalyse• Udkast til bæredygtighedsrapport 202330. januar• Bæredygtighedsrapport 2023Revisions- og 14. marts• Status på ESG-området (status og ambitioner for integreret årsrapport og risikoudvalg21. augustESG-rapportering 2024)21. november• Koncernbæredygtighedsstrategi og klimahandlingsplan – herunder Energinets dobbelte væsentlighedsanalyse22. januar• Udkast til bæredygtighedsrapport 202326. februar • Bæredygtighedsrapport 2023Koncernledelse2. september • Oprettelse af bæredygtighedsudvalg11. november • Strategi for bæredygtighed og Energinets dobbelte væsentlighedsanalyse • Bæredygtighedspolitik 2024 • Godkendelse af koncernbæredygtighedsstrategi og klimahandlingsplan Mødes 4 gange • De tre kerneområder indenfor miljø og klima: Klima, biodiversitet, Bæredygtig-årligt i henhold aaldshåndtering hedsudvalgtil en årsplan*• Konkret fremdrift på nøgleaktiviteter • Konkret fremdrift på bæredygtighedskontroller • Parathed til CSRD-rapportering* Første møde blev afholdt i efteråret 2024Incitamentsordninger relateret til bæredygtighedsspørgsmålEnerginets bonusordning er opdelt i tre hovedområder, som vægtes ligeligt med 33,3 %: Resultatskabelse (det, vi er her for), strategisk fremdrift (det, vi fokuserer på) og ledelse, adfærd og kultur (det, der flytter os). I sidstnævnte område indgår KPI'er relateret til bæredygtighed. Her tildeles bonus til medlemmer af de ledelsesmæssige organer på baggrund af opnåede resultater i forhold til fundamentet, hvor der måles på fem udvalgte KPI'er. To af disse KPI'er er direkte relateret til bæredygtighed og vedrører hen-holdsvis mangfoldighed (mindst 35 % kvinder i Energinet) og arbejdsulykker (maksimalt 2,5 arbejdsulykker per million arbejdstimer (LTIF)). Specifikt omkring E1 Klimaændringer, er der ingen direkte sammenhæng mellem reduktion af klimapåvirkning og variabel aflønning i Energinet. Koncerndirektionen, som ikke har bo-nus, foretager desuden en supplerende vurdering af koncernledelsens øvrige præstationer inden for ledelse, adfærd og kultur, som i praksis vægter på lige fod med de fem KPI’er. Denne struktur indebærer, at vores variable vederlag også afhænger af bæredygtighedsrelaterede mål og påvirkninger, hvilket understøtter vores langsigtede engagement i bæ-redygtighed og sociale forhold. Vores bonusprogram og virksomhedsmål revurderes hvert år.Ledelsesbonus knyttet til bæredygtighedsmålMEDLEM/ TYPE AF BÆREDYGTIG-BESKRIVELSE ORGANOPNÅETPOSITIONINCITAMENTHEDSMÅLAF MÅLBestyrelsenAdministra- tionsorganRevisions- og risikoudvalgMin. 35,0 % kvin-MangfoldighedJader i Energinet LedelsesorganKoncern- BonusledelsenMaks. 2,5 arbejd-sulykker per mil-Arbejdsulykker Nej lion arbejdstimer (LTIF)Complianceudvalg TilsynsorganBæredygtigheds-udvalgAndel af varia-11%bel aflønningGOVERNANCE, RISIKOSTYRING OG COMPLIANCE (GRC) Energinet har ansvaret for omfattende og komplek-se opgaver i den grønne omstilling. Vi skal løse energiens trilemma om at opretholde høj forsynings-sikkerhed på måder, som er til at betale for samfun-det i et energisystem, som i fremtiden er baseret på vedvarende energi. Med disse opgaver følger der en række risici, som vi skal håndtere. Risikostyring styrker vores evne til at forudse og tilpasse os de omfattende forandringer, som energisektoren vil gennemgå i en hastig grøn omstilling til et klimaneutralt samfund. I Ener-ginet er det derfor helt essentielt, at risikostyring er en integreret del af vores forretnings- og beslutnings-processer og omfatter alle risici fra det strategiske til det operationelle niveau, herunder risici relateret til bæredygtighed. Vi anvender en kombination af ISO 31000 og COSO's Intern Kontrol rammeværk for optimal risikostyring (ERM). ISO 31000:2018 tilbyder omfat-tende vejledning i risikostyring, mens COSO understøtter os i at sikre stærke interne kontroller. Risikostyring, forebyggelse og mitigerende handlin-ger dokumenteres løbende gennem vores risikoregistre og rapportering til koncernledelsen og Energinets Revisions- og risikoudvalg. Vores kon-krete risikohåndtering og overordnede governancestruktur understøttes af en række politikker og compliance krav. Vores integrerede tilgang styrker vores risikostyring og interne kontroller, også inden for bæredygtighed. Vi følger risikostyringsprocesserne i ISO 31000 og COSO's fem komponenter, hvilket i 2024 er blevet udvidet i Energinet til også at omfatte ESG emnerne under de europæiske standarder for bæredyg-tighedsrapportering (ESRS). Vi har ikke en særskilt proces for risikostyring og intern kontrol for bæredygtighed, da det ikke er nyt for os at arbejde med risici omkring bæredygtighed, men vi har opdateret vores risikotaksonomi til også at imødekomme de meget spe-cifikke områder i ESRS, inklusiv risici identificeret i forbindelse med indvirk-ning af risisi og muligheder. Samtidig kan bæredygtighedsrisici påvirke vores omdømme negativt, da interessenter og oentligheden i stigende grad forventer, at Energinet som ansvarlig for udbygning af den grønne omstilling, tager ansvar for bæredygtighed, herunder vores miljøpåvirkninger. I vores bestræbelser på at integrere ESG i Energinet har vi etableret robuste processer til indsamling og validering af ESG-data, hvor vi har særligt fokus på kontroller omkring dataenes fuldstændighed og integritet. Analyser bruges til estimeringer, og metoder forbedres løbende for at reducere usikkerheder. Det inkluderer også et tæt samarbejde med leverandører for at sikre vi har de nødvendige data til vores ESG-rapportering. Vi arbejder på hurtig dataindsamling gennem vores Dataplatform og rapportering og anerkender mulige forsinkelser, som vi forsøger at minimere. I Energinet investerer vi i teknologi og træning for at styrke vores kapaciteter og sikre pålidelig ESG-data, hvilket tilstræbes at omfatte regelmæssige gennemgan-ge fra Koncernintern Revision. Vi fortsætter med at integrere gover-nance, risikostyring og compliance (GRC) i 2025. Energinets risikoprolI tabellerne beskrives vores væ-sentligste risici, inklusiv uddrag af risici fra vores IRO’ere (uddybet i vores ”Bæredygtighedsrapport" under indvirkninger, risici og muligheder for hvert emne), der på sigt kan forhindre eller forsinke Energinet i at realisere vores strategi og bæredygtighedsmål. I tillæg beskrives et uddrag af vores væsentligste foranstaltninger og kontroller.Risikostyring og interne kontroller i Energinet følger statens ejerskabspoli-tik og anbefalinger for god selskabsle-delse. Bestyrelsen påser, jf. selskabs-loven §115, stk. 1, at der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller. Direktionen er ansvarlig for den løbende evaluering af risikostyringen, og at Energinet ledes i overensstemmelse med den vedtagne risikopolitik. Denitioner af risikoopdelingStrategiske risici styres inden for Energinets strategiske og forretnings-mæssige planlægning. Det betyder, at flere også har sammenhæng til Energinets virksomhedsspecifikke mål og resultater.Risici relateret til bæredygtighed er risici, som kan påvirke vores opfyldelse af Energinets bæredygtighedsmål.UTILSTRÆKKELIG HASTIGHED I UDBYGNING AF ELINFRASTRUKTURSTRATEGISKBeskrivelse af risiko• I takt med omstillingen til grøn energi verden over er efterspørgslen i de globale markeder for elektriske komponen-ter steget markant og forventes at stige yderligere.• Store ændringer i Energistyrelsens Analyseforudsætninger til Energinet, antallet og kompleksiteten i tilslutningsan-søgninger fra tredjeparter samt timing og placering af statslige udbud Mulige indvirkninger• Lange leveringstider og markante prisstigninger• Store usikkerheder om investeringsbehovet• Begrænsning i vores eksekveringsevneVæsentlige foranstaltninger og kontroller• Løbendereplanlægning og ændring i prioriteringen af kommende projekter• Styrke struktur og frekvens af dialogen med leverandører og samarbejdspartnere• Nye initiativer skal styrke vores evne til at fremskrive indkøbsbehov • Ser på mulighederne for at opbygge et sikkerhedslager• Løbende optimere vores planlægning, ressourceudnyttelse og undgå tomgang• Vi har indgået et langsigtet, strategisk turnkey-samarbejde med Siemens om udbygning af højspændingsstationer i Jylland og på Fyn • Vi har implementeret en ny dynamisk leverancemodel med fokus på nye kontraktformer, standardisering af tekniske løsninger, et længere tidsperspektiv på vores portefølje-overblik og en mere ensartet projektproces• Vi arbejder løbende med Energi- og Miljøstyrelsen om et styrket samarbejde for hurtigere og mere eektive myndighedsprocesser • Anbefalingerne fra NEKST-arbejdsgruppen for ‘Hurtigere udbygning af elnettet’ kan få stor betydning for et højere tempo i infrastrukturudbygningen, og vi følger indsatserne nøje.UTILSTRÆKKELIGE OG DYRE SYSTEMYDELSER TIL BALANCERING STRATEGISKAF ET 100 % VE-BASERETELSYSTEMBeskrivelse af risiko• Behovet for systemydelser (energireserver når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser) stiger i takt med at den fluktuerende VE-produktion udgør en større og større del af den samlede elproduktion• Systemydelsesbehovet bliver yderligere forstærket af øget geografisk adskillelse af produktion og forbrug, større dimensionerende enheder, og de øgede ubalancer fra sol og vind. • Udfasning af de traditionelle aktører (fx kraftværker) fra systemydelsesmarkedet som en del af den grønne omstilling• Investeringslysten hos eksisterende og nye aktører hæmmes af forskellige faktorer. Det bevirker, at nye teknologier ikke som udgangspunkt leverer systemydelser i markedet. Mulige indvirkninger• Kombinationen af et øget behov og begrænset likviditet i systemydelsesmarkedet kan få omkostningerne til syste-mydelser til at skyde i vejret.Væsentlige foranstaltninger og kontroller• Ny nordisk balanceringsmodel og et nationalt markedsdesign til udvikling af markedet for systemydelser er iværksat. Det skal skabe større konkurrence • Udvikling af metoder til bedre udnyttelse af elnettet og fastlæggelse af behov for systemydelser forventes at reducere behovet og dermed omkostningerne til systemydelser• Vi hjælper nye aktører ind på systemydelsesmarkedet, blandt andet ved opgradering af aktørsupporten til både eksisterende og potentielle nye leverandører af systemydelser - med særligt fokus på teknologier med stort fleksibilitetspotentiale, fx elektrolyse. MANGLENDE ØKONOMISK MODSTANDSDYGTIGHED I STRATEGISKGASTRANSMISSIONSSYSTEMETBeskrivelse af risiko• Gradvis nedskalering af det danske gasforbrug samtidig med stigende efterspørgsel efter investeringer i biogas medfører samtidigt mindre kundegrundlag og øget investeringsbehov.. • International ligestilling af transportruten gennem Danmark med tilsvarende ruter i nabolandene som følge af yderligere internationalisering af gassystemet med idriftsættelsen af Baltic Pipe medfører behov for at ruten er konkurrencedygtig – også på lang sigt Mulige indvirkninger• Yderligere fokus på rutens konkurrenceevne – også på langt sigt. • Situationen kan medføre reduceret anvendelse af gastransmissionssystemet og gøre yderligere investeringer i gassystemet irrationelle.Væsentlige foranstaltninger og kontroller• Sikre koordinering og forhandlinger med de øvrige led i værdikæden med henblik på at identificere de nødvendige økonomiske foranstaltninger. • Løbende udarbejde analyser af blandt andet driftsomkostninger, alternative finansieringsmuligheder, kapitalbehov, tarifmetoder, konkret gassektoranalyse mv. til at understøtte dialogen med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen med henblik på at modne mulige løsningsmodeller. Analyser og dialog forventes at fortsætte ind i 2025.EL- ELLER GASFORSYNINGSSVIGT SOM FØLGE AF HYBRIDE ANGREBSTRATEGISKBeskrivelse af risiko• Den anspændte geopolitiske situation betyder, at truslen fra både fysiske- og cyberangreb er forøget. Mulige indvirkninger• Da Energinet er ansvarlig for den overordnede energiinfrastruktur, vil et vellykket hybrid angreb mod vores syste-mer eller anlæg kunne medføre forsyningssvigt og være særdeles kritisk for hele Danmark Væsentlige foranstaltninger og kontroller• Øget monitorering og systematisk arbejde med at ”hærde” vores IT-infrastruktur, software, hardware og brugerstyring• Intensiv træning af alle vores medarbejdere • Øget opmærksomhed omkring Energinets anlæg og byggepladser, herunder overvågning• Energinet har en proaktiv dialog med myndigheder om roller og ansvar i forhold til at passe på Energinets anlæg i den daglige drift og i krisesituationer • Håndteringen af potentielle krisesituationer testes løbende i beredskabsøvelser, hvor der inddrages relevante interne og eksterne interessenter• Vi har oprettet et Sikkerhedsudvalg, som løbende får briefinger om beredskabs- og sikkerhedssituationen og anbefalinger til den overordnede retning for fysisk sikkerhed, beredskab og cyber- og informationssikkerhed. BETYDELIG STIGNING I ENERGINETS KLIMAPÅVIRKNINGBÆREDYGTIGHEDBeskrivelse af risiko• Udbygning af infrastruktur og et stigende aktivitetsniveau, som er nødvendig for Energinets kerneopgave og projektaktiviteter medfører en øget klimapåvirkning, som stammer fra indkøb fra leverandører• Reduktionen af udledninger afhænger af udviklingen hos vores leverandører og deres engagement i at reducere klimapåvirkningen. Vores evne til at handle kan blive udfordret af det overophedede marked for højspændingskom-ponenter, hvor efterspørgslen overstiger udbuddet • Vanskeligt at øge kravene til bæredygtighed i vores udbud samt for leverandørerne at implementere større ændrin-ger i deres produktionsmetoder og -processer, når deres produktionskapacitet er fuldt udnyttet • Der er usikkerhed om, hvornår vi kan have udfaset alle komponenter med SF, som er en kraftig drivhusgas, da mange af de SF-holdige komponenter, vi installerer nu og i de kommende år, vil have en teknisk levetid, der stræk-ker sig væsentligt længere end til 2050. På nuværende tidspunkt er der kun i meget begrænset omfang SF-frie komponenter til rådighed• En forsinkelse i tilslutningen af nye vind- og solenergiprojekter kan medføre en langsommere reduktion af udlednin-ger i forhold til elforbrug og nettab Mulige indvirkninger• Betydelige klimarisici på grund af øgede udledninger af CO og andre drivhusgasser• Når SF-frie komponenter er udviklet, vil det tage tid at opbygge produktionskapacitet til at dække behovet på tværs af alle eltransmissionsselskaber Væsentlige foranstaltninger og kontroller• Vi arbejder målrettet på at drive og etablere vores anlæg på en ansvarlig måde, hvor klimapåvirkningen reduceres mest muligt (i tråd med vores Klimahandlingsplan)• Udfasningsplaner for SF vil forventeligt foregå i mange år og vil ske i tæt samarbejde med producenter og andre samarbejdspartnere for at sikre en eektiv og koordineret indsats KRAV OG LOVGIVNING PÅ CIRKULÆR ØKONOMI BÆREDYGTIGHEDBeskrivelse af risiko• Energinet er afhængig af vores leverandører og partneres pålidelighed, specifikt i relation til korrekt aalds-håndtering, som Energinet pålægger dem.. Det vedrører især uansvarlig bortskaelse og håndtering af aald og komponenter • Knaphed og fordyrelse på ressourcer og materialer er en risiko, hvis ikke Energinet omstiller til cirkulær økonomi• Ændringer i markedet og efterspørgslen kan skabe prisudsvingMulige indvirkninger• Negative konsekvenser for både miljø og økonomi • Det kan fordyre projekter og skabe forsinkelser i leverancer og produktionVæsentlige foranstaltninger og kontroller• Vi har etableret ny stærk proces for aaldshåndtering• Leverandører til Energinet skal levere en aaldshåndteringsplan og indrapportere forventede mængde opdelt på fraktioner på farligt og ikke farligt aald (aaldsregnskab) samt lave et forecast for aaldsmængder, materialer og fraktioner for at minimere aald• Vi sikrer, at leverandører er godkendt i Energistyrelsens Aaldsregister• HSE afdelingens arbejdsmiljøkoordinatorer sikrer information om korrekt sortering på byggepladserØGEDE KRAV OG VILKÅR SAMT PLANER OM MERE BESKYTTET NATUR BÆREDYGTIGHEDBeskrivelse af risiko• Hvis vi ikke formår at minimere påvirkninger gennem foranstaltninger og tilpasning af tracéer, kan det resultere i negative konsekvenser for naturen• Hvis der ikke implementeres tilstrækkelige foranstaltninger, kan det føre til øgede omkostninger • Øgede krav og vilkår samt planer om mere beskyttet natur kan besværliggøre, forsinke og tilsvarende fordyre vores udbygning af den grønne omstilling Mulige indvirkninger• Påvirkninger på biodiversitet og økosystemer kan føre til tab af arter og deres levesteder, hvilket kan have alvorlige økologiske konsekvenser • Der kan der være økonomiske risici i form af kompensationer og nødvendigheden af at gennemføre dyre genopretningsprojekter Væsentlige foranstaltninger og kontroller• Vi fortsætter med at integrere biodiversitetsfremmende tiltag systematisk i vores anlægsprojekter og vedligehol-delse af Energinets arealer • Vi planlægger at fastlægge en model for overvågning og måling af vores påvirkning på biodiversitet – og samarbej-der med eksperter og interessenter for at sikre, at vores tiltag er eektive og bæredygtige. Tiltag, som vi vil styrke i 2025 • Energinets planer for biodiversitet fokuserer på indvirkninger på egne lokationer (både nuværende og kommende), men vi vil i de kommende år vurdere muligheden for at inkludere måling af vores påvirkning på biodiversitet i vores værdikæde. • Energinets tilgang tager udgangspunkt i et afbødningshierarki, hvor der fokuseres på at undgå, minimere og genoprette miljøpåvirkningerØGET RISIKO FOR ARBEJDSULYKKER OG SIKKERHEDSBRISTERBÆREDYGTIGHEDBeskrivelse af risiko• Det øgede aktivitetsniveau i Energinet medfører en højere risiko for arbejdsulykker og arbejdsrelateret stress Mulige indvirkninger• Generelle negative påvirkninger på arbejdsmiljøet Væsentlige foranstaltninger og kontrollerVi har iværksat en række målrettede initiativer, herunder 7 strategiske initiativer, som er designet til at fremme et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det omfatter blandt andet: • Implementering af "Safer Together" programmet: Inkluderer opgraderet ledelsessystem med ISO 45001 certifice-ring og trendanalyser af hændelsesregistreringsdata i Synergi Life• Styrkelse af arbejdsmiljøorganisationen for at sikre gode fysiske og psykiske rammer for medarbejdere og leverandører• Systematisk undersøgelse og forebyggelse af ulykker og sundhedsskader: Træning i processer og forbedring af arbejdsmiljøKRAV TIL LIGESTILLING OG DIVERSITET BÆREDYGTIGHEDBeskrivelse af risiko• Energinet står overfor flere udfordringer i bestræbelserne på at fremme og støtte ligestilling og diversitet, herunder at styrke kønsfordelingen, så det underrepræsenterede køn bliver mere repræsenteret • Vanetænkning og pres kan forhindre nye kompetencevalg• Hvis vi begrænser os til dansktalende ansøgere mindsker vi vores kandidatpulje, hvilket vi ikke kan acceptereMulige indvirkninger• Større ”gap” i kønsfordelingen, hvilket betyder, at det underrepræsenterede køn bliver mindre repræsenteret • Mangfoldigheden udnyttes ikke optimalt i organisationen, hvilket er risikofyldt, da vi har brug for specialiserede kompetencer Væsentlige foranstaltninger og kontroller• Vi arbejder med vores processer, rammer og kultur for at opnå en mere ligelig kønsfordeling i organisationen, hvilket blandt andet indebærer en indsats fra alle niveauer i organisationen, såsom rekrutteringsprocessen, udnæv-nelser, sammensætning af styregrupper og teams, indstillinger til talentprogrammer samt arbejde med ubevidste biases • Vi har skrevet under på ”The Gender Diversity Pledge” (16 principper for at fremme kønsdiversitet), hvor vi forpligter os til at skabe større kønsdiversitet i Danmark og i Energinet• Alle medarbejdere skal gennemføre e-læring om mangfoldighed og inklusion. Det bidrager til at udvikle vores kultur og anerkende nye kompetencer• Vi arbejder på at være mere inkluderende overfor internationale medarbejdere, understøttet af vores mangfoldig-hedsstrategi, som fokuserer på kompetencer, kønsdiversitet, nationaliteter samt en inkluderende kultur og ledelse. REDEGØRELSE OM DUE DILIGENCEI Energinet er arbejdet med due diligence inden for bæredygtighed baseret på OECD's retningslinjer. Processen er dynamisk og fokuserer på kontinuerlige forbedringer, som det er beskrevet i Energinets bæ-redygtighedspolitik.Energinets bæredygtighedspolitik indeholder Energinets klare ambition om at inkludere bæredygtighed i alle vores aktiviteter. Politikken præsen-terer også Energinets strategiske udviklingsområder inden for bæredyg-tighed, som er baseret på den dobbelte væsentlighedsanalyse udarbejdet med afsæt i CSRD. Derudover beskrives det, at arbejdet med Energinets strategiske udviklingsområder sker efter en due diligence-proces baseret på OECD’s retningslinjer, hvor Energinet efterlever og monitorerer vores forpligtelser i politikken ved: • at have tilstrækkelige politikker, retningslinjer og processer for vores indsatser• at have en struktureret tilgang til at identificere, prioritere og hånd-tere risici og muligheder indenfor bæredygtighed• at sætte mål, monitorere og følge systematisk op på vores indsatser og resultater for at opnå løbende forbedringer• at kommunikere løbende og stille passende klagemekanismer og genopretning til rådighed og indgå i samarbejde og dialog med interes-senter, interne såvel som eksterne• at tage hensyn til bæredygtighed, når vi planlægger, køber varer og ydelser og gennemfører projekter ved at stille krav til vores leverandører, samarbejds- og forretningspartnere.De vigtigste aspekter og trin i forhold til due diligence i Energinet er kortlagt i tabellen på næste side.REGNSKABSBERETNINGEnerginets indtægter stammer primært fra tarier, der betales af forbrugerne, og som er underlagt særlig lovgivning og tilsyn. Årsregnskabet og noter er udarbejdet på basis af disse principper.Energinets TSO-aktiviteter er opdelt i fire datterselskaber med hvert sit ansvarsområde, egen bestyrelse og økonomiske mål samt opfølgning. De fire selskaber er Energinet Eltransmis-sion A/S, Energinet Gastransmission A/S, Energinet Systemansvar A/S og Energinet DataHub A/S. Energinet Eltransmission A/S og Energinet Gastransmission A/S er pr. 1. januar 2023 underlagt en indtægtsrammeregulering, med fokus på aktiviteternes evne til at skabe et positivt økonomisk resultat på bundlin-jen. Et økonomisk resultat, som vil blive overført til egenkapitalen, med henblik på konsolidering eller tilbagebetaling til forbrugerne, hvis Energinets ejer tager en aktiv beslutning om dette. Indtægtsrammeregulering sætter et øvre loft for tarifopkrævningen, og et tilhørende eektiviseringskrav sikrer at transmissionsselskaberne løbende optimerer driften. For selskaberne Energinet Systeman-svar A/S og Energinet DataHub A/S sker overgangen til en indtægtsram-meregulering pr. 1. januar 2025. I 2024 er selskaberne fortsat underlagt den eksisterende hvile i sig selv-regulering. Årets resultat for disse aktiviteter består (efter den gældende praksis under hvile i sig selv-princippet) derfor alene af en lovbestemt forrentning af grundkapitalen (inflationsregulering). Der vil fra 2025 ske en forrentning, som baserer sig på den øgede risiko, som regulering vil påføre selskaberne. Med baggrund heri forventes således et højere resultat i 2025 medmindre, at der indtræer risici, som overstiger kompensationen i form af en mar-kedsbaseret forrentning. Principperne svarer til de allerede gældende i transmissionsselskaberne.Resultatet af Gas Storage Denmark A/S og de øvrige aktiviteter har ikke samme bindinger, som resultatet fra TSO-aktiviteterne. Resultatet kan betragtes som et markedsbaseret overskud og er ikke underlagt særlig økonomisk regulering. Aktiviteterne i koncernens fælles funk-tioner er i årsrapporten præsenteret under øvrige aktiviteter og er placeret i moderselskabet Energinet, som er en selvstændig oentlig virksomhed (SOV). Omkostninger til koncernens fælles funktioner fordeles til dattersel-skaberne fra moderselskabet, ud fra ressourcetræk og samhandelsaftaler. Øvrige aktiviteter omfatter ligeledes Energinets konsulentvirksomhed Energinet Associated Activities A/S, som udbyder konsulentydelser og overskydende kapacitet i fibernet og antennepositioner.Koncernresultat for 2024Det regnskabsmæssige resultat for 2024 er et overskud på DKK 1.036 mio. før skat. I 2023 udgjorde årets resultat DKK 1.474 mio. før skat. Koncernresultatet anses ikke som værende tilfredsstillende og er DKK 201 mio. lavere end det forventede resultat. Årets resultat er i året særligt påvirket af følgende forhold:• Energinets gaslageraktiviteter har realiseret et underskud på DKK 646 mio. mod et forventet overskud på DKK 151 mio. Resultatet i 2024 står i skarp kontrast til rekordoverskuddet i 2023 på DKK 288 mio. Resultatet i 2024 er væsentligt påvirket af en nedskrivning på DKK 769 mio. før skat, som følge af en uventet og omfattende potentiel renovering af anlægget i Lille Torup. Der er undersøgelser i gang, og der kan alternativt blive tale om en per-manent reduktion af kapaciteten. Nedskrivningen afdækker begge scenarier.• El- og Gas-transmissionsselska-berne opnår et resultat på DKK 1.698 mio., hvilket er DKK 532 mio. bedre end forventet. Det skal bemærkes, at der er knyttet en stor regulatorisk usikkerhed til resultatet i transmissionsselskaberne, da der ikke er modtaget en endelig afgørelse fra Forsyningstilsynet på de opgjorte indtægtsrammer for 2023 og 2024. Forsyningstilsynet indikerer i deres udkast til afgørelse for indtægtsrammerne for 2023 et væsentligt lavere niveau for ind-tægtsrammerne, end de indtægts-førte i årsrapport 2023 og 2024. Det vurderes, at usikkerheden i forhold til resultatet i transmissionsselska-berne, i værste fald er i niveauet DKK 1.000-1.200 mio. Energinet har dog tunge argumenter for den anvendte tilgang i årsrapporten og vurderer, at årets resultat er udtryk for den mest retvisende tilgang, og dermed afspejler lovgivningen og intentio-nerne med denne. Energinet finder ikke Forsyningstilsynets udkast til afgørelse i overensstemmelse med lovgivningen. Uenigheden knytter sig særligt til opgørelsen af forrent-ningsrammen, som dækker over forrentning af egen- og fremmedka-pital i de regulerede selskaber. Energinet indstiller, at årets resultat konsolideres på egenkapitalen. Omkostningsudvikling fra 2023 og 2024 Der er sket en stigning i omkostninger på i alt DKK 116 mio. sammenholdt med 2023. Dette dækker over flere modsatrettede eekter, hvor der ses et fald i de energirelaterede omkost-ninger på DKK 287 mio., mens øvrige omkostninger stiger med DKK 404 mio. Stigningen i de øvrige omkost-ninger kan overordnet forklares med følgende:• Stigningen i omkostningerne fra 2023 til 2024 i Systemansvaret og DataHub udgør i alt DKK 175 mio. Disse meromkostninger kan primært henføres til yderligere prioritering af IT-understøttelse og yderligere digitalisering, leveret af bl.a. kon-cernstabene i moderselskabet.• Omkostningerne i moderselskabet er påvirket af udviklingsomkostninger til Energinets brintprojekt. Der er afholdt DKK 75 mio. i 2024 mod DKK 13 mio. i 2023. • Omkostningerne i Eltransmission er steget med DKK 100 mio., når der korrigeres for aktiverbare omkostnin-ger og 3. parts projekter. Stigningen kan bl.a. henføres til et års fuld drift af verdens længste elkabel mellem England og Danmark. Forbindelsen Viking Link blev kommercielt idriftsat 29. december 2023.• Omkostningerne i Gastransmis-sion er steget med DKK 47 mio. sammenholdt med 2023. Dette kan primært henføres til øgede omkost-ninger til Baltic Pipe forbindelsen mellem Norge og Polen samt nye biogastilslutninger.Af- og nedskrivningerne er øget med DKK 317 mio. sammenholdt med 2023, når der ses bort fra den regnskabs-tekniske nedskrivning af Gas Storage Denmark A/S med DKK 769 mio. Stigningen kan henføres til følgende:• Nyinvesteringer i Eltransmission øger afskrivningerne med netto DKK 157 mio., hvoraf idriftsættelsen af Viking Link udgør hovedparten.• Af- og nedskrivninger i Gas Storage Denmark er øget med DKK 89 mio. Stigningen i afskrivninger kan primært henføres til uforudsete omkostninger i forbindelse med nedlukning af boringer i Tønder med DKK 56 mio. Nedskrivning på DKK 23 mio. vedrører manglende bevilling til et CO2 lagringsprojekt, som derfor er skrinlagt i 2024.• Nyinvesteringer i Gastransmission øger afskrivningerne med DKK 31 mio., hvoraf særligt gasrøret Grøn Gas Lolland-Falster og de afslut-tende omkostninger på Baltic Pipe forbindelsen forklarer forøgelsen.• Den resterende forøgelse på DKK 46 mio. kan primært henføres til idriftsatte IT-investeringer i Syste-mansvar og DataHub.De finansielle poster er øget med DKK 67 mio. fra 2023 til 2024. Det skyldes et stigende renteniveau ved refinansie-ring af eksisterende lån og optagelse af nye, afledt at øgede investeringer.InvesteringerEnerginet havde i 2024 forventet et investeringsniveau på DKK 9-11 mia. i forbindelse med aflæggelsen af årsrapporten for 2023. Der er realise-ret investeringer på i alt DKK 7,2 mia., opgjort inklusiv 3. parts projekter på DKK 0,9 mia. Det realiserede investeringsniveau for 2024, i forhold til forventningerne i forbindelse med aflæggelse af årsrap-port for 2023, er ikke tilfredsstillende. Det skal ses i lyset af, at der i 2024 har været et strategisk fokus på øget tempo i infrastrukturprojekter, afledt af et stort samfundsbehov. Der er flere årsager til det lavere in-vesteringsniveau i 2024, men generelt har Energinet oplevet et udfordrende leverandørmarked, som har påvirket Energinets fremdrift, samt fremdriften hos eksterne aktører, som Energinet er afhængige af. Disse udfordringer har afledt en replanlægning henover 2024, som har nedbragt de oprindelige forventninger til et lavere niveau end det udmeldte, i forbindelse med aflæggelsen af årsrapporten for 2023. Resultaterne for Energinets aktiviteter er kommenteret nedenfor. TSO AKTIVITETER ENERGINET SYSTEMANSVAR A/SResultatResultatet for Energinet Systemansvar A/S udgør i 2024 et overskud på DKK 3 mio. før skat. mod et resultat på DKK 3 mio. i 2023. Overskuddet svarer til den regulatoriske forrentning af grundkapi-talen. Reguleringen af Systemansvaret betyder, at det økonomiske resultat i højere grad skal læses i over-/under-dækningen end af bundlinjen. Andre eksterne omkostninger og personaleomkostninger er faldet med DKK 365 mio. sammenholdt med 2023, når der tages højde for aktiveret tid på igangværende projekter. Faldet kan henføres til energiomkostninger, som falder med DKK 489 mio. samt en stigning i øvrige driftsomkostninger og personaleomkostninger på DKK 123 mio. Energiomkostningerne er positivt påvirket af lavere omkostninger til reserver og systemydelser, herunder en mindre betaling til dækning af tilbagekaldelse af tidligere nedlukkede anlæg end tilfældet var i 2023.Stigningen i driftsomkostninger og per-sonaleomkostninger skyldes primært øget IT-understøttelse herunder IT-sikkerhed. Derudover ses også en øget aktivitet med tilslutning af anlæg for 3. parter, som har påvirket omkost-ningerne i opadgående retning.Resultatet for Energinet Systemansvar A/S vurderes at være tilfredsstillende. Underdækning og tarier på el-systemansvarEl-systemansvar havde 31.12.2023 en underdækning på DKK 28 mio., som i løbet af året er forøget med DKK 571 mio. Det samlede tilgodehavende hos forbrugerne udgør DKK 599 mio. pr. 31 december 2024 efter indregning af ekstraordinære flaskehalsindtægter påDKK 500 mio. Denne ekstraordinære indregning dækker øgede omkost-ninger til nedlukning af tilbagekaldte anlæg, som har sikret forsyningen under energikrisen, hvor de eksiste-rende anlæg ikke var tilstrækkelige. Forøgelsen, i forhold til det forventede i forbindelse med tariastsættelse, udgør DKK 503 mio.Periodens underdækning på DKK 571 mio er primært påvirket af øgede om-kostninger til balance og regulerkraft, som kan henføres til følgende forhold• Der er forbrugt flere omkostninger på de særlige reserver aFRR, som afhjælper ubalancer og stabiliserer frekvensen i elnettet. Dette gør sig særligt gældende i forbindelse med at Energinet indtrådte i det fælles Europæiske aFRR system, kaldet PICASSO. I forbindelse hermed har omkostningerne udviklet sig ander-ledes end forventet. Den samlede meromkostning ift. det forventede udgør DKK 569 mio. Underdækning og tarier på gassystemansvarPeriodens underdækning på DKK 49 mio. er tæt på det forventede niveau, da tarien blev fastsat medio 2023. Det samlede tilgodehavende hos forbrugerne udgør pr. 31. december 2024 DKK 173 mio. Beløbet er delvist indregnet i tarierne for 2024/2025 og forventes afviklet inden udgangen af 2026. Energinet har valgt at indregne underdækningen over 3 år, med henblik på at udjævne eekten af de særlige poster fra tidligere år, over en årrække.InvesteringerEnerginet Systemansvar A/S har investeret for i alt DKK 418 mio. i 2024, hvilket primært kan henføres til driftsfundamentprojektet Hamlet og balanceringsprogrammet Nordic Balancing Model. I 2023 udgjorde de samlede investeringer DKK 282 mio.ENERGINET DATAHUB A/S Energinet DataHub A/S kom i 2024 ud med et resultat på DKK 0 mio. før skat. Energinet DataHub A/S har indgået en rådighedsaftale med Energinet Systemansvar A/S, som forestår tariastsættelse og opkrævninger. Rådighedsbetalingen betyder, at årets resultat giver nul, når der ses bort fra den årlige konsolidering af egenkapita-len, som udgør DKK 0 mio. Andre eksterne omkostninger og personaleomkostninger er steget med DKK 52 mio., når der tages højde for aktiveret tid på igangværende projek-ter. Stigningen skyldes primært øgede IT-omkostninger herunder overgangen til DataHub 3.0, hvor der i en over-gangsperiode har været omkostninger til både det nye og det gamle system.Resultatet for Energinet DataHub A/S for 2024 vurderes at være tilfredsstillende.ENERGINET ELTRANSMISSION A/SResultatEnerginet Eltransmission A/S kom i 2024 ud med et resultat på DKK 1.052 mio. før skat. mod et resultat på DKK 795 mio. i 2023.Det opnåede resultat afspejler den regulatoriske forrentning jf. Forsy-ningstilsynets afgørelse herom. Der er ikke indtruet væsentlige havarier eller andre hændelser i 2024, som reducerer det regulatoriske resultat væsentligt. Eektiviseringskrav er opnået iht. udmelding herom, og rammerne for 2024 ses overholdt. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der fortsat er usikkerhed om udmønt-ningen af den økonomiske regulering af Eltransmission ligesom, at der blandt andet ikke er etableret en endelig praksis i relation til godkendelse af tillægsgivende aktiviteter. Resultatet er således opgjort ud fra egne vurderinger på baggrund af dialog med regulator, eksterne advokater samt praksis fra øvrige sektorer. Energinet har fået et udkast til afgørelse for 2023, og der er flere principielle forhold, hvor Energinet ikke er enig med Forsyningstilsynet. Energinet har påpeget disse uenigheder i et høringssvar, som endnu ikke er færdigbehandlet af Forsyningstilsynet. Dette indebærer, at der en betydelig regulatorisk usikkerhed for både 2023 og 2024. Den samlede regulatoriske usikkerhed for 2023 er opgjort til DKK 416 mio., som i værste fald kan reducere resultatet for 2024 med den samlede eekt for 2023-2024 med op til DKK 832 mio. Energinet har dog tunge argumenter for den anvendte tilgang i årsrapporten og vurderer, at årets resultat er udtryk for den korrekte til-gang, og dermed afspejler lovgivningen og intentionerne med denne. Energinet finder ikke Forsyningstilsynets udkast til afgørelse i overensstemmelse med lovgivningen. Uenigheden knytter sig særligt til opgørelsen af forrentnings-rammen, som dækker over forrentning af egen- og fremmedkapital. Omkostningerne i Energinet Eltrans-mission A/S er steget med DKK 474 mio., når der korrigeres for aktiverbare omkostninger. Nettabet er øget med DKK 374 mio., som følge af en ekstra-ordinær høj ITC-kompensation i 2023 afledt af høje elpriser under energi-krisen i 2022. Den øvrige stigning på DKK 100 mio. kan henføres ligeledes til særlige forhold i 2023, hvor drifts-omkostningerne var reduceret, som følge af tilbageført hensættelse vedrørende havarier fra tidligere år på HVDC-forbindelserne til Norge og Holland. Den særlige tilbageførsel af hensatte omkostninger i 2023 skyldes, at havarierne blev billigere at udbedre end forventet. Driftsomkostninger er endvidere forøget i 2024, som følge af indsatser der skal understøtte Energinets strategiske målsætning om at levere infrastruktur i højt tempo. Samtidig er driftsomkostningerne steget, som følge af realiseringen af et års fuld drift af verdens længste elkabel mellem England og Danmark. Forbindelsen Viking link blev kommer-cielt idriftsat 29. december 2023.Resultatet for Energinet Eltransmission A/S for 2024 vurderes at være tilfreds-stillende, da de økonomiske rammer er overholdt, eektiviseringskravene ses opnået og indtrufne risici ikke påvirker årets resultatet negativt i væsentligt omfang. Overdækning Energinet Eltransmission A/S startede 2024 med en overdækning på DKK 163 mio., som i løbet af året er forøget med DKK 55 mio. Forøgelsen skyldes primært lavere omkostninger til nettab end forventningen på tariastsættel-sestidspunktet, afledt af generelt lave elpriser i 2024, sammenholdt med forventningerne i forbindelse med ta-riastsættelsen. Modsatrettet påvirker en forventet øget forrentningsramme til dækning af egenkapital og frem-medkapitalforrentning. Det samlede udstående hos forbrugerne udgør DKK 218 mio. pr. 31 december 2024.InvesteringerEltransmission har i 2024 investeret i alt DKK 4,8 mia. i immaterielle og materielle anlægsaktiver. I 2023 udgjorde investeringerne DKK 4,1 mia. Der er tale om investeringer i tilslut-ning af vindmølleparken Thor, ud-landsforbindelserne til England (Viking Link), de tilhørende netforstærkninger på Vestkysten og mod Tyskland, reinvesteringer i 132/150 kV-nettet samt øvrige netforstærkninger internt i Danmark. Det er således primært investeringer, som er med til at sikre værdien af den grønne omstilling, men også investeringer som er med til at sikre forsyningen de steder, hvor anlæggene er aldrende.Udover investeringerne har Energinet Eltransmission A/S anvendt DKK 0,9 mia. på forprojekter, som forventes finansieret af 3. parter. I 2024 er DKK 0,3 mia. anvendt på forunder-søgelser og projektomkostninger i forbindelse med Energiø-projekterne ved Bornholm og i Nordsøen, hvor der er en forventning om betaling af omkostningerne fra de koncessi-onshavere, som bliver en del af de endelige projekter, eller alternativt bliver dækket af staten, hvis ener-giø-projekterne ikke gennemføres. Akkumuleret siden start er der anvendt DKK 1,3 mia. på forundersøgelser og projektomkostninger i forbindelse med Energiø-projekterne.ENERGINET GASTRANSMISSION A/SResultatEnerginet Gastransmission A/S kom i 2024 ud med et resultat på DKK 646 mio. før skat mod et resultat i 2023 på DKK 352 mio. Stigningen kan forklares med nedskrivning af en gasbeholdning i 2023 på DKK 89 mio. og en tilsvaren-de indtægtsførsel i 2024. Dette forhold påvirker således alene med DKK 176 mio. og forklarer dermed en stor del af resultatforbedringen. Det opnåede resultat afspejler den regulatoriske forrentning jf. Forsy-ningstilsynets afgørelse herom. Der er ikke indtruet væsentlige havarier eller andre hændelser i 2024, som reducerer det regulatoriske resultat væsentligt. Eektiviseringskrav er opnået iht. udmelding herom, og rammerne for 2024 ses overholdt. Energinet har fået et udkast til afgørelse for 2023, og der er flere principielle forhold, hvor Energinet ikke er enig med Forsyningstilsynet. Energinet har påpeget disse uenighe-der i et høringssvar, som endnu ikke er færdigbehandlet af Forsyningstilsynet. Dette indebærer, at der en betydelig regulatorisk usikkerhed for både 2023 og 2024. Den samlede regulatoriske usikkerhed for 2023 er opgjort til DKK 151 mio., som i værste fald kan reducere resultatet for 2024 med den samlede eekt af 2023 og 2024 på i alt DKK 302 mio. Det væsentligste forhold er koblingen mellem tariastsæt-telsen, indtægtsrammereguleringen og den del af gassystemet placeret i Nordsøen, der er underlagt en særlig regulering (opstrømsenheden). Energinet har dog tunge argumenter for den anvendte tilgang i årsrapporten og vurderer, at årets resultat er udtryk for den korrekte tilgang, og dermed afspejler lovgivningen og intentionerne med denne. Energinet finder ikke Forsyningstilsynets udkast til afgørelse i overensstemmelse med lovgivningen.Omkostningerne i Energinet Gastrans-mission A/S inklusive øvrige ener-giomkostninger er netto steget med DKK 55 mio. i 2024, når der korrigeres for aktiverbare omkostninger og den særlige værdiregulering på gasbe-holdingen. Meromkostningerne kan primært henføres til stigende omkost-ninger på Baltic Pipe forbindelsen og nye biogastilslutninger.Resultatet for Energinet Gastransmis-sion A/S for 2024 vurderes at være tilfredsstillende, da de økonomiske rammer er overholdt, eektivise-ringskravene ses opnået, og indtrufne risici ikke påvirker resultatet negativt i væsentligt omfang. Underdækning Energinet Gastransmission A/S startede 2024 med en underdækning på DKK 221 mio., som i løbet af året er forøget med DKK 35 mio. Forøgelsen kan primært henføres til et forøget forretningsgrundlag, på DKK 96 mio. Modsatrettet har der været øgede indtægter og faldende renteomkostnin-ger, som reducerer underdækningen. Det samlede tilgodehavende hos forbrugerne udgør DKK 256 mio. pr. 31 december 2024InvesteringerEnerginet Gastransmission A/S har investeret for i alt DKK 0,7 mia. i 2024, hvor hovedparten kan henføres til fær-diggørelse af rørforbindelsen Grøn Gas Lolland Falster, som sikrer levering af gas og biogas til Lolland og Falster, samt til omlægning af jernbanestræk-ning på Vestfyn. I 2023 udgjorde de samlede investeringer DKK 1,4 mia. Nedgangen i investeringer kan primært henføres til færdiggørelsen af Baltic Pipe projektet i 2023, som har været den største enkeltstående investering i selskabet. MARKEDSBASEREDE AKTIVITETERGAS STORAGE DENMARK A/SResultatGas Storage Denmark A/S driver begge danske naturgaslagre i Danmark og sælger lager- og fleksibilitetsydelser på det nordvesteuropæiske marked. Selskabet drives på markedsbaserede vilkår, og kapaciteten sælges typisk på auktioner. Det regnskabsmæssige resultat udgør et underskud på DKK 646 mio. før skat mod et overskud på DKK 288 mio. i 2023. • Gas Storage Denmark A/S ståroverfor at skulle renovere kaver-nebrøndende i Lille Torup, hvilketkræver en væsentlig investering ifremtiden. Baseret på større kom-pleksitet og teknisk vanskelighed,end først ventet, har selskabetestimeret, at det er nødvendigt atforetage en nedskrivning af selska-bets regnskabsmæssige værdi påDKK 769 mio. før skat. Resultatet for2024 er desuden påvirket af øgedeafskrivninger på DKK 56 mio. før skattil reetablering af tidligere boringeri Tønder, som viser sig at blivevæsentlig dyrere end forventet. Derer sket en nedskrivning af afholdteudviklingsomkostning til et CO lag-ringsprojekt. Der kunne ikke opnåsden nødvendige bevilling. De afholdteomkostninger udgør DKK 23 mio.Årets underskud betyder, at virksom-hedsmålet for afkast ikke er opfyldt. Resultatet for Gas Storage Denmark A/S for 2024 vurderes ikke at være tilfredsstillende. Øvrige aktiviteterØvrige aktiviteter udgøres primært af Energinet SOV (moderselskabet). Lån til investeringer formidles gennem Energinet SOV til de selskaber, som gennemfører og ejer investeringerne. Derudover er fælles funktioner som IT og øvrige koncernfunktioner placeret i Energinet SOV samt Energinets koncernens omkostninger til udvikling af brintaktiviteter.De øvrige aktiviteter realiserer et underskud på DKK 19 mio. før skat i 2024. Hovedparten af underskuddet kan henføres til afholdte omkostninger til Energinets udvikling af brintområ-det. De samlede omkostninger hertil udgør DKK 75 mio. I 2023 udgjorde de tilsvarende udviklingsomkostninger til brintområdet DKK 13 mio. Omvendt påvirker videreformidling af lån og koncernydelser positivt til resultatet. Der er en igangværende tilsynssag med Forsyningstilsynet om en låne-omlægning i 2022. Udfaldet af denne sag kan påvirke resultatet negativt. Det er dog Energinets forventning, at denne sag falder ud til Energinets fordel, hvorfor der ikke er hensat til det. I værste fald kan den påvirke årets resultat negativt med DKK 1.700 mio.Resultatet for Øvrige aktiviteter for 2024 vurderes at være tilfredsstillende. FORVENTNINGER TIL 2025Energinet forventer i 2025 et aktivi-tets- og investeringsniveau, som er højere end i 2024, og der forventes et resultat på DKK 1,5-1,6 mia. før skat. Der forventes i 2025 en samlet omsætning i niveauet DKK 11 – 12 mia., samt investering i anlægsaktiver og igangværende arbejder for fremmed regning i niveauet DKK 9 mia. Begivenheder efter regnskabsårets afslutningI løbet af januar 2025 stod det klart, at de nødvendige rammer ikke er kommet på plads i tide til at næste fase af Energiø Bornholm kan igang-sættes. For projekt Energiø Bornholms elinfrastruktur betyder det konkret, at kontrakter på udbud på elinfrastruktur ikke har kunnet underskrives som ellers planlagt. Energinet og 50Hertz vil fortsætte samarbejdet i dialog med de danske og tyske regeringer. Det vurderes ikke, at forholdet har konse-kvenser for årsregnskabet for 2024. Derudover er der ikke indtruet begi-venheder efter regnskabsårets udløb, som påvirker det retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2024 samt af resulta-tet af koncernens og moderselskabets aktiviteter. LOVPLIGTIG REDEGØRELSE FOR POLITIK FOR DATAETIKEnerginets politik for etisk data- og teknologianvendel-se skal sikre, at vi overhol-der gældende lovgivning, jf. årsregnskabsloven §99d, følger udviklingen og opfat-tes som respekteret, kom-petent og ordentlig. Dataetik er et centralt fokusområde for vores arbejde, og det er væsentligt for Energinet, at især borgerne har tillid til vores indsamling, behand-ling og opbevaring af deres data.Energinets politik for etisk data- og teknologianvendelse indeholder vores etiske overvejelser i forbindelse med anvendelse og udvikling af nye tekno-logier, nye databehandlingsteknikker samt øgede datamængder. Vi har et ansvar for at sikre, at vores databehandling og brug af teknologi sker etisk korrekt, ansvarligt og gen-nemsigtigt. Derfor arbejder vi løbende på at forbedre vores praksis inden for både databehandling og udvikling af ny teknologi. Dette sker ofte i tæt samar-bejde med relevante myndigheder og andre aktører på området.Vi tager udgangspunkt i, at data tilhører borgerne og medarbejderne selv og håndteres inden for gældende lovgivning. På samme måde sikrer vi, at anvendelsen og udviklingen af teknologi sker med høj grad af gen-nemsigtighed, og mulighed for, at der med menneskelig indblanding træes informerede beslutninger. Samtidig har vi et stort fokus på, at graden af gennemsigtighed balanceres med hensynet til sikkerhed i en geopolitisk mere ustabil verden. Arbejdet med etisk data- og teknolo-gianvendelse er operationaliseret gen-nem interne politikker og processer, der kontinuerligt forbedres og opdate-res, ligesom der er igangsat udarbej-delse af nye processer for anvendelse og udvikling af ny teknologi (herunder kunstig intelligens (AI)), som i høj grad understøtter Energinets politik for etisk data- og teknologianvendelse. Dette arbejde fortsætter i 2025.Endelig har arbejdet med dataetik i 2024 konkret medført igangsættelse af undersøgelse af, hvordan kunstig intelligens (AI) kan anvendes som et hjælpemiddel i de daglige opgaver med håndtering af data i Energinet. Som en del af dette arbejde er der igangsat overvejelser om, hvorvidt og hvordan AI-teknologier kan implementeres på en måde, der afspejler vores etiske principper og overvejelser. Formålet er at sikre en anvendelse, hvor teknologi-en både kan bidrage til øget eektivitet og kvalitet, men samtidig understøtter en ansvarlig og sikker behandling af data.Der henvises til den lovpligtige politik for etisk data- og teknologianvendelse, jf. årsregnskabslovens § 99d på energinet.dk/selskabsledelse CENTRALE ELEMENTER AF ESRS* KRAV AFSNIT OG SIDETALDUE DILIGENCE I ENERGINETAdministrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle. Indarbejdelse af due diligence i GOV-2 OVERSKIRFTSide 38.ledelse, strategi og forretnings-GOV-3 Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil modelSBM-3med strategi og forretningsmodel. Side 78.Incitamentsordninger relateret til bæredygtighedsspørgsmål. Side 78.Interessenter. Side 70. tekstindledningBeskrivelse af processen til identifikation og vurdering af GOV-2væsentlige indvirkninger, risici og muligheder. Side 84. SBM-2Politikker vedtaget til håndtering af væsentlige bæredygtigheds- IRO-1Dialog med berørte interessenterforhold. Side 87.MDR-PProcesser for dialog med egen arbejdsstyrke og arbejdstager- ESRS S1repræsentanter om indvirkninger Oplysningskrav S1-2. Side 129.S2 + S3Processer for dialog med arbejdstagere i værdikæden om indvirkninger Oplysningskrav S2-2. Side 136.Processer for dialog med berørte samfund om indvirkninger Oplysningskrav S3-2. Side 141.Identificering og vurdering af Beskrivelse af processen til identifikation og vurdering af IRO-1 negative indvirkninger på menne-væsentlige indvirkninger, risici og muligheder. Side 84. SBM-3sker og miljøBeskrivelse af indvirkninger, risici og muligheder. Side 78.Iværksættelse af tiltag vedrørende væsentlige indvirkninger på egen arbejdsstyrke og tilgange til at håndtere væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med egen arbejds- styrke og eektiviteten af disse tiltag - Oplysningskrav S1-4. Side 130.MDR-A + Iværksættelse af tiltag til at Iværksættelse af tiltag vedrørende væsentlige indvirkninger på ESRS S1 adressere negative indvirkninger arbejdstagere i værdikæden og tilgange til at håndtere - ESRS S2 på mennesker og miljøOplysningskrav S2-4. Side 138.ESRS S3Iværksættelse af tiltag vedrørende væsentlige indvirkninger på berørte samfund og tilgange til at håndtere væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med berørte samfund og eektiviteten af disse tiltag - Oplysningskrav S3-4. Side 142.MDR-M Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative indvirkninger, MDR-T fremme af positive indvirkninger og håndtering af væsentlige risici ESRS S1og muligheder - Oplysningskrav S1-5. Side 130.ESRS S2 Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative indvirkninger, Sporing af eektiviteten af disse fremme af positive indvirkninger og håndtering af væsentlige risici bestræbelserog muligheder - Oplysningskrav S2-5. Side 139.ESRS S3, Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative indvirkninger, ESRS G1fremme af positive indvirkninger og håndtering af væsentlige risici og muligheder - Oplysningskrav S3-5. Side 143.Tilfælde af korruption eller bestikkelse - Oplysningskrav G1-4. Side 149. *European Sustainability Reporting StandardBÆREDYGTIGHEDS- RAPPORT2024 bliver det første år, hvor Energinet rapporterer i overensstemmelse med EU’s nye direktiv for bæredygtighedsrapportering (CSRD). De nye rap-porteringskrav giver Energinet endnu et værktøj til at videreudvikle vores bæredygtighedsindsatser og målsætninger.Vi ønsker fuld transparens i vores bæredygtigheds-indsats, og finder det vigtigt, at kommunikere de dilemmaer, der opstår, når vi skal balancere mellem at nå vores mål for den grønne omstilling, og samtidig minimere vores negative påvirkning på klima, miljø, mennesker og samfundet.SAMMENFATNINGEnerginets indvirkning på bæredygtighed stammer primært fra de bygge- og anlægsaktiviteter, der er en forudsætning for at udbyg-ge energiinfrastrukturen til den grønne omstilling, samt fra klimapåvirkning af den daglige drift af el- og gassy-stemerne. I 2024 har Energinet for første gang rapporteret om bæredygtighed i henhold til de nye krav i EU's Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Dette inkluderer tilpasning af rapporteringspraksis i overensstem-melse med de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS). Vores bæredygtighedsrap-port er integreret og konsolideret for hele koncernen, inklusive alle datterselskaber. Klima- og miljøområdetEnerginet har i 2024 oentliggjort en Klimatransitionsplan, der skal under-støtte vores klimamålsætning om at opnå netto-nul udledning inden 2045. Samtidig har vi arbejdet målrettet på at forbedre datagrundlaget på vores klimadata, som fundament for priori-tering og fremdrift på vores aktiviteter. Der vil i 2025 pågå et arbejde med yderligere forbedring af datakvaliteten.Vores målsætning er at 90 % af alt Energinets aald skal genbruges eller nyttiggøres ved udgangen af 2025. Vores resultat på 90,5 % i 2024 er derfor tilfredsstillende.I Energinets anlægsaktiviteter er biodiversitet en fast del af processer-ne, og indgår som en integreret del af arbejdet med at indhente tilladelser og miljøgodkendelser. Energinets arbejde med biodiversitet har indtil videre fokuseret på indvirkninger på egne lokationer, men vi vil i de kommende år vurdere muligheden for at inkludere tiltag i vores værdikæde, grundet den markante stigning i vores anlægsak-tiviteter. Fremdriften i arbejdet følger forventningerne.Resultaterne indenfor klima- og miljøområdet vurderes at være tilfredsstillende.Sociale forholdSikkerhed er vigtigt for Energinet, og vi har i 2024 ikke haft ulykker, der har resulteret i varige mén eller dødsfald. I 2024 er andelen af arbejdsulykker med fravær (LTIF) på 4,7 mod 3,5 i 2023. Dette kan delvist henføres til en forbedret registreringskultur, men er fortsat for højt. I starten af året var tal-lene præget af snuble- og faldeulykker, men hen mod slutningen af året har vi desværre oplevet en stigning i ulykker, hvor uopmærksomhed har været årsagen til ulykken. Udviklingen er util-fredsstillende, og Energinet vil fortsat prioritere arbejdet med sikkerhed højt med henblik på nedbringe ulykkerne til et tilfredsstillende niveau.Energinets opgørelse af diskriminati-onssager sker på baggrund af resul-tater fra vores arbejdspladsvurdering (APV). I 2024 har vores APV vist, at der har været en betydelig stigning fra 1% til 3% siden 2022 inden for spørgsmål om mobning og krænkende handlinger. Arbejdsmiljøorganisationen har derfor særligt fokus på det psykiske arbejds-miljø, og der er udarbejdet konkrete handlingsplaner for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.Energinet ønsker specifikt og aktivt at fremme kønsdiversiteten i hele orga-nisationen – og ikke kun i de øverste ledelseslag. Dog har vi fra 2023 til 2024 haft en tilbagegang i andelen af kvinder på 6 % point på topledelsesniveau. I 2024 har vi iværksat flere initiativer for at øge repræsentationen af det underrepræsenterede køn. Det vil fortsat kræve en særlig vedholdenhed og målrettethed, at nå målsætningen på 40 % kvinder i topledelsen i 2030. Med en andel i 2024 på 37 % vurderes målsætningen realistisk.Resultatet for sociale forhold vurderes ikke tilfredsstillende og vil kræve en vedholdende og øget indsats de kommende år. GovernanceEnerginet har en overordnet bæredyg-tighedspolitik, som favner og beskriver vores forpligtigelse indenfor bæredyg-tighed, inklusive emner om virksom-hedsadfærd som fx antikorruption. Energinet har obligatorisk e-learning for alle medarbejdere, der blandt andet omhandler disse emner.Der er i 2024 ikke er blevet afsagt dom-me eller pålagt bøder imod Energinet i sager vedrørende korruption eller bestikkelse. Energinet finder resultaterne indenfor governance tilfredsstillende.VIRKSOMHEDSSPECIFIKKE OPLYSNINGERForsyningssikkerhed, der omfatter leveret el og gas, er afgørende for at sikre en stabil og pålidelig ener-giforsyning til samfundet. Derfor er beskyttelse mod den stigende cybertrussel mod kritisk infrastruktur en integreret del af Energinets strategi for at opretholde en robust energiforsyning.Vi præsenterer virksomhedsspecifikke oplysninger, også kaldet enhedsspeci-fikke oplysninger, for at skabe større gennemsigtighed og indsigt i, hvordan vores operationelle bæredygtigheds-indsats præsterer på tværs af vores organisation. Disse oplysninger giver en mere detaljeret forståelse af vores ESG-indsats på enhedsniveau og understøtter vores kerneopgave med forsyningssikkerhed. Vi har valgt at præsentere disse oplysninger særskilt fra de overordnede ESG-nøgletal for at sikre en fokuseret og balanceret rapportering, der ikke udvider vores forpligtelser under de etablerede ESG-kategorier.Vi har i årevis rapporteret på disse nøgletal som en fast praksis relateret til vores ejerskabsdokument og kvartalsvise rapportering til både bestyrelsen og vores ejer. Nøgletallene er aftalt med og godkendt af vores ejer og følges op på de faste tilsyns- og strategimøder (jf. Retningslinjer for Kli-ma-, Energi- og Forsyningsministeriets varetagelse af ejerskabet af Energinet). Dog undtagen ”andel sol og vind” og ”andel grøn gas”, som er indikatorer, der følges af Energinets bestyrelse. De udgør således ikke konkrete mål for Energinet, men er baseret på Energi-styrelsens analyseforudsætninger.Herunder opsummerer vi kort resul-tater af de virksomhedsspecifikke nøgletal, mens de detaljerede virksom-hedsspecifikke nøgletal præsenteres i ”2024 i korte træk” på side 17, hvor de faktiske nøgletalsindikatorer og resultater fremgår. HÅNDTERING AF INDVIRKNINGER, RISICI OG MULIGHEDER POLITIK VEDRØRENDE VIRKSOM-HEDSSPECIFIKKE NØGLETALKlima, Energi- og Forsyningsmi-nisteriets (KEFM) har udformet et strategisk ejerskabsdokument for Energinet. Dette er afledt af Statens Ejerskabspolitik, hvor ejerministerierne skal udforme et strategisk ejerskabs-dokument for hvert statsejet selskab. Af ejerskabsdokumentet fremgår, at Energinet bl.a. skal varetage hensyn til forsyningssikkerhed samt sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene og eektivitet i sin drift. Det statslige ejerskab af Energinet inde-bærer, at KEFM sikrer oentlig kontrol med kritisk infrastruktur. Dette med henblik på opfyldelse af Energinets kerneopgaver, samt de målsætninger, der er aftalt med ministeren. På den baggrund fastlægger ejerskabsdoku-mentet KPI-ere for Energinets drift, typisk af to-årige perioder.Bestyrelsen har ansvaret for at varetage den overordnede ledelse af Energinet og herunder fastlægge en strategi, der realiserer målene i ejerskabsdokumentet.ForsyningssikkerhedAl vores energi skal i fremtiden komme fra grønne energikilder som solceller og vindmøller. Men det giver udfor-dringer. For vi står samtidig over for et kæmpe teknologispring, når vi skifter kraftværkernes mekaniske og analoge teknologi ud med et fuldt digitalt system styret af eekt-elektronik. Det kan nemlig gå ud over stabiliteten i el-nettet. Afbrydelser i elforsyningen eller gasforsyningen kan have konsekvenser for virksomhederne og samfundet som helhed, da manglende strøm i stikkon-takten påvirker produktionen, tjenester og dagligdagens funktioner.Forsyningssikkerheden er dog fortsat i top. Det gælder både i forhold til leveret gas og leveret el. Antal gas-forsyningssvigt er fortsat på nul og således helt i overensstemmelse med målet. Med 17 afbrudssekunder i elfor-syningen for 2024, da lander vi samlet set på et lavt niveau mod 64 sidste år, hvilket fortsat er tilfredsstillende i forhold til målsætningen på max. 120. Vi kan samtidig nu sende mere strøm gennem det eksisterende elnet, fra den nordlige del af Norden til den sydlige del, herunder også Danmark. Vores nye metode til kapacitetsberegninger, som vi har døbt ”Flowbased” gør det muligt at håndtere de større produk-tionsudsving, som den øgede andel af vedvarende energikilder fører med sig, når produktionen svinger, som solen skinner, og vinden blæser.Den elektronik, som sidder i solceller og vindmøller, leverer pt. ikke auto-matisk den samme stabilitet som kraftværkerne. Det betyder, at vi har en stor opgave foran os med at skabe et stabilt, grønt elnet, hvor mange forskel-lige komponenter fungerer sammen, så der altid er strøm i stikkontakten. Vi står med en kompleks udfordring, både teknologisk og markedsmæssigt. Vi kan og skal finde de løsninger, der i et elsystem domineret af sol og vind erstatter den stabilitet og elkvalitet, som kraftværker hidtil har bidraget med. For vi skal bevare den høje forsy-ningssikkerhed, som har stor værdi for virksomhederne og samfundet.CybersikkerhedTeknologispring er ikke den eneste udfordring. Cybertruslen spilder også ind. Ubudne gæster må ikke komme ind – hvad enten det er gennem cyberdøren eller hegnet til vores fysiske anlæg. Vi har på den ene side behov for mange flere data og digitale løsninger for at kunne styre et mere komplekst og grønt el system, men samtidig stiger trusler-ne fra folk, der vil infiltrere vores syste-mer. Den øgede risiko for hybridangreb og sabotage mod infrastruktur har helt nødvendigt øget opmærksomheden på beredskab og beskyttelse af vores forsyningssikkerhed mod fjendtlige handlinger udefra. Derfor løftes både det digitale område og de mange nye muligheder samt beredskab og cybersikkerhed nu helt op i direktionen. Samtidig indgår vi i en arbejdsgruppe, Nordic Security Group (NordSec), som har til formål at styrke samarbejdet og informationsudvekslingen mellem de nordiske TSO'ere.Digitalisering og teknologianvendelse er væsentlige elementer i Energinets strategi og leverancemodel, hvilket er afgørende for at drive og udvikle energisystemerne eektivt og sikre, at vi leverer energi til tiden. Derfor er det vigtigt, at vi anvender data og teknologi på en ansvarlig og etisk korrekt måde, som fremgår af vores koncernpolitik for etisk data-og teknologianvendelse.I 2024 har vi opnået en modenheds-måling på 2,7 for cyber- og informati-onssikkerhed, hvilket ligger under den fastlagte målsætning på 3,0, men med betydelig fremgang i forhold til sidste års måling på 2,0. Målingen er dermed udtryk for en forbedring i forhold til 2023, men illustrerer et behov for fortsatte investeringer både i IT-sikker-hed og den fysiske sikkerhed i Ener-ginet, særligt grundet den historiske kompleksitet i IT-landskabet men også modning af processer. Investeringsbe-hovet fastlægges på begge områder i Energinets investeringsplaner. Investeringsplanerne følger naturligt den øgede regulering på sikkerheds- og cybersikkerhedsområdet (NIS2 og CER- direktiverne samt den kommende ENTSOE standard), som vi er underlagt.ANVENDT RAPPORTERINGSPRAKSIS Gennemsnitlige antal afbruds- sekunder i elforsyning pr. forbruger Ikke leveret energi opgjort som sekun-der, som Energinet er ansvarlige for. Målingerne foretages for transmissions-nettet på 100 kV og derover, dog med-tages Bornholmskablet, Læsø kablet og Anholt kablet, såfremt en afbrydelse her skyldes forhold, som Energinet er ansvarlig for. For nærværende er det ikke muligt at opgøre den finansielle påvirkning af de afbrudte sekunder. Antal gasforsyningssvigt Antallet af gasforsyningssvigt, som kan henføres til Energinet, hvor forbruge-ren ikke forsynes med gas. For nær-værende er det ikke muligt at opgøre den finansielle påvirkning af gasforsy-ningssvigt. Cyber- og informationssikkerhed Nøgletallet måler modenheden af cyber- og informationssikkerhed på tværs af alle Energinets IT-systemer, inklusiv den underliggende infrastruk-tur. Opgørelsen foretages på baggrund af den anerkendte modenhedsmo-del CMMI (Capability Maturity Model Integration), der måler modenheden af vores processer i relation til drift, styring og udvikling af IT-området med afsæt i ISO27002-standarden. Målop-fyldelsen opgøres på en skala fra 1 (laveste grad af sikkerhed) til 5 (højeste grad af sikkerhed).Vurderingen af modenheden for Energinet for 2024 har været afgrænset til de organisatoriske og fysiske kontroller, og mere specifikt de udvalgte områ-der ”Leverandørforhold” og ”Fysisk Sikring”. Adspurgte interessenter er til dels udvalgt ud fra behovet for at kunne følge udviklingen i forhold til sidste år og for at kunne måle på nye vigtige områder. Udvalgte interes-senter relateret til samme områder som tidligere år er knyttet til følgende områder: Stationsnetdomænet, fysiske adgange på stationer og Netkommuni-kation ved Eltransmission, som driver stationsnettet (både digitalt og et fysisk område). Nye områder der er udvalgt for modenhedsvurdering 2024:• Datacenteret – udvalgt for at måle på det fysiske aspekt i et kritisk miljø (ny måling - der ikke er stationer)• Tech & Innovation – udvalgt for at måle på vores leverandørstyring (ny måling - vores implementering af KMD drift)Modenhedsvurderingen gennemfø-res af en uafhængig ekstern auditor og gennemføres 1 gang årligt (ultimo året). For nærværende er det ikke muligt for at opgøre den finansielle påvirkning af vores score for moden-hedsvurderingen.GENERELLE OPLYSNINGER OM UDARBEJDELSE AF BÆREDYG-TIGHEDSRAPPORTERING Energinets bæredygtigheds-rapportering er udarbejdet med afsæt i European Sustainability Reporting Standards (ESRS) i forhold til EU Corporate Sustaina-bility Reporting Directive (CSRD).Fundament, konsolidering og udvælgelse af datapunkterI rapporteringsåret 2024 har Energinet udarbejdet en integreret og konsoli-deret bæredygtighedsrapport for hele koncernen inklusiv alle datterselska-ber, som ikke udarbejder egen ’Bæ-redygtighedsrapport’. Den konsolide-rede rapportering er udarbejdet efter samme principper som den finansielle rapportering. Energinet har ingen udeladelser i forhold til Klassificerede og følsomme informationer og oplys-ninger om intellektuel ejendomsret, knowhow eller innovationsresultater eller fritagelser for oentliggørelse af forestående udviklinger eller anliggen-der under forhandling. Alle bæredygtighedsemner er blevet vurderet ud fra vores dobbelte væ-sentlighedsanalyse. De emner, der er vurderet som væsentlige eller som er omfattet af krav om oplysninger, er behandlet i de emnespecifikke sektio-ner af denne rapport. Oplysningskrav fra ESRS 2 er præsenteret i afsnittet ’Bæredygtighedsrapport’, og hvis dette ikke er tilfældet, er der indsat klare henvisninger til øvrige relevante afsnit. Denne rapport omfatter de væsent-ligste oplysninger om vores egne aktiviteter samt opstrøms- og ned-strømsværdikæden. Væsentligheds-vurderingen inkluderer indvirkninger, risici og muligheder forbundet med disse områder, men med særligt fokus på egne aktiviteter og opstrømsvær-dikæden, da vores politikker, tiltag, mål og indikatorer primært dækker disse. Grundet vores struktur som en selvstændig oentlig virksomhed har vi begrænset indflydelse på nedstrøm-sværdikæden såsom netselskaber, og oplysninger om deres forhold er derfor ikke omfattet i væsentligt omfang. Yderligere er ESRS S4 om Forbrugere og Slutbrugere vurderet som ikke væsentlig. MålegrundlagAnvendt rapporteringspraksis er anvendt konsekvent i rapporte-ringsåret og for sammenligningstal, hvor disse er tilgængelige. Der er ikke sket væsentlige ændringer, der har betydning for opgørelse af datapunkter for rapporteringsåret 2024, som er første rapporteringsår, hvor Energinet rapporterer i henhold til opgørelsesmetoderne fra ESRS. Anvendte beregningsfaktorer er anført under rapporteringspraksis for hvert af datapunkterne. Vigtige skøn og estimeringer Hvor det er muligt, opgøres datapunk-terne med afsæt i realiserede data for indeværende rapporteringsår. Der kan dog være datapunkter, hvor datagrundlaget ikke er fuldstændigt for hele rapporteringsåret. Her er foreta-get et skøn af, hvorvidt der er tale om høj grad af usikkerhed. Vi revurderer løbende vores brug af estimater og vurderinger baseret på erfaringer, udvikling af ESG-rapportering og en række andre faktorer. Ændringer i skøn indregnes i perioden, hvor det pågældende skøn revideres. Desuden beskriver vi eventuelle usikkerheder, vurderinger og skøn, når vi udarbejder regnskabsmanualer. For yderligere information om de vigtigste estimater, vurderinger og anvendte forudsætnin-ger henvises til siderne med kvanti-tative ESG-datatabeller, hvor vores metoder er beskrevet under anvendt praksis. Justeringer For justeringer af finansielle tal følger vi årsregnskabet, mens vi for justeringer af ESG-data vurderer, om vi skal opdatere tallene. I rapporte-ringsåret 2024 er der ikke identificeret væsentlige fejl eller afvigelser i tidligere perioder, som har betydning for sammenligningstallene. Hvis der er behov for justeringer, da vil vi angive tydeligt, hvor vi har opdateret data. HENVISNINGERESRS 2 BP-1 Generelle oplysninger om udarbejdelse af bæredygtighedsrapportering 68ESRS 2 BP-2 Generelle oplysninger om udarbejdelse af bæredygtighedsrapportering 68ESRS 2 SBM-2 Interessenter 70ESRS 2 SBM-3 Dobbelt væsentlighedsanalyse 78ESRS 2 IRO-1 Beskrivelse af processen til identifikation og vurdering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder 84Klima og Miljø (E) EU-taksonomien 2024 90ESRS E1 Klimaændringer ESRS E1 101ESRS E4 Biodiversitet og økosystemer ESRS E4 113ESRS E5 Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi ESRS E5 120Sociale indsatser (S) ESRS S1 Egen arbejdsstyrke 128ESRS S2 Arbejdstagere i værdikæden ESRS S2 135ESRS S3 Berørte samfund ESRS S3 140Governance (G)ESRS G1 Virksomhedsadfærd ESRS G1 146Henvisningsskema udenfor "vores bæredygtighedsrapport" ESRS 2 SBM-1 Vision, strategi og forretningsmodel 23, 68, 74ESRS 2 GOV-4 Redegørelse om due diligence 59ESRS 2 GOV-1 Administrations-, ledelses- og tilsynsorganer 38 ESRS 2 GOV-2 Administrations-, ledelses- og tilsynsorganerESRS 2 GOV-3 Administrations-, ledelses- og tilsynsorganer ESRS 2 GOV-5 Governance, risikostyring og compliance (GRC) 52ESRS 2 IRO-2 Oplysningskrav i ESRS omfattet af virksomhedens bæredygtighedsrapport 150, 160INTERESSENTER Gennem aktiv interessent- inddragelse og stærke part-nerskaber arbejder Energi-net for at fremme en eek-tiv grøn omstilling og sikre en høj forsyningssikkerhed i Danmark. Vi anerkender, at vores succes i den grønne omstil-ling er tæt forbundet med et stærkt samarbejde med vores mange interessenter, som skal kunne tage del i og drage fordel af omstillingenI 2024 opdaterede vi vores interessent-politik, som fastlægger de principper, der skal kendetegne tilgangen til vores interessenter. Med interessenter forstås enhver, der bliver berørt af vores beslutninger eller på anden vis har en interesse i vores aktiviteter elleri vores værdikæde. Se også værdikæ-dekortlægningen i forbindelse med vores dobbelte væsentlighedsanalyse side 78. De værdier og ambitioner, som interessentpolitikken udtrykker, er noget vi forlanger af os selv, og noget, som vores omverden til enhver tid kan holde os op på. Politikken gælder for alle ansatte i Energinet og er godkendt af Energinets bestyrelse.Energinets interessentpolitiks fem principper: • Samfundsansvar: Energinet har et særligt ansvar for at træe beslut-ninger, der er fri for særinteresser ogtil gavn for samfundet som helhed. Også når de er vanskelige eller upopulære hos nogle. Vi kan ikke altid imødekomme alle ønsker, men vi arbejder for at finde løsninger, der balancerer hensyn til grøn omstilling,forsyningssikkerhed, økonomi, natur og borgere.• Dialog: Vi tror på, at dialog fremmer gensidig forståelse og samarbejde om de gode løsninger. Derfor søger vi aktivt og tidligt dialogen med voresomverden – også når det er svært. Vi møder vores interessenter med respekt, ydmyghed og empati for deres hensyn og interesser. Og vi tager altid bekymringer seriøst og gør os umage for at adressere dem.• Samarbejde: I Energinet fokuserer vi på at løse vores kerneopgaver. Vi kender vores begrænsninger og søger partnerskaber eller ekspertise, hvor andre kan løse en opgave bedre, end vi selv kan. Fremtidens energi-system kan kun skabes gennem nye typer samarbejder og idéer. Derfor opsøger vi aktivt nye muligheder for samskabelse og innovation.• Gennemsigtighed: For os handler gennemsigtighed om åben og klar kommunikation om vores aktiviteter. Vi er tydelige i vores forventningsaf-stemning, og vi fremlægger de ratio-naler, der ligger til grund for beslut-ninger, sammen med konsekvenser for omverdenen. Det vigtigste for os er ikke at kommunikere meget, men at kommunikere det rigtige og på en måde, der er til at forstå.• Tillid: I Energinet behandler vi vores interessenter fair og ordentligt. Vi håndterer deres information fortroligt og den information, vi selv leverer, er saglig og tilgængelig for alle. Vi vil kendes på at være en troværdig og pålidelig samarbejds-partner, der arbejder for de bedste løsninger i den fortsatte udvikling af energisystemet.InteressentforumSom en vigtig og lovpligtig del af Energinets styring og interessent-varetagelse samarbejder vi med et interessentforum bestående af op til 30 eksterne repræsentanter fra energisektoren, interesseorganisatio-ner og forskningsmiljøer. Det er klima-, energi- og forsyningsministeren, der udpeger medlemmerne efter indstilling fra en række organisationer. Forummet sikrer, at Energinets overordnede planlægning er præget af hensyntagen til energibranchen og udfordringer i samfundet, men har ikke kompetence til at træe beslutninger. Læs mere om Energinets Interessentforum her.Interne- og eksterne interessenter Vores oversigt herunder giver et indblik i, hvordan vi tager højde for vores interessenters interesser i forhold til Energinets aktiviteter. Vi sikrer også, at synspunkter og interesser, som berørte interessenter har om vores bæredygtighedsrelaterede virkninger, risici og muligheder, regelmæssigt kommunikeres.Energinets indtægtsrammeregulering bygger på en forudsætning om et mar-kedsbaseret afkast, men vores formål tager fortsat udgangspunkt samfunds-økonomiske hensyn. Selskabsøkono-misk eektivitet indgår således, som en del af den af samfundsøkonomiske værdiskabelse. Energinet antager, at regnskabsbrugerne primært anvender årsrapporten til benchmarking, til vurdering af Energinets aktiviteter, eller et led i Due Dilligence. For hver interessentgruppe er marke-ret om de er Berørte Interessenter (BI) eller Regnskabsbrugere (RB). INTERESSENTER FORMÅL MED INTERAKTION METODE OG FREKVENSVi lægger vægt på, at medarbejderne er velinformerede om Energinets strategiske målsætninger og løbende resultater også indenfor bæredygtighed, og det er centralt for, at vi kan komme i mål med vores ambitioner. Dialog sker blandt andet gennem Energinets Hovedsamar-Daglig inddragelse.bejdsudvalg (HSU), som er et forum, hvor medarbejdere og Inddragelse gennem pro-Medarbejdere (BI)ledelse kan samarbejde og føre en åben og konstruktiv dialog jekter. Møder i forskellige om Energinets strategiske beslutninger, personalepolitikker, instanser fx Samfundsan-arbejdsvilkår og større organisatoriske ændringer. svarsgruppen.Ligeledes er medarbejderrepræsentanter i Energinets besty-relse en metode til at sikre, at medarbejdernes synspunkter og interesser bliver hørt på højeste ledelsesniveau i virksom-heden. Samfundsansvarsgruppen består af medarbejdere fra alle virksomhedens selskaber og tværgående afdelinger. Overordnet formål: Gruppen skal være et samlingspunkt for Gruppen mødes hver an-Energinets bæredygtighedspraksis, hvor gruppens medlem-den måned. Møderne vare mer kan vidensdele og inspirere hinanden i forhold til tiltag typisk to timer, og handler Samfundsansvars-indenfor bæredygtighed og samfundsansvar. om opgaveløsning, drøftel-gruppen (BI)ser eller præsentation af Medlemmernes rolle: At dele projekter/historier/idéer om aktuelle forhold omkring bæredygtighed og samfundsansvar fra de forskellige afdelin-bæredygtighed.ger i gruppen samt at tage disse med tilbage til eget afdeling og sprede kendskab og inspiration. Udvalget mødes fire gange Energinets koncernledelse har nedsat et bæredygtighedsud-om året. Beslutninger og valg. Det har til formål at sikre integration af bæredygtighed i indhold koordineres med Bæredygtigheds- hele forretningen. Det skal ske ved at anbefale og muliggøre øvrige udvalg i Energinet udvalget (BI)handleplaner, samt træe beslutninger om større tværgåen-gennem kvartalsvise de og principielle beslutninger relateret til bæredygtighed i koordinerende udvalgs-Energinet.møder.Styregruppen for Styregruppe som består af ledelsesrepræsentanter fra Styregruppen mødes efter Bæredygtigheds-Energinets selskaber. Formålet er at være ledelsesmæssigt behov i forbindelse med rapportering (BI) samlingspunkt for Energinets bæredygtighedsrapportering.årsrapportering.INTERESSENTER FORMÅL MED INTERAKTION METODE OG FREKVENSEnerginet ejes af den danske stat, ejerskabet varetages af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.Ejer og folkevalgteVi har en særlige forpligtelse til tæt, løbende, fyldestgørende Løbende tæt involvering.(RB)og rettidig information til vores ejer. Energinets strategiske prioriteringer og målsætninger om bæredygtighed tager udgangspunkt i de politiske rammer og ambitioner fastsat af vores ejer. Energinet ønsker, at alle skal have adgang til rettidig og til-gængelig information om energisystemet.Det er centralt for os at borgere, som berøres af Energinets Løbende kommunikation anlægsprojekter og infrastruktur, modtager tidlig information gennem medier, høringer, og høringer. borgermøder og publika-Borgere og ci-tioner.vilsamfund (BI)Vi mener, at borgernes input skaber bedre og mere bæredyg-tige løsninger i samklang med faglige krav og lokale behov.Projektbaseret inddragel-Energinet har også et internt borgerkommunikati-onsforum se i anlægsprojekter.bestående af ledere og specialister, der skal sikre en struktu-reret og gennemsigtig kommunikationsramme med borger-ne. Energinet ønsker at have tillidsfulde og konstruktive relatio-Løbende inddragelse ner til leverandører og andre forretningsforbindelser. Deres fx gennem leverandør-nyskabelser, input og produkter er kritiske for vedligehold og dage samt i udbuds- og udvikling af fremtidens bæredygtige energisystemer.byggeprocesser, dialoger Leverandører, sam-om Code of Conduct, Leverandører, samarbejdspartnere og arbejdstagere i arbejdspartnere arbejdsklausuler og andre værdikæden og deres interesser og synspunkter varetages (herunder arbejds-i udbud. gennem dialogmøder både i kontraktfasen og i etablerings-tagere i værdikæ-fasen af projekter. Det foregår også gennem Energinets due den) (RB)Løbende inddragelse af diligenceproces for menneskerettigheder. arbejdstagere i værdikæ-den gennem kontroller og Vi er åbne om vores eget arbejde med bæredygtighed, og gør dialoger med arbejdsmil-os umage for at stille nødvendig dokumentation til rådighed jøorganisation.for samarbejdspartnere. Energinet ønsker at have tætte, tillidsfulde og varige relatio-Energisektoren ner til de professionelle aktører i energisektoren, samt til an-Interessentforum to gange og interesse- og dre som bidrager til den grønne omstilling. Det er nødvendigt årligt. Desuden løbende uddannelsesorgani-for hele sektoren samt interesse- og uddannelsesorganisati-inddragelse.sationer (BI)oner at være innovative og arbejde sammen på nye måder.INTERESSENTER FORMÅL MED INTERAKTION METODE OG FREKVENSEnerginet ønsker at have et tæt og tillidsfuldt forhold til rele-vante myndigheder. Vi ønsker derfor at være så gennemsigti-ge som muligt, og stille vores viden om fremtidens bæredyg-Løbende inddragelse.tige energisystemer til rådighed for såvel myndigheder som politikere.Myndigheder (BI)Løbende dialog samt pro-Vi gør os umage med at involvere fx kommuner i relevante jektbaseret inddragelse. planer så tidligt som muligt, og vi ønsker i fællesskab at finde de bedste løsninger i respekt for lokale bæredygtighedshen-syn fx biodiversitet.I Energinet ønsker vi at prioritere relationer til euro-pæi-Løbende dialog gennem Internationale sam-ske og internationale samarbejdspartnere højt. Den stadigt projekter og netværks-arbejdspartnerestigende andel af vedvarende energi i vores energisystem samarbejder med både (BI)betyder, at en eektiv omstilling bedst opnås i et tæt samar-europæiske, internationale bejde med andre lande.og nordiske TSO'er.Koncernbæredygtighed Netværk med TSO (Transmission System Operators) fra har ét årligt fysisk møde, Norge, Sverige, Finland og Island, hvis forretningsmodel og hvor der drøftes strategi TSO-netværkaktiviteter minder meget om Energinet. Derfor er der mange og opgaver. Derudover bli-(BI)sammenfald om Impact, Risk og Opportunities, og dermed ver der arbejdet i faglige også, hvad der er væsentligt for rapportering. Drøftelserne netværk på tværs af lande går både på initiativer, målsætninger og rapportering.om de enkelte ESG-fag-områder.Netværksgruppen holder En SOV er et selskab, der varetager en bestemt del af den møder fire gange år-Netværk af SOV statslige forvaltning, og som har selvstændige indtægter og ligt med forudbestemte (Selvstændige formue. Disse virksomheder minder meget om hinanden. temaer. Deltagerne på oentlige virksom-Blandt andet er de ikke er kommercielle, og er ikke produkti-netværket skiftes til at heder)onsvirksomheder. Energinet anvender netværket til sparring have værtsrollen, og præ-(BI)om generelle bæredygtighedsrelaterede emner, herunder sentere emner af gensidig CSRD-rapportering.interesse.VÆRDIKÆDEVærdikædekortlægningen og analysen skal skabe et dybdegående overblik over Energinets aktiviteter i hele værdikæden, som et supplerende redskab til at kunne vurdere dobbelt væ-sentlighedOfte opstår indvirkninger, risici og muligheder i de dele af virksomhedens værdikæde, som er udenfor egne aktiviteter. Det er derfor vigtigt at inkludere hele værdikæden for at fremlægge det fulde billede. Energinets værdikædekortlægning er lavet på baggrund af workshops og interviews med relevante interne og eksterne nøglepersoner. I kortlægningen er både aktiviteter samt interessenter i alle led i værdikæden taget i betragtning. Se værdikæde på næste side.OPSTRØMEnergiproducenterEnergiproducenter spiller en central rolle i Energinets værdikæde og den grønne omstilling. De omfatter både store og små markedsaktører, der producerer energi fra kilder som on- og oshore vindkraft, solenergi, fossile kraftværker, naturgas, biogas og biomasse. Denne energi transpor-teres derefter gennem Energinets transmissionsnet.LeverandørerLeverandører i Energinets værdi-kæde inkluderer entreprenører og leverandører af komponenter til projekter og drift, som er med til at sikre at Energinet kan udføre sine kerneopgaver. Entreprenører udfører primært bygge- og anlægsarbejde og leverer arbejdskraft eller ydelser, mens komponentleverandører for-syner nødvendige materialer som fx højspændingskabler, transformatorer og IT. Materialeproducenter bidrager med råstoer som fx kobber og stål til komponentproduktion. Logistikvirk-somheder transporterer materialer og udstyr, og konsulentfirmaer tilbyder rådgivning og teknisk ekspertise.EGNE AKTIVITETEREnerginets 5 kerneopgaverSom Danmarks TSO ejer, driver og udvikler vi rygraden i den danske energiforsyning: Transmissionsnettene, som er de overordnede net for el, gas og brint samt gaslagring. 1: Planlægge og bygge kritisk ener-giinfrastrukturVi planlægger, udbygger og vedligehol-der el- og gasinfrastruktur, som kobler producenter med forbrugere, og som binder det danske energisystem eek-tivt sammen med resten af Europa. Når vi planlægger, gør vi det med øje for nye infrastrukturtyper, fx brint.2: Drive og balancere det danske energisystemDøgnet rundt overvåger og driver vi el- og gassystemerne, opretholder ba-lancen og håndterer fejl og uforudsete hændelser, så forsyningssikkerheden altid er høj. 3: Udvikle eektive energimarkederVi udvikler energimarkeder, så der er lige adgang, høj transparens og klare vilkår for at handle el, gas og brint på velfungerende danske og europæiske markeder4: Bringe vores viden i spil internationaltVi samarbejder og deler viden på tværs af landegrænser for at realisere poli-tiske mål og for at facilitere en eektiv grøn omstilling af el- og gassystemer både på europæisk og globalt plan.5: Udvikle digital infrastruktur og dataservicesVi sikrer enkel adgang til energidata af høj kvalitet. Vi udvikler digital infrastruktur og dataservices, som understøtter vores drift, planlægning og markedsudvikling og kan bruges af eksterne aktører til kommerciel forretningsudvikling.NEDSTRØM:NetvirksomhederNetvirksomhederne spiller en vigtig rolle i værdikæden for Energinet. De er ansvarlige for drift, vedligeholdelse og udvikling af de lokale distributi-onsnet, som transporterer energi fra transmissionsnettet til slutbrugerne. Deres rolle er afgørende for at opretholde stabilitet og pålidelighed i energiforsyningen, samt for at fremme integrationen af vedvarende energi i det danske energisystem. Gasdistribu-tionsselskabet Evida er også en del af denne værdikæde og sikrer, at gas når ud til slutbrugerne. Ydermere spiller forsyningsselskaber og energihandlere en rolle i Energinets værdikæde. ForbrugereForbrugere og slutbrugere inkluderer større industri samt slutbrugere af data og energi. Større industri omfatter fx større produktionsvirksomheder og datacentre, som har et højt energifor-brug. Slutbrugere dækker blandt andet husholdninger, erhverv og oentlige institutioner. Forbruget af energi er stigende og disse forbrugerne er afhængige af Energinet og netvirksom-hederne for at modtage en stabil og pålidelig energiforsyning.EN VÆRDIKÆDE MED MANGE AFHÆNGIGHEDERPå næste side ses Energinet koncernens værdikæde i en simpel udgave. Energinet er en kompleks virksomhed, og vores interessenter og aktiviteter påvirker ofte hinanden, og kan være gensidigt afhængige gennem hele værdikæden.Et eksempel er borgere og berørte samfund (som samtidig er forbrugere), der påvirkes i hvert step i værdikæden; opstrøms-, egne- og nedstrømsaktiviteter. De påvirkes af Energinets, såvel som energiproducenters og netvirksomheders aktiviteter, når der etableres nye solcelleparker og bygges nye elnet på både transmissions- og distributionsniveau. Det samme gælder myndigheder.Store elforbrugere kan fx også være leverandør af systemydelser (energireserver) til Energinet.DOBBELT VÆSENTLIGHEDSANALYSE2024 bliver det første år, hvor Energinet rapporterer i overensstemmelse med EU’s nye direktiv for bæ-redygtighedsrapportering (CSRD). De nye rapporte-ringskrav giver Energinet endnu et værktøj til at vide-reudvikle vores bæredygtig-hedsindsatser og målsæt-ninger.Kravene muliggør en strategisk og omfattende tilgang og systematisk dataindsamling, der giver os målbar indsigt i Energinets reelle påvirkning af verden, hvilket fremmer datadrevne beslutninger om prioritering af tiltag og indsatsområder.Forberedelsen til afrapportering efter CSRD er sket gennem samarbejde med eksterne eksperter samt løbende dialog med interessenter og andre TSO’er. Væsentlighedsanalyser er ikke nye for os, men den dobbelte væsent-lighed og CSRD's krav til metode og antagelser har løftet vores arbejde med væsentlighed og bæredygtighed til et nyt niveau, og har bidraget til en øget strukturering af processen.Dobbelt væsentlighedsanalysen er baseret på en kortlægning af Energinets værdikæde (se side 74), en evaluering og kortlægning af vores forretningsmodel, strategi og vision (se side 23), samt en kortlægning og involvering af relevante interessenter (se side 70). I en dynamisk proces har værdikæde, interessenter, strategi og forretningsmål været med til at danne grundlag for at identificere aktuelle og potentielle indvirkninger, risici og muligheder i forhold til de forskellige bæredygtighedsemner (ESRS’er). Gennem workshops, interviews og sparring med relevante interessenter, er indvirkninger, risici og muligheder blevet identificeret og vurderet med udgangspunkt i bæredygtighedsem-nerne. Vurderingen er resulteret i de enkelte bæredygtighedsemners placering på matricen herunder. Se mere om de væsentlige indvirk-ninger, risici og muligheder på side 80 og yderligere beskrivelse af metode på indvirkninger, risici og muligheder samt dobbelt væsentlighedsanalysen på side 84.Resultatet af vores dobbelte væsent-lighedsanalyse giver et billede af det aftryk, Energinets arbejde med den grønne omstilling har på værdikæden og samfundet. Samtidig giver det os en indikation af den finansielle væ-sentlighed, som eksterne forhold kan have på vores organisation. Resultatet af væsentlighedsanalysen, hjælper Energinet med at skabe overblik over den påvirkning, Energinets voksende projektportefølje og de mange nye anlægsaktiviteter skaber, samt de risici og muligheder, vi skal håndtere i den forbindelse.Vi ønsker fuld transparens i vores bæredygtighedsindsats, og finder det vigtigt, at kommunikere de dilemmaer, der opstår, når vi skal balancere mellem at nå vores mål for den grønne omstilling, og samtidig minimere vores negative påvirkning på klima, miljø, mennesker og samfundet.De aktuelle finansielle virkninger af Energinets væsentlige bæredygtig-hedsemner og deres indvirkninger, risici og muligheder er endnu ikke kvantificeret. Det er dog klart, at implementeringen af nødvendige bæredygtighedstiltag og foranstalt-ninger mod negative eekter - samt rapporteringsopgaven af Energinets omfattende aktiviteter vil medførebety-delige omkostninger. RESULTATET AF DOBBELT VÆSENTLIGHEDSANALYSENDet konsoliderede billede af væsent-lighedsanalysen afspejler Energinets forretningsmodel og strategi. Her ses klimaforandringer, biodiversitet og økosystemer, egne medarbejdere samt arbejdstagere i værdikæden, som alle er vurderet essentielle - efterfulgt af ressourceanvendelse og cirkulær økonomi samt berørte lokalsamfund og virksomhedsadfærd, som også er signifikante og vigtige. Disse væsentlige områder taler direkte ind i vores forretningsmodel gennem vores arbejde med den grønne omstilling som stor bygherre og med et tydeligt aftryk på det danske landskab. Bæredygtighedsemnerne Forurening, Vand- og havressourcer og Forbrugere og Slutbrugere er vurderet ikke væsentligt og er afgrænset fra rapportering gennem vores indle-dende screeninger og vurderinger af identificerede indvirkninger, risici og muligheder. BESKRIVELSE AF INDVIRKNINGER, RISICI OG MULIGHEDERSkemaet herunder giver en kort beskrivelse af de forskellige indvirk-ninger, risici og muligheder, hvor de stammer fra og sammenhængen med Energinets strategi og forret-ningsmodel. Energinet har udvalgt de indvirkninger, risici og muligheder, der scorede højest i vores væsent-lighedsvurdering, og fremstillet dem i rapporten, da de vurderes at have størst væsentlighed. Oplysninger om-kring håndtering af, og emnespecifikke krav til, vores væsentlige indvirkninger, risici og muligheder er uddybet i afsnittene for hver ESRS, som starter på side 101. Energinets strategi og forretningsmodel er udviklet med fokus på modstandsdygtighed, hvilket også adresserer de væsentligste indvirkninger, som beskrevet herunder. Energinets strategi ’Energi til tiden’ (se side 23) giver en retning til at navigere i fremtidige udfordringer og muligheder. Se næste side.BESKRIVELSE AF INDVIRKNINGER, RISICI OG MULIGHEDER:PÅVIRKNING, FORBINDELSE TIL E1 - KLIMA- BESKRIVELSESTRATEGI ELLER FORRETNINGSMODEL ÆNDRINGERSAMT PLACERING I VÆRDIKÆDENUdbygningen af den grønne omstilling påvirker både miljøet Vores kerneforretning under-og mennesker, og er direkte forbundet med Energinets stra-støtter den grønne omstilling tegi og forretningsmodel, hvor vi skal bidrage til den grønne Positiv af samfundet og reduktion af omstilling. Denne indvirkning vedrører vores egne aktiviteter, indvirkningklimapåvirkning ved indpas-men afhænger af også af alle led i værdikæden for at kunne ning af vedvarende energi til lykkes. Danmark og EuropaLangsigtet tidshorisont.Udbygningen af den grønne omstilling påvirker både miljø og mennesker, og er direkte forbundet med Energinets strategi Vores kerneforretning (i form og forretningsmodel, hvor vi skal bygge mere og hurtigere i af udbygning af den grøn-de næste mange år. Denne indvirkning vedrører vores egne ne omstilling) har også en aktiviteter, men udledningen i vores indkøb afhænger også af Negativ markant udledning i Energi-vores leverandørers udledninger, og arbejdet med at reduce-indvirkningnets klimaregnskab, specielt i re og samarbejde med vores leverandører er både en del af forbindelse med vores indkøb Energinets klimahandlingsplan og Koncernbæredygtigheds-(scope 3) samt Energinets net-strategi.tab gennem transmission.Langsigtet tidshorisont.Vores fysiske anlæg vil i fremtiden blive udsat for flere eks-treme vejrhændelser, som kan påvirke driften og forsynings-Risiko for negativ påvirkning sikkerheden negativt.fra ekstreme vejrhændelser Klimarelateret vil stige som følge af stigende fysisk risikoDet betyder, at omkostninger til planlægning og udførelse af temperaturer og klimaforan-klimasikringstiltag for eksisterende og nye anlæg øges. dringer.Mellem tidshorisont. Omstillingen til netto-nul kræver eksekvering af en lang ræk-ke initiativer internt i Energinet og eksternt i vores værdikæde Omstillingen af vores aktivi-ifølge Energinets klimahandlingsplan. Omstillingen er blandt Klimarelateret teter til netto-nul udlednin-andet betinget af en generel omstilling af energisystemet i omstillings- ger i 2045 er forbundet med Danmark og omstilling af de leverandørkæder, vi indkøber risikoomstillingsrisici.ydelser og komponenter hos. Mellem tidshorisont. Arbejdet med et bedre datagrundlag omkring scope 3, af-hænger af samarbejdet med leverandører af materialer og Arbejdet med et forbedret da-komponenter. Bedre datagrundlag sætter Energinet i stand tagrundlag, som er livscyklus-til at identificere de indsatser, der giver det største eekt i baseret for indkøb af materi-forhold til reduktionsindsatsen. Arbejdet er igangsat med Mulighedaler (scope 3) gør os i stand til godkendelse af klimahandlingsplanen i 2024. I 2025 intensive-at planlægge og gennemføre res arbejdet med at operationalisere klimahandlingsplanen i reduktionsindsatserkonkrete initiativer. Langsigtet tidshorisont.E4 - BIODIVER-PÅVIRKNING, FORBINDELSE TIL SITET OG ØKO-BESKRIVELSESTRATEGI ELLER FORRETNINGSMODEL SYSTEMERSAMT PLACERING I VÆRDIKÆDENEnerginets indvirkning på biodiversitet gennem projekter har en påvirkning direkte på miljøet. Dog er der mange tiltag, Energinet kan potentielt som håndterer netop denne indvirkning, såsom miljøunder-forstyrre og have en negativ søgelser, tiltag og godkendelser. At behandle biodiversitet og indvirkning på biodiversitet naturen ordentligt, når vi opererer i landskabet, er direkte for-gennem projekter og drift. Negativ bundet til Energinets forretningsmodel. Korrekte tilladelser Samtidig kan de øgede krav indvirkningog godkendelser, som indeholder tiltag for biodiversitet, er en og vilkår om mere fredet forudsætning for udbygningen af den grønne omstilling. Det natur besværliggøre, forsinke foregår i vores egne aktiviteter og i samarbejde med leveran-og fordyre vores udbygning af dører og myndigheder. den grønne omstilling.Kortsigtet tidshorisont.Energinet har mulighed for at forbedre miljø, natur og biodi-versitet der, hvor vi arbejder. Forbedringstiltag er en del af Energinets projekter og drift arbejdet hen mod målet om at skabe positivt nettobidrag til kan også have en positiv ef-Danmarks biodiversitet gennem biodiversitetsfremmende Positiv fekt med natur- og biodiversi-indsatser på egne anlæg og arealer over det samlede anlægs indvirkningtetsbeskyttelse gennem vores livscyklus senest med udgangen af 2030. Det foregår i vores tilstedeværelse og forbed-egne aktiviteter og i samarbejde med leverandører og myn-ringstiltag.digheder. Mellem tidshorisont.For at have en netto positiv påvirkning på biodiversitet skal vi For at sikre forsyningssik-give plads til biodiversitet på vores arealer. Dette afsøges ved Fysiske risici kerheden er vi nødsaget til at indretning af stationer således at disse tilgodeser biodiversi-relateret til holde vegetation lav på vores tet på udvalgte områder på arealerne. Dette implementeres biodiversitet og stationer. Dette har en fysisk på vores nye stationer. Det vil have store omkostninger at økosystemerrisiko for påvirkningen på implementere dette på eksisterende stationer, som følge af biodiversitet.planlægning og udførelse af ændringerne.Omstillingen til netto positiv på biodiversitet kræver først Omstilling af vores drift så vi Omstillingsrisi-en afklaring af, hvordan vi ønsker at måle kvantitativt på i Energinet skaber en netto ko relateret til påvirkningen på biodiversitet både direkte og i værdikæden. positiv påvirkning på biodi-biodiversitet og Dernæst må det forventes, at der skal ske en eksekvering af versitet er forbundet med økosystemeren lang række initiativer internt i Energinet og eksternt i vores omstillingsrisici.værdikæde.E5 - RESSOUR-PÅVIRKNING, FORBINDELSE TIL CEANVENDEL-BESKRIVELSESTRATEGI ELLER FORRETNINGSMODEL SE OG CIRKU-SAMT PLACERING I VÆRDIKÆDENLÆR ØKONOMIDer anvendes store mængder materialer til Energinets an-lægsprojekter, som har en påvirkning på miljøet. Der er dog stort fokus på genbrug og genanvendelse på vores egne byg-Der er et stort ressourcefor-gepladser og i forbindelse med bortskaelse. Der arbejdes Negativ brug i Energinets projekter med aaldshåndteringsplaner og krav hertil løbende. Dette indvirkningbåde i forhold til byggepladser sker i forbindelse med vores egne aktiviteter og i samarbejde og produktion af komponenter.med vores leverandører. Langsigtet tidshorisont. Brugen af materialepas kan have en positiv påvirkning på Store mængder af Energinets miljøet, og bidrage til Energinets mål om at nyttiggøre, gen-aald kan genanvendes og anvende eller genbruge 90 % af sit aald ved udgangen af brugen af materialepas kan Mulighed2025. Dette sker i forbindelse med vores egne aktiviteter og i hjælpe yderligere på genan-samarbejde med vores leverandører. vendelse og korrekt håndte-ring af aald og ressourcer.Langsigtet tidshorisont. S1 - EGEN PÅVIRKNING, FORBINDELSE TIL ARBEJDS- BESKRIVELSESTRATEGI ELLER FORRETNINGSMODEL STYRKESAMT PLACERING I VÆRDIKÆDENEnerginets fokus på medarbejdertilfredshed og fastholdelse kan påvirke vores medarbejdere positivt, da vi er afhængige af vores gode medarbejdere for at lykkes med vores kerneop-Fleksible muligheder og tilbud gaver. Det har en direkte forbindelse til Energinets strategi og Positiv til de ansatte gør det nemme-er en del af, det der flytter os frem mod den grønne omstil-indvirkningre at fastholde ansatteling. Vi arbejder løbende med tiltag for at forbedre forhold og vilkår for vores medarbejdere gennem vores egne aktiviteter. Langsigtet tidshorisont. Energinets aktiviteter og det arbejde, som vi selv udfører på især byggepladser, kan påvirke medarbejdere og potentielt Stigende anlægsaktivitet og føre til ulykker. Sikkerhed og arbejdsmiljø er dog et vigtigt generelt aktivitetsniveau giver område for Energinet, og er integreret i vores forretningsmo-Risikostørre pres på vores medar-del og strategi. Vi arbejder løbende på forbedringer, der skal bejdere og større risiko for mindske antallet af arbejdsulykker. arbejdsulykker.Langsigtet tidshorisont. S2 - ARBEJDS-PÅVIRKNING, FORBINDELSE TIL TAGERE I BESKRIVELSESTRATEGI ELLER FORRETNINGSMODEL VÆRDIKÆDENSAMT PLACERING I VÆRDIKÆDENMere anlægsarbejde skaber større sandsynlighed for flere arbejdsulykker og de kan som oftest ikke genoprettes. Stigende aktivitetsniveau ska-Energinets egne aktiviteter kan påvirke medarbejdere og ber større risiko for arbejd-potentielt føre til ulykker. Sikkerhed og arbejdsmiljø er et Negativ sulykker for medarbejdere vigtigt område for Energinet, og er integreret i vores forret-indvirkningi Energinets værdikæde og ningsmodel og strategi. Der arbejdes løbende på forbedringer blandt vores entreprenører og gennem vores egne aktiviteter og i samarbejde med leveran-leverandører.dører og entreprenører. Langsigtet tidshorisont. Energinets værdikæde er kompleks, og det kan være van-Risiko for overtrædelser af skeligt at have fuld sporbarhed gennem hele værdikæden. menneskerettigheder i forhold Energinets aktiviteter og det arbejde som leverandører udfø-til vores medarbejdere i rer, kan påvirke andre underleverandører og deres medarbej-værdikæden, da medarbejde-dere, hvis arbejdsvilkårene er dårlige. Det kan være svært at Risikore i værdikæden er uden for opdage, hvis det er langt ude i værdikæden. Energinet har dog Energinets direkte kontrol, tiltag til at mitigere denne risiko, såsom Code of Conduct. Vi og derfor er der større risiko har også arbejdet med forhold og vilkår på byggepladserne, for dårlige arbejdsforhold i herunder kontrol med social dumping. værdikæden.Langsigtet tidshorisont. PÅVIRKNING, FORBINDELSE TIL S3 - BERØRTE BESKRIVELSESTRATEGI ELLER FORRETNINGSMODEL SAMFUNDSAMT PLACERING I VÆRDIKÆDENMEnerginets formål og kerneopgave omkring forsyningssik-kerhed kommer hele samfundet til gode og påvirker mange Energinets kerneopgave er at mennesker dagligt. Forsyningssikkerheden er til gavn for alle Positiv sørge for forsyningssikkerhed borgere og opretholdes i samarbejde med hele Energinets indvirkningfor samfundetværdikæde. Langsigtet tidshorisont. Energinets projekter kan berøre mange mennesker og samfund, men vi arbejder også ofte steder, som ikke generer Der kan være potentielle ne-lokalbefolkningen. Derudover har vi mange tiltag for at mini-gative påvirkninger af borgere mere de negative påvirkninger samt samarbejde med lokale Risikoog samfund tæt på Energinets myndigheder. Denne risiko findes i vores egne aktiviteter og i egne anlæg, byggepladser og forhold til vores nedstrømsaktiviteter. kabel- eller rørlægning.Langsigtet tidshorisont. PÅVIRKNING, FORBINDELSE TIL G1 - VIRKSOM-BESKRIVELSESTRATEGI ELLER FORRETNINGSMODEL HEDSADFÆRDSAMT PLACERING I VÆRDIKÆDENEnerginet er politisk ejet og Alle de forskellige krav og reguleringer af Energinet er med til er underlagt reguleringer i at sikre, at vi opfører os ordentlig både overfor mennesker og forbindelse med whistleblow-Positiv miljø. Dette udgør en stor del af vores forretningsmodel. Krav erordningen, miljøtilladelser, indvirkningog reguleringer gælder i hele Energinets værdikæde. tilsyn osv., hvilket sætter krav til vores handlinger og sikre Langsigtet tidshorisont. eksterne kontroller heraf.VIRKSOMHEDS-PÅVIRKNING, FORBINDELSE TIL STRATEGI ELLER FOR-BESKRIVELSESPECIFIK RETNINGSMODEL SAMT PLACERING I VÆRDIKÆDEN Ikke-leveret el eller svigt i gasforsyningen kan have en nega-Ikke-leveret el og svigt af tiv indvirkning på samfundet (forbrugere og virksomheder). gasforsyning: ikke-leveret Baseret på det stabile net og lave antal afbrudssekunder og el eller svigt i forsyningen af ingen svigt de seneste år, så er dette ikke noget, som har gas opgøres af Energinet, og en stor sandsynlighed for at forekomme. Opretholdelse af Negativ har en negativ indvirkning på forsyningssikkerhed er direkte forbundet med Energinets indvirkningbrugere af energien hvis, der kerneopgaver og et af formålene med Energinets strategi og ikke leveres eller forsynes iht forretningsmodel. Det vil have en indvirkning på nedstrøms vores kerneopgave (forsy-aktiviteter. ningspligt).Langsigtet tidshorisont. Den anspændte geopolitiske situation betyder, at truslen fra både fysiske- og cyberangreb er forøget. Når Energinet Cyber- og informationssik-er ansvarlig for den overordnede energiinfrastruktur, vil et kerhed: angreb på cyber- og vellykket hybrid angreb mod vores systemer eller anlæg informationssikkerhed udgør potentielt kunne medføre forsyningssvigt og være særdeles Risikoen risiko for Energinet. Kan kritisk for hele Danmark. At opretholde forsyningssikkerhed potentielt påvirke kritisk og modstå angreb er en direkte del af vores kerneopgave og infrastruktur samt forsynings-dermed strategi og forretningsmodel. Truslen for angreb kan sikkerheden.have en indvirkning i hele Energinets værdikæde. Langsigtet tidshorisont.BESKRIVELSE AF PROCESSEN TIL IDENTIFIKATION OG VURDERING AF VÆSENTLIGE INDVIRKNINGER, RISICI OG MULIGHEDERProces for afdækning af væsentlige forhold I forbindelse med dobbelt væsentlig-hedsanalyse har Energinet udviklet processer og metoder baseret på den opsamlede viden og eksterne råd-givning gennem 2023/2024. Metoden for analysen samt identifikation og vurdering af påvirkninger, risici og muligheder beskrives herunder. Pro-cessen begyndte med en indledende screening for at identificere relevante ESRS-områder i forhold til Energinets forretning.Efter en første orientering af de invol-verede parter gennemførte Energinet interviews og workshops med nøg-lepersoner i organisationen. Gennem disse seancer blev indvirkninger, risici og muligheder afdækket og scoret. Derudover blev den finansielle virk-ning vurderet af repræsentanter fra Energinets centrale økonomifunktion.Vurderingerne blev baseret på delta-gernes forretningsviden om Energinet, deres faglige ekspertise og kendskab til virksomhedens strategi, langsigtede udviklingsplaner og handlingsplaner. Resultaterne blev dokumenteret i en oversigt og placeret i en dobbelt væsentlighedsmatrice. Hele processen og resultaterne blev dokumenteret i en interviewarbejdsbog samt i referater fra interviews og workshops.Efter alle interviews og workshops blev afsluttet, blev nøglepersonerne samlet til en præsentation af den samlede vurdering. Efter en fælles konsoli-dering blev der foretaget justeringer i matricen. Resultatet af Energinets væsentlighedsvurdering kan ses på side 79.Metode og antagelserProcessen med dobbelt væsentlig-hedsanalysen er løbende støttet af eksterne rådgivere. Energinet har løbende involveret relevante faglige in-terne nøglepersoner, Energinets sam-fundsansvarsgruppe samt styregrup-pen for bæredygtighedsrapportering. Eksternt har resultater og konklusioner været drøftet og afstemt med andre europæiske TSO’er og bæredygtigheds-netværk for Selvstændige Oentlige Virksomheder. Løbende i processen har vi identifi-ceret interessenter med henblik for at kortlægge Energinets værdikæde og interessentlandskab. Resultatet af dette findes på side 70. Scoring af indvirkninger, risici og muligheder: Til scoringen af Energinets indvirk-ninger, risici og muligheder har vi brugt Erhvervsstyrelsens værktøj og tilpasset det til Energinet i dialog med vores revisorer. Vores anvendte skalaer for samfunds-mæssig, finansiel væsentlighed og sandsynlighed 1-5 er inspireret af Energinets nuværende konsekvens- og sandsynlighedsskalaer, som anven-des indenfor risikostyring på tværs af Energinet. Hertil er der fastsat en tærskelværdi til at hjælpe med vurderingen af væsentlighed. En særlig omstændighed er pålagt i forbindelse med faktiske eller potentielle ind-virkninger på menneskerettigheder, hvor alvorsgraden vægtes højere end sandsynligheden. Ledelsesmæssig godkendelse af væsentlighedsanalyse, samt metode-udviklingResultatet er blevet godkendt af Bæredygtighedsudvalget, Koncernle-delsen og Bestyrelsen i Energinet. I 2025 vil vi fortsætte med at forbedre og udvikle vores metode til dobbelt væsentlighedsanalyse. Allerede i 2024 har analysen været en hjørnesten i udviklingen af vores Koncernbære-dygtighedsstrategi, og vil fremadrettet også blive brugt til at styrke vores forretningsstrategi. Dermed sikrer vi, at virksomhedens samlede profil er i overensstemmelse med vores bæredygtighedsambitioner og -forpligtelser.Afgrænsninger og afhængigheder: Som selvstændig oentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsynings-ministeriet er Energinet ikke ansvarlig for at opdyrke nye forretningsområder. Vores opgaver er fastlagt i lov om Energinet og forankret i de opgaver og den økonomi, vi får tildelt af vores ejer. Energinet er ikke en produkti-onsvirksomhed, og dette har rejst nogle fortolkningsspørgsmål i forhold til CSRD, som vi i vid udstrækning har søgt at afklare i samarbejde med lignende virksomheder og vores revisionsselskab.Herunder findes Energinets afhængig-hed til naturressourcer, menneskelige og sociale ressourcer, samt finansielle påvirkning. Derudover er Energinet også afhængig af en lang række interne og eksterne faktorer. Disse er taget i betragtning i forbindelse med kortlægningen og vurderingen af indvirkninger, risici og muligheder, og er samtidigt indikatorer for arbejdet med strategi og forretningsmodel. BESKRIVELSE AF AFHÆNGIGHEDER Naturressourcer Frem mod 2030 forventer Energinet at udbygge ca. 2.700 km elnet. Det svarer til 45% af den nuværende base, som er opbygget over årtier.Energinet forventes at investere DKK 41 mia. i ny elinfrastruktur mellem 2025-2028.Udbygningen stiller store krav om tilgængelige materialer og ressourcer til etablering af infrastruktur og anlæg samtidigt med, at mange andre transmissions- og distributionsselskaber har tilsvarende efterspørgsel. Dette stiller krav til Energinet om at optimere anvendelsen af ressourcer og fokusere på genanvendelse af materialer i det omfang, det er muligt. Samtidig stiller udbygningen krav om adgang til landområder, hvor nye anlæg skal etableres. Arbejdet med miljøgodkendelser og dialog med lodsejere bliver derfor en større og større opgave.Menneskelige og sociale ressourcer Det er vigtigt for Energinet at være en attraktiv arbejdsplads, der kan blive ved med at tiltrække og fastholde medarbejdere, selv når der er tryk på arbejdsmarkedet. Vi har brug for mangfoldighed blandt medarbejderne og dermed også nogle arbejdsvilkår, som kan imødekomme forskellige behov og livssituationer igennem et helt arbejdsliv. Energinet har en aktiv arbejdsmiljøorganisation (AMO) og dygtige sundhedsambassadører, som laver initiativer inden for både mental og fysisk sundhed, og en omfattende sundhedsforsikring.Stigende bæredygtighedsaftryk Energinet sætter som bygherre og TSO et betydeligt aftryk på mennesker, klima og miljø.Energinet udledte i 2023 463.000 ton COe, heraf 2/3 fra leverandørerne, og den samlede udledning forventes at stige frem mod 2030. Tilsvarende påvirkes miljø, biodiversitet, ressourcer samt sikkerhed og vilkår blandt arbejdere i værdikæden.Pressede markeder Geopolitiske spændinger, stigende global efterspørgsel og et volatilt finansmarked med højere renter påvirker risikobilledet for Energinets el- og gasprojekter markant. Dertil tager det længere tid at opnå myndighedsgodkendelse. Markedsvilkårene udfordrer budgetterne og tidsplanerne og dermed mulighederne for at levere et bæredygtigt net.Skærpede rammevilkårEnerginet er underlagt en indtægtsrammeregulering og markante politiske krav til udbygningskapacitet og -hastighed. Skærpede rammevilkår påvirker ressourcebehovet og forventes at presse økonomien yderligere.Nye lovkrav til evaluering og rapportering fra 2024 (CSRD) medfører 698 nye rapporteringspunkter.Organisation i forandringDet øgede aktivitetsniveau i Energinet lægger pres på eksekveringskraft, forankring og kultur, og nødvendig-gør løbende organisationsjusteringer og afprøvning af nye samarbejdsmetoder. Emnespecikke IRO-1 krav til E1 KlimaændringerI forbindelse med udarbejdelse af Energinets klimahandlingsplan (ESRS E1-1) er der foretaget scena-rieanalyser for Energinets udledning af drivhusgasser under forskellige forløb frem mod 2050. Scenarierne undersøger hvordan eksterne forhold, herunder forskellige klimascenarier, påvirker Energinets udledninger af drivhusgasser og afledt heraf også betydningen for vores evne til at indfri egne klimareduktionsmål.I forhold til fysiske klimarelaterede risici gennemførte Energinet i 2024 en omfattende risiko- og sårbarheds-analyse, som omfattede udvalgte scenarier relateret til ekstreme vejrforhold. Analysens formål var at sikre forsyningssikkerheden mod klimarelaterede farer, herunder robustheden af vores fysiske anlæg overfor mere ekstreme vejrhændelser i fremtiden. På baggrund af analysen er der identificeret og iværksat en række konkrete initiativer til forbedring af forsyningssikkerheden. Emnespecikke IRO-1 krav til E4 Biodiversitet og økosystemer Vores indvirkning på biodiversitet sker både på Energinets projekter og i driften af vores stationer, samt stedvist hvor vi har en operativ kontrol under vores ledninger og over vores kabler. Energinet laver i forbindelse med vores anlægsprojekter høringer af relevante naboer og interessenter, så disse inddrages og høres i vidst muligt omfang. Et eksempel på, hvordan høringer kan introducere ændringer er, at der i områder kabellægges for at forstyrre samfund mindst muligt. I naturfølsomme områder kan vores miljøvurderinger og høringer fx resultere i, at vi etablerer kabler ved styrede underboringer frem for åbne udgravninger for at forstyrre naturen mindst muligt.Vores indvirkning på biodiversiteten opstår både i forbindelse med Energinets projekter og i driften af de stationer, vi ejer, samt i de områder, hvor vi har operativ kontrol under vores ledninger og over vores kabler.POLITIKKER FOR BÆREDYGTIGHEDEnerginet har en overordnet bære-dygtighedspolitik, som omfavner og beskriver vores forpligtigelse indenfor bæredygtighed og de emner, som er væsentlige for Energinet. Det indebæ-rer, at Energinet efterlever og rappor-terer efter den gældende regulering og lovgivning, herunder EU-taksonomiens kriterier for bæredygtige aktiviteter og årsregnskabsloven. De centrale oplysninger om bæredygtighedspolitik-ken er beskrevet herunder og uddybet i relation til bæredygtighedsemnet og det emnespecifikke oplysningskrav omkring politikker. Energinets BæredygtighedspolitikBæredygtighedspolitikkens formål er at give os et fælles udgangspunkt for, hvordan vi som virksomhed arbejder med bæredygtighed. Den er et udtryk for Energinets holdninger, værdier og ambitioner på området. Politikken beskriver Energinets arbejde med bæredygtighed og tager udgangspunkt i ESG (Environmental, Social, Governance) og de væsentlige bæredygtighedsemner, som Energinet har identificeret gennem vores dobbelt væsentlighedsanalyse. Derudover indeholder politikken mål for de for-skellige bæredygtighedsemner samt henviser til internationale standarder som fx FN’s Verdensmål, Global Compact eller OECD’s retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd. Bæredygtighedspolitikken gælder for alle medarbejdere i Energinet. Berørte borgere og lokalsamfund samt vores eksterne leverandører, samarbejds- og forretningspartnere forventes at efter-leve samme internationale standarder som Energinet, som bl.a. beskrives og håndteres i Energinets Code of Conduct for leverandører og samarbejdspart-nere. Politikken overvåges i afdelingen, der hedder Koncernbæredygtighed og Compliance, hvor politikken opdateres årligt. I den årlige overvågningsproces justeres og evalueres indholdet og målene i politikken. Ledelsen og direktionen i Energinet er ansvarlig for gennemførelse af politikken, og den er godkendt af både ledelsen og Energi-nets bestyrelsen. Den fulde version af politikken er tilgængelig på Energinets hjemmeside: 2024-baeredygtighedspo-litik.pdfDerudover har vi andre politikker, retningslinjer og compliancekrav, som Energinet har indført, og som vores medarbejdere eller samarbejdspart-nere skal efterleve. Disse er også tilgængelige for alle medarbejdere. POLITIK/RETNINGSLINJE BÆREDYGTIGHEDSEMNE (ESRS)Bæredygtighedspolitik AlleRisikopolitik Alle Mangfoldighedspolitik Egen arbejdsstyrkeCode of Conduct for leverandører Arbejdstagere i værdikæden og samarbejdspartnereKlimahandlingsplan KlimaændringerWhistleblowerprocedure AlleArbejdsmiljøpolitik Egen arbejdsstyrke, Arbejdstagere i værdikædenCompliancekrav for brug af arbejdsklausuler Arbejdstagere i værdikæden Compliancekrav for etisk adfærd Egen arbejdsstyrkeCompliancekrav for krænkende handlinger Egen arbejdsstyrkeInteressentpolitik Berørte samfundEjerskabsdokumentet (baseret på Statens ejerskabspolitik Virksomhedsspecifikke oplysningerGennem vores indsats inden for bæredygtighed stræber vi efter at realisere visionen 'Grøn energi for en bedre verden'. Det betyder ikke kun, at vi skal lykkes med at fremme den grønne omstilling, men også at opgaven løses med hensyn til bæredygtighed i bred forstand. Samtidig sikrer vi, som selvstændig oentlig virksomhed, at vores indsats er nødvendig, målrettet og inden for de rammer, vi er forpligtet til at operere under.Bæredygtig udvikling inden for klima og miljø er en kerneprioritet i Energinets arbejde. Det handler blandt andet om at reducere emissioner, fremme biodiver-sitet og øge genanvendelse af aald. Som en del af vores strategiske fokus og bæredygtighedsstrategi er klima og miljø et område, hvor vi har stor indvirkning, et væsentligt ansvar og unikke muligheder for at bidrage positivt til den grønne omstilling.KLIMAÆNDRINGEREnerginet spiller en central rolle i den grønne omstilling af det danske energisystem, men vores aktiviteter, især anlægsaktiviteter, har en væsentlig klimapåvirkning. Derfor arbejder vi målrettet på at reducere emissioner i scope 1, 2 og 3. Dette af-snit beskriver Energinets oplysningskrav i forhold til modvirkning og tilpasning til klimaændringer, som un-derstøtter Parisaftalens mål om at begrænse den globa-le opvarmning til 1,5° C.STRATEGI OMSTILLINGSPLAN FOR MODVIRK-NING AF KLIMAÆNDRINGEREnerginet oentliggjorde i 2024 sin første samlede klimahandlingsplan (Omstillingsplan for modvirkning af klimaændringer). Planen beskriver, hvordan Energinet bidrager til den grønne omstilling af samfundet og til begrænsningen af den globale opvarm-ning til 1,5 °C i overensstemmelse med Paris-aftalen.Folketinget satte i 2019 ambitiøse klimamål om 70% reduktion af udled-ningen af drivhusgasser i Danmark i 2030 og fuld klimaneutralitet i 2050. I 2023 rykkede regeringen målstregen 5 år frem til 2045. Energinet spiller en nøglerolle i den grønne omstilling af energisystemet, og vores aktiviteter er afgørende for, at Danmark kan over-holde sine overordnede forpligtelser og målsætninger på klimaområdet. Større mængder grøn strøm og stigende elforbrug kræver en udbygning af infrastrukturen, og derfor er vi i gang med en massiv udbygning af transmissionsnettet i Danmark og af vo-res forbindelser til udlandet. Udbygning af infrastruktur og et generelt stigende aktivitetsniveau er nødvendigt for vores kerneopgave, men er samtidigt årsag til negative påvirkninger på klimaet i form af udledning af CO og andre drivhus-gasser. Vi arbejder derfor målrettet på at etablere og drive vores anlæg på en ansvarlig måde, hvor klimapåvirkningen reduceres mest muligt. Vores reduktionsmål og klimahand-lingsplan er udarbejdet med udgangs-punkt i, at Energinet skal understøtte Danmarks nationale klimamål, samt at vi skal arbejde indenfor klimavi-denskabens anbefalinger for, hvordan virksomheder kan bidrage til at efterleve Parisaftalens ambitioner og målsætninger.Med en ambition om at nå netto-nul (net-zero) inden 2045 har Energinet forpligtet sig til at reducere egne drivhusgasemissioner samtidigt med, at vi hjælper andre samfundssektorer med at bevæge sig mod fossilfrihed. Vores reduktionsmål omfatter ikke kun Energinets egne aktiviteter, men KORTSIGTEDE REDUKTIONSMÅLSCOPE 1 OG 2Vi har en ambition om 60% redukti-on af scope1 og 2 i 2030 i forhold til baseline i 2019.Scope 1 omfatter klimapåvirkning fra udslip af SF, forbrug og udslip af naturgas og brændstoorbrug.Scope 2 omfatter klimapåvirkning fra elforbrug, nettab og fjernvarme.SCOPE 32/3 af alle leverandører (baseret på indkøbs-volumen) har egne klimare-duktionsmål og -handleplaner i 2030 (Supplier engagement målsætning).Scope 3 omfatter klimapåvirkning i værdikæden. For Energinet er dette primært relateret til indkøb af varer og serviceydelser samt anlægsakti-viteter.LANGSIGTET REDUKTIONSMÅLNetto-nul i 2045 betyder, at nettoe-missionerne reduceres til nul. Det vil sige, at enhver udledning af drivhus-gasser skal opvejes af tilsvarende mængder fjernet fra atmosfæren. Vores langsigtede klimamål omfatter egne udledninger og udledninger i værdikæden. Det vil sige både scope 1, 2 og 3.også vores udledninger i forsynings-kæder, der er knyttet til etableringen af ny infrastruktur. Energinet arbejder overordnet set med et langsigtet mål, der tilskrives år 2045 og kortsigtede mål, der tilskrives år 2030. Målene er vedtaget på koncernniveau og er dermed gældende på tværs af alle Energinets aktiviteter, der bidrager til vores samlede klimapåvirkning.Energinets reduktionsmål for klimapå-virkning og klimahandlingsplan er udviklet med udgangspunkt i Science Based Targets initiative (SBTi) standar-der og retningslinjer. På et enkelt punkt afviger vi dog fra SBTi’s generelle retningslinjer, da vi ikke opgør emis-sioner fra en særlig kategori i scope 3 (use of sold products). Opstilling af reduktionsmål for dette er et specifikt krav fra SBTi for virksomheder, der sælger og transporterer fossile brænd-sler. Da Energinet ikke ejer eller sælger den energi, vi transporterer (el og gas), regnes udledningen fra anvendelse af energien ikke med i vores scope 3-opgørelse.ENERGINETS INDLEJREDE DRIVHUS-GASUDLEDNINGER (LOCKED-IN GHG EMISSIONS) I det følgende beskrives vores kvalitative vurderinger af Energinets potentielle indlejrede drivhusgasemis-sioner (Locked-in GHG emissions) fra vores vigtigste aktiviteter i forhold til vores reduktionsmål. For hvert emne beskrives, hvordan emissionerne påvirker vores evne til at nå vores mål for reduktion af drivhusgasemissioner.SF6Den lange levetid på Energinets udstyr og komponenter gør, at der vil være udstyr, der indeholder SF-gas langt ud i fremtiden. Den begrænsede tilgængelighed af SF-fri komponenter betyder, at vi frem mod 2030 kommer til at introducere yderligere SF-holdige komponenter i el-transmissionssyste-met. Udskiftning af komponenter inden endt teknisk levetid vil være forbundet med en væsentligt ekstra klimabelast-ning fra produktionen og installationen af de nye komponenter. Forceret udfasning af SF-holdige komponenter vil dermed også udgøre en væsentlig klimapåvirkning.Elforbrug og nettab Elforbrug til drift af Energinets anlæg, stationer og administration kan reduceres ved energibesparende tiltag, men kan ikke helt undgås. Der vil der-for være et elforbrug i 2030 og 2045. Da den generelle emissionsfaktor for el i Danmark er faldende, vil klimapå-virkningen fra elforbrug generelt falde. Energinet må lovgivningsmæssigt ikke etablere egenproduktion af el, hvorfor dette virkemiddel ikke kan anvendes til reduktion af klimapåvirkningen fra elforbruget.Nettabet kan minimeres ved design og driftsoptimering, men kan ikke undgås. Der vil derfor være et betydeligt el-forbrug til kompensation for nettab i 2030 og 2045. Da emissionsfaktoren (location-based) for el i Danmark er faldende, vil klimapåvirkningen fra nettab generelt falde. Energinet må lovgivningsmæssigt ikke købe grøn strøm til kompensation af nettab. Ved dekarbonisering af den samlede euro-pæiske elsektor på sigt, som Energinet bidrager aktivt til, opnås der klimaneu-tralt elforbrug på samfundsniveau og i Energinets eget klimaregnskab.Udslip og forbrug af naturgasEnerginets udslip af metan fra na-turgas vil blive reduceret væsentligt, (jf. vores reduktionsmål) men kan ikke helt undgås. Biogas forventes at udgøre en større og større andel af det danske gassystem frem mod 2030, men klimapåvirkningen fra udslip vil være den samme som for naturgas, dog vil udledningerne fra forbrænding af gas vil dermed være biogene CO udledninger. Forbruget af naturgas kan muligvis reduceres ved at anvende varmepumper i stedet for gaskedler til forvarmning af gas ved trykreduktion. Der vil dog formentligt være et vist gasforbrug relateret til drift af gastransmissionssystemet og gaslagrene, så længe de er en del af energisystemet. Klimapåvirkninger relateret til 3. parters anvendelse af transporteret naturgasAnvendelsen af den gas, vi transporte-rer, har en væsentlig klimapåvirkning, og der er dermed en indlejret klimapå-virkning knyttet til anvendelsen af vores gasinfrastruktur, så længe den anvendes til transport af naturgas. Disse indlejrede klimapåvirkninger reduceres dog i takt med, at biogas udgør en stadigt større andel af gassen i det danske gassystem samt i forbin-delse med potentielle konverteringer af eksisterende naturgasinfrastruktur til brintinfrastruktur.FINANSIELLE RESSOURCER I FORBINDELSE MED OMSTILLINGS-PLANER FOR KLIMAÆNDRINGEREnerginets aktiviteter relateret til transmission af elektricitet er omfattet af EU-taksonomien. Aktiviteten bidra-ger væsentligt til miljømålet om mod-virkning af klimaændringer beskrevet i taksonomiens afsnit 4.9. ”Transmission og distribution af elektricitet”. Andre aktiviteter i Energinet, herunder transmission og lagring af naturgas, er ikke omfattet af taksonomien.Total Energinet opgørelse for 2024• Omsætning alignment: 79%• CAPEX alignment: 75%• OPEX Alignment: 53%Investeringer i aktiviteter omfattet af EU-taksonomien i 2024Energinets investerings- og finan-sieringsplaner skal jf. om lov om Energinet forelægges ministeren til godkendelse og er dermed oentligt tilgængelige. Størstedelen af årets investeringer kan henføres til Eltransmission.Grøn nansieringEnerginet optager pt. ikke grønne lån med udgangspunkt i EU-taksonomi alignment, men er i dialog herom med staten.Kul-, olie- og gasrelaterede økonomi-ske aktiviteterEnerginets gasrelaterede aktiviteter omfatter transmission og lagring af gas. Der foretages derfor ikke investeringer i indvinding af naturgas. Der er heller ikke foretaget væsentlige investeringer i eltransmissionsnettet relateret til fossile brændsler (kul, olie og gas).Paristilpassede EU-benchmarks Energinet er ikke udelukket Paristilpassede EU-benchmarks jf. udelukkelseskriterier i EU Kom-misionens delegerede forordning af 17.7.2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår minimumsstandarder for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks.VÆSENTLIGE INDVIRKNINGER, RISICI OG MULIGHEDER OG DERES SAMSPIL MED STRATEGI OG FORRETNINGSMO-DEL IFT. KLIMAÆNDRINGER - OP-LYSNINGSKRAV I FORBINDELSE MED ESRS 2 E1 SBM-3 Energinet har integreret modvirkning af klimaændringer og klimarelaterede risici i vores strategi og forretningsmo-del. Dette er en del af vores overordne-de mission om at sikre en bæredygtig og fremtidssikret energiforsyning, og vi arbejder aktivt på at reducere egen miljøpåvirkning og understøtte den grønne omstilling i Danmark.Se side 78 for kort beskrivelse af de mest væsentlige indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med klimaændringer, hvor de stammer fra og sammenhængen med Energinets strategi og forretningsmodel.Yderligere har Energinet udviklet detaljerede klimatransitionsplaner, der beskriver de specifikke tiltag, der skal tages for at nå vores reduktionsmål. Disse planer inkluderer udbygning og fornyelse af elnettet for at understøtte integrationen af vedvarende energi og implementering af nye teknologier for at forbedre energieektiviteten samt minimere udslip af drivhusgasser fra vores anlæg og komponenter i energisystemet.Derudover har Energinet en omfat-tende tilgang til risikostyring, der inkluderer identifikation og vurdering af klimarelaterede risici. Vi arbejder på at styrke modstandsdygtigheden over for disse risici gennem investeringer i robust infrastruktur og udførelse af risiko- og sårbarhedsanalyser for eksisterende og fremtidig infrastruktur.I samarbejde med andre europæiske transmissionssystemoperatører (TSO'er) deltager Energinet også i fælles initiativer for at støtte energisy-stemets overgang til kulstofneutralitet. Dette inkluderer fælles forsknings- og innovationsprojekter, der sigter mod at udvikle nye løsninger og teknologier til at reducere emissioner og forbedre energieektiviteten, som er endnu et tiltag for at sikre modstandsdygtigheden.En anden del af Energinets aktiviteter omhandler naturgas, som også spiller en vigtig rolle i Energinets strategi for at sikre en stabil og bæredygtig energiforsyning. Energinet arbejder på at reducere emissioner fra transport af naturgas ved at implementere energi-eektive teknologier og optimere drif-ten af gasnettet. Vi arbejder desuden på at integrere grøn gas, såsom biogas og brint, i gasnettet for at reducere afhængigheden af fossile brændstoer og støtte den grønne omstilling.Vores strategi og forretningsmodel er således tæt forbundet med indsatsen for at modvirke klimaændringer og håndteringen af klimarelaterede risici. Gennem ambitiøse mål, detaljerede planer og samarbejde med andre aktører arbejder vi på at sikre en bæredygtig fremtid for energiforsynin-gen i Danmark.Vurderingen af strategiens og forret-ningsmodellens resiliens i forhold til klimaændringer tager udgangspunkt i en række foretagne analyser og undersøgelser, som på forskellig vis belyser indvirkninger, risici og muligheder relateret til forskellige klimascenarier på kort, mellem og lang sigt. Herunder klimascenarie, der er i overensstemmelse med begrænsnin-gen af den globale opvarmning til 1,5 °C med ingen eller begrænset over-skridelse. Analyserne er en integreret del af udarbejdelse af Energinets systemperspektivanalyse og langsig-tede udviklingsplan, Energinets ejers (KEFM) klimaprogram og klimastatus og –fremskrivning, Energistyrelsens analyseforudsætninger til Energinet, ENTSO-E og ENTSOGs TYNDP (Ten Year Network Development Plan). Da arbejdet med modvirkning af klimaforandringer er en integreret del af analyse og planlægningsarbejdet i Energinet, er der ikke foretaget se-parate resiliensanalyser i forbindelse med identifikation af klimarelaterede påvirkninger, risici og muligheder. HÅNDTERING AF INDVIRKNINGER, RISICI OG MULIGHEDERPOLITIKKER VEDRØRENDE MODVIRK-NING AF OG TILPASNING TIL KLIMA-ÆNDRINGER - E1-2Energinets kerneopgave er at omstille el- og gassystemerne til grøn energi samtidig med at opretholdelse af forsyningssikkerheden. Med vores vision grøn energi for en bedre verden, er klima indbygget som en naturlig del af vores vision og politikker. Energinets Bæredygtighedspolitik beskriver vores tilgang til alle bæredygtighedsemner og en opsummering findes på side 87. I vores bæredygtighedspolitik er mod-virkning af klimaændringer indarbejdet som et strategisk udviklingsområde, hvor vi beskriver:• Vi vil bidrage til et klimaneutralt samfund ved at indpasse mere vedvarende energi og arbejder aktivt for at modvirke klimaforandringer • Vi vil arbejde aktivt for at mindske virksomhedens klimapåvirkning gen-nem at sætte ambitiøse klimamål og reducere vores direkte og indirekte klimapåvirkninger • Vi vil arbejde aktivt for energief-fektive løsninger, reducere vores påvirkninger og CO- udledninger fra egen virksomhed samt reducere vores klimaaftryk på vores projekter og aktiviteter• Energinets bæredygtighedspolitik tager ikke sigte på tilpasning til klimaændringer. • Energinet har i 2024 publiceret en samlet klimahandlingsplan (climate transition plan) som beskriver hånd-teringen af væsentlige påvirkninger, risici og muligheder på klimaområdet.Tiltag og ressourcer i forbindelse med klimapolitikker og mål vedrøren-de modvirkning af og tilpasning til klimaændringer - E1-3 og E1-4Energinets klimahandlingsplan beskriver vores tiltag for modvirkning af klimaændringer samt de opnåede og forventede reduktioner er givet. Ud-drag fra denne er givet i det følgende og redegør også for E1-4 samt opstiller Energinets mål vedrørende modvirk-ning og tilpasning til klimaændringer. VÆSENTLIGE TILTAG OMRÅDE KLIMAPÅVIRKNING REDUKTIONSMÅL (E1-4)OG RESSOURCER (E1-3)Vi har en målsætning om at udfase al SF-gas inden 2050 med et delmål om gradvist at reducere vores relative lækagerate – i første omgang til 0,1% inden 2030. Den relative lækagerate er den mængde SF, der udledes Udfasning af SF ved valg ved lækager i løbet af et år i forhold til den af SF-fri komponenter i totale mængde SF i eltransmissionssyste-takt med at disse bliver met. I 2024 var det relative udslip på 0,32%. tilgængelige på marke-Vores metoder til registrering af lækager er Lækage af SF gas fra det.forbedret væsentligt de seneste år. Baseline komponenter for målsætningen er beregnet som et gen-Scope 1og anlæg samt større Reduktion af lækagen nemsnit af data fra 2021 og 2022, da dette er SF gasudslip i forbindelse af SF fra eksisterende de første år med et forbedret datagrundlag.med havarier.komponenter.Vi planlægger en opdatering af vores udfas-Digitale gastryksmålere.ningsplaner og målsætninger på SF-om-Digital registrering ved rådet i 2025. Opdateringen vil tage højde påfyldning af gas.for den nye F-gas regulering og de krav om udfasning og reduktion af lækager, den indeholder. Desuden vil opdateret viden fra markedsdialog med komponent-producenter omkring tilgængeligheden af SF-frie kompo-nenter indgå.Gastransmission: Vores mål er en reduktion af udslip af na-turgas med 10 % i 2025 i forhold til baseline i 2019. Dette omfatter også den stigning i udslip, der skyldes udvidelse af transmissi-Forbedret detektion af onsnettet frem mod 2025. Uden udvidelse lækager og øget lækage-Omfatter udslip ved af nettet ville reduktionen have været på detektionsfrekvens fra afblæsning, lækager 40-50%. For 2030 forventes på nuværende hvert 3. år til hvert år.Scope 1og uforbrændt gas tidspunkt en reduktion på 20% i forhold til Detektion og udskiftning Udslip af i forbindelse med baseline i 2019.af komponenter med høj naturgasdriften af gastrans-lækagerate. Implemente-missionsnettet og Gas Storage Danmark (GSD): ring af brug af rekompri-gaslagre.Vores mål er at reducere udslip af naturgas meringskompressorer.med 45% i 2025 og 70% i 2030. Vi måler reduktionen mod baselineåret 2021, da vi på dette tidspunkt havde markant forbed-ret datakvalitet set i forhold til tidligere års opgørelser.Vi undersøger i øjeblik-ket mulighederne for at reducere gasforbruget Reduktionsmål for klimapåvirkning forventes til forvarmning ved fastlagt i 2025, når GHG-protokollen udgi-Forbrug af naturgas anvendelse af el-baseret Scope 1ver Land Sector Removals guidance. Denne i driften af gastrans-opvarmning i stedet for Forbrug af guidance forventes at indeholde retningslin-missionsnettet og gaskedler.naturgasjer for opgørelse og rapportering af klimapå-gaslagre.virkning fra gasforbrug, som delvist udgøres Integration af stadigt af biogas.større mængder biogas i det danske gassystem.Scope 1Konvertering til eldrevne Brændstof til arbejds-Brænd-Ingenkøretøjer i det omfang køretøjer på stationer.stofdet er muligt.Dimensionering og driftsoptimering af elnet-Vores reduktionsmål er at opnå et klimaneu-tet og komponenter for Omfatter det energi-tralt nettab i 2040. Det vil sige, at den elek-minimering af nettab.tab, der er i kabler og tricitet, der indkøbes som kompensation for Scope 2Indførelse af implicit ledninger og andre nettab i systemet er klimaneutral. Redukti-Nettabnettab på udenlandsfor-komponenter i eltrans-onsmålet tager udgangspunkt i klimapåvirk-bindelser. Integrering af missionssystemet.ningen beregnet efter den lokationsbaserede el fra vedvarende ener-metode.gikilder i det danske og europæiske elsystem.I Gastransmission under-søges muligheden for at anvende tur-boexpander på EPII terminalen. En turboexpander genererer energi ved trykreduktion, da den fungerer Energinets målsætning er klimaneutralt Omfatter elforbrug i som en omvendt kom-energiforbrug til drift af transmissionsnet el- og gastransmission, pressor og frigiver og til administrativ virksomhedsdrift i 2040. Gas Storage Danmark energi. Scope 2Det vil sige, at elforbruget skal reduceres (GSD) og kontorer samt Elforbrugmest muligt, og det resterende elforbrug skal forventet elforbrug fra Energien planlægges være klimaneutralt. Reduktionsmålet tager kommende brint-trans-anvendt til at forvarme udgangspunkt i klimapåvirkningen beregnet mission og brintlager.gassen med varme-efter den lokationsbaserede metode.pumper i stedet for med gasafbrænding. Integrering af el fra ved-varende energikilder i det danske og europæiske elsystem.Scope 2 Omfatter fjernvarme til Energieektiv drift af Fjern- -kontorer.kontorervarmeUdledninger i værdikæden fra:Leverandørinvolvering:Kat. 1 - Indkøbte varer 2/3 af alle leverandører (baseret på samlet og tjenesteydelser omsætning) har deres egne klimareduktions-mål i overensstemmelse med klimavidenska-Samarbejde og partner-Kat. 2 - Anlægsaktiver ben i 2030.skaber med nøgleleve-fx køb af maskiner, pro-randører. duktionsudstyr m.v. Klimaintensitet:Scope 3 35% reduktion af klimaintensitet (ton COeq/kategori Incitamenter i udbud og Kat. 4 - Upstream trans-enhed) ved etablering af kabler, stationer og 1, 2, 4, 5 kontrakter. port og distribution brintrør i 2030 sammenlignet med baseline og 6i 2023. Indhentning og beregning Kat. 5 - Aald genere-af klimadata for nøgle-ret i forbindelse med Datakvalitet:komponenter.aktiviteter Scope 3 Klimapåvirkning fra 80 % af vores samlede indkøb i kategori 1 og 2 er doku-Kat. 6 - Forretningsrej-menteret ved LCA-baseret data i 2030.serVi anerkender betydningen af detalje-rede tidsplaner, ressourceplaner samt OPEX- og CAPEX-planer for at indfri Energinets klimamål og de relaterede tiltag. Selvom disse planer endnu ikke er fuldt udarbejdede, arbejder vi aktivt på at udvikle og implementere dem frem mod 2030 og 2045.I 2025 planlægger vi at definere og vedtage konkrete delmål, der skal fungere som milepæle. Disse vil blive suppleret med specifikke tidsram-mer, ressourceallokeringer samt drifts- og kapitaludgifter, som vil blive systematisk overvåget og evalueret for at sikre, at vi er på rette vej mod at opfylde vores klimamål.For at opfylde kravet om sporing af eektiviteten af politikker og tiltag gennem mål (ESRS 2 MDR-T), vil vi indarbejde følgende elementer:• Udvikling af detaljerede og målbare delmål, der sikrer regelmæssig opfølgning.• Oprettelse af en struktureret overvågningsproces for at evaluere fremskridt og identificere eventuelle nødvendige justeringer.• Implementering af rapporterings-mekanismer for at sikre gennem-sigtighed og ansvarlighed overfor interessenter.Dette strukturerede arbejde vil give os mulighed for at spore og rapportere eektiviteten af vores politikker og tiltag på en mere præcis og transpa-rent måde, i overensstemmelse med E1-4 kravene. INDIKATORER OG MÅLENERGIFORBRUG OG ENERGI- FORBRUGETS SAMMENSÆTNING - E1-5ENERGIFORBRUG OG ENERGIMIKS 2023 20241 * Brændselsforbrug fra kul og kulprodukter (MWh) - -2 Brændselsforbrug fra råolie og olieprodukter (MWh) 1.372 6983 Brændselsforbrug fra naturgas (MWh) 83.281 88.0634 * Brændselsforbrug fra andre fossile kilder (MWh) - -5 Forbrug af købt eller erhvervet elektricitet, varme, damp og køling fra 1.329.765 1.246.641fossile kilder (MWh)6 Samlet fossilt energiforbrug (MWh) 1.414.418 1.335.402Fossile kilders andel af det samlede energiforbrug (%) 83% 83%7 Forbrug fra nukleare kilder (MWh) 136.961 127.716 Andel af forbrug fra nukleare kilder i det samlede energiforbrug (%) 8% 8%8 * Brændstoorbrug til vedvarende energikilder, herunder - - biomasse (MWh)9 Forbrug af købt eller erhvervet elektricitet, varme, damp og 156.977 150.752 køling fra vedvarende energikilder (MWh)10 * Forbruget af egenproduceret brændselsfri vedvarende energi - -(MWh)11 Samlet vedvarende energiforbrug (MWh) 156.977 150.752Vedvarende energikilders andel af det samlede energiforbrug (%) 9% 9%Samlet energiforbrug (MWh) 1.708.356 1.613.870* Kategori 1+4+8+10 er ikke relevant for Energinet af rapportere påANVENDT RAPPORTERINGSPRAKSIS E1-5Energiforbrug - Brændselsforbrug fra råolie og olieprodukter Energinet har fortsat en flåde af køre-tøjer, der anvender fossile brændstof-fer. Forbruget af brændstof indhentes via betalingskort, som er tilknyttet hvert enkelt køretøj, hvor omkost-ningerne efterfølgende omregnes til MWh på baggrund af Energistyrelsens udmeldte oplysninger.Energiforbrug – Brændselsforbrug af naturgas Energinet anvender naturgas til driften af transmissionsnettet samt vores to gaslagre. Forbruget registreres i et Emissions Ledelsessystem, som op-samler det samlede mængdeforbrug. Mængderne er beregnet ud fra de re-aliserede mængder for årets første 10 måneder samt en estimeret mængde for de sidste 2 måneder. Estimatet er baseret på historiske data sammen-holdt med den generelle udvikling i det indeværende rapporteringsår.Energiforbrug – Forbrug af købt eller erhvervet elektricitet, nettab og varme Energinets eget elforbrug dækker over alle kontorbygninger samt stationer og anlæg, også kaldet tekniske anlæg, som anvendes i transmissionssel-ska-berne. Opgørelse af elforbruget er baseret på udtræk fra den eksternt tilgængelig kundeportal ELOVERBLIK.Energinets nettab vedrører den mængde elektricitet, der går tabt under transmission gennem elnettet. Mæng-den af nettab opsamles i Energinets webportal, Energi Data Service, der er udviklet og drevet af Energinet. Energinet har to lokationer, hvor bygninger opvarmes med fjernvarme. Fjernvarmeforbruget hentes fra leverandørerne af fjernvarme i Erritsø og Ballerup. Mængderne er baseret på realiserede data for årets første 11 må-neder og et skøn for den sidste måned, ud fra historiske data og udviklingen i rapporteringsåret.Energiforbrug – Forbrug fra nukleare kilderEnerginets eget elforbrug, som kommer fra nukleare kilder opgøres på baggrund af det totale elforbrug, som omregnes gennem seneste tilgængeli-ge markedsdeklaration fra 2023. Energiforbrug - Forbrug af købt eller erhvervet elektricitet, varme fra vedvarende energikilderEnerginets eget elforbrug, som kommer fra vedvarende kilder opgøres på baggrund af det totale elforbrug, som omregnes ved hjælp af seneste tilgængelige markedsdeklaration fra 2023. ENERGIINTENSITET PR. NETTOOMSÆTNING 2023 2024 ÆNDRING I %Samlet energiforbrug fra aktiviteter i sektorer med høj klimapåvirkning pr. nettoomsætning fra aktiviteter i 160 139 -13%sektorer med stor klimapåvirkning (MWh/DKK)Scope 1-, 2- og 3-bruttodrivhusgase-missioner og samlede drivhusgase-missioner - E1-6BASELINE ÅRLIG % SCOPE 1 OG 2: ÆNDRING MÅL/2023 20242025 2030 20452019I %BA-SCOPE 3: 2023SISÅRScope 1 GHG emissionsBrutto Scope 1 driv-husgasemissioner (t 26.113 38.590 34.931 -9% - 27.865 3.483 -3%COækv.)Drivhusgasemissi-oner fra regulerede - 36% 37% 3% - - - -emissionshandels-ordninger (%)Scope 2 DrivhusgasemissionerBrutto location based Scope 2-162.163 152.161 118.962 -22% - 47.446 5.931 -4%drivhusgasemissio-ner (t CO-ækv.)Brutto market based Scope 2 - - 813.189 760.539 -6% - - - -drivhusgasemissio-ner (t COeq)Scope 3 DrivhusgasemissionerI alt Indirekte brutto (anvendelsesområde 313.307 313.307 270.129 -14% - - 31.331 -4%3) Drivhusgasemis-sioner (t CO-ækv.)1 Indkøbte varer og 116.777 116.777 146.578 26% - - - -tjenester2 Kapitalgoder 193.832 193.832 122.168 -37% - - - -6 Forretningsrejser 2.698 2.698 1.383 -49% - - - -Samlet drivhusga-semission 501.583 504.058 424.022 -16% - - 40.745 -(Location based)Samlet drivhusga-semission- 1.165.086 1.065.093 -9% - - - -(Market based) * Kategori 4+5 er inkluderet i kategori 1+2* Kategori 3+7+8+9+10+11+12+13+14+15 er ikke relevant at rapportere på i 2024Udvikling i energiforbrug samt bruttodrivhusgasemissioner og samlede drivhusgasemissionerI 2024 er vores samlede drivhusgasemissioner faldet med 16% i forhold til 2023. Den primære årsag er en kombination af fald i både scope 1, 2 og 3. I nedenstående afsnit er udviklingen for væsentlige enkeltområderne i vores klimaregnskab gennemgået. Data for klimapåvirkninger i nedenstående skemaer er angivet i ton COeq pr. år. Baselineår for scope 1 og 2 emissioner er 2019. Baselineår for scope 3 emissioner er 2023Scope 1- Lækage af SF6 gas fra komponenter og anlæg samt større udslip i forbindelse med havarierEMNE BASELINE 2022 2023 2024Udslip af SF 7.838 6.023 4.536 6.014Lækagerate (udslip i % i forhold til den 0,43% 0,33% 0,25% 0,32%totale mængde SF i brug)I 2024 er klimapåvirkningen fra udslip af SF steget, hvilket også medfører en stigning i lækageraten til 0,32%. Stigningen skyl-des primært et enkelt havari på en 400 kv station (GIS anlæg) samt at den totale mængde SF i brug er steget i forbin-delse med ibrugtagning af nye komponenter. Den totale mængde er steget fra ca. 77 til ca. 80 tons.Scope 1- Udslip af naturgas. Klimapåvirkningen omfatter udslip ved afblæsning, lækager og ufor-brændt gas i forbindelse med driften af gastransmissionsnettet og gaslagre.EMNE BASELINE 2022 2023 2024Udslip af naturgas (Gastransmission). Omfatter afblæsning, analysegas og 5.3766.870 10.403 14.419 lækager Udslip af naturgas (Gas Storage Denmark A/S). Omfatter afblæsning, analysegas og 5.2234.415 4.529 4.611 lækager I Gastransmission er den afblæste mængde gas faldet markant, hvilket primært skyldes færre fejl på driften af Everdrup anlægget (en del af Baltic Pipe). Vi udleder dog mere gas end tidligere år fra tilbageførselsanlæg da rekomprimerings- kompressorerne, der minimerer udslip fra kompressorerne på tilbageførselsanlæg, er taget ud af drift, da Sikkerheds- styrelsen har tilbagetrukket tilladelserne for disse. Der er dermed potentiale for yderligere reduktioner når rekomprime-ringskompressorerne kan tages i drift igen.I Gas Storage Denmark er udslippet steget pga. en større mængde afblæst gas i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder.Scope 1- Klimapåvirkning fra gasforbrug ved transport og lagring af naturgasEMNE BASELINE 2022 2023 2024Forbrug af naturgas inkl. flaring (Ga-4.856 5.223 17.074 16.075stransmission)Forbrug af naturgas inkl. flaring (Gas 1.437 1.329 1.298 2.177Storage Denmark A/S) I gastransmission er forbruget af gas faldet i forhold til forbruget i 2023, hvilket primært skyldes et fald af forbruget på EPII terminalen.I Gas Storage er forbruget i 2024 steget grundet en større mængde flaret gas i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder samt et større forbrug af gas ved udtræk af gas fra lagre. Udtræk af gas har i 2024 været ca. 25% større end i 2023. Scope 2- Klimapåvirkning fra forbrug af el (lokationsbaseret opgørelse)EMNE BASELINE 2022 2023 2024Elforbrug 6.834 7.776 9.816 7.513i 2024 er klimapåvirkningen fra elforbruget faldet i forhold til 2023. Faldet skyldes mere grøn strøm i det generelle elsystem.Scope 2- Klimapåvirkning fra nettab (lokationsbaseret opgørelse) EMNE BASELINE 2022 2023 2024Nettab 155.293 144.031 142.298 111.412i 2024 er klimapåvirkningen fra nettab faldet i forhold til 2023. Faldet skyldes et fald i nettabets størrelse og en større andel af grøn strøm i elsystem.Scope 3- Klimapåvirkning i værdikæden EMNE BASELINE (2023) 2024Kategori 1, 2, 4 og 5 (samlet spendbaseret opgørelse)• Indkøbte varer og tjenesteydelser• Kapitalgoder310.609 268.746• Upstream transport og distribution• Aald genereret i forbindelse med aktiviteterKategori 6 (forretningsrejser) 2.698 1.383Andel af Energinets leverandører (baseret på samlet omsætning), som NA 39%har klimareduktionsmål godkendt af SBTi.i 2024 er klimapåvirkningen fra vores værdikæde (scope 3) faldet i forhold til 2023. For den spendbaserede opgørelse af ka-tego-ri 1, 2, 4 og 5 skyldes faldet, at der er indkøbt færre klimatunge komponenter som kabler og stationsmateriel, mens en større andel af indkøbene i 2024 udgøres af konsulent- og rådgiverydelser, som har et lavere klimaaftryk end komponenter.For kategori 6 (forretningsrejser) skyldes faldet en ændring af opgørelsesmetoden i forhold til 2023.Andelen af leverandører med SBTi godkendte reduktionsmål for klimapåvirkning er 39% i 20214. Ud over de 39% leverandø-rer med godkendte klimamål er der 7% som har tilmeldt sig SBTi, men som endnu ikke har fået godkendt sine klimamål. Det må derfor forventes, at andelen af leverandører med godkendte klimamål stiger de kommende år.DRIVHUSGASINTENSITET PR. 2023 2024 ÆNDRING I %NETTOINDTÆGTSamlede drivhusgasemissioner pr. nettoindtægt 47 37 -23 %(Location Based)Samlede drivhusgasemissioner pr. nettoindtægt 109 92 -16 %(Market Based)PROJEKTER VEDRØRENDE OPTAG AF DRIVHUSGASSER OG MODVIRKNING AF DRIVHUSGASEMISSIONER FINAN-SIERET VED HJÆLP AF KULSTOFKRE-DITTER - E1-7Energinet fjerner og lagrer ikke drivhusgasser fra egne projekter eller vores værdikæde (”removals”). Energinet køber Gold Standardve-rificerede kulstofkreditter for at kompensere for flyrejserelaterede emissioner fra det foregående år. Siden 2019 er der anskaet kreditter fra det frivillige marked for at dække sidste års flyrejseemissioner. I 2024 er der købt klimakreditter for 2023 udlednin-ger, svarende til 1.792 ton COeq fra 6 forskellige VE-projekter (avoi-dance) i Thailand, Tyrkiet, Senegal, Kina og Indien (2 projekter). INTERN KULSTOFPRISSÆTNING - E1-8I Energinet anvender vi ikke intern kulstofprissætning som defineret i ESRS E1.ANVENDT RAPPORTERINGSPRAKSIS E1-6Scope 1- Gasforbrug ved transport og lagring af naturgas Udledningen opgøres på baggrund af anvendte mængder i Gas Storage Denmark A/S, naturgas til proces på de to gaslagre samt den forbrugte gas-mængde i M/R-stationerne i Energinets Gastransmission A/S. Den samlede mængde omregnes via CO-faktorer for afbrænding af naturgas, som findes i den årlige opgørelse over gaskvalitet og -sammensætning. Mængderne er opgjort på baggrund af realiserede mængder for årets første 10 måneder samt en estimeret mængde for de sidste 2 måneder. Estimatet er baseret på historiske data og sammenholdt med den generelle udvikling i det indeværende rapporteringsår.Scope 1- Lækager fra gasnettetEnerginet Gastransmission A/S har et Emissions Ledelsessystem, som opsamler det samlede mængdeforbrug vedrørende lækager i gasnettet. På baggrund af gassammensætningen og CO-ækvivalensfaktorer for de enkelte komponenter i gassen udregnes COe, der kan tilskrives mængde af lækager i gasnettet. Scope 1- Afblæsning og agring af naturgasAfblæsning og flagring af naturgas udarbejdes på grundlag af månedlige rapporter over afblæste mængder i Ll. Torup og Stenlille samt flagring i Stenlille. Fra den årlige gasbalance opnås tilsvarende data for afblæste og flagrede mængder i det øvrige trans-missionsnet. Ved hjælp af gassammen-sætningen og CO-ækvivalensfaktorer for de enkelte komponenter i naturgas-sen beregnes den CO-ækvivalent, der kan tilskrives den afblæste mængde. Den flagrede mængde naturgas om-regnes til CO ved anvendelse af data for afbrænding af naturgas. Mængder-ne er beregnet ud fra de realiserede mængder for årets første 10 måneder samt en estimeret mængde for de sidste 2 måneder. Estimatet er baseretpå historiske data sammenholdt med den generelle udvikling i det indevæ-rende rapporteringsår.Scope 1- Udledning af SF6-gas fra eltransmissionsnettetEnerginet Eltransmission A/S indsam-ler løbende data for SF-gas fra alle deres tekniske anlæg. Opgørelserne er fordelt på de mængder, der er undsluppet ved almindelige lækager i drift samt dem, der er forårsaget af havarier. Der foretages omregning til COe ved hjælp af ækvivalensfaktor for SF- gas. Tidsserien er genberegnet for alle år med en opdateret ækviva-lensfaktor på 23.500, som er hentet fra FN’s klimapanels Assessment Report 5 (AR 5). Scope 1- Brændsler til egne og lease-de køretøjerBrændstoorbruget er baseret på registrerede data i ERP-systemet, som valideres med de lovpligtige kørebøger. Der benyttes gennemsnitsværdier for biltransport til at omregne til CO. Scope 2 - Energiforbrug (el) Energinets eget elforbrug dækker over alle kontorbygninger samt stationer og anlæg, også kaldet tekniske anlæg, som anvendes i transmissionssel-skaberne. Elforbruget er baseret på udtræk fra ELOVERBLIK som efterføl-gende omregnes til COe.Scope 2 - Energiforbrug (fjernvarme)Fjernvarmeforbruget hentes fra leverandørerne af fjernvarme i Erritsø og Ballerup. Fra leverandørernes hjemmesider hentes de seneste tilgængelige deklarationer til brug for omregning af COe. Mængderne er baseret på realiserede data for årets første 11 måneder og et skøn for den sidste måned, ud fra historiske data og udviklingen i rapporteringsåret.Scope 2 - Elforbrug ved transport og lagring af naturgasElforbruget ved lagring i Gas Storage Denmark A/S samt transport i Energi-net Gastransmission A/S er baseret på data fra ELOVERBLIK, som efterfølgen-de omregnes til COe.Scope 2 - Elforbrug ved transport af el Elforbruget i Energinet Eltransmission A/S er baseret på data fra ELOVER-BLIK, som efterfølgende omregnes til CO-ækvivalenter (COe).Scope 2- Nettab i eltransmissions-nettetEnerginets nettab vedrører den mængde elektricitet, der går tabt under transmission gennem elnettet. Mæng-den af nettab opsamles i Energinets webportal, Energi Data Service, der er udviklet og drevet af Energinet. På baggrund af den registrerede mængde og deklarationen leveret af Energinet, opgøres den endelige værdi til scope 2. Scope 3 - Indkøbte varer og tjenesterOpgørelsen foretages med en Spend-baseret model på baggrund af en opgørelse fra ERP-systemet, emissionsfaktorer fra DEFRA og en fremskrivning af disse vha. inflationskorrektion.Scope 3 – KapitalgoderOpgørelsen foretages med en spend-baseret model på baggrund af en opgørelse fra ERP-systemet, emissionsfaktorer fra DEFRA og en fremskrivning af disse vha. inflationskorrektion.Scope 3 – ForretningsrejserOpgørelsen foretages på baggrund af data modtaget fra en ekstern leverandør, hvor størstedelen vedrører flyrejser. Derudover er en mindre mængde vedrørende hotelovernatnin-ger, taxi og togrejser. Datagrundlaget, som modtages fra den eksterne leverandør, er allerede omregnet til CO-ækvivalenter (COe). BIODIVERSITET OG ØKOSYSTEMER Hos Energinet tager vi bio-diversitetskrisen alvorligt og tager ansvar for miljøfor-hold på de arealer, vi opere-rer på. Dette afsnit beskri-ver oplysningskravene til Energinets rapportering om biodiversitet og økosyste-mer for at sikre transparens omkring væsentlige indvirk-ninger, risici og muligheder. Rapporteringen omfatter tiltag for at forebygge og afbøde negative indvirknin-ger samt andre relevante planer for Energinet ift. EU’s biodiversitetsmål. STRATEGI OMSTILLINGSPLAN OG HENSYNTA-GEN TIL BIODIVERSITET OG ØKOSY-STEMER I STRATEGI OG FORRET-NINGSMODEL -E4-1Miljøforhold, biodiversitet og økosy-stemer er vigtige indsatsområder for Energinet. Vi tager biodiversitetskrisen alvorligt og er bevidste om vores ansvar for at tage hensyn til miljøfor-holdene på de arealer, hvor vi opererer. Biodiversitet er også integreret i Energinets bæredygtighedsstrategi, og vi arbejder allerede strategisk med biodiversitet.Energinet har generelt et stort fokus på at sikre miljøforholdene i forbindelse med vores mange anlægsprojekter i henhold til lovmæssige krav og rammer fastsat af myndighederne. Vi planlægger vores arbejde med aktivt at minimere Energinets miljøpåvirkninger gennem afværgeforanstaltninger, herunder hensyntagen til bilag 4-arter og tilpasning af tracéer ved beskyttede naturområder ved eksempelvis at etablere rør eller kabler ved styrede underboringer.VÆSENTLIGE INDVIRKNINGER, RISICI OG MULIGHEDER OG DERES SAMSPIL MED STRATEGI OG FORRETNINGSMO-DEL - ESRS 2 E4 SBM-3 Energinet ejer og forvalter flere lokati-oner, som kan have en potentiel negativ indvirkning på biodiversiteten. Det er vigtigt at identificere og forstå disse steder for at kunne arbejde målrettet på at minimere vores indvirkning og fremme biodiversiteten. Nedenfor er en liste over væsentlige steder under vores operative kontrol, hvor vi har eller kan have en negativ virkning. Se også side 78 for kort beskrivelse af de forskellige indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med biodiver-sitet, hvor de stammer fra og sammen-hængen med Energinets strategi og forretningsmodel.Stationer til eltransmission og gastransmission samt gaslagringEnerginet ejer og forvalter lokationer til stationer i både Eltransmission og Gastransmission samt til gaslagring. Når der inddrages nye arealer til stationer, omlægges landbrugsarealer fra monokultur til en station, hvilket vurderes at skabe større diversitet i naturen og biodiversitet i forhold til før omlæggelsen af arealet. Dog har stationerne ikke nødvendigvis en positiv indvirkning set i forhold til de planetære grænser. Dette har vi endnu ikke kvantificeret. På vores stationer er vi på grund af forsyningssikkerhed og brandsikkerhed nødsaget til at holde vegetationen lav på store dele af vores stationer. Vi arbejder med at nye stationer skal inddrage biodiversitet i størst muligt omfang ved tilpasning til de områder, de ligger i samt inddeling af stationen, så dele af arealerne kan bruges til biodiversitetsfremmende tiltag.Områder under eller over linjeføringen for vores luftledninger, kablersamt gasrør Energinet kan have en indvirkning på nogle områder under eller over linje-føringen for vores luftledninger, kabler og gasrør selvom vi ikke ejer disse områder. Der er også områder, hvor vores påvirkning er relativt beskeden. Vegetation under luftledninger samt over kabler og gasrørI områder hvor vegetationen er høj under vores ledninger, kan det være nødvendigt at holde træer og vege-tation nede i en vis højde. Vi holder også tilsyn med rodnet og vegetation over vores kabler og gasrør. Energinet arbejder løbende på indsatser for at øge biodiversiteten i disse områder, og undersøger, om vi kan have en positiv eekt ved fx at lægge træerne ned og efterlade stamme og vegetation som levesteder og lysninger under vores ledninger.HÅNDTERING AF INDVIRKNINGER, RISICI OG MULIGHEDERPOLITIKKER VEDRØRENDE BIODIVER-SITET OG ØKOSYSTEMER - E4-2Naturen, biodiversitet og økosystemer er i tilbagegang og udviklingen er af forskere blevet kaldt den sjette masseud-død. Årsagen til dette er menneskeskabt. Vi tror på, at vi kan være en del af en positiv virkning på biodiversitet, og det er indarbejdet i vores bæredygtighedspolitik, som beskriver Energinets tilgang til alle bæredygtighedsemner. Se en opsum-mering på side 87.I vores bæredygtighedspolitik er bio-diversitet og økosystemer indarbejdet som et strategisk udviklingsområde, hvor vi beskriver, at:• Vi vil beskytte og bidrage positivt til Danmarks biodiversitet og økosyste-mer gennem biodiversitetsfremmen-de indsatser i vores aktiviteter på land og i vand. • Vi vil arbejde aktivt for at undgå, forebygge og minimere negative påvirkninger på biodiversiteten som følge af vores aktiviteter. • Vi vil bidrage til at genoprette natur og biodiversitet gennem vores biodiversitetstiltag. Energinets bæredygtighedspolitik er gældende for alle medarbejdere, og der arbejdes løbende for at tilpasse tekniske standarder og virkemiddel-kataloger, så det sikres, at mål og biodiversitetsfremmende initiativer indarbejdes naturligt i vores aktiviteter.Vores indvirkninger, risici og mulighe-der samt bæredygtighedspolitikken adresserer de vigtigste forhold omkring hvordan, vi påvirker ændrin-ger i arealanvendelsen, og håndterer invasive arter. Den skal også sikre at vi er bevidste om, at vi yder den bedst mulige positive påvirkning på biodiversiteten, som forsyningssik-kerheden tillader det. Derudover er vi bevidste om, at vi også stedvis har en negativ påvirkning, som vi i de kom-mende år gerne vil kvantificere ved en måle-metode, som vi endnu ikke har fastlagt. Energinets væsentlige indvirkninger, risici og muligheder er overordnet beskrevet på side X78. I forhold til biodiversitet er vi afhængige af at vegetation ikke må være for høj, men heller ikke må have et for stort rodnet på grund af anlægs- og forsyningssikkerheden. Vi har fokus på, hvordan der kan skabes biodiversitet ved at inkludere vores fysiske afhæn-gighedsforhold, der skabes på grund af anlægs- og forsyningssikkerheden. Energinets arbejde med biodiversitet har indtil videre fokuseret på indvirk-ninger på egne lokationer, men vi vil i de kommende år vurdere muligheden for at inkludere tiltag i vores værdikæde. Energinet har ikke selv produktion, men forbruger og indkøber produkter i værdikæden, som har en indvirkning på biodiversiteten. Med en markant stigning i anlægsprojekter er der brug for at afdække disse indvirkninger yderligere. Energinet har ingen specifikke politikker eller praksis på sociale konsekvenser relateret til biodiversitets- og øko-systemrelaterede indvirkninger, for bæredygtige jord-/landbrugspraksisser, oceaner/have eller til bekæmpelse af skovrydning eller for driftssteder, vi ejer eller forvalter. Vi følger krav fra lovgivningen på området gennem vores miljøvurderinger. I biodiversitetsfølsom-me områder som fredskov, paragraf 3-områder og Natura2000-områder er reguleringen af disse områder også styret af miljøtilladelser og servitutter. TILTAG OG RESSOURCER VEDRØREN-DE BIODIVERSITET OG ØKOSYSTEMER - E4-3 Energinets overblik over de centrale tiltag og planlagte initiativer relateret til biodiversitet og økosystemer beskrives i vores biodiversitetshand-lingsplan. Planen er baseret på vores overordnede mål for biodiversitet: Energinet vil senest med udgangen af 2030 skabe positivt nettobidrag til Danmarks biodiversitet gennem biodiversitetsfremmende indsatser på egne anlæg og arealer over det samlede anlægs livscyklus. For Energinet ligger der desuden et stort potentiale for at højne natur-værdien af vores arealer, idet nye stationer ofte bygges på opdyrket mark med en monokultur. Vi udgør derfor med vores anlæg stedvis en positiv indvirkning på de arealer, vi inddrager til stationsarealer set i forhold til den ændring af arealet, vi gør. Det er et stort fokuspunkt for Energinet ikke bare at sikre, men også at fremme biodiversiteten og øge naturværdien på de arealer, vi inddrager og forvalter. Biodiversitetshandlingsplanen indehol-der udviklingsopgaver og driftsopgaver, der skal sikre identificering af de rigtige initiativer for fremtiden samt implemen-tering af initiativerne i forretningen.På nye stationsarealer indtænker vi i højere grad lokale naturværdier, og under selve anlægsfasen bliver biodi-versitet tænkt ind, hvor det er muligt, fx ved udformning af nedsivningsanlæg til overfladevand. Desuden udlægges der ikke muld, men arealer efterlades med stabilgrus/nedknust beton uden at tilså arealerne, så naturens egne hjemme-hørende arter har gode betingelser. Udviklingsopgaver er blandt andet at lave et virkemiddelskatalog for biodi-versitet, og opdatere vores tekniske standarder til at inkludere biodiversitet og bæredygtighed generelt.Energinet anvender på nuværende tidspunkt ikke biodiversitetskompen-sationer. Hvis det på sigt viser sig at være nødvendigt at undersøge biodi-versitetskompensationer for at opnå et positivt nettobidrag, undersøges muligheden for dette.Derudover har Energinet indarbejdet lokal og oprindelig viden gennem fokus • Når man har givet mere natur tilbage end man har tagetHVORNÅR ER MAN • Når naturværdi og biodiversitet er blevet forbedret i forhold til baselineNETTO-POSITIV PÅ • Når man gør en indsats i hele virksomhedens værdikæde og med afsæt i det globale aftrykBIODIVERSITET?Afværgehierarkiet beskriver netto-positiv for biodiversitet.AFVÆRGEHIERARKICSRD: MITIGATION-HIERARCHYNetto positiv påvirkningKompensationIngen påvirkning = Neutral nettopåvirkningResidual påvirkningResterende påvirkning• Lokalplan for nye arealer skal omfatte biodiversitets tiltag• Etablering af erstatningsnaturGenopretGenopret• Aktivt skabe nye levesteder på Energinets arealer• Monitorer biodiversitet efter afsluttet anlægsfasePåvirkning på • Minimer regulering af eksisterende natur i grønt vedligeholdbiodiversitet• Minimer ødelæggelse af eksisterende biodiversitet i anlægsfaseMinimer Minimer• Tænk biodiversitet ind allerede i modningsfasen• Begræns forstyrrelse• Undlad at ødelægge eksisterende natur i anlægsprojekter.Undgå Undgå• Undgå sprøjtemidler• Bekæmp invasive arterAFVÆRGEHIERARKI EKSEMPLER – ENERGINET TILTAGBiodiversitetshandlingsplanen og målsætningen samt initiativer tager udgangspunkt i afbødningshierarkiet, hvor fokus er at undgå, minimere og genoprette.på hjemmehørende arter, der passer til forholdene på de forskellige lokationer og lokalområder for hvert projekt. Energinet arbejder med naturbaserede løsninger i anlægsprojekter, hvor det er muligt og giver værdi. Som eksempel herpå fremhæves et projekt på en station med et regnvandsbassin, der udgraves med en hældning på 1:5 på mindst en af de solbeskinnede sider. Den lave hældning skaber lavvandede områder, som med solopvarmning skaber gode betingelser for padder. Dermed tager vi højde for, at hvis der bygges volde omkring nedsivningsan-lægget, bør der skabes en sydvendt soleksponeret hældning, hvor der skabes gode betingelser for dyrelivet.INDIKATORER OG MÅLMÅL VEDRØRENDE BIODIVERSITET OG ØKOSYSTEMER − E4-4Energinets mål om at ville skabe et positivt nettobidrag til Danmarks biodiversitet gennem biodiversitets-fremmende indsatser på egne anlæg og arealer over det samlede anlægs livscyklus, er i tråd med FN's Konventi-on for Biologisk Diversitet, om at skabe et positivt bidrag til biodiversiteten. Derudover støtter Energinets målsæt-ning op om:• Biodiversitets Konventionens mission om, at tab af biodiversitet er stoppet i 2030 og vendt til positiv udvikling frem imod 2050. • EUs målsætning om at vende nedgangen af bestøvere; bekæmpe invasive arter; forbedre jordkvalitet; mindske brug af sprøjtemidler.Samlet set udgør Energinets stationsa-realer mere end 950 ha rundt om i hele Danmark, hvilket giver os muligheder for at bidrage til forskelligartet bio-diversitet i hele landet. Vi påtænker i det kommende år at arbejde med at klarlægge, hvordan vi skal måle på net-topåvirkning på biodiversitet, derudover vil vi undersøge om vores mål under-støtter hele Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework. Derudover er der planlagt at fastlægge en metode for monitoreringen fremadrettet. Biodiversitet er komplekst at måle på både egne lokationer eller i værdikæden idet påvirkningen på naturen og arter sker over relativt lang tid, og det er forskelligt ud fra områder og projekter, hvilke initiativer der er passende. Energinets mål kan tildeles hele afværgehierarkiet, som beskrevet tidligere og dækker alle de identifice-rede virkninger, afhængigheder, risici og muligheder. Gennem projekterne laves specifikke planer for biodiversitet gennem valg af de rette løsninger (jordtyper, hjemmehørende arter, bekæmpelse af invasive arter og skabelse af levesteder).INDVIRKNINGINDIKATORER I FOR-BINDELSE MED BIODIVERSITET OG ÆNDRINGER I ØKOSYSTEMER – E4-5 Energinet har endnu ikke fastlagt en målemetode for indvirkningen på biodi-versitet, og derfor kan vi på nuværende tidspunkt ikke kvantificere den sam-lede indvirkning i forhold til absolut bæredygtighed. Grundet brandfare og sikkerhedskrav er det nødvendigt at holde vegetationen lav på en stor del af stationsområderne. Vi arbejder intensivt på at forbedre forholdene for de hjemmehørende arter.Da vi endnu ikke kvantificeret vores indvirkning på egne lokationer, har vi valgt at oplyse om matrikler, vi ejer, i og nær biodiversitetsfølsomme områder. Biodiversitetsfølsomme områder vur-deres nationalt som værende fredskov, §3-områder og Natura 2000-områder. Nærheden til biodiversitetsfølsomme områder defineres som indenfor en radius af 30 meter.Energinet kan påvirke områder under eller over linjeføringen for vores ledninger, gasrør og kabler. Energinet ejer ikke områderne over eller under vores kabler, rør og ledninger. Energinet har 1294 km gasledninger hvoraf 48 km ligger i §3-område, 64 km ligger i fredskov og 66 km ligger i Natura2000 område. Det svarer til, at op til 5 % af den samlede andel ligger i et af de nævnte områder.Energinet har 4525 km kabeltracé, hvoraf 135 km ligger i §3-område, 146 km ligger i fredskov og 568 km ligger Natura2000 område. Det svarer til, at op til 13 % af den samlede andel ligger i et af de nævnte områder. Energinet har 2752 km ledningstracé hvoraf 193 km ligger i §3-område, 92 km ligger i fredskov og 53 km ligger i Natura2000 område. Det svarer til, at op til 7 % af den samlede andel ligger i et af de nævnte områder. Energinet arbejder løbende på initiati-ver for at øge biodiversiteten i områder, hvor vi har en operationel kontrol og undersøger eksempelvis i øjeblikket, om vi kan have en positiv eekt ved for eksempel at efterlade træerne som stammer og vegetation som levesteder og lysninger under vores ledninger. Vi arbejder kontinuerligt på at ind-arbejde tiltag på vores stationer, der fremmer biodiversiteten, uden at gå på kompromis med forsyningssikker-heden, som kræver lav vegetation på bestemte områder af stationsarealet. Hvis der er behov for at fælde træer eller beplantning, efterlades disse på udvalgte områder som levesteder.I det følgende afsnit beskrives, hvordan vi har fokuseret på relevante indikato-rer og tiltag, som vi kan se, har eekt. For at kvalificere biodiversitetstiltag og fokus blev der i 2021 udført en under-søgelse af 11 stationer med forskelligt jorddække. Undersøgelsen sigtede mod at evaluere og måle de nuværen-de tiltag for at øge biodiversiteten på stationerne. Det blev konkluderet, at jordbundens og toplagets beskaen-hed har stor betydning for udviklingen af den biologiske mangfoldighed. Mange af de arter, som har det svært (heriblandt rødlistede) i det danske landskab, er tilknyttet næringsfattige (oligotrofe) forhold, og der blev målt flere arter på stationer med stabilgrus som toplag frem for muld. Det er også identificeret, at når der er behov for at beskære eller fælde træer, kan disse efterlades som kvasbunker og levesteder for arter. Vi arbejder fortsat med et katalog for biodiversitet og forøgelse af naturværdi på stationer samt virkemiddelkatalog - og plan-lægger at implementere dette i de tekniske standarder, der anvendes ved projektering af nye stationer.Håndtering af invasive arterDet er normal praksis, at vi i vores udbud stiller krav om, at entreprenøren skal rapportere, hvis der registreres forekomst af invasive arter som kæmpe-bjørneklo, japansk pileurt, kæmpepileurt, kæmpebalsamin med flere. Når der registreres invasive arter i driften, kontakter vi vores gartner, der sørger for at fjerne disse. ANVENDT RAPPORTERINGSPRAKSIS E4Antallet af arealer opgøres ved at tælle og summere arealer af Energinets lokationer på baggrund af en spatial analyse (i eksternt GIS program), hvori betingelserne for, hvornår et ejet areal er i eller nær biodiversitetsfølsomme områder. Definition af biodiversitetsfølsomme områder i EU-forordningen, Ap-pendix D of Annex II to Commission Delegated Regulation (EU) 2021/2139, vurderes nationalt at være dækket af Natura2000 områder, §3 områder og fredskov, som anvendes af Ener-ginet. Dette gælder også for områder udpeget som UNESCOs verdenarv idet disse er sammenfaldende med de opstillede naturområder. Opgørelsen af arealet og længden (af ledninger), tager ikke højde for sammenfald mellem forskellige naturklassifikationer. Dette betyder, at selvom vi eksempelvis har 100 km ledning i §3-område og 75 km ledning i Natura2000-område, er det ikke nødvendigvis 175 km ledning, der er berørt. Der kan være næsten 100% sammenfald eller 0% sammenfald afhængigt af de specifikke geografiske områder.Arealer Energinet ejer og forvalterArealer indenfor i og 30 meter fra disse områder identificeres og summeres (i programmet ArcGIS). Arealer opgøres i hektar. Data i det anvendte program kommer fra de seneste kortdata fra Tingbogen, Matrikelregistreret og Danmarks Miljøportal. Med nuværende vidensniveau forud-sætter vi, at vores anlæg ikke påvirker forskelligt indenfor de forskellige områder af biodiversitetsfølsomme naturarter, hvorfor vi har vurderet en Lokationer Energinet ejer og forvalter:I ELLER NÆR BIODIVERSITETS FØLSOMME OMRÅDERMATRIKLER AREAL/ SITESI ELLER NÆR §3 OMRÅ-I ELLER NÆR NATU-LOKATIONERI ELLER NÆR FREDSKOVDERRA2000 OMRÅDERMATRIKLER MATRIKLER MATRIKLER ANTAL HEKTARHEKTARHEKTARHEKTAR/ SITES/ SITES/ SITESGas- trans-85 104,926 14 39,503 13 49,677 1 0,035 missionGas Storage 14 48,949 6 16,176 4 33,658 1 0,025 DenmarkKontorer 3 17,532 0 0,000 1 2,641 0 0,000 Eltrans-242 778,959 36 143,886 75 425,591 16 94,849 missionEnerginet har ikke tidligere opgjort nøgletal for biodiversitet, hvorfor det ikke er muligt at vurdere udviklingen fra 2023 til 2024.Opgørelsen for 2024 vil derfor være at betragte som baseline fremadrettet.over-ordnet afstand på 30 m som et fornuftigt niveau for områderne samlet set. Derudover er der naturspecifikke elementer, der kan variere geografisk indenfor samme kategori, som også vil give udslag i forskellighed, vi ikke har nærmere kendskab til. Derfor har vi valgt en overordnet vurdering på alle områder. Vi vil i 2025 nærmere analysere evidens for denne vurdering.For Gastransmission opgøres arealet i matrikler, og for Eltransmission opgøres det pr. sites (et site/station kan bestå af flere matrikelnumre). Mindre kontorlokationer optælles under Eltransmission, og tælles med som tekniske anlæg.Luftledningstracéer, kabeltracéer og gasledningerEt luftledningstracé udgøres af en række master. På et luftledningstracé kan der hænge ét eller flere systemer enten over hinanden eller ved siden af hinanden. Hvert system har én, to eller tre ledninger. Vi udarbejder opgørelsen for længden af luftledningstracé. Det samme gør sig gældende steder, hvor der ligger mere end et kabel i samme tracé. Opgørelsen foretages i km linjeføring både for luftledningstracé, kabeltracé og gasledninger (rørstrækninger). Der er opgjort den samlede linjeføring for den del, der ligger i Natura2000 områ-der, §3 områder og fredskov. Andelen af linjeføring i Natura2000 områder, §3 områder og fredskov er opgjort i km og i procent i forhold til den samlede linjeføring. Vi har ikke kvantificeret vores indvirk-ning på områder under ledninger samt over kabler og gasrør, hvor Energinet har en vis operationel kontrol, og har derfor valgt at oplyse om strækninger-ne i biodiversitetsfølsomme områder. Opgørelsen er foretaget for alle led-ninger, kabler og gasrør energinet ejer der er i drift både onshore og oshore. Energinet ejer ikke jorden, hvor led-ninger, kabler og gasrør er etableret. For oshore kabelforbindelser er der særskilte aftaler for ejerforholdet af de enkelte kabler med de specifikke lande. Opgørelsen medtager de dele af kabel-strækningerne som Energinet juridisk ejer. Opgørelsen af gasrør oshore medtager ligeledes de strækninger som Energinet juridisk ejer.RESSOURCEANVENDELSE OG CIRKULÆR ØKONOMI Energinets indsats for at fremme cirkulær økonomi og bæredygtig ressource-anvendelse har fokus på at minimere aald og øge gen-brug og genanvendelse. Vi arbejder blandt andet med nye aaldshåndteringsiniti-ativer og indsamling af data. Afsnittet beskriver de op-lysningskrav, som fokuserer på, hvordan vi arbejder for at minimere aald, optime-re værdien af materialer og sikre, at de så vidt muligt forbliver ressourcer og ikke ender som aald, der bort-skaes eller deponeresHÅNDTERING AF INDVIRKNINGER, RISICI OG MULIGHEDERPOLITIKKER VEDRØRENDE RES-SOURCEANVENDELSE OG CIRKULÆR ØKONOMI - E5-1Energinet har en klar ambition om at integrere bæredygtighed i alle vores aktiviteter. Vi forvalter vores ressourcer i tråd med visionen om en bedre verden. Vores bæredygtig-hedspolitik fokuserer på et ansvarligt ressourceforbrug, minimering af spild og aald samt cirkulær økonomi gennem forebyggelse, reduktion, genanvendelse og genbrug. Energinets Bæredygtighedspolitik beskriver vores tilgang til alle bæredygtighedsemner, og en opsummering findes på side 87. I vores bæredygtighedspolitik er miljø et strategisk udviklingsområde, som beskriver vores tilgang til ressour-ceforbrug og cirkulær økonomi. Her beskrives, at vi har respekt for de ressourcer, der indgår i vores aktivite-ter, og vi vil bidrage til et bæredygtigt ressourceforbrug, minimere spild og aald samt have fokus på cirkulær økonomi gennem forebyggelse, reduktion, genanvendelse og genbrug med mere bæredygtige løsninger i vores aktiviteter.Vi har i 2024 indført en standardiseret tilgang til opgørelse af aaldshåndte-ring i alle vores indkøb og anlægspro-jekter. Dette indebærer instruktioner til indkøb og opgørelse af aaldshåndte-ring, inklusiv vejledninger til leverandø-rer. Der arbejdes på at implementere disse instruktioner i alle vores indkøb og processer, så alle medarbejdere anvender den nye instruks til indkøb og aaldshåndtering. Den nye aaldsproces og Energinets mål om at genanvende, nyttiggøre eller genbruge mindst 90 % af aaldet skal fremme overgangen fra nye ressourcer til genbrugte. Energinet vil arbejde med godkendte aaldsmodtagere. Vi sorterer og dokumenterer aaldshånd-teringen i henhold til aaldshierarkiet som vist i figuren.TILTAG OG RESSOURCER I FORBIN-DELSE MED RESSOURCEANVENDEL-SE OG CIRKULÆR ØKONOMI - E5-2 I år er der indført en ny proces for at indsamle aaldsdata og dokumentation i overensstemmelse med den nyeste aaldsbekendtgørelse, EU-taksono-mien og ESRS E5. Husholdningsaald, farligt aald og PCB-holdigt aald sorteres også.90% AF ALT ENERGINETS AFFALD SKAL GENBRUGES, GENANVENDES ELLER NYTTIGGØRES VED UDGANGEN AF 2025ENERGINETS MÅLSÆTNING FOR AFFALDAFFALDSFOREBYGGELSE fx levetidsforlængelseGENBRUG fx kabeltromler m. pantGENANVENDELSE fx stål/glas der smeltes omANDEN NYTTIGGØRELSE fx energiudnyttelseBORTSKAFFELSE fx. deponiFigur 1: Aaldshierarkiet og Energinets målsætningAaldshåndteringen sker i det samme system som faktureringen, hvilket sikrer en kendt proces. Materialenumre bruges til alt det aald vi modtager, så mængder og pengestrømme følges og periodisering og revisionsspor sikres korrekt. Med den nye tilgang til aaldshåndte-ring er vores mål at sikre, at 90 % af alt vores aald nyttiggøres, genanvendes eller genbruges inden udgangen af 2025. Derudover kategoriserer vi aaldet, så vi fremover kan arbejde målrettet på at øge genanvendelsen og genbruget af de materialer, der dominerer i vores aaldshierarki. Ved at implementere denne nye aalds-håndteringsmetode sikrer vi, at alle materialer bliver korrekt kategoriseret, og at aaldsmodtagere er godkendt inden for de relevante kategorier.Processen omfatter også en forecast for aaldsdata, som udarbejdes før et indkøb eller et anlægsprojekt. Dette skal hjælpe med at maksimere placeringen af det indkøbte materiale højere i aaldshierarkiet og fokusere på at minimere spild. Hele processen er dokumenteret i Energinets proces-system for at sikre en ensartet metode på tværs af organisationen.INDIKATORER OG MÅLMÅL VEDRØRENDE RESSOURCEFOR-BRUG OG CIRKULÆR ØKONOMI - E5-3 Energinets mål for 2025 er at sikre, at 90 % af vores aald nyttiggøres, genanvendes eller genbruges. Vi vil kortlægge aaldets fordeling i aalds-hierarkiet og opstille ambitiøse mål for relevante kategorier. Vores målsæt-ninger vurderes som procentdele af den samlede aaldsmængde og måles i forhold til nyttiggørelse og materi-alernes placering i aaldshierarkiet. Status opdateres løbende frem mod årsskiftet til 2025. Vi kan allerede se på tallene fra 2024, at vi er i mål med vores målsætning, som vi vil fortsætte med at følge op på de kommende år og eventuelt graduere målet. I 2024 identificeres de største aaldsmængder ud fra pengeværdi med en grænse på 100 t.kr., så både nye indkøb og større eksisterende kontrakter måles. Energinet vil opgøre målsætningen for aaldshåndtering baseret på data fra 2024 med en bagatelgrænse på 100 t.kr. for eksi-sterende kontrakter. Dette vil skabe en grundlæggende baseline for vores engagement i den cirkulære økonomi. Når denne baseline er etableret, og vi har et klart billede af aaldets fordeling i hierarkiet, vil vi opstille mål for øget udnyttelse af cirkulære materialer, med særligt fokus på de mest udbredte materialer for at opnå størst mulig indvirkning.Ved at kortlægge vores aald inden for aaldshierarkiet og for fremtiden ressourceinput vil vi vurdere, om dette kræver ændringer i vores dobbelte væsentlighedsanalyse. Dette vil ikke kun hjælpe med at identificere påvirk-ninger, risici og muligheder, men også med at vurdere væsentligheden for både Energinet og vores interessenter.I Energinet bruger vi betydelige mængder jomfruelige råstoer fra danske grusgrave i forbindelse med vores anlægsprojekter. I de kommende år vil vi kortlægge mulighederne for at reducere forbruget af disse råstoer eller finde alternative branchespecifik-ke råstoer for at minimere brugen af jomfruelige ressourcer, som forventes at blive knappe.Vi deltager som partner i CO-PI's skale-ringsproces for innovative oentlige indkøb med målet om, at forbedre og reducere råstoorbruget i oentlige bygge- og anlægsprojekter blandt an-det ved at vælge alternative løsninger eller optimering af forbruget, der har til hensigt at minimere råstoorbruget.Energinet har endnu ikke klarlagt om materialeforbruget og tilvejebringelsen er i overensstemmelse med kaskade-princippet. Når kortlægningen af mate-rialetyper, aaldskategori og mængder er på plads, vil vi arbejde frem mod at klarlægge om vi følger kaskadeprincip-pet og derved bruger vores ressourcer så eektivt som muligt og sikrer, at vi genbruger materialer, hvor det er muligt. Kortlægningen af materialety-per, aaldskategorier og mængder vil danne grundlag for denne vurdering.I de kommende år vil vi også klar-lægge aaldets vej i værdikæden, fra genbrug og genanvendelse til endelig placering i aaldshierarkiet. Denne indsigt vil gøre det muligt at optimere brugen af materialer og sikre korrekt aaldshåndtering.Energinets mål for aaldshåndtering og system understøtter forberedelsen til korrekt håndtering af aald i henhold til aaldshierarkiet. Hovedan-svaret for korrekt aaldshåndtering ligger decentralt hos de enkelte projektledere, der er ansvarlige for at stille krav og sikre, at entreprenøren udfylder prognoser, sorterer aaldet, bortskaer det til godkendte modta-gere for de specifikke materiale- og aaldskategorier samt dokumenterer de endelige fraktioner, mængder og materialer.Der er udarbejdet vejledninger både til intern brug og til leverandører omkring opgørelse af aaldsdata, som understøtter korrekt behandling af aaldet i de specifikke fraktioner. Vi vil undersøge, baseret på data fra 2024 og 2025 samt markedsmuligheder, om vi skal sætte mere specifikke mål for procentdelen af aald i de enkelte fraktioner inden for aaldshierarkiet.Ved projektering af anlæg og store indkøb er der fokus på levetiden for de materialer, vi anvender, da det er kritisk infrastruktur, vi opfører og driver. Derfor er det ikke uvæsentligt, hvor meget det skal repareres og løbende skiftes ud. Cirkulær økonomi er derfor også et fokusområde i vores aftaler og indkøb. Et eksempel fra 2024 er overgangen fra engangsservietter til genbrugelige stofstykker på vores kontorer, produceret fra tekstilaald og vasket til genbrug i en aftale med vores leverandør.Energinets målsætning vedrører de lag i aaldshierarkiet, der placeres fra nyttiggørelse og bedre. Det vil sige, at minimum 90 % af Energinets aald enten skal nyttiggøres (ved eksempel-vis afbrænding til energiudnyttelse), genanvendes, genbruges eller gennem aaldsforebyggelse kunne levetidsfor-længe materialer. Den nye aaldshåndtering og tilhøren-de systemer baserer sig på lovgivning og anbefalinger, der skal sikre, at vi fremmer og følger udviklingen inden for ressourceanvendelse og cirkulær økonomi. Vores målsætning om 90 % nyttiggørelse, genanvendelse eller genbrug af aald er ikke et lovkrav, men en ambition om at fremme en bæredygtig udvikling.RESSOURCEINPUT - E5-4Energinet har på nuværende tidspunkt ikke en oversigt over de samlede ydelser af indkøb af komponenter og materialer til anlægsarbejde og drift. Dermed er der heller ikke udarbejdet en værdikædekortlægning for de materialer, vi indkøber. På nuværende tidspunkt kan vi udelukkende trække data for økonomi, men ikke for de specifikke materialemængder. Derud-over indeholder vores data for indkøb ikke en opdeling, hvor emballage er oplyst særskilt.Processen og systemerne bør evalu-eres og styrkes de kommende år. En detaljeret værdikædekortlægning skal udarbejdes og planlægges, således den kan kobles med klimadata, da det er samme materialeflow, der er behov for at kortlægge.Vi kender for nuværende ikke pro-centdelen af biologisk materiale, der anvendes på Energinets anlæg. Vi an-vender primært mineralske materialer såsom stål, metaller, glas, komposit, grus, sand og cement. I de kommende år skal vi i forbindelse med kortlæg-ning af ressourceinput medtage en kontering af, hvilke biologiske materi-aler vi anvender og deres oprindelse. Det er formentlig primært noget af vores emballage, der er lavet af træ. Arbejdet med aaldskortlægning vil belyse mængden af anvendt træ.På nuværende tidspunkt har vi ikke kendskab til genanvendelsesgraden i de materialer, vi indkøber, men det vil være en del af arbejdet med at dokumentere ressourceinputtet de kommende år. I takt med at fokus på klima og ressourcer stiger, forventer vi at se en stigning i genanvendelses-graden for de materialer, vi indkøber, hvor eksempelvis stålindustrien mange steder har implementeret scrap-base-ret stål i deres produktion.RESSOURCEOUTPUT - E5-5Energinet har i 2024 arbejdet med at etablere en metode til aaldsregnskab. Processen for at udarbejde et aalds-regnskab er baseret på en SAP-proces, således at data indhentes fra systemet med Energinets indkøbsordrer og fakturaer i vores eksisterende regnskabsflow. Data udtrækkes via et analyseværktøj og præsenteres i excelark, som manuelt afrapporteres i denne årsrapport. I indeværende år rapporteres der på nye indkøbsordrer fra 2024 samt de største eksisterende indkøbsordrer. Vi afrapporterer dermed et aaldsregnskab, hvor alle eksisterende indkøb med en bagatel-grænse på 100 t.kr., er implementeret sammen med alle nye indkøb.Ejerskab og metode for indrapporte-ring af aald i forskellige projekttyper (turnkey, totalentreprise, strategiske, duo-kontrakter, multikontrakter) afklares løbende. Det gælder både for eksisterende og fremtidige projekter og før og efter udbudsprocessen, og der-med arbejdes der på at implementere forskellige løsninger for eksisterende projekter, som er i forskellige faser.I nedenstående tabel er den samlede mængde aald opgjort og opdelt efter aaldshierarkiet samt fordelt på farligt og ikke-farligt aald. Desuden er der lavet en opgørelse over, hvor mange procent der nyttiggøres, genanvendes eller genbruges, således at dette kan sammenholdes med vores målsætning.Aaldsstrømme:Vi har ikke viden om, hvordan vores aaldsmængder indgår i et cirkulært flow. I Energinet har vi dog god viden om vores materialetyper i aaldet, men vi har ikke et system over data og kortlægning, såsom roadmapping på enkelte materialer. Vi ved dog fra vores leverandører, hvordan aaldsstrøm-men for kabler og nogle komponenter håndteres. Vores aftaler med aalds-aftagere har fokus på cirkularitet, fx når kabler sendes til genanvendelse, og de forskellige materialetyper skilles ad og bruges i ny produktion.Farligt og radioaktivt aaldI gastransmissionen findes der radioaktivt materiale, som frem-kommer gennem udsugning af gas i vores systemer på grund af naturligt forekommende radon i undergrunden. Radongassen findes i vores systemer og sætter sig som støv, når den henfalder. Dette støv kan komme med ud under rensning af rør og systemer. Støvet indeholder udelukkende alfa- og betastråling. Materialet kontrolleres, og hvis det klassificeres som farligt radioaktivt, opbevarer vi det i aflukkede containere, som løbende kontrolleres. Når støvet kan måles med grænsevær-dier, der karakteriseres som ikke-far-ligt, sendes dette til aaldshåndtering tilsvarende andet husholdningsaald. Vi har derfor ikke farligt og radioaktivt aald registreret, som vi har bortskaf-fet, idet vi opbevarer materialet, indtil det ikke længere karakteriseres som værende farligt radioaktivt aald.Vi følger helt specifikke nedskrevne procedurer og er under tilsyn af SIS (Statens Institut for Strålehygiejne) og overholder SST-bekendtgørelse nr. 669/2019 og 670/2019. Energinet har en aftale med en leverandør om rådgivning vedrørende transport af farligt gods, herunder udfærdigelse af transportdokumenter og markeringer på køretøjer (faresedler). Vi har en inventoryliste, hvor det opbevarede materiale registreres og opdateres lø-bende ved kontrol. Kontrollen foretages ved at sørge for, at materialet forinden er blandet eller at der kontrolleres ma-teriale flere steder i containeren, som skal sikre, at den samlede kontrolleret mængde er repræsenteret i kontrollen. ESRS E5 DATAPUNKT BESKRIVELSE MÆNGDE37a Samlet mængde aald 8.495.561 kgFarligt Forberedelse med henblik på genbrug 5 kgFarligt Genanvendelse 2.526 kgFarligt Andre nyttiggørelsesoperationer 1.401 kg37bIkke farligt Forberedelse med henblik på genbrug 189.301 kgIkke farligt Genanvendelse 6.774.920 kgIkke farligt Andre nyttiggørelsesoperationer 211.918 kgFarligt Forbrænding 347.704 kgFarligt Deponering 43.530 kgFarligt Andre bortskaelsesoperationer 23.540 kg37cIkke farligt Forbrænding 162.596 kgIkke farligt Deponering 345.567 kgIkke farligt Andre bortskaelsesoperationer 392.300 kgSamlet mængde af ikke genanvendt aald 1.528.810 kg37dSamlet procentdel af ikke genanvendt aald 18 %39 Farligt, radioaktivt Opbevaring/lager 254kgEnerginet målsætning Samlet procentdel nyttiggjort, genanvendt og genbrugt aald 90,5 % ANVENDT RAPPORTERINGSPRAKSIS E5Den samlede mængde aald for regn-skabsåret 2024 er opgjort ved faktiske tal og estimeringer. Estimeringer udgør 8,6% af det samlede mængede aald.Opgørelse af faktisk aald omfatter alle stoer eller genstande, som vi bortskaer, har til hensigt at bortskae eller er forpligtet til at bortskae, som er genereret på Energinets egne lokationer fx kontorer, stationer, la-gerfaciliteter samt byggepladser, som er under kontrol af Energinets byg-geledere. Den rapporterede mængde af aald opgøres og præsenteres i kg med materialenummer, der er knyttet op til en specifik materialetype og aaldsfraktion. Eksisterende indkøb og projekter fra før midt 2024 er ikke automatisk en del af aaldssystemet og opgørelsen af aaldsdata. For at håndtere dette er der identificeret de største aaldsmængder for eksisterende projekter og indkøb ud fra en grænse på DKK 100.000. Det vurderes, at indkøb under DKK 100.000 udgør en mindre del af det samlede aaldsregn-skab. Da kontrakter for 2024 er indgået med en totalpris har vi for 2024 ikke haft mulighed for at frem-bringe kg på de indkøbsordrer, som er omfattet af estimaterne. Det udgør en vis usik-kerhed i opgørelsen af mængder. Dog giver estimaterne os en metode til at fastsætte kvantum af aaldsmængder, hvor dette er tilfældet.Vi vurderer det samlede estimat for aald for eksisterende projekter og indkøb for retvisende, da vi benytter os af estimater baseret på tilgængelige data såsom total salgssum. Vi er op-mærksomme på, at den anvendt pris til beregning af estimater er bedste bud set ift. markedspriser. Det er vigtigt at bemærke, at prisen på fraktioner i Danmark kan variere afhængigt af markedet, leverandøren og kvalitet.For 2024 har det været nødvendigt at anvende estimater for at sikre en retvisende og så nøjagtig og fuldstæn-dig rapportering som mulig. Fra midt 2024 indgår nye projekter og indkøb automatiseret i aaldssystemet og dermed i opgørelsen af aaldsdata, hvilket betyder, at der allerede er etableret en praksis, hvor vi opgør de faktiske aaldsmængder. Denne ændring vil forbedre nøjagtigheden og fuldstændigheden af vores data, hvilket også er afgørende for vores fremtidige rapportering.Energinet er dedikeret til at skabe gode arbejdsbe-tingelser for vores medarbejdere. Vores bæredygtig-hedsindsatser inden for det sociale område dækker blandt andet arbejdet med at sikre et godt arbejds-miljø samt overholdelse af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder for både egne medarbejdere og i vores værdikæde. Som virksomhed bærer Energinet ansvaret for hele vores værdikæde, og det er afgørende for os at være tydelige omkring vores forventninger til os selv, vores medarbejdere, leverandører og samarbejdspartnere. Dette sker blandt andet gennem vores Etiske ad-færdskodeks, vores Code of Conduct og vores kontrol med social dumping.EGEN ARBEJDSSTYRKE Energinets egen arbejds-styrke udgør en central del af vores aktiviteter og udvikling. Med en markant vækst i både investerings- og aktivitetsniveau er det afgørende at sikre balancen mellem hastighed og trivsel. Dette afsnit beskriver oplys-ningskravene til Energinets rapportering om, hvordan vi påvirker vores medar-bejdere, og hvilke tiltag vi implementerer for at frem-me ordentlige arbejdsvilkår, igebehandling og sikkerhed. Ligeledes beskrives hvor-dan vi tilpasser os relevante internationale og europæi-ske standarder for arbejds-tager- og menneskerettig-heder.STRATEGIVÆSENTLIGE INDVIRKNINGER, RISICI OG MULIGHEDER OG DERES SAMSPIL MED STRATEGI OG FORRETNINGSMO-DEL - ESRS 2 S1 SBM-3 I Energinet defineres egne medarbej-dere som fastansatte og ansatte på tidsafgrænsede aftaler. Kategorien ikke-ansatte defineres som konsulen-ter og vikarer fra vikarbureauer, som tidsregistreres i Energinets systemer. Disse to medarbejdergrupper er tilsammen Energinets primære arbejdsstyrke. Energinet arbejder med store infra-strukturprojekter og i et højt tempo, for at integrere vedvarende energi og sikre høj forsyningssikkerhed. Dette øger medarbejdernes arbejdsbyrde og indebærer risiko for flere tilfælde af stress, hvilket kan initiere sikkerheds- og helbredsrisici. Det øgede aktivi-tetsniveau ses også som en mulighed, da Energinet er med til at skabe flere arbejdspladser for vores arbejdsstyr-ke. Der skabes flere uddannelsesmu-ligheder for graduates, praktikanter og elever, samt inklusion gennem flexjob. Desuden suppleres kapaciteten og ekspertisen via konsulenter.Danmarks arbejdsmarked er velre-guleret og medarbejdere har mange rettigheder. Derfor er sandsynligheden for tvangsarbejde og børnearbejde in-den for Energinets egen arbejdsstyrke vurderet til at være ikke-eksisterende. Energinet har ingen særlige grupper inden for arbejdsstyrken, der påvirkes af specifikke risici, eller muligheder der adskiller sig fra de risici eller muligheder, der påvirker den generelle arbejdsstyrke. Energinet går ind for ligestilling, og vi respekterer hinandens individualitet. Alle behandles med værdighed og respekt, og der for-skelsbehandles ikke. Dermed sikres retfærdighed for alle, modvirkes diskrimination og fremmes talent. Gennem Energinets arbejde med mangfoldighed opfordrer vi medar-bejdere til at være åbne om eventuelle udfordringer. At være inkluderende er vigtigt for Energinet. Derfor skal alle medarbejdere tage en e-læring om mangfoldighed og inklusion. Disse tiltag hjælper med at udvikle vores kultur og anerkende nye kompeten-cer. Vi har brug for specialiserede kompetencer og arbejder derfor på at være mere inkluderende overfor blandt andet internationale medar-bejdere. Hos Energinet tilstræber vi at udnytte mangfoldigheden i vores arbejdsstyrke.Se side 78 for kort beskrivelse af de mest væsentlige indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med egen arbejdsstyrke, hvor de stammer fra og sammenhængen med Energinets strategi og forretningsmodel.HÅNDTERINGER AF INDVIRKNINGER, RISICI OG MULIGHEDERPOLITIKKER VEDRØRENDE EGEN ARBEJDSSTYRKE - S1-1 Energinets Bæredygtighedspolitik beskriver vores tilgang til alle bære-dygtighedsemner og en opsummering findes på side 87. Energinet anser men-neskerettigheder som fundamentale principper, for at beskytte menneskers værdighed og sikre frihed og respekt, både i egen drift, i de virksomheder vi samarbejder med, og det samfund vi er en del af. Egne medarbejdere samt menneske- og arbejdstagerettigheder er et strategisk udviklingsområde i Energinets bæredygtighedspolitik, og beskriver blandt andet:• Vi accepterer ikke nogen form for diskrimination, chikane, mobning, hån, misbrug eller krænkelser af medarbejdere i Energinet eller i værdikæden, og det sikres gennem tilstrækkelige klage- og indberetningsmuligheder.• Vi støtter op om og respekterer de internationale menneske- og arbejdstagerrettigheder og følger internationale konventioner, standar-der og retningslinjer. –• Vi vil arbejde aktivt for at identificere, forebygge, mitigere og afhjælpe eventuelle negative konsekvenser på menneske- og arbejdstagerret-tigheder, som Energinets aktiviteter kan forårsage eller bidrage til i hele værdikæden.Energinet har fokus på at respektere menneskerettigheder, og vores tilgang er også forankret i en række complian-cekrav og politikker, der sikrer et etisk og inkluderende arbejdsmiljø, hvor ligestilling, respekt for individualitet og værdighed er grundlæggende værdier. Compliancekrav for etisk adfærd om-fatter blandt andet forebyggelse af for-skelsbehandling, chikane, mobning og andre krænkende handlinger. Grunde til forskelsbehandling, såsom race og etnisk oprindelse, farve, køn, seksuel orientering, kønsidentitet, handicap, alder, religion, politisk anskuelse, nati-onal udvinding eller social oprindelse eller andre former forskelsbehandling er omfattet specifikt af compliancekrav for krænkende handlinger. Energinet opfordrer til, at man som medarbejder går til sin leder, tillidsrepræsentant, HR eller blot en som man er tryg ved eller har tillid til, eller anvender whistle-blowerordningen, hvis man oplever uacceptabelt adfærd.Det er obligatorisk for alle nye med-arbejdere at se og bestå vores interne uddannelse om etisk adfærd, hvor det bliver belyst, hvordan Energinet ønsker at være en inkluderende arbejdsplads, som fremmer mangfoldighed og inklusion, og ikke accepterer diskrimi-nation og chikane. Modulet opfordrer til respekt og fair behandling af alle med-arbejdere, hvilket udspringer af kravet hertil i vores mangfoldighedspolitik. Energinets mangfoldighedspolitik fastlægger klare retningslinjer for inklusion af alle medarbejdere, herunder sårbare grupper, og omfatter foranstaltninger til at fremme lige muligheder og positiv særbehandling, når nødvendigt. Vi arbejder aktivt for at skabe en arbejdsplads, hvor forskellig-hed værdsættes, og hvor alle har lige adgang til muligheder og ressourcer. Energinets Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) fungerer som et forum, hvor medarbejdere og ledelse kan sam-arbejde. Her kan medarbejder- og ledelsesrepræsentanter føre en åben og konstruktiv dialog om virksom-hedens strategiske beslutninger, personalepolitik, arbejdsmiljø og større organisatoriske ændringer.Vores arbejdsmiljøpolitik omhandler Energinets grundlæggende holdning, at alle medarbejdere skal trives i et sikkert og godt arbejdsmiljø såvel fy-sisk som psykisk. Et godt arbejdsmiljø er meget centralt for Energinet. For at fastholde et højt arbejdsmiljøniveau, og samtidig sikre løbende forbedringer, er vi derfor ved at udvikle et arbejdsmiljø-ledelsessystem, som skal certificeres efter ISO45001.Energinets due diligence proces for menneskerettigheder indebærer en systematisk tilgang til identificering og forebyggelse af potentielle og faktiske risici og påvirkninger på arbejdsta-ger- og menneskerettighederne inden for arbejdsstyrken og i hele vores værdikæde. Due diligence-processen inkluderer i dag blandt andet triv-selsundersøgelser, klagemekanismer som whistleblowerordningen og hændelsesregistrering, sikkerhedstil-tag og arbejdsmiljøkoordinering samt handlingsplaner for risikostyring. Energinet har siden 2009 forpligtet sig til at efterleve Global Compacts ti overordnede etiske principper for virksomheders bæredygtighed. Vi stræber efter at fremme god trivsel på arbejdspladsen, som inkluderer nul-tolerance overfor diskrimination og krænkelser. Derfor prioriteres arbejdsmiljøet og sikkerheden altid højt, hvilket betyder, at vi ikke kun værner om vores medarbejdere, men også vores leverandører og det omkringliggende miljø og samfund for at sikre, at alle kommer sikkert og trygt igennem arbejdsdagen. Vi stræber efter at bidrage til et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø, hvor sikkerhed er en integreret del af alle medarbejderes arbejde og adfærd.PROCESSER FOR DIALOG MED EGEN ARBEJDSSTYRKE OG ARBEJDSTA-GERREPRÆSENTANTER OM INDVIRK-NINGER - S1-2Energinet har etableret strukturerede processer for at sikre et eektivt samarbejde med medarbejdere og deres repræsentanter om arbejds-miljø og ansættelsesvilkår. Udvalgte medarbejdere repræsenterer deres kollegers interesser og perspektiver vedrørende arbejdsmiljø og generelle ansættelsesvilkår. Disse emner bliver forelagt ledelsesrepræsentanter i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU), Enhedssamarbejdsudvalget (ESU) og Arbejdsmiljøorganisationen (AMO). For at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø gennemfører Energinet trivselsundersøgelser to gange årligt og lovpligtige arbejdspladsvurderinger (APV) hvert andet år. Disse undersøgel-ser giver værdifuld indsigt i medarbej-dernes trivsel, potentielle udfordringer og forbedringsmuligheder. Gennem undersøgelserne opnås også indsigt i perspektiverne fra medarbejdere, der kan være særligt sårbare eller margi-naliserede, herunder kvinder, migran-ter og personer med handicap. Denne indsigt er afgørende for at målrette initiativer, der sikrer et sikkert, sundt og inkluderende arbejdsmiljø for alle medarbejdere hos Energinet.Derudover registrerer medarbej-derne og leverandører ulykker, nærvedhændelser og usikre forhold i et fælles registreringssystem. Det bidrager til at højne det proaktive arbejdsmiljøarbejde, da vi løbende kan sætte ind over for enkeltsituationer og tendenser.Energinets virksomhedsaftale er en aftale mellem Energinets medarbejde-re, Energinet og Energinets dattersel-skaber med ansatte, og beskriver de overordnede rammer og principper for den fælles Arbejdsmiljøorganisations (AMOs) og Energinet-koncernens ar-bejdsmiljøindsats. Energinet vurderer løbende eektiviteten af sit engage-ment med arbejdsstyrken gennem virksomhedsaftalen, der præciserer governance, roller og ansvarsfordeling. Denne ramme sikrer klarhed og an-svarlighed i tilgangen til arbejdsmiljøet og muliggør regelmæssig evaluering og tilpasning af initiativer. Energinet har udelukkende lokationer i Danmark, hvilket gør globale rammeaftaler med fagforbund irrelevante.PROCESSER TIL AFHJÆLPNING AF NEGATIVE INDVIRKNINGER OG KANA-LER - S1-3 Energinets arbejdspladsvurderinger (APV'er) og to årlige trivselsunder-søgelser er to kanaler, der har flere formål. De bidrager blandt andet til identificering af risici og forbed-ringsmuligheder, herunder negative indvirkninger såsom bekymringer omkring fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Energinets medarbejdere har også mulighed for at anvende vores hæn-delsesregistreringssystem Synergi Life Connect til arbejdsmiljørelaterede hændelser. Alle hændelsesregistre-ringer sagsbehandles og mitigerende samt forebyggende tiltag iværksættes. Systemet understøtter overvågning og forbedring af vores interne processer og sikkerhedsforanstaltninger. Energinet har etableret flere specifikke kanaler for, at vores medarbejdere kan give udtryk for bekymringer eller behov direkte til virksomheden og få dem adresseret. Whistleblower-ordningen, sikrer Energinets medarbejdere (og eksterne parter) muligheden for anonym rapportering af bekymringer. Energinet opfordrer til åbenhed og gennemsigtighed. Alle medarbejderes oplevelser eller bekymringer bliver taget alvorligt og adresseret. Hvis medarbejdere har bekymringer eller mangler tillid til vores strukturer eller processer, opfordrer vi dem til at informere os. Koncernintern Revision udfører et årligt eektivitetstjek for at sikre, at kanalen fungerer eektivt. Derudover er det Energinets Revi-sion- og Risikoudvalgs rolle at sikre medarbejdere og andre med relation til Energinet har mulighed for at ytre sig om uregelmæssigheder eller overtræ-delser af regler begået af Energinets medarbejdere, ledelse, bestyrelse eller leverandører. Dette understøtter Energinets forpligtigelse til at følge EU's taksonomiens specifikke sociale minimumskrav, der er baseret på OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv.Energinet sikrer, at alle egne medar-bejdere er bekendte med Energinets hændelsesregistreringssystem Synergi Life Connect og Whistle-blower-ordningen, da disse er en del af det obligatoriske materiale, som nye medarbejdere gennemgår ved ansættelsesstart. I forbindelse med personalespørgsmål eller brud på det etiske regelsæt, kan egne medarbej-dere altid drøfte det med nærmeste leder, HR eller tillidsrepræsentanterne. Whistleblower-ordningen findes også på vores eksterne hjemmeside: www.energinet.dkTILTAG OG TILGANGE TIL HÅNDTE-RING AF RISICI OG MULIGHEDER I ARBEJDSSTYRKEN SAMT DERES EFFEKTIVITET - S1-4 Fokus på det psykiske arbejdsmiljøEnerginet har sat mål om at forbedre arbejdsmiljøet og sikkerheden løbende. Vi har derfor et stort fokus på trivsel, sikkerhed og arbejdsforhold, særligt set i lyset af en stor vækst i organi-sationen med nye kolleger i 2024. Arbejdsmiljø-organisationen udarbej-der konkrete handlingsplaner baseret på de knap 1900 besvarelser af APV-en i september 2024. På baggrund af APV-en sætter Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) nu sætter særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø, da resultaterne viste en signifikant stigning i oplevelser med psykisk arbejdsmiljø (om end stadig på et meget lavt niveau). For hele APV-en bliver data gennemgået og bearbejdet af de lokale arbejdsmil-jøgrupper, hvor medarbejdervalgte repræsentanter og ledere sikrer god behandling af de mange input.På baggrund af APV'en opfordres Energinets medarbejdere til at kontak-te deres nærmeste leder, tillidsrepræ-sentant, arbejdsmiljørepræsentant, HR eller benytte whistleblower-ordningen, hvis de oplever krænkende handlinger. INDIKATORER OG MÅL MÅL VEDRØRENDE HÅNDTERING AF VÆSENTLIGE NEGATIVE IND-VIRKNINGER, FREMME AF POSITIVE INDVIRKNINGER OG HÅNDTERING AF VÆSENTLIGE RISICI OG MULIGHEDER - S1-5Energinet arbejder målrettet på at sik-re en balanceret kønssammensætning blandt både medarbejdere og ledere. Målet er at opnå en kønsfordeling på 35 % kvinder og 65 % mænd i 2025, samt 40 % kvinder og 60 % mænd i 2030. Ydermere ønsker Energinet at fremme en inkluderende kultur og ledelsesstil kendetegnet ved nysger-righed, involvering og anerkendelse af forskelligheder.Energinet har også som mål at reduce-re arbejdsulykker og sikre et højt niveau af både fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Der lægges vægt på at skabe en sikker arbejdsplads for både interne og eks-terne medarbejdere. Energinet arbejder proaktivt med forebyggelse og hånd-tering af stress og mistrivsel gennem initiativer som "Et arbejdsliv i balance" og sundhedstjek for medarbejderne. Vi sporer Energinets resultater i for-hold til målene ved hjælp af forskellige metoder og værktøjer fx vores hændel-ses- og registreringssystem, Synergi Life Connect, som blev introduceret i 2023. Dette system hjælper med at registrere arbejdsmiljø- og hændelser og dele viden og læring på tværs af organisationen, hvilket muliggør målrettede forebyggende indsatser og løbende forbedringer indenfor arbejdsmiljøet.Derudover har Energinet fokus på kvalificering af HSE-data og timer fra vores leverandører og samarbejds-partnere til statistikker for ulykker (LTIF og TRIR), hvilket giver os en mere central og standardiseret indrapporte-ring, som er mindre personafhængig.Energinet kan identificere og lave forbedringer via blandt andet et øget fokus på kvalificering af data og timer fra leverandører og samarbejdspartne-re samt implementeringen af hændel-ses- og registreringssystem Synergi Life Connect. KARAKTERISTIKA FOR VIRKSOMHEDENS ANSATTE - S1-6 Vores øget aktivitetsniveau og vækst som følge af den grønne omstilling kan ses i stigningen på 13% i det samlede antal ansatte..Vores fokus på mangfoldighed i arbejdsstyrken, herunder særligt i forhold til køn afspejles også i fordelingen mellem kvinder og mænd, hvor stigningen i ansatte er på omtrent samme niveau; dog udgør mænd fortsat størstedelen af vores arbejdsstyrke.Medarbejderomsætningen er steget med 0,7 % point, hvilket er en meget lille stigning i forhold til året før. Derimod har vi haft flere fratrædelser end i 2023, som dog skal ses i lyset af, at har haft en større medarbejdervækst og deraf vil vi naturligt også se flere fratrædelser i absolutte tal. Vi har dog længe haft gode processer for at sikre et sikkert, sundt og inkluderende arbejdsmiljø, som løbende understøttes af arbejdet i vores arbejdsmiljøorganisationen samt regelmæssige trivselsundersøgelser og arbejdspladsvurderinger. KOLLEKTIVE FORHANDLINGER OG SOCIAL DIALOG - S1-8En kollektiv overenskomst hos Ener-ginet indebærer, at medarbejderne er sikret løn- og ansættelsesvilkår, der mindst svarer til de vilkår, som er fastsat i de mest repræsentative overenskomster inden for det pågæl-dende fagområde i Danmark. Dette betyder, at alle ansatte, inklusive dem hos vores leverandører, skal have vilkår, der ikke er mindre gunstige end dem, der er gældende i de relevante overenskomster.For en virksomhed som Energinet, der ikke har internationale ansatte eller aktiviteter, er der ikke behov for at etablere et Europæisk Samarbejds-udvalg eller lignende repræsentati-onsaftaler. Alle vores medarbejdere er ansat i Danmark og dækket af PERSONALE- 2024 2023SAMMENSÆTNING Antal medarbejdere Antal ansatte 2.525 2.229 Antal fastansatte 2.414 2.104 Antal midlertidige ansatte 111 125 Kønsfordeling Kvinder 909 804 Fastansatte 856 746 Midlertidig ansatte 53 58 Mænd 1.616 1.425 Fastansatte 1.558 1.358 Midlertidig ansatte 58 67 MedarbejderomsætningTotal medarbejder 8,6 % 7,9 % omsætning (Brutto) Fratrædelser 220 180ANVENDT RAPPORTERINGSPRAKSIS S1-6Total antal ansatte inkl. køns- og landefordelingDet totale antal ansatte inkl. køns- og landefordeling omfatter alle personer registreret i Energinets interne HR-systemer med et formelt ansættelsesforhold per 31. december 2024. Det inkluderer både faste og midlertidige ansatte, uanset om de er på fuldtid eller deltid. Energinet rapporterer i ”head count” svarende til ”antal personer”, hvilket er i tråd med vores interne rapportering. Alle er ansat i Danmark.Ansatte fordelt på kontrakttype inklusive kønsfordelingAntallet af midlertidigt ansatte omfatter dierencen mellem det totale antal ansat-te og det totale antal fastansatte. Opgørelsen af antallet af ansatte og kønsforde-lingen på hver kontrakttype er opgjort i ”head count” per 31. december 2024.Antal ansatte, der har forladt Energinet samt medarbejderomsætningen Antallet af fratrædelser omfatter personer, der har et ansættelsesophør i Ener-ginet i rapporteringsperioden. Personer, der inden for rapporteringsperioden er fratrådt og efterfølgende genansat, medtages ikke. Medarbejderomsætningen opgøres på baggrund af antallet af fratrædelser og det totale antal ansatte i Energinet per 31. december 2024.arbejdstagerrepræsentanter (indenfor EU).KOLLEKTIVE OVERENS- 2024 2023KOMSTERAnsatte på kol-lektiv overens-31,4% 31,9% komstAnsatte dækket af arbejdstager-100% 100%repræsentantANVENDT RAPPORTERINGSPRAKSIS S1-8 Ansatte omfattet af kollektiv overens-komstAlle ansatte er i Energinets interne HR-systemer registreret i medarbej-dergrupper, der svarer til deres faglige tilhørsforhold. Alle fagbevægelsens hovedorganisationsmedarbejdere, som dækker over alle medarbejdergrupper med undtagelse af akademikere og ledere, er omfattet af kollektive over-enskomster. Andelen af ansatte, der er omfattet af kollektive overenskomster, opgøres på baggrund af antallet af ansatte med tilhørsforhold til disse medarbejdergrupper samt det samlede antal ansatte. Opgørelsen er foretaget per 31. december 2024. Medarbejdere omfattet af arbejdsta-gerrepræsentanterAlle ansatte i Energinet er omfattet af en lokalaftale, hvortil der er tilknyttet en arbejdstagerrepræsentant.MANGFOLDIGHEDSINDIKATORER S1-9 OG GOV-1 Energinet ønsker specifikt og aktivt at fremme kønsdiversiteten i hele orga-nisationen – og ikke kun i de øverste ledelseslag. Dog har vi fra 2023 til 2024 haft en tilbagegang i andelen af kvinder på 6 % point på topledelsesniveau, hvor vi for bestyrelsen har opnået en ligelig fordeling af kvinder og mænd. Besty-relsens mangfoldighed er afgørende for vores forretning. Det er afgørende, at begge køn er repræsenteret for at kun-ne anskue virksomheden fra forskellige perspektiver.Kvinder er oftest det underrepræsen-terede køn i ledelsen i virksomheder i Danmark såvel som det er det i Energinet, hvilket betyder, at der fortsat er meget uudnyttet potentiale. En mere ligelig fordeling blandt køn vil forven-teligt også have en positiv afsmittende eekt på andre dimensioner af mang-foldighed. Derfor arbejder vi på en mere ligelig kønsfordeling gennem klare mål og opfølgning på kønsdiversitet gennem vores gode indsigter og data. I 2024 har vi iværksat flere initiativer for at øge repræsentationen af det underrepræsenterede køn. Det vil dog kræve en særlig vedholdenhed og målrettethed, at nå målsætningen på 40% kvinder i 2030. (jf. Mangfol-dighedsstrategien). De initiativer der især skal bidrage til kønsdiversiteten er sikring af et stærkere fokus på rekrutteringsprocessen og udnævnel-sesprocessen, men også et øget fokus når vi indstiller og udvælger medarbej-dere til vores talentprogrammer. Vi ser dog altid mangfoldighed i forhold flere faktorer og ikke kønsdiversitet alene. Vi har brug for alle dygtige og talentfulde medarbejdere uanset køn, sprog, alder mv. Derfor kan vores fokus på inklusion for alle medarbejdere have været en medvirkende faktor til, at antallet af medarbejdere over 50 år er steget fra KØNSFOR- 2023 til 2024. DELING PÅ 2024 2023TOPLEDELSES-NIVEAUMand 63% 57%Kvinde 37% 43%Antal medlemmer 8 8i topledelsen MEDARBEJ-DERFORDELING 2024 2023EFTER ALDER (ANTAL)Under 30 år 323 32830-50 år 1.458 1.233Over 50 år 744 668BESTYRELSENS KØNSDIVER- 2024 2023SITETMand 50% 50%Kvinde 50% 50%I alt 10 10ANVENDT RAPPORTERINGSPRAKSIS S1-9 OG GOV-1Kønsfordeling på topledelsesniveau (S1-9)Energinet definerer topledelsen under bestyrelsen som Energinets Koncernledelse. Koncernledelsen består af koncerndirektionen (den administrerende direktør (CEO), økonomidirektør (CFO) og driftsdirektør (COO)) samt 5 udvalgte direktører fra 2 datterselskaber og 3 koncernenheder. Kønsfordelingen i Koncernledelsen opgøres per 31. december 2024Bestyrelsens kønsdiversitet (GOV-1)Opgørelsen af bestyrelsens kønsdiver-sitet omfatter alle aktive bestyrelses-medlemmer registreret i Energinets interne HR-systemer per 31. december 2024.Medarbejderfordeling efter alder: un-der 30 år, 30-50 år, over 50 år (S1-9) Opgørelsen omfatter alle personer registreret i Energinets interne HR-sy-stemer med et formelt ansættelsesfor-hold og deres alder per 31. december 2024. Energinet rapporterer i ”head count” svarende til ”antal personer”.PASSENDE AFLØNNING - S1-10 Energinet ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, hvilket også omfatter en passende aflønning. Energinet ønsker ikke at være lønførende i respekt til vo-res samfundsopgave og ejerskab. Hos Energinet modtager ansatte passende aflønning i overensstemmelse med gældende benchmark og relevante overenskomster. SUNDHEDS- OG SIKKERHEDS- INDIKATORER - S1-14 Arbejdssikkerhed (LTIF-opgørelse), det løbende 12 måneders glidende gen-nemsnit, udgør 4,7 for 2024, og udgør således en stigning på 34% i forhold til året før. Arbejdssikkerhed er helt afgørende i Energinet. Vi gennemfører derfor sikkerhedsrunderinger løbende, som vi kan konstatere viser positiv adfærd på projekterne generelt set.Dog har vi set en stigning i det samlede antal af arbejdsulykker på 23%. Der er i 2024 registreret 73 ulykker uden fravær mod 63 ulykker sidste år, mens der i 2024 er registreret 27 ulykker med fravær mod 18 ulykker sidste år. I starten af året var vores tal præget af snuble- og faldeulykker, men hen mod slutningen af året har vi desværre også oplevet en stigning i ulykker, hvor uop-mærksomhed har været årsagen til, at ulykker er sket. Mest alvorlige ulykke var i maj måned, hvor en medarbejder blev påkørt af en gravemaskine, hvilket resulterede i en alvorlig skade på hans højre ben - ulykken havde højt poten-tiale for varige mén, men fik det ikke.Vores øgede fokus og indsats for at få en bedre registreringskultur har gjort, at vi ser flere ulykker og hændelser registreret. Vi har meget fokus på løbende træning i processer og syste-matisk undersøgelse og forebyggelse af ulykker og sundhedsskader. Des-uden har vi et strategisk initiativ om leverandørsamarbejde, hvor vi bl.a. har fokus på forbedring af leverandørers arbejdsmiljøpræstationer.(På grund af implementering af nyt registreringssystem, Synergi Life, i marts 2023 og deraf opdatering af vores data og registreringspraksis, da har vi været nødsaget til at lave en korrektion i forhold til antal rapporte-rede antal arbejdsulykker med fravær ARBEJDSMILJØ 2024 2023 ÆNDRINGAndel af arbejdsstyrken omfattet af sundheds- og 100% 100% 0%psikkerhedssystemAntal arbejdsulykker 100 81 23%Antal dødsfald 0 0 0%Total LTIF 4,7 3,5 34%ANVENDT RAPPORTERINGSPRAKSIS S1-14Andel af personer i egen arbejdsstyrke, der er omfattet af et sundheds- og sikkerhedsledelsessystemAlle personer i Energinets egen arbejdsstyrke er omfattet af vores sundheds- og sikkerhedsledelsessystem, hvormed nøgletallet opgøres til 100%.Arbejdsulykker og LTIFArbejdsulykker opgøres ved at inkludere alle registrerede arbejdsulykker, både med og uden fravær, hvor Total LTIF (Lost Time Injury Frequency) kun opgøres med fravær. Tal for LTIF indsamles og klassificeres månedligt som et 12 måneders løbende gennemsnit pr. million arbejdstimer. Dataene for arbejdsulykker og arbejdstimer indsamles fra både egne registreringer samt fra leverandører. Klassifice-ringen af ulykker kan være subjektiv, og forskellige vurderin-ger kan påvirke klassificeringen af skader. For fravær, der indgår i nøgletallene, forstås ulykker, hvor den tilskadekomne ikke kan genoptage arbejdet dagen efter ulykken, samt ulykker, hvor skadelidte er ude af stand til at udføre sine normale arbejdsopgaver én eller flere dage ud over dagen. I forbindelse med opgørelsen af nøgletallet defineres egen arbejdsstyrke til at omfatte alle ansatte samt ikkeansatte, der opererer under vores kontrol og styring. Vi medtager både leverandører og underleverandører, der arbejder på vegne af Energinet.i årsrapporten for 2023. Det betyder, at tallet for 2023 er korrigeret fra 21 til 18). INDIKATORER FOR VEDERLAG (LØNFORSKEL OG SAMLET AFLØNNING) - S1-16Den kønsbestemte lønforskel viser forskellen i den gennemsnitlig brutto-løn mellem kvinder og mænd, udtrykt i procent af mænds gennemsnitlige bruttoløn. Dette tal ser kun på køn og er ikke korrigeret for forskelle i jobniveau, erfaring og andre faktorer, som kan påvirke lønnen. I 2024 er den kønsbestemte lønforskel steget med 0,1 procentpoint til 9,9 %, og er således stort set uændret. Lønforskellen mellem kvinder og mænd påvirkes i høj grad af den overordnede køns-sammensætning i Energinet og en underrepræsentation af kvinder på de højere jobniveauer. Energinet arbejder målrettet på at sikre en balanceret kønssammensætning på tværs af jobniveauerne i organisationen.Den samlede årlige vederlagsratio viser forholdet mellem den højestløn-nede i Energinet og medianlønnen for øvrige medarbejdere. Den samlede årlige vederlagsratio i 2024 er 6,7 og ligger på niveau med 6,4 i 2023. LØNFORSKEL 2024 2023 ÆNDRINGKønsbestemt lønforskel 9,9% 9,8% 0,1%pSamlet årlig vederlagsratio 6,7 6,4 4,7%ANVENDT RAPPORTERINGSPRAKSIS S1-16Oplysningerne brugt i opgørelserne er registreret i Ener-ginets interne HR- og lønsystemer. Alle ansatte modtager basisløn samt personalegoderne fri telefon og sundheds-forsikring, og er omfattet af ATP-bidrag. Funktionstillæg, ferietillæg, bonus, fritvalg og pensionsstørrelse afhænger af medarbejdergruppe og stillingsniveau. Kønsbestemte lønforskel Nøgletallet omfatter alle ansatte i Energinet og opgøres per 31. december 2024. Opgørelsen foretages ved at sammen-ligne de gennemsnitlige brutto-timelønsniveauer mellem kvindelige og mandlige ansatte. Forskellen udtrykkes i procent af det gennemsnitlige bruttotimelønsniveau for mandlige ansatte. Bruttoløn defineres som summen af basisløn, funktionstillæg (herunder manuelle-, gruppeleder- og funkti-onstillæg), ferietillæg, bonus, fritvalg, pension inkl. ATP-bidrag samt værdien af personalegoderne fri telefon, firma-bil og sundhedsforsikring. De ansattes samlede bruttoløn beregnes som et månedligt beløb, der deles med 160 timer for at opnå bruttotimelønnen.Samlede årlige vederlagsratio Nøgletallet omfatter alle ansatte i Energinet. Opgørelsen er per 31. december 2024 og angiver forholdet mellem den årlige samlet aflønning af den højest lønnede person og medianen for ansattes årlige samlede aflønning (eksklusiv den højest lønnede person). I opgørelsen medtages basisløn, funkti-onstillæg (herunder manuelle-, grup-peleder- og funktionstillæg), ferietillæg, bonus, fritvalg, pension inkl. ATP-bidrag samt værdien af personalegoderne fri telefon, firmabil og sundhedsforsikring.HÆNDELSER, KLAGER OG ALVORLIGE INDVIRKNINGER PÅ MENNESKERET-TIGHEDERNE − S1-17Hos Energinet arbejder vi aktivt med at sikre et arbejdsmiljø uden diskriminering. Vi tilbyder flere muligheder for indberet-ning af en klage, hvor medarbejdere kan indberette klager og sager vedrørende diskriminering. Selvom vi i dag ikke fører et formelt register for arbejdsrelaterede tilfælde af forskelsbehandling, da har vi en proces, hvor medarbejdere kan kontakte vores ledere, tillidsrepræsentanter og HR. Samtidig kan Energinets Whistleblow-er-ordning anvendes. Uanset hvordan indberetningen er sket, da sikres det, at alle bekymringer bliver taget alvorligt og behandlet fortroligt. Enhver sag behandles ud fra en konkret og individu-el vurdering på baggrund af de konkrete omstændigheder. Vi imødekommer alle sager med fokus på retfærdighed, respekt og det dobbelte retsgrundlag. Det betyder, at vi iagttager alle de forvaltningsretlige principper, herunder proportionalitetsprincippet og det forvaltningsretlige skøn. Vores faktiske opgørelse af diskriminationssager sker i dag på baggrund af resultater fra vores arbejdspladsvurdering (APV), hvad angår de spørgsmål som relaterer sig til krænkende adfærd. I 2025 vil vi arbejde mod at etablere en registrerringsprak-sis, der kan bidrage til etablering af et retvisende register over diskrimination og krænkelser. I 2024 har vores APV (arbejdspladsvur-dering) vist, at der har været en betydelig stigning fra 1% til 3% siden APV'en i 2022 inden for spørgsmål om mobning og krænkende handlinger. Det viser, at vi har forbedringspotentialer på dette område. Der har i alt været 58 tilfælde af krænkende handlinger de seneste 12 måneder. 63 af de i alt 1889 (ud af 2409 adspurgte medarbejdere i APV) har været vidne til krænkende handlinger de seneste 12 måneder. Arbejdsmil-jøorganisationen har særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og der er udarbejdet konkrete handlingsplaner, herunder proaktive tiltag for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Stigningen er dog også et udtryk for, at vi i Energinet har fået en bedre registreringskultur.Vi har taget aktivt hånd om de situati-oner, som vi er blevet gjort opmærk-somme på. Det er noget, vi tager meget alvorligt, da vi i Energinet ikke accepterer krænkende handlinger eller hård tone over for hinanden. Det fremgår også tydeligt af vores adfærdsprincipper. Vi har en proces i Energinet for håndtering af krænkende handlinger, men den virker kun, hvis man melder det ind det rigtige sted. APV'en viser en tværgåen-de tendens, er anonym og gennemføres hvert 2. år, hvorfor vi kommunikerer aktivt omkring vigtigheden af indrap-portering gennem de rette kanaler.Desuden har vi fokus på at beskytte og opretholde medarbejderes rettigheder. Danmark er kendt for sit velfungerende arbejdsmarked, der værner om arbejds-tagernes rettigheder og beskytter mod menneskerettighedskrænkelser. Det skyldes bl.a. den danske model, som er kendetegnet ved at Folketinget ikke blander sig i vilkårene på arbejdsmar-kedet, men blot lovgiver om rammerne, hvorefter arbejdsmarkedets parter forhandler vilkårene. Det betyder, at fagforeningerne på den ene side og arbejdsgiverforeningerne på den anden side aftaler vilkårene. Dette system beskytter Energinets arbejdstager-rettigheder, sikrer fair løn og sikrer gode arbejdsforhold. Vi er derfor glade for at konstatere, at vi ikke har nogen registrerede hændelser eller bødebeløb vedrørende både almindelige og alvor-lige brud på menneskerettighederne. For nærværende er Energinets formelle processer ikke designet til at opfange datapunkter påkrævet af ESRS S1-17.DISKRIMINATION OG 2024KRÆNKELSER Antal hændelser 121ANVENDT RAPPORTERINGSPRAKSIS S1-17Diskrimination og krænkelserAntallet inkluderer substantierede hændelser indenfor Energinets egen arbejdsstyrke relateret til diskriminati-on, mobning, sex chikane og andre typer af chikane, som kan forekomme på arbejdspladsen. Hændelser rapporteres til HR afdelingen via ledere, fagforening, medarbejderrepræsentanter eller via en Whistleblower hotline. For nærværende er koncernens formelle processer ikke designet til at opfange datapunkter påkrævet af ESRS S1-17. Opgørelsen omfatter resultater fra spørgsmål i Energinets arbejdspladsvurdering (APV) vedrørende krænkende adfærd, og indeholder således antallet af personer, der i APV’en har angivet, at de har oplevet eller været vidne til en diskriminerende eller krænkende handling. Diskrimination defineres som negativ behandling på grund af faktorer som race, hudfarve, køn, sprog, religion, social eller etnisk baggrund, politisk eller anden overbevisning, alder, herkomst, handicap, nationalitet, formueforhold, seksuel orientering, eller anden status. Dette omfatter både egne oplevelser og oplevelser af, at andre er blevet diskri-mineret. Krænkende handlinger dækker tilfælde, hvor en eller flere personer gentagne gange eller groft udsætter andre for mobning, seksuel chikane eller anden nedværdigende adfærd på arbejdspladsen, inklusive fysisk og psy-kisk vold. Det inkluderer både aktive og passive handlinger, og personer kan føle sig krænket på andres vegne. Det er ikke sikkert, at alle oplevelser af diskrimina-tion og krænkelser bliver rapporteret. APV gennemføres pt hvert 2. år, og er den eneste kanal vi pt registrerer disse hændelser i, hvorfor det ikke er muligt at opgøre tal for året før. Oplevelsen af diskrimination og krænkelse kan være subjektiv, hvilket betyder, at det ikke er sikkert, at en ”oplevelse af diskrimination eller krænkelse” opfylder Energinets definition i vores Compliance krav. Der er potentielt en risiko for, at rapportering bliver rapporteret af både den, der op-lever det ”på egen krop”, og den, der har overværet eller på anden måde været vidne til diskrimination eller krænkelse. ARBEJDSTAGERE I VÆRDIKÆDEN Som virksomhed er Energi-net ansvarlig for hele vores værdikæde, og vi vil fore-bygge og minimere risici og indvirkninger i forhold til arbejdstager- og men-neskerettigheder. Det er vigtigt for Energinet at være tydelig omkring vores for-ventninger til os selv, vores leverandører og samar-bejdspartnere. Disse forventninger beskrives fx i vores Code of Conduct for leverandø-rer, arbejdsklausuler og due diligence proces for menneskerettigheder. Dette afsnit beskriver Energinets tilgang til at identificere og håndtere væsentlige indvirkninger på arbejds-tagere i værdikæden, herunder både positive og negative indvirkninger. Der er fokus er på at redegøre for tiltag, risici og muligheder relateret til fx arbejdsvilkår, ligebehandling og andre arbejdsrelaterede rettigheder. STRATEGI VÆSENTLIGE INDVIRKNINGER, RISICI OG MULIGHEDER OG DERES SAMSPIL MED STRATEGI OG FORRETNINGSMO-DEL - ESRS 2 S2 SBM-3På grund af det høje tempo i den grøn-ne omstilling og stigende aktiviteter i Energinet, er der en øget risiko for, at interesser, synspunkter og rettigheder hos arbejdstagerne i vores værdikæde kan blive påvirket. Se side 78 for kort beskrivelse af de mest væsentlige indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med arbejdstagere i værdikæden, hvor de stammer fra og sammenhængen med Energinets strategi og forretningsmodel.Energinet lægger stor vægt på arbejds-miljøet som en integreret del af vores strategi. Det er vores grundlæggende holdning, at alle medarbejdere og arbejdstagere på byggepladserne skal trives i et sikkert og godt arbejdsmiljø, både fysisk og psykisk. Alle aktiviteter skal tilrettelægges og udføres, så helbredsmæssige risici minimeres for både medarbejdere og samarbejds-partnere. Energinet udviser ansvarlig-hed over for samfundet og overholder den gældende lovgivning.I vores rapportering for 2024 er der fokus på leverandørernes og entrepre-nørernes arbejdstagere på Energinets projekter og byggepladser. Energinet har mange projekter og byggepladser rundt omkring i Danmark, hvor vi har mulighed for at sikre et godt arbejds-miljø og beskytte arbejdstageres rettigheder.Arbejdstagere længere ude i værdi-kæden er omfattet af Energinets Code of Conduct for Samarbejdspartnere, hvor vi stiller krav til, at leverandører og samarbejdspartnere udfører deres egen due diligence for menneske-rettigheder. Grundet det pressede marked og den store efterspørgsel på komponenter til den grønne omstilling, arbejder vi med leverandører fra Asien og Kina, hvor risikoen for børnearbejde er højere. Dette indgår i vores risiko-vurdering og er en del af vores due diligence-proces.Energinet er bevidst om behovet for at tiltrække udenlandske arbejdere, som ikke har de samme rettigheder som danske arbejdstagere, for at kunne udbygge energinettet til den grønne omstilling. Dette medfører en risiko for social dumping.Som statsejet bygherre har Energinet et samfundsansvar, som vi tager alvorligt. Derfor bruger vi arbejdsklau-suler i alle vores bygge- og anlægskon-trakter for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår i overensstemmelse med ILO-konvention nr. 94. Vores arbejds-miljøorganisation arbejder dagligt på at sikre et trygt og godt arbejdsmiljø for medarbejderne på byggepladserne, både fysisk og psykisk.Indkøbsafdelingen i Energinet vurderer risikoen for arbejdstagere i værdikæden gennem en risikobaseret tilgang. Vi foretager risikovurderinger for at identificere potentielle negative indvirkninger på menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, samt hvilke tiltag der er nødvendige for at håndtere disse risici før, under og efter anskaf-felsen. Hvis en leverandør vurderes til at kunne påvirke arbejdstagernes rettigheder negativt, vil Energinet gennem en dialogbaseret tilgang sikre, at leverandøren indarbejder yderligere foranstaltninger for at mitigere denne risiko. Vi udarbejder handleplaner i samarbejde med leverandøren for at sikre compliance og ansvarlig virksom-hedspraksis i hele leverandørkæden.HÅNDTERINGER AF INDVIRKNINGER, RISICI OG MULIGHEDER POLITIKKER VEDRØRENDE ARBEJDS-TAGERE I VÆRDIKÆDEN - S2-1 Den overordnede politik for håndtering af væsentlige påvirkninger på arbejds-tagere i værdikæden er Energinets Bæredygtighedspolitik. Denne politik omfatter forskellige aspekter af bæredygtighed og beskriver, hvordan Energinet støtter og respekterer internationale menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder i værdikæden. Politikken beskrives yderligere på side 87. Under afsnittet Politikker vedrøren-de egne medarbejdere er de strategi-ske udviklingsområder også uddybet, som også beskriver Energinets politik for arbejdstagere i værdikæden. Derudover er værdikædeansvar et strategisk udviklingsområde i vores politik, og her beskrives det, at: • Vi arbejder aktivt på at sikre en ansvarlig og bæredygtig værdikæde, som efterlever miljømæssige, etiske, økonomiske og sociale standarder • Vi arbejder med en risikobaseret til-gang til værdikædeansvar, og agerer på baggrund af risikovurderinger i forhold til vores leverandører, samarbejds- og forretningspartnere i hele værdikædenDesuden har Energinet implementeret et adfærdskodeks, Code of Conduct for Samarbejdspartnere, samt en arbejdsmiljøpolitik, der har til formål at minimere helbredsrisici for medarbej-dere og leverandører. Disse politikker gælder for forskellige arbejdstagere i værdikæden og beskytter deres rettigheder, herunder arbejdsforhold og behandling, uanset deres placering i værdikæden.Både Bæredygtighedspolitikken og Code of Conduct for Samarbejdspart-nere sikrer, at Energinet overholder FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, ILO’s Fundamentale Principper og Rettigheder på Arbejdspladsen samt OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. For at sikre compliance og muliggøre afhjælpning af menneskerettig-hedsovertrædelser i værdikæden har Energinet implementeret en due diligence-proces for menne-skerettigheder, som er beskrevet i bæredygtighedspolitikken og Code of Conduct for Samarbejdspartnere. Energinet forventer at leverandører og samarbejdspartnere løbende udfører due diligence i deres egne forretnings-processer. Denne indsats skal skabe en dominoeekt, der sikrer ansvarlig virksomhedspraksis på alle niveauer i leverandørkæden. Bæredygtighedspolitikken og Code of Conduct for Samarbejdspartnere gør det klart, at menneskehandel samt tvangs- og børnearbejde er uacceptabelt. Begge er tilgængelige på Energinets hjemmeside og Code of Conduct for Samarbejdspartnere er en del af alle kontrakter. I 2024 er der ikke blevet rapporteret brud på menneske-rettigheder i Energinets værdikæde. PROCESSER FOR DIALOG MED ARBEJDSTAGERE I VÆRDIKÆDEN OM INDVIRKNINGER - S2-2Energinet har etableret generelle processer for dialog med arbejdsta-gere i værdikæden, som er forankret i vores Code of Conduct for samar-bejdspartnere og arbejdsmiljøpolitik. For at sikre en eektiv overholdelse af arbejdsmiljøkrav og dialog med arbejdstagere i værdikæden, der er involveret i Energinets projekter, sørger arbejdsmiljøorganisationen og -koordinatorerne for regelmæssig kontakt med leverandører og entrepre-nører. Dette engagement understøttes af en række aktiviteter, der fremmer dialog og samarbejde:AKTIVITETBESKRIVELSEEnerginet afholder møder med ledelses- og medarbej-derrepræsentanter for at sikre tidlig involvering og dialog Opstartsmøderom arbejdsmiljøet. Efterfølgende afholdes sikkerhedsmø-der hver 14. dag.8Ugentlige sikkerhedsrunderinger på byggepladsen sikrer løbende kontakt og opdateringer mellem Energinet og Sikkerhedsrunderingerleverandørernes og entreprenørernes arbejdstagere på byggepladserne.Ved arbejdsulykker udfører Energinet undersøgelser med Hændelsesundersøgelserdialog og interviews for at forstå hændelsen og forbedre sikkerheden.Alle leverandørmedarbejdere modtager e-learning om E-learningarbejdsmiljø og sikkerhed inden arbejdets start, hvilket sikrer nødvendig viden om sikkerhedsstandarderne.Seniorledelsen udfører safety walks, hvor de i positiv dia-Ledelsens sikkerhedsrunderinglog med arbejderne diskuterer arbejdsmiljø og sikkerhed, hvilket fremmer åben kommunikation og engagement.Efter større projekter afholdes sessions for at opsamle Erfaringsopsamlingerfaringer, så arbejdstagernes feedback bruges til at forbedre fremtidige projekter.Energinet afholder mindst to årlige møder med væ-sentlige samarbejdspartnere og introducerer specifikke LeverandørmøderHSE-møder fra efteråret 2024 for at fokusere på samar-bejde, information og dialog om sikkerhed og arbejdsmil-jø.Disse aktiviteter viser Energinets stær-ke engagement i at samarbejde med og inddrage arbejdstagerne i værdikæden og deres repræsentanter. Koncern HSE i Energinet har det overordnede ansvar for at sikre, at Energinets HSE-enga-gement på byggepladsen og øvrige lokationer opretholdes. Energinet anerkender medarbejdernes ret til at organisere sig og indgå i kollek-tive overenskomster og har tilsluttet sig de ti principper i FN's Global Compact. For at sikre et godt arbejdsmiljø for arbejdstagerne på byggepladsen og forhindre mobning og chikane, har Energinet opsat plakater med QR-koder til anonym registrering af arbejdsmil-jøhændelser og Energinets whistleblow-er-ordning er også tilgængelig. I forbindelse med udbud og indkøb anvender Energinet en dialogbaseret tilgang til virksomhedens leverandører. En gensidig dialog er et vigtigt element i leverandørstyringen, og Energinet mener det øger muligheden for at forebygge og imødekomme negative indvirkninger. Aktiv interesse i leveran-dørernes forhold og udfordringer øger dermed Energinets mulighed for at øge sin indflydelse. Energinet foretager en risikovurdering for at identificere blandt andet negative indvirkninger på menneske- og arbejdstagerrettigheder og hvilken indsats, der er nødvendig for at håndtere de potentielle risici før, under og efter anskaelsen. For at sikre en systematisk og gennemsigtig opfølgning, anvendes Energinets selvevalueringsskema til opfølgning af leverandøren i kontrakt-fasen. Energinet foretager kontroller af de enkelte leverandører, og følger op på kravene om respekt for menneske-rettigheder, arbejdstagerrettigheder og antikorruption ved nødvendig omhu, og sikrer, at dokumentation er tilvejebragt. Hvis det vurderes efter en risikovur-dering, at en leverandør potentielt kan påvirke dens arbejdstagers menne-ske- og arbejdstagerrettigheder vil Energinet via en dialogbaseret tilgang gennemføre en ekstraordinær indsats, hvor leverandøren skal udvise, og indarbejde yderligere foranstaltninger, for at mitigere den risiko. Energinet vil i det tilfælde udarbejde handleplaner i samarbejde med leverandøren.PROCESSER TIL AFHJÆLPNING AF NEGATIVE INDVIRKNINGER OG KANA-LER, HVORIGENNEM ARBEJDSTAGEREI VÆRDIKÆDEN KAN GIVE UDTRYK FOR BETÆNKELIGHEDER - S2-3 Energinet har implementeret due diligence-proces for menneskerettig-heder for at beskytte arbejdstagere i værdikæden, som inkluderer flere vig-tige elementer i forhold til afhjælpning af negative indvirkninger og kanaler. Processen er opbygget omkring følgende nøgleelementer: 1. Forpligtelse og Forankring Grundlaget for indsatsen udgøres af nøglepolitikker som bæredygtig-hedspolitik, risikopolitik, etisk ad-færdskodeks og koncernretningslinjer for indkøb. Disse sikrer en stærk organisatorisk forankring og forpligtel-se til ansvarlig virksomheds praksis. Energinets krav og forventninger til vores leverandører er viderefor-midlet via vores Code of Conduct for samarbejdspartnere. 2. Risikovurdering Med en risikobaseret tilgang identi-ficerer Energinet potentielle risici i vores virksomhedspraksis og anvenderresultaterne til at prioritere og hånd-tere de mest kritiske risici inden for menneskerettigheder, arbejdstager-rettigheder, antikorruption eller miljøet mest eektivt. 3. Håndtering af Negative Indvirkninger For at håndtere risici har Energinet etableret følgende procedurer: • Integration af Code of Conduct og arbejdsklausuler i anskaelser, og kontraktklausuler i alle EU-udbud. • Social bæredygtighed kan indgå som underkriterie i udvalgte udbud. • Selvevaluering kan sendes/gennem-føres til vindende tilbudsgiver efter kontraktindgåelse. • Compliance-vurderinger baseret på selvevalueringer som suppleres med aktiv dialog for at sikre overholdelse og løbende forbedringer. Disse procedurer bidrager til at mini-mere risici og fremme ansvarlighed i værdikæden. 4. Løbende Opfølgning Eektiviteten af Energinets indsats sikres gennem kontinuerlig overvåg-ning gennem regelmæssig dialog med vores leverandører, samt opfølgning på mitigerende forbedring ud fra compliancevurderinger. Der udføres også løbende kontroller med Energi-nets arbejdsklausuler i forhold til en risikobaseret tilgang. 5. Kommunikation Som en del af vores due diligence-pro-ces er en åben og gennemsigtig kom-munikation med vores leverandører afgørende. Energinet værdsætter tæt samarbejde og gennemsigtig kommu-nikation gennem møder, besøg og/eller audits. Kommunikation, samarbejde og engagement er afgørende elementer i hele processen. 6. Klagemekanismer og Oprejsning Energinet sikrer håndtering af bekym-ringer og rettigheder igennem tæt samarbejde og løbende dialog med vores leverandører. Yderligere som en del af vores engagement i ansvarlig forretningspraksis har Energinet en whistleblower-ordning. Denne fortro-lige og sikre kanal gør det muligt at rapportere uetisk eller ulovlig adfærd uden frygt for repressalier, hvilket hjælper os med at rette op på even-tuelle problemer og fremme løbende forbedringer. Energinet arbejder løben-de på at sikre, at whistleblower-ord-ningen fungerer eektivt og følger UN guiding principles for eektivitetstjek af klagemekanismer. Derudover har Energinets kontrolteam af arbejdsklau-suler en hotline, som arbejdstagere i værdikæden kan benytte.Denne due diligence-proces for menneskerettigheder sikrer ikke kun identificering, forebyggelse og afhjælp-ning af risici, men understøtter også en løbende forbedring af indsatsen for at beskytte arbejdstagere og fremme ansvarlig praksis i hele værdikæden. IVÆRKSÆTTELSE AF TILTAG VEDRØ-RENDE VÆSENTLIGE INDVIRKNINGER PÅ ARBEJDSTAGERE I VÆRDIKÆDEN OG TIL-GANGE TIL AT HÅNDTERE - S2-4 Energinet er ansvarlig for hele værdi-kæden og arbejder aktivt på at fore-bygge og minimere risici samt negative indvirkninger i forhold til arbejdsta-ger- og menneskerettigheder. Det er vigtigt for Energinet at tydeliggøre vores forventninger til både interne og eksterne parter. Energinet overvåger og evaluerer løbende eektiviteten af vores afhjælpende tiltag gennem feedback fra både byggepladser og leverandører. Evalueringerne danner grundlag for tilpasninger og forbedrin-ger af vores processer, hvilket sikrer optimal beskyttelse af arbejdstagere og fremmer gode arbejdsforhold i hele værdikæden.Vores due diligence-proces, som er beskrevet under Oplysningskrav S2-3, omfatter tiltag for at forebygge, afbøde og afhjælpe væsentlige negative indvirkninger. Eksempler på sådanne tiltag inkluderer vores Code of Conduct for samarbejdspartnere samt vores omfattende arbejdsmiljø- og sikker-hedstiltag. Arbejdsklausulerne i alle kontrakter, med undtagelse af rene varekøb, er en væsentlig del af disse forebyggende tiltag.Arbejdsklausulen er implementeret som en fast bestanddel af Energinets due diligence-proces og har siden begyndelsen af 2024 været en stan-dardbetingelse i alle nye kontrakter, undtagen rene varekontrakter. Dette skal sikre, at vores leverandører og deres underleverandører overholder ordentlige løn- og arbejdsvilkår i tråd med ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i oentlige kon-trakter. For Energinet handler vores brug af arbejdsklausuler om at vise samfundsansvar og ordentlighed, samt sikre at Energinets aktiviteter (inkl. vores leverandørers) behandler mennesker ordentligt og at forhindre social dumping på vores projekter og byggepladser. Energinets kontrolteam er dedikeret til at forhindre social dumping på vores byggepladser gennem imple-menteringen af arbejdsklausulen. Teamet deltager i opstartsmøder med leverandørerne for at informere om klausulens indhold og kontrolpro-cessen. Desuden er teamet i løbende dialog med brancheorganisationer og faglige organisationer på både arbejds-tager- og arbejdsgiversiden. Derudover samarbejder de med Arbejdstilsynet, SKAT og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Teamet anvender arbejdsklausulen som grundlag for at udføre kontroller og sikre acceptable løn- og arbejds-vilkår. Eektiviteten af klausulen evalueres løbende ved hjælp af data fra kontroller og opfølgninger, hvilket muliggør identificering og forbedring af problemområder samt justering af compliancekrav og tiltag efter behov. Interne dialoger bidrager til kontinuer-lig opfølgning og forbedring.INDIKATORER OG MÅL MÅL VEDRØRENDE HÅNDTERING AF VÆSENTLIGE NEGATIVE IND-VIRKNINGER, FREMME AF POSITIVE INDVIRKNINGER OG HÅNDTERING AF VÆSENTLIGE RISICI OG MULIGHEDER - S2-5Energinet overvåger eektiviteten af vores tiltag ved at anvende risikovur-deringer som grundlag for indsatsen. Vi stræber efter at identificere risici i forbindelse med vores aktiviteter og projekter og iværksætter afbødende tiltag baseret på den samlede risi-kovurdering. Energinet har fastsat specifikke, tidsbestemte mål for vores arbejdsmiljøstrategi, herunder et øget fokus på sundhed og sikkerhed i pro-jekter gennem separate sikkerheds-re-view på alle Business Cases. KPI'er som LTIF, ulykker med fravær, ulykker uden fravær, nærvedhændelser, usikre forhold og sikkerhedsrunderinger anvendes til at måle eektiviteten af sikkerheds- og arbejdsmiljøet på projekterne og byggepladserne samt til at mitigere negative påvirkninger på leverandørernes og entreprenørernes arbejdstagere.For at fremme positive indvirkninger for leverandørernes og entrepre-nørernes arbejdstagere på vores projekter og byggepladser, arbejder Energinet struktureret og målrettet med leverandørerne for at sikre, at de lever op til kravene for sundhed og sikkerhed. Dette bidrager til at skabe et godt arbejdsmiljø for både vores egne medarbejdere og leverandørernes og entreprenørernes arbejdstagere på byggepladserne.BERØRTE SAMFUND Energinet har en betydelig indflydelse på de samfund, vi opererer i. For at sikre en ansvarlig og bæredygtig forretnings-praksis er det afgørende at forstå de væ-sentlige positive og negati-ve indvirkninger, herunder vores håndtering af risici og muligheder. Dette afsnit belyser Energinets indsats for at minimere potentielle negative eekter, styrke dialogen med lokalsamfund og udnytte muligheder for at skabe værdi lokalt.STRATEGI VÆSENTLIGE INDVIRKNINGER, RISICI OG MULIGHEDER OG DERES SAMSPIL MED STRATEGI OG FORRETNINGSMO-DEL - I FORBINDELSE MED - ESRS 2 S3 SBM-3 Energinet har identificeret forskellige aktører i forbindelse med berørte samfund, herunder lodsejere, naboer, kommuner og interesseorganisati-oner, som er direkte berørt af vores projekter. Naboer og lokalsamfund i nærheden af vores projekter kan blive påvirket af vores projekter gennem støj, trafikale gener, visuel påvirkning m.m. Kommuner og interesseorga-nisationer repræsenterer borgerne og deres interesse. Det er denne type berørte samfund, som er inkluderet i Energinets 2024 rapportering. Berørte samfund længere ude i værdikæden er omfattet af vores Code of Conduct. I Danmark har vi ikke noget oprindeligt folk, som der skal tages hensyn til. Se yderligere side 78 for kort beskrivelse af de mest væsentlige indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse med Berørte samfund, hvor de stammer fra og sammenhængen med Energinets strategi og forretningsmodel.Energinets strategi for den grønne omstilling indebærer en omfattende udvikling af infrastrukturen for at opnå et 100% grønt energisystem i Danmark inden 2030. Dette højhastighedsprojekt involverer flere anlægsprojekter, som kan påvirke de nærliggende borgere. Derfor er det afgørende at integrere borgernes interesser og perspektiver gennem omfattende borgermøder og høringer.Energinet har en struktureret tilgang til at identificere og håndtere væsentlige indvirkninger, risici og muligheder relateret til disse berørte samfund og anvender en interessentanalyse og en kommunikationsplan for at forstå, hvem der bliver påvirket af et projekt, og hvordan vi bedst kommunikerer med dem. Hvis en borger bliver direkte berørt af et af Energinets projekter, vil Energinet altid kontakte vedkommende personligt og aftale det videre forløb. Derudover inviterer Energinet i mange tilfælde til åbne borgermøder eller ”åbent hus”-arrangementer i lokalom-rådet for at fortælle om Energinets projekter. Hvis Miljøstyrelsen skal lave miljøvurdering af et anlægsprojekt, vil der være to ocielle høringer, hvor borgere kan blive hørt og komme med input. I forbindelse med høringerne inviterer Energinet til borgermøder. Energinet er forpligtet til at inddrage lokalsamfundenes feedback og per-spektiver i alle projektfaser i henhold til Miljøvurderingsloven. Aktiviteter som borgermøder og høringer har en positiv hensigt som er at forstå virknin-gerne af vores aktiviteter. Borgernes feedback er afgørende for Energinets beslutninger, da vi tilpasser vores strategier for at minimere negative og maksimere positive eekter. Vores tilgang sikrer, at vi håndterer bekym-ringer og behov fra berørte borgere gennem direkte engagement. HÅNDTERING AF INDVIRKNINGER, RISICI OG MULIGHEDER POLITIKKER VEDRØRENDE BERØRTE SAMFUND - S3-1 Berørte samfund for Energinet er fx naboer, lodsejere, kommuner til vores byggepladser og projekter. Den overordnede vedtagne politik for at håndtere væsentlige indvirkninger for berørte samfund er Energinets Bæredygtighedspolitik, og den dækker forskellige aspekter af bæredygtighed, og beskriver blandt andet hvordan Energinet støtter og respekterer internationale menneskerettigheder og går i dialog med berørte samfund. Bæredygtighedspolitikken beskrives yderligere på side 87. Berørte samfund er et strategisk udviklingsområde i politikken og beskriver, at: • Vi vil bidrage til at minimere negative indvirkninger og gøre en positiv forskel for mennesker, berørte samfund og lokalområder. • Vi vil møde dem, som er berørt af Energinets aktiviteter, med respekt, dialog og samarbejde. • Vi vil arbejde aktivt for at sikre sameksistens, interesser og beskytterettigheder for berørte samfund i hele Energinets værdikæde. Derudover har Energinet en interes-sentpolitik, som også er relateret til samarbejdet med interessenter, som bl.a. er berørte samfund. Energinet har fulgt samme struktureret proces for at identificere væsentlige påvirk-ninger, risici og muligheder relateret til oplysningskravet, som på andre bæredygtighedsemner, som kan læses på side 78. Energinet tror på, at dialog fremmer gensidig forståelse og samarbejde om gode løsninger. Derfor søger vi aktivt og tidligt dialogen med vores omver-den – også når det er svært. Vi møder vores interessenter med respekt, ydmyghed og empati for deres hensyn og interesser, og vi tager altid bekym-ringer seriøst og gør os umage for at adressere dem. Gennem Energinets Human Rights Due Diligence-proces er det muligt at identificere og afhjælpe eventuelle negative indvirkninger på menneskerettighederne, som kan opstå i forbindelse med vores aktivite-ter, fx nær byggepladser. Vi er særligt opmærksomme på at respektere rettighederne for lokalsam-fund, som kan blive påvirket af vores aktiviteter. Der findes ingen oprindelige folk i Danmark. I forhold til berørte samfund støtter Energinet også op om at respektere de internationalt anerkendte menneskerettigheder som formuleret i FN’s Menneskeret-tighedserklæring, FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder, og FN's konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Vi følger også den internationale arbejds-organisations (ILO) kernekonventioner, erklæringen om de grundlæggende principper og rettigheder på arbejds-pladsen og FN’s vejledende principper for Menneskerettigheder og Erhverv (UNGP). Vores ansvar inden for menne-ske- og arbejdstagerrettigheder, klima, miljø og anti-korruption er baseret på OECD’s retningslinjer for multinatio-nale selskaber samt Energinets egne retningslinjer. Disse retningslinjer indenfor menneskerettigheder gælder også berørte samfund i Danmark. Processer for dialog med berørte samfund om indvirkninger - S3-2Transparents er en kerneværdi for Energinet, og vi kommunikerer åbent og tydeligt om vores aktiviteter. Vores mål er at formidle korrekt og forståeligt information. Energinet har et særligt ansvar for at træe beslut-ninger, der er til gavn for samfundet som helhed. Vi arbejder for at finde løsninger, der afvejer hensyn til grøn omstilling, forsyningssikkerhed, økonomi, natur og borgere.Energinet har generelle processer for dialog med berørte samfund, og de stammer primært fra krav i miljøvur-deringsloven. Vi arbejder aktivt på at inddrage feedback og perspektiver fra lokalsamfundene i alle faser af vores projekter. Energinet gennemfører borgermøder og høringer for at forstå de faktiske og potentielle indvirkninger af vores aktiviteter, og borgernes feed-back er afgørende for at forme vores beslutninger. Feedback og perspektiver fra borgere og lokalsamfund er med til at tilpasse vores strategier og tiltag for at minimere negative virkninger og maksimere positive eekter. Vores til-gang sikrer, at vi håndterer de bekym-ringer og behov, som berørte borgere og samfund har, og integrerer disse perspektiver i vores beslutningsproces. Der er tale om direkte engagement med de berørte borgere og samfund gennem borgermøder og høringer. Inddragelsen sker primært gennem to processer: miljøkonsekvensvurdering og screening. Miljøkonsekvensvur-deringen inkluderer høringsfaser, hvor borgere kan indsende bemærk-ninger og deltage i borgermøder, og disse input bruges til at planlægge afværgeforanstaltninger og tiltag. Derudover har Energinet en afdeling, som arbejder tæt med lodsejere for at indgå frivillige aftaler om anlægs-projekter og sikrer, hvor nødvendigt, rettigheder gennem ekspropriation. I screeningsprocessen kan borgere og myndigheder afgive skriftlige kommen-tarer, som tages med i beslutningerne for at minimere negative virkninger. Området i Energinet for Miljø- og Support har det operationelle ansvar for at sikre tidlig og aktiv inddragelse af interessenter. Succeskriteriet er at opnå accept og nødvendige tilladelser til de påkrævede infrastrukturanlæg, så projekterne kan gennemføres til planlagt tid, kvalitet og økonomi.Energinets processer og arbejde med dialog med berørte samfund er også godkendt af en tredjepart, da Miljøstyrelsen godkender projekter ift. miljøkonsekvensrapporten. I Danmark findes der ikke særlige sårbare grupper eller oprindelige folk, som kræver særlige hensyn, involvering, eller ekstra beskyttelse af deres menneskerettigheder. Processer til afhjælpning af negative indvirkninger og kanaler, hvorigen-nem berørte samfund kan give udtryk for betænkeligheder - S3-3Energinet er engagerede i at sikre, at vores aktiviteter ikke har unødige negative indvirkninger på de lokalsam-fund, vi er forbundet med. Vi har ind-ført processer og samarbejdsinitiativer for at afhjælpe eventuelle negative konsekvenser samt etableret kanaler, hvorigennem de berørte samfund kan udtrykke deres bekymringer direkte til Energinet, som skal sikre, at de berørte samfunds stemmer bliver hørt og adresseret på en meningsfuld måde.I Energinet behandles alle borgere og samfund med respekt, uafhængigt af deres villighed til samarbejde. Alle får den samme behandling, og ingen borgere bliver straet for at udtrykke deres bekymringer eller mangel på samarbejde. Det er vores opgave at sikre, at der bliver indgået en aftale, selv med borgere der måtte være utilfredse. Hvis der er utilfredshed, så er det mu-ligt at klage eller komme i kontakt med Energinet på mange forskellige måder, alt efter situationen. Energinet har en personlig afsender på alt materiale, som bliver sendt til de berørte borgere og samfund. Det er ofte en projektle-ders navn, som vil være tilgængeligt. Projektlederen eller delprojektlederen kan kontaktes på telefon eller via mail. Derudover vil borgerne have adgang til de eksterne forhandlere, konsulenter og assistenter, som er tilknyttet Energinet. Det er også muligt at henvende sig til tilsynsfolk, som er ude på byggepladserne. De skal både føre tilsyn med det tekniske arbejde og fungere som kontaktpersoner for de berørte borgere. De berørte borgere og samfund vil også få information i e-Boks eller via brev, hvor det formidles, hvordan borgerne kan komme i kontakt med projektlederen eller tilsynspersonen på byggepladserne. Derudover bliver de også inviteret til borgermøder og fx åbent hus på byggepladserne. Borgere kan løbende orientere sig om projektets aktiviteter på Energinets hjemmeside, hvor de også kan abonne-re på nyhedsmails om det pågældende projekt. Derudover er Energinets whistleblower-ordning tilgængelig på Energinets hjemmeside, som alle interessenter inkl. berørte borgere har adgang til. Energinet dokumenterer nøje alle samtaler og arkiverer dem efterføl-gende jævnfør selskabets arkiverings-pligt. Når borgere ringes op, sørger Energinets medarbejdere for noter til arkivering, således der er klarhed og tillid omkring, hvad der er blevet talt om og aftalt, så både de ansatte og borgerne har en skriftlig bekræftelse. Det kan ske som telefonnotat, eller i en digital logbog. Det hjælper med at undgå misforståelser. Opfølgning på samtaler, aftaler og bekymringer, der er blevet udtrykt, bliver altid prioritet højt. Desuden har hvert projekt en sag i platformen den "digitale log-bog", som gør det muligt for forhandlere, konsu-lenter og projektledere at dokumentere aktiviteter og holde sig opdateret på tværs af afdelinger. For at sikre, at borgerne er velinfor-merede prioriterer Energinet udover de ovenfornævnte aktiviteter ligeledes den brede kommunikation om selska-bets aktiviteter. Det sker bl.a. gennem debatindlæg, som forklarer vigtigheden af projekter og gennem pressemedde-lelser og opslag på Energinets sociale medier. For at vurdere, om borgerne har tillid til Energinets processer, foretages lø-bende evalueringer, herunder feedback fra borgermøder og høringer, samt monitorering af deltagelse i skriftlige høringer. Energinet bruger også dialogen fra borgermøder til at justere kommunikationen og sikre, at borgerne føler sig hørt og informerede. Iværksættelse af tiltag vedrørende væsentlige indvirkninger på berørte samfund og tilgange til at håndtere væsentlige risici og forfølge væsent-lige muligheder i forbindelse med berørte samfund og eektiviteten af disse tiltag - S3-4Som tidligere beskrevet er Energinets tiltag omfattet af miljøvurderingsloven og iværksættes herefter samt ud fra dialoger med berørte borgere og samfund. Disse tiltag er med til både at identificere og håndtere væsentlige indvirkninger, risici og muligheder. Borgernes oplevelse er meget vigtig for Energinet, og vi bruger dagligt mange ressourcer på at varetage borgernes rettigheder. Energinet har afsat ressourcer i form af dedikerede afdelinger og nøglepersoner, som arbejder sammen for at sikre, at væsentlige indvirkninger på det brede miljøbegreb, der foruden natur og kul-tur også rummer befolkningen, bliver vurderet, kommunikeret og håndteret på en måde, der giver brugerne indsigt i myndighedsprocesser, proces og resultater. Beskrivelserne af processer for dialog og afhjælpning af væsentlige negative indvirkninger samt tilgængelige kana-ler i afsnit S2-3 og S2-4 fremlægger også tiltag, som Energinet har iværksat og planlægger for at forebygge eller af-bøde væsentlige negative virkninger på den berørte natur og befolkning. Disse tiltag er en del af projektbeskrivelserne og kan også ende i en miljøkonse-kvensvurdering, der skal igennem de to høringsfaser med inddragelse af borgere og myndigheder. Energinet sikrer, at alle indkomne bemærkninger bliver behandlet og besvaret, og nødvendige afværgeforanstaltninger bliver beskrevet og implementeret i samarbejde med SGAV, Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og vandmiljø. Tiltag for berørte samfund afhænger af projektet samt feedback og input fra borgerne og andre interessenter. Gennem disse tiltag stræber Energinet efter at afbøde de væsentligste negati-ve påvirkninger og sikre en konstruktiv dialog med lokalsamfundet. Energinet har endnu ikke fastsat specifikke, målbare, tidsbestemte eller resultatorienterede KPI'er for berørte borgere. I det kommende år vil vi fort-sætte med at styrke samarbejdet og borgerinvolveringen, selvom det ikke er en KPI. Ingen menneskerettighedspro-blemer og -hændelser forbundet med berørte samfund er blevet rapporteret i 2024. INDIKATORER OG MÅL MÅL VEDRØRENDE HÅNDTERING AF VÆSENTLIGE NEGATIVE IND-VIRKNINGER, FREMME AF POSITIVE INDVIRKNINGER OG HÅNDTERING AF VÆSENTLIGE RISICI OG MULIGHEDER - S3-5 Energinets arbejde vedrørende berørte samfund følger Miljøvurderingsloven og overvåges løbende af myndighe-derne. Området er derfor velreguleret og en integreret del af virksomhedens forretningsmodel, understøttet af interne processer og dedikerede afdelinger.På dette område har det ikke været nødvendigt at fastsætte målbare resultatorienterede indikatorer, da arbejdet allerede er solidt, efterlever lovgivning og overvågningskrav, hvilket gør yderligere målsætninger overflø-dige. Energinet har derfor heller ingen planer om at fastsætte sådanne KPI’er.Eektiviteten af politikker og tiltag spores gennem de krav og procedurer, som Miljøvurderingsloven fastsætter, herunder løbende dokumentation og rapportering til myndighederne. Dette sikrer, at påvirkningen på berørte samfund håndteres i overensstemmel-se med lovgivningen.Energinets ambitionsniveau er at over-holde og leve op til gældende regler. Da området allerede er myndighedsover-våget, anvender virksomheden ikke selvstændigt definerede kvantitative eller kvalitative KPI’er, men sikrer gen-nem sine processer, at påvirkningen på berørte samfund minimeres.I Energinet bestræber vi os altid på at agere trans-parent og fair i samfundet. Energinet har en stor påvirkning på omverdenen, derfor er det centralt at arbejde med governance og ansvarlig virksomheds-adfærd. For os handler det om at sikre transparens, retfærdighed og etisk praksis i alle vores aktiviteter. Her arbejder vi bl.a. med god selskabsledelse, virk-somhedskultur og forretningsetik, bekæmpe korrupti-on og bestikkelse i hele Energinets værdikæde. VIRKSOMHEDSADFÆRD Dette afsnit omhandler Energinets tilgang, proces-ser og procedurer samt vo-res resultater med hensyn til virksomhedsadfærd. Med virksomhedsadfærd menes der forretningsetik og virk-somhedskultur, herunder bekæmpelse af korruption og bestikkelse, beskyttel-se af whistleblowere samt håndtering af forholdet til leverandører, herunder be-talingspraksis.HÅNDTERING AF INDVIRKNINGER, RISICI OG MULIGHEDER POLITIKKER FOR VIRKSOMHEDS-ADFÆRD OG VIRKSOMHEDSKULTUR - G1-1 Energinet har et ansvar for at fremme ansvarlig virksomhedsadfærd og en stærk virksomhedskultur. Dette afsnit beskriver de politikker og tiltag, der er implementeret for at identificere, vurdere og håndtere væsentlige ind-virkninger, risici og muligheder knyttet til virksomhedens adfærd. Samtidig redegøres der for, hvordan virksom-heden etablerer, udvikler, fremmer og evaluerer sin virksomhedskultur med henblik på at understøtte langsigtet bæredygtighed og ansvarlighed.Energinet har en overordnet bæ-redygtighedspolitik, som omfavner og beskriver vores forpligtigelse indenfor bæredygtighed, inklusive emner om virksomhedsadfærd som fx antikorruption. Læs mere om denne på side 87. På samme side vises en liste over andre politikker, retningslinjer eller compliancekrav, som Energinet har indført, som vores medarbejdere eller samarbejdspartnere skal efter-leve, og som er tilgængelige for alle medarbejdere. I Energinets overordnede bæredygtig-hedspolitik er etik og anti-korruption et strategisk udviklingsområde, og her beskrives det, at: • Vi arbejder aktivt for retfærdig og etisk praksis i alle vores aktiviteter og tilpasser os løbende gældende love og bestemmelser • Vi arbejder aktivt for at bekæmpe korruption og bestikkelse, og praktiserer nul-tolerance overfor det i vores egen virksomhed, hos samarbejds- og forretningspartnere eller leverandører • Vi er en åben, troværdig og transpa-rent virksomhed, som har tydelige processer til at sikre ligebehandling, fair konkurrence og ansvarlig skat, som følger gældende lovgivning i hele værdikæden • Vi tilskynder til benyttelse af Energinets whistleblower-ordning, og håndterer henvendelser til whist-leblower-ordningen professionelt. Vi anvender erfaringerne herfra til at forbedre vores processer og praksisI Energinet etablerer, udvikler og fremmer vi bl.a. virksomhedskulturen gennem Energinets compliancekrav for etisk adfærd, som omhandler blandt andet ligestilling, diskrimination, anti-korruption, anti-bestikkelse og samfundsansvar samt oplysningen om muligheden for at anvende Energinets whistleblower-ordning. Compliancekrav for etisk adfærd gælder og er obligatorisk for alle vores medarbejdere og konsulenter. Alle skal tage e-learningsmodulet for etisk adfærd ved ansættelsens start og derefter årligt. Disse krav udspringer af Energinets ansvar for at udvise god forretningsadfærd. Dertil har Energinet også adfærdsprin-cipper, som alle medarbejdere skal efterleve, og som understøtter den kultur og adfærd, hvor værdierne mod og tillid er essentielle for Energinets kultur. Det er også obligatorisk for alle at efterleve Program for Intern Overvågning (PIO), GDPR og krav til cybersikkerhed, der er med til at fremme de korrekte arbejdsgange og kontinuerlig træning i Energinets virksomhedskultur. Energinet har også Compliancekrav for krænkende handlinger, som har til for-mål at sikre et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere. I kravene specifi-ceres hvordan Energinet arbejder med at forebygge og håndtere krænkende handlinger. Der stilles en række krav til medarbejdere, eksterne konsulenter, leverandører og samarbejdspartnere om, hvordan vi behandler og tilgår hinanden i overensstemmelse med gældende love, regler og praksis. I Energinets personalehåndbog be-skrives processen for, hvad man som medarbejder skal gøre, hvis man har været udsat for krænkende handlinger, og hvordan det håndteres. Derudover kan medarbejdere belyse bekymringer til nærmeste leder, tillidsrepræsentant, HR eller arbejds-miljørepræsentant. Hvis whistleblow-er-ordningen anvendes, er der en procedure for, hvordan bekymringer undersøges. Energinet sikrer anony-mitet for whistleblowere og tolererer ikke repressioner mod personer, der i god tro anmelder eller hjælper med at efterforske overtrædelser. Whistle-blowere er beskyttet mod repressalier ifølge loven og har ret til kompensation og opretholdelse af ansættelsen. Bevidst falske anmeldelser i ond tro er ikke beskyttet og kan medføre sanktioner, inklusive ophævelse af ansættelsen. Anmeldelser behandles med diskretion, men aktindsigt kan være muligt efter gældende regler. Energinet efterlever "Lov om beskyttelse af whistleblowere" og har tilsvarende politikker for beskyttelse af whistleblowere.Energinet har etableret klare governance-procedurer til kontrol af antikorruption og bestikkelse. Vores 2. linje-funktioner inden for Rejserepræ-sentation og økonomiske processer opretholder et robust kontrolmiljø. Intern Revision udarbejder en årlig besvigelsesrapport med resultater vedrørende forretningsmæssige hæn-delser, som præsenteres for relevante udvalg og ekstern revision. Ved behov iværksættes opfølgning og yderligere revision for at sikre korrekt undersø-gelse og håndtering af hændelser. Højrisiko afdelingerI en organisation som Energinet, der er ansvarlig for kritisk infrastruktur som energiforsyning og elnet, kan følgende afdelinger vurderes som højrisiko i forhold til korruption og bestikkelse, baseret på deres rolle og beslutningsansvar:Indkøb- og udbudsafdelingen håndte-rer kontrakter og udbudsprocesser for store projekter, ofte med leverandører og entreprenører, hvor der kan opstå bestikkelse eller uetisk adfærd i forbin-delse med kontrakter eller favorisering i udbud. Energinet køber specialiseredekomponenter som transformerstatio-ner, kabler og andet kritisk udstyr. På grund af et meget presset marked er der begrænsede leverandører, hvilket kan føre til bestikkelse eller korruption,samt at leverandørerne kan tilbyde bestikkelse for at sikre sig lange kontrakter, og ansatte kan modtage gaver i bytte for favoriseret behandling.Projektafdelingen leder større anlægsprojekter, såsom udvidelser eller opgraderinger af energinettet, som involverer ofte store budgetter og eksterne entreprenører, og po-tentielt kan inkludere modtagelse af ulovlige betalinger og manipulation af projektprioriteter, til fordel for visse interessenter.Finans- og regnskabsafdelingen er ansvarlig for at sikre godkendelse af betalinger, regnskabskontrol, bud-getstyring og adgang til økonomiske ressourcer og rapporteringsmekanis-mer, hvilket kan udnyttes til svindel. Tech og Innovation er ansvarlig for di-gital infrastruktur, herunder systemer til drift og overvågning af energinettet og kan derfor være udsat for pres fra eksterne aktører for at give adgang til kritisk data eller systemer.Dertil skal visse roller på tværs af afdelinger i Energinet sikkerhedsgod-kendes, hvis medarbejderen skal have adgang til særligt kritiske oplysninger, herunder oplysninger relateret til kritisk infrastruktur. HÅNDTERING AF FORHOLDET TIL LEVERANDØRER - G1-2 Energinets relationer til leverandører spiller en central rolle i at sikre en bæredygtig og ansvarlig værdikæde. Energinets tilgang til håndtering af leverandørforhold, herunder politikker og praksis for fair adfærd i indkøbspro-cessen og betalinger.Energinet lægger vægt på samarbejds-partnerskaber og forventer, at deres forretningspartnere og leverandører aktivt deltager i risikovurderinger, inspektioner, overvågning og rap-portering. Vi ønsker at opbygge gode relationer med vores leverandører, uanset størrelse. Energinets betalings-betingelser anviser, at en betaling skal ske inden for 30 dage efter modtagel-sen af en korrekt og udspecificeret faktura. Dette gælder for alle leveran-dører, uanset størrelse. For at sikre gennemsigtighed og tryghed for begge parter forbeholder Energinet sig retten til at verificere betalingsoplysninger både skriftligt og telefonisk. Energinet har i denne forbindelse ikke en specifik politik vedrørende SMV’er. Derudover beskriver og danner Energinets Code of Conduct grundlag for vores forventninger til leverandører og samarbejdspartnere indenfor menneskerettigheder, arbejdstager-rettigheder, miljø og anti-korruption. Energinet samarbejder tæt med vores leverandører for at sikre, at de forstår og følger vores krav, og sammen skaber vi positive ændringer, når der er afvigelser fra Energinets Code of Conduct. Energinet foretager en risikovurdering af leverandørerne for at identificere potentielle risici i værdikæden og etiske standarder. Foruden at leverandørerne overholder Energinets Code of Conduct, har vi vedtaget fem principper, som skal følges i anskaelser: Vi køber bære-dygtigt ind og har løbende dialog med markedet om bæredygtige løsninger. Vi indarbejder cirkulære betragtninger i udbudsmaterialet, såsom TCO eller LCA. Vi stiller krav til bæredygtighed, fx certificeringer eller miljømærker. Vi integrerer bæredygtighed i konkurren-cen, herunder genbrug, genanvendelse, transport og CO-aftryk. Vi anvender værktøjer til opfølgning, dokumentation og data for den bæredygtige løsning i vores kontrakter. Derudover er Energinets arbejdsklau-sul en standardbetingelse i alle nye indgåede kontrakter undtagen rene vareindkøb. Den skal sikre, at vores leverandører og deres underleveran-dører sørger for ordentlige løn- og arbejdsvilkår i overensstemmelse med ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklau-suler i oentlige kontrakter.FOREBYGGELSE OG AFSLØRING AF KORRUPTION OG BESTIKKELSE - G1-3En robust indsats mod korruption og bestikkelse er afgørende for Energi-nets integritet og troværdighed. Dette afsnit beskriver vores systemer og procedurer til at forebygge, opdage, efterforske og håndtere påstande eller hændelser relateret til korruption og bestikkelse. Derudover gives der indsigt i de uddannelsesinitiativer, som Energinet har implementeret internt og over for leverandører, for at styrke bevidstheden og fremme etisk adfærd.I Energinet er compliance og kontrol afgørende for at sikre nøjagtighed og overholdelse af regler. Vores compliancekrav for indkøb og tilhø-rende processer sikrer transparens og reducerer risikoen for korruption og besvigelser. I alt væsentlighed anvender vi en sikkerheds- og kontrolmekanisme (4-øjesprincippet), hvor mindst to personer skal godkende eller gennem-gå en handling, beslutning eller proces, før den kan gennemføres. I andre tilfælde bliver der opsat mitigerende handlinger. Udover 4-øjesprincippet benytter Energinet også intern revision, som udfører yderligere kontroller. Denne kontrolmekanisme anvendes for at minimere risikoen for fejl, svig eller upassende handlinger, såsom korruption og bestikkelse. Det sikrer, at en beslutning eller opgave ikke kan gennemføres uden dobbelttjek fra en anden part. Derudover forebygger Energinet korruption og bestikkelse via vores whistleblower-ordning, som giver mulighed for at rapportere uregelmæs-sigheder. I 2023 blev der etableret en administrativ whistleblowerkomité for yderligere at styrke ordningen. Når en whistleblower laver en indbe-retning, vurderer et eksternt advokat-firma om indberetningen hører under whistleblower-ordningen. Hvis sagen vurderes til at være berettiget, er det som udgangspunkt whistleblower-ko-miteen, der håndterer sagen. Omhand-ler sagen et eller flere af whistleblow-er-komitéens medlemmer, komitéens sekretær, medlemmer af direktionen eller menige bestyrelsesmedlemmer, vil den blive behandlet af Energinets bestyrelsesformand. Omhandler en sag bestyrelsesformanden, vil den blive behandlet af Klima- Energi- og Forsyningsministeriet.Energinet arbejder også proaktivt med risikostyring baseret på ISO 31000:2018, fordi det hjælper med at forebygge bestikkelse og korruption ved at sikre, at der er et systematisk og struktureret fokus på at identificere, vurdere og håndtere risici, herunder risici relateret til ulovlig eller uetisk adfærd. Den årlige bæredygtighedsrapport præsenteres også for ledelsen og bestyrelsen og indeholder resultater vedrørende indsatsen mod bestikkelse og korruption som en del af den overordnede rapporteringsstruktur. Energinet kommunikerer sin politik mod korruption og bestikkelse gennem Energinets compliancekrav for etisk adfærd, som er tilgængelig og obligatorisk for alle medarbejdere og konsulenter at sætte sig ind i. Derudover bekendtgør Energinet vores holdning mod korruption og bestik-kelse gennem Energinets Bæredyg-tighedspolitik og gennem Energinets Code of Conduct, som er integreret i alle kontrakter. Som uddannelse har Energinet E-le-arning-programmet "Energinets Etisk Adfærd", som er en del af Energinets indsats for at sikre, at alle medarbejde-re og konsulenter forstår og efterlever virksomhedens compliancekrav for etisk adfærd, herunder Energinets holdning til korruption og bestikkelse. Alle medarbejdere og konsulenter, det vil sige inklusiv højrisikofunktioner, er omfattet af dette uddannelsesprogram, hvilket er uændret i forhold til tidligere år.Det er et obligatorisk uddannelseskrav for koncernledelsen og direktionen at genbesøge Energinets program for etisk adfærd årligt. Bestyrelsen er ikke underlagt de obligatoriske uddannelses-programmer som resten af koncernen. Dog udarbejder Koncernintern Revision årligt en "tone at the top"-rapport, som undersøger, om direktionen og besty-relsen både skaber adfærdskodekser og efterlever Energinets governance og retningslinjer herfor. HØJRISIKOFUNKTIONER DÆKKET AF UD-DANNELSESPROGRAM IFT. KORRUPTION 2024OG BESTIKKELSEIndkøb og udbud 100%Projekter 100%Finans- og regnskab 100%Tech og Innovation 100%ANVENDT RAPPORTERINGSPRAKSIS G1-3Højrisikofunktioner dækket af ud-dannelsesprogram ift. korruption og bestikkelseEnerginets e-læringsprogram "Ener-ginets Etisk Adfærd er obligatorisk for alle og dækker dermed hele Energinets arbejdsstyrke. Specielt dækkes højrisiko funktionerne, der i Energinet vurderes til at være følgende afdelinger baseret på deres rolle og beslutningsansvar: Indkøb- og udbud, Projekter, Finans- og regnskab samt Tech og Innovation. Nøgletallet opgøres dermed til 100%. INDIKATORER OG MÅLTILFÆLDE AF KORRUPTION ELLER BESTIKKELSE - G1-4 Hvis der sker brud på reglerne mod korruption og bestikkelse vil Energinet følge de ansættelsesretlige og overenskomstmæssige regler. Hos Energinet betragtes det som en alvorlig overtrædelse af ansættelses-forholdet, hvis en medarbejder tages i at modtage bestikkelse eller deltage i korruption. Hvordan sagen håndteres og hvorvidt medarbejderen bliver politianmeldt eller ej, bliver vurderet individuelt ud fra den konkrete sag. Der er ingen standardprocedure, og konsekvenserne for Energinets om-dømme og økonomiske konsekvenser overvejes også i beslutningsprocessen. Energinet arbejder løbende på at forbedre vores processer og opdatere vores leveregler indenfor etisk adfærd og selvevalueringsskemaer.Det kan yderligere bemærkes, at der i 2024 ikke er blevet afsagt domme eller pålagt bøder i sager vedrørende korruption eller bestikkelse. BETALINGSPRAKSIS - G1-6 Energinet har forpligtet sig til at opretholde en høj standard af økono-misk ansvarlighed og integritet i alle vores forretningsforbindelser. Vores standardbetalingsbetingelser, som kræver betaling inden for 30 dage efter modtagelse af en korrekt og detaljeret faktura, afspejler vores engagement i at sikre rettidig og præcis afregning til vores leverandører. Vi mener, at transparente og pålidelige betalings-processer er afgørende for at opbygge og opretholde tillidsfulde relationer med vores leverandører og partnere.Vi bestræber os på at være gennem-sigtige i vores betalingspraksis og sikre, at vores leverandører altid er informeret om vores betalingsbetin-gelser og -procedurer. Dette inkluderer vores ret til at verificere de angivne betalingsoplysninger både skriftligt og telefonisk, hvilket er med til at sikre, at alle betalingsoplysninger er korrekte og opdaterede.Selvom vores standardbetalingsbe-tingelser gælder for de fleste leveran-dører, anerkender vi, at der kan være behov for undtagelser i visse tilfælde, hvor det er nødvendigt at følge andre aftalte betingelser.Vi har oplevet et lille fald i det gen-nemsnitlige antal dage til betaling af fakturaer, fra 29 dage i 2023 til 28 dage i 2024, hvilket stadig ligger under vores praksis med at betale inden for 30 dage. Samtidig er procentdelen af betalinger, der blev foretaget i overensstemmelse med Energinets standardbetingelser, steget fra 85% i 2023 til 87% i 2024. Selvom ændrin-gerne er små, understreger niveauet og stigningen vigtigheden af vores fortsatte fokus på at opretholde og forbedre vores betalingspraksis for at sikre rettidig og præcis afregning til vores leverandører.Dette er således en rigtig positiv udvikling set i lyset af, at Energinet har oplevet en betydelig stigning i antallet af fakturaer, der skal behandles. Dette skyldes det øgede aktivitetsniveau og de mange indkøb, der er nødvendige for at understøtte udbygningen af elnettet og andre projekter.For at styrke processen og kontrollen med fakturaer yderligere planlægger vi at justere vores handlingsgrænser og indføre automatiseringsløsninger. Ved at optimere processen og redu-cere den manuelle behandling vil vi kunne både fastholde og forbedre behandlingstiderne yderligere. Vores mål er at forbedre behandlingstiden på fakturahåndtering samt aktivt redu-cere antallet af fakturaer, der kræver manuel behandling og godkendelse. Disse tiltag vil sikre, at vi fortsat kan opretholde en eektiv og pålidelig betalingspraksis, der støtter vores leverandører og bidrager til Energinets overordnede mål om at sikre en stabil og bæredygtig energiforsyning.BETALINGSPRAKSIS 2024 2023Gennemsnitlig antal dage til betaling 28 29af fakturaBetalinger i overensstemmelse med 87 % 85 %Energinets standardbetingelser i %ANVENDT RAPPORTERINGSPRAKSIS G1-6For begge nøgletal medtages udelukkende betalte fakturaer i opgørelsen. Følgende fakturaer medtages ikke: betalinger til leverandørerne eSett og European Commodity Clearing, kreditnotaer, dubletter i forhold til fakturabilagsnummer, slettede og forudregistrerede fakturaer.Gennemsnitlige antal dage til betaling af fakturaNøgletallet omfatter den gennemsnitlige tid, det tager at betale en faktura fra den dato, hvor den kontraktmæssige eller lovbestemte betalingsfrist begynder at løbe, og angives i antal dage. Ved beregning af gennemsnittet deles det samlede antal dage for betaling af fakturaer med antallet af betalte fakturaer.Andel af betalinger i overensstemmelse med Energinets standardbetalingsbetingelserNøgletallet omfatter procentdelen af Energinets betalinger i overensstemmelse med vores standardbetalingsbetingelser. Energinets standardbetalingsbetingelser er 30 dage fra modtagelse af den endelige udspecificerede og korrekte faktura. Disse betingelser gælder som udgangspunkt alle leverandører, men der er en række undtagelser. Ved beregning af procentdelen deles det samlede antal fakturaer betalt inden for 30 dage med det samlede antal af betalte fakturaer.INDHOLDSINDEKSIInnddhhoollddssiinnddeekkss oovveerr ooppllyyssnniinnggsskkrraavv:: EESSRRSSOOppllyyssnniinnggsskkrraavv((OOKK))AAffssnniittSSiiddeettaallKKoommmmeennttaarreerrEESSRRSS22GGeenneerreelllleeooppllyyssnniinnggeerrOOKKGenerelt grundlag for GENERELLE OPLYSNINGER OM EESSRRSS22udarbejdelse af UDARBEJDELSE AF 68 Indeholder både BP-1 og BP-2 BBPP--11bæredygtighedsrapporter BÆREDYGTIGHEDSRAPPORTERING OOKKGENERELLE OPLYSNINGER OM Oplysninger i forbindelse med EESSRRSS22UDARBEJDELSE AF 68 Indeholder både BP-1 og BP-2 specifikke omstændigheder BBPP--22BÆREDYGTIGHEDSRAPPORTERING Indeholder også OOKKADMINISTRATIONS, Administrations-, ledelses- og sammensætningen af EESSRRSS22LEDELSES- OG 38 tilsynsorganernes rolle administrations-, ledelses- og GGOOVV--11TILSYNSORGANER tilsynsorganerne ADMINISTRATIONS, LEDELSES- OG Oplysninger til og TILSYNSORGANER; OOKKbæredygtighedsforhold behandlet OPLYSNINGER TIL OG Indeholder også Oplysningskrav EESSRRSS2249 af virksomhedens administrations-BÆREDYGTIGHEDSFORHOLD vedrørende ESRS 2 GOV-1 - G1 GGOOVV--22, ledelses- og tilsynsorganer BEHANDLET AF VIRKSOMHEDENS ADMINISTRATIONS-, LEDELSES- OG TILSYNSORGANER Indeholder ogå Oplysningskrav ADMINISTRATIONS, vedrørende ESRS 2 GOV-3 E1 - OOKKIntegration af LEDELSES- OG Integration af EESSRRSS22bæredygtighedsrelaterede TILSYNSORGANER; 50 bæredygtighedsrelaterede GGOOVV--33resultater i incitamentsordninger INCITAMENTSORDNINGER RELATERET TIL resultater i BÆREDYGTIGHEDSSPØRGSMÅL incitamentsordninger OOKK EESSRRSS22Redegørelse om due diligence REDEGØRELSE OM DUE DILIGENCE 59 GGOOVV--44 OOKKRisikohåndtering og intern kontrol GOVERNANCE, RISIKOSTYRING OG EESSRRSS22forbundet med 52 COMPLIANCE (GRC) GGOOVV--55bæredygtighedsrapportering VISION, STRATEGI OG Findes tre steder; ESRS 2 SBM-1 FORRETNINGSMODEL er delt ud på tre afsnit, hvor OOKKStrategi, forretningsmodel og 23, 68, Energinets værdikæde og EESSRRSS22værdikæde SELSKABSSTRUKTUR 74 beskrivelsen heraf findes SSBBMM--11sammen med dobbelt VÆRDIKÆDE væsentlighedsanalysen OOKK Indeholder også Interessenternes interesser og EESSRRSS22INTERESSENTER 70 emnespecifikke oplysningskrav synspunkter SSBBMM--22 relateret til ESRS 2 SBM-2 DOBBELT VÆSENTLIGHEDSANALYSE; BESKRIVELSE AF INDVIRKNINGER, RISICI OG MULIGHEDER VÆSENTLIGE INDVIRKNINGER, RISICI OG MULIGHEDER OG DERES SAMSPIL MED STRATEGI OG FORRETNINGSMODEL IFT. KLIMAÆNDRINGER -OPLYSNINGSKRAV I FORBINDELSE MED ESRS 2 E1 SBM-3 VÆSENTLIGE INDVIRKNINGER, RISICI OG MULIGHEDER OG DERES SAMSPIL MED STRATEGI OG FORRETNINGSMODEL - ESRS 2 E4 SBM-3 78, 103, ESRS 2 SBM-3 har et OOKKVæsentlige indvirkninger, risici og VÆSENTLIGE INDVIRKNINGER, RISICI 113, hovedafsnit samt er uddybet EESSRRSS22muligheder og deres samspil med OG MULIGHEDER OG DERES SAMSPIL 128, under de emnespecifikke afsnit SSBBMM--33strategi og forretningsmodel MED STRATEGI OG FORRETNINGSMODEL 135, for E1, E4, S1, S2, S3. - ESRS 2 S1 SBM-3 140 VÆSENTLIGE INDVIRKNINGER, RISICI OG MULIGHEDER OG DERES SAMSPIL MED STRATEGI OG FORRETNINGSMODEL - ESRS 2 S2 SBM-3 VÆSENTLIGE INDVIRKNINGER, RISICI OG MULIGHEDER OG DERES SAMSPIL MED STRATEGI OG FORRETNINGSMODEL - I FORBINDELSE MED - ESRS 2 S3 SBM-3 DOBBELT VÆSENTLIGHEDSANALYSE; Beskrivelse af processen til OOKKBESKRIVELSE AF PROCESSEN TIL Inderholder også identifikation og vurdering af EESSRRSS22IDENTIFIKATION OG VURDERING AF 84 emnespecifikke oplysninger for væsentlige indvirkninger, risici og IIRROO--11VÆSENTLIGE INDVIRKNINGER, RISICI IRO-1 E1 og E4 muligheder OG MULIGHEDER INDHOLDSINDEKS; OOKKOplysningskrav i ESRS omfattet af LISTE OVER DATAPUNKTER I 150, EESSRRSS22virksomhedens TVÆRGÅENDE OG EMNESPECIFIKKE 160 IIRROO--22bæredygtighedsrapport STANDARDER, DER STAMMER FRA ANDEN EU-LOVGIVNING EESSRRSSOOppllyyssnniinnggsskkrraavv((OOKK))AAFFSSNNIITTSSiiddeettaallKKoommmmeennttaarreerrEESSRRSS KKlliimmaaæænnddrriinnggeerrEE11 ADMINISTRATIONS, OOKKIntegration af LEDELSES- OG Findes 2 steder; EESSRRSS22bæredygtighedsrelaterede TILSYNSORGANER; 50 Et hovedafsnit ESRS 2 - Gov-3; EE11resultater i incitamentsordninger INCITAMENTSORDNINGER RELATERET TIL og under emnespecifikke E1 GGOOVV--33BÆREDYGTIGHEDSSPØRGSMÅL OOKKOmstillingsplan for modvirkning af OMSTILLINGSPLAN FOR MODVIRKNING EESSRRSS101 klimaændringer AF KLIMAÆNDRINGER EE11--11DOBBELT VÆSENTLIGHEDSANALYSE; BESKRIVELSE AF INDVIRKNINGER, RISICI OG MULIGHEDER OOKKVæsentlige indvirkninger, risici og Findes 2 steder; EESSRRSS22VÆSENTLIGE INDVIRKNINGER, RISICI muligheder og deres samspil med 78, 103 Et hovedafsnit ESRS 2 - SBM-3 ; EE11OG MULIGHEDER OG DERES SAMSPIL strategi og forretningsmodel og under emnespecifikke E1 SSBBMM--33MED STRATEGI OG FORRETNINGSMODEL IFT. KLIMAÆNDRINGER -OPLYSNINGSKRAV I FORBINDELSE MED ESRS 2 E1 SBM-3 BESKRIVELSE AF PROCESSEN TIL OOKKBeskrivelse af processerne til IDENTIFIKATION OG VURDERING AF EESSRRSS22identifikation og vurdering af VÆSENTLIGE INDVIRKNINGER, RISICI OG 84 EE11IIRROO--væsentlige klimarelaterede MULIGHEDER 11indvirkninger, risici og muligheder POLITIKKER FOR BÆREDYGTIGHED Findes 2 steder; OOKKPolitikker vedrørende Et samlet hovedafsnit om EESSRRSSmodvirkning af og tilpasning til 87, 103 POLITIKKER VEDRØRENDE MODVIRKNING politikker for bæredygtighed og EE11--22klimaændringer AF OG TILPASNING TIL KLIMAÆNDRINGER et under emnespecifikke E1 - E1-2 TILTAG OG RESSOURCER I FORBINDELSE OOKKMED KLIMAPOLITIKKER OG MÅL Tiltag og ressourcer i forbindelse E1-3 og E1-4 er skrevet EESSRRSSVEDRØRENDE MODVIRKNING AF OG 103 med klimapolitikker sammen EE11--33TILPASNING TIL KLIMAÆNDRINGER - E1-3 OG E1-4 TILTAG OG RESSOURCER I FORBINDELSE OOKKMED KLIMAPOLITIKKER OG MÅL Mål vedrørende modvirkning af E1-3 og E1-4 er skrevet EESSRRSSVEDRØRENDE MODVIRKNING AF OG 103 og tilpasning til klimaændringer sammen EE11--44TILPASNING TIL KLIMAÆNDRINGER - E1-3 OG E1-4 OOKKENERGIFORBRUG OG Energiforbrug og energiforbrugets EESSRRSSENERGIFORBRUGETS 106 sammensætning EE11--55SAMMENSÆTNING - E1-5 SCOPE 1-, 2- OG 3-OOKKScope 1-, 2- og 3-BRUTTODRIVHUSGASEMISSIONER EESSRRSSbruttodrivhusgasemissioner og 108 OG SAMLEDE DRIVHUSGASEMISSIONER EE11--66samlede drivhusgasemissioner - E1-6 PROJEKTER VEDRØRENDE OPTAG AF Projekter vedrørende optag af OOKKDRIVHUSGASSER OG MODVIRKNING drivhusgasser og modvirkning af EESSRRSSAF DRIVHUSGASEMISSIONER 111 drivhusgasemissioner finansieret EE11--77FINANSIERET VED HJÆLP AF ved hjælp af kulstofkreditter KULSTOFKREDITTER - E1-7 OOKK INTERN KULSTOFPRISSÆTNING - EESSRRSSIntern kulstofprissætning 111 E1-8 EE11--88 EESSRRSSOOppllyyssnniinnggsskkrraavv((OOKK))AAFFSSNNIITTSSiiddeettaallKKoommmmeennttaarreerrEESSRRSSBBiiooddiivveerrssiitteettooggøøkkoossyysstteemmeerrEE44 OOKKOMSTILLINGSPLAN OG HENSYNTAGEN TIL Omstillingsplan og hensyntagen til EESSRRSS44--BIODIVERSITET OG ØKOSYSTEMER I 113 biodiversitet 11STRATEGI OG FORRETNINGSMODEL -E4-1 DOBBELT VÆSENTLIGHEDSANALYSE; BESKRIVELSE AF INDVIRKNINGER, OOKKRISICI OG MULIGHEDER Væsentlige indvirkninger, risici og Findes 2 steder; EESSRRSS22muligheder og deres samspil med 78, 113 Et hovedafsnit ESRS 2 - SBM-3 ; EE44VÆSENTLIGE INDVIRKNINGER, RISICI strategi og forretningsmodel og under emnespecifikke E4 SSBBMM--33OG MULIGHEDER OG DERES SAMSPIL MED STRATEGI OG FORRETNINGSMODEL - ESRS 2 E4 SBM-3 Beskrivelse af processer til BESKRIVELSE AF PROCESSEN TIL OOKKidentifikation og vurdering af IDENTIFIKATION OG VURDERING AF EESSRRSS22væsentlige indvirkninger, risici, VÆSENTLIGE INDVIRKNINGER, RISICI OG 84 EE44IIRROO--afhængighedsforhold og MULIGHEDER 11muligheder for biodiversitet og økosystemer POLITIKKER FOR OOKKBÆREDYGTIGHED Findes 2 steder; Politikker vedrørende EESSRRSS87, 114 Et samlet hovedafsnit og et biodiversitet og økosystemer EE44--22POLITIKKER VEDRØRENDE BIODIVERSITET under emnespecifikke E4 OG ØKOSYSTEMER - E4-2 OOKKTiltag og ressourcer vedrørende TILTAG OG RESSOURCER VEDRØRENDE EESSRRSS114 biodiversitet og økosystemer BIODIVERSITET OG ØKOSYSTEMER - E4-3 EE44--33OOKKMål vedrørende biodiversitet og MÅL VEDRØRENDE BIODIVERSITET OG EESSRRSS116 økosystemer ØKOSYSTEMER - E4-4 EE44--44OOKKIndvirkningsindikatorer i LOKATIONER ENERGINET EJER OG EESSRRSSforbindelse med biodiversitet og 117 FORVALTER EE44--55ændringer i økosystemer EESSRRSSOOppllyyssnniinnggsskkrraavv((OOKK))AAFFSSNNIITTSSiiddeettaallKKoommmmeennttaarreerrEESSRRSSCCiirrkkuullæærrøøkkoonnoommiiooggEE55rreessssoouurrcceeffoorrbbrruuggBeskrivelse af processerne til BESKRIVELSE AF PROCESSEN TIL OOKKidentifikation og vurdering af IDENTIFIKATION OG VURDERING AF EESSRRSS22væsentligt ressourceforbrug og VÆSENTLIGE INDVIRKNINGER, RISICI OG 84 EE55IIRROO--indvirkninger, risici og muligheder MULIGHEDER 11i forbindelse med den cirkulære økonomi POLITIKKER FOR BÆREDYGTIGHED OOKKPolitikker vedrørende Findes 2 steder; EESSRRSSressourceforbrug og cirkulær 87, 120 Et samlet hovedafsnit og et POLITIKKER VEDRØRENDE EE55--11økonomi under emnespecifikke E5 RESSOURCEANVENDELSE OG CIRKULÆR ØKONOMI - E5-1 OOKKTiltag og ressourcer i forbindelse TILTAG OG RESSOURCER I FORBINDELSE EESSRRSSmed ressourceanvendelse og MED RESSOURCEANVENDELSE OG 120 EE55--22cirkulær økonomi CIRKULÆR ØKONOMI - E5-2 OOKKMål vedrørende ressourceforbrug MÅL VEDRØRENDE RESSOURCEFORBRUG EESSRRSS122 og cirkulær økonomi OG CIRKULÆR ØKONOMI - E5-3 EE55--33OOKK EESSRRSSRessourceinput RESSOURCEINPUT - E5-4 123 EE55--44 OOKK EESSRRSSRessourceoutput RESSOURCEOUTPUT - E5-5 123 EE55--55 EESSRRSSOOppllyyssnniinnggsskkrraavv((OOKK))AAFFSSNNIITTSSiiddeettaallKKoommmmeennttaarreerrEESSRRSS EEggeennaarrbbeejjddssssttyyrrkkeeSS11 OOKKIndeholder også EESSRRSS22Interessenternes interesser og INTERESSENTER 70 emnespecifikke oplysningskrav SS11synspunkter relateret til ESRS 2 SBM-2 SSBBMM--22DOBBELT VÆSENTLIGHEDSANALYSE; BESKRIVELSE AF INDVIRKNINGER, OOKKRISICI OG MULIGHEDER Væsentlige indvirkninger, risici og Findes 2 steder; EESSRRSS22muligheder og deres samspil med 78, 128 Et hovedafsnit ESRS 2 - SBM-3 ; SS11VÆSENTLIGE INDVIRKNINGER, RISICI strategi og forretningsmodel og under emnespecifikke S1 SSBBMM--33OG MULIGHEDER OG DERES SAMSPIL MED STRATEGI OG FORRETNINGSMODEL - ESRS 2 S1 SBM-3 POLITIKKER FOR OOKKBÆREDYGTIGHED Findes 2 steder; Politikker vedrørende egen EESSRRSS87, 129 Et samlet hovedafsnit og et arbejdsstyrke SS11--11POLITIKKER VEDRØRENDE EGEN under emnespecifikke S1 ARBEJDSSTYRKE - S1-1 Processer for dialog med egen PROCESSER FOR DIALOG MED EGEN OOKKarbejdsstyrke og ARBEJDSSTYRKE OG EESSRRSS129 arbejdstagerrepræsentanter om ARBEJDSTAGERREPRÆSENTANTER OM SS11--22indvirkninger INDVIRKNINGER - S1-2 Processer til afhjælpning af PROCESSER TIL AFHJÆLPNING AF OOKKnegative indvirkninger og kanaler, NEGATIVE INDVIRKNINGER OG KANALER, EESSRRSShvorigennem egen arbejdsstyrke HVORIGENNEM EGEN ARBEJDSSTYRKE 130 SS11--33kan give udtryk for KAN GIVE UDTRYK FOR betænkeligheder BETÆNKELIGHEDER - S1-3 Iværksættelse af tiltag vedrørende væsentlige indvirkninger på egen arbejdsstyrke og tilgange til at TILTAG OG TILGANGE TIL HÅNDTERING OOKKhåndtere væsentlige risici og AF RISICI OG MULIGHEDER I EESSRRSS130 forfølge væsentlige muligheder i ARBEJDSSTYRKEN SAMT DERES SS11--44forbindelse med egen EFFEKTIVITET - S1-4 arbejdsstyrke og effektiviteten af disse tiltag Mål vedrørende håndtering af MÅL VEDRØRENDE HÅNDTERING AF OOKKvæsentlige negative indvirkninger, VÆSENTLIGE NEGATIVE INDVIRKNINGER, EESSRRSSfremme af positive indvirkninger FREMME AF POSITIVE INDVIRKNINGER 130 SS11--55og håndtering af væsentlige risici OG HÅNDTERING AF VÆSENTLIGE RISICI og muligheder OG MULIGHEDER - S1-5 OOKKKarakteristika for virksomhedens KARAKTERISTIKA FOR VIRKSOMHEDENS EESSRRSS131 ansatte ANSATTE - S1-6 SS11--66 OOKK Kollektive forhandlinger og social KOLLEKTIVE FORHANDLINGER OG SOCIAL EESSRRSS131 dialog DIALOG - S1-8 SS11--88 OOKK MANGFOLDIGHEDSINDIKATORER EESSRRSSMangfoldighedsindikatorer 132 S1-9 OG GOV-1 SS11--99 OOKK EESSRRSSPassende aflønning PASSENDE AFLØNNING - S1-10 132 SS11--1100 OOKK Sundheds- og SUNDHEDS- OG EESSRRSS132 sikkerhedsindikatorer SIKKERHEDSINDIKATORER - S1-14 SS11--1144 OOKKINDIKATORER FOR VEDERLAG Indikatorer for vederlag EESSRRSS(LØNFORSKEL OG SAMLET AFLØNNING) - 133 (lønforskel og samlet aflønning) SS11--1166S1-16 OOKKHændelser, klager og alvorlige HÆNDELSER, KLAGER OG ALVORLIGE EESSRRSSindvirkninger på INDVIRKNINGER PÅ MENNESKE-134 SS11--1177menneskerettighederne RETTIGHEDERNE - S1-17 EESSRRSSOOppllyyssnniinnggsskkrraavv((OOKK))AAFFSSNNIITTSSiiddeettaallKKoommmmeennttaarreerrEESSRRSSAArrbbeejjddssttaaggeerreeiivvæærrddiikkææddeennSS22OOKKIndeholder også EESSRRSS22Interessenternes interesser og INTERESSENTER 70 emnespecifikke oplysningskrav SS22synspunkter relateret til ESRS 2 SBM-2 SSBBMM--22DOBBELT VÆSENTLIGHEDSANALYSE; BESKRIVELSE AF INDVIRKNINGER, OOKKRISICI OG MULIGHEDER Væsentlige indvirkninger, risici og Findes 2 steder; EESSRRSS22muligheder og deres samspil med 78, 135 Et hovedafsnit ESRS 2 - SBM-3 ; SS22VÆSENTLIGE INDVIRKNINGER, RISICI strategi og forretningsmodel og under emnespecifikke S2 SSBBMM--33OG MULIGHEDER OG DERES SAMSPIL MED STRATEGI OG FORRETNINGSMODEL - ESRS 2 S2 SBM-3 POLITIKKER FOR OOKKBÆREDYGTIGHED Findes 2 steder; Politikker vedrørende EESSRRSS87, 136 Et samlet hovedafsnit og et arbejdstagere i værdikæden SS22--11POLITIKKER VEDRØRENDE EGEN under emnespecifikke S2 ARBEJDSSTYRKE - S2-1 OOKKProcesser for dialog med PROCESSER FOR DIALOG MED EESSRRSSarbejdstagere i værdikæden om ARBEJDSTAGERE I VÆRDIKÆDEN OM 136 SS22--22virkninger INDVIRKNINGER - S2-2 Processer til afhjælpning af PROCESSER TIL AFHJÆLPNING AF OOKKnegative indvirkninger og kanaler, NEGATIVE INDVIRKNINGER OG KANALER, EESSRRSShvorigennem arbejdstagere i HVORIGENNEM ARBEJDSTAGERE I 138 SS22--33værdikæden kan give udtryk for VÆRDIKÆDEN KAN GIVE UDTRYK FOR betænkeligheder BETÆNKELIGHEDER - S2-3 Iværksættelse af tiltag vedrørende væsentlige indvirkninger på arbejdstagere i værdikæden og IVÆRKSÆTTELSE AF TILTAG VEDRØRENDE OOKKtilgange til at håndtere væsentlige VÆSENTLIGE INDVIRKNINGER PÅ EESSRRSS138 risici og forfølge væsentlige ARBEJDSTAGERE I VÆRDIKÆDEN OG SS22--44muligheder i forbindelse med TILGANGE TIL AT HÅNDTERE - S2-4 arbejdstagere i værdikæden og effektiviteten af disse tiltag Mål vedrørende håndtering af MÅL VEDRØRENDE HÅNDTERING AF OOKKvæsentlige negative indvirkninger, VÆSENTLIGE NEGATIVE INDVIRKNINGER, EESSRRSSfremme af positive indvirkninger FREMME AF POSITIVE INDVIRKNINGER 139 SS22--55og håndtering af væsentlige risici OG HÅNDTERING AF VÆSENTLIGE RISICI og muligheder OG MULIGHEDER - S2-5 EESSRRSSOOppllyyssnniinnggsskkrraavv((OOKK))AAFFSSNNIITTSSiiddeettaallKKoommmmeennttaarreerrEESSRRSS BBeerrøørrtteessaammffuunnddSS33 OOKKIndeholder også EESSRRSS22Interessenternes interesser og INTERESSENTER 70 emnespecifikke oplysningskrav SS33synspunkter relateret til ESRS 2 SBM-2 SSBBMM--22DOBBELT VÆSENTLIGHEDSANALYSE; BESKRIVELSE AF INDVIRKNINGER, OOKKRISICI OG MULIGHEDER Væsentlige indvirkninger, risici og Findes 2 steder; EESSRRSS22muligheder og deres samspil med 78, 140 Et hovedafsnit ESRS 2 - SBM-3; SS33VÆSENTLIGE INDVIRKNINGER, RISICI strategi og forretningsmodel og under emnespecifikke S3 SSBBMM--33OG MULIGHEDER OG DERES SAMSPIL MED STRATEGI OG FORRETNINGSMODEL - ESRS 2 S3 SBM-3 POLITIKKER FOR OOKKBÆREDYGTIGHED Findes 2 steder; Politikker vedrørende berørte EESSRRSS87, 141 Et samlet hovedafsnit og et samfund SS33--11POLITIKKER VEDRØRENDE BERØRTE under emnespecifikke S3 SAMFUND - S3-1 OOKKProcesser for dialog med berørte PROCESSER FOR DIALOG MED BERØRTE EESSRRSS141 samfund om indvirkninger SAMFUND OM INDVIRKNINGER - S3-2 SS33--22Processer til afhjælpning af PROCESSER TIL AFHJÆLPNING AF OOKKnegative indvirkninger og kanaler, NEGATIVE INDVIRKNINGER OG KANALER, EESSRRSShvorigennem berørte samfund HVORIGEN-NEM BERØRTE SAMFUND 141 SS33--33kan give udtryk for KAN GIVE UDTRYK FOR betænkeligheder BETÆNKELIGHEDER - S3-3 IVÆRKSÆTTELSE AF TILTAG VEDRØRENDE Iværksættelse af tiltag vedrørende VÆSENTLIGE INDVIRKNINGER PÅ væsentlige indvirkninger på BERØRTE SAMFUND OG TILGANGE TIL AT OOKKberørte samfund og tilgange til at HÅNDTERE VÆSENTLIGE RISICI OG EESSRRSShåndtere væsentlige risici og 142 FORFØLGE VÆSENTLIGE MULIGHEDER I SS33--44forfølge væsentlige muligheder i FORBIN-DELSE MED BERØRTE SAMFUND forbindelse med berørte samfund OG EFFEKTIVITETEN AF DISSE TILTAG - S3-og effektiviteten af disse tiltag 4 MÅL VEDRØRENDE HÅNDTERING Mål vedrørende håndtering af AF VÆSENTLIGE NEGATIVE OOKKvæsentlige negative indvirkninger, INDVIRKNINGER, FREMME AF POSITIVE EESSRRSSfremme af positive indvirkninger 143 INDVIRKNINGER OG HÅNDTERING AF SS33--55og håndtering af væsentlige risici VÆSENTLIGE RISICI OG MULIGHEDER- S3-og muligheder 5 EESSRRSSOOppllyyssnniinnggsskkrraavv((OOKK))AAFFSSNNIITTSSiiddeettaallKKoommmmeennttaarreerrEESSRRSS VViirrkkssoommhheeddssaaddffæærrddGG11 OOKKIndeholder også ADMINISTRATIONS, EESSRRSS22Administrations-, tilsyns- og sammensætningen af LEDELSES- OG 38 GG11ledelsesorganernes rolle administrations-, ledelses- og TILSYNSORGANER GGOOVV--11tilsynsorganerne BESKRIVELSE AF PROCESSEN TIL OOKKBeskrivelse af processerne til IDENTIFIKATION OG VURDERING AF EESSRRSS22identifikation og vurdering af VÆSENTLIGE INDVIRKNINGER, RISICI OG 84 GG11væsentlige indvirkninger, risici og MULIGHEDER IIRROO--11muligheder POLITIKKER FOR BÆREDYGTIGHED OOKKFindes 2 steder; Politikker for virksomhedsadfærd EESSRRSS87, 146 Et samlet hovedafsnit og et og virksomhedskultur POLITIKKER VEDRØRENDE GG11--11under emnespecifikke G1 VIRKSOMHEDSADFÆRD OG VIRKSOMHEDSKULTUR- G1-1 OOKK Håndtering af forholdet til HÅNDTERING AF FORHOLDET TIL EESSRRSS147 leverandører LEVERANDØRER - G1-2 GG11--22 OOKKForebyggelse og afsløring af FOREBYGGELSE OG AFSLØRING AF EESSRRSS148 korruption og bestikkelse KORRUPTION OG BESTIKKELSE - G1-3 GG11--33OOKK Tilfælde af korruption eller TILFÆLDE AF KORRUPTION ELLER EESSRRSS149 bestikkelse BESTIKKELSE - G1-4 GG11--44 OOKK EESSRRSSBetalingspraksis BETALINGSPRAKSIS - G1-6 149 GG11--66 Liste over datapunkter i tværgående og emnespecikke standarder, der stammer fra anden EU-lovgivning EEUUHHeennvviissnnRReeffeerreenncceettiillHHeennvviissnniiOOppllyyssnniinnggsskkrraavvooggHHeennvviissnniinnggttiillssøøjjlleeVVææsseennSSiiddeettiinnggttiillbbeenncchhmmaarrkkffoorroorrddnnggttiillAAffssnniittttiillhhøørreennddeeddaattaappuunnkktt33ttlliiggaallSSFFDDRRnniinnggeennkklliimmaalloovveennIndikatoKommissionens EESSRRSS22GGOOVV--11r nr. 13 delegerede ADMINISTRATIONS, KKøønnssddiivveerrssiitteettiii skema forordning (EU) x LEDELSES- OG 38 bbeessttyyrreellsseennppuunnkktt2211,,nr. 1 i 2020/1816(5), TILSYNSORGANER lliittrraadd))bilag 1 bilag II EESSRRSS22GGOOVV--11Delegeret PPrroocceennttddeellaaffADMINISTRATIONS, forordning (EU) uuaaffhhæænnggiiggee x LEDELSES- OG 38 2020/1816, bilag bbeessttyyrreellsseessmmeeddlleemmmmeeTILSYNSORGANER II rr,,ppuunnkktt2211,,lliittrraaee))IndikatoEESSRRSS22GGOOVV--44;;r nr. 10 REDEGØRELSE OM RReeddeeggøørreellsseeoommdduueei skema x 59 DUE DILIGENCE ddiilliiggeenncceeppuunnkktt3300nr. 3 i bilag 1 Artikel 449a i forordning (EU) nr. 575/2013 Kommissionens EESSRRSS22SSBBMM--11IndikatogennemførelsesforDelegeret DDeellttaaggeellsseeiiaakkttiivviitteetteerrr nr. 4 i ordning (EU) forordning (EU) rreellaatteerreettttiillffoossssiilleeskema 2022/2453(6), 2020/1816, bilag bbrræænnddsslleerraakkttiivviitteetteerrnr. 1 i skema 1: Kvalitative II ppuunnkktt4400,,lliittrraadd)),,nnrr..ii))bilag 1 oplysninger om miljørisiko og skema 2: Kvalitative oplysninger om social risiko EESSRRSS22SSBBMM--11IndikatoDelegeret DDeellttaaggeellsseeiiaakkttiivviitteetteerrr nr. 9 i forordning (EU) rreellaatteerreettttiillkkeemmiisskkskema 2020/1816, bilag pprroodduukkttiioonnppuunnkktt4400,,nr. 2 i II lliittrraadd)),,nnrr..iiii))bilag 1 Delegeret EESSRRSS22SSBBMM--11forordning (EU) IndikatoDDeellttaaggeellsseeiiaakkttiivviitteetteerr2020/1818(7), r nr. 14 rreellaatteerreettttiillartikel 12, stk. 1, i skema kkoonnttrroovveerrssiieelllleevvååbbeenndelegeret nr. 1 i ppuunnkktt4400,,lliittrraadd)),,nnrr..forordning (EU) bilag 1 iiiiii))2020/1816, bilag II Delegeret EESSRRSS22SSBBMM--11forordning (EU) DDeellttaaggeellsseeiiaakkttiivviitteetteerr2020/1818, rreellaatteerreettttiillddyyrrkknniinnggartikel 12, stk. 1, ooggpprroodduukkttiioonnaaffttoobbaakkdelegeret ppuunnkktt4400,,lliittrraadd)),,nnrr..forordning (EU) iivv))2020/1816, bilag II forordniEESSRRSSEE11--11ng (EU) Omstillingsplan for OOmmssttiilllliinnggssppllaannffoorraatt2021/11x modvirkning af 101 ooppnnååkklliimmaanneeuuttrraalliitteett19, klimaændringer sseenneessttii22005500ppuunnkktt1144artikel 2, stk. 1 Artikel 449a Forordning (EU) nr. 575/2013 Kommissionens gennemførelsesforEESSRRSSEE11--11ordning (EU) Delegeret VViirrkkssoommhheeddeerr2022/2453, skema forordning (EU) Omstillingsplan for uuddeelluukkkkeettffrraa1: 2020/1818, x modvirkning af 101 PPaarriissttiillppaasssseeddeeAnlægsbeholdning artikel 12, stk. 1, klimaændringer bbeenncchhmmaarrkkssppuunnkktt1166,,— Omstillingsrisiko litra d)-g), og lliittrraagg))forbundet med artikel 12, stk. 2 klimaændringer: Kreditkvalitet af eksponeringer efter sektor, emissioner og restløbetid Artikel 449a Forordning (EU) nr. 575/2013 Kommissionens Tiltag og ressourcer i gennemførelsesforforbindelse med IndikatoEESSRRSSEE11--44ordning (EU) Delegeret klimapolitikker og r nr. 4 i DDrriivvhhuussggaasseemmiissssiioonnss--2022/2453, skema forordning (EU) mål vedrørende skema x 103 rreedduukkttiioonnssmmåållppuunnkktt3: 2020/1818, modvirkning af og nr. 2 i 3344Anlægsbeholdning artikel 6. tilpasning til bilag 1 — Omstillingsrisiko klimaændringer - forbundet med E1-3 og E1-4 klimaændringer: Tilpasningsindikatorer IndikatoEESSRRSSEE11--55r nr. 5 i ENERGIFORBRUG EEnneerrggiiffoorrbbrruuggffrraaskema OG ffoossssiilleekkiillddeerrooppddeellttnr. 1 og ENERGIFORBRUGETeefftteerrkkiillddeerr((kkuunnindikato x 106 S sseekkttoorreerrmmeeddssttoorrr nr. 5 i SAMMENSÆTNING - iinnddvviirrkknniinnggppååskema E1-5 kklliimmaaeett)),,ppuunnkktt3388nr. 2, i bilag 1 ENERGIFORBRUG EESSRRSSEE11--55IndikatoOG EEnneerrggiiffoorrbbrruuggooggr nr. 5 i ENERGIFORBRUGETeenneerrggiiffoorrbbrruuggeettssskema x 106 S ssaammmmeennssæættnniinnggppuunnkkttnr. 1 i SAMMENSÆTNING - 3377bilag 1 E1-5 EESSRRSSEE11--55ENERGIFORBRUG EEnneerrggiiiinntteennssiitteettIndikatoOG ffoorrbbuunnddeettmmeeddr nr. 6 i ENERGIFORBRUGETaakkttiivviitteetteerriisseekkttoorreerrskema x 106 S mmeeddssttoorriinnddvviirrkknniinnggnr. 1 i SAMMENSÆTNING - ppååkklliimmaaeettppuunnkktt4400--bilag 1 E1-5 4433Artikel 449a Forordning (EU) nr. 575/2013 Kommissionens gennemførelsesforScope 1-, 2- og 3-EESSRRSSEE11--66Indikatoordning (EU) Delegeret bruttodrivhusgasemiSSccooppee11--,,22--oogg33--r nr. 1 2022/2453, skema forordning ssioner bbrruuttttooddrriivvhhuussggaasseemmiissssog nr. 2 1: 2020/1818, x og samlede 108 iioonneerrooggssaammlleeddeei skema Anlægsbeholdning artikel 5, stk. 1, drivhusgasemissioneddrriivvhhuussggaass--eemmiissssiioonneerrnr. 1 i — Omstillingsrisiko artikel 6 og artikel r ppuunnkktt4444bilag 1 forbundet med 8, stk. 1 - E1-6 klimaændringer: Kreditkvalitet af eksponeringer efter sektor, emissioner og restløbetid Artikel 449a i forordning (EU) nr. 575/2013 Kommissionens Scope 1-, 2- og 3-gennemførelsesforIndikatobruttodrivhusgasemiEESSRRSSEE11--66ordning (EU) Delegeret r nr. 3 i ssioner DDrriivvhhuussggaasseemmiissssiioonnssiinn2022/2453, skema forordning (EU) skema x og samlede 108 tteennssiitteett,,bbrruuttttooppuunnkktt3: 2020/1818, nr. 1 i drivhusgasemissione5533--5555Anlægsbeholdning artikel 8, stk. 1 bilag 1 r — Omstillingsrisiko - E1-6 forbundet med klimaændringer: Tilpasningsindikatorer PROJEKTER VEDRØRENDE OPTAG AF ForordniDRIVHUSGASSER OG EESSRRSSEE11--77ng (EU) MODVIRKNING OOppttaaggaaffddrriivvhhuussggaasssseerr2021/11x AF 111 ooggkkuullssttooffkkrreeddiitttteerr19, DRIVHUSGASEMISSIppuunnkktt5566artikel ONER FINANSIERET 2, stk. 1 VED HJÆLP AF KULSTOFKREDITTER - E1-7 Delegeret EESSRRSSEE11--99forordning (EU) EEkkssppoonneerriinnggaaff2020/1818, bilag bbeenncchhmmaarrkkppoorrtteefføølljjeeII, delegeret ttiillkklliimmaarreellaatteerreeddeeforordning (EU) ffyyssiisskkeerriissiicciippuunnkktt66662020/1816, bilag II Artikel 449a i forordning (EU) nr. 575/2013 EESSRRSSEE11--99Kommissionens OOppddeelliinnggaaffgennemførelsesforppeennggeebbeelløøbbeefftteerraakkuuttordning (EU) ooggkkrroonniisskkffyyssiisskkrriissiikkoo,,2022/2453, punkt ppuunnkktt6666,,lliittrraaaa))46 og 47: Skema 5: EESSRRSSEE11--99Anlægsbeholdning PPllaacceerriinnggaaffbbeettyyddeelliiggee— Fysisk risiko aakkttiivveerrmmeeddvvææsseennttlliiggforbundet med ffyyssiisskkrriissiikkooppuunnkktt6666,,klimaændringer: lliittrraacc))Eksponeringer underlagt fysisk risiko. Artikel 449a i forordning (EU) nr. 575/2013 Kommissionens gennemførelsesforEESSRRSSEE11--99OOppddeelliinnggaaffordning (EU) ddeennbbooggfføørrtteevvæærrddiiaaff2022/2453, punkt ddeennsseejjeennddoommssaakkttiivveerr34, skema 2: eefftteerrAnlægsbeholdning eenneerrggiieeffffeekkttiivviitteettss--— Omstillingsrisiko kkllaasssseerrppuunnkktt6677,,lliittrraaforbundet med cc))klimaændringer: Lån med sikkerhed i fast ejendom — sikkerhedsstillelsens energieffektivitet EESSRRSSEE11--99Delegeret EEkkssppoonneerriinnggssggrraaddaaffforordning (EU) ppoorrtteefføølljjeennttiillkklliimmaa--2020/1818, bilag rreellaatteerreeddeemmuulliigghheeddeerrII ppuunnkktt6699Indikator nr. 8, skema nr. 1, i EESSRRSSEE22--44bilag 1, MMæænnggddeennaaffhhvveerrttindikatoffoorruurreenneennddeessttooffr nr. 2 i ooppfføørrttiibbiillaaggIIIIttiillEE--skema PPRRTTRR--ffoorroorrddnniinnggeennnr. 2 i ((ddeetteeuurrooppææiisskkeebilag 1, rreeggiisstteerroovveerrindikatouuddlleeddnniinnggooggr nr. 1 i oovveerrfføørrsseellaaffskema ffoorruurreenneennddeessttooffffeerr)),,2 i bilag ddeerruuddlleeddeessttiilllluufftt,,1, vvaannddooggjjoorrdd,,ppuunnkktt2288indikator nr. 3 i skema nr. 2 i bilag 1 IndikatoEESSRRSSEE33--11r nr. 7 i VVaanndd--ooggskema hhaavvrreessssoouurrcceerr,,ppuunnkktt99nr. 2 i bilag 1 Indikator nr. 8 i EESSRRSSEE33--11skema SSæærrlliiggppoolliittiikk,,ppuunnkktt1133nr. 2 i bilag 1 IndikatoEESSRRSSEE33--11r nr. 12 BBæærreeddyyggttiiggeeoocceeaanneerri skema oogghhaavveeppuunnkktt1144nr. 2 i bilag 1 EESSRRSSEE33--44IndikatoSSaammlleettmmæænnggddeer nr. 6,2 ggeennaannvveennddttooggi skema ggeennbbrruuggttvvaanndd,,ppuunnkkttnr. 2 i 2288,,lliittrraacc))bilag 1 EESSRRSSEE33--44IndikatoSSaammlleettvvaannddffoorrbbrruuggr nr. 6,1 ffrraaeeggnneeaakkttiivviitteetteerriii skema mm33pprr..mmiilllliioonneerrEEUURRnr. 2 i nneettttooiinnddttææggtteerrppuunnkkttbilag 1 2299DOBBELT VÆSENTLIGHEDSANALYSE; BESKRIVELSE AF INDVIRKNINGER, RISICI OG IndikatoMULIGHEDER r nr. 7 i EESSRRSS22——SSBBMM33——EE4478, skema x ppuunnkktt1166,,lliittrraaaa)),,nnrr..iiVÆSENTLIGE 113 nr. 1 i INDVIRKNINGER, bilag 1 RISICI OG MULIGHEDER OG DERES SAMSPIL MED STRATEGI OG FORRETNINGSMODEL - ESRS 2 E4 SBM-3 DOBBELT VÆSENTLIGHEDSANALYSE; BESKRIVELSE AF INDVIRKNINGER, RISICI OG IndikatoMULIGHEDER r nr. 10 EESSRRSS22——SSBBMM33——EE4478, i skema x ppuunnkktt1166,,lliittrraabb))VÆSENTLIGE 113 nr. 2 i INDVIRKNINGER, bilag 1 RISICI OG MULIGHEDER OG DERES SAMSPIL MED STRATEGI OG FORRETNINGSMODEL - ESRS 2 E4 SBM-3 DOBBELT VÆSENTLIGHEDSANALYSE; BESKRIVELSE AF INDVIRKNINGER, RISICI OG IndikatoMULIGHEDER r nr. 14 EESSRRSS22——SSBBMM33——EE4478, i skema x ppuunnkktt1166,,lliittrraacc))VÆSENTLIGE 113 nr. 2 i INDVIRKNINGER, bilag 1 RISICI OG MULIGHEDER OG DERES SAMSPIL MED STRATEGI OG FORRETNINGSMODEL - ESRS 2 E4 SBM-3 POLITIKKER FOR BÆREDYGTIGHED EESSRRSSEE44--22IndikatoBBæærreeddyyggttiiggeejjoorrdd--//r nr. 11 POLITIKKER 87, llaannddbbrruuggsspprraakkssiisssseerri skema x VEDRØRENDE 114 eelllleerr--ppoolliittiikkkkeerrppuunnkkttnr. 2 i BIODIVERSITET OG 2244,,lliittrraabb))bilag 1 ØKOSYSTEMER - E4-2 POLITIKKER FOR BÆREDYGTIGHED EESSRRSSEE44--22IndikatoBBæærreeddyyggttiiggpprraakkssiissr nr. 12 POLITIKKER 87, eelllleerrppoolliittiikkffoorri skema x VEDRØRENDE 114 oocceeaanneerr//hhaavveeppuunnkkttnr. 2 i BIODIVERSITET OG 2244,,lliittrraacc))bilag 1 ØKOSYSTEMER - E4-2 POLITIKKER FOR BÆREDYGTIGHED EESSRRSSEE44--22IndikatoPPoolliittiikkkkeerrttiillr nr. 15 POLITIKKER 87, bbeekkææmmppeellsseeaaffi skema x VEDRØRENDE 114 sskkoovvrryyddnniinngg,,ppuunnkktt2244,,nr. 2 i BIODIVERSITET OG lliittrraadd))bilag 1 ØKOSYSTEMER - E4-2 IndikatoEESSRRSSEE55--55r nr. 13 RESSOURCEOUTPUT IIkkkkeeggeennaannvveennddttaaffffaalldd,,i skema x 123 - E5-5 ppuunnkktt3377,,lliittrraadd))nr. 2 i bilag 1 IndikatoEESSRRSSEE55--55r nr. 9 i FFaarrlliiggttaaffffaallddooggRESSOURCEOUTPUT skema x 123 rraaddiiooaakkttiivvttaaffffaalldd,,- E5-5 nr. 1 i ppuunnkktt3399bilag 1 DOBBELT VÆSENTLIGHEDSANALYSE; BESKRIVELSE AF INDVIRKNINGER, RISICI OG IndikatoEESSRRSS22——SSBBMM33——SS11MULIGHEDER r nr. 13 RRiissiikkooffoorrttiillffæællddeeaaff78, i skema x ttvvaannggssaarrbbeejjddee,,ppuunnkkttVÆSENTLIGE 128 nr. 3 i 1144,,lliittrraaff))INDVIRKNINGER, bilag I RISICI OG MULIGHEDER OG DERES SAMSPIL MED STRATEGI OG FORRETNINGSMODEL - ESRS 2 S1 SBM-3 DOBBELT VÆSENTLIGHEDSANALYSE; BESKRIVELSE AF INDVIRKNINGER, RISICI OG IndikatoEESSRRSS22——SSBBMM33——SS11MULIGHEDER r nr. 12 RRiissiikkooffoorrttiillffæællddeeaaff78, i skema x bbøørrnneeaarrbbeejjddeeppuunnkkttVÆSENTLIGE 128 nr. 3 i 1144,,lliittrraagg))INDVIRKNINGER, bilag I RISICI OG MULIGHEDER OG DERES SAMSPIL MED STRATEGI OG FORRETNINGSMODEL - ESRS 2 S1 SBM-3 Indikator nr. 9 i POLITIKKER FOR skema BÆREDYGTIGHED EESSRRSSSS11--11nr. 3 og MMeennnneesskkeerreettttiigghheeddsspp87, indikato x POLITIKKER oolliittiisskkeeffoorrpplliiggtteellsseerr129 r nr. 11 VEDRØRENDE EGEN ppuunnkktt2200i skema ARBEJDSSTYRKE - nr. 1 i S1-1 bilag I EESSRRSSSS11--11DDuueeddiilliiggeennccee--POLITIKKER FOR ppoolliittiikkkkeerrvveeddrrøørreennddeeBÆREDYGTIGHED eemmnneerr,,ddeerreerrDelegeret oommffaatttteettaaffDDeennforordning (EU) 87, x POLITIKKER IInntteerrnnaattiioonnaallee2020/1816, bilag 129 VEDRØRENDE EGEN AArrbbeejjddssoorrggaanniissaattiioonnssII ARBEJDSSTYRKE - ggrruunnddllææggggeennddeeS1-1 kkoonnvveennttiioonneerr11--88ppuunnkktt2211POLITIKKER FOR EESSRRSSSS11--11IndikatoBÆREDYGTIGHED PPrroocceesssseerrooggttiillttaaggttiillr nr. 11 87, ffoorreebbyyggggeellsseeaaffi skema x POLITIKKER 129 mmeennnneesskkeehhaannddeellnr. 3 i VEDRØRENDE EGEN ppuunnkktt2222bilag I ARBEJDSSTYRKE - S1-1 POLITIKKER FOR EESSRRSSSS11--11IndikatoBÆREDYGTIGHED PPoolliittiikkeelllleerrr nr. 1 i lleeddeellsseessssyysstteemmttiill87, skema x POLITIKKER ffoorreebbyyggggeellsseeaaff129 nr. 3 i VEDRØRENDE EGEN aarrbbeejjddssuullyykkkkeerr,,ppuunnkkttbilag I ARBEJDSSTYRKE - 2233S1-1 Processer til afhjælpning af negative IndikatoEESSRRSSSS11--33indvirkninger og r nr. 5 i MMeekkaanniissmmeerrttiillkanaler, hvorigen-skema x 130 hhåånnddtteerriinnggaaffkkllaaggeerr,,nem egen nr. 3 i ppuunnkktt3322,,lliittrraacc))arbejdsstyrke kan bilag I give udtryk for betænkeligheder - S1-3 EESSRRSSSS11--1144IndikatoAAnnttaallddøøddssffaallddooggaannttaallDelegeret r nr. 2 i Sundheds- og oogghhyyppppiigghheeddaaffforordning (EU) skema x sikkerhedsindikatore132 aarrbbeejjddssrreellaatteerreeddee2020/1816, bilag nr. 3 i r - S1-14 uullyykkkkeerr,,ppuunnkktt8888,,lliittrraaII bilag I bb))ooggcc))EESSRRSSSS11--1144IndikatoAAnnttaallttaabbtteeddaaggeessoommr nr. 3 i Sundheds- og fføøllggeeaaffppeerrssoonnsskkaaddeerr,,skema x sikkerhedsindikatore132 uullyykkkkeerr,,ddøøddssffaallddeelllleerrnr. 3 i r - S1-14 ssyyggddoommppuunnkktt8888,,lliittrraabilag I ee))IndikatoEESSRRSSSS11--1166Delegeret Indikatorer for r nr. 12 UUkkoorrrriiggeerreettlløønnffoorrsskkeellforordning (EU) vederlag (lønforskel i skema x 133 mmeelllleemmkkøønnnneennee2020/1816, bilag og samlet aflønning) nr. 1 i ppuunnkktt9977,,lliittrraaaa))II - S1-16 bilag I EESSRRSSSS11--1166IndikatoIndikatorer for AAnnddeellaaffffoorrhhøøjjlløønnttiillr nr. 8 i vederlag (lønforskel aaddmmiinniissttrreerreennddeeskema x 133 og samlet aflønning) ddiirreekkttøørrppuunnkktt9977,,lliittrraanr. 3 i - S1-16 bb))bilag I Hændelser, klager EESSRRSSSS11--1177Indikatoog alvorlige TTiillffæællddeeaaffr nr. 7 i indvirkninger på ddiisskkrriimmiinneerreennddeeskema x 134 menneske-bbeehhaannddlliinngg,,ppuunnkktt110033,,nr. 3 i rettighederne - S1-lliittrraaaa))bilag I 17 IndikatoEESSRRSSSS11--1177MMaanngglleennddeer nr. 10 Delegeret oovveerrhhoollddeellsseeaaffFFNN''ssHændelser, klager i skema forordning (EU) VVeejjlleeddeennddeePPrriinncciippppeerrog alvorlige nr. 1 og 2020/1816, bilag ffoorrindvirkninger på indikatoII, delegeret x 134 MMeennnneesskkeerreettttiigghheeddeerrmenneske-r nr. 14 forordning (EU) ooggEErrhhvveerrvvsslliivvooggrettighederne - S1-i skema 2020/1818, OOEECCDD''ssrreettnniinnggsslliinnjjeerr,,17 nr. 3 i artikel 12, stk. 1 ppuunnkktt110044,,lliittrraaaa))bilag I DOBBELT VÆSENTLIGHEDSANALYSE; BESKRIVELSE AF INDVIRKNINGER, IndikatoEESSRRSS22——SSBBMM33——SS22RISICI OG r nr. 12 BBeettyyddeelliiggrriissiikkooffoorrMULIGHEDER og nr. bbøørrnneeaarrbbeejjddeeeelllleerr78, 13 i x ttvvaannggssaarrbbeejjddeeiiVÆSENTLIGE 135 skema vvæærrddiikkææddeenn,,ppuunnkkttINDVIRKNINGER, nr. 3 i 1111,,lliittrraabb))RISICI bilag I OG MULIGHEDER OG DERES SAMSPIL MED STRATEGI OG FORRETNINGSMODEL - ESRS 2 S2 SBM-3 Indikator nr. 9 i POLITIKKER FOR skema BÆREDYGTIGHED EESSRRSSSS22--11nr. 3 og MMeennnneesskkeerreettttiigghheeddsspp87, indikato x POLITIKKER oolliittiisskkeeffoorrpplliiggtteellsseerr136 r nr. 11 VEDRØRENDE EGEN ppuunnkktt1177i skema ARBEJDSSTYRKE - nr. 1 i S2-1 bilag 1 POLITIKKER FOR IndikatoBÆREDYGTIGHED EESSRRSSSS22--11PPoolliittiikkkkeerrr nr. 11 vveeddrrøørreennddeeog nr. 4 87, x POLITIKKER aarrbbeejjddssttaaggeerreeiii skema 136 VEDRØRENDE EGEN vvæærrddiikkææddeennppuunnkktt1188nr. 3 i ARBEJDSSTYRKE - bilag 1 S2-1 EESSRRSSSS22--11MMaanngglleennddeeDelegeret POLITIKKER FOR oovveerrhhoollddeellsseeaaffFFNN''ssIndikatoforordning (EU) BÆREDYGTIGHED VVeejjlleeddeennddeePPrriinncciippppeerrr nr. 10 2020/1816, bilag ffoorr87, i skema II, delegeret x POLITIKKER MMeennnneesskkeerreettttiigghheeddeerr136 nr. 1 i forordning (EU) VEDRØRENDE EGEN ooggEErrhhvveerrvvsslliivvooggbilag 1 2020/1818, ARBEJDSSTYRKE - OOEECCDD''ssrreettnniinnggsslliinnjjeerrartikel 12, stk. 1 S2-1 ppuunnkktt1199EESSRRSSSS22--11DDuueeddiilliiggeennccee--POLITIKKER FOR ppoolliittiikkkkeerrvveeddrrøørreennddeeBÆREDYGTIGHED eemmnneerr,,ddeerreerrDelegeret oommffaatttteettaaffDDeennforordning (EU) 87, x POLITIKKER IInntteerrnnaattiioonnaallee2020/1816, bilag 136 VEDRØRENDE EGEN AArrbbeejjddssoorrggaanniissaattiioonnssII ARBEJDSSTYRKE - ggrruunnddllææggggeennddeeS2-1 kkoonnvveennttiioonneerr11--88ppuunnkktt1199EESSRRSSSS22--44Iværksættelse af MMeennnneesskkeerreettttiigghheeddssffootiltag vedrørende Indikatorrhhoollddoogg--hhæænnddeellsseerriivæsentlige r nr. 14 ffoorrbbiinnddeellsseemmeeddindvirkninger på i skema x 138 vviirrkkssoommhheeddeennssarbejds-tagere i nr. 3 i ooppssttrrøømmss--//værdikæden og bilag 1 nneeddssttrrøømmssvvæærrddiikkææddeetilgange til at ppuunnkktt3366håndtere - S2-4 Indikator nr. 9 i skema POLITIKKER FOR nr. 3 i BÆREDYGTIGHED EESSRRSSSS33--11bilag 1 MMeennnneesskkeerreettttiigghheeddsspp87, og x POLITIKKER oolliittiisskkeeffoorrpplliiggtteellsseerr,,141 indikatoVEDRØRENDE ppuunnkktt1166r nr. 11 BERØRTE SAMFUND i skema - S3-1 nr. 1 i bilag 1 EESSRRSSSS33--11MMaanngglleennddeeDelegeret POLITIKKER FOR oovveerrhhoollddeellsseeaaffFFNN''ssIndikatoforordning (EU) BÆREDYGTIGHED VVeejjlleeddeennddeePPrriinncciippppeerrr nr. 10 2020/1816, bilag 87, ffoorri skema II, delegeret x POLITIKKER 141 MMeennnneesskkeerreettttiigghheeddeerrnr. 1 i forordning (EU) VEDRØRENDE ooggEErrhhvveerrvvsslliivv,,IILLOO''ssbilag 1 2020/1818, BERØRTE SAMFUND pprriinncciippppeerreelllleerrOOEECCDD''ssartikel 12, stk. 1 - S3-1 rreettnniinnggsslliinnjjeerrppuunnkktt1177iværksættelse af tiltag vedrørende væsentlige indvirkninger på berørte samfund og IndikatoEESSRRSSSS33--44tilgange til at r nr. 14 MMeennnneesskkeerreettttiigghheeddssffoohåndtere væsentlige i skema x 142 rrhhoollddoogg--hhæænnddeellsseerr,,risici og forfølge nr. 3 i ppuunnkktt3366væsentlige bilag 1 muligheder i forbin-delse med berørte samfund og effektiviteten af disse tiltag - S3-4 Indikator nr. 9 i skema EESSRRSSSS44--11PPoolliittiikkkkeerrnr. 3 og vveeddrrøørreennddeeindikatoffoorrbbrruuggeerreeooggr nr. 11 sslluuttbbrruuggeerree,,ppuunnkktt1166i skema nr. 1 i bilag 1 EESSRRSSSS44--11MMaanngglleennddeeDelegeret oovveerrhhoollddeellsseeaaffFFNN''ssIndikatoforordning (EU) VVeejjlleeddeennddeePPrriinncciippppeerrr nr. 10 2020/1816, bilag ffoorri skema II, delegeret MMeennnneesskkeerreettttiigghheeddeerrnr. 1 i forordning (EU) ooggEErrhhvveerrvvsslliivvooggbilag 1 2020/1818, OOEECCDD''ssrreettnniinnggsslliinnjjeerrartikel 12, stk. 1 ppuunnkktt1177IndikatoEESSRRSSSS44--44r nr. 14 MMeennnneesskkeerreettttiigghheeddssffooi skema rrhhoollddoogg--hhæænnddeellsseerr,,nr. 3 i ppuunnkktt3355bilag 1 POLITIKKER FOR BÆREDYGTIGHED EESSRRSSGG11--11IndikatoDDeeFFoorreenneeddeer nr. 15 POLITIKKER 87, NNaattiioonneerrsskkoonnvveennttiioonni skema x VEDRØRENDE 146 mmooddkkoorrrruuppttiioonn,,ppuunnkkttnr. 3 i VIRKSOMHEDSADFÆ1100,,lliittrraabb))bilag 1 RD OG VIRKSOMHEDSKULTUR- G1-1 POLITIKKER FOR BÆREDYGTIGHED IndikatoEESSRRSSGG11--11r nr. 6 i POLITIKKER BBeesskkyytttteellsseeaaff87, skema x VEDRØRENDE wwhhiissttlleebblloowweerreeppuunnkktt146 nr. 3 i VIRKSOMHEDSADFÆ1100,,lliittrraadd))bilag 1 RD OG VIRKSOMHEDSKULTUR- G1-1 EESSRRSSGG11--44BBøøddeerrffoorrIndikatooovveerrttrrææddeellsseeaaffDelegeret r nr. 17 Tilfælde af lloovvggiivvnniinnggeennoommforordning (EU) i skema x korruption eller 149 bbeekkææmmppeellsseeaaff2020/1816, bilag nr. 3 i bestikkelse - G1-4 kkoorrrruuppttiioonnooggII bilag 1 bbeessttiikkkkeellssee,,ppuunnkktt2244,,lliittrraaaa))EESSRRSSGG11--44IndikatoSSttaannddaarrddeerrffoorrr nr. 16 Tilfælde af bbeekkææmmppeellsseeaaffi skema x korruption eller 149 kkoorrrruuppttiioonnooggnr. 3 i bestikkelse - G1-4 bbeessttiikkkkeellsseeppuunnkktt2244,,bilag 1 lliittrraabb))CCeennttrraalleeeelleemmeenntteerraaffdduueeddiilliiggeenncceeEESSRRSSAAffssnniittooggssiiddeettaalliiEEnneerrggiinneettkkrraavvAdministrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle side 38 GOV-IInnddaarrbbeejjddeellsseeaaffdduueeddiilliiggeenncceeii2, Væsentlige indvirkninger, risici og lleeddeellssee,,ssttrraatteeggiiooggGOV-muligheder og deres samspil med strategi ffoorrrreettnniinnggssmmooddeell3, og forretningsmodel side 78 + under de SBM-3 emnespecifikke Incitamentsordninger relateret til bæredygtighedsspørgsmål side 50 Interesenter side 70 Beskrivelse af processen til identifikation og GOV-vurdering af væsentlige indvirkninger, risici 2, og muligheder side 84 SBM-Politikker vedtaget til håndtering af 2, IRO-væsentlige bæredygtighedsforhold side 87 1, DDiiaallooggmmeeddbbeerrøørrtteeiinntteerreesssseenntteerrProcesser for dialog med egen arbejdsstyrke MDR-og arbejdstagerrepræsentanter om P, indvirkninger Oplysningskrav S1-2 side 129 ESRS S1, S2 Processer for dialog med arbejdstagere i + S3 værdikæden om indvirkninger Oplysningskrav S2-2 side 136 Processer for dialog med berørte samfund om indvirkninger Oplysningskrav S3-2 side 141 Beskrivelse af processen til identifikation og IIddeennttiiffiicceerriinnggooggvvuurrddeerriinnggaaffIRO-1, vurdering af væsentlige indvirkninger, risici nneeggaattiivveeiinnddvviirrkknniinnggeerrppååSBM-og muligheder side 84 mmeennnneesskkeerrooggmmiilljjøø3, Beskrivelse af indvirkninger, risici og muligheder side 80 Iværksættelse af tiltag vedrørende væsentlige indvirkninger på egen arbejdsstyrke og tilgange til at håndtere væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med egen arbejds-styrke og effektiviteten af disse tiltag - MDR-Oplysningskrav S1-4 side 130 A + ESRS Iværksættelse af tiltag vedrørende IIvvæærrkkssæætttteellsseeaaffttiillttaaggttiillaattS1, væsentlige indvirkninger på arbejdstagere i aaddrreesssseerreenneeggaattiivveeiinnddvviirrkknniinnggeerrppååESRS værdikæden og tilgange til at håndtere - mmeennnneesskkeerrooggmmiilljjøøS2, Oplysningskrav S2-4 side 138 ESRS Iværksættelse af tiltag vedrørende S3 væsentlige indvirkninger på berørte samfund og tilgange til at håndtere væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med berørte samfund og effektiviteten af disse tiltag - Oplysningskrav S3-4 side 141 Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative indvirkninger, fremme af positive indvirknin-ger og håndtering af væsentlige risici og muligheder - Oplysningskrav S1-5 MDR-side 130 M, Mål vedrørende håndtering af væsentlige MDR-T negative indvirkninger, fremme af positive ESRS indvirknin-ger og håndtering af væsentlige S1, SSppoorriinnggaaffeeffffeekkttiivviitteetteennaaffddiisssseerisici og muligheder - Oplysningskrav S2-5 ESRS bbeessttrrææbbeellsseerrside 139 S2, Mål vedrørende håndtering af væsentlige ESRS negative indvirkninger, fremme af positive S3, indvirknin-ger og håndtering af væsentlige ESRS risici og muligheder - Oplysningskrav S3-5 G1 side 143 Tilfælde af korruption eller bestikkelse - Oplysningskrav G1-4 side 149 EU-TAKSONOMIEN EU-taksonomien er med til at danne rammen for bære-dygtige investeringer i hele Europa og samtidig løfte bæredygtighed til et nyt ni-veau – også for Energinet.Energinet har rapporteret efter EU-taksonomien siden 2021. For hvert miljømål har EU defineret en række sektorer og tilhørende økonomiske aktiviteter, som potentielt kan yde et væsentligt bidrag til et eller flere af de seks miljømål. Disse aktiviteter er med andre ord omfattet ifølge EU-taksonomien (eligible). For at en økonomisk aktivitet, der er omfattet af taksonomien, også kan klassificeres som miljømæssigt bæredygtig (alig-ned), skal den økonomiske aktivitet:1. Bidrage væsentligt til et eller flere af miljømålene 2. Ikke gøre væsentligt skade på de øvrige miljømål (dnsh-kriterier)3. Efterleve EU-taksonomiens minimumsgarantierI tabellen på side 91 kan du blive kloge-re på, hvordan Energinets bæredygtige aktiviteter lever op til de tre kriterier.På figuren herunder kan du se, hvordan Energinets aktiviteter er fordelt på henholdsvist, omfattede bæredygtige aktiviteter, omfattede ikke-bæredyg-tige aktiviteter og ikke-omfattede aktiviteter.I forhold til 2023 er CAPEX steget fra 69% til 73%, hvilket skyldes færre anlægsinvesteringer i Gastransmis-sion. Omsætningen og OPEX er på niveau med 2023 og anses for tilfredsstillende.OMFATTEDE OG BÆREDYGTIGE AKTIVITETER I ENERGINET Energinets aktiviteter relateret til transmission af elektricitet er omfattet af EU-taksonomien. Aktiviteten bidrager væsentligt til miljømålet om modvirkning af klimaændringer beskrevet i taksonomiens afsnit 4.9. ”Transmission og distribution af elektricitet”. Aktiviteterne opfylder de tekniske vurderingskriterier for væsentligt bidrag, og Energinet har gennemført de nødvendige processer og procedurer for overholdelse af principperne for ikke at gøre væsentlig skade samt overholdelse af minimumsgarantierne. Aktiviteter relateret til transmission af el kategoriseres derfor som bæredygtige i den samlede opgørelse for Energinet. Energinets aktiviteter indenfor eltransmission opfylder kriteriet om at give et VÆSENTLIGT BIDRAG: væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer. Dette bidrag opfyldes, MODVIRKNING AF fordi det danske energisystem er sammenkoblet med det europæiske system KLIMAÆNDRINGERsamt fordi Energinet ikke har direkte forbindelser til et kraftværk, der er mere drivhusgasintensivt end 100 g COe/kWh målt på livscyklusbasis.Tilpasning til klimaændringer Energinet arbejder med klima- og sårbarhedsvurderinger, i overensstemmelse med den proces som er beskrevet i taksonomien. Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne Dette mål er ikke inkluderet i taksonomiens beskrivelse af aktiviteten transmission og distribution af elektricitet. Forebyggelse og bekæmpelse af forurening Ved ledningsprojekter følger aktiviteterne på byggepladserne principperne i IKKE GØRE IFC's generelle retningslinjer for miljø, sundhed og sikkerhed. VÆSENTLIG SKADE (DNSH) Ved ledningsprojekter overholdes kriterierne vedr. begrænsning af elektromagnetisk stråling. Det er vurderet, at der tidligere har været anvendt PCB i transformere og kabelolie, men at dette ikke længere er tilfældet, og at potentielle assets er udskiftet.Omstilling til en cirkulær økonomi Energinet opfylder DNSH kriteriet for cirkulær økonomi, da vi har en aaldshåndteringsplan som hjælper os med at sikre maksimal genbrug og genanvendelse af vores aald i overensstemmelse med aaldshierarkiet. Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer Energinet overholder relevante krav og gennemfører vurderinger (Environmental Impact assessment) i overensstemmelse med gældende krav og standarder. Energinet har fokus på at efterleve minimumsgarantierne gennem tilpasning af MINIMUMS- indsatser og processer, som støtter op om de internationale standarder, der nævnes GARANTIER i EU-taksonomien. Vi arbejder løbende med en due diligence proces på området, som kræver løbende forbedringer og evalueringer.OMFATTEDE IKKE-BÆREDYGTIGE AKTIVITETER I ENERGINET Energinets aktiviteter relateret til transmission af biogas er omfattet af EU-taksonomien, men kategoriseres som ikke bæredygtig i den samlede opgørelse. Aktiviteten bidrager væsentligt til miljømålet om modvirkning af klimaændringer beskrevet i taksonomiens afsnit 4.14. ”Transmissions- og distributionsnet for vedvarende og kulstoattige gasser”. Energinet endnu ikke gennemført de nødvendige processer og procedurer for at kunne overholde kriterierne for ikke at gøre væsentlig skade. Det har været prioriteret at bruge ressourcer på at udvikle disse for eltransmissionsaktiviteter, da disse udgør den største andel af Energinets aktiviteter. Arbejdet skal løbende overføres til resten af organisationen, så også omfattede gasaktiviteter kan kategoriseres som bæredygtige.IKKE OMFATTEDE AKTIVITETER I ENERGINET Andre aktiviteter i Energinet, herunder transmission og lagring af naturgas, er ikke omfattet af taksonomien. EU TAKSONOMIFORORDNINGENS OPGØRELSE AF TAKSONOMI-BERETTIGET OMSÆTNING, OPEX, CAPEXTemplate: Proportion of TURNOVER from products or services associated with Taxonomy-aligned economic activitiesFinancial year 2024 Substantial contribution criteria DNSH criteria ('Do Not Significant Harm') (h)Economic Activities (1) Codes "Turnover "Porpor-Climate Climate Sustai-Transi-Pol-Protec-Cli-Climate Sustai-Transi-Pol-Protection Mini-Proportion "Cate-"Cate-(2) (a)(m DKK)" tion of change change nable tion to a lution tion and mate change nable tion to a lution and resto-mum of Taxo-gory gory (3)Turnover, mitigation adaptati-use of circular preven-restoration chan-adaptati-use of circular preven-ration of Safe- nomy-alig-(enabling (tran-year 2024 (5)on (6)water eco-tion and of biodiver-ge on (12)water eco-tion and biodiver-guards ned (A.1.) activity) sition (4)and nomy control sity and miti-and nomy control sity and (17)or -eligible E" (19)activity) marine (8)(9)ecosy-gation marine (14)(15)eco- (A.2.) turn-T" (20)resour-stems (10)(11)resour-systems over, year ces (7)ces (13)(16)N-1 (18)A. Taxonomy-eligible activititesA.1 Environmentally sustainable activities (Taxonomy-aligned) m DKK % % % % % % % Yes/No Yes/No Yes/No Yes/No Yes/No Yes/No Yes/No % E ATransmission & distribution of electricity CCM 4,9 9.122 79% Y N N/EL N/EL N/EL N/EL NO Yes N/A Yes Yes Yes Yes 65% E N/A Turnover of environmentally sustainable activities 9.122 79% 100% 0% 0% 0% 0% 0% 65%Of which enabling 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% EOf which transitional 0% 0% 0% T"A.2 Taxonomy-eligible but not environmentally sustainable activities (not Taxonomy-aligned)" ! For activities listed under A2, these columns may be filled in on a voluntary basis by nonfinancial undertakingsTransmission & distribution networks for renewable and CCM 4,14 134 1%low-carbon gasesRevenue of taxonomy-eligible but not environmentally 134 1%sustainable activitiesTotal A.1+A.2 (Total taxonomy-eligible) 9.256 80%B. Taxonomy non-eligible activitiesRevenue of Taxonomy-non-eligible activities 2.351 20%Total (A+B) 11.607 100 %Template: Proportion of CAPEX from products or services associated with Taxonomy-aligned economic activitiesFinancial year 2024 Substantial contribution criteria DNSH criteria ('Do Not Significant Harm') (h)Economic Activities Codes "CAPEX "Porpor-Climate Climate Sustai-Transi-Pol-Protec-Cli-Climate Sustai-Transi-Pol-Protection Mini-Proportion "Cate-"Cate-(2) (a)(m DKK)" tion of change change nable tion to a lution tion and mate change nable tion to a lution and resto-mum of Taxo-gory gory (3)CAPEX mitigation adaptati-use of circular preven-restoration chan-adaptati-use of circular preven-ration of Sa-nomy-alig-(enabling (trasition %" (4)(5)on (6)water eco-tion and of biodiver-ge on (12)water eco-tion and biodiver-fegu-ned (A.1.) activity) activity) and nomy control sity and miti-and nomy control sity and ards or -eligible E" (19)T" (20)marine (8)(9)ecosy-gation marine (14)(15)eco- (17)(A.2.) turn-resour-stems (10)(11)resour-systems over, year ces (7)ces (13)(16)N-1 (18)A. Taxonomy-eligible activititesA.1 Environmentally sustainable activities (Taxonomy-aligned) m DKK % % % % % % % Yes/No Yes/No Yes/No Yes/No Yes/No Yes/No Yes/No % E ATransmission & distribution of electricity CCM 4,9 4.946 75% 100% Y N N/L N/L N/L N/L NO N/A Yes Yes Yes Yes 68% E N/A CAPEX of environmentally sustainable activities 4.946 75% 100% 0% 0% 0% 0% 0% 68%Of which enabling 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% EOf which transitional 0% 0% 0% T"A.2 Taxonomy-eligible but not environmentally sustainable activities (not Taxonomy-aligned)" ! For activities listed under A2, these columns may be filled in on a voluntary basis by non-financial undertakingsTransmission & distribution networks for renewable and CCM 4,14 165 3%low-carbon gasesCAPEX of taxonomy-eligible but not environmentally 165 3%sustainable activitiesTotal A.1+A.2 (Total taxonomy-eligible) 5.111 78%B. Taxonomy non-eligible activitiesCAPEX of Taxonomy-non-eligible activities 1.49722%Total (A+B) 6.608 100%EU TAKSONOMIFORORDNINGENS OPGØRELSE AF TAKSONOMI-BERETTIGET OMSÆTNING, OPEX, CAPEXTemplate: Proportion of OPEX from products or services associated with Taxonomy-aligned economic activitiesFinancial year 2024 Substantial contribution criteria DNSH criteria ('Do Not Significant Harm') (h)Economic Activities Codes "OPEX "Porpor-Climate Climate Sustai-Transi-Pol-Protec-Cli-Climate Sustai-Transi-Pol-Protection Mini-Proportion "Cate-"Cate-(2) (a)(m DKK)" tion of change change nable tion to a lution tion and mate change nable tion to a lution and resto-mum of Taxo-gory gory (3)OPEX mitigation adaptati-use of circular preven-restoration chan-adaptati-use of circular preven-ration of Safe- nomy-alig-(enabling (tran-%" (4)(5)on (6)water eco-tion and of biodiver-ge on (12)water eco-tion and biodiver-gu-ned (A.1.) activity) sition and nomy control sity and miti-and nomy control sity and ards or -eligible E"activity) marine (8)(9)ecosy-gation marine (14)(15)eco- (17)(A.2.) T"resour-stems (10)(11)resour-systems OpEX, year ces (7)ces (13)(16)N-1 (18)A. Taxonomy-eligible activititesA.1 Environmentally sustainable activities (Taxonomy-aligned) m DKK % % % % % % % Yes/No Yes/No Yes/No Yes/No Yes/No Yes/No Yes/No % E ATransmission & distribution of electricity CCM 4,9 451 53% Y N N/L N/L N/L N/L NO Yes N/A Yes Yes Yes Yes 52% E N/A OPEX of environmentally sustainable activities 451 53% 100% 0% 0% 0% 0% 0% 52%Of which enabling 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% EOf which transitional 0% 0% 0% T"A.2 Taxonomy-eligible but not environmentally sustainable activities (not Taxonomy-aligned)" ! For activities listed under A2, these columns may be filled in on a voluntary basis by non-financial undertakingsTransmission & distribution networks for renewable and CCM 4,14 34 4%low-carbon gasesOPEX of taxonomy-eligible but not environmentally 34 4%sustainable activitiesTotal A.1+A.2 (Total taxonomy-eligible) 486 57%B. Taxonomy non-eligible activitiesOPEX of Taxonomy-non-eligible activities 361 43%Total (A+B) 846 100%NUMMER AKTIVITETER I RELATION TIL KERNEENERGI JA/NEJEnerginet udfører, finansierer eller har eksponeringer mod forskning eller udvikling, 1demonstration og udbredelse af innovative elproduktionsanlæg, der producerer Nejenergi fra nukleare processer med minimalt aald fra brændselskredsløbet.Energinet udfører, finansierer eller har eksponeringer mod byggeri og sikker drift af nye nukleare anlæg til produktion af elektricitet eller procesvarme, herunder 2Nejmed henblik på fjernvarme eller industrielle processer som fx brintproduktion samt deres sikkerhedsopgraderinger ved hjælp af de bedst tilgængelige teknologier.Virksomheden gennemfører, finansierer eller har eksponeringer mod sikker drift af eksisterende nukleare anlæg, der producerer elektricitet eller procesvarme, herun-3Nejder til formål med fjernvarme eller industrielle processer som brintproduktion fra atomkraft samt deres sikkerhedsopgraderinger.FOSSILE GASRELATEREDE AKTIVITETERVirksomheden udfører, finansierer eller har engagementer med opførelse eller drift 4af elproducerende anlæg, der producerer elektricitet ved hjælp af fossile gasformi-Nejge brændstoer.Virksomheden udfører, finansierer eller har eksponeringer mod opførelse, reno-5vering, og drift af kraftvarme-/køle- og elproduktionsanlæg, der anvender fossile Nejgasformige brændstoer.Virksomheden udfører, finansierer eller har eksponeringer mod byggeri, renovering 6og drift af varmeproducerende anlæg, der producerer varme/køling ved hjælp af Nejfossile gasformige brændstoer. ANVENDT RAPPORTERINGSPRAKSIS FOR EU-TAKSONOMIEN Taksonomi – EligibilityTaxonomy-eligibility viser, hvor stor en del af Energinets omsætning, CAPEX og OPEX der dækkes af Taksonomi-forordningen. Det angiver kun, om en aktivitet er nævnt i forordningen, ikke om den opfylder kravene for at være miljømæssigt bæredygtig ("Taxonomy-alignment"). Bilag I og II til Kommissionens Delegerede Forordnin-ger af 4. juni 2021 og 27. juli 2023 (”De Delegerede Forordninger”) beskriver hvilke økonomiske aktiviteter, der er omfattet af Taksonomiforordningen inden for de seks miljømål:a) modvirkning af klimaændringerb) tilpasning til klimaændringerc) bæredygtig udnyttelse og beskyttel-se af vand- og havressourcerd) omstillingen til en cirkulær økonomie) forebyggelse og bekæmpelse af forurening beskyttelse f) genopretning af biodiversitet og økosystemerEnerginet har ud fra de angivne be-skrivelser af aktiviteter i bilagene til De Delegerede Forordninger identificeret, at koncernen er omfattet af følgende økonomiske aktiviteter:4.9. Transmission og distribution af elektricitet (omfattet både af miljømål a. og b.): Omfatter Energinets aktiviteter inden for drift, vedligehold og udbygning af det danske eltransmissionsnettet, her-under også forbindelser til udlandet. 4.14 Transmissions- og distributionsnet for vedvarende og kulstoattige gasser (omfattet både af miljømål a. og b.): Omfatter Energinets aktiviteter inden for drift, vedligehold og udbygning af det danske gastransmissionsnet i forbindelse med vedvarende og kulstoattige gasser. Taksonomi – AlignmentTaxonomy-alignment angiver, hvor stor en andel af Energinet-koncernens omsætning, CAPEX og OPEX, der udgøres af økonomiske aktiviteter, som efterlever Taksonomiforordningen. For at en økonomisk aktivitet kan klassificeres som Taxonomy-aligned, skal den økonomiske aktivitet først være omfattet af Taksonomiforordnin-gen, hvorefter aktiviteten skal opfølge følgende kriterier: a) bidrage væsent-ligt til et eller flere af miljømålene, b) undgå at gøre væsentligt skade på de øvrige miljømål, og c) efterleve EU Taksonomiens minimumsgarantier (se bilag, figur 1). For a) at bidrage væsentligt til et eller flere af miljømålene skal aktiviteterne opfylde følgende kriterier: • Definerede tekniske screening kriterier og tærskler i de delegerede retsakter• Mulighedsskabende- og omstillingsaktiviteter• Skal forbedre eksisterende forhold og miljøets tilstand fx ved at stabili-sere koncentrationen af drivhusgas-ser i atmosfærer • For b) at undgå at gøre væsentligt skade på de øvrige miljømål, skal aktiviteten overholde følgende principper: • Definerede tekniske screening kriterier og tærskler i de delegerede retsakter • For c) at efterleve EU Taksonomiens minimumsgarantier skal aktiviteten opfylde følgende kriterier:• OECD's retningslinjer for multinatio-nale virksomheder• FN’s vejledende principper for menneskerettigheder og erhvervsliv• Den Internationale Arbejdsorgani-sations fundamentale principper og arbejdsrettigheder Energinet har ud fra den angivne beskrivelse og kriterier erkendt, at aktivitet 4.9 efterlever Taksonomifor-ordningen i bilagene til De Delegerede Forordninger for hhv. omsætning, CAPEX og OPEX. Aktivitet 4.14 efterlever på nuværende tidspunkt ikke Taksonomiforordningen, da den ikke opfylder kravene i b) undgå at gøre væsentligt skade på de øvrige miljømål. Den samlede Taxonomy-alignment af omsætning, CAPEX og OPEX kan ses på side 90.GenereltDen gas, der sendes gennem Energi-nets infrastruktur, er en blanding af naturgas og biogas. Kun aktiviteter relateret til biogasoverførsel er omfattet af Taksonomiforordningen. Gasserne blandes i nettet, som kan transportere VE-gasser og understøtte certifikathandel. Derfor bruges en fordelingsnøgle baseret på biogassens økonomiske iblandingsprocent til at beregne den del af omsætning, CAPEX og OPEX, som er Taxonomy-eligible. I 2024 er iblandingsprocenten 6,1%. KPI for omsætning (tæller)Taxonomy-Eligible omsætning er opgjort som den andel af Energinets omsætning, der kan henføres til en af ovenstående økonomiske aktiviteter. Den Taxonomy-eligible omsætning omfatter alle de regulatoriske indtægter herunder tarifindtægter, udlandsindtægter, balancering mv. Regulatoriske reguleringer, der regnskabsmæssigt indregnes som omsætning, er medtaget i eligibility, såfremt den omsætning, de knytter sig til, er anset for Taxonomy-eligible.Taxonomy-aligned omsætning svarer til den del af omsætningen, der er relateret til økonomiske aktiviteter, der er vurderet eligible, og som opfylder de tekniske screeningskriterier, som er defineret i de delegerede retsakter.KPI For Omsætning (Nævner)Koncernomsætning som fremgår af koncernårsrapportens note 1. KPI for opex (tæller)OPEX defineres som direkte ikkekapi-taliserede omkostninger, der vedrører forskning og udvikling, foranstaltninger til renovering af bygninger, kortfri-stede leasingkontrakter, vedligehold og reparation, og eventuelle andre direkte udgifter, som vedrører den daglige vedligeholdelse af materielle anlægsaktiver jf. bilag I afsnit 1.1.3.1 til Kommissionen Delegerede Forordning af 6. juli 2021.Ved gennemgang af den engelske version af nævnte delegerede for-ordning er det vurderet at det der i den danske version benævnes ”den daglige vedligeholdelse af materielle anlægsaktiver” kan udstrækkes til at omfatte driftsomkostninger relateret til materielle anlægsaktiver. Taxonomy-eligible OPEX er opgjort som den andel af Energinets OPEX (i henhold til definitionen i Taksonomifor-ordningen), der kan henføres til en af ovenstående aktiviteter.Taxonomy-aligned OPEX svarer til den del af OPEX, der er relateret til økonomiske aktiviteter, der er vurderet eligible, og som opfylder de tekniske screeningskriterier, som er defineret i de delegerede retsakter. KPI for opex (nævner)Der er taget udgangspunkt i kon-cernens eksterne omkostninger og personaleomkostninger, som fremgår af note 1 i koncernregnskabet. Herefter er foretaget en vurdering af, hvorvidt de omkostningsarter, der indgår i de to regnskabsposter, kan anses for omfattet af definitionen af OPEX, jf. ovenfor. I Energinets tilfælde har det primært været omkostninger relateret til drift og vedligeholdelser af Energi-nets infrastrukturanlæg samt udgifter forbundet med systemydelser og nettab som anses for OPEX.Energinet foretager til brug for den økonomiske rapportering en aktivi-tetsbaseret allokering af koncernens omkostninger. Dette understøttes af en selskabsstruktur og økonomimodel, der afspejler koncernens aktiviteter og sikrer desuden, at der ikke foretages krydssubsidiering mellem forretnings-områderne. Ved opgørelse af OPEX tages der afsæt i den økonomiske rapportering, hvormed risikoen for dobbelttælling undgås. KPI for capex (tæller)Eligible CAPEX er opgjort som den andel af Energinets investeringer, der kan henføres til en af ovenstående økonomiske aktiviteter. For Energinets vedkommende består eligible CAPEX primært at investering i infrastruktur-anlæg. Investeringer til IT-udvikling af administrative systemer antages ikke at være Taxonomy-eligible og er derfor ikke medregnet.Taxonomy-aligned CAPEX svarer til den del af CAPEX, der er relateret til økonomiske aktiviteter, der er vurderet eligible, og som opfylder de tekniske screeningskriterier, som er defineret i de delegerede retsakter. KPI for capex (nævner) Koncernens tilgang af immaterielle og materielle anlæg som fremgår af note side 190. Reguleringer vedrørende reetableringsforpligtelsen medtages ikke, idet dette ikke anses som en anlægsinvestering. For at undgå dobbelttælling har Energinet foretaget en individuel vurdering af årets investeringer og allokeret dem til én kategori. Årets investeringer er desuden place-ret i forskellige selskaber med hver sin hovedaktivitet, hvilket også understøt-ter kravet om at undgå krydssubsidie-ring mellem forretningsområderne. 11607000000 10663000000 2000000000 1494000000 -956000000 -796000000 -31000000 -17000000 5531000000 5480000000 1137000000 781000000 1932000000 1595000000 844000000 640000000 61000000 3455000000 1645000000 2368000000 2016000000 -11000000 62000000 28000000 0 0 811000000 1111000000 34000000 54000000 716000000 715000000 643000000 596000000 1036000000 1474000000 726000000 790000000 709000000 1145000000 336000000 5000000 7000000 251000000 785000000 1138000000 785000000 1138000000 731000000 454000000 107000000 125000000 7000000 12000000 3000000 4000000 44000000 56000000 0 0 564000000 488000000 76000000 53000000 1346000000 1010000000 186000000 182000000 524000000 523000000 469000000 473000000 52424000000 52217000000 0 0 927000000 1278000000 0 0 250000000 257000000 11000000 19000000 8820000000 5775000000 295000000 31000000 62945000000 60050000000 775000000 523000000 0 0 23515000000 21209000000 99000000 99000000 83000000 83000000 2000000 2000000 2000000 2000000 101000000 101000000 23600000000 21294000000 64392000000 61161000000 24561000000 21999000000 439000000 421000000 0 0 2540000000 3138000000 18000000 88000000 0 0 29239000000 28631000000 2523000000 1636000000 0 0 120000000 178000000 35000000 72000000 0 77000000 0 77000000 1028000000 373000000 0 0 134000000 67000000 114000000 53000000 6345000000 5469000000 29406000000 28921000000 1547000000 268000000 1458000000 47000000 8331000000 6158000000 30864000000 28968000000 72723000000 67319000000 55425000000 50967000000 3157000000 3157000000 3157000000 3157000000 0 0 143000000 138000000 20000000 4000000 0 0 0 0 2576000000 1770000000 4243000000 3455000000 1544000000 1551000000 7420000000 6616000000 7420000000 6616000000 1770000000 2076000000 270000000 306000000 6969000000 6794000000 0 0 7427000000 5563000000 0 0 16166000000 14433000000 270000000 306000000 33688000000 34845000000 33146000000 34226000000 2577000000 1948000000 6000000 0 36265000000 36793000000 33152000000 34226000000 8749000000 5584000000 8669000000 5506000000 81000000 70000000 0 0 3299000000 3356000000 604000000 539000000 0 0 4908000000 3611000000 215000000 0 215000000 0 218000000 163000000 0 0 310000000 304000000 187000000 163000000 12872000000 9477000000 14583000000 9819000000 49137000000 46270000000 47735000000 44045000000 72723000000 67319000000 55425000000 50967000000 3157000000 4000000 3455000000 6616000000 0 0 785000000 785000000 0 21000000 3000000 24000000 0 5000000 0 5000000 3157000000 20000000 4243000000 7420000000 3157000000 138000000 1770000000 1551000000 6616000000 0 0 811000000 -26000000 785000000 0 66000000 0 -66000000 0 0 -60000000 0 60000000 0 0 1000000 0 -1000000 0 0 0 -5000000 0 -5000000 0 0 0 24000000 24000000 3157000000 143000000 2576000000 1544000000 7420000000 Årets resultat før finansielle poster Årets resultat før finansielle poster 1645000000 2016000000 3455000000 2368000000 114000000 -1236000000 Ændring i akkumuleret over/underdækning og regulatorisk periodisering Ændring i akkumuleret over/underdækning og regulatorisk periodisering 1264000000 412000000 6479000000 3560000000 35000000 137000000 775000000 719000000 255000000 503000000 5484000000 2475000000 552000000 415000000 5852000000 5331000000 -6404000000 -5746000000 7749000000 7182000000 5550000000 3510000000 2199000000 3672000000 1279000000 401000000 268000000 -133000000 1547000000 268000000 Gas- Note 1 Koncern El- Gas Års- Års- Aktivitetsopdelt resultatopgørelse System-trans-trans- Storage rapport rapport DKK mio. ansvar mission mission DataHub Denmark Øvrige 2024** 2023 Tarifindtægter, TSO EL 2.279 2.796 0 277 0 0 5.352 4.066 Tarifindtægter, TSO GAS 338 0 1.567 0 0 0 1.905 1.775 Indtægter fra udlandsforbindelser 2.849 1.559 0 0 0 0 4.408 3.240 Balancering og køb af regulerkraft -467 0 0 0 0 0 -467 443 Markedsbaseret omsætning 0 0 0 0 390 17 325 497 Øvrige indtægter 289 1.097 99 0 109 2.008 1.342 1.045 Nettoomsætning før re-gulatoriske poster 5.288 5.452 1.666 277 499 2.025 12.865 11.066 Over/underdækning* 620 -56 36 0 0 0 600 200 Regulatoriske periodiseringer -1.868 21 -17 0 0 0 -1.864 -612 Nettoomsætning i alt 4.040 5.417 1.685 277 499 2.025 11.601 10.654 Tilskud fra EU 3 -2 5 0 0 0 6 9 Indtægter i alt 4.043 5.415 1.690 277 499 2.025 11.607 10.663 Reserver/lagerkapacitet -2.294 0 89 0 0 0 -2.123 -2.805 Kompensation af nettab 0 -657 0 0 0 0 -657 -282 Omkostninger udenlandske net -170 0 0 0 0 0 -170 -149 Øvrige energiomkostninger -90 0 -36 0 -18 0 -144 -146 Betaling for tilsyn -40 0 0 0 0 0 -40 -28 Øvrige eksterne omkostninger -1.047 -1.547 -209 -207 -130 -1.161 -2.397 -2.070 Eksterne omkostninger i alt -3.641 -2.204 -156 -207 -148 -1.161 -5.531 -5.480 Personaleomkostninger -375 -477 -115 -71 -50 -844 -1.932 -1.595 Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver 53 421 47 34 14 31 956 796 Omkostninger i alt -3.963 -2.260 -224 -244 -184 -1.974 -6.507 -6.279 Af- og nedskrivninger -172 -1.619 -626 -31 -946 -61 -3.455 -2.368 Resultat før finansielle poster -92 1.536 840 2 -631 -10 1.645 2.016 Finansielle poster (Netto) 95 -484 -194 -2 -15 -9 -609 -542 Resultat før skat 3 1.052 646 0 -646 -19 1.036 1.474 Skat af årets resultat -1 -245 -142 0 142 -5 -251 -336 Årets resultat 2 807 504 0 -504 -24 785 1.138 *) - = overdækning og + = underdækning **) efter reklassifikationer og elimineringer Note 2 Koncern Primo Årets DKK mio. 2024 bevægelser Ultimo 2024 Over-/underdækning Energinet Eltransmission (NET) -163 -56 -218 Energinet Systemansvar (SYSTEM) 28 571 599 TSO EL -135 515 381 Energinet Gastransmission (GAS) 221 36 256 Energinet Systemansvar (GAS) 124 49 173 TSO GAS 345 85 429 Over/underdækning i alt 210 600 810 *) - = overdækning og + = underdækning Note 3 Koncern DKK mio. TSO EL TSO GAS 2024 I alt 2023 Regulatoriske periodiseringer Henlagte flaskehalsindtægter -1.789 0 -1.789 -761 Henlagte EU-tilskud 21 16 37 37 Reservation af udskudt skat -79 0 -79 79 Øvrige 0 -33 -33 33 Regulatoriske periodiseringer i alt -1.847 -17 -1.864 -612 Note 4 Koncern Moderselskab DKK mio. 2024 2023 2024 2023 Personaleomkostninger Lønninger og gager -1.733 -1.432 -755 -575 Pensioner -186 -151 -83 -61 Andre omkostninger til social sikring -13 -12 -6 -4 I alt -1.932 -1.595 -844 -640 Heraf udgør vederlag til direktion og bestyrelse Direktion -13 -11 -12 -10 Bestyrelse -2 -2 -2 -2 I alt -15 -13 -14 -12 2336 1950 1036 782 Note 5 Koncern Moderselskab DKK mio. 2024 2023 2024 2023 Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver Afskrivninger -2.584 -2.339 -63 -62 Nedskrivninger -871 -29 2 0 I alt -3.455 -2.368 -61 -62 Note 6 Moderselskab Moderselskab DKK mio. 2024 2023 Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder Andel af resultat i tilknyttede virksomheder 811 1.111 I alt 811 1.111 Note 7 Koncern Moderselskab DKK mio. 2024 2023 2024 2023 Finansielle indtægter Renteindtægter bankindestående mv. 11 23 8 19 Renteindtægter tilknyttede virksomheder 0 0 703 686 Øvrige finansielle indtægter 23 31 5 10 I alt 34 54 716 715 Note 8 Koncern Moderselskab DKK mio. 2024 2023 2024 2023 Finansielle omkostninger Renteomkostninger bankindestående mv. -655 -516 -637 -490 Renteomkostninger tilknyttede virksomheder 0 0 -131 -213 Diskonteringseffekt af reetableringsforpligtelse -182 -200 0 0 Øvrige finansielle omkostninger 18 -46 37 -9 Aktiverede renter på anlægsprojekter 176 166 5 3 I alt -643 -596 -726 -709 Note 9 Koncern Moderselskab DKK mio. 2024 2023 2024 2023 Skat af årets resultat Årets aktuelle skat -673 -208 -41 70 Årets udskudte skat 426 -119 36 -77 Aktuel skat vedr. tidligere år 119 -1 0 0 Udskudt skat vedr. tidligere år -121 -1 0 0 I alt -249 -329 -5 -7 Der fordeler sig således: Skat af årets resultat -251 -336 -5 -7 Skat af egenkapitalbevægelser 2 7 0 0 I alt -249 -329 -5 -7 Udviklings- Færdiggjorte Erhvervede projekter Note 10 Koncern udviklings- licenser og under DKK mio. projekter rettigheder Goodwill udførelse I alt Immaterielle anlægsaktiver Anskaffelsessum 1. januar 1.780 484 493 488 3.245 Tilgang i året 0 0 0 552 552 Afgang i året 13 0 0 0 13 Overførsel fra anlæg under udførsel 541 0 0 -476 65 Øvrige reguleringer 4 0 0 0 4 Anskaffelsessum 31. december 2.338 484 493 564 3.879 Af- og nedskrivninger 1. januar -1.326 -472 -437 0 -2.235 Årets af- og nedskrivninger -268 -5 -12 0 -285 Afgang i året -11 0 0 0 -11 Øvrige reguleringer -2 0 0 0 -2 Af- og nedskrivninger 31. december -1.607 -477 -449 0 -2.533 Bogført værdi 31. december 731 7 44 564 1.346 I 2024 er der aktiveret finansieringsomkostninger på i alt DKK 9 mio. på immaterielle anlægsaktiver. Færdiggjorte udviklingsprojekter Færdiggjorte udviklingsprojekter omfatter hovedsageligt DataHub system 3.0, SAP-implementering og systemer til kontrolcenter. Udvik-lingsprojekter afskrives over 3-10 år. Ledelsen har i lighed med sidste år ikke konstateret indikation på nedskrivningsbehov i forhold til den regnskabsmæssige værdi. Igangværende udviklingsprojekter Igangværende udviklingsprojekter omfatter hovedsageligt udvikling af nyt DataHub system 3.0 og systemer til kontrolcenter og planlæg-ning. Omkostninger består hovedsageligt af interne timer og konsulenter. Den regnskabsmæssige værdi udgør DKK 564 mio. pr. 31. de-cember 2024. Hovedparten af systemerne forventes færdigudviklet i 2025 og 2026. Ledelsen har i lighed med sidste år ikke konstateret indikation på nedskrivningsbehov i forhold til den regnskabsmæssige værdi. Udviklings- Færdiggjorte Erhvervede projekter Note 10 Moderselskab udviklings- licenser og under DKK mio. projekter rettigheder udførelse I alt Immaterielle anlægsaktiver Anskaffelsessum 1. januar 426 42 53 521 Tilgang i året 0 0 52 52 Afgang i året 13 0 0 13 Overførsel fra anlæg under udførsel 29 0 -29 0 Anskaffelsessum 31. december 468 42 76 586 Af- og nedskrivninger 1. januar -301 -38 0 -339 Årets af- og nedskrivninger -49 -1 0 -50 Afgang i året -11 0 0 -11 Af- og nedskrivninger 31. december -361 -39 0 -400 Bogført værdi 31. december 107 3 76 186 I 2024 er der aktiveret finansieringsomkostninger på i alt DKK 2 mio. på immaterielle anlægsaktiver. Færdiggjorte udviklingsprojekter Færdiggjorte udviklingsprojekter omfatter hovedsageligt SAP-implementering. Udviklingsprojekter afskrives over 3-10 år. Ledelsen har i lighed med sidste år ikke konstateret indikation på nedskrivningsbehov i forhold til den regnskabsmæssige værdi. Igangværende udviklingsprojekter Igangværende udviklingsprojekter omfatter hovedsageligt udvikling af systemer til IT-sikkerhed. Omkostninger består hovedsageligt af interne timer og konsulenter. Den regnskabsmæssige værdi udgør DKK 76 mio. pr. 31. december 2024. Hovedparten af systemerne for-ventes færdigudviklet i 2025. Ledelsen har i lighed med sidste år ikke konstateret indikation på nedskrivningsbehov i forhold til den regn-skabsmæssige værdi. Materielle anlægs- aktiver Note 11 Koncern Grunde og Tekniske an-Anlægs- Andre under DKK mio. bygninger læg gas anlæg udførelse I alt Materielle anlægsaktiver Anskaffelsessum 1. januar 651 77.571 1.450 644 5.775 86.091 Tilgang i året 6 -6 0 0 6.056 6.056 Afgang i året 0 -191 -27 -4 0 -222 Overførsel fra anlæg under udførsel 2 2.916 0 28 -3.011 -65 Øvrige reguleringer 0 0 0 -4 0 -4 Anskaffelsessum 31. december 659 80.290 1.423 664 8.820 91.856 Af- og nedskrivninger 1. januar -128 -25.354 -171 -387 0 -26.040 Årets af- og nedskrivninger -7 -2.615 -325 -32 0 -2.979 Afgang i året 0 103 0 4 0 107 Øvrige reguleringer 0 0 0 1 0 1 Af- og nedskrivninger 31. december -135 -27.866 -496 -414 0 -28.911 Bogført værdi 31. december 524 52.424 927 250 8.820 62.945 I 2024 er der aktiveret finansieringsomkostninger på i alt DKK 167 mio. på materielle anlægsaktiver. Materielle anlægs- aktiver Note 11 Moder Grunde og Andre under DKK mio. bygninger anlæg udførelse I alt Materielle anlægsaktiver Anskaffelsessum 1. januar 540 140 31 711 Tilgang i året 0 0 266 266 Afgang i året 0 0 0 0 Overførsel fra anlæg under udførsel 1 1 -2 0 Anskaffelsessum 31. december 541 141 295 977 Af- og nedskrivninger 1. januar -67 -121 0 -188 Årets af- og nedskrivninger -5 -9 0 -14 Afgang i året 0 0 0 0 Af- og nedskrivninger 31. december -72 -130 0 -202 Bogført værdi 31. december 469 11 295 775 I 2024 er der aktiveret finansieringsomkostninger på i alt DKK 3 mio. på materielle anlægsaktiver. Kapital- andele i Andre Note 12 Koncern kapital- kapital- DKK mio. interesser andele I alt Finansielle anlægsaktiver Anskaffelsessum 1. januar 99 2 101 Tilgang i året 0 0 0 Afgang i året 0 0 0 Anskaffelsessum 31. december 99 2 101 Værdireguleringer 1. januar 0 0 0 Tilgang i året 0 0 0 Afgang i året 0 0 0 Årets regulering 0 0 0 Værdireguleringer 31. december 0 0 0 Regnskabsmæssig værdi 31. december 99 2 101 Kapitalandele i kapitalinteresser i 2024 Hjemsted Ejerandel eSett OY Finland 25 % Nordic RCC A/S København 25 % Andre kapitalandele i 2024 Hjemsted Ejerandel PRISMA European Capacity Platform GmbH Tyskland 6,9 % Joint Allocation Office S.A. Luxemborg 5 % Kapital- Kapital- andele i andele i Andre tilknyttede Note 12 Moder virksom-he-kapital- kapital- DKK mio. der interesser andele I alt Finansielle anlægsaktiver Anskaffelsessum 1. januar 19.439 83 2 19.524 Tilgang i året 1.500 0 0 1.500 Afgang i året 0 0 0 0 Anskaffelsessum 31. december 20.939 83 2 21.024 Værdireguleringer 1. januar 1.770 0 0 1.770 Tilgang i året 0 0 0 0 Afgang i året 0 0 0 0 Årets resultat 811 0 0 811 Udbytte i året 0 0 0 0 Egenkapitalreguleringer -50 0 -5Værdireguleringer 31. december 2.576 0 0 2.576 Regnskabsmæssig værdi 31. december 23.515 83 2 23.600 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder i 2024 Hjemsted Ejerandel Energinet Associated Activities A/S Fredericia 100% Energinet DataHub A/S Fredericia 100% Energinet Systemansvar A/S Fredericia 100% Energinet Eltransmission A/S Fredericia 100% Energinet Gastransmission A/S Fredericia 100% Gas Storage Denmark Holding A/S Fredericia 100% Kapitalandele i kapitalinteresser i 2024 Hjemsted Ejerandel Nordic RCC A/S København 25% Andre kapitalandele i 2024 Hjemsted Ejerandel PRISMA European Capacity Platform GmbH Tyskland 6,9 % Joint Allocation Office S.A. Luxemborg 5 % Tilgangen på kapitalandele i tilknyttede virksomheder skyldes gældskonvertering i Energinet Eltransmission A/S. Gældskonverteringerne er sket som led i overgangen til en ny økonomisk regulering gældende pr. 1. januar 2023. I denne regulering har Forsyningstilsynet angi-vet et interval for det rette mix mellem gæld og egenkapital (markedskonforme soliditetskrav). Med gældskonverteringerne sker der en tilpasning heraf. Note 13 Koncern Koncern DKK mio. 2024 2023 Varebeholdninger Gasbeholdning 350 372 Råvarer og hjælpematerialer 89 49 I alt 439 421 Koncernens varebeholdning af naturgas, der er indregnet med en regnskabsmæssig værdi på DKK 350 mio. pr. 31. december 2024, har en genanskaffelsesværdi på DKK 660 mio. pr. 31. december 2024. Genanskaffelsesprisen er opgjort ud fra Gas Day-Ahead prisen pr. 31. december 2024. Note 14 Moderselskab DKK mio. 2024 2023 Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder Under 1 år 6.299 4.170 1-5 år 6.935 9.635 Efter 5 år 16.005 14.826 I alt 29.239 28.631 Note 15 Koncern DKK mio. 2024 2023 Igangværende arbejder for fremmed regning Salgsværdi i perioden 2.523 1.636 Modtagne acontobetalinger 0 0 I alt 2.523 1.636 Indregnet således i balancen Igangværende arbejder for fremmed regning under aktiver 2.523 1.636 Igangværende arbejder for fremmed regning under passiver 0 0 I alt 2.523 1.636 Igangværende arbejder vedrører ydelser relateret til kommende statslige udbud af havvindmølleparker – bl.a. ved energiøerne i Nord-søen og Østersøen. Projekterne er opstartet efter aftale med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Det er bl.a. aftalt at Energinet viderefakturerer afholdte omkostninger til koncessionshavere, der vinder udbud af havvind i det pågældende område. Hvis det viser sig at være brugt omkostninger til ydelser i områder, hvor der i sidste ende ikke bliver etableret havvind, afholdes omkostningerne af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (staten). Hele beløbet forfalder til betaling om mere end et år efter regnskabsårets udløb. 0 0 811000000 1111000000 785000000 1138000000 -26000000 27000000 785000000 1138000000 785000000 1138000000 Note 17 Koncern Moderselskab DKK mio. 2024 2023 2024 2023 Hensættelser til udskudt skat Udskudte skatteforpligtelse pr. 1. januar 2.076 1.956 306 229 Regulering vedrørende tidligere år 121 1 0 0 Ændring i udskudt skat vedrørende årets resultat -427119 -3677 I alt 1.7702.076 270306 Udskudt skatteforpligtelse vedrører Immaterielle anlægsaktiver -20-72-16-25Materielle anlægsaktiver 5.169 4.968 -16-11Hensatte forpligtelser -2.897-2.4083020Øvrige -482-4120 342I alt 1.7702.076270 306 Note 18 Koncern DKK mio. 2024 2023 Hensættelser til reetableringsforpligtelser Forfaldstidspunktet for hensatte reetableringsforpligtelser forventes at blive: Under 1 år 0 52 1-5 år 666 488 Efter 5 år 6.303 6.254 I alt 6.969 6.794 Reetableringsforpligtelser vedrører demontering og bortskaffelse af master, luftledninger samt reetablering af ejendomme af tredje-mand, hvor koncernen har en retlig eller juridisk forpligtelse. Usikkerhederne er væsentligst relateret til tidspunkterne for de relaterede udbetalinger samt på opgørelsen af de forventede omkostninger til reetablering. Forventede omkostninger til reetablering indeholder i sagens natur et betragteligt antal skøn. I praksis foretages der en teknisk vurdering af opgavens omfang, ud fra gældende lovkrav til reetablering, og en prisberegning, baseret på gældende standardpriser på eksempelvis nedbrydning, metalpriser m.v. Der sker en fremskrivning med den forventede inflation frem til reetablering og en tilbagediskontering baseret på et forventet normaliseret renteniveau, som er fastsat i forhold til tidspunktet for reetablering. Baseret på den langsigtede renteforventning i markedet ligger den anvendte tilbagediskonteringssats på 2,6% og inflationen på 2,1%. For regnskabsåret 2024 har det medført en realrente på 0,5%. Der er ikke sket ændring i forudsætningen om andelen af anlæg, der skal reetableres. Note 19 Koncern DKK mio. TSO EL TSO GAS I alt 2023 Regulatorisk periodisering Henlagte flaskehalsindtægter 6.232 0 6.232 4.442 Henlagte EU-tilskud 734 461 1.195 1.233 Reservation af udskudt skat 0 0 0 -79 Øvrige 0 0 0 -33 I alt 6.966 461 7.427 5.563 Forfaldstidspunktet forventes at blive: Inden 1 år 21 17 37 103 Mellem 1-5 år 84 66 150 544 Efter 5 år 6.861 378 7.240 4.916 I alt 6.966 461 7.427 5.563 Note 20 Koncern Moderselskab DKK mio. 2024 2023 2024 2023 Gæld til kredit- og realkreditinstitutter Under 1 år 8.749 5.584 8.669 5.506 1-5 år 12.416 14.916 12.065 15.400 Efter 5 år 21.272 19.929 21.081 18.826 I alt 42.437 40.429 41.815 39.732 Note 21 Koncern Moderselskab DKK mio. 2024 2023 2024 2023 Periodeafgrænsningsposter (passiver) Under 1 år 81 70 0 0 1-5 år 320 272 6 0 Efter 5 år 2.257 1.676 0 0 I alt 2.658 2.018 6 0 Periodeafgrænsningsposter omfatter modtagne anlægstilskud og EU-tilskud til anlægsprojekter, der skal indtægtsføres i de efterfølgende år. Note 22 Moderselskab DKK mio. Gæld til tilknyttede virksomheder Energinet koncernen har indgået aftale om cash pool-ordning med Jyske Bank A/S og Nordea Abp, hvor Energinet SOV er kontoindehaver og de øvrige datterskaber er underkontoindehaver sammen med koncernens øvrige tilknyttede virksomheder. De tegnede vilkår i cash pool-ordningen tilskriver henholdsvist Jyske Bank A/S og Nordea Adp retten til at kunne afregne træk og indestå-ender mellem selskaberne i Energinet, hvorved det udelukkende er nettosaldoen af de samlede cash pool-konti, der udgør Energinet SOV´s mellemværende med bankerne. Energinet´s konti i cash pool-ordningen, som er indregnet under gæld til tilknyttede virksomheder, udgør pr. 31.december 2024 en gæld på DKK 4.692 mio. (Pr. 31. december 2023: Gæld på DKK 3.583 mio.) Note 23 Koncern Kontrakt Termin Kontrakt Termin Markeds-Mio. Udløb i valuta i valuta i DKK i DKK værdi i DKK Afledte finansielle instrumenter Valutarisici på kontrakter (valutaterminsforretninger) USD 2025-2028 -73 73 485 507 22 GBP 2025 -1 1 7 8 1 I alt 492 515 23 Renterisici på låneportefølje (renteswapaftaler) Variabel rente til fast rente 2025-2029 605 0 I alt 605 0 Finansielle instrumenter i alt 23 Der er indgået aftale om afledte finansielle instrumenter kategoriseret i niveau 2 i dagsværdihierarkiet med henblik på at afdække rente- og valutarisici. Der er således indgået valutaswapaftaler for at sikre kursrisici på indgåede kontrakter, hvori der indgår elementer i frem-med valuta. Derudover er der indgået renteswapaftaler med henblik på styring af renterisikoen på låneporteføljen. Årets ændring efter skat på DKK 16 mio. er ført på egenkapitalen med DKK 16 mio. (2023: 25 mio.) under Reserve for sikringstransaktio-ner og med DKK 0 mio. (2023: 0 mio.) i resultatopgørelsen. Markedsværdien af finansielle instrumenter er DKK 23 mio. (2023: 43 mio.), som er fordelt med DKK 23 mio. (2023: 43 mio.) under ”Andre tilgodehavender” og DKK 0 mio. (2023: 0 mio.) under ”Anden gæld”. Note 23 Moderselskab Kontrakt Termin Kontrakt Termin Markeds-Mio. Udløb i valuta i valuta i DKK i DKK værdi i DKK Afledte finansielle instrumenter Valutarisici på kontrakter (valutaterminsforretninger) USD 2025-2025 -73 73 485 507 22 GBP 2025 -1 1 7 8 1 I alt 492 515 23 Finansielle instrumenter i alt 23 Der er indgået aftale om afledte finansielle instrumenter kategoriseret i niveau 2 i dagsværdihierarkiet med henblik på at afdække rente- og valutarisici. Der er således indgået valutaswapaftaler for at sikre kursrisici på indgåede kontrakter, hvori der indgår elementer i frem-med valuta. Derudover er der indgået renteswapaftaler med henblik på styring af renterisikoen på låneporteføljen. Årets ændring efter skat på DKK 0 mio. er ført på egenkapitalen med DKK 0 mio. (2023: 0 mio.) under Reserve for sikringstransaktioner og med DKK 0 mio. (2023: 0 mio.) i resultatopgørelsen. Markedsværdien af finansielle instrumenter er DKK 23 mio. (2023: 36 mio.), som er fordelt med DKK 23 mio. (2023: 36 mio.) under ”Andre tilgodehavender” og DKK 0 mio. under ”Anden gæld” (2023: 0 mio.). Note 24 Koncern DKK mio. 2024 2023 Ændring i arbejdskapital Ændring i varebeholdninger -107 68 Ændring i tilgodehavender -368 -1.062 Ændringer i leverandører mv. 589 -242 Ændring i arbejdskapital 114 -1.236 Note 25 Koncern og moderselskab Pantsætninger og sikkerhedsstillelser Til sikkerhed for gæld til realkreditinstitutter på DKK 623 mio. (2023: DKK 697 mio.) er der givet pant i grunde, bygninger og produktions-anlæg vedr. gaslageraktiviteterne, hvis regnskabsmæssige værdi ultimo året udgør DKK 1.144 mio. (2023: DKK. 1.182 mio.). Energinet har over for samarbejdspartnere stillet garantier for i alt NOK 5 mio./DKK 3 mio. omregnet (2023: NOK 5 mio./DKK 3 mio. om-regnet). Note 26 Koncern og moderselskab Kontraktlige forpligtelser og eventualposter m.v. Energinet er, som led i virksomhedens normale aktiviteter, part i et antal retstvister. Det store aktivitetsniveau på store anlægsprojekter og nærtstående deadlines har resulteret i et antal sager, som omfangs- og beløbsmæssigt er udover normalniveauet for Energinet. Der er, samlet i koncernen, hensat et beløb i niveauet DKK 0,5 mia. til verserende sager. Energinet har huslejeforpligtelser på DKK 72 mio. (2023: DKK 72 mio.), heraf forfalder DKK 18 mio. inden for 1 år, DKK 27 mio. mellem 2-5 år og DKK 27 mio. efter 5 år. Energinet har leasingforpligtelser på DKK 27 mio. (2023: DKK 25 mio.), heraf forfalder DKK 11 mio. inden for 1 år og DKK 16 mio. mellem 2-5 år. Energinet SOV er som administrationsselskab sambeskattet med øvrige dattervirksomheder. Selskabet hæfter solidarisk med andre sam-beskattede selskaber i koncernen for betaling af selskabsskatter og kildeskatter i sambeskatningskredsen. Koncernens selskaber hæfter solidarisk for fællesregistrering af moms. Note 27 Koncern og moderselskab Væsentlige regnskabsmæssige skøn og usikkerheder Værdiansættelse af infrastruktur aktiver: Energinet Gastransmission A/S har store anlægsaktiver med meget lang levetid. Det medfører, at værdien af anlægsaktiver er meget følsom overfor ændringer i markedsforhold og regulering. Energinet Gastransmission er underlagt kommercielle aftaler på transitten fra Norge til Polen. Disse aftaler baserer sig på en række forudsætninger, hvori det danske gasforbrug og transit bl.a. indgår. Et væsentligt fald i det samlede gasforbrug kan, udover værdiansættelsen af gasnettet, have en økonomisk negativ effekt. Med de seneste offentlig-gjorte analyseforudsætninger, indeholdende fremskrivninger af den samlede gasaktivitet (fra Energistyrelsen), ses der ikke behov for en nedskrivning af anlægsværdien. En ændring i disse forudsætninger kan påvirke selskabets værdiansættelse af aktiverne væsentligt. Energinet Gastransmission vil blive udsat for en forretningsmæssig konkurrence på Baltic Pipe forbindelsen, når de indgåede aftaler på forbindelsen udløber i 2038. Konkurrenceevnen afhænger derfor i høj grad af omkostningsniveauet, i forhold til de forventede markeds-priser på tilsvarende produkter på det europæiske marked. Regnskabet er aflagt under forudsætning af, at forbindelsen er konkurrence-dygtig efter 2038, hvilket de senest foretagne analyser bekræfter. Med den nuværende afskrivningsprofil vil den uafskrevne del af Baltic Pipe udgøre DKK 4,7 mia. i 2038. Nedskrivningstesten er baseret på de regulatoriske forhold og en foreløbig udmeldt forrentning af egenkapitalen på 8,72 % fra 2025, med en maksimal regulatorisk soliditet på 50 % (63% inkl. opstrømsenheden). Der verserer en sag med Forsyningstilsynet vedrørende forrentningen af egenkapitalen i opstrømsenheden (den del af forbindelse som er placeret i Nord-søen). Den beløbsmæssige effekt indgår i de opgjorte og beskrevne usikkerheder i afsnittet om økonomisk regulering nedenfor. Økonomisk regulering Energinet El- og Gastransmission er pr. 1. januar 2023 overgået til en indtægtsrammeregulering. Der er knyttet en stor regulatorisk usik-kerhed til resultatet i transmissionsselskaberne, da der ikke er modtaget en endelig afgørelse fra Forsyningstilsynet på de opgjorte ind-tægtsrammer for 2023 og 2024. Forsyningstilsynet har i deres udkast til afgørelse for indtægtsrammerne for 2023 indikeret et væsentligt lavere niveau for indtægtsrammerne end de indtægtsførte i årsrapporterne 2023 og 2024. Det vurderes, at usikkerheden i forhold til resultatet i transmissionsselskaberne i værste fald er i niveauet DKK 1.000-1.200 mio. Energinet vurderer dog, at årets resultat er udtryk for den retvisende tilgang og dermed afspejler lovgivningen og intentionerne med denne. Energinet finder ikke Forsyningstilsynets ud-kast til afgørelser i overensstemmelse med lovgivningen. Uenigheden knytter sig særligt til opgørelsen af forrentningsrammen, som dækker over forrentning af egen- og fremmedkapital i de regulerede selskaber. Derudover har Forsyningstilsynet igangsat en tilsynssag vedrørende en refinansiering af koncerninterne lån i 2022. Forsyningstilsynet har indikeret en regulatorisk usikkerhed på op til DKK 1.700 mio. i deres henvendelse til Energinet. Energinet vurderer, at selskabets nuvæ-rende tilgang er i overensstemmelse med gældende lovgivning, hvorfor der ikke er foretaget hensættelse til denne usikkerhed. En endelig godkendelse af indtægtsrammerne for 2023, herunder tillægsansøgninger og åbningsbalance forventes at ske primo 2025, men kan aflede længere varende klagesager, såfremt Forsyningstilsynet ikke er enige i de fremsendte høringssvar fra Energinet. Systemydelser Selskabet har en verserende tvist vedrørende udbetaling af reguleret pris/cost plus og ikke-markedsbaseret belastningsomfordeling af automatiske frekvensgenoprettelsesreserver. I forbindelse med aflæggelse af årsrapporten 2024 er der foretaget en hensættelse på DKK 323 mio., baseret på skøn samt historiske data. Selskabet har indgået en aftale om køb af systemydelser, som løber frem til august 2024. Aftalen omfatter omkostninger til at bringe tre værker tilbage i driftsklar stand samt efterfølgende driftsomkostninger og reetablering. I forbindelse med aflæggelse af årsrapporten 2024 er der foretaget en indregning baseret på modtagne aconto afregninger samt drøftelser med leverandøren. Indregningen vurderes at indeholde væsentlige skøn. Note 28 Koncern og moderselskab Begivenheder efter balancedagen I løbet af januar 2025 stod det klart, at de nødvendige rammer ikke er kommet på plads i tide til at næste fase af Energiø Bornholm kan igangsættes. For projekt Energiø Bornholms elinfrastruktur betyder det konkret, at kontrakter på udbud på elinfrastruktur ikke har kun-net underskrives som ellers planlagt. Energinet og 50Hertz vil fortsætte samarbejdet i dialog med de danske og tyske regeringer. Det vurderes ikke, at forholdet har konsekvenser for årsregnskabet for 2024. Derudover er der ikke indtruffet begivenheder efter regnskabsårets udløb, som påvirker det retvisende billede af koncernens og moder-selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2024 samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter. Note 29 Koncern Moderselskab DKK mio. 2024 2023 2024 2023 Honorar til ekstern og intern revisor Intern revisor: Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (2023: EY Godkendt revisionspartnerselskab) Lovpligtig revision 3 2 1 1 Erklæringsopgaver med sikkerhed 0 1 0 0 Skatterådgivning 0 0 0 0 Andre ydelser 11 4 8 3 I alt 14 7 9 4 Rigsrevisionen (ekstern revisor) opkræver ikke honorar for udført revision. Note 30 Koncern og moderselskab Nærtstående parter Grundlag Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K 100 % ejer Bestyrelsen og direktionen Ledelseskontrol Moderselskab DKK mio. 2024 2023 Energinet har haft følgende transaktioner med nærtstående parter: Salg af timer og ydelser 1.991 1.482 Køb af timer og ydelser -63 -16 Renteindtægter fra tilknyttede virksomheder 703 686 Renteomkostninger til tilknyttede virksomheder -131 -213 Tilgodehavende hos tilknyttede virksomheder 29.239 28.631 Gæld til tilknyttede virksomheder -4.908 -3.611 Vederlag til direktion og bestyrelse fremgår af note 4 true ANVENDT REGNSKABSPRAKSISEnerginet skal ifølge lovgivningen udarbejde årsrapport efter reglerne i årsregnskabsloven, der gælder for statslige aktie-selskaber. Årsrapporten er således aflagt som klasse D-virksomhed.Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det ersandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde koncernen, og aktivets værdi kan måles pålideligt.Forpligtelser indregnes i balancen, når de er sandsynlige og kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.Visse finansielle aktiver og forplig-telser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant eektiv rente over løbetiden. Amorti-seret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af eventuelle afdrag samt tillæg/fradrag af den akkumulerede amortisering af forskel-len mellem kostpris og nominelt beløb.Ved indregningen og målingen tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræf-ter forhold, der eksisterede på balancedagen.Indtægter indregnes i resultatopgørel-sen i takt med, at de indtjenes, her-under indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes omkost-ninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtel-ser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn.Den nye regulering er ikke af betydning for koncernens tidligere opgjorte over-/underdækninger, hvorfor den nye regulering ikke har betydning for tidligere aflagte regnskaber.Koncernregnskabet Koncernregnskabet omfatter mo-dervirksomheden Energinet samt datterselskaber, hvori Energinet råder over mere end 50 % af stemmerettig-hederne. Virksomheder, der ikke er datterselskaber, men i hvilke Energinet besidder 20 % eller mere af stem-merettighederne og udøver en bety-delig indflydelse på disse selskabers driftsmæssige og finansielle ledelse, betragtes som kapitalinteresser.Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af regnskaber for Energinet og datterselskaberne ved sam-menlægning af regnskabsposter af ensartet karakter og ved eliminering af interne indtægter og omkostninger, interne mellemværender og udbytte samt fortjeneste og tab ved interne dispositioner.Ved køb af nye virksomheder anvendes overtagelsesmetoden, hvorefter de nytilkøbte virksomheders identifice-rede aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi på erhvervelsestidspunktet. Der tages hensyn til skatteeekten af de foretagne omvurderinger.Positive forskelsbeløb (goodwill) mel-lem anskaelsesværdi og dagsværdi af overtagne, identificerede aktiver og forpligtelser indregnes under imma-terielle anlægsaktiver og afskrives systematisk over resultatopgørelsen efter en individuel vurdering af den økonomiske levetid. Goodwill fra erhvervede virksomheder kan reguleres indtil udgangen af året efter anskaelsen.Energinets kapitalandel i dattersel-skaber udlignes med datterselskabets regnskabsmæssige indre værdi på anskaelsestidspunktet (past equity-metoden). Datterselskabernes regnskaber, der anvendes til brug for konsolideringen, udarbejdes i overensstemmelse med koncernens regnskabspraksis.Nyerhvervede eller nystiftede virk-somheder medtages i koncernregn-skabet fra anskaelsestidspunktet, og når Energinet opnår bestemmende indflydelse over virksomheden. Solgte virksomheder medtages indtil afhændelsestidspunktet.Sammenligningstal korrigeres ikke for nyerhvervede, solgte og afviklede virk-somheder eller aktiviteter. Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afvikling af dattervirksomheder og kapitalinte-resser opgøres som forskellen mellem salgssummen eller afviklingssummen og den regnskabsmæssige værdi af nettoaktiver på salgstidspunktet, inklusive ikke-afskrevet goodwill samt forventede omkostninger til salg eller afvikling.Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Valuta-kursforskelle, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatop-gørelsen under ”Finansielle indtægter og omkostninger”.Tilgodehavender, gæld og andre mone-tære poster i fremmed valuta, som ikkeer afregnet på balancedagen, om-regnes til balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kursog kursen på tidspunktet for tilgodeha-vendets eller gældens opståen og ind-regning i seneste årsrapport indregnesi resultatopgørelsen under ”Finansielle indtægter og omkostninger”.Ved indregning af udenlandske datterselskaber og kapitalinteresser betragtes disse som selvstændige enheder, hvor resultatopgørelsen omregnes til en gennemsnitlig valuta-kurs, og balanceposterne omregnes til balancedagens valutakurs. Kurs-forskelle, opstået ved omregning af udenlandske datterselskabers egenkapital ved årets begyndelse til balancedagens valutakurser samt ved omregning af resultatopgørelser fra gennemsnitskurser til balancedagens valutakurser, indregnes direkte på egenkapitalen.Aedte nansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter indreg-nes første gang i balancen til kostpris og måles efterfølgende til dagsværdi. Positive og negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår i ”Andre tilgodehavender”, henholdsvis ”Anden gæld”.Ændringer i dagsværdi af afledte finan-sielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder kriterierne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indreg-nes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse.Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingel-serne for sikring af fremtidige aktiver eller forpligtelser, indregnes i andre tilgodehavender eller anden gæld og i egenkapitalen. Resulterer den fremtidige transaktion i indregning af aktiver eller forpligtelser, overføres beløb, som tidligere er indregnet på egenkapitalen, til kostprisen for henholdsvis aktivet eller forpligtelsen. Resulterer den fremtidige transaktion i indtægter eller omkostninger, overfø-res beløb, som tidligere er indregnet i egenkapitalen, til resultatopgørelsen i den periode, hvor det sikrede påvirker resultatopgørelsen.DagsværdiDagsværdiansættelsen tager udgangs-punkt i det primære marked. Hvis et primært marked ikke eksisterer, tages udgangspunkt i det mest fordelagtige marked, som er det marked, der maksimerer prisen på aktivet eller forpligtelsen.Alle aktiver og forpligtelser, som måles til dagsværdi, eller hvor dagsværdien oplyses, er kategoriseret efter dags-værdihierarkiet, som er beskrevet nedenfor:Niveau 1: Værdi opgjort ud fra dags-værdien på tilsvarende aktiver/forplig-telser på et velfungerende marked.Niveau 2: Værdi opgjort ud fra anerkendte værdiansættelsesme-toder på baggrund af observerbare markedsinformationer.Niveau 3: Værdi opgjort ud fra anerkendte værdiansættelsesme-toder, og rimelige skøn foretages på baggrund af ikke-observerbare markedsinformationer.Hvis det ikke er muligt at opgøre en pålidelig dagsværdi efter ovenstående niveauer, måles aktivet eller forpligtel-sen til kostprisen.Koncerninterne virksomhedssammenslutningerVed virksomhedssammenslutninger som køb og salg af kapitalandele, fusioner, spaltninger, tilførsel af aktiver og aktieombytninger m.v. ved deltagelse af virksomheder under modervirksomhedens bestemmende indflydelse anvendes book value-me-toden ('bogført værdi-metoden'), hvor sammenlægningen anses for gen-nemført på erhvervelsestidspunktet uden tilpasning af sammenligningstal. Forskelle mellem det aftalte vederlag og den overtagne virksomheds regnskabsmæssige værdi indregnes direkte på egenkapitalen. Ved lodrette og omvendt lodrette koncerninterne fusioner anvendes koncernmetoden til sammenlægning af virksomhederne. Herved sam-menlægges virksomhederne til den omvurderingsværdi, der er opgjort i koncernregnskabet eller der ville være opgjort i koncernregnskabet for den modervirksomhed, som indgår i fusionen. Koncernmetoden gennem-føres, som om virksomhederne har været sammenlagt fra tidspunktet, hvor modervirksomheden erhvervede kapitalandele i de af fusionen omfatte-de virksomheder, og der er derfor sket tilretning af sammenligningstal. ResultatopgørelsenOmsætningVirksomheden har valgt IAS 11/IAS 18 som fortolkningsbidrag for indregning af omsætning. Omsætning omfatter transmission af elektricitet, naturgas og relaterede ser-viceydelser. Der foretages indregning i resultatopgørelsen, hvis levering og risikoovergang til køber har fundet sted inden årets udgang, og hvis indtægten kan opgøres pålideligt og forventes modtaget.I omsætningen indgår betalinger fra virksomhedens kunder, som virksom-heden i henhold til lovgivningen skal opkræve og administrere, og som af-regnes til producenterne af miljøvenlig elektricitet. Omsætningen viser således det samlede omfang af de aktiviteter, virksomheden administrerer.Indtægter fra igangværende arbejder fra fremmed regning indregnes i net-toomsætningen i takt med, at ydelsen udføres, hvorved nettoomsætningen svarer til salgsværdien af årets udførte arbejde (produktionsmetoden).Omsætning vises i resultatopgørelsen med fradrag af afgifter og moms.Under nettoomsætningen før regulato-riske poster indregnes samlet:• Tarifindtægter TSO-EL• Tarifindtægter TSO-GAS• Indtægter fra udenlandsforbindelser• Balancering og køb af regulerkraft• Markedsbaseret omsætning• Øvrig omsætningSom regulatoriske poster under om-sætningen indregnes over/-underdæk-ning og regulatoriske periodiseringer:Over-/underdækning For de indtægtsrammeregulerede selskaber opgøres en indtægtsramme baseret på en omkostningsramme og en finansieringsramme. Om-kostningsrammen er fastsat ud fra historiske værdier, mens finansie-ringsrammen består af en del af de realiserede finansielle poster samt en egenkapitalforrentning. For selskaberne under hvile-i-sig- selv-reguleringen opgøres en tilladt indtægt svarende til de afholdte omkostninger samt konsolidering af grundkapitalen.Midlertidige forskelle mellem de reali-serede indtægter og hhv. indtægtsram-men for de indtægtsrammeregulerede selskaber eller de tilladte indtægter for selskaberne underlagt hvi-le-i-sig-selv-reguleringen betragtes som tilgodehavender hos eller gæld til forbrugerne, og vil derfor ikke påvirke årets resultat, men korrigeres under en særlig linje i resultatopgø-relsen for over-/underdækning under omsætningen. Regulatoriske periodiseringer. De regulatoriske periodiseringer, som ikke indregnes i tarierne på den korte bane, er typisk regnskabsmæssige poster underlagt særlig lovgivning i forhold til tilbagebetaling med en ofte lang tidshorisont for indregning, eksempelvis henlagte flaskehalsind-tægter og EU-tilskud. Disse poster vil også blive indregnet i tarierne, men over en noget længere og ofte ube-stemmelig tidshorisont, på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen. Disse poster er placeret som en langfristet gæld til forbrugerne under ”Regula-toriske periodiseringer” i balancen. Årets bevægelse på de regulatoriske periodiseringer indregnes i resultat-opgørelsen som en særskilt linje for regulatoriske periodiseringer under omsætningen.Tilskud fra EUTilskud fra EU’s Recovery fond indregnes i resultatopgørelsen, når tilskudsbetingelserne for modtagelse er opfyldt. Tilskuddene har til formål at sikre genopretning gennem støtte til økonomiske aktiviteter i EU og dermed beskæftigelsen. Tilskuddet disponeres til regulatoriske periodiseringer, som efterfølgende systematisk tilbageføres i resultatopgørelsen.Øvrige EU-tilskud til investeringer indregnes i balancen under periode- afgrænsningsposter og indtægtsføres i takt med afskrivning af de aktiver, som de vedrører.Andre driftsindtægterAndre driftsindtægter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter.Andre eksterne omkostningerAndre eksterne omkostninger omfatter omkostninger af primær karakter i forhold til koncernens aktiviteter.Personaleomkostninger Personaleomkostninger indeholder gager og lønninger, vederlag, pensionsbidrag og øvrige personale-udgifter til virksomhedens ansatte, herunder bestyrelsen og direktionen.Af- og nedskrivningerAf- og nedskrivninger indeholder perio-dens af- og nedskrivninger af immate-rielle og materielle anlægsaktiver.Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomhederI moderselskabets resultatopgørelse indregnes de tilknyttede virksomhe-ders resultat efter skat.Resultat i kapitalinteresser og andre kapitalandeleUdbytte fra kapitalandele i kapita-linteresser og andre kapitalandele indtægtsføres i det regnskabsår, hvor udbyttet deklareres.Finansielle indtægter og omkostninger Finansielle indtægter og omkost-ninger indeholder renteindtægter og omkostninger, kursgevinster og kurstab vedrørende værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta, indeksregulering af restgælden ved-rørende indekslån samt amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser. Finansielle indtægter og omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret.Skat af årets resultatDen aktuelle danske selskabsskat fordeles fortsat mellem de sambe-skattede virksomheder i forhold til disses skattepligtige indkomster (fuld fordeling).Årets skat, der består af årets aktuelle skat og forskydning i udskudt skat, ind-regnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen. Den andel af den resultatførte skat, der knytter sig til årets ekstraordinære resultat, henføres hertil, mens den resterende del henføres til årets ordinære resultat.De sambeskattede virksomheder indgår i acontoskatteordningen. Tillæg, fradrag og godtgørelser indgår i finansielle poster.SegmentoplysningerSegmentoplysninger afgives efter for- retningsområder for el og gas. Segmentoplysningerne følger kon-cernens regnskabspraksis, risici og interne økonomistyring. Der gives ikke særskilt segmentoplysninger for moderselskabet Der henvises til segmentnoten for koncernen.AktiverImmaterielle anlægsaktiverImmaterielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.Immaterielle aktiver måles ved første indregning til kostpris.Kostprisen omfatter anskaelses- prisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte om-kostninger til materialer, komponenter, underleverandører og løn. Endvidere indregnes finansieringsomkostninger, der kan henføres til kostprisen.Rettigheder omfatter opkrævnings- rettigheder vedrørende systemtjene-ster, transitaftaler, fastprisaftaler på gaslagerkapacitet, havmølletilslutnin-ger, anvendelse af infrastruktur ejet af 3-mand mv.Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificerbare, hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkeli-ge ressourcer og en potentiel fremtidig udviklingsmulighed i virksomheden kan påvises, hvis kostprisen kan opgø-res pålideligt og hvor det er hensigten at anvende projektet, indregnes som immaterielle anlægsaktiver, hvis der er tilstrækkelig sikkerhed for, at kapital-værdien af den fremtidige indtjening kan dække udviklingsomkostningerne.Udviklingsprojekter, der ikke opfylder kriterierne for indregning i balancen, indregnes som omkostninger i resulta-topgørelsen i takt med, at omkostnin-gerne afholdes.Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider:Afskrivningsperioden for goodwill er fastsat med udgangspunkt i afskriv-ningsprofilen på de underliggende tekniske anlæg. Afskrivningsperioden for erhvervede licenser og rettigheder er fastsat til aftaleperioden.Efter færdiggørelsen af udviklings-arbejdet afskrives udviklingsomkost-ninger lineært over den vurderede økonomiske brugstid.Afskrivningsperioderne udgør: Færdiggjorte udviklingsprojekter 3-10 år Erhvervede licenser og rettigheder 3-20 år Goodwill 20 årAfskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets rest-værdi og reduceres med eventuelle nedskrivninger.Brugstiderne og restværdien fast-sættes på anskaelsestidspunktet og revurderes årligt.Overstiger restværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning. Ved ændring i afskrivningsperioden eller restværdien indregnes virkningen for afskrivninger fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.Fortjeneste og tab ved afhændelse opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsom-kostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab ved afhændelse indregnes i resultatopgørelsen under ”Andre driftsindtægter” eller ”Andre eksterne omkostninger”.Materielle anlægsaktiverMaterielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.Materielle anlægsaktiver måles ved første indregning til kostpris.Kostprisen omfatter anskaelses-prisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte om-kostninger til materialer, komponenter, underleverandører og løn. Endvidere indregnes finansieringsomkostninger, der kan henføres til kostprisen. Herudover indregnes omkostninger til reetablering som en del af kostprisen.Omfattende værdiforøgende foran-dringer og forbedringer på materielle anlægsaktiver indregnes som aktiv.Udgifter til større vedligeholdelsesefter-syn indregnes i anskaelsesværdien af tekniske anlæg som et separat anlægs-aktiv, der afskrives over brugstiden, dvs. perioden frem til næste eftersyn. Ved den oprindelige anskaelse af det materielle anlægsaktiv tages ligeledes hensyn til den kortere brugstid af en del af aktivet, hvorfor denne del allerede på anskaelsestidspunktet regnskabs-mæssigt behandles som et separat aktiv med en kortere brugstid og derved afskrivningsperiode.Kostprisen på et samlet aktiv opdeles i separate bestanddele, der afskrives hver for sig, hvis brugstiden på de enkelte bestanddele er forskellig.Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider.Afskrivningsperioderne udgør: Grunde Afskrives ikke Bygninger 20-100 år Tekniske anlæg 10-60 årAnlægsgas Afskrives ikke Andre anlæg, drifts- materiel og inventar 3-10 årAfskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets rest-værdi og reduceres med eventuelle nedskrivninger.Brugstiderne og restværdien fast-sættes på anskaelsestidspunktet og revurderes årligt.Overstiger restværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning. Ved ændring i afskrivningsperioden eller restværdien indregnes virkningen for afskrivninger fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.Fortjeneste eller tab ved afhændelse af et materielt anlægsaktiv opgøres som forskellen mellem salgspris, med fradrag af nedtagelses, salgs- og reetableringsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab ved afhændelse indregnes i resultatop-gørelsen under ”Andre driftsindtægter” eller ”Andre eksterne omkostninger”.LeasingkontrakterVirksomheden har valgt IAS 17 som fortolkningsbidrag for klassifikation og indregning af leasingkontrakter.Leasingkontrakter vedrørende aktiver, hvor selskabet har alle væsentlige risi-ci og fordele forbundet med ejendoms-retten (finansiel leasing), måles ved første indregning i balancen til laveste værdi af dagsværdi og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod eller den alternative lånerente som diskonteringsfaktor.Finansielt leasede aktiver behandles herefter som virksomhedens øvrige aktiver. Den kapitaliserede restleasing-forpligtelse indregnes i balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydel-sens rentedel indregnes over kontrak-tens løbetid i resultatopgørelsen.Alle øvrige leasingkontrakter betragtes som operationel leasing. Ydelser i forbindelse med operationel leasing og øvrige lejeaftaler indregnes i resultat- opgørelsen over kontraktens løbetid. Selskabets samlede forpligtelse vedrørende operationelle leasing- og lejeaftaler oplyses under eventualpo-ster m.v.Finansielle anlægsaktiver I årsregnskabet for moderselskabet indregnes kapitalandele i datterselska-ber efter den indre værdis metode, dvs. til den forholdsmæssige andel af den regnskabsmæssige indre værdi i disse virksomheder. Andel af resultat i datterselskaber er indregnet i moderselskabets resultatopgørelse. I moderselskabet henlægges den sam-lede nettoopskrivning af kapitalandele i datterselskabet via overskudsdispone-ringen til reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode. Kapitalandele i kapitalinteresser måles til kostpris. Andre kapitalandele og øvrige finan-sielle anlægsaktiver måles til kostpris.I kostprisen indgår købsvederlaget opgjort til dagsværdi med tillæg af direkte købsomkostninger.Værdiforringelse af langfristede aktiverDen regnskabsmæssige værdi af anlægsaktiver nedskrives til genindvin-dingsværdien, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.Der foretages nedskrivningstest af materielle og immaterielle aktiver, når der foreligger indikationer af værdi-forringelse. Ved nedskrivningstest sammenholdes genindvindingsværdien med den regnskabsmæssige værdi af det testede aktiv. Et tab ved værdifor-ringelse indregnes, når den regnskabs-mæssige værdi af et aktiv henholdsvis pengestrømsfrembringende enhed (CGU) overstiger aktivets eller den pengestrømsfrembringende enheds genindvindingsværdi.Genindvindingsværdien for materielle og immaterielle aktiver er den højeste værdi af aktivernes dagsværdi med fradrag af forventede afhændelses-omkostninger og nutidsværdien af de forventede fremtidige nettopenge-strømme (kapitalværdi).Tidligere indregnede nedskrivninger tilbageføres, når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere består.VarebeholdningerVarebeholdninger består af naturgas på lagerfaciliteter og gasrør samt råva-rer og hjælpematerialer på lager.Varebeholdninger måles til kostpris eller nettorealisationsværdien, hvor denne er lavere. Råvarer og hjælpema-terialer måles til kostpris på baggrund af gennemsnitlige anskaelsespriser.Nettorealisationsværdien for vare-beholdninger opgøres som salgssum med fradrag af færdiggørelsesomkost-ninger og omkostninger, der afholdes for at eektuere salget og fastsættes under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris.UnderdækningEr selskabets realiserede indtægter lavere end hhv. indtægtsrammen for de indtægtsrammeregulerede selskaber eller de tilladte indtægter for selska-berne underlagt hvile-i-sig-selv regule-ringen, indregnes forskellen i balancen som en regulatorisk underdækning (Tilgodehavende hos forbrugerne) til senere indregning i tarierne.Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelserDer foretages nedskrivning til imøde- gåelse af tab, hvor der vurderes at være indtruet en objektiv indikation på, at et tilgodehavende eller en portefølje af tilgodehavender er værdiforringet.Hvis der foreligger en objektiv indikati-on på, at et individuelt tilgodehavende er værdiforringet, foretages nedskriv-ning på individuelt niveau.Tilgodehavender, hvorpå der ikke foreligger en objektiv indikation på værdiforringelse på individuelt niveau, vurderes på porteføljeniveau for objektiv indikation for værdiforringelse. Porteføljerne baseres primært på debi-torernes hjemsted og kreditvurdering i overensstemmelse med selskabets kreditrisikostyringspolitik. De objektive indikatorer, som anvendes for porte-føljer, er fastsat baseret på historiske tabserfaringer.Nedskrivninger opgøres som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi af tilgodehavender og nutidsværdien af de forventede pengestrømme, herunder realisationsværdi af even-tuelle modtagne sikkerhedsstillelser. Som diskonteringssats anvendes den eektive rente for det enkelte tilgode-havende eller portefølje.Igangværende arbejde for fremmed regningIgangværende arbejder måles til salgs-værdien af det udførte arbejde opgjort på grundlag af færdiggørelsesgraden.Færdiggørelsesgraden opgøres som andelen af de afholdte omkostninger i forhold til forventede samlede omkost-ninger på projektet. Når det er sand-synligt, at de samlede omkostninger på projektet vil overstige de samlede indtægter på et projekt, indregnes det forventede tab i resultatopgørelsen.Når salgsværdien ikke kan opgøres pålideligt, måles salgsværdien til medgåede omkostninger eller en lavere nettorealisationsværdi.Aconto-faktureringer fragår i salgsværdien. De enkelte projekter klassificeres som tilgodehavender, når nettoværdien er positiv, og som forpligtelser, når forudbetalinger overstiger salgsværdien.Andre tilgodehavenderAndre tilgodehavender omfatter mar-kedsværdi af finansielle instrumenter, tilskud fra staten og EU samt øvrige tilgodehavender.Periodeafgrænsningsposter (aktiv) Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte om-kostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.LikviderLikvider omfatter likvide beholdninger.EgenkapitalGrundkapitalGrundkapital er udtryk for nettovær-dien af indskudte aktiver og passiver i forbindelse med virksomhedens stiftelse. Grundkapitalen realværdisik-res med en årlig kapitalisering fastsat af Forsyningstilsynet.Reserve for udviklingsomkostningerReserve for udviklingsomkostninger omfatter indregnede udviklingsom-kostninger. Reserven kan ikke benyttes til udbytte eller dækning af underskud. Reserven reduceres eller opløses, hvis de indregnede udviklingsomkostninger afskrives eller udgår af virksomhedens drift. Dette sker ved overførsel direkte til egenkapitalens frie reserver.Reserve for sikringsinstrumenterReserve for sikringstransaktioner indeholder den akkumulerede nettoændring i dagsværdien af sikringstransaktioner, der opfylder kriterierne for sikring af fremtidige betalingsstrømme, og hvor den sikrede transaktion endnu ikke er realiseret. Reserven opløses, når den sikrede transaktion realiseres, hvis de sikrede pengestrømme ikke længere forventes realiseret, eller sikringsforholdet ikke længere er eektivt. Reserven for sikringstransaktioner repræsenterer ikke en selskabsretlig binding og kan derfor udgøre et negativt beløb.ForpligtelserReetableringsforpligtelserHensatte reetableringsforpligtelser til fjernelse af tekniske anlæg og reetablering måles til nutidsværdien af den på balancetidspunktet forventede fremtidige forpligtelse til nedtagning og oprydning, når anlægget ikke længere skal anvendes.Den hensatte forpligtelse opgøres ud fra de estimerede omkostninger, der tilbagediskonteres til nutidsværdi. Der anvendes en diskonteringsfaktor, der reflekterer Energinets generelle renteniveau. Forpligtelserne indregnes, når disse opstår, og reguleres løbende for at afspejle ændringer i prisniveau, inflation og diskonteringsrente.Værdien af den indregnede forpligtelse indregnes under materielle anlægs-aktiver og afskrives sammen med de relevante aktiver. Den tidsmæssige forøgelse af nutidsværdien af den hensatte forpligtelse indregnes i årets resultat under finansielle omkostninger.Regulatoriske periodiseringer Regulatoriske periodiseringer optages som en særskilt post i balancen til senere indregning i tarierne.Regulatoriske periodiseringer omfatter hovedsageligt henlagte indtægter fra udlandsforbindelser til fremtidige investeringer i fremtidig udbygning af infrastrukturen for el med henblik på reduktion af flaskehalse i elnettet, der henlægges i henhold til særlig lovgiv-ning herom, tilskud fra EU’s Recovery fond samt reguleringer i udskudte skatteforpligtelser.Selskabsskat og udskudt skatEfter sambeskatningsreglerne overta-ger Energinet som administrationssel-skab hæftelsen for datterselskabernes selskabsskatter over for skattemyndig-hederne i takt med datterselskabernes betaling af sambeskatningsbidrag.Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af periodens skattepligtige indkomst, reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter. Udskudt skat måles efter den balance- orienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regn-skabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser ud fra den på balancedagen vedtagne skattesats. Der indregnes dog ikke udskudt skat af midlertidige forskelle vedrørende skat-temæssigt ikke afskrivningsberettiget goodwill og kontorejendomme samt andre poster, hvor midlertidige forskel-le bortset fra virksomhedsovertagelser er opstået på anskaelsestidspunktet uden at have eekt på resultat eller skattepligtig indkomst. Finansielle gældsforpligtelser Gæld til realkreditinstitutter og kredit-institutter indregnes ved låneoptagelse til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder indregnes de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den eektive rente, så forskellen mellem provenu og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden under finansielle poster.Andre gældsforpligtelser, som omfat-ter gæld til leverandører af varer og tjenesteydelser, lån og gæld til tilknyt-tede virksomheder samt anden gæld, måles til amortiseret kostpris.OverdækningEr selskabets realiserede indtægter højere end hhv. indtægtsrammen for de indtægtsrammeregulerede selskaber eller de tilladte indtægter for selskaberne underlagt hvi-le-i-sig-selv-reguleringen, indregnes forskellen i balancen som en regulato-risk overdækning (Gæld til forbruger-ne) til senere indregning i tarierne. Periodeafgrænsningsposter (passiv) Periodeafgrænsningsposter omfatter modtagne forudbetalinger for indtæg ter, der skal henføres til efterfølgende år og modtagne EU-tilskud til anlægs projekter. Tilskuddene indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at der foretages afskrivninger på de anlæg, som tilskuddene vedrører.Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen er opstillet efter den indirekte metode med udgangspunkt i resultatet før finan-sielle poster. Pengestrømsopgørelsen viser koncernens pengestrømme for året samt likvider ved årets begyndel-se og slutning.Der er ikke udarbejdet en særskilt pengestrømsopgørelse for modersel-skabet i henhold til årsregnskabslo-vens §86. Der henvises til pengestrøm-sopgørelsen for koncernen. Pengestrømme fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som resultat af primær drift reguleret for ikke-likvide driftsposter, finansielle indtægter og omkostninger, betalt selskabsskat og ændring i driftskapitalen.Pengestrømme fra investeringsaktivi-teterPengestrømme fra investeringsaktivi-teter omfatter køb og salg af anlægs-aktiver samt modtagne udbytter.Pengestrømme fra finansieringsaktivi-teterPengestrømme fra finansieringsakti-viteter omfatter afdrag og optagelse af kort- og langfristet gæld hos realkre-dit- og kreditinstitutter.Nettolikvider/gæld til kreditinstitutter Nettolikvider/gæld til kreditinstitutter omfatter saldi i kreditinstitutter samt likvide beholdninger.tekst FREDERICIA 2025-03-19 Thomas Als Egebo Administrerende direktør, CEO Torben Thyregod Finansdirektør, CFO Signe Horn Rosted, Teknisk direktør, CTO Lars Erik Clausen Charlotte Mark Christensen Marianne Sørensen Henriksen Mogens Lykketoft Formand Dorte Kamper Hanne Binder Peder Kjeldgaard Poul Mortensen Jacob Østergaard Søren Dupont Kristensen Driftsdirektør, COO Berit Schilling Nielsen Michael Holm Medarbejdervalgte Medarbejdervalgte Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrappor-ten for Energinet for regnskabsåret 1. januar 2024 – 31. december 2024.Årsrapporten aflægges i overensstem-melse med Årsregnskabsloven og Lov om Energinet.Det er vores opfattelse, at koncern-regnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finan-sielle stilling pr. 31. december 2024 og resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter samt pengestrømme for koncernen for regnskabsåret 1. januar 2024 – 31. december 2024.Ledelsesberetningen er i øvrigt udarbejdet i overensstemmelse med relevant lovgivning og indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i kon-cernens og selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultater og selskabets finansielle stilling og den finansielle stilling som helhed for de virksomheder, der er omfattet af koncernregnskabet, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og selskabet står overfor.Det er ligeledes vores opfattelse at der er etableret retningslinjer og procedu-rer, der sikrer, at de dispositioner, der er omfattet af koncernregnskabet og årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der er endvidere etableret retningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.Herudover er det vores opfattelse, at der er etableret systemer og proces-ser, der understøtter sparsommelig-hed, produktivitet og eektivitet.Bæredygtighedsrapporteringen er udarbejdet i overensstemmelse med de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering ESRS som fastsat i årsregnskabsloven samt artikel 8 i EU’s taksonomiforordning. Årsrapporten indstilles til Klima-, Energi- og Forsyningsministerens godkendelse. Til Energinets interessenterDEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRING MED BEGRÆNSET SIKKERHED PÅ BÆREDYGTIGHEDSRAPPORTERING Konklusion med begrænset sikkerhedVi har udført en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed på bæredygtigheds- rapporteringen for Energinet (”Koncer-nen”) som præsenteret i ledelsesberet-ningen (“bæredygtighedsrapporterin-gen”), side 61 – 172, for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024.Baseret på de udførte handlinger og det opnåede bevis er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at bære-dygtighedsrapporteringen ikke i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabs-lovens §99 a, herunder: • overholdelse af European Sus-tainability Reporting Standards(ESRS), herunder at den af ledelsengennemførte proces til identifikationaf de oplysninger, der rapporteres ibæredygtighedsrapporten (Proces-sen), er i overensstemmelse medbeskrivelsen i rapportens afsnitBeskrivelse af processen til identi-fikation og vurdering af væsentligeindvirkninger, risici og muligheder;og• overholdelse af oplysningerne ibæredygtighedsrapporteringensunderafsnit EU-taksonomien i mil-jøafsnittet artikel 8 i EU forordning2020/852 (“Taksonomiforordningen”).Fremhævelse af forhold vedrørende erklæringsopgavenSammenlignelige oplysninger i bæredygtighedsrapporteringen for Koncernen er ikke omfattet af erklæ-ringsopgaven. Vores konklusion er ikke modificeret vedrørende dette forhold. Grundlag for konklusion Vi har udført vores erklæringsopgave med begrænset sikkerhed i henhold til ISAE 3000 (ajourført), Andre erklæringsopgaver med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger og yderligere krav gældende i Danmark. Arten og den tidsmæssige placering af de handlinger, der udføres ved erklæringsopgaver med begrænset sikkerhed er forskellig, og omfanget heraf er mindre end de handlinger, der udføres ved en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed. Som følge heraf er den grad af sikkerhed, der er for erklæringsopgaver med begrænset sikkerhed, betydeligt mindre end den sikkerhed, der ville være opnået, hvis der var udført en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed.Det er vores opfattelse, at det opnå-ede bevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Vores ansvar ifølge denne standard er nærmere beskrevet i erklærin-gens afsnit ”Revisors ansvar for erklæringsopgaven”. Vores uafhængighed og kvalitetsstyringVi er uafhængige af Koncernen i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accoun-tants’ internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code.Deloitte Statsautoriseret Revisions-partnerselskab anvender International Standard on Quality Management 1, ISQM 1, som kræver, at vi designer, implementerer og driver et kvalitets-styringssystem, herunder politikker eller procedurer vedrørende overhol-delse af etiske krav, faglige standarder, gældende lov og øvrig regulering.Iboende begrænsninger ved udarbejdel-se af bæredygtighedsrapporteringenVed rapportering af fremadrettede oplysninger i overensstemmelse med ESRS er ledelsen forpligtet til at ud-arbejde de fremadrettede oplysninger på grundlag af oplyste forudsætninger om begivenheder, der kan indtræde i fremtiden og mulige fremtidige handlinger fra Koncernen. De faktiske udfald bliver formentlig anderledes, idet forventede begivenheder ofte ikke indtræer som forventet.Ledelsens ansvar for bæredygtighedsrapporteringenLedelsen har ansvaret for at designe og implementere en proces til identifikation af de oplysninger, der er rapporteret i bæredygtighedsrap-porteringen i henhold til ESRS og for at give oplysning om denne Proces i bæredygtighedsrapporteringens afsnit Baggrund. Dette ansvar omfatter:• forståelse af, i hvilken kontekst Kon-cernens aktiviteter og forretnings-forbindelser foregår og opnåelse afen forståelse af de interessenter, derpåvirkes heraf,• identifikation af faktiske og potentiel-le indvirkninger (såvel negative sompositive) i relation til bæredygtig-hedsforhold samt risici og mulig-heder, som har indvirkning på ellermå forventes at have indvirkningpå Koncernens finansielle stilling,regnskabsmæssige resultat, pen-gestrømme, adgang til finansieringeller kapitalomkostninger på kort,mellemlang eller lang sigt,• vurdering af væsentligheden af deidentificerede indvirkninger, risici ogmuligheder i relation til bæredygtig-hedsforhold ved at vælge og anvendepassende niveau for væsentlighed og• fastlæggelse af forudsætninger, somer rimelige efter omstændighederne.Ledelsen har endvidere ansvaret for udarbejdelsen af bæredygtighedsrap-porteringen i henhold til årsregnskabs-lovens §99 a, herunder: • overholdelse af ESRS,• udarbejdelse af oplysningerne ibæredygtighedsrapporteringensunderafsnit EU-taksonomien i mil-jøafsnittet i overensstemmelse medartikel 8 i Taksonomiforordningen,• design, implementering og opret-holdelse af den interne kontrol, somledelsen anser for nødvendig for atudarbejde en bæredygtighedsrap-portering uden væsentlig fejlinfor-mation, uanset om denne skyldesbesvigelser eller fejl og• valg og anvendelse af egnede meto-der til bæredygtighedsrapporteringog fastlæggelse af forudsætningerog for at foretage skøn, som erforsvarlige efter omstændighederne.Revisors ansvar for erklæringsopgavenDet er vores mål at planlægge og udføre erklæringsopgaven med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, om bæredygtighedsrapporteringen er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en erklæring med begrænset sikkerhed med vores konklusion. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydel-se på de beslutninger, som brugerne træer på grundlag af bæredygtig-hedsrapporteringen i sin helhed. Som led i en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed, der udføres i overensstemmelse med ISAE 3000 (ajourført), foretager vi faglige vurde-ringer og opretholder en professionel skepsis under udførelse af opgaven. Vores ansvar i forhold til Processen omfatter:• opnåelse af en forståelse af Pro-cessen, men ikke med det formål atudtrykke en konklusion om Proces-sens eektivitet, herunder resultatetaf Processen,• overvejelse af, om identificeredeoplysninger opfylder de i ESRSgældende krav, og• design og udførelse af handlingertil vurdering af, om Processen er ioverensstemmelse med Koncernensbeskrivelse af Processen, som oplysti afsnittet Beskrivelse af processentil identifikation og vurdering afvæsentlige indvirkninger, risici ogmuligheder.Vores øvrige ansvar i forhold til bære-dygtighedsrapporteringen omfatter: • identifikation af oplysninger, hvordet er sandsynligt, at væsentligfejlinformation kan opstå som følgeaf besvigelse eller fejl, og• design og udførelse af handlingermålrettet de oplysninger i bæredyg-tighedsrapporteringen, hvor det ersandsynligt, at væsentlig fejlinfor-mation kan opstå. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.Sammenfatning af det udførte arbejdeEn erklæringsopgave med begrænset sikkerhed omfatter udførelse af handlinger for at opnå bevis for bæredygtighedsrapporteringen.Arten, omfanget og den tidsmæssige placering af de valgte handlinger afhænger af faglige vurderinger, herunder identifikation af oplysninger, hvor det er sandsynligt, at væsentlig fejlinformation kan opstå i bæredygtig-hedsrapporteringen, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.I forbindelse med vores erklæringsop-gave med begrænset sikkerhed har vi i relation til Processen: • opnået en forståelse af Processenved at udføre forespørgsler for atforstå grundlaget for de oplysninger,som ledelsen anvender, og vedat gennemgå Koncernens internedokumentation af dens Proces; og• vurderet hvorvidt det bevis, vihar opnået ved hjælp af voreshandlinger i relation til den afKoncernen implementeredeProces, var i overensstemmelsemed beskrivelsen af Processen iDobbeltvæsentlighedsanalyse.I forbindelse med vores erklærings- opgave med begrænset sikkerhed har vi i relation til bæredygtigheds- rapporteringen:• opnået en forståelse af Koncernensrapporteringsproces, der er relevantfor udarbejdelsen af Koncernensbæredygtighedsrapportering,herunder konsolideringsproces-serne ved at opnå en forståelse afKoncernens kontrolmiljø, processerog informationssystemer, der errelevante for udarbejdelse af enbæredygtighedsrapportering, menikke at vurdere udformningen afspecifikke kontrolaktiviteter, opnåbevis for implementering heraf ellerteste deres funktionalitet,• vurderet om væsentlige oplys-ninger, som er identificeret somled i Processen, er indeholdt ibæredygtighedsrapporteringen,• vurderet om opbygning og præsen-tation af bæredygtighedsrapporte-ringen er i overensstemmelse medESRS,• foretaget forespørgsler af relevantpersonale og udført analytiske hand-linger i relation til udvalgte oplysnin-ger i bæredygtighedsrapporteringen,• udført substanshandlinger irelation til udvalgte oplysninger ibæredygtighedsrapporteringen,• vurderet metoder, forudsætninger ogdata for udøvelse af væsentlige skønog fremadrettede oplysninger, oghvordan disse metoder blev anvendt,• opnået en forståelse af Processen tilidentifikation af økonomiske aktivite-ter, der er omfattet af taksonomienog økonomiske aktiviteter, der eromfattet af og i overensstemmelsemed taksonomien og de tilsvarendeoplysninger i bæredygtighedsrappor-teringen, og• hvor relevant, sammenholdtudvalgte oplysninger i bæredygtig-hedserklæringen med tilsvarendeoplysninger i årsregnskabet ogledelsesberetningen. Til Energinets interessenter Konklusion med begrænset sikkerhedVi har udført en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed på bæredygtigheds- rapporteringen for Energinet (”Koncer-nen”) som præsenteret i ledelsesberet-ningen (“bæredygtighedsrapporterin-gen”), side 61 – 172, for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024. Baseret på de udførte handlinger og det opnåede bevis er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at bære-dygtighedsrapporteringen ikke i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabs-lovens §99 a, herunder: • overholdelse af European Sus-tainability Reporting Standards(ESRS), herunder at den af ledelsengennemførte proces til identifikationaf de oplysninger, der rapporteres ibæredygtighedsrapporten (Proces-sen), er i overensstemmelse medbeskrivelsen i rapportens afsnitBeskrivelse af processen til identi-fikation og vurdering af væsentligeindvirkninger, risici og muligheder;og• overholdelse af oplysningerne ibæredygtighedsrapporteringensunderafsnit EU-taksonomien i mil-jøafsnittet artikel 8 i EU forordning2020/852 (“Taksonomiforordningen”). Fremhævelse af forhold vedrørende erklæringsopgavenSammenlignelige oplysninger i bæredygtighedsrapporteringen for Koncernen er ikke omfattet af erklæ-ringsopgaven. Vores konklusion er ikke modificeret vedrørende dette forhold. Revisors ansvar for erklæringsopgavenDet er vores mål at planlægge og udføre erklæringsopgaven med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, om bæredygtighedsrapporteringen er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en erklæring med begrænset sikkerhed med vores konklusion. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydel-se på de beslutninger, som brugerne træer på grundlag af bæredygtig-hedsrapporteringen i sin helhed. Som led i en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed, der udføres i overensstemmelse med ISAE 3000 (ajourført), foretager vi faglige vurde-ringer og opretholder en professionel skepsis under udførelse af opgaven. Vores ansvar i forhold til Processen omfatter:• opnåelse af en forståelse af Pro-cessen, men ikke med det formål atudtrykke en konklusion om Proces-sens eektivitet, herunder resultatetaf Processen,• overvejelse af, om identificeredeoplysninger opfylder de i ESRSgældende krav, og• design og udførelse af handlingertil vurdering af, om Processen er ioverensstemmelse med Koncernensbeskrivelse af Processen, som oplysti afsnittet Beskrivelse af processentil identifikation og vurdering afvæsentlige indvirkninger, risici ogmuligheder.Vores øvrige ansvar i forhold til bære-dygtighedsrapporteringen omfatter: • identifikation af oplysninger, hvordet er sandsynligt, at væsentligfejlinformation kan opstå som følgeaf besvigelse eller fejl, og• design og udførelse af handlingermålrettet de oplysninger i bæredyg-tighedsrapporteringen, hvor det ersandsynligt, at væsentlig fejlinfor-mation kan opstå. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol. Per Timmermann Statsautoriseret revisor mne18652 Peter Kyhnauv-Vejgaard Statsautoriseret revisor mne42833 KØBENHAVN 2025-03-19 DeloitteStatsautoriseret Revisionspartnerselskab 33963556 Til Klima-, energi- og forsyningsministeren KonklusionVi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Energinet for regnskabsåret 1. januar – 31. december2024, der omfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, noter og anvendt regnskabspraksis for såvel koncernen som selskabet, samt pengestrømsopgørelse for koncernen. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse, at koncern-regnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finan-sielle stilling per 31. december 2024 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2024 i overens-stemmelse med årsregnskabsloven og Lov om Energinet. Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i over-ensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderli-gere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for oentlig revision, idet revisionen udføres på grundlag af Aftale om intern revision af Energinet.dk i henhold til rigsrevis-orlovens § 9, stk. 2. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit "Revisors ansvar for revisionen af koncernregnskabet og årsregnska-bet". Vi er uafhængige af koncernen i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accoun-tants' internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelseri henhold til disse krav og IESBA Code. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og eg-net som grundlag for vores konklusion. Ledelsens ansvar for koncernregn-skabet og årsregnskabetLedelsen har ansvaret for udarbej-delsen af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har end-videre ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et koncernregnskab og et årsregnskab uden væsentlig fejlin-formation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved udarbejdelsen af koncernregn-skabet og årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere koncernens og selskabets evne til at fortsætte driften, at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant, samt at udarbejde koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere koncernen eller selskabet, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette. Revisors ansvar for revisionen af kon-cernregnskabet og årsregnskabetVores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om koncernregnskabet og årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for oentlig revision, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regn-skabsbrugerne træer på grundlag af koncernregnskabet og årsregnskabet. Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderli-gere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for oentlig revisi-on, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover: • Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet og årsregn-skabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.• Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisions-handlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om eektiviteten af koncernens og selskabets interne kontrol. • Tager vi stilling til, om den regn-skabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyt-tede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.• Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grund-lag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om koncernens og selskabets evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i koncernregnskabet og årsregnska-bet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusion er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidigebegivenheder eller forhold kan dog medføre, at koncernen og selskabet ikke længere kan fortsætte driften. • Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af koncernregnskabet og årsregnska-bet, herunder noteoplysningerne, samt om koncernregnskabet og årsregnskabet afspejler de underlig-gende transaktioner og begivenhederpå en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf. • Planlægger og udfører vi koncernre-visionen for at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis vedrørende de finansielle oplysninger for virksom-hederne eller forretningsenhederne i koncernen som grundlag for at udforme en konklusion om koncer-nregnskabet og årsregnskabet. Vi er ansvarlige for at lede, føre tilsyn med og gennemgå det udførte revisionsarbejde til brug for koncer-nrevisionen. Vi er eneansvarlige for vores revisionskonklusion. Vi kommunikerer med den øverste le-delse om bl.a. det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisio-nen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen. Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsen er ansvarlig for ledelses- beretningen. Vores konklusion om koncernregnska-bet og årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker som led i revisionen ingen form for konklusion med sikkerhed om ledel-sesberetningen. I tilknytning til vores revision af koncernregnskabet og årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledel-sesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med koncer-nregnskabet og årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen ellerpå anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation. Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til den relevante lovgivning. Dette omfatter ikke kravene i årsregnskabslovens § 99 a vedrørende bæredygtighedsrap-porteringen, som er omfattet af den særskilte erklæring med begrænset sikkerhed herom. Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberet-ningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav bortset fra kravene i årsregnskabslovens § 99 a vedrørende bæredygtigheds-rapporteringen jf. ovenfor. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen. Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision Ledelsen er ansvarlig for, at de disposi-tioner, der er omfattet af regnskabsaf-læggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ledelsen er også ansvarlig for, at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved drif-ten af selskabet og forvaltningen af de midler, der er omfattet af regnskabet. Ledelsen har i den forbindelse ansvar for at etablere systemer og processer, der understøtter sparsommelighed, produktivitet og eektivitet.I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at gennemføre juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision i overensstem-melse med standarderne for oentlig revision. Dette indebærer, at vi vurde-rer risikoen for, at der er væsentlige regelbrud i de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, eller væsentlige forvaltningsmangler i de systemer og processer, som ledelsen har etableret. På grundlag af risikovurderingen fastlægger vi de afgrænsede emner, som vi skal udføre juridisk-kritisk revision eller forvalt-ningsrevision af.Ved en juridisk-kritisk revision efter-prøver vi med høj grad af sikkerhed, om de dispositioner, der er omfattet af det udvalgte emne, er i overensstem-melse med de relevante bestemmelser i bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvan-lig praksis. Ved en forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de systemer, processer eller dispositioner, der er omfattet af det udvalgte emne, understøtter skyldige økonomiske hensyn ved driften af selskabet og forvaltningen af de midler, der er omfattet af årsregnskabet.Vores revision af hvert udvalgt emne tager sigte på at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis som grundlag for en konklusion med høj grad af sikker-hed om det pågældende emne. Ved en revision kan der ikke opnås fuld-stændig sikkerhed for at opdage alle regelbrud eller forvaltningsmangler. Da vi alene har udført juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision af de udvalgte emner, kan vi ikke udtale os med sikkerhed om, at der ikke kan være væsentlige regelbrud eller væsentlige forvaltningsmangler på områder, der falder uden for de udvalg-te emner. Hvis vi på grundlag af det udførte ar-bejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom i denne udtalelse.Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse KØBENHAVN DeloitteStatsautoriseret Revisionspartnerselskab 33963556 Per Timmermann Statsautoriseret revisor mne18652 Peter Kyhnauv-Vejgaard Statsautoriseret revisor mne42833 Årsrapport Revisionspåtegning ParsePort XBRL Converter 2024-01-01 2024-12-31 2023-01-01 2023-12-31 2025-03-19 Regnskabsklasse D 33963556 DELOITTE STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Weidekampsgade 6 2300 København S Konklusion Grundlag for konklusion KØBENHAVN 2025-03-19 33963556 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab