28980671 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 28980671 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 28980671 2025-01-01 2025-12-31 28980671 2024-01-01 2024-12-31 28980671 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 28980671 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 28980671 2025-12-31 28980671 2024-12-31 28980671 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember fsa:ContributedCapitalMember 28980671 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember fsa:ReserveForCurrentValueOfHedgingMember 28980671 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember fsa:RetainedEarningsMember 28980671 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember fsa:ContributedCapitalMember 28980671 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember fsa:ReserveForCurrentValueOfHedgingMember 28980671 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember fsa:RetainedEarningsMember 28980671 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember fsa:ContributedCapitalMember 28980671 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember fsa:ReserveForCurrentValueOfHedgingMember 28980671 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember fsa:RetainedEarningsMember 28980671 2024-12-31 fsa:ContributedCapitalMember 28980671 2024-12-31 fsa:ReserveForDevelopmentExpenditureMember 28980671 2024-12-31 fsa:ReserveForNetRevaluationAccordingToEquityMethodMember 28980671 2024-12-31 fsa:RetainedEarningsMember 28980671 2025-01-01 2025-12-31 fsa:ContributedCapitalMember 28980671 2025-01-01 2025-12-31 fsa:ReserveForDevelopmentExpenditureMember 28980671 2025-01-01 2025-12-31 fsa:ReserveForNetRevaluationAccordingToEquityMethodMember 28980671 2025-01-01 2025-12-31 fsa:RetainedEarningsMember 28980671 2025-12-31 fsa:ContributedCapitalMember 28980671 2025-12-31 fsa:ReserveForDevelopmentExpenditureMember 28980671 2025-12-31 fsa:ReserveForNetRevaluationAccordingToEquityMethodMember 28980671 2025-12-31 fsa:RetainedEarningsMember 28980671 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 1 28980671 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 1 28980671 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 2 28980671 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 2 28980671 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 1 28980671 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 1 28980671 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 28980671 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 1 28980671 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 3 28980671 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 4 28980671 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 7 28980671 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 3 28980671 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 8 28980671 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 1 28980671 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 4 28980671 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 5 28980671 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 10 28980671 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 11 28980671 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 6 28980671 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 2 28980671 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 2 28980671 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 9 28980671 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 1 28980671 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 2 28980671 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 1 28980671 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 2 iso4217:DKK xbrli:pure ENERGINET TONNE KJÆRSVEJ 65 7000 FREDERICIA, 28980671 MILEPÆLE I 2025 idriftsatte og afsluttede Energinet 29 høj-spændingsstationer, kabelanlæg og andre vigtige projekter for udbygning af elnettet. Det høje antal betyder, at mere grøn strøm kan komme ind i nettet og rundt i landet. I alt blev der afsluttet projekter for ca. 3 milliarder kroner. Det største er nettilslutningen af Thor Havmøllepark, som bliver Danmarks største havmøllepark. Nettilslutningen koster over 1 milliar-der kroner.BERETNING FRA CEO OG BESTYRELSESFORMANDGRØN ENERGI ER FORUDSÆTNINGEN FOR EN SIKKER FREMTID 2025 blev endnu et år, hvor de geopolitiske spilleregler blev omskrevet, og i Europa står det klart, at grøn energi ikke længere kun handler om klima. Omstillingen til et grønt energisystem er i dag en strategisk forudsætning for vores sikkerhed. Den vil øge vores ener-giautonomi. Og den er en betingelse for en afgørende forbed-ring af europæisk konkurrenceevne i forhold til USA og Kina. Så i en urolig tid i verdenshistorien – hvor vi også skal tage højde for nye og komplekse trusler mod vores infrastruktur – står vi i dag over for et stigende krav om forsyningssikkerhed og grøn omstilling. Og det skal gå hurtigt. Stigende efterspørgsel og forsinkelser I Energinet mærker vi presset. Tempoet er gået op, og i 2025 idriftsatte vi det højeste antal stationer og kabelanlæg nogensinde. Værdien af projekter under etablering er i starten af 2026 96 mia. kr. mod ca. 13 mia. kr. for blot få år siden. Samtidig stiger efterspørgslen kraftigt: Der er nu anmodnin-ger om 33,5 GW ny forbrugskapacitet på transmissionsnettet, hvoraf næsten to tredjedele kom til alene i 2025. Lignende udvikling ses i distributionsnettene. Datacentre, Power-to-X og batterier står for omkring 80 procent af væksten og driver en efterspørgsel, der samlet svarer til en ottedobling af Danmarks nuværende elforbrug. Dertil kommer store udsving – alene i 2025 faldt ca. 5 GW fra igen – hvilket øger usikkerhe-den og presser planlægningen. Store anlæg kan bygges på få år, mens nye “elmotorveje” som fx Vestkystforbindelsen ofte tager op mod et årti at realisere.Det skyldes blandt andet lange miljøgodkendelsesprocesser, som trækker tempoet ned. Siden 2020 er den gennemsnitlige behandlingstid for miljøscreeninger steget fra godt 100 til ca. 750 dage, og endnu længere for miljøkonsekvensvurderinger. Vi arbejder målrettet på at nedbringe tiden i samarbejde med myndigheder, og er glade for se positive tendenser – men sagsbehandlingen påvirker fortsat tidsplanerne markant. Derudover står Energinet og resten af energisektoren over for stigende priser og betydelig usikkerhed om markedsvilkår og investeringsrammer. For Energinet har det ført til forsinkelser på en stor del af vores anlægsprojekter, og klima-, energi- og forsyningsmi-nister Lars Aagaard har i starten af 2026 meldt ud, at han påtænker at igangsætte en ekstern analyse af rammerne for Energinet. Vi byder analysen velkommen, og ser den som en mulighed for at skabe de nødvendige forudsætninger for den opgave, der presser sig mere på end nogensinde før: at få tempo på udbygningen af eltransmissionsnettet. Energinet er allerede i fuld gang med at håndtere udfordringerne og har taget markante skridt for at styrke både kapacitet, styring og fremdrift i porteføljen.Et øget tempo betyder også, at vi påtager os større risici på samfundets vegne. Men det er en hårfin balance. Vi skal formå at bygge dér, hvor det virkelig gør en forskel – men vi skal gøre det med omtanke. For hver gang vi sætter nye master op, påvirker det både samfundsøkonomien, naturen og de mennesker, der bor tæt på. Det forpligter. Tiltag til mere infrastruktur - hurtigere Vi arbejder hver dag for at nedbringe forsinkelserne i netud-bygningen og skabe mere forudsigelighed for distributions-selskaber, netkunder og øvrige samarbejdspartnere. Knap-heden på eltransmissionsnettet forplanter sig til de lokale distributionsnet, som også oplever en enorm efterspørgsel efter nye tilslutninger. Derfor intensiverer vi samarbejdet med distributionsselskaberne, blandt andet gennem bedre data, fælles planlægning og en mere præcis forståelse af, hvordan forbruget og tilslutningerne udvikler sig lokalt. Herudover samarbejder vi med aktørerne om at optimere opgavefordelingen i tilslutningsprocesserne. Vi ændrer modellen for prioritering af nettilslutning fra princippet “first come – first serve” til “first ready – first serve”. Og vi arbejder for at skabe bedre rammer for hastighed i forbindelse med godkendelses- og sagsbehandlingsprocesser, fx gennem implementering af anbefalinger fra NEKST, regeringens nationale energikrisestab. Blandt andet arbejder vi med optimering af processen for rammerne ved de tre politisk udpegede netfremskyndelsesområder til elinfrastruktur. Èt af dem er etableringen af en ny 400 kV-forbindelse mellem Aarhus og Aabenraa, hvor vi forventer at kunne reducere to år af godkendelsesprocessen, så forventet anlægsstart kan blive i 2028 og med idriftsættelse i perioden fra 2031 til 2033. Udbygningen fortsætter også til havs. I efteråret 2025 kom der grønt lys til at genoptage etableringen af elinfrastrukturen til Energiø Bornholm, der skal samle og sende op til 3 GW havvind til både Danmark og Tyskland. Den endelige miljøtilla-delse (§ 25) til projektet faldt på plads i januar 2026, samtidig med at Danmark og Tyskland blev enige om fordelingen af omkostningerne på Nordsøtopmødet i Hamborg. Samtidig gav klima-, Energi- og Forsyningsministeren i november grønt lys for etablering af Danmarks første brintinfrastruktur fra Esbjerg til den tyske grænse, forudsat at brintaktører indgår bindende aftaler om kapacitetsbooking. Klare rammer for grønne investeringer Ny infrastruktur er en forudsætning for grøn omstilling, men ikke en drivkraft i sig selv. Det kræver investeringer og en øget elektrificering. Derfor arbejder Energinet på at styrke investeringsvilkårene og skabe stabile rammer for både producenter og forbrugere af vedvarende energi. Vi har blandt andet indført lavere net- og tilslutningstarier – herunder en reduktion af elforbrugernes tarier med op til 15 % næste år og et loft frem mod 2030. Det vil blive finansieret af over-skuddet fra vores udlandsforbindelser og eektiviseringer i Energinets drift. Samtidig moderniseres tarifstrukturen, så den i højere grad afspejler kapacitetsbehov og fremmer fleksibilitet. Markante investeringer i sikkerhed Øget digitalisering og massiv udbygning af energiinfrastruktur sker i en tid, hvor sikkerhed spiller en kritisk rolle. Det hybride trusselsbillede øger sårbarheden og understreger, at vores ansvar rækker langt ud over den fysiske transport af el og gas. Vi skal beskytte det net af infrastruktur og teknologi, som en høj forsyningssikkerhed bygger på. Derfor investerer vi over en årrække 1,6 mia. kroner i fysisk sikring og overvåg-ning på i alt godt 350 el- og gasanlæg i Danmark. Samtidig skruer vi op for investeringer i cybersikkerhed. Sikkerhed handler også om at holde strømmen i gang under ekstraordinære forhold. For at sikre stabilitet i elsystemet arbejder Energistyrelsen på en kapacitetsmekanisme - en løsning, hvor aktører modtager betaling med henblik på at levere strøm eller nedregulere deres forbrug, når der er knaphed på strøm, fx ved meget højt forbrug eller lav produk-tion fra vind og sol. En bedre verden Grøn energi rimer i dag på andet og mere end klima. Men det handler også – stadig – om klima. Samtidig med, at vi reagerer på en omskiftelig verden og navigerer i nyt terræn, har vi i Energinet fortsat fokus på den grønne omstillings bidrag til indsatsen mod klimaforandringer. Vores drivkraft og vores vision er uændret: Grøn energi for en bedre verden. MARKEDSFORHOLD OG FREMTIDSUDSIGTER Den geopolitiske udvikling har i 2025 været historisk uforudsigelig og efterlader Europas energisektor under betydeligt pres. Vi skal stå stærkere sammen, tage lederskab i den grønne om-stilling og sikre reel energi-uafhængighed.For Europa betyder den geopolitiske udvikling , at vi i stigende grad må stå på egne ben – teknologisk, industrielt og energimæssigt – hvis vi skal styrke vores rolle som drivkraft i den grønne omstilling og sikre reel energiuaf-hængighed. Europa-Parlamentet og Rådet traf i december en beslutning om fuldstændigt at forbyde import af russisk gas senest i efteråret 2027, og afhængigheden af russisk gas er alle-rede faldet betydeligt siden 2022, men samtidig er importen af amerikansk LNG (flydende naturgas) steget. Mens geopolitik fyldte meget i 2025, har vi også i Europa mærket klima-forandringerne mere direkte med flere oversvømmelser, hedebølger og skovbrande til følge. Klima og sikker-hed er to sider af samme mønt, og derfor var det også et vigtigt skridt, da det danske EU-formandskab i novem-ber fik samlet et bredt flertal blandt EU’s klimaministre om et nyt klimamål for 2040: En reduktion på 90 %. Aftalen sætter retningen for den europæiske klimapolitik i de kommende år og bliver styrende for, hvilke investeringer og beslutninger, der skal træes for at nå målet.Der er dog fortsat betydelige udfor-dringer, før Europa kan sikre en stabil og grøn energiforsyning. Fortsat træg omstilling i Europa Den grønne omstilling, som skal gøre Europa selvforsynende, har mistet fart. Det samme har elektrificeringen. Ifølge EU-Kommissionen udgjorde strøm i 2024 kun ca. 23 % af EU’s slut energiforbrug – et godt stykke fra målet på 32 % i 2030. Særligt industrien skifter for langsomt til grøn energi. Samtidig holder høje renter, stigende omkostninger, langsom infrastrukturudbygning og langsomme myndighedsprocesser investeringer i grøn energiproduktion tilbage. Flere steder er elnettet presset til det yderste, og det begrænser muligheden for at udnytte den grønne strøm, der allerede produceres. Den langsomme udbygning skyldes især lange sags-behandlingstider, og at reguleringen i flere lande ikke skaber nok incitament til hurtig modernisering. Energisystemets stigende sårbarhed blev også tydelig på det eltekniske niveau i foråret 2025, da et omfattende strømsvigt ramte Den Iberiske Halvø. Hændelsen var en tydelig påmindelse om betydningen af et stærkt, fleksibelt og sammenhængende europæisk elnet. Ud over for lavt tempo i den grønne omstilling, en stigende sårbarhed i energisystemet, og et voksende pres på europæiske virksomheders konkurrenceevne, så er trusselsbil-ledet blevet markant skærpet i 2025. Hybride angreb, herunder cybertrusler og droneaktiviteter omkring kritisk infrastruktur, udgør en stigende risiko. EU’s svar på udviklingen Som svar på de kritiske udfordringer har EU-Kommissionen iværksat en række initiativer for at styrke tempoet i den grønne omstilling og beskytte kritisk infrastruktur. ”Clean Industrial Deal” og ”Aordable Energy Action Plan” skal reducere energiomkostnin-ger, øge investeringer i net og lagring samt styrke den europæiske industri. I december fremlagde Kommissionen sin ”European Grid Package”, herunder et forslag til en revideret TEN-E. Her lægger Kommissionen op til mere strategisk og sammenhængende planlægning af Europas elnet, hvor EU-scenarier og nationale planer projekter skal matche de faktiske behov i 2030 - 2040. Den fokuserer på kortere og enklere godkendelses-processer for grænseoverskridende infrastruktur samt fysisk og digital robusthed, så energiinfrastrukturen kan modstå både klimaforandringer og geopolitiske risici. Derudover intro-duceres et nyt EU-værktøj, der skal reducere køer til nettilslutning ved at prioritere projekter efter modenhed og tilgængelig kapacitet frem for først-til-mølle. Mange af initiativerne peger i samme retning som tiltag, vi allerede arbejder med i Danmark. Herudover fremhæver Kommissionen energiøen ved Bornholm som et strategisk vigtigt projekt, der skal bidrage til at løse Europas mest presserende behov for ny infrastruktur. European Grid Package er et vigtigt og omfattende forslag, som skal drøftes i Energiministerrådet og Europa-Parla-mentet, og det arbejde fortsætter ind i 2026. På sikkerhedsområdet har EU lanceret en fælles kabel- og infrastrukturplan for at beskytte undersøiske forbin-delser og øge modstandsdygtigheden mod fysiske og digitale trusler. Samtidig er EU's direktiver NIS2 og CER trådt i kraft og gør cyber- og fysisk robusthed til et centralt ledelsesansvar i energisektoren. Disse tiltag skal sikre, at energisektoren er bedre rustet til at modstå nutidige og fremtidige trusler. Der er et stort arbejde i gang på tværs af energisektoren og i Energinet for at sikre, at Danmark er rustet til at kunne I en urolig også skal ttrusler modag over fosikkerhed modstå de trusler, der kan komme udefra. Eekt afhænger af afhandlingEekten af de samlede EU-tiltag afhænger af medlemslandenes evne til at omsætte EU-rammerne til handling. I Danmark har Folketinget eksempelvis med afsæt i det reviderede direktiv for fremme af vedvarende energi (VEIII) fra 2023 og den efterfølgende politiske aftale om hurtigere og mere eektiv udbygning af elnettet givet Energinet mulighed for at undtage elinfrastrukturprojekter i et såkaldt fremskyndelsesområde fra en mil-jøkonsekvensvurdering, hvilket kan reducere etableringsfasen med flere år. Et nordeuropæisk grønt kraftværk Vores rolle som nordeuropæisk energiknudepunkt får stadig større betydning under de nuværende vilkår. Udbygning med havvind i Nordsøen er central brik i EU's fælles vision om et grønt og sikkert Europa med stigende uafhængighed af fossile brændsler. Særligt kombinationen af behovet for energi i Tyskland med en udbygning af havvind i Danmark viser poten-tiale som et første skridt. Energinet arbejder derfor sammen med den tyske TSO, Amprion, om at undersøge mulighederne for at etablere et grønt knudepunkt til opsamling af dansk havvind, der skal forbinde Danmark og Tyskland i Nordsøen. For at understøtte denne vision sam-arbejder Energinet også med de øvrige TSO’er omkring Nordsøen gennem samarbejdsforummet Oshore TSO Cooperation (OTC), der udspringer af Esbjerg- og Ostende-deklarationerne. Formålet er at fremme en mere koordi-neret regional planlægning af oshore transmissionsnet i Nordsøen. Voksende afhængigheder For en lille, åben økonomi som Dan-mark er et velfungerende og integreret energimarked afgørende – især når mængden af fluktuerende energi stiger. De stærke udlandsforbindelser styrker i dag vores forsyningssikker-hed og gør det muligt at udnytte den vedvarende energi eektivt. Energinets beregninger viser samtidig, at vores afhængighed af nabolandene vil vokse markant frem mod 2035, hvor Danmark i perioder med mindst sol og vind forventes at have en af de laveste selvforsyningsgrader i Europa.Flere af de vigtigste udlandsforbin-delser står dog foran nødvendige reinvesteringer, og samtidig bliver flere nabolande mere nationalt orienterede og tøver med at investere i infrastrukturen mellem landene. Det presser forsyningssikkerheden og gør et stærkt europæisk samarbejde om net og markeder helt afgørende for en stabil energiforsyning – også for Danmark.id i verdenshistorien – hvor vi age højde for nye og komplekse d vores infrastruktur – står vi i r et stigende krav om forsynings-og grøn omstilling.Mogens LykketoftBestyrelsesformandKERNEOPGAVERI vores rolle som Danmarks TSO (Transmission System Operator) ejer, driver og udvikler vi rygraden i den danske energiforsyning: Transmissionsnettene, som er de overordnede net for el, gas og brint. Dette er vores tre kerneopgaver: MILEPÆLEBaltic Pipe fortsatte i 2025 med at være en hjør-nesten for kapacitet og fleksibilitet i det danske og europæiske gassystem. Rørledningen, der transpor-terer gas fra Norge og Danmark til Polen, dækkede omkring 42,7 % af Polens samlede gasforbrug – og er dermed landets største forsyningskilde.Året markerede også en milepæl: For første gang var ruten helt udsolgt i november, hvor kapacitetssalget nåede rekordniveau med 2,8 GWh/h.FINANSIELLE HOVED- OG NØGLETAL&ŝŶĂŶƐŝĞůůĞŶƆŐůĞƚĂů;<<ŵŝůůŝŽŶĞƌͿ ϮϬϮϱ ϮϬϮϰ ϮϬϮϯ ϮϬϮϮ ϮϬϮϭZĞƐƵůƚĂƚŽƉŐƆƌĞůƐĞ    KŵƐčƚŶŝŶŐĨƆƌƌĞŐƵůĂƚŽƌŝƐŬĞƉŽƐƚĞƌ ϭϯϯϴϬ ϭϮϴϲϱ ϭϭϬϲϲ ϭϮϯϮϴ ϴϬϭϲƌĞƚƐŽǀĞƌͲƵŶĚĞƌĚčŬŶŝŶŐΎ ͲϱϳϯϲϬϬ ϮϬϬ ϳϰϱ ͲϯϲϬEĞƚƚŽŽŵƐčƚŶŝŶŐ ϭϬϮϵϰ ϭϭϲϬϭ ϭϬϲϱϰ ϭϬϱϵϳ ϲϵϱϭZĞƐƵůƚĂƚĂĨƉƌŝŵčƌĚƌŝĨƚ ϭϭϴϵϭϲϯϵ ϮϬϬϳ ϴϬϭ ϴϬϱZĞƐƵůƚĂƚĨƆƌĂĨͲŽŐŶĞĚƐŬƌŝǀŶŝŶŐĞƌ;/dͿ ϯϵϳϬ ϱϭϬϬ ϰϯϴϰ Ϯϵϲϭ ϮϵϬϬZĞƐƵůƚĂƚĨƆƌĨŝŶĂŶƐŝĞůůĞƉŽƐƚĞƌ ϭϮϬϬϭϲϰϱ ϮϬϭϲ ϴϬϲ ϴϱϳZĞƐƵůƚĂƚĂĨĨŝŶĂŶƐŝĞůůĞƉŽƐƚĞƌ ͲϳϬϱ ͲϲϬϵ ͲϱϰϮ Ͳϯϲϲ ͲϯϬϱƌĞƚƐƌĞƐƵůƚĂƚ ϯϴϭϳϴϱ ϭϭϯϴ ϯϴϮ ϰϯϱĂůĂŶĐĞ    ŶůčŐƐĂŬƚŝǀĞƌ ϳϭϲϵϱ ϲϲϮϬϯ ϲϭϭϲϭ ϱϴϱϬϳ ϱϭϰϲϵKŵƐčƚŶŝŶŐƐĂŬƚŝǀĞƌ ϴϴϲϮ ϴϯϯϭ ϲϭϱϴ ϰϵϱϭ ϯϮϯϴĂůĂŶĐĞƐƵŵ ϴϬϱϱϳ ϳϰϱϯϰ ϲϳϯϭϵ ϲϯϰϱϴ ϱϰϳϬϳ/ŶǀĞƐƚĞƌŝŶŐĞƌŝŵĂƚĞƌŝĞůůĞĂŶůčŐƐĂŬƚŝǀĞƌ ϳϯϱϰ ϱϴϱϮ ϱϯϯϭ ϳϬϮϵ ϲϮϬϴZĞŶƚĞďčƌĞŶĚĞŐčůĚŶĞƚƚŽ ϰϬϮϭϴ ϰϬϴϵϬ ϰϬϭϲϭ ϯϳϬϳϮ ϯϯϮϯϯŐĞŶŬĂƉŝƚĂů ϳϳϴϮ ϳϰϮϬ ϲϲϭϲ ϱϱϬϬ ϱϬϳϵWĞŶŐĞƐƚƌƆŵŵĞ     ƌŝĨƚƐĂŬƚŝǀŝƚĞƚ ϵϱϰϬ ϱϰϴϰ Ϯϰϳϱ ϯϰϯϭ ϯϮϬϯ/ŶǀĞƐƚĞƌŝŶŐƐĂŬƚŝǀŝƚĞƚ ͲϳϳϳϱͲϲϰϬϰ Ͳϱϳϰϲ Ͳϳϯϯϱ ͲϭϴϰϮ&ŝŶĂŶƐŝĞƌŝŶŐƐĂŬƚŝǀŝƚĞƚ Ͳϭϯϱϴ Ϯϭϵϵ ϯϲϳϮ ϯϯϯϴ Ͳϳϵϱ>ŝŬǀŝĚĞƌǀĞĚĊƌĞƚƐƵĚŐĂŶŐŶĞƚƚŽ ϭϵϱϰϭϱϰϳ Ϯϲϴ Ͳϭϯϯ ϰϯϯEƆŐůĞƚĂů    ^ŽůŝĚŝƚĞƚƐŐƌĂĚ;йͿ ϭϬ ϭϬ ϭϬ ϵ ϵ/dͲŵĂƌŐŝŶ;йͿ ϯϬ ϰϬ ϰϬ Ϯϰ ϯϲƌŝĨƚƐůŝŬǀŝĚŝƚĞƚŐčůĚ;йͿ Ϯϰ ϭϯ ϲ ϵ ϵΎͿнсƵŶĚĞƌĚčŬŶŝŶŐͲсŽǀĞƌĚčŬŶŝŶŐVISION, STRATEGI OG FORRETNINGSMODELDet stiller nye krav til Energinet, når vi skal leve-re på vores kerneopgave under historiske forandrin-ger uden at miste balancen i energiens trilemma. Det kræver, at vi fokuserer vo-res kræfter der, hvor vores rolle er afgørende for Dan-marks grønne fremtid.Lykkedes vi med at løfte opgaven med energiens trilemma - at omstille energi-systemet til vedvarende energi med høj forsyningssikkerhed til en pris, der kan betales - kan det danske energisystem inspirere resten af verden. På den måde bidrager vi til den globale indsats mod klimaforandringer gennem løsning af vores kerneopgaver. Det er vores vision, og det vi arbejder for hver dag: At skabe grøn energi for en bedre verden. En fokuseret forretningsstrategi Danmark har sat kurs mod klima-neutralitet allerede i 2045 – fem år tidligere end planlagt. Den grønne energi har overhalet den fossile, men tempoet skal op, hvis vi skal nå målene. Samtidig understreger den geopolitiske situation, særligt efter Ruslands invasion af Ukraine, at Europa skal stå stærkere selv – teknologisk, industrielt og energimæssigt – for at sikre vores uafhængighed af autoritære stater. De enorme forandringer i vores omver-den påvirker løsningen af Energinets samfundsopgave markant. Samtidig er det vigtigere end nogensinde at vi lykkes. Med strategien ”Grøn energi – sikker fremtid” sætter vi retningen med afsæt i vores kerneopgaver: Vi leverer den infrastruktur, forsyningssikkerhed og de markeder, der skal til for at indfri fremtidens behov – og vi skruer op for tempoet. Samtidig holder vi fokus på vores kerneopgaver og den værdi, vi skaber for samfundet. Se strategien på energinet.dk/strategi. Bag Energinets strategi og vores vision Grøn energi for en bedre verden, ligger bæredygtighed som et centralt element for alle vores aktiviteter. Det forbruger i sig selv ressourcer og påvirker klimaet, når man skal integrere vedvarende energi og opretholde høj forsyningssik-kerhed på måder, som er til at betale for samfundet. Og særligt, når det skal ske iet ekstremt højt tempo. Derfor vil Energinet uundgåeligt forøge sit ressourceforbrug og CO-udledning i takt med, at udbygningen af infrastruk-tur øges for at muliggøre den grønne omstilling. Bæredygtighedsstrategi – central for alle vores aktiviteter Energinets bæredygtighedsstrategi og tilhørende klimahandlingsplan danner grundlag for vores bæredygtighedsar-bejde og CSRD-rapportering (Corporate Sustainability Reporting Directive). I 2025 har vi styrket governance og rapportering med en konsolideret tilgang til CSRD og kobler bæredygtig-hed strategien tættere til den dobbelte væsentlighedsanalyse. Selve strategien er uændret i forhold til sidste år og fokuserer på tre områder:• Bæredygtige beslutninger: Vi ønsker at integrere bæredygtighed i kerneforretningen – i arbejdet med at udvikle, modne og udføre gennem-tænkteprojekter og i dialogen med og valget af vores leverandører• Bæredygtighed for alle: Vi muliggør, at alle i Energinet kan arbejde med bæredygtighed i hverdagen ved at sikre klar ledelsesopbakning, kommunikation og den rette kultur.• Solidt fundament: Vi skaber et solidt datadrevet fundament, der sikrer efterlevelse af de stigende regulatoriske krav og ønsker fra interessenter samtidig med, at vi sikrer reel bæredygtighed og værdi for Energinet.Disse områder er udvalgt for at sikre, at vores bæredygtighedsindsatser skaber reel eekt, både internt i organisationen og i samfundet omkring os. Bæredygtighed skal gå hånd i hånd med vores arbejde med stabil forsy-ning og løsninger, der er til at betale, og det er ikke en opgave vi løser på bekostning af vores kerneforretning. Vi stræber efter en balanceret tilgang, hvor klima, samfundsansvar og forretningshensyn forenes i løsninger, der skaber langsigtet og vedvarende eekt. Det er vores vej mod bæredygtig balance. Bæredygtighedsindsatser og målsætningerVi forvalter vores ressourcer og vores forbrug i overensstemmelse med vores vision om at bidrage til en bedre verden, hvor vi alle har et ansvar for at hjælpe med at bremse globale klima-forandringer. Derfor arbejder vi lige nu med en lang række indsatser, der minimerer klima- og miljøpåvirkninger. Vi arbejder på at fremme cirkulær øko-nomi og eektivt ressourceforbrug, så vi mindsker spild og udnytter materia-ler bedre. Der var i 2025 ikke planlagt biodiversitetsindsatser i værdikæden, da indsatsen primært retter sig mod vores egne anlægsaktiviteter. Vi har fortsat fokus på mennesker, hvor diversitet og inklusion er centrale for vores arbejde, ligesom vi arbejder aktivt for at fremme menneskerettigheder. Endelig lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor sikkerhed er en naturlig del af hverdagen for alle. Vi igangsatte yderligere tiltag for at forbedre sikkerheden og færdiggør et certificerbart arbejdsmiljøledelses-system (ISO45001) i 2025. Initiativer, som hver dag gør Energinet til en mere bæredygtig arbejdsplads – og bidrags-yder til samfundet. I løbet af 2026 vil vi gennemgå stra-tegien og indsatser i forhold til den forandring vi står i som virksomhed.Se mere om vores konkrete mål i strategiafsnittene i de emnespecifikke sektioner i bæredygtighedsrapporten på side 50. Energinet evaluerer i 2026 bæredygtighedsmålene for at sikre, at de understøtter forretningens ambi-tioner, den nye forretningsstrategi og gældende regulatoriske krav.BÆREDYGTIGHEDSINDSATSERKLIMA- OG SOCIALE ANSVARLIG MILJØINDSATSER (E)INDSATSER (S)FORRETNINGSADFÆRD (G)CO-reduktioner og Arbejdsmiljø og Ansvarlig klimaforandringersikkerhedforretningsadfærdMenneskerettigheder og Forureningberørte lokalsamfund Ansvarlige investeringerCirkulær økonomi og Diversitet og Antikorruption og ressourceforbruginklusionbestikkelseBiodiversitet Egne medarbejdere Bæredygtige indkøb og og trivselansvarlig værdikædeSELSKABSSTRUKTURNET Vi driver og ud-SYSTEM Vi har det MARKED Vi er med vikler el- og gasnet samt daglige og langsig-til at udvikle energimar-gaslagre, og vi etablerer tede operatøransvar for keder og markedsregler i KONCERNEN PER 31. DECEMBER 2025udlandsforbindelserel- og gassystemet.Danmark, Norden og EU.ENERGINET ELTRANSMISSION A/SOmstiller og vedligeholder dansk elnet og etablerer udlandsforbindelser.ENERGINET SYSTEMANSVAR A/SUdvikler energimarkeder og har ansvar for den daglige forsyningssikkerhed for el og gas.ENERGINET DATAHUB A/SKnudepunkt for kommunikation mellem aktørerne i elmarkedet. Vi sikrer lige vilkår og stiller data til rådighed for aktørerne og for Danmark. ENERGINET GASTRANSMISSION A/SOmstiller og vedligeholder dansk gasnet og etablerer udlandsforbindelser. ENERGINET BRINT A/SVaretager aktiviteter forbundet med etablering, finansiering og drift af brinttransmissionssystemet.GAS STORAGE DENMARK HOLDING A/SGAS STORAGE DENMARK A/S Bidrager til dansk forsyningssikkerhed og sælger lagerydelser på det nordvesteuropæiske gasmarked.ENERGINET ASSOCIATED ACTIVITIES A/SInternational konsulentforretning og deling af viden internationalt om integration af vedvarende energi i energisystemet og udlejning af overskudskapacitet i lyslederfibre og antenne positioner.Selskabernes rolle i EnerginetESETT OY 25 %DatterselskaberNORDIC RCC 25 %KapitalinteresserPRISMA EUROPEAN CAPACITY PLATFORM GMBH 6,9 %KapitalandelSe mere om Energinets JOINT ALLOCATION OFFICE S.A. 5 %struktur og organisation på energinet.dk/organisationVIGTIGE AKTIVITETER OG PROJEKTER Den danske energiinfra-struktur udbygges og mo-derniseres i et højt tempo. Det er en stor og kompleks opgave, og Energinet spiller en central rolle. Derfor har vi også i 2025 haft et stort fokus på at levere på vores strategi og kerneopgaver.Danmarks grønne ambitioner og den geopolitiske udvikling kræver, at energiinfrastrukturen udbygges og moderniseres i et højt tempo, uden at det går på kompromis med den høje forsyningssikkerhed. Energinet spiller en central rolle i omstillingen, og er dybt engageret i, at vi lykkes som sam-fund. Det forudsætter, at vi er eektive og handlekraftige, sikrer økonomisk balance gennem eektiv drift og stabi-le tarier, og bygger energisystemet på stærke data og digitalisering. Og vi skal turde tænke nyt. Med afsæt i vores strategi og tre ker-neopgaver – sikker forsyning, pålidelig infrastruktur og eektive markeder – giver vi her et indblik i årets vigtigste aktiviteter og projekter. SIKKER FORSYNING Danmark har i 2025 haft en høj forsy-ningssikkerhed, både for gas og el. På elområdet har danskerne oplevet meget få afbrydelser – kun 49 sekun-der mod et mål på max 120 sekunders afbrud – dvs. ikke leveret energi, som Energinet er ansvarlig for, opgjort som sekunder svarende til et fuldstændigt afbrud for hele Danmark. Forsyningssikkerheden er høj, men vi ser stigende udfordringer med systemets stabilitet. Energinet arbejder både strategisk og operationelt for at styrke modstandsdygtigheden og evnen til hurtigt at genoprette syste-met efter hændelser. Arbejdet omfatter tekniske tiltag, organisatorisk kapacitet og læring fra internationale hændelser som den store strømafbrydelse på Den Iberiske Halvø i april 2025. Gasforsyningen har været stabil takket være robust infrastruktur og adgang til flere forsyningskilder. Selvom der har været enkelte situationer med mindre kapacitet, har der ikke været kritiske problemer med forsyningen. Genstarten af Tyra-feltet har styrket dansk produk-tion, og samtidig bliver gassen grønnere – biogas står nu for over 40 % af det danske forbrug. Men Baltic Pipe har været afgørende for kapacitet og fleksi-bilitet i både det danske og europæiske gassystem. Rørledningen transporterer gas fra Norge og Danmark til Polen og leverede i 2025 omkring 42,7 % af Polens samlede gasforbrug, hvilket gør den til landets største forsyningskilde. Baltic Pipe er en vigtig del af EU’s plan for at udfase russisk gas. Energinet har en målsætning om at sælge 92 % af kapaciteten i røret. 2025 blev også et vigtigt år for gasledningen. For første gang var ruten helt udsolgt i november, hvor kapacitetssalget nåede en rekord med 2,8 GWh/h, hvilket viser den stigende efterspørgsel.Styrket sikkerhed om Danmarks kritiske infrastruktur Truslerne mod samfundets kritiske funktioner er vokset markant og blevet mere komplekse. I 2025 har de vist sig tydeligt – blandt andet gennem hybride angreb i form af droner over kritisk infrastruktur i Europa. Det aktuelle risikobillede betyder, at beredskabsniveauet fortsat er forhøjet, hvorfor Energinet har skærpet fokus på digital såvel som fysisk sikring.I marts 2025 trådte ny lovgivning om styrket beredskab i energisektoren i kraft. Med implementering af lovgiv-ningen styrkes beredskabsniveauet i energisektoren markant og implemen-terer bl.a. EU’s direktiver NIS2 og CER. Vi har identificeret omkring 700 krav til aktører som Energinet i den nye lovgiv-ning, hvilket skærper forventningerne til både organisatorisk, fysisk og digital sikkerhed – herunder sikkerhedsgod-kendelser, netværkssegmentering og øget fysisk sikring af el- og gasanlægEnerginet arbejder målrettet på at im-plementere lovens krav i hele organi-sationen. Vi har skærpet fokus på både fysisk og digital sikkerhed og arbejder ud fra en integreret tilgang, hvor de to områder kobles tæt sammen. Herud-over er der igangsat modernisering af IT-arkitektur, der skal sikre fremtidens behov for databeskyttelse og system-robusthed. Det giver et solidt afsæt for at håndtere de stigende risici. Fremtidssikret infrastruktur og beredskab Energinet har i 2025 styrket sin evne til at beskytte fysisk infrastruktur og sikre forsyningssikkerheden. En ny strategi sætter en tydelig retning for, hvordan vi beskytter energisystemet, sikrer en robust drift og styrker samarbejdet med myndigheder og resten af sektoren. Strategien er omsat til konkrete initiativer: Vi indfører nye standarder for adgangskontrol og overvågning på tværs af vores anlæg, og opbygger en mere integreret og fremtidssikret platform til overvågning og håndtering af hændelser. Samtidig arbejder vi målrettet med at styrke evnen til at opdage og reagere på trusler – blandt andet gennem øget brug af data og automatisering. Samtidig er organisationen blevet styrket og tilpasset med nye kom-petencer og samarbejdsformer, der understøtter en helhedsorienteret tilgang til sikkerhed. En tilgang, der også inkluderer en samlet og oversku-elig risikovurdering af insidertruslen, som giver ledelsen et klart grundlag for at prioritere og følge op på området på tværs af organisationen. Samlet set skaber det et solidt fun-dament for at leve op til de høje krav i den nye lov om styrket beredskab i energisektoren – og for at beskytte samfundets kritiske funktioner i en mere uforudsigelig verden. Sideløbende arbejder vi løbende på at øge vores robusthed mod avancerede cybertrusler. Læs mere under ”Forsy-ningssikkerhed” på side 121. Ny platform styrker (forsynings)sikkerheden Energinet har i 2025 sat første fase af en ny platform for operativ tekno-logi i drift. Platformen understøtter realtidsdrift af energinettet og er designet til at håndtere både stigende kompleksitet i elsystemet og skærpede krav til cybersikkerhed. Det er et vigtigt skridt mod fremtidens energisystem, og bidrager til at sikre en robust og fleksibel infrastruktur, der kan følge med den grønne omstilling og beskytte mod fremtidens trusler. Forsyningssikkerhed handler også om balance For at holde balancen i et stadig mere vejrafhængigt elnet arbejder vi på at øge fleksibiliteten hos producenter og forbrugere. De kan tjene penge på at regulere deres produktion og forbrug, og dermed levere de reserver, vi kalder systemydelser – et behov, der ventes at stige med cirka 150 % frem mod 2040. I 2025 indkøbte vi i gennemsnit 1.500 MW reserver hver time i året til en samlet pris på 2,1 mia. kr. – et fald fra 2,5 mia. kr. året før. Det skyldes især markedsudviklingen og dynamisk dimensionering, en ny metode baseret på AI og machine learning, som gør det muligt at tilpasse mængden af reserver til det aktuelle behov i stedet for at købe faste mængder. Det er en gamechanger, fordi vi kan holde balancen uden at betale for kapacitet, der ikke er nødvendig. Det skyldes også en stor tilgang af nye aktører. I 2025 år blev 744 nye anlæg prækvalificeret til at levere reserver (systemydelser) til Energinet. Det er ny rekord, og en 20-dobling i forhold til 2023, samt en fortsættelse af trenden fra 2024. Derudover har 59 eksisterende anlæg fået genfor-nyet deres godkendelse til at levere systemydelser, så det samlede antal prækvalifikationer i 2025 var 744. Det er fx batterier i forskellige størrelser, der i stor stil finder vej til systemydel-sesmarkederne, og der er nu 200 MW prækvalificeret på tværs af Danmark. Energistyrelsen forventer, at den danske batterikapacitet vil være steget til 4 GW i 2030. PÅLIDELIG INFRASTRUKTUR Den grønne omstilling og en sikker forsyning kræver et markant stærkere elnet – men vejen dertil er ikke uden dilemmaer.Efterspørgslen på nettilslutning er gennem flere år steget eksplosivt, og mange steder er kapaciteten allerede udnyttet til grænsen. I starten af 2026 var der anmodninger om 33,5 GW ny forbrugskapacitet på transmissions-nettet, hvoraf næsten to tredjedele kom til alene i 2025. Lignende udvikling ses i distributionsnettene. Datacentre, Power-to-X og batterier står for omkring 80 procent af væksten og driver en efterspørgsel, der samlet svarer til en ottedobling af Danmarks nuværende elforbrug. Dertil kommer store udsving – alene i 2025 faldt ca. 5 GW fra igen – hvilket øger usikkerhe-den og presser planlægningen.Herudover er lange myndighedsgod-kendelser – ofte over 700 dage mod de 90 dage, der er målet i bekendtgørel-sen om miljøscreeninger – fortsat med til at presse tidsplanerne.Status på udbygningenStatus ved udgangen af 2025 er, at vi har 196 igangværende anlægsprojekter inden for el, gas og brint. Det er et akti-vitetsniveau uden fortilfælde, og alene i år blev 31 el- og gasprojekter sat i drift – det højeste antal nogensinde. Men selv om fremdriften er tydelig, er der også udfordringer: Over halvdelen af idriftsættelserne, 52 %, endte med at overskride deres oprindelige budget og 81 % af disse var udskudt eller forsinket set i forhold til tidspunktet for den forventede idriftsættelse. Det skyldes ikke kun den eksplosive vækst i nye tilslutningsønsker, men også lange myndighedsprocesser, udskydel-ser hos aktører der vil tilsluttes nettet, leverandørudfordringer og vores egne vanskeligheder med at fastholde fremdriften. Samlet presser det tidsplanerne og forsinker udbygningen. Ser vi på hele porteføljen, er projek-terne i gennemsnit forsinket med 31 måneder ved årets udgang. Se en detaljeret status på: https://energinet.dk/anlaegsprojekter/status/. Nye skridt til hurtigere nettilslutning Uanset vilkårene, så har Energinet et medansvar for, at udbygningen af elnettet går for langsomt. Derfor tager vi nye skridt for at imødekomme udfordringerne og gøre nettilslutning hurtigere, enklere og mere eektiv for de aktører, der gerne vil kobles på transmissionsnettet. Det gør vi generelt i dialog med myndighederne med henblik på at sikre eektive myndighedsprocesser, og i samspillet med netselskaber og de aktører, der er afhængige af at koble deres produktion eller forbrug på elnettet. Akutpakke og midlertidig pause i tilslutningerDen store efterspørgsel på netkapa-citet mærkes ikke kun i transmissi-onsnettet. Presset slår også igennem i de lokale distributionsnet. Den samlede efterspørgsel overstiger nu den kapacitet, vi på kort sigt kan stille til rådighed. For at skabe overblik og håndtere presset indførte Energinet derfor i marts 2026 en midlertidig pause i nye tilslutninger. Samtidig satte vi turbo på en akutpak-ke, der skal frigøre kapacitet og styrke samspillet mellem transmissionsnettet og distributionsnettene. Pakken omfat-ter hurtigere investeringsbeslutninger og tekniske tiltag, der kan øge kapaci-teten her og nu. Desuden arbejder vi sammen med netselskaberne på en skærpet prioritering af netkundekøen, der erstatter ”først-til-mølle”-princip-pet med krav til projektmodenhed og netudnyttelse, så modne projekter, der udnytter det eksisterende net bedst, kommer først i køen. Nye arbejdsdelingerVi undersøger også nye veje til nettilslutning, hvor producenter og forbrugere, der ønsker at blive koblet på elnettet, kan overtage opgaver som fx eksempelvis arealforberedelse og tilladelser. Det kan reducere flaske-halse og gøre det muligt at starte anlægsarbejdet tidligere. Initiativet er i en fælles udviklingsfase og skal sikre, at ressourcer bruges klogt og værdien for samfundet maksimeres. I april 2026er der klarhed over, hvilke tiltag vi vil implementere. Energinet og partnerne bag samarbejdet - VE-udviklere, store elforbrugere og erhvervsorganisatio-ner - har i december 2025 udgivet et fælles forpligtelsespapir, og forventer i 2. kvartal 2026 at fremlægge helt konkrete forslag til nye arbejdsdelin-ger, der kan implementeres. Samtidig foreslår vi, at Energinet overtager ansvaret for etablering af harmoniske filtre i elnettet – en opgave, der hidtil har ligget hos den enkelte aktør. Harmoniske filtre fjerner elektriske forvrængninger fra sol, vind og kabler og er afgørende for elkvalitet og forsyningssikkerhed. Når opgaven samles hos Energinet, får aktørerne en enklere proces, hurtigere nettilslutning og færre individuelle investeringer. Samtidig sikres systemdriften bedre, og samfundet kan opnå en gevinst på ca. 4 mia. kr. frem mod 2035. Vi udvik-ler en ny metode i 2026 og forventer fuld implementering i 2027. Nye regler gør samplacering og overplanting muligt Et andet tiltag til optimering af infra-strukturen trådte i kraft 1. december 2025, da Forsyningstilsynet godkendte de tekniske krav til samplacering og overplanting, som Energinet har udviklet. Det gør det muligt at samle forbrugs-, produktions- og energila-geranlæg bag samme måler, hvilket reducerer behovet for netudbygning og udnytter den eksisterende infrastruk-tur bedre. Kravene giver anlægsejere større designfrihed, mens Energinet sikrer de nødvendige egenskaber i til-slutningspunktet. Godkendelsen fjerner tidligere regulatoriske barrierer, og vores arbejde er blevet fremhævet som best practice over for andre europæi-ske regulatorer. Bedre rammer er afgørende for hastighed Energinet har spillet en central rolle i NEKST-arbejdsgruppen, regeringens nationale energikrisestab, som har haft til formål at finde løsninger på, hvordan elnettet kan udbygges hurtige-re. Vores arbejde har bidraget til en politisk aftale, der giver mulighed for ekspropriation uden først at forsøge frivillige aftaler – og i særlige tilfælde tidligere ekspropriation for borgere, der er hårdt berørt. Det kan i mange situationer være en fordel for både lodsejer og Energinet, fordi det skaber klarhed, forudsigelighed og undgår langvarige forhandlinger. Aftalen sikrer også ens klageadgang ved naboretlige erstatninger og åbner for ekspropria-tion til erstatningsnatur. Det skaber en mere smidig og forudsigelig areal- og rettighedserhvervelse, som kan reducere forsinkelser i udbygningen af elnettet, når vi bygger. Lovforslaget blev vedtaget af Folketinget ultimo 2025, og vil side-stille Energinet med øvrige oentlige anlægsmyndigheder. Samtidig har Energinet med sin delta-gelse i NEKST-arbejdsgruppen bidraget væsentligt til anbefalingen om at fjerne den danske overimplementering af EU’s miljøvurderingsdirektiv. Hidtil har kabel- og stationsprojekter som helhed været omfattet af screeningskrav, men fremover fritages det samlede projekt som udgangspunkt. Det er et vigtigt regulatorisk tiltag, som styrker vores evne til at gennemføre anlægsprojekter hurtigere. Vi skal dog fortsat screene enkelte dele af projekterne efter Miljøvurderingsloven, men vi forventer at omfanget bliver mindre, og at screeningsansøgningerne bliver mere afgrænset. En klar fordel for fremdrif-ten, samtidig med at vi fortsat passer på naturen og tilpasser vores projekter for at mindske miljøpåvirkningen. Stærkere organisation og nye greb accelererer udbygningen For at håndtere en historisk stor projektportefølje har vi i 2025 styrket Energinets organisation med nye metoder, ny ledelse og flere ressourcer i anlægsarbejdet – en indsats, vi intensiverer yderligere i 2026. Vi ændrer vores tilgang til projektek-sekvering markant, blandt andet ved at fremrykke centrale aktiviteter i projekternes forløb, så beslutninger kan træes, og aktiviteter sættes i gang langt tidligere end før. Det gælder både miljø- og planprocesser - samt planlægning af udbud og indkøb, hvor vi arbejder mere helhedsorienteret og ser på tværs af alle projekter fremfor et projekt ad gangen. Det giver os mulig-hed for at vælge de løsninger, der sikrer mest byggeri for pengene og hurtigere fremdrift. Målet er, at aktivere flere leverandører og udnytte stordriftsfor-dele, så vi opnår de bedste priser og kan bygge mere på kortere tid. Desuden samler vi i løbet af 2026 håndteringen af vores anlægsprojekter i én digital løsning, der binder hele processen sammen fra A til Z. Det giver bedre overblik, frigiver tid og styrker beslutningskraften. Det skal alt sammen bidrage til at styrke både eksekvering og rettidighed på vores anlægsprojekter samt sikre en mere omkostningseektiv anlægsudbygning. De tiltag, vi har sat i gang, gennemføres uden at eltarierne stiger, blandt andet afledt af eektivi-seringer på tværs af Energinet. Biogas i fremgang Mens grøn omstilling presser elnettet markant, har udviklingen på gasområ-det også taget en ny retning. Efter et par år med stilstand er produktionen af biometan igen på vej op. Syv nye bio-gasanlæg er planlagt tilsluttet – ét helt nyt uden støtte og resten ombygninger fra lokal produktion til opgradering af biogas til biometan. Hertil kommer fire udvidelser af eksisterende anlæg. Det giver op mod 1,5-2 TWh ekstra produk-tion, svarende til cirka 20 % mere end i dag. De fleste anlæg forventes klar i 2026, enkelte i 2027. Udbygningen gør Energinets kom-mende tilbageførelsesanlæg, der bygges i 2027-2028, endnu vigtigere for at håndtere den stigende mængde biometan. Et tilbageførelsesanlæg fungerer som en kraftig pumpe, der fjerner den karakteristiske gaslugt og skaber det nødvendige tryk til at sende lokal biogas ind på Energinets transmissionsnet og videre i syste-met, fx til gaslagre eller eksport. På nuværende tidspunkt er der planlagt 6 nye tilbageførelsesanlæg for at sikre behovet på tværs af landet: Et anlæg på Sjælland, et på Fyn og 4 i Jylland samt en MR-station. Størstedelen af de understøttende kontrakter er nu på plads. Konceptet for tilbageførelsesanlæg er ændret fra de oprindelige faste instal-lationer til en løsning, hvor anlæggene er standardiserede, modulære og flytbare. Det giver både større flek-sibilitet og markante besparelser. Tilbageførelse af gas er en betydelig og voksende udgift for Energinet. For at sikre samfundsøkonomisk og omkostningseektiv grøn omstilling har Energinet bidraget til at udvikle en ramme for en fremtidig tilgang, hvor valg af tilslutningspunkt baseres på samfundsøkonomiske betragtninger, der tager udgangspunkt i en mere helhedsorienteret tilgang til planlæg-ningen af gassystemet. Tilgangen indebærer, at ny biometanproduktion anvises direkte til transmissionssyste-met, hvor det giver økonomisk mening.For at sikre at den ekstra biometanpro-duktion kan komme ud til forbrugerne, er vi i tæt dialog med branchen. Faste møder med Evida og biogasanlægs-ejere giver bedre planlægning og forebygger flaskehalse. Den åbne kommunikation gør det muligt at koordinere vedligehold og kapacitet i god tid, så produktionen af biometan ikke går tabt. Samtidig har vi skærpet vedligeholdelseskrav og sikret lager af vitale reservedele, så driften bliver mere robust. Dialogen skaber fælles forståelse og løsninger, der sikrer høj oppetid og bedst mulig udnyttelse af investeringerne i biogas. Energiø Bornholm er i gang igen Fra biogas til store anlægsprojekter: Energinets arbejde med at realisere Energiø Bornholms elinfrastruktur sammen med den tyske TSO 50Hertz er kommet i gang igen efter, at den danske og tyske regering hen over sommeren 2025 havde positive drøftelser om at fortsætte energisamarbejdet i Østersø-en. Den 2. september modtog Energinet en opdateret § 4-godkendelse til projek-tet, og på baggrund heraf underskrev Energinet den 3. september kontrakter med stations- og kabelleverandører samt indgik den endelige aftale om EU-støtte til projektet på 645 mio. euro – en betragtelig beløbsstørrelse, der understreger projektets strategiske betydning for hele Europa. Den endelige miljøtilladelse (§ 25) kom på plads i januar 2026, samtidig med at Danmark og Tyskland blev enige om fordelingen af omkostningerne på Nordsøtopmødet i Hamborg.Arbejdet med dansk brintinfrastruk-tur fortsætter Klima-, Energi- og Forsyningsmi-nisteren godkendte i slutningen af august 2025 Energinets § 4-ansøgning og business casen for første del af en dansk brintinfrastruktur: Danish Hydrogen Backbone 1, også kaldet 7-tallet, der strækker sig fra Esbjerg til Veerst og Frøslev ved den tyske grænse. Den godkendte business case forudsætter blandt andet, at Energinet opnår bindende kapacitetsaftaler på minimum 0,5 GW i minimum 10 år, og en aftale med den tyske TSO Gasunie Deutschland. I oktober 2025 udgav Energinet Informationspakke 3 med tekniske og kommercielle oplysninger forud for kapacitetssalget, som blev igangsat 30. januar 2026. Datoen markerer et cen-tralt skridt i overgangen fra uforplig-tende og indledende dialog til bindende markedsbehov. For første gang kan producenter og aftagere omsætte planer til faktiske volumener og aftaler, der giver Energinet et mere præcist billede af efterspørgsel og tidshorisont. Der er fortsat usikkerheder omkring udviklingen af et fremtidigt marked for brint i Tyskland. Dette skyldes især, at betalingsvilligheden for grøn brint i forhold til billigere, konventionel brint (grå brint) er usikker, og afhænger af politisk vilje til at understøtte efter-spørgslen særligt i den tyske industri. Derudover startede Energinet i foråret 2025 et udbud om en EPCM-kontrakt (engineering, procurement and con-struction management). Energinet har i løbet af efteråret været i dialog med de samarbejdspartnere, der har budt ind på at stå for design, indkøb, bygge-ledelse og en række andre ydelser i tæt samarbejde med Energinet, og i starten af februar 2026 indgik vi 5-årig aftale med det globale ingeniør- og rådgiv-ningsselskab Worley.Projektet følger således den politisk fastlagte tidsplan og fortsætter, under politisk mandat, med at implementere brintinfrastruktur i Danmark. GRØN OMSTILLING KRÆVER STÆRKE ELFORBINDELSER På kortet ses udvalgte nøgleprojekterMIDT- OG VESTJYLLANDMellem Idomlund og Tjele renoverer Energinet 400 kV-forbindelsen ved at genbruge linjeføring og funda-menter, men masterne udskiftes og forstærkes med højere modeller, der kan bære to systemer. Projektet skal søge de nødvendige myndighedstilladelser og der vil komme en oentlig høring. Berørte lodsejere kontaktes i 2026.I Midt- og Vestjylland øger vi kapaciteten i elnettet med ni kabellægninger og forstærkede højspændingsstati-oner. Første strækning er færdig, og arbejdet mellem Herning og Videbæk er i gang. Hele projektet forventes afsluttet i 2030. Den samlede investering forventes at udgøre 2,5 mia*.På vestkysten satte Energinet den første del af Vestkystforbindelsen (som strækker sig fra Idomlund til den tyske grænse) mellem Endrup og Stovstrup i drift i oktober. De sidste etaper færdiggøres i 2026, hvor hele strækningen – 146 km luftledninger og 26 km kabel – er klar til at styrke elnettet langs vestkysten. Den samlede investering udgør DKK 4,9 mia*. SYDJYLLANDMod syd udvider Energinet stationen ved Kassø i Aabenraa, som skal sikre kapacitet til stigende elforbrug og tilslutning af mere vedvarende energi i området. Projektet omfatter en ny 400 kV-station og to 150 kV-stationer. Det bliver Danmarks største højspændingsstation. Byggeriet forventes at starte i 2026, med idriftsættelse i etaper frem mod 2033. Den nye 400 kV-station alene er budgetteret til DKK 1,2 mia.* I Revsing i Vejen Kommune planlægger vi en ny 400 kV-station ved– et centralt energiknudepunkt i VestdanmarStationen skal gøre plads til flere tilslutninger af elforbindelser og produktion af grøn energi. Projektet omfatter også omlægning af eksisterende ledninger og kabler. Miljøvurderingen er i gang, og byggeriet forventes at starte2027. Den samlede investering udgør DKK 0,8 mia*.NORDJYLLANDI Nordjylland styrker vi elnettet med en 100 km lang jord-kabelforbindelse og fire nye højspændingsstationer, mens gamle 150 kV-luftledninger fjernes. Foreløbige placeringer er valgt, og dialog med lodsejere om aftaler er i gang. Der arbejdes videre med miljøvurdering og geotekniske under-søgelser fortsætter gennem vinteren vinteren 2025/2026. Den samlede investering forventes at udgøre DKK 4,3 mia*. ØSTJYLLANDI Østjylland etablerer Energinet en ny 400 kV-for-bindelse mellem Aarhus og Aabenraa for at sikre kapacitet til fremtidens grønne strøm. Projektet erstatter den gamle linje fra 1970’erne og omfatter også udbygning af 150 kV-nettet omkring Aarhus. Dialog med kommuner og borgere er i gang, og myndighedsprocessen er startet. Anlægsarbejdet forventes at begynde i 2028, og den nye forbindelse tages i drift i 2032. Projektet er budgetteret til DKK 13,8 mia*. ANLÆGSARBEJDE PÅ TVÆRS AF DANMARK Vi er i gang med at renovere og udvide el- og gasnettet over hele landet – en opgave, der bliver endnu større i de kommende år. Frem mod 2028 investerer vi op mod 50 mia. kr. i energisystemet og et stærkt digitalt fundament, heraf ca. 40 mia. kr. i elnettet alene. Arbejdet spænder bredt fra lokale netforstærkninger til store europæiske projekter som energiøer og brintrør. STORKØBENHAVNI Hovedstadsområdet bygges en ny 132/10 kV højspændingssta-tion ved Oceankaj for at forsyne op mod 35.000 nye beboere i kvarteret og levere landstrøm til over 300 krydstogtskibe. Projektet forventes afsluttet i 2027. LOLLAND-FALSTERPå Sydsjælland, Lolland og Falster skal elnettet styrkes med en ny dobbelt 400 kV-forbindelse mellem Køge og Vordingborg, nye 220 kV-forbindelser til Lolland og Falster og tre nye højspændingsstationer. Ministeren har godkendt projektet, og dialog med lokalområderne er i gang for at finde den bedste linjeføring. Den samlede investering beløber sig til ca. 5,7 mia*. BORNHOLMPå Bornholm er arbejdet med Energiø Bornholms elinfrastruktur genoptaget. Energinet har fået opdateret § 4-godkendelse, underskrevet kontrakter med leverandører og sikret EU-støtte på 645 mio. euro. Den endelige miljøtilladelse (§ 25) kom på plads i januar 2026, samtidig med at Danmark og Tyskland blev enige om fordelingen af omkostningerne på Nordsøtopmødet i Hamborg.EFFEKTIVE MARKEDER Eektive energimarkeder er en forudsætning for en omkostningseek-tiv og forsyningssikker grøn omstilling. Når elproduktionen i stigende grad afhænger af sol og vind, skal mar-kedsrammer og prissignaler sikre, at energi bruges, når og hvor den gør mest gavn – og at fleksibilitet bliver en god forretning for både producenter og forbrugere. Derfor udvikler vi marke-der og tarier, der afspejler de reelle omkostninger og gør det attraktivt at investere i elektrificering, nye teknolo-gier og grønne forretningsmodeller. I 2025 tog vi store skridt i den retning. 15-minutters handel styrker stabilitet og eksibilitet I 2025 tog Energinet og de øvrige nordiske transmissionsselskaber et vigtigt skridt mod at tilpasse elmarke-det til en fremtid med mere vind- og solenergi. Med afslutningen på to store it-projekter balanceres og afregnes elnettet nu automatisk hvert kvarter i stedet for hver time. Først blev det fælles nordiske aktiveringsmarked for energireserver (mFRR EAM) sat i drift, så ubalancer mellem produktion og forbrug nu håndteres hurtigere og mere præcist. Senere blev også den grænseoverskridende handel med strøm i Norden overført til 15-minut-ters intervaller, så producenter og forbrugere kan handle strøm tættere på det tidspunkt, hvor den faktisk bruges. Ændringerne gør prissætningen mere retvisende og giver aktørerne klare signaler om, hvornår strømmen er billig eller dyr. Det understøtter fleksibelt forbrug og bedre udnyttelse af sol og vind. For Energinets operatører i kontrol-centret betyder de nye markedstiltag, at elnettet nu balanceres automatisk det meste af tiden, mens operatørerne overvåger og kun griber ind, når det er nødvendigt. Det har eektiviseret processerne og gjort driften mere smidig. De nye løsninger har også bidraget væsentligt til, at vi i 2025 har opnået den bedste frekvenskvalitet i mange år. Frekvensen viser, om der er balance mellem strømproduktion og forbrug, og målet er at holde den inden for normalbåndet mellem 49,9 og 50,1 Hz. Prognosen for 2025 peger på, at de nye tiltag har haft en positiv eekt fordi tiden uden for normalbåndet næsten er halveret i forhold til de foregående år. Det viser, at de nye tiltag virker og bidrager til større stabilitet i en tid, hvor elsystemet ellers grundlæggende er blevet – og stadig bliver – sværere at styre i takt med mere vedvarende energi. Ved overgangen til automatisk ba-lancering blev også et nyt design for ubalanceprisen implementeret efter EU-krav. Dette sikrer, at producenter af vedvarende energi i stigende grad dækker omkostningerne ved de ud-sving, de skaber. Det er dog ikke uden udfordringer. Med det nye design bliver omkostninger til både automatisk (aFRR) og manuel frekvensregulering (mFRR) nu indregnet i ubalanceprisen.Overgangen til 15-minutters automa-tisk balancering og nye omkostninger til automatisk frekvensregulering medførte (særligt i starten) højere og mere svingende priser – især fordi den manuelle regulering (mFRR) blev dyrere. For at dæmpe prisudsvingene har vi implementeret en række tiltag, hvor vi blandt andet har justeret algoritmerne og indført et såkaldt dødbånd, hvor små ubalancer ikke reguleres. Sam-tidig har vi gjort aFRR-aktiveringer prisfølsomme, hvilket betyder, at vi kun regulerer, når prisen står mål med behovet. Det forhindrer dyre aktiveringer med minimal eekt og dæmper dermed de store udsving i ubalancepriserne. I 2026 kommer en fælles nordisk løsning, der også gør mFRR-aktiveringer prisfølsomme. Herudover arbejder vi fortsat på at finde løsninger sammen med markedsaktørerne. Elmarkedets digitale platform tilpasses grøn omstilling Også Energinets DataHub – den centra-le digitale infrastruktur for elmarkedet – opgraderes til at møde den grønne omstillings krav. Version 3.0 indføres i tre etaper, hvor anden etape blev sat i drift i 2025 og nu håndterer alle måler-data. Med den nye version af Datahub har Energinet nu selv ansvaret for både drift og udvikling i en IT-arkitektur med fokus på driftssikkerhed og tilpasning til de særlige krav i den grønne omstil-ling, hvor sikre og præcise data af høj kvalitet har en afgørende betydning. Nye tariftiltag skal sikre et mere eektivt elsystem I 2025 har Energinet taget vigtige skridt mod et mere fleksibelt og fremtidssik-ret tarifdesign, der samtidig understøt-ter den nødvendige elektrificering af samfundet. I januar 2026 indfører vi en ny model for nettarier – den del af elregningen, der dækker udgifterne til at drive og vedligeholde elnettet. I første omgang gælder modellen kun for de største elkunder, som er direkte tilsluttet transmissionsnettet. Hvor forbrugerne tidligere betalte ud fra deres faktiske elforbrug, vil betalingen fremover afhænge af den kapacitet, man reserverer i elnettet. Det giver en mere retfærdig fordeling af omkostningerne, udnytter nettet bedre og mindsker behovet for nye udbygninger. Kundens betaling for nettab afregnes desuden fremover til den aktuelle spotpris i stedet for en fast sats. Det betyder, at kunder, der bruger strøm, når den er billig og grøn, får en lavere regning. Modellen afspejler de reelle omkostninger, og understøtter elektri-ficering og fleksibelt elforbrug. Loft på forbrugstarif skal fremme elektricering Ud over ny model for nettarier sæn-kes elforbrugernes tarif med 15 % til 11,5 øre/kWh fra 2026, og der indføres et loft, der holder priserne stabile frem mod 2030. Loftet finansieres primært af indtægter fra udlandsforbindelser, fordi de internationale elmarkeder giver Energinet betydelige handelsind-tægter. Samtidig vil Energinet eektivi-sere driften med 15 % frem mod 2028. Det betyder, at vi kan holde tarierne lave og give forbrugerne forudsige-lighed om fremtidige omkostninger, samtidig med at vi investerer i den grønne omstilling og løser de mange nye, omkostningstunge opgaver, der følger med. Fælles EU-standard for gaskvalitet Også inden for gas blev der i år sat initiativer i gang for at styrke markedsvilkårene og fremme den grønne omstilling. EU har vedtaget en fælles standard for gaskvalitet, som I 2025 tog Energinet og de nordiske transmissions-selskaber et stort skridt mod at tilpasse elmarkedet til en fremtid med mere vind- og solenergi. Med to nye IT-systemer balanceres og afregnes elnettet nu automatisk hvert kvarter i stedet for hver time. Det giver mere retvisende prissætning, understøtter flek-sibelt forbrug og bedre udnyttelse af vind og sol. For Energinets kontrolcenter betyder det, at elnettet nu balanceres automatisk det meste af tiden. Samtidig er frekvenskvaliteten den bedste i mange år – et klart tegn på øget stabilitet.ADMINISTRATIONS, LEDELSES- OG TILSYNSORGANEREnerginets ledelsesstruk-tur afspejler den måde vi forvalter vores bæredygtig-hedsansvar på. Energinets governancestruktur er designet til at sikre ansvarlighed og eektiv styring af væsentlige indvirk-ninger, risici og muligheder, herunder gennemsigtighed i overensstemmelse med ESRS-kravene. Denne struktur omfatter bestyrelsen, koncernledelsen og tilknyttede udvalg, og understøtter en balanceret tilgang til bæredygtighed i Energinet med fokus på fælles værdi-skabelse for forretning og omverden.Roller og ansvar Bestyrelsen har det overordnede ansvar for at godkende Energinets bæredygtighedsstrategi og -politik. Koncernledelsen sætter den strate-giske retning og sikrer, at bæredyg-tighed bliver integreret i Energinets forretningsmodel på en måde, der balancerer hensynet til udførslen af vores kerneopgaver. Energinets bære-dygtighedsudvalg har til formål at sikre værdiskabende integration af bære-dygtighed i vores forretningsprocesser. Bæredygtighedsudvalget er ansvarligt for at fastsætte mål og overvåge fremdriften herpå, bestyrelsen får en årlig præsentation af fremdriften og opnåelse af målene. Ledelsen er ansvarlig for implementering af bæredygtighedsstrategien og for at etablere interne kontroller og proce-durer, der understøtter governance og compliance. Dette sker fx ved godken-delse af politikker og compliance krav samt kontrol af opdatering af disse . De tværgående nøglefunktioner vejleder og understøtter organisationen, hvor de ESG-ansvarlige operationaliserer bæredygtighedsstrategien, og sikrer retvisende ESG-data i samspil med øvrige dele af organisationen. Rapportering og tilsyn Der er etableret klare rapporte-ringslinjer mellem koncernledelsen, bestyrelsen og tilsynsorganerne. Revisions- og risikoudvalget, som er nedsat af bestyrelsen, vurderer uafhængigt finansielle rapporter, risi-kostyring og complianceprogrammer, herunder overholdelse af bæredygtig-hedsdirektivet (CSRD) som indskrevet i dansk lovgivning igennem ÅRL §99a 2024. Revisions- og risikoudvalget nedsættes af Energinets bestyrelse, ligesom medlemmerne findes blandt Energinets bestyrelsesmedlemmer. I 2025 har udvalget afholdt 5 møder.Sikkerhedsudvalget sætter den strategiske retning for Energinets arbejde med fysisk, information- og cybersikkerhed. Udvalget sikrer, at prioriteringer og principper på sikkerhedsområdet understøtter vores ansvar for forsyningssikkerheden og er i overensstemmelse med kravene i NIS2 og CER. Udvalget fungerer som tværgående governance-in-stans, der styrker robusthed mod cyber- og hybride trusler og dermed understøtter Energinets ansvarlige virksomhedsadfærd.Complianceudvalget sikrer opfølgning på tilsynsobservationer og rapporte-ring om complianceforhold, men indgår som en integreret del af den samlede styringsmodel. Energinet rapporterer regelmæssigt til Klima-, Energi- og Forsyningsmini-steriet om fremdrift og resultater, og vores ejer udøver sit tilsyn i henhold til gældende lovgivning og statens ejerskabspolitik. Dialogen omfatter regelmæssige møder, strategisemi-narer og opfølgning på større investe-ringer, hvilket sikrer en transparent og ansvarlig styring. ADMINISTRATIONSORGANADMINISTRATIONSORGANREVISIONS- OG RISIKOUDVALG KONCERNBESTYRELSEOvervåger governance og CSRD-complianceGodkender bæredygtighedsstrategiLEDELSESORGANKONCERNDIREKTION KONCERNINTERN REVISION Fastsætter og overvåger koncernledelsens Efterprøver uafhængig CSRD-compliance implementering af bæredygtighedsstrategiKONCERNLEDELSE Fastsætter og implementerer Energinets bæredygtighedsstrategiTILSYNSORGANERSIKKERHEDSUDVALG COMPLIANCEUDVALG BÆREDYGTIGHEDSUDVALG Rådgiver og beslutter strategiske Sikrer overblik over Sikrer integration af bæredygtighed samt og tværgående sikkerhedstiltagEnerginets compliance compliance med CSRD, EU-taksonomi mf.TVÆRGÅENDE NØGLEFUNKTIONERDenerer bæredygtighedsstrategi og rammer, vejleder og understøtter organisationenKONCERNØKONOMI & KONCERNJURA BUSINESS SUPPORTOG GRCESG-ANSVARLIGEOperationaliserer bæredygtighedsstrategien og opgør, analyserer og leverer retvisende ESG dataKLIMA OG MILJØ (E) SOCIALE FORHOLD (S) GOVERNANCE (G)EMNE EJEREMNE EJEREMNE EJERKlima- Koncernjura Egen arbejds-HR/Koncern Etik og Koncernjura ændringerog GRCstyrke HSEantikorruptionog GRCBiodiversitet og Koncernjura Arbejdstagere i Koncernjura Økonomisk Koncernøkono-økosystemerog GRCværdikæden& GRCansvarlighedmi & Business SupportRessourcean-Koncernjura Berørte Koncernjura Forsynings- Cyber- og vendelse & Cir-og GRCsamfund& GRCsikkerhedinformations-kulær økonomi sikkerhed, Systemdrift, Driftsudvikling GasKompetencer og ekspertise Energinet vurderer løbende, om bestyrelsen og ledelsen besidder de nødvendige kompetencer, dette inkluderer kompetencer i forhold til bæredygtighed. Der er fokus på at styrke viden om bæredygtighed og udvikling i regulering på området, så organerne kan håndtere Energinets væsentlige indvirkninger, risici og mu-ligheder eektivt. Ledelsen deltager fx i nationale og internationale samarbej-der i el- og gassektoren. Her foretages vidensdeling og kompetenceopbygning indenfor sikkerhed og bæredygtighed. Det sikres, at ledelsen og Revisions- og risikoudvalget løbende er orienteret om blandt andet udviklingen i reguleringen på bæredygtighedsområdet med fokus på de risici, der kan være for Energinet, fx i forhold øget eller ændret regule-ring. Senest er de blevet informeret om EU Omnibus og EU Quick Fix samt de konsekvenser, disse ændringer medfører for Energinet. Denne oriente-ring har gjort dem i stand til at vurdere og udfordre indikatorer, relevans og prioriteringer i forhold til, hvad der reelt betyder noget for Energinet på bæredygtighedsområdet. God selskabsledelse Som selvstændig oentlig virksomhed ejet af Klima-, Energi- og Forsynings-ministeriet udøver Energinet ikke klassisk lobbyvirksomhed. Dialog med ministerier og myndigheder har alene til formål at bidrage med faglig viden, data og analyser som grundlag for politiske beslutninger. Energinet har beskrevet virksomhe-dens efterlevelse af god selskabsledel-se samt begrundede afvigelser fra de gældende danske anbefalinger for god selskabsledelse i henhold til årsregn-skabslovens §107c. Derudover er virk-somhedens pligter i henhold til statens ejerskabspolitik af 2015 beskrevet. Se mere på www.energinet.dk/om-os/organisation/selskabsledelse/.BESTYRELSE Bestyrelsen fastlægger på ejerens vegne den over-ordnede strategi og medvirker aktivt til at udvikle virksomheden. Bestyrelsen fører tilsyn med koncern-direktionens dispositioner, og har siden 2009 foretaget en årlig selvevaluering via anonyme spørgeskemaer. Selvevalueringen omhandler emner som samarbejdet med direktionen, bestyrelsens kompetencemæssige sammensætning, samt bestyrelsens samlede indsats. I 2024 var resultatet en samlet score på 4,3 hvilket bestyrelsen finder tilfredsstillende.Bestyrelsen består af 11 medlemmer, hvor 8 er udpeget af klima-, energi- og forsyningsministeren og 3 er valgt af Energinets medarbejdere. Kønssammen-sætning af bestyrelsen fremgår af side 108-109. Der er i 2025 afholdt 5 ordinære møder og 2 bestyrelses-seminarer i Energinets bestyrelse i 2025.BESTYRELSENS KOMPETENCER• Strategi og forretningsudvikling• Virksomhedsledelse• Finans, økonomi og risikostyring• Reguleringsforhold• Organisationsforhold• Forbrugerforhold• Konkurrenceforhold• ForskningsmiljøerMINISTERUDPEGET• Sektorkendskab• Energisystemer, nationalt og internationalt• Specifikt kendskab til det danske el- og gassystem• IT og fysisk-/cybersikkerhedEVENTUELLE INTERESSEKONFLIKTER: • IngenMOGENS LYKKETOFT, FORMANDTitel: Fhv. MF, minister, folketingsformand og formand for FN's GeneralforsamlingKøn og alder: Mand, 80 årDato for indtrædelse: 1. september 2020 Genudpeget: 30. maj 2022 og 1. maj 2024Udpegningsperiode udløber: 30. april 2026.Øvrige ledelseshverv:IngenCHARLOTTE MARK CHRISTENSENTitel: Professionelt bestyrelsesmedlemKøn og alder: Kvinde, 61 årDato for indtrædelse: 1. maj 2024 Udpegningsperioden udløber: 30. april 2026Medlem af bestyrelsens revisions- og risikoudvalg fra den 21. maj 2024.Øvrige ledelseshverv:Forperson i Fonden DIS - Danish Institute for Study AbroadBestyrelsesmedlem i Dansk Fundamental Metrologi A/SDORTE KAMPERTitel: Senior Vice President, Heating & Cooling hos Kamstrup A/SKøn og alder: Kvinde, 54 årDato for indtrædelse: 1. maj 2024 Udpegningsperioden udløber: 30. april 2026Øvrige ledelseshverv:IngenLARS ERIK CLAUSENTitel: Professionelt bestyrelsesmedlem Køn og alder: Mand, 67 årDato for indtrædelse: 17. maj 2016 Genudpeget: 1. maj 2018, 1. september 2020, 30. maj 2022 og 1. maj 2024Udpegningsperiode udløber: 30. april 2026Medlem af bestyrelsens revisions- og risikoudvalg fra den 17. september 2019.Øvrige ledelseserhverv:Senior Advisor, Kvasir Technologies ApSBestyrelsesmedlem i Ellevio AB, Stockholm, Sverige, medlem af Sustainability & Security CommitteeDirektion og bestyrelse i Clausen ConsultingSenior advisor OMERS Infrastructure Europe Ltd., LondonMARIANNE SØRENSEN HENRIKSENTitel: Professionelt bestyrelsesmedlem Køn og alder: Kvinde, 61 årDato for indtrædelse: 1. maj 2018 Genudpeget: 1. september 2020, den 30. maj 2022 og 1. maj 2024Udpegningsperiode udløber: 30. april 2026Medlem af bestyrelsens revisions- og risikoudvalg fra den 1. september 2018, formand for udvalget fra den 17. september 2019.Øvrige ledelseshverv:Bestyrelsesmedlem i Danske BankBestyrelsesmedlem i Maersk Oshore Wind A/SNæstforperson i Lindoe MICHAEL HOLMTitel: Grundlægger og bestyrelsesformand i SystematicKøn og alder: Mand, 69 årDato for indtrædelse: 1. maj 2024 Udpegningsperioden udløber: 30. april 2026Øvrige ledelseshverv:Bestyrelsesformand i Systematic A/S og Systematic Holding ApSBestyrelsesmedlem i AVK Holding A/S, Salling Fondene A/SBestyrelsesmedlem i Københavns Lufthavne A/S PEDER KJELDGAARDTitel: Professionelt bestyrelsesmedlemKøn og alder: Mand, 69 årDato for indtrædelse: 21. januar 2025.Udpegningsperioden udløber: 30. april 2026.Øvrige ledelseshverv:Ingen øvrige bestyrelses-erhvervJACOB ØSTERGAARDTitel: Professor og divisionschef, Division of Power and Energy Systems, DTUKøn og alder: Mand, 57 årDato for indtrædelse: 1. maj 2024 Udpegningsperioden udløber: 30. april 2026Øvrige ledelseshverv:Bestyrelsesmedlem i EnergimuseetBestyrelsesmedlem i Fonden Baltic Energy IslandDirektion og bestyrelse i Jens Jacob Øster-gaardBERIT SCHILLING NIELSENTitel: Gruppeleder, Afregning og Cash Management, Energinet KoncernKøn og alder: Kvinde, 61 årDato for indtrædelse: 1. januar 2021Genvalgt: 24. august 2007 - 23. august 2011 1. marts 2013 - 23. august 2019.Valgperioden udløber: 23. august 2027Øvrige ledelseshverv IngenHANNE BINDERTitel: Seniorenergianalytiker, Langsigtet Planlægning, Energinet SystemansvarKøn og alder: Kvinde, 34 årDato for indtrædelse: 24. august 2023Valgperioden udløber: 23. august 2027Øvrige ledelseshverv: IngenPOUL MORTENSENTitel: Chefingeniør, Projektmodning, Energinet SystemansvarKøn og alder: Mand, 56 årDato for indtrædelse: 24. august 2023Valgperioden udløber: 23. august 2027Øvrige ledelseshverv: IngenTHOMAS EGEBOTitel: CEO, EnerginetKøn og alder: Mand, 64 årUddannelse: Cand.polit.Erhvervserfaring: Departementschef i Energi-, Forsynings- og KlimaministerietØvrige ledelseserhverv: Bestyrelsesmedlem i Industriens Pension, DI ho-vedbestyrelse, DI Energis bestyrelse.Indtrædelse i koncerndirektionen: April 2018Kompetencer og færdigheder: Strategi- og forretningsud-vikling, virksomhedsledel-se, organisationsforhold, Indsigt i energisektoren samt kendskab til det politiske system og sam-fundsforholdEventuelle interessekonikter: IngenMARIANNE SCHØNBERG HANSENTitel: CFO, EnerginetKøn og alder: Kvinde, 52 årUddannelse: Cand. Scient. Oecon.Erhvervserfaring: Ledelsesroller hos Ørsted, TDC og EnerginetØvrige ledelseserhverv: IngenIndtrædelse i koncerndirektionen: Januar 2026Kompetencer og færdigheder: Organisation og ledelse, regulering, strategi, finans, økonomi og risikostyring Eventuelle interessekonikter: IngenSIGNE HORN ROSTEDTitel: CTO, EnerginetKøn og alder: Kvinde, 49 årUddannelse: Cand Scient SOC/ADM, IMD, INSEADErhvervserfaring: Miljøministeriet samt ledelsesroller hos EnerginetØvrige ledelseserhverv: Bestyrelsesmedlem i Dansk IT. Bestyrelsesmedlem i Joint Allocation Oce, Luxem-borgIndtrædelse i koncerndirektionen: Januar 2025Kompetencer og færdigheder: Strategi, IT, teknologiledel-se, sikkerhed, innovation og organisationsudvikling. Der-udover et bredt kendskab til hele energisektoren.Eventuelle interessekonikter: IngenSØREN DUPONT KRISTENSENTitel: Executive Vice President, Vice CEO og COO, EnerginetKøn og alder: Mand, 49 årUddannelse: Cand. Oecon. fra Syddansk Universitet, Bestyrelses- uddannelser ved INSEADErhvervserfaring: Ledelsesroller hos EnerginetØvrige ledelseserhverv: Bestyrelsesmedlem i Brandbjerg HøjskoleIndtrædelse i koncerndirektionen: Juni 2023Kompetencer og færdigheder: Strategi- og forretningsud-vikling, talentudvikling samt samfundsøkonomisk indsigt og bredt kendskab til alle dele af Energinets forretning og energisektorenEventuelle interessekonikter: IngenKIM WILLERSLEV JAKOBSENTitel: CEO, Energinet Systemansvar A/SKøn og alder: Mand, 51 årUddannelse: Cand.merc.jur.Erhvervserfaring: Vice President, ØrstedØvrige ledelseserhverv: IngenIndtrædelse i koncernledelsen: Januar 2024Kompetencer og færdigheder: Ledelse, kontraktforhandling, kunde- forhold, operationel håndtering og strategisk IT udviklingEventuelle interessekonikter: IngenSTINA WILLUMSEN Titel: Group Senior Vice President & Direktør for HR, Strategi og Kommu-nikationKøn og alder: Kvinde, 48 årUddannelse: Cand. scient.pol. Erhvervserfaring: Rådmand for Børn og Unge, Odense Kommune samt forskellige ledelses-roller hos EnerginetØvrige ledelseserhverv: IngenIndtrædelse i koncernledelsen: September 2020Kompetencer og færdigheder: Organisation og ledelse, politik og regulering, strategi, interessenter og kommunikation Eventuelle interessekonikter: IngenDIREKTIONSAFLØNNINGÅrlig Basisløn PensionAndre ydelser Samlet løn Samlet løn DKK MIO.basisløni 2025i 2025i 2025*i 2025i 2024Thomas Als Egebo 4,8 4,7 0,7 0,3 5,7 5,2Torben Thyregod** 3,9 3,8 0,0 3,1 6,9 3,9Søren Dupont Kristensen 3,3 3,2 0,5 0,2 3,9 3,6Signe Horn Rosted 3,0 3,0 0,5 0,3 3,8 0,0Koncerndirektionen i alt 15,0 14,7 1,7 3,9 20,3 12,7* Værdien af fri bil og telefon er indeholdt i "andre ydelser"** Torben Thyregod er fratrådt som direktør 1. januar 2026BESTYRELSESHONORAR TDKK Årligt honorar Udbetalt 2025Formand: Mogens Lykketoft 503 503MEDLEMMERBerit Schilling Nielsen 192 192Charlotte Mark Christensen 192 192Dorte Kamper 192 192Hanne Binder 192 192Jens Jacob Østergaard 192 192Lars Erik Clausen 192 192Marianne Sørensen Henriksen 192 192Michael Holm 192 192Peder Kjeldgaard 192 181Poul Mortensen 192 192Bestyrelsen i alt 2.423 2.412REVISIONS- OG RISIKOUDVALGTDKK Årligt honorar Udbetalt 2025Formand: Marianne Sørensen Henriksen 113 113MEDLEMMERLars Erik Clausen 73 73Charlotte Mark Christensen 73 73Revisions- og risikoudvalget i alt 259 259INTERESSENTFORUM HONORARTDKK Årligt honorar Udbetalt 2025Formand: Birte Holst Jørgensen 35 35Interessentforum i alt 35 35Bestyrelsesformanden fremsætter forslag om koncerndirektinens aflønning, som derefter skal godkendes af bestyrelsen. Aflønningen sammenholdes hvert år med niveaeu i tilsvarende stillinger i større danske virksomheder. Honoraret til bestyrelsen omfatter et fast basisvederlag, som fastsættes af virksomhedens ejer. Formanden for for interessentforum modtager et årligt honorar. Øvrige medlemmer honoreres ikke men får rejsegodtgørelse efter regning. IncitamentsordningFra 1. januar 2025 overgik Energinet fra den tidligere bonusordning til et fast månedligt løntillæg på 5,5 % af ba-sislønnen for medarbejderne. Formålet med ændringen er blandt andet at ska-be større forudsigelighed og enkelhed i aflønningen samt fortsat understøtte Energinet som en attraktiv arbejds-plads. Ledelsen har samtidig peget på, at en mere fast lønstruktur kan bidrage til øget gennemsigtighed og reducere administrativ kompleksitet.Bonusordningen, som siden 2021 har været anvendt til at motivere og belønne opnåede mål består stadig for ledelsen mens mål relateret til bæredygtighed er udfaset.I forlængelse af ændringen bortfalder også ESRS indikatoren for integration af bæredygtighed i variabel aflønning fra 2025, da der ikke længere indgår en variabel komponent knyttet til bære-dygtighedsmål i ledelsens aflønning.BÆREDYGTIGHED BEHANDLET AF LEDELSESORGANEREnerginets administrations-, ledelses- og tilsynsorganer informeres løbende om bæredygtighedsforhold og behandler dem i møder afholdt i rapporteringsperioden. Det sikrer, at medlemmerne er tilstrækkeligt informeret til at udfylde deres roller. I 2025 er følgende emner relateret til bæredygtighed behandlet:HVEM HVORNÅR HOVEDEMNER BEHANDLET I 202519. marts 2025• Integreret årsrapport 2024Koncern- 26. november 2025• Dobbelt Væsentlighedsanalysenbestyrelse26. november 2025• Bæredygtighedspolitikken12. marts 2025• Integreret årsrapport 2024Revisions- og 19. november 2025• Dobbelt Væsentlighedsanalysenrisikoudvalg19. november 2025• Bæredygtighedspolitikken24. februrar 2025• Integreret årsrapport 2024Koncernledelse11. november 2025• Dobbelt Væsentlighedsanalysen11. november 2025• Bæredygtighedspolitiken• Godkendelse, nedlæggelse af samfundsansvarsgruppen. Bæredygtig-10. april 2025• Orientering om Omnibus-pakke, proces og acceptkriterier hedsudvalgfor klimareduktionstiltagGOVERNANCE, RISIKOSTYRING OG COMPLIANCE (GRC)Energinet har ansvaret for at sikre pålidelig, overkom-melig og grøn energiforsy-ning. Det indebærer kom-plekse opgaver og risici, som vi skal håndtere under den grønne omstilling.RisikostyringRisikostyring er afgørende for Energinet i arbejdet med at forudse og tilpasse sig de store forandringer, den grønne omstilling medfører. Derfor er risikostyring integreret i alle forretnings- og beslutningsprocesser, fra strategi til drift, herunder bæredyg-tighedsrelaterede risici.Vi bygger vores risikostyring på aner-kendte vejledninger og rammeværker. ISO 31000:2018 sætter rammerne for vores arbejde med risikostyring, mens COSO danner rammen for arbejdet med interne kontroller. Kombineret udgør de vores tilgang til arbejdet med GRC i Energinet. Risici dokumenteres i risikoregistre, hvor Top 20 risici rap-porteres til ledelsen og Top 15 risici til Revisions og risikoudvalget, mens Top 10 risici rapporteres til bestyrelsen. Politikker og compliancekrav under-støtter governance, risikohåndtering oginterne kontroller.Vores tilgang styrker både risikostyringog interne kontroller, også i forhold til bæredygtighed. Bæredygtighedsrisici er essentielle, da de potentielt også kan påvirke vores omdømme, idet der er stigende forventninger om ansvarlighed og fokus på klima- og miljøpåvirkning.Energinets risikoprolTabellerne opsummerer de væsent-ligste risici, som kan forhindre eller forsinke realiseringen af strategien. For bæredygtighed er de væsentlige risici uddraget fra de enkelte emner i bæredygtighedsrapporten. Derudover beskrives centrale foranstaltninger og kontroller.Energinets risikostyring og interne kontroller følger statens ejerskabspolitik og anbefalinger for god selskabsledelse. Bestyrelsen sikrer, jf. selskabsloven §115, at tilstrækkelige procedurer er etableret, mens direktionen løbende vurderer risikostyringen og udøver ledelse efter den vedtagne risikopolitik.Væsentlige risiciForretningsmæssige risici håndteres i forretningens planlægning og kobles til Energinets mål. Energinet prioriterer bæredygtig-hedsrelaterede risici i sammenhæng med vores forretningsmæssige risici, hvor forsyningssikkerhed er den mest centrale. Eksempelvis vurderes risici relateret til forsyningssikkerheden både som strategiske og bæredygtig-hedsrelaterede risici, da disse især er afgørende for Energinets kerneopgave. Det gælder blandt andet i forhold til sikkerhed samt el- og gasforsyning. Denne tilgang medvirker til, at bæ-redygtighedsrisici håndteres på linje med strategiske risici og understøtter målene i Energinets ejerskabsdoku-ment. Bæredygtighedsrisici dækker forhold, der kan påvirke opfyldelsen af Energinets bæredygtighedsmålNedenstående risici er en del af Energinets væsentligste risici og udvælges gennem en væsentlig-hedsvurdering samt seneste dobbelt væsentlighedsanalyse.REDEGØRELSE OM DUE DILIGENCEEnerginet arbejder med due diligence efter OECD’s retningslinjer. Processen udvikles løbende og er forankret i vores bæredyg-tighedspolitik, som under-støtter, at bæredygtighed indgår i vores aktiviteter og beslutninger så vidt muligt. Vi arbejder med due diligence gennem klare politikker, retningslinjer og pro-cesser, en systematisk identifikation og håndtering af risici og muligheder samtmålsætninger, monitorering og løbendeopfølgning. Derudover indgår løbende kommunikation, klagemekanismer og dialog med interessenter samt bæredygtighedskrav til leverandører og samarbejdspartnere. De centrale trin i Energinets due diligence er vist i tabellen på næste side.REGNSKABSBERETNINGEnerginets indtægter stam-mer primært fra tarier, der betales af forbrugere og producenter samt indtje-ning på udlandsforbindel-ser, som opstår som følge af prisforskelle landene imellem. Energinets ind-tægter er underlagt særlig lovgivning og tilsyn, som årsregnskabets principper er baseret på. Energinets TSO-aktiviteter er opdelt i fem datterselskaber med hvert sit ansvarsområde, egen bestyrelse og økonomiske mål samt opfølgning. De fem selskaber er Energinet Eltransmis-sion A/S, Energinet Gastransmission A/S, Energinet Systemansvar A/S, Energinet DataHub A/S og Energinet Brint A/S. Energinet Eltransmission A/S og Energinet Gastransmission A/S er pr. 1. januar 2023 underlagt en indtægts-rammeregulering. Pr. 1. januar 2025 er Energinet Systemansvar A/S og Ener-ginet Data-Hub A/S tilsvarende ind-trådt i en indtægtsrammeregulering. Indtægtsrammereguleringerne har fokus på aktiviteternes evne til at ANSVARSOMRÅDER• Energinet Eltransmission A/S Driver og udvikler det danske eltransmissionsnet• Energinet Gastransmission A/S Driver og udvikler det danske gastransmissionsnet.• Energinet Systemansvar A/S Overvåger og balancerer transmissionsnettet, udvikler markedsdesign, og varetager forsyningssik-kerheden i Danmark.• Energinet DataHub A/S Håndterer data og afregning på elmarkedet og understøtter digitalisering af energisektoren.• Energinet Brint A/S Planlægger og bygger fremtidens brintnetskabe et positivt økonomisk resultat på bundlinjen. Et økonomisk resultat, som vil blive overført til egenkapitalen, med henblik på konsolidering eller tilbage-betaling til forbrugerne, hvis Energi-nets ejer tager en aktiv beslutning om dette. Indtægtsrammeregulering sæt-ter et øvre loft for tarifopkrævningen, og et tilhørende eektiviseringskrav sikrer, at transmissionsselskaberne løbende optimerer driften. Energinet Brint A/S er blevet stiftet i 2025. Det er forventningen, at selska-bet vil blive underlagt en indtægtsram-meregulering, som forventes at blive en kombination af de kendte principper fra indtægtsrammerne fra de øvrige TSO-områder, med særlige bestem-melser, som understøtter et marked under modning. Resultatet af Gas Storage Denmark A/S og de øvrige aktiviteter har ikke samme bindinger, som resultatet fra TSO-aktiviteterne. Resultatet kan betragtes som et markedsbaseret overskud og er ikke underlagt særlig økonomisk regulering. Aktiviteterne i koncernens fælles funk-tioner er i årsrapporten præsenteret under øvrige aktiviteter og er placeret i moderselskabet Energinet, som er en selvstændig oentlig virksomhed (SOV). Omkostninger til koncernens fælles funktioner fordeles til dattersel-skaberne fra moderselskabet, ud fra ressourcetræk og samhandelsaftaler. Øvrige aktiviteter omfatter ligeledes Energinet Associated Activities A/S, som udbyder overskydende kapacitet i form af konsulentydelser og fibernet.Koncernresultat for 2025Det regnskabsmæssige resultat for 2025 er et overskud på DKK 495 mio. før skat. I 2024 udgjorde årets resultat DKK 1.036 mio. før skat. Resultatet anses ikke som værende tilfredsstillende og er betydeligt lavere end det forventede resultat på DKK 1.500-1.600 mio. før skat, som blev udmeldt i forbindelse med aflæggelse af årsrapporten for 2024. Årets resultat er i året særligt påvirket af følgende forhold:• El- og Gastransmissionsselskaberne opnår et resultat på DKK 492 mio., hvilket er væsentligt under det forventede niveau på DKK 1.509 mio. Det forværrede resultat kan henføres til Forsyningstilsynets afgørelser for indtægtsrammerne for 2023 og 2024. Energinet har valgt, ud fra et forsigtighedsprincip, at følge afgørelserne regulatorisk, og eekten af disse indregnes i tarierne for de kommende år. Med baggrund heri er den fulde eekt ligeledes indarbejdet i årsrapporten for 2025. Energinet er dog uenig i afgørelserne og har valgt at påklage disse til Klagenævnet. Der forventes en behandlingstid på minimum 18 måneder. I tilfælde af at Energinet får medhold i Klagenævnet, vil der ske en indregning af en positiv resultateekt heraf i forbindelse med modtagelse af afgørelserne fra Klagenævnet. Der henvises i øvrigt til en uddybning nedenfor under afsnit om Energinet Eltransmission A/S og Energinet Gastransmission A/S. • Gas Storage Denmark opnår et resultat på DKK 17 mio., hvilket er under det forventede niveau på DKK 89 mio. Det forværrede resultat kan henføres til at omsætningen i selskabet i året har været markant under det forventede niveau, som følge af udfordrede markedsforhold. Der henvises i øvrigt til en uddybning nedenfor under afsnit om Gas Storage Denmark A/S. Energinet indstiller, at årets resultat konsolideres på egenkapitalen. Omkostningsudvikling fra 2024 til 2025 Der er konsolideret for hele Energinet koncernen sket en stigning i omkost-ningerne på i alt DKK 339 mio. sam-menholdt med 2024, når der korrigeres for lavere omkostninger på DKK 512 mio. på 3 parts projekter, som modsva-res af en tilsvarende lavere indtægt. Omkostningsstigningen ses i de ener-girelaterede omkostninger på DKK 127 mio., i eksterne omkostninger på DKK 97 mio. og i personaleomkostninger på DKK 112 mio. Omkostningsstigningerne kan forklares med følgende:• Energiomkostninger er primært forøget som følge af øgede omkost-ninger til udenlandsforbindelsen til Sverige samt øgede omkostninger til procesenergi som følge af et højere flow på gasforbindelsen Baltic Pipe mellem Danmark og Polen. • Stigningen i eksterne omkostninger fra 2024 til 2025 er påvirket af en række modsatrettede forhold. For moderselskabet er omkostningerne faldet som følge af, at modningsom-kostninger til brintaktiviteterne - i modsætning til tidligere - aktiveres. Årsagen hertil er en større forvent-ning til projektets gennemførelse, blandt andet afledt af en politisk aftale i 2025, som også sikrer dækning af Energinets omkostninger ved en politisk terminering af projektet. For de systemansvarlige aktiviteter kan stigningen primært henføres til yderligere prioritering af IT-understøttelse med fokus på den digitale sikkerhed, herunder blandt andet. udskiftning af centrale kontrol- og planlægningssystemer. Omkostningerne i Eltransmission A/S er steget som følge af ny lov om styrket beredskab i energisektoren, samt afledte omkostninger til et øget beredskabsniveau i 2025. • Personaleomkostningerne er steget med DKK 300 mio. siden 2024. Heraf balanceføres yderligere DKK 188 mio., og stigningen udgør dermed netto DKK 112 mio. Væksten skyldes de store ambitioner, der er til den grønne omstilling, og de krav Energinet er underlagt på den fysiske og digitale sikkerhed. Af de netto 264 nye medarbejdere i 2025 er halvdelen ansat i moderselskabet, hvor koncernens arbejde med fysisk og digital sikkerhed er samlet.Af- og nedskrivningerne er steget med 85 mio., når der ses bort fra den regnskabstekniske nedskrivning af Gas Storage Denmark A/S med DKK 769 mio. i 2024. Stigningen kan henføres til følgende: • Afskrivningerne i Eltransmission A/S er øget med netto DKK 102 mio. Stigningen kan primært henføres til ændrede skøn på omkostninger til reetablering. • I Gas Storage Denmark er afskriv-ningerne faldet med DKK 119 mio. hvilket primært kan henføres til ændrede skøn på omkostninger til reetablering. • Afskrivningerne i Datahub A/S er steget med DKK 40 mio. Det skyldes især idriftsættelsen af Datahub 3.0, som er en gennemgribende opgrade-ring af det tidligere Datahub-system. • Den resterende forøgelse på DKK 61 mio. kan primært henføres til idriftsatte IT-investeringer i Syste-mansvar A/S, hvor der er foretaget en udskiftning af centrale kontrol-rums- og planlægningssystemerDe finansielle poster er øget med DKK 96 mio. fra 2024 til 2025. Det skyldes et stigende renteniveau ved refinansie-ring af eksisterende lån.InvesteringerEnerginet havde i forbindelse med aflæggelsen af årsrapporten for 2024 forventet et investeringsniveau på DKK 13 mia. i 2025. På tidspunktet for opgørelsen til årsrapporten for 2024 indgik Energiø Bornholm, mens projektet ikke indgik i Investerings- og finansieringsplanen, da den blev sat på pause. Jævnfør seneste investe-rings- og finansieringsplan forventede Energinet, at investere for DKK 8,7 mia. i 2025. Til sammenligning udgør de realiserede investeringer DKK 8,5 mia. Heraf vedrører DKK 0,8 mia. genopta-gelsen af Energiø Bornholm, som ikke indgik i den oprindelige investerings- og finansieringsplan, da projektet dengang var på pause. Derved ligger investeringerne på DKK 1 mia. under det planlagte niveau i investerings- og finansieringsplanen i 2025.Det realiserede investeringsniveau for 2025 er dermed ikke tilfredsstillende. Det lavere investeringsniveau skyldes lange myndighedsprocesser, et presset leverandørmarked, udskudte projekter fra eksterne projektudviklere samt interne kapacitetsbegrænsninger. Energinet har i 2025 sat rekord med en større andel af idriftsættelser end tidligere, men der arbejdes fortsat på at nedbringe forsinkelser. Resultaterne for Energinets aktiviteter er kommenteret nedenfor. TSO AKTIVITETER ENERGINET SYSTEMANSVAR A/S ResultatResultatet for Energinet SystemansvarA/S udgør i 2025 et overskud på DKK 11 mio. før skat. mod et resultat på DKK 3 mio. i 2024. Overskuddet svarer til den regulatoriske forrentning af egenkapitalen. Selskabet er underlagt tilsyn fra Forsy-ningstilsynet, som kan træe afgørelseom ændringer til indtægtsgrundlaget vedrørende 2025. En tilbagemelding herpå forventes ultimo 2026. Energinet Systemansvar A/S er, i lighed med Energinets transmissi-onsselskaber, underlagt en indtægts-rammeregulering. Selvom Energinet Systemansvar A/S grundlæggende er reguleret på samme måde som trans-missionsselskaberne, adskiller visse elementer sig. Blandt andet omfatter reguleringen for Systemansvaret en særskilt forretningsplan, der beskri-ver de aktiviteter og omkostninger, selskabet forventer at søge tillæg for. For disse områder stilles der krav om at indhente energifaglige vurderinger, som skal godkendes af Energisty-relsen. Da Energinet Systemansvar A/S endnu ikke har aflagt nogle regulatoriske regnskaber, og dermed ikke har modtaget afgørelser som kan hjælpe med at tolke regulators udmøntning af reguleringen, er der en risiko i forbindelse med overgangen fra hvile-i-sig-selv reguleringen til indtægtsrammereguleringen. Den regulatoriske usikkerhed i forbin-delse med overgangen skyldes blandt andet uklarhed om åbningsbalancen – den såkaldte basisramme. Den tager udgangspunkt i omkostningsniveauet for 2023 og de tillægsgivende aktivi-teter, der er kommet til siden. Der har været en betydelig vækst i Energinet Systemansvar siden 2023 blandt andet afledt af den grønne omstilling, IT-investeringer og øgede krav til fysisk og digital sikkerhed. Væksten indebærer en regulatorisk usikkerhed, men Energinet er af den overbevisning, at man har en god sag i forhold til opnå fuld dækning, da der er tale om nødvendige omkostninger.Andre eksterne omkostninger og personaleomkostninger er steget med DKK 208 mio. sammenholdt med 2024, når der tages højde for aktiveret tid på igangværende projekter. Stigningen kan henføres til energiposterne, som stiger med DKK 51 mio. samt en stigning i øvrige driftsomkostninger og personaleomkostninger på DKK 157 mio. Sidstnævnte vedrører øget drift på IT-området, blandt andet til understøt-telse af digital sikkerhed. Energiomkostninger er primært forøget som følge af øgede omkost-ninger til udenlandsforbindelsen til Sverige samt procesenergi som følge af et højere flow på Baltic Pipe-forbin-delsen. Omkostningerne til reserver og systemydelser – som er afgørende for at sikre forsyningen – påvirkes af flere modsatrettede forhold. Idrift-sættelse af kraftværksblokke trækker omkostningerne op, mens lavere priser på automatiske og frekvensstyrede reserver trækker dem ned.Resultatet for Energinet Systemansvar A/S vurderes at være tilfredsstillende. Underdækning og tarier på el-systemansvarEn underdækning (dierence) er udtryk for Energinets mellemværende med forbrugerne. En underdækning er et tilgodehavende, som øger de fremadret-tede tarier, når den opkræves.El-systemansvar startede 2025 med en underdækning på DKK 599 mio., som i løbet af året er forøget med DKK 155 mio. Periodens underdækning er primært påvirket af følgende forhold• I forbindelse med, at Energinet ind-trådte i et fælles europæisk system for balancering, kaldet PICASSO, har der været en ny tarifmetode under-vejs for afregning til aktører. Denne metode blev først implementeret den 18. marts, og indtil da dækkede Energinet balanceringsomkostnin-gerne. Omkostningerne til balan-ceringsenergi har været DKK 480 mio. højere end forventet, hvilket har medført tilsvarende underdækning. • Den interne forrentning af henlagte flaskehalsindtægter er, med bag-grund i afgørelser fra Forsynings-tilsynet, flyttet fra Systemansvar A/S til Eltransmission A/S med tilbagevirkende kraft fra 2023. Dette har betydet forøget underdækning på systemtarien for Systemansvar A/S på DKK 215 mio., som modsvares med en tilsvarende overdækning i El-transmission A/S• De opkrævede systemtarier blev lavere end forventet i forbindelse med fastsættelsen af tarien, som følge af lavere forbrug fra nye forbrugsformer som datacentre og Power-to-X-anlæg. Underdækningen er på baggrund heraf forøget med 65 mio. • Modsatrettet er underdækningen reduceret ved at omkostningerne til systemydelser og reserver har været på et lavere niveau end forventet. Disse er DKK 278 mio. under niveauet i forbindelse med tarif-fastsættelsen grundet lavere priser til automatiske- og frekvensstyret reserver, hvor der er set en stor tilstrømning af nye aktører. • Flaskehalsindtægter reducerer ligeledes underdækningen med DKK 332 mio., da de dækker et større omkostningsgrundlag for Syste-mansvar A/S end det var forventet i tarifgrundlaget. Det samlede tilgodehavende hos forbrugerne udgør DKK 754 mio. pr. 31 december 2025.Energinet udmeldte i midten af 2025 et tarifloft, der skal sikre stabile fremti-dige tarier. Energinet har i afgørelse fra Forsyningstilsynet fået tilladelse til at indregne opsparede indtægter fra udlandsforbindelser lineært over de kommende 5 år. Dette er medvirkende til at holde eltarien stabil og på et lavere niveau end det nuværende. Der forventes at blive indregnet DKK 3,5 mia. over de kommende år med henblik på reduktion af tarien. Underdækning og tarier på gas-systemansvarGassystemansvar startede 2025 med en underdækning på DKK 173 mio., som i løbet af året er reduceret med DKK 94 mio. Dette skyldes, at der i tarierne for 2025 har været indregnet en delvis afvikling af underdækningen. Afviklingen af underdækningen har været højere end forventet, hvilket primært skyldes højere kapacitetsta-rifindtægter. Det er særligt i 4. kvartal, at indtægterne været højere end forventet, hvilket skyldes en meget høj udnyttelse af Baltic Pipe-kapaciteten afledt af priser som i perioden har været meget konkurrencedygtige sammenholdt med priserne i Tyskland for tilsvarende ydelser.Det samlede tilgodehavende hos forbrugerne udgør pr. 31. december 2025 således DKK 79 mio. Der er i tarierne for 2025/2026 indregnet fuld afvikling af underdækningen, og beløbet forventes derfor afviklet med udgangen af 2026.InvesteringerEnerginet Systemansvar A/S har investeret for i alt DKK 417 mio. i 2025, hvilket primært kan henføres til IT-in-vesteringer i et nyt driftsfundament og balanceringsprogrammet Nordic Balancing Model. I 2024 udgjorde de samlede investeringer DKK 418 mio.ENERGINET DATAHUB A/SEnerginet DataHub A/S kom i 2025 ud med et negativt resultat på DKK 2 mio. før skat, mod DKK 0 i 2024. Andre eksterne omkostninger og personaleomkostninger er steget med DKK 55 mio., når der tages højde for aktiveret tid på igangværende projek-ter. Stigningen skyldes primært øgede IT-omkostninger herunder overgangen til DataHub 3.0. Afskrivningerne er tilsvarende steget med DKK 40 mio., som følge af idriftsættelsen af Datahub 3.0.Resultatet for 2025 vurderes ikke at være tilfredsstillende.UnderdækningUnderdækningen er i 2025 opgjort til DKK 48 mio., hvilket er det samlede udstående hos forbrugerne pr. 31 december 2025. Underdækningen skyldes primært øgede omkostninger i forbindelse med implementering af nye markedstiltag for afregning samt videreudvikling af Datahubs produkter. Underdækningen påvirker system-tarien og opkræves sammen med den øvrige underdækning i Energinet Systemansvar A/S.ENERGINET ELTRANSMISSION A/SResultatEnerginet Eltransmission A/S kom i 2025 ud med et resultat på DKK 334 mio. før skat mod et resultat på DKK 1.052 mio. i 2024. Årets resultat svarer som udgangspunkt til en regulatorisk egenkapitalforrentning tillagt dieren-cen mellem den regulatoriske omkost-ningsramme og faktiske omkostninger. Resultatet i 2025 er særligt påvirket af Forsyningstilsynets indtægtsramme-afgørelser for 2023 og 2024, som er modtaget i 2025. Efter modtagelsen af indtægtsrammeafgørelsen for 2023 og 2024 har Energinet Eltransmission A/S valgt at reducere resultatet for 2025 med den samlede eekt af afgørel-serne på i alt DKK 620 mio. Disse afgørelser er den primære årsag til det reducerede resultat.Der er i de endelige indtægtsram-meafgørelser for 2023 og 2024 flere principielle forhold, hvor Energinet ikke er enig med Forsyningstilsynet. Energinet har påpeget disse uenig-heder i tidligere høringssvar, men Forsyningstilsynet har ændret på de principielle forhold i de endelige indtægtsrammeafgørelser. Energinet har derfor påklaget afgørelserne for 2023 og 2024. Dette indebærer, at der en betydelig regulatorisk usikkerhed for både 2023, 2024 og en afledt eekt i 2025, som dog delvist er mitigeret med en gældskonvertering. Selskabet er underlagt tilsyn fra Forsy-ningstilsynet, som kan træe afgørelse om ændringer til indtægtsgrundlaget vedrørende 2025. Afgørelserne for 2023 og 2024 er påklaget til Energi-klagenævnet. En tilbagemelding herpå forventes ultimo 2026 og primo 2027. Der er derudover en igangværende tilsynssag med Forsyningstilsynet om en låneomlægning i 2022. Udfaldet af denne sag kan i værste fald påvirke resultatet i Eltransmission A/S negativt med DKK 360 mio. over en årrække. Det er Energinets forventning, at denne sag falder ud til Energinets fordel, hvorfor der ikke er hensat til tab. Der er medio 2025 foretaget kapi-talforhøjelse ved gældskonvertering for samlet DKK 6.000 mio. for at komme i overensstemmelse med de markedskonforme soliditetskrav i den gældende økonomiske regulering.Eektiviseringskrav er opnået i henhold til udmelding fra Forsynings-tilsynet, og rammerne for 2025 er overholdt.Omkostningerne i Energinet Eltrans-mission A/S er på niveau med 2024, når der korrigeres for aktiverbare omkostninger og igangværende arbejde for fremmed regning. Dette skyldes at tilførte ressourcer primært er brugt på at understøtte Energinets voksende portefølje af elanlægsprojek-ter og dermed er regnskabsmæssigt aktiveret på igangværende anlæg under opførelse.Resultatet for Energinet Eltransmission A/S for 2025 vurderes ikke at være tilfredsstillende, som følge af manglen-de fremdrift på en række investeringer og et resultat, som er væsentligt lavere end det forventede. Overdækning og tarier på eltransmissionEn overdækning (dierence) er udtryk for Energinets mellemværende med forbrugerne. En overdækning er en gæld, som mindsker de fremadrettede tarier, når den tilbagebetales.Energinet Eltransmission A/S startede 2025 med en overdækning på DKK 218 mio., som i løbet af året er forøget med DKK 41 mio.Periodens overdækning på DKK 41 mio. er primært påvirket af følgende forhold: • Den planlagte tilbagebetaling af overdækningen udgjorde på tarif-fastsættelsestidspunktet DKK 367 mio. • Samlet havde vi ved tariastsæt-telsen et tarifgrundlag, som var DKK 1.040 mio. højere end det, som fremkommer i årsrapporten i 2025. Grundet afgørelser fra Forsyningstilsynet omhandlende indtægtsrammen fra 2023 og 2024, er der efter Forsyningstilsynets opfattelse opkrævet for meget i 2023 og 2024, ligesom der er flyttet finansielle poster mellem Systeman-svar A/S og Eltransmission A/S, jf. beskrivelserne ovenfor. Dertil har Energinet tilpasset beregningsgrundlaget for forrentningsrammen og kapitalstrukturen, hvilket medfører en yderligere overdækning.• Siden fastsættelsen af tarierne er omkostningsrammen øget med om-kostninger til sikkerhed samt højere estimerede priser til reetablering med en samlet eekt, der reducerer overdækningen med DKK 57 mio. • Der er i 2025 foretaget grundig analyse af allokeringen af nettabet mellem tarierne og flaskehals-indtægterne, hvilket har reduceret overdækningen med DKK 357 mio. • Lavere elforbrug end forventet og højere elpriser forøger omkost-ningerne til nettab. Disse forhold medfører ligeledes en reduktion af overdækningen, som udgør DKK 218 mio. Det samlede udestående hos for-brugerne udgør DKK 259 mio. pr. 31 december 2025.InvesteringerEltransmission har i 2025 investeret i alt DKK 7,1 mia. i immaterielle og ma-terielle anlægsaktiver. I 2024 udgjorde investeringerne DKK 4,8 mia. Der er tale om investeringer i etablering af Energiø Bornholms Elinfrastruktur, netforstærkning på Vestkysten og modTyskland, reinvesteringer i 132/150 kV-nettet samt øvrige netforstærknin-ger internt i Danmark. Der henvises til danmarkskortet på side 28-29. Investeringerne handler både om at realisere den grønne omstilling og om at sikre forsyningen dér, hvor anlæg begynder at være nedslidte. Udover investeringerne har Energinet Eltrans-mission A/S anvendt DKK 0,5 mia. på forprojekter, som forventes finansieretaf tredjeparter.For Energiø-projekterne og øvrige forundersøgelsesprojekter er der (akkumuleret siden start) anvendt DKK 2,9 mia. på forundersøgelser og projek-tomkostninger. Der er en forventning om betaling af omkostningerne fra de koncessionshavere, som bliver en del af de endelige projekter, eller alterna-tivt at omkostningerne bliver dækket af staten, hvis det politisk besluttes, at projekterne ikke skal gennemføres. ENERGINET GASTRANSMISSION A/S ResultatEnerginet Gastransmission A/S kom i 2025 ud med et resultat på DKK 158 mio. før skat mod et resultat i 2024 på DKK 646 mio. Det opnåede resultat afspejler den regulatoriske forrentning jf. Forsyningstilsynets afgørelse herom. Der er ikke indtruet væsent-lige havarier eller andre hændelser i 2025, som reducerer det regulatoriske resultat væsentligt. Resultatet i 2025 er særligt påvirket af udkast til indtægtsrammeafgørelsen for 2023 og 2024, som er modtaget i 2025. Efter modtagelsen af udkast til indtægtsrammeafgørelsen for 2023 og 2024 har Energinet Gastransmission A/S valgt at reducere resultatet for 2025 med den samlede eekt af afgørelserne på i alt DKK 388 mio. Disse afgørelser er den primære årsag til det reducerede resultat.Der er i udkastet til indtægtsrammeaf-gørelsen for 2023 og 2024 flere forhold hvor Energinet ikke er enig med Forsyningstilsynet. For opgørelsesme-toden for en risikobaseret forrentning (forrentningsrammen), finder Energinet ikke Forsyningstilsynets afgørelse i overensstemmelse med lovgivningen. Der er truet afgørelse om en tarifme-tode på gasområdet – som Energinet havde klaget over – i december 2025, hvilket er blevet sendt tilbage til Forsyningstilsynet til ny behandling.Selskabet er underlagt tilsyn fra Forsy-ningstilsynet, som kan træe afgørelse om ændringer til indtægtsgrundlaget vedrørende 2025. Energinet afventer som følge af klagesagen fortsat de endelige indtægtsrammeafgørelser for 2023 og 2024. Dette indebærer, at der en betydelig regulatorisk usikkerhed for både 2023, 2024 og 2025. En tilbage-melding herpå forventes ultimo 2026. Der er en igangværende tilsynssag med Forsyningstilsynet om en låne-omlægning i 2022. Udfaldet af denne sag kan i værste fald påvirke resultatet negativt i Gastransmission med DKK 840 mio. Det er Energinets forventning, at denne sag falder ud til Energinets fordel, hvorfor der ikke er hensat til tab. Der er medio 2025 foretaget kapi-talforhøjelse ved gældskonvertering for samlet DKK 1.000 mio. for at komme i overensstemmelse med de markedskonforme soliditetskrav i den gældende økonomiske regulering.Eektiviseringskrav er ikke opnået iht. udmelding fra Forsyningstilsynet, og rammerne for 2025 ses ikke overholdt. Årsagen er, at der er taget en aktiv beslutning om at afholde omkostninger ud over rammen.Omkostningerne i Energinet Ga-stransmission A/S, inklusive øvrige energiomkostninger, er netto steget med DKK 22 mio. i 2025, når der korrigeres for aktiverbare omkost-ninger og en særlige værdiregulering på gasbeholdningen i 2024. Merom-kostningerne kan primært henføres til stigende omkostninger på Baltic Pipe-forbindelsen mellem Danmark og Polen og driftsomkostninger til nye biogastilslutninger, som sikrer grøn gas til danske gasforbrugere.Resultatet for Energinet Gastrans-mission A/S for 2025 vurderes ikke at være tilfredsstillende.Over/underdækning på gastransmissionEnerginet Gastransmission A/S startede 2025 med en underdækning på DKK 256 mio., som i løbet af året er reduceret med DKK 641 mio., og er dermed en overdækning ved udgangen af 2025. Ved tariastsættelsen havde Gastrans-mission A/S et tarifgrundlag, som var DKK 367 mio. højere end det, som fremkommer i årsrapporten i 2025. Grundet afgørelser fra Forsyningstilsy-net omhandlende indtægtsrammen fra 2023 og 2024 er det Forsyningstilsynet opfattelse, at der opkrævet for meget i 2023 og 2024, jævnfør beskrivelsen ovenfor. Samtidig har den løbende dialog med Forsyningstilsynet medført, at beregningsgrundlaget for forrent-ningsrammen er tilpasset, og at der foretages forrentning af overdækning. Der har i 2025 også været højere kapacitetstarifindtægter end det forventede på tidspunktet for fastsæt-telse af tarierne, hvilket har medført en overdækning på DKK 274 mio. Den samlede gæld til forbrugerne udgør DKK 385 mio. pr. 31 december 2025.InvesteringerEnerginet Gastransmission A/S har investeret for i alt DKK 359 mio. i 2025, hvor hovedparten kan henføres til færdiggørelse og overdragelse af Europipe II, en del af Baltic Pipe-for-bindelsen, samt etablering af en række tilbageførselsesanlæg. ENERGINET BRINT A/S ResultatEnerginet Brint A/S kom i 2025 ud med et resultat på DKK 0 mio. før skat.Resultatet for 2025 vurderes at være tilfredsstillende. InvesteringerEnerginet Brint A/S har investeret for i alt DKK 146 mio. i 2025, hvilket kan henføres til projektet Danish Hydrogen Backbone 1 (omtalt som 7 tallet). MARKEDSBASEREDE AKTIVITETERGAS STORAGE DENMARK A/SResultatGas Storage Denmark A/S driver begge danske naturgaslagre i Danmark og sælger lager- og fleksibilitetsydelser på det nordvesteuropæiske marked. Selskabet drives på markedsbaserede vilkår, og kapaciteten sælges typisk på auktioner. Det regnskabsmæssige resultat udgør et overskud på DKK 17 mio. før skat mod et underskud på DKK 646 mio. i 2024. Underskuddet i 2024 kan primært henføres til nedskrivning af selskabets regnskabsmæssige værdi, som følge af ændrede estimater for renovering af kavernebrøndene i Lille Torup. Omsætningen i selskabet har i året været markant under det forventede niveau. Det skyldes udfordrede markedsforhold, hvor kunderne - på baggrund af forventede sæsonudsving i gaspriserne - har haft mindre inci-tament til at lagerføre gas i lageråret. Selskabets omsætning er modsatrettet positivt påvirket af, at Energistyrelsen i andet halvår gav gaslagerkunderne økonomisk støtte til gaslagerfyldning. Dette har medført, at Gas Storage Denmarks to underjordiske gaslagre kunne blive mere fyldt op forud for vintersæsonen, end tilfældet var forud for støtten. Driftsomkostningerne i selskabet er på niveau med 2024. Resultatet for 2025 vurderes ikke at være tilfredsstillende, da resultatet er DKK 72 mio. lavere end den forventede ved aflæggelsen af årsrapporten for 2024. Øvrige aktiviteterØvrige aktiviteter udgøres primært af Energinet SOV (moderselskabet). Lån til investeringer formidles gennem Energinet SOV til de selskaber, som gennemfører og ejer investeringerne. Derudover er fælles funktioner som IT og øvrige koncernfunktioner placeret i Energinet SOV. De øvrige aktiviteter realiserer et un-derskud på DKK 23 mio. før skat i 2025. Resultatet er bedre end forventet, som følge af lavere realiserede omkost-ninger på IT-området, og at brintom-kostninger fra 2025 er projektomkost-ninger, som kan aktiveres. Modsat har lånebehovet fra anlægsaktiviteter været lavere end forventet, og samtidig er der konverteret gæld til egenkapital i flere af koncernens selskaber, hvilket har medført en mindre indtjening i den koncerninterne bank end forventet. Resultatet for 2025 vurderes at være tilfredsstillende. FORVENTNINGER TIL 2026Energinet forventer i 2026 et aktivi-tets- og investeringsniveau, som er højere end i 2025, og der forventes et resultat på DKK 1,2 - 1,4 mia. før skat. Der forventes i 2026 en samlet omsætning i niveauet DKK 11 – 12 mia., samt investering i anlægsaktiver og igangværende arbejder for fremmed regning i niveauet DKK 12-13 mia. Begivenheder efter regnskabsårets afslutningDer er ikke indtruet begivenheder ef-ter regnskabsårets udløb, som påvirker det retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2025 samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter. LOVPLIGTIG REDEGØRELSE FOR POLITIK FOR DATAETIKEnerginets politik for etisk data- og teknologianvendel-se skal sikre, at vi overhol-der gældende lovgivning, jf. årsregnskabsloven §99d, følger udviklingen og opfat-tes som respekteret, kom-petent og ordentlig.Energinet har en politik for etisk data- og teknologianvendelse, som fastlægger principper for ansvarlig, gennemsigtig og sikker brug af data og teknologi. Politikken understøtter en etisk tilgang til både databehandling og udvikling af nye teknologier, herunder kunstig intelligens (AI), og tager udgangspunkt i, at data tilhører borger-ne og medarbejderne selv. Energinet arbejder løbende med at operationali-sere dataetik gennem interne politikker og processer, som opdateres i takt med teknologisk udvikling og sam-fundsmæssige behov.Energinet balancerer gennemsigtig-hed med hensynet til sikkerhed i en geopolitisk kompleks virkelighed og samarbejder med relevante myndighe-der og aktører for at sikre en ansvarlig udvikling og anvendelse af teknologi. Den lovpligtige politik for dataetik er tilgængelig på https://energinet.dk/selskabsledelse, jf. årsregnskabslo-vens § 99d. BÆREDYGTIGHEDS- RAPPORTSAMMENFATNING AF BÆREDYGTIGHEDEnerginets indvirkning på bæredygtighed stammer primært fra bygge- og anlægsaktiviteter, samt fra klimapåvirkning fra den daglige drift af el- og gas-systemerne. Den kraftige udbygning udfordrer både Energinets målsætninger og prioriteringen af bæ-redygtigheden. Den høje prioritering af Energinets kerneaktiviteter medvirker til at selvstændige udvik-lingsaktiviteter på bæredyg-tighedsområdet i disse tider har svære betingelser. Generelt (side 55)Energinet har i 2025 styrket det samlede fundament for bæredygtig-hedsrapporteringen med en mere fokuseret, robust og væsentlighedsba-seret tilgang, der tydeligere afspejler forretningens påvirkninger, risici og muligheder. De generelle resultater anses som værende tilfredsstillende.Centrale milepæle og resultater:• Konsolideret ESRS-tilgang, hvor rapporteringen er struktureret ud fra dobbelt væsentlighed og Energinets GRC-ramme, så governance, risici, kontroller og ESG-data er tæt koblet.• Faseindførelse og regulatorisk compliance, hvor Energinet har anvendt alle relevante undtagelser og overgangsordninger under EU Quick Fix-forordningen og tilpasset rapporteringen fuldt ud til ESRS-kra-vene for 2025.• Forbedret datakvalitet og transpa-rens gennem opdaterede metoder, stærkere datakilder og en mere præcis værdikædeafgrænsning.• Klarere prioritering af væsentlige forhold, understøttet af en opdateret dobbelt væsentlighedsanalyse og systematiseret interessentinvolve-ring, så rapporteringen afspejler de mest betydningsfulde indvirkninger, risici og muligheder.Klima og miljø (side 75)I 2025 har Energinet fortsat arbejdet for at reducere klima- og miljøpåvirk-ninger. Resultaterne indenfor klima- og miljøområdet vurderes ikke at være tilfredsstillende selvom flere centrale mål er nået, men resultatet er dog forventet pga. et generelt og kraftigt øget fokus på kerneaktiviteterne herunder fremdrift på igangværende investeringer, hvilket i 2025 har betydet mindre fokus på specifikke målsætnin-ger indenfor klimaområdet.Centrale milepæle og resultater:• Fremdrift mod EU-taksonomien, hvor 98 % af CAPEX nu klassificeres som bæredygtige, bl.a. som følge af lavere andel gastransmission og højere el-investeringer.• Styrket naturhensyn, hvor opdate-rede afstandszoner og forbedret kortlægning af 291 matrikler giver et væsentligt bedre grundlag for at planlægge projekter i eller nær sårbar natur og bevæge sig mod målet om positivt biodiversitetsbi-drag i 2030.• Cirkulær økonomi i praksis, hvor Energinet når 92 % nyttiggørelse af aald (målet 90 % opfyldt før tid), særligt drevet af genanvendelse af store mængder stål.• Fortsatte udledningsudfordringer, hvor Scope 1–3 stiger som følge af højt anlægsniveau, men hvor Ener-ginet samtidig reducerer SF-udslip med 38 % og forbedrer datagrundlag og værktøjer til reduktionsindsatser.Sociale forhold (side 103) I 2025 har Energinet styrket arbejdet med sikkerhed, trivsel og ansvarlighed.Resultatet for sociale forhold lever ikke fuldt ud op til vores høje ambitions-niveau. Det vil kræve en vedholdende og øget indsats de kommende år med fortsat fokus på arbejdsulykker og kønsdiversitet.Centrale milepæle og resultater:• Fald i ulykkesfrekvens (LTIF) fra 4,7 til 3,9, understøttet af bedre registre-ringspraksis, mere systematik og øget antal sikkerhedsrunderinger. Målsætningen for året på 2,5 ses dog ikke nået, hvilket er utilfredsstillende.• Stabil trivsel med en engagements-score på 80 (mål opfyldt), og styrket model for APV og trivselstjek der samler indsatser i ét årshjul på sigt.• Diversitet under pres, hvor antallet af kvinder stiger, men andelen falder fra 36,0 % til 35,3 % og dermed ligger under målet på 37 %, hvilket udløser en særskilt diversitetsanalyse.• Arbejdsstyrke og kompetencer, hvor Energinet lykkes med at fastholde en lav medarbejderomsætning (9.0%), fastholdes fortsat fokus på at sikre tiltrækning, fastholdelse og udvikling af kritiske kompetencer.• Styrket ansvar i værdikæden, bl.a. gennem skærpede HSE-krav, fokus på leverandørers arbejdsmiljøpræ-stationer og fortsat systematisk opfølgning på sociale risici for arbejdere i værdikæden og kommu-nikationen med berørte borgere.Virksomhedsadfærd (side 119)Energinet har i 2025 styrket ansvarlig virksomhedsadfærd med fokus på forsyningssikkerhed, etik, compliance og økonomisk ansvarlighed – i en tid med markant regulatorisk komplek-sitet og skærpede krav. Vi er tilfredse med de fremskridt, særligt i forhold til forsyningssikkerhed og etisk praksis, men fortsat opmærksomme på at forbedre vores økonomiske processer. Centrale milepæle og resultater:• Etisk adfærd og integritet er blevet yderligere forankret gennem opdaterede compliance-krav, whistleblowerordning og klare linjer for anti-korruption og ansvarlig beslutningstagning.• Forsyningssikkerhed* som bærende virksomhedsansvar, hvor Energinet i 2025 leverer meget høj driftssikker-hed på el og gas – herunder kun 53 sekunders ikke-leveret energi mod et mål på 120 sekunder – og gennem-fører nye sikkerhedsstandarder på tværs af 350 anlæg.• Skærpet cyber- og fysisk sikkerhed, hvor bl.a. investeringer i overvåg-ning og adgangskontrol styrker modstandsdygtigheden mod hybride trusler.• Økonomisk ansvarlighed, hvoref-fektiviseringer og stabile rammer understøtter både samfundsøkonomi og Energinets evne til at løse sin kerneopgave.Der henvises til side 88, hvor vores resultater indenfor klima og miljøom-rådet er uddybet.* Det er Energinets formål at eje, drive og udbygge overordnet energiinfrastruktur og varetage opgaver med sammenhæng hertil og herved bidrage til udviklingen af en klimaneutral energiforsyning. Energinet skal varetage hensyn til forsyningssikkerhed, klima og miljø samt sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene og eektivitet i sin drift.Energinet har i 2025 styrket det samlede fundament for bæredygtighedsrapporteringen med en mere fokuseret, robust og væsentlighedsbaseret tilgang, der tydeligere afspejler forretningens påvirkninger, risici og muligheder.• Konsolideret CSRD tilgang, hvor rapporteringen er struktureret ud fra dobbelt væsentlighed og Ener-ginets GRC ramme, så governance, risici, kontroller og ESG data er tæt koblet.• Faseindførelse og regulatorisk compliance, hvor Energinet har anvendt alle relevante undtagelser og overgangsordninger under EU Quick Fix forord-ningen og tilpasset rapporteringen fuldt ud til ESRS kravene for 2025.• Forbedret datakvalitet og transparens gennem opdaterede metoder, stærkere datakilder og en mere præcis værdikædeafgrænsning..• Klarere prioritering af væsentlige forhold, under-støttet af en opdateret dobbelt væsentlighedsana-lyse og systematiseret interessentinvolvering, så rapporteringen afspejler de mest betydningsfulde indvirkninger, risici og muligheder.GENERELLE OPLYSNINGER OM UDARBEJDELSE AF BÆREDYG-TIGHEDSRAPPORTERING Bæredygtighedsrapporte-ringen udarbejdes i over-ensstemmelse med ÅRL §99a og ESRS og følger de krav, standarderne stiller til afgrænsninger, metoder og oplysningsgrundlag. Rapporteringen baseres på dokumenterede principper for, hvordan vi identificerer, vurderer og præsenterer oplysninger på tværs af kli-ma og miljø, sociale forhold og virksomhedsadfærd. Herved sikres en konsistent og transparent anvendt praksis i tråd med ESRS’ krav til bæredygtighedsrap-portering.Energinet rapporterer integreret og konsolideret for hele koncernen efter samme principper som den finansielle rapportering. Energinet og alle helejede datterselskaber indgår i bæredygtighedsrapporteringen. Øvrige selskaber, der omfatter øvrige kapi-talandele og kapitalinteresser, indgår ikke. Koncernen Energinet fremgår af selskabsstrukturen side 23. Vi har ikke foretaget udeladelser af klassificerede eller følsomme oplysninger. Vi har heller ikke benyttet undtagelser for information om immaterielle rettighe-der, know-how eller lignende eller for oplysninger om kommende initiativer såsom CO-lagring eller igangværende drøftelser med fx myndigheder om godkendelser eller regulering. Målegrundlag og praksisDe anvendte rapporteringsprincipper, beregningsfaktorer og metoder fremgår under rapporteringspraksis for hvert bæredygtighedsemne. Hvor data mangler (scope 3), anvendes skøn med angivelse af usikkerhed eller der oplyses konkret at data ikke kan fremskaes fx på grund af dataumo-denhed. Ved estimering af værdikæde-data anvendes indirekte kilder såsom branchedata og leverandørinformation, og nøjagtigheden vurderes som mo-derat. Ændringer i anvendte estimater indregnes løbende. Fundament for udarbejdelse af bæredygtighedsrapporteringEnerginet fastholder rapportering på væsentlige områder identificeret i 2024. I 2025 har vi foretaget en konsekvensvurdering af ændringerne i bæredygtighedsdirektivet (EU Quick Fix). Vi har valgt at anvende alle relevante faseindførelsesbestem-melser, som er indført med delegeret forordning (EU) 2025/4812 (“Quick Fix”). Dermed forbliver Energinets faseind-førelsesstrategi for 2025 i hovedtræk i overensstemmelse med 2024, da forordningen forlænger de tidligere til-gængelige muligheder for udsættelse. I figuren (til højre) fremgår et overblik over hvad vi undlader, delvist undlader og medtager som nyt i 2025.Frivillige oplysninger gives kun, hvor det er nødvendigt for at sikre en retfærdig og balanceret forståelse af emnet, herunder udvalgte frivillige oplysninger under E4, S2 og S3 som introduceret af “Quick Fix”. Energinet anvender Kommissionens delegerede forordning (EU) 2026/73, som ændrer de delegerede forordnin-ger (EU) 2021/2178, (EU) 2021/2139 og (EU) 2023/2486, ved udarbejdelsen af EU-taksonomioplysninger. Der anvendes en tærskelværdi på 10% for omsætning, CapEx og OpEx. Aktiviteter, der samlet udgør mindre end 10 % af den relevante KPI, vurderes som ikke-væsentlige. For aktiviteter over tærsklen gives fuld taksonomivurde-ring i afsnit for EU Taksonomien. I henhold til dobbelt væsentlighedsana-lysen, er der ingen ændringer i omfan-get af Energinets rapporteringsemner. Vi har genvurderet indvirkninger, risici og muligheder, hvilket har ført til, præciseringer, tilføjelser og enkelte ændringer i forhold til 2024. Oversigten over ændringer findes i tabellen i afsnittet ”Vurdering af indvirkninger, risici og muligheder” på side 65. For at integrere ESG har vi etableret solide processer til at indsamle og validere ESG-data, med fokus på fuldstændighed og integritet. Vi udvikler løbende metoder for at reducere usikkerheder og samarbejder tæt med leverandører for at sikre datagrundlaget. Data indsamles via Dataplatformen og er et eksempel på, hvordan vi investerer i teknologi til styrkelse af vores evne til at levere på-lidelige ESG-data. Vi arbejder fortsat aktivt med Governance, risikostyring og compliance (GRC) og vi planlægger at styrke indsatsen yderligere i 2026. Dette skal ses i forhold til den omskiftelige og mere usikre omverden vi opererer i samt afledt af Energinets nye strategi.Justeringer Væsentlige fejl eller afvigelser identificeret i ESG indikatorer for 2024 samt væsentlige ændringer til opgø-relsesmetoder siden 2024 omfatter: Ændring i opgørelsesmetode for FTE Øvrige justeringer til opgørelser og metoder er tydeligt beskrevet under de relevante afsnit. Henvisninger Lovpligtige oplysninger behandles i relevante afsnit med klare ES-RS-henvisninger. Fokus er på egne aktiviteter og opstrømsværdikæden, da vi har begrænset indflydelse på nedstrømsleddet ENERGINETS EU QUICKFIX VI UNDLADER FØLGENDE DATA- PUNKTER (IDENTISK MED 2024):Forventede økonomiske virkninger for:• E1-9 (klimaændringer)• E4-6 (biodiversitet og økosystemer)• E5-6 (ressourceanvendelse og cirkulær økonomi)S1-datapunkter ansatte:• S1-12 – Andel af ansatte med handi-cap (ikke tilladt at oplyse i henhold til national lov)• S1-13, 83a (medarbejderudvikling)• S1-14 (tilfælde af arbejdsrelateret sygdom)S1-datapunkter vedrørende ikke ansatte:• S1-6 (karakteristika for ikke-ansatte)• S1-8 (dækning af kollektive over-enskomster og social dialog for ikke-ansatte)• S1-9, 66b (karakteristika for ikke-ansatte)• S1-14 (sundhed og sikkerhed for ikke-ansatte)VI UNDLADER DELVIST FØLGENDE DATAPUNKTER:• E4 biodiversitet og økosystemer – afstande ift. tracéer (rør og kabler over og under), undlades på grund af begrænset data-grundlag. Vi oplyser fortsat om vores arealers afstande til biodiversitetsfølsomme områder.VI RAPPORTERER PÅ FØLGENDE PÅ GRUND AF VÆSENTLIGHED (I FORHOLD TIL 2024):• S1-15 (familierelateret orlov) – ny i forhold til 2024• S1-13, 83b (uddannelse og kompe-tenceudvikling – antal træningsti-mer) – ny i forhold til 2024• S2 (arbejdere i værdikæden) – uændret i forhold til 2024• S3 (berørte samfund) – uændret i forhold til 2024HENVISNINGER UDENFOR VORES BÆREDYGTIGHEDSRAPPORTESRS 2 SBM-1 Vision, strategi og forretningsmodel 21ESRS 2 GOV-4 Redegørelse om due dilligence 48ESRS 2 GOV-1 Administrations-, ledelses- og tilsynsorganer 34 ESRS 2 GOV-2 Administrations-, ledelses- og tilsynsorganer 34 ESRS 2 GOV-3 Administrations-, ledelses- og tilsynsorganer 34 ESRS 2 GOV-5 Governance, risikostyring og compliance (GRC) 46 ESRS 2 IRO-2 Indholdsindeks 126 INTERESSENTERUdarbejdelsen af bæredyg-tighedsrapporteringen byg-ger på etablerede processer for dataindsamling og kva-litetssikring. Oplysningerne baseres på den dobbelte væsentlighedsvurdering og afspejler de afgrænsninger,Energinet fremmer den grønne om-stilling og sikrer forsyningssikkerhed gennem aktiv interessentinddragelse og stærke partnerskaber. Vores succesafhænger af tæt samarbejde, hvor alle interessenter kan tage del i og drage fordel af omstillingen. Principperne for vores tilgang til interessenter, der berøres af vores beslutninger eller aktiviteter – er fastlagt i vores interessentpolitik. Den udtrykker de værdier og ambitioner, vi forpligter os til, og som omverdenen kan holde os op på. Politikken gælder for alle ansatte og er godkendt af koncernbestyrelsen. Energinet sikrer, at der regelmæs-sigt kommunikeres med berørte interessenter om synspunkter og interesser, som de måtte have om bæredygtighedsrelaterede indvirknin-ger, risici og muligheder. Som en lovpligtig del af styringen samarbejder Energinet med et inte-ressentforum bestående af op til 30 eksterne medlemmer, inkl. en formand udpeget af Klima-, energi- og forsy-ningsministeren. Forummet sikrer, at Energinets planlægning afspejler hensyn til energibranchen og samfun-dets udfordringer og er ikke væsentligt ændret siden sidste år. Interaktionen med øvrige interessenter afhænger af, hvilken kategori af interessenter, der er tale om.PRINCIPPER FOR INTERESSENTTILGANGSAMFUNDSANSVAREnerginet har et særligt ansvar for at træe beslutninger, der er til gavn for samfundet som helhed. Vi ba-lancerer hensyn til grøn omstilling, forsyningssikkerhed, økonomi, natur og borgere, også når beslutninger er vanskelige eller upopulære DIALOGVi tror på, at tidlig og åben dialog fremmer gensidig forståelse og samarbejde. Vi møder interessenter med respekt og empati og tager bekymringer seriøst for at finde løsninger, der skaber værdi for alle parterSAMARBEJDEVi fokuserer på vores kerneop-gaver, men søger partnerskaber og samskabelse, hvor andre kan bidrage med ekspertise. Frem-tidens energisystem kræver nye samarbejdsformer og innovation, og vi opsøger aktivt muligheder for fælles udvikling GENNEMSIGTIGHEDVi kommunikerer klart om beslutnin-ger og konsekvenser for omverde-nen. For os handler gennemsigtighed ikke om at kommunikere mest, men om at kommunikere det rigtige på en forståelig mådeTILLIDVi behandler interessenter fair og fortroligt. Den information, vi leverer, er saglig og tilgængelig, og vi ønsker at være kendt som en troværdig og pålidelig samarbejdspartner, der arbejder for de bedste løsningerEnerginets overordnede strategi fastsættes af bestyrelsen inden for de politiske rammer, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet udstikker. Disse rammer ændres ikke gennem interessentdialog. Interessenternes input har dog fortsat væsentlig betydning for, hvordan vi operationaliserer strategien, hvordan vi prioriterer vores indsatsområder, og hvordan vi identificerer risici, muligheder og behov for forbedringer. Dette fx. ift strategiens "pålidelig infrastruktur" og involvering af berørte borgere, hvad angår udbygning af grøn omstilling.INTERESSENTER FORMÅL MED INTERAKTION METODE OG FREKVENS• Skal være velinformerede om Energinets strategiske målsætninger og løbende resultater, også inden for bæredygtighed. • Daglig inddragelse • Det er centralt for, at vi kan komme i mål med vores • Inddragelse Medarbejdere (BI)ambitioner. gennem projekter Energinet har i alt 2663 medarbejdere i gennemsnit (ESRS • Møder i forskellige S1-6, 50a-c). Medarbejderne udgør en central interessent- fagfællesskaber gruppe og er afgørende for vores strategiske målsætninger. (ESRS2, SBM-1, 40aiii, 40 aiv).• Der findes fagfællesskaber inden for alle væsentlige bæ-• De enkelte fagfælles- redygtighedsområder, som sikrer videndeling på tværs. skaber mødes på Fagfælleskaber (BI) tværs af selskaberne • Fagfællesskaber styrker kvaliteten i arbejdet med bære- efter behov. dygtighed • Udvalget mødes • Nedsat af Energinets koncernledelse for at sikre integra- fire gange om året. tion af bæredygtighed i hele forretningen. • Beslutninger og indhold Bæredygtigheds- • Anbefaler og muliggør handleplaner samt træer beslut- koordineres med øvrige udvalget (BI)ninger om større tværgående og principielle spørgsmål udvalg i Energinet relateret til bæredygtighed for at implementere den gennem kvartalsvise fastlagte strategi. koordinerende udvalgsmøder. • Vi har en særlig forpligtelse til tæt, løbende, fyldest- gørende og rettidig information til vores ejer (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet) for at sikre gennemsigtighed og tillid. • Løbende tæt involveringEjer og folkevalgte og fyldestgørende (BI)• Energinets strategiske prioriteringer og målsætninger information. omkring bæredygtighed tager udgangspunkt i de politi-ske rammer og ambitioner fastsat af vores ejer, hvilket sikrer overensstemmelse med nationale mål. • Løbende kommunikation • Det er centralt for os, at borgere, som berøres af gennem medier, Energinets anlægsprojekter og infrastruktur, modtager høringer og Borgere og ci-tidlig information og høring. publikationer. vilsamfund (BI) • Borgernes input skaber bedre og mere bæredygtige • Projektbaseret løsninger i samklang med faglige krav og lokale behov. inddragelse i anlægsprojekter. INTERESSENTER FORMÅL MED INTERAKTION METODE OG FREKVENS• Løbende inddragelse gennem leverandør- • Viden om nyskabelser, input og produkter er kritiske dage, udbuds- og for vedligehold og udvikling af fremtidens bæredygtige byggeprocesser. energisystemer. Leverandører og • Dialoger om Code of • Vi er åbne om vores arbejde med bæredygtighed samarbejdspart- Conduct, arbejds- og stiller nødvendig dokumentation til rådighed for nere (herunder klausuler og andre krav samarbejdspartnere. arbejdstagere i i udbud. værdikæden) (RB) • Interesser og synspunkter fra leverandører og • Kontroller og dialoger arbejdstagere i værdikæden indgår i vores arbejde. med arbejdsmiljø- organisationer i værdikæden Energisektoren • Interessentforum • Det er nødvendigt for hele sektoren samt interesse- og og interesse- og to gange årligt. uddannelsesorganisationer at være innovative og arbej-uddannelsesorgani-de sammen på nye måder. sationer (BI) • Løbende inddragelse. • Energinet ønsker at være gennemsigtig og stille viden om fremtidens bæredygtige energisystemer til rådighed • Løbende dialog for myndigheder og politikere. Myndigheder (BI) • Projektbaseret • Vi involverer kommuner i relevante planer så tidligt som inddragelse muligt for at finde de bedste løsninger i respekt for loka-le bæredygtighedshensyn. • Løbende dialog gennem • Den stigende andel af vedvarende energi betyder, at en Internationale sam- projekter og netværks- eektiv omstilling bedst opnås i tæt samarbejde med arb ejdspart ner e (BI) samarbejder med andre andre lande. TSO'er. • Løbende møder efter behov • Energinet deltager i netværk med de øvrige nordiske og TSO-netværk (BI) europæiske TSO’er for at styrke samarbejde og vidende-• Deltagelse i faglige ling. netværksarrange- menter. ScoringVores væsentlighedsvurdering følger ESRS 1, afsnit 3.4 om samfundsmæs-sig påvirkning (overordnet for indvirk-ninger og muligheder). Vi prioriterer negative indvirkninger ud fra deres relative alvor og sandsynlighed. Alvor vurderes ud fra skala, omfang og afhjælpningsmulighed, som afspejles i vores konsekvensskala fra 1 til 6 – fra “mindre væsentlig” (ingen skade) til “katastrofal” (umulig afhjælpning). For potentielle negative indvirkninger indgår sandsynlighed sammen med alvor. Positive indvirkninger vurderes tilsvarende ud fra skala, omfang og sandsynlighed. Muligheder vurderes på samme måde som indvirkninger, med fokus på deres relative omfang, skala og sandsynlighed for realisering. Vi anvender kvalitative kriterier og en fastsat tærskelværdi for at afgøre, hvilke bæredygtighedsemner der er væsentlige for rapportering.Vi vurderer påvirkninger, risici og muligheder på tre tidshorisonter:• Kort sigt: indeværende og næste år• Mellemlang sigt: op til fem år• Lang sigt: mere end fem årFor at sikre en samlet tilgang til dobbelt væsentlighed kobler vi samfundsmæssig påvirkning til finansiel væsentlighed gennem Ener-ginets Enterprise Risk Management (ERM)-ramme. Vi vurderer, hvordan væsentlige bæredygtighedsemner kan påvirke Energinets finansielle stilling, f.eks. via omdømme eller regulatoriske ændringer. Disse vurderinger sker ud fra sandsynlighed, omfang og poten-tielle økonomiske konsekvenser, både kvalitative og kvantitative.Ikke væsentlige bæredygtighedsem-ner Emnerne Forurening, Vand- og havres-sourcer samt Forbrugere og slutbru-gere er vurderet ikke væsentlige, på baggrund af indledende vurderinger af identificerede indvirkninger, risici og muligheder, og er derfor ikke medtaget i rapporteringen. Dette begrundes i: • Forbrugere og slutbrugere (S4): Energinet har ingen direkte relation til slutbrugere, da vi fungerer som transmissionssystemoperatør og ikke leverer produkter eller ydelser til forbrugere. Som transmissi-onssystemoperatør (TSO) driver vi el- og gasinfrastrukturen og leverer ikke energi til forbrugere, men til markedsaktører. • Vand og havressourcer (E3): Ener-ginets aktiviteter medfører ikke betydeligt vandforbrug eller påvirk-ning af marine økosystemer, og der er ingen væsentlige afhængigheder i værdikæden. • Forurening (E2): Energinet har ingen aktiviteter med væsentlige forure-ning af luft, vand eller jord, og der er ikke identificeret væsentlige risici eller afhængigheder i værdikæden, som kan påvirke Energinet på dette område. Vurdering af indvirkninger, risici og muligheder Energinet anvender en struktureret proces til at identificere og vurdere indvirkninger, risici og muligheder (IRO) som grundlag for dobbelte væsentlig-hedsvurderinger (Fase 3. Validering og interessentinddragelse). Processen sikrer, at både aktuelle og potentielle indvirkninger vurderes systematisk og integreres i risikostyringen. Vores DMA-proces har identificeret i alt 42 væsentlige indvirkninger, risici og muligheder (IRO’er), da de er scoret til eller over vores tærskelværdi på 3 (ud af skalaen på 1-6, hvor 3 er betydelig). For at skabe overblik har Energinet organiseret disse i vores syv væsent-lige ESRS-emner og findes i tabellen ”Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder”. En uddybende beskrivel-se af disse findes under hver sektion af rapporterede bæredygtighedsemner. Politikker Energinets bæredygtighedspolitik fun-gerer som det strategiske fundament for vores bæredygtighedsindsatser. Den vedtages og godkendes årligt af Energinets bestyrelse på indstilling af direktionen, som er ansvarlige for gennemførelsen af politikken. Afdelingen Sustainability er ansvarlig for at opdatere og tilpasse bæredyg-tighedspolitikken årligt, som foreligges bæredygtighedsudvalget. Politikken fastlægger klare værdier, ambitioner og forpligtelser inden for miljø, sociale forhold og god virksomhedsadfærd. Vi har i politikken en værdikædeori-enteret tilgang, hvor vi tager hensyn til bæredygtighed, når vi planlægger, køber varer og ydelser og gennemførerprojekter ved at stille krav til vores leverandører, samarbejds- og forret-ningspartnere. Vi arbejder aktivt på at sikre en ansvarlig og bæredygtig vær-dikæde, som efterlever miljømæssige, etiske, økonomiske og sociale standar-der. Politikken integrerer forpligtelser til internationale rammeværk som FN’sVerdensmål, Global Compact og OECD’sretningslinjer, hvilket er fundamentet for Energinets indsatser. Politikken gælder for alle medarbej-dere og omfatter samtlige forret-ningsaktiviteter. Eksterne parter, fx leverandører og strategiske partnere, skal efterleve tilsvarende standarder i henhold til samarbejdsaftaler og retningslinjer. Afdelingen Sustainability evaluerer opfyldelse af politikken årligt, hvor ledelse og bestyrelse har det overordnede ansvar. Politikken og de understøttende retningslinjer er oentligt tilgængelige.For de bæredygtighedsemner hvor bæredygtighedspolitikken er gældende er de relevante elementer fra politik-ken uddybet under de pågældende sektioner. Alle Energinets anvendte politikker, compliance krav mv. der er relevante for bæredygtighed fremgår af oversigten til højre og godkendes af de ansvarlige. KLIMAÆNDRINGERESRS E1 IRO'erne (se side 65)1 2 3 41 1 1Energinet spiller en central rolle i den grønne omstilling af det danske energisystem. Vores aktiviteter – især anlægsprojekter – har en væsentlig klimapåvirkning. Derfor arbejder vi målrettet på at reducere udledninger i vores værdikæde, samtidig med at vi tilpasser energi-systemet og tager ansvar for at drive den grønne omstilling fremad.STRATEGI Energinets ambition for klima og miljø er at arbejde aktivt for at indpasse mere vedvarende energi, modvirke klimaforandringer og reducere både direkte og indirekte klimapåvirkninger. Det omfatter ambitiøse klimamål, energieektive løsninger i opførelse af nyt domicil, udbygning og optimering af transmissionsnettet samt målrettede indsatser for at reducere CO-udled-ninger fra drift, anlægsprojekter og værdikæde. Energinet arbejder systematisk med at reducere klimapåvirkninger fra drift og anlæg. Som led i dette overvåges udledninger af relevante drivhusgas-ser, herunder SF og metan, både for at følge fremdrift i forhold til vores kli-mamål og sikre løbende forbedringer. Fremdriften vurderes gennem interne opfølgninger og rapportering, som dokumenterer og styrer indsatsen. Klimahandlingsplan* Danmark har forpligtet sig til at opnå 70 % reduktion af drivhusgasudled-ninger i 2030 og fuld klimaneutralitet senest i 2045. Energinet spiller en nøglerolle i den grønne omstilling af energisystemet, hvor vores aktiviteter er afgørende for, at Danmark kan indfri sine nationale klimamål og internati-onale forpligtelser. Samtidigt med at vi spiller en nøglerolle i samfundets grønne omstilling har Energinet fast-lagt mål om at reducere drivhusgasud-ledninger fra egne aktiviteter og hele værdikæden i overensstemmelse med Parisaftalens 1,5 °C-målsætning. Energinets reduktionsmål for klimapå-virkning og klimahandlingsplan fra 2024 er udviklet med udgangspunkt i Science Based Targets Initiative (SBTi) standarder og retningslinjer. Mål og baseline er fastsat efter videnskabelige metoder og følger så vidt muligt SBTi standarder og guidelines for virksom-heders målsætninger. Metode, ramme og afvigelser fra SBTi standarder beskrives i klimahandlingsplanen. Tidligere perioder er beskrevet, og fremtidige udviklinger vurderes løbende. *Omstillingsplanen per ESRS pr. E1-1, 16 fremgår af afsnittet KlimahandlingsplanKORTSIGTEDE REDUKTIONSMÅLSCOPE 1 OG 2Vi har en ambition om 60 % redukti-on af scope 1 og 2 i 2030 i forhold til baseline i 2019.Scope 1 omfatter klimapåvirkning fra udslip af SF, forbrug og udslip af naturgas og brændstoorbrug.Scope 2 omfatter klimapåvirkning fra elforbrug, nettab og fjernvarme.SCOPE 32/3 af alle leverandører (baseret på indkøbs-volumen) har egne klimare-duktionsmål og -handleplaner i 2030 (Supplier engagement målsætning).Scope 3 omfatter klimapåvirkning i værdikæden. For Energinet er dette primært relateret til indkøb af varer og serviceydelser samt anlægsakti-viteter.LANGSIGTET REDUKTIONSMÅLNetto-nul i 2045 betyder, at netto- emissionerne reduceres til nul. Det vil sige, at enhver udledning af drivhus-gasser skal opvejes af tilsvarende mængder fjernet fra atmosfæren. Vores langsigtede klimamål, som er lokationsbaseret, omfatter egne ud-ledninger og udledninger i værdikæ-den. Det vil sige både scope 1, 2 og 3.Målsætningerne og handlingsplanen ligger til grund for Energinets priorite-ringer og aktiviteter på klimaområdet. Målsætningerne og handlingsplanen forventes opdateret i 2026. SBTi arbejder på en opdateret sektorstan-dard for energisektoren, som fremover også vil omfatte eltransmissionsak-tiviteter. Energinet forventer at følge standarden, når den er færdigudviklet og publiceret af SBTi.Vores klimamål og klimahandlingsplan indgår i koncernens beslutninger og er godkendt af relevante ledelsesorganer. Centrale indsatser omfatter øget andel af vedvarende energi i det generelle danske energimix, reduktion af SF ud-slip og reduktion af metanudslip samt minimering af elforbrug og nettab. Implementering af klimahandlings-planen forløb planmæssigt i 2025. Aktiviteter med særlig fokus i 2025 har været detektering og reduktion af udslip af metan og SF samt forbedring af datagrundlag på værdikædeudled-ninger fra bygge- og anlægsprojekter. Arbejdet med klimahandlingsplanen vil fortsætte i 2026. Vores klimamål dækker Scope 1, 2 og 3, med baseline i hhv. 2019 (scope 1 og) og 2024 (scope 3). Målsætningerne omfatter kortsigtede mål for 2030 og langsigtede mål for 2045. Målene er baseret på en 1,5°C-pathway og omfatter en kombination af absolutte og intensitetsbaserede værdier. Energinet er ikke udelukket fra at indgå i Paristilpassede EU-bench-marks jf. udelukkelseskriterier i EU Kommissionens delegerede forordning af 17.7.2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår minimumsstandarder for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks. Energinets indlejrede drivhusgasud-ledninger (GHG) Indlejrede udledninger fra aktiver med lang levetid, SF-holdigt udstyr, elforbrug, nettab og gasinfrastruktur kan udfordre målopfyldelsen og udgør dermed en overgangsrisiko. SF-hol-digt udstyr udskiftes gradvist, hvor teknisk muligt, og gasgenindvinding prioriteres ved service og afhændelse. Elforbrug og nettab reduceres via energibesparende tiltag og designopti-mering, men kan ikke elimineres helt. Metanudslip fra gastransmission og lagre reduceres, og biogas udgør en stigende andel af systemet. Klimapå-virkning fra transporteret naturgas reduceres i takt med øget biogasandel, konvertering til brintinfrastruktur samt et forventet lavere gasforbrug. Høje andele af indlejrede udledninger fra aktiver med lang levetid og lovplig-tige krav udfordrer reduktionstakten og øger risikoen ved overgangen til mindre klimabelastende drift. Det samme gør materielle og finansielle begrænsninger i forbindelse med infrastrukturomlægning. Stort set hele scope 1 udledninger er relateret til enten metanudslip eller SF udslip. For begge områder er der tale om aktiver med lang levetid og lovbundne opgaver, som ikke bare stoppes. Finansielle ressourcer Energinet har allokeret en andel af sine finansielle ressourcer til klimarelatere-de handlinger. Total Energinet opgørelse for 2025: • Omsætning (Turnover) allokeret tilklimarelaterede aktiviteter: 76 %(2024: 79 %)• Investeringsomkostninger (CapEx):98 % (2024: 75 %)• Driftsomkostninger (OpEx): 54 %(2024: 53 %)De allokerede midler har finansieret projekter inden for integration af vedvarende energi, netoptimering og reduktion af klimaskadelige gasser. Forventede investeringer er tilpasset kommende reguleringskrav og teknolo-gisk udvikling for at sikre fremadrettet klimakompatibilitet. Energinets investerings- og finan-sieringsplaner skal jf. om lov om Energinet forelægges ministeren til godkendelse og er dermed oentligt tilgængelige. Størstedelen af årets investeringer kan henføres til Eltransmission.POLITIKKER Bæredygtighedspolitikken omfatter Energinets tilgang til klimaansvar ved at sikre reduktion af drivhusgasud-ledninger fra både egne aktiviteter og værdikæden, i tråd med Parisaftalens målsætninger og Energinets strategiske klimamål og er uændret siden sidste år. Politikken gælder for alle Energinets egne aktiviteter i Danmark, herunder drift af el- og gasinfrastruktur, konto-raktiviteter og projektudvikling. Den omfatter også upstream-aktiviteter i værdikæden, såsom indkøb af ma-terialer og entreprenørydelser, samt downstream-aktiviteter relateret til transport og håndtering af energi. Politikken dækker hele den danske geografi. Interessentgrupper, der er direkte berørt, omfatter leverandører, entreprenører og samarbejdspartnere i værdikæden. Politikken dækker områ-der som energiforbrug, integration af vedvarende energi samt reduktion af udledning af klimaskadelige gasser. Politikken omfatter ikke slutbrugere af energi, da Energinet ikke har direkte indflydelse på deres forbrugsmønstre. PÅVIRKNINGER Udbygning af den grønne omstilling Energinets aktiviteter har en væsentlig indvirkning på klimaet. Vores kerne-forretning understøtter den grønne omstilling ved at reducere klimapå-virkningen fra el- og gasforbrug i Danmark. Samtidig udgør klimapåvirk-ningen fra etablering af infrastrukturen til disse energiformer en væsentlig del af den samlede udledning, hvilket gør håndtering af denne risiko central. Fremtidige projekter som brint og energiøer skaber yderligere mulig-heder for at reducere udledninger og understøtte både Energinets og Danmarks klimamål. Omkostningerne, forbundet med ind-køb af komponenter, forventes at stige, blandt andet som følge af knaphed i forsyningskæderne, øgede afgifter og reguleringer på CO-udledning. En risi-ko herved relaterer sig til afhængighed af leverandører og leverandørernes egne målsætninger og initiativer på klimaområdet. Identifikation, vurdering og håndtering af klimarelaterede omstillingsrisici med betydning for Energinet er en integreret del af Energinets lang-tidsplanlægning og baserer sig på de scenarieanalyser, der foretages nationalt af bl.a. Energistyrelsen (klimastatus- og fremskrivning samt analyseforudsætninger for Energinet) samt på europæisk plan af bl.a. Entso-E (TYND). Scenarieanalyserne omfatter både højemissions-scenarier og 1,5°C-konsistente scenarier. Ener-ginets strategi og langtidsplanlægning af foretaget med udgangspunkt i et 1,5°C-konsistent scenarie idet dette scenarie ligger til grund for Danmarks nationale klimamål og -politik, som er styrende for Energinets aktiviteter. Scenarieanalyserne går til 2050 og omfatter nøgleparametre som CO-priser, el- og gasproduktion, el- og gasforbrug, nettab, Power-to-X-for-brug/produktion og VE-produktion. De anvendte klimascenarier vurderes konsistente med kritiske klimare-laterede antagelser i Energinets årsregnskab. I 2025 var vores leverandørenga-gement og målstyring (bl.a. SBTi dækning, LCA data (life cycle asses-ment) for nøglekøb) et fortsat fokus. Vi arbejder fortsat på at dokumentere klimapåvirkningen fra de vigtigste anlægskategorier i tæt samarbejde med vores leverandører. Vi identificerer ligeledes aktiver og ak-tiviteter, der er uforenelige med – eller kræver væsentlige tilpasninger for at være forenelige med – overgangen til en klimaneutral økonomi (fx SF-holdi-ge anlæg med lang teknisk levetid og dele af gasinfrastrukturen. Energinets væsentligste klimapå-virkninger ligger i værdikæden (scope 3), men det nuværende spendbaserede beregningsgrundlag er behæftet med betydelig usikkerhed, hvilket begrænser vores evne til at planlægge og gennemføre eektive reduktionstiltag og til at træe oplyste indkøbsbeslutninger. Vi arbejder derfor målrettet på at forbedre datakvaliteten gennem LCA-baserede metoder og systematisk leverandørsamarbejde, så reduktionsmuligheder kan identificeres på materiale- og produktniveau, og klimaaftrykket reduceres, hvor eekten er størst. Et utilstrækkeligt datagrundlag kan både på kort og lang sigt påvirke Energinets muligheder for at reducere klimaaftrykket. Samtidig øger det også vores eksponering for overgangsrisici (fx risiko for fejlinvesteringer, forkerte prioriteringer og højere omkostninger ved skærpet regulering og afgifter), mens bedre LCA-data (life cycle assessment) åbner muligheder for lavere udledninger og mere omkostningseektive løsninger i værdikæden. Vedvarende energiprojekter Integration af nye energiprojekter som brint og energiøer fremmer den grønne omstilling ved at muliggøre fleksibel energilagring og stabil forsyning, hvilket reducerer de samlede drivhus-gasudledninger i tråd med Parisafta-lens målsætninger. Muligheder identificeres og prioriteres efter teknologimodenhed, regulatorisk klarhed og værdikædens parathed (fx brintinfrastruktur “Syvtallet”, Energiø-projekter); vurderingerne er informeret af scenariearbejdet og koordineres med europæiske TSO-indsatser. Drift af transmissionsnettene Driften af transmissionsnettene medfører direkte drivhusgasudled-ninger fra gasforbrug, gasudslip og indirekte drivhusgasudledninger fra nettab. Gasforbrug til drift af gastrans-missionsnettet og nettabets størrelse i eltransmissionsnettet påvirkes dog i væsentlig grad af eksterne aktørers ageren på energimarkedet, hvilket betyder, at en del af klimapåvirkningen ligger uden for Energinets direkte kon-trol. For eksempel kan eksport af grøn strøm via udenlandsforbindelser øge nettabet. Tilsvarende afhænger driften af kompressorer i gastransmission og gaslagre af eksterne aktørers behov og brugen af gasnettet. Dermed har både markedsforhold og aktørernes adfærd stor betydning for Energinets samlede klimapåvirkning fra driften. Negativ klimapåvirkning fra drift af transmissionsnettene undersøges via scenarioanalyser, risikoscreeninger og vurdering af anlægsporteføljen og værdikæden. Energinet vurderer løbende, hvordan vores anlæg og aktiviteter påvirkes af klimarelaterede hændelser (fx storm, skybrud, oversvømmelse og hedebøl-ger). Vi gennemfører klimarisiko- og sårbarhedsanalyser i projekt- og driftsfaserne, bruger scenarier for ekstreme vejrhændelser, samt tværfaglige reviews. Resultaterne indarbejdes i designkrav, vedligeholds-planer og beredskab. Scenarieana-lyserne anvendes til kortlægning af fysiske klimarisici for vores anlæg og aktiviteter. Kortlægningen bruges til prioritering af risikobegrænsning og resiliensvurdering af vores strategi og forretningsmodel. Scenarieanalyserne for fysiske klimarisici tager udgangs-punkt i et højt udledningsscenarie (SSP3-7,5) jf. anbefalingerne fra DMI vedr. samfundskritisk infrastruktur. TILTAG OG RESSOURCER Understøttelse af den grønne omstilling Energinet prioriterer i 2025 og de kommende år en markant udbygning af energiinfrastrukturen, særlig el og brint, samt en styrket digi-talisering af driften for at understøtte elektrificering, integration af vedva-rende energi og robust systemdrift. Investeringerne målrettes samfundets grønne omstilling og er allokeret efter strategiske risikovurderinger og KPI’er. De relaterede CAPEX- og OPEX-ak-tiviteter kobles direkte til relevante poster i regnskabet og KPI’er under EU-taksonomien. Energinet samarbejder med myndigheder, branchepartnere og internationale aktører om udbygning af el- og gasinfrastruktur, integration af vedvarende energi og udvikling af brintinfrastruktur. Tiltagene fremgår af vores Langsigtet Udviklingsplan og Energinets strategi, mens afsatte ressourcer er beskrevet i finansie-ringsplanen og politiske delaftaler om f.eks. brint og Energiø Bornholm. Samarbejdet har til formål at styrke forsyningssikkerheden. Forbedring af energieektiviteten Eektiviseringstiltag i 2025 omfatter vedligeholdelse, optimering af drift og energistyring, implementering af digitale løsninger, øget automatisering, fleksibel netadgang og investeringer i moderne IT-platforme til kontrolcenter og DataHub. Der arbejdes også med midlertidige netadgangsløsninger, optimering af kapacitetsudnyttelse og styrket samarbejde med leverandører for at sikre kritiske komponenter og fremme af energieektive teknologier. Indsatserne understøttes af fagper-soner i Energinet og investering i digital teknologi og energibesparelser. OMRÅDE KLIMAPÅVIRKNING REDUKTIONSMÅL – ESRS E1-4• Målsætning er, at 75% af nye gasholdige assets der installeres • Lækage af SF6-gas fra kom-i 2032, er SF6-frieScope 1 ponenter og anlæg• Reduktion af relativ lækagerate til 0,1 % i 2030– SF6-gas• Risiko for større udslip i • Baseline: 0,43 % (gennemsnit af 2021–2022)forbindelse med havarier• Fokus på digital registrering, vedligehold og markedsdialog om SF6-frie komponenter• Reduktion af udslip af metan på hhv. 10 % og 45% i 2025 ift. • Udslip ved afblæsningScope 1 – 2019 for hhv. Gastransmission og GSD• Lækager i gastransmissi-Udslip af • Reduktionsforløb frem mod 2030onsnet og gaslagrenaturgas• Forventet total reduktion 40–50 % ved nye teknologier• Uforbrændt gas fra anlæg• Fokus på forbedret detektion og overvågningScope 1 – • Naturgasforbrug i drift af • Integration af en stadigt større andel af biogas i det danske Forbrug af gastransmissionsnet og gassystemnaturgasgaslagre• Klimaneutralt nettab i 2040• Minimering af nettab sker ved dimensionerings- og driftsopti-mering af nettet.• Energitab i kabler og lednin-• Nettabet stiger pga. udbygning af nettet og et stigende elfor-Scope 2 ger i eltransmissionssyste-brug.– Nettabmet• Reduktionsmål er baseret på lokationsbaseret opgørelses-metode og forudsætter tilslutning og integration af stigende mængder VE i det danske elsystem, hvilket er en af Energinets kerneopgaver• Klimaneutralt egetforbrug af el i 2040• Elforbrug i el- og gastrans-• Fokus på energieektivisering og nedbringelse af forbrug hvor missiondet er muligtScope 2 – • Elforbrug i Gas Storage Dan-• Reduktionsmål er baseret på lokationsbaseret opgørelses-Elforbrugmark (GSD)metode og forudsætter tilslutning og integration af stigende • Kontorers elforbrugmængder VE i det danske elsystem, hvilket er en af Energinets kerneopgaver• Leverandørinvolvering: 2/3 af leverandører har egne klimare-• Indkøbte varer og tjeneste-duktionsmål i 2030ydelser• Klimaintensitet: 35 % reduktion i klimaintensitet (ton COe/Scope 3• Anlægsaktiverenhed) i 2030 fra 2023-baseline for kabler, stationer og brintrør• Upstream transport og • Datakvalitet: 80 % af Scope 3 data LCA-baseret i 2030 (kategori distribution1 og 2)INDIKATORER OG VORES RESULTATERRETROSPEKTIVT MILEPÆLE OG MÅLÅRBaseline DRIVHUSGAS- scope 1 Årligt Ændring UDLEDNINGERog 2: 20192024 20252026 2030 2045% mål / i %Scope 3: basisår2023Scope 1 GHG emissionsBrutto Scope 1 drivhus-gasemissioner (t CO 26.113 34.931 38.553 10 % - - 3.483 -3 %ækv.)Drivhusgasemissioner fra regulerede emissi-- 37 % 34 % -8 % - - - -onshandelsordninger (%)Scope 2 DrivhusgasemissionerBrutto Scope 2 driv-husgasemissioner (t 162.163 118.962 130.408 10 % - - 5.931 -4 %COækv.)Brutto market based Scope 2 - drivhusgas- - 760.539 602.305 -21 % - - - -emissioner (t CO ækv.)" Scope 3 Drivhusgasemissioner Scope 3 Drivhusgase-342.449 270.129 502.138 86 % - - 34.245 -3 %missioner ækv.1 Indkøbte varer og 116.777 146.578 263.686 80 % - - - -tjenester2 Kapitalgoder 193.832 122.168 208.042 70 % - - - -3 Brændstof og energi-26.073 - 26.073 -relaterede aktiviteter 5 Aald fra operationer 0 - 198 -6 Forretningsrejser 2.698 1.383 1.070 -23 % - - - -7 Medarbejderpendling 3.069 - 3.069 - - - - -Samlet drivhusgasemis-501.583 424.022 671.099 58 % - - 43.659 -sion (Location based)Samlet drivhusgasemis-- 1.065.599 1.142.996 7 % - - - -sion (Market based) Det samlede måltal i 2030 for scope 1 og 2 udgør 75.311 men kan ikke opdeles.* Kategori 4+5 er inkluderet i kategori 1+2 * Kategori 3+7+8+9+10+11+12+13+14+15 er ikke relevant at rapportere på i 2024Scope 1Stigningen i Scope 1 vedrører gasfor-bruget og skyldes primært udledningen fra flaring og afblæsning af gas. I Gas Storage Danmark var der en ekstraordi-nær renseoperation, hvor der blev flaret 190.000 Nm3 gas. Gastransmission har også oplevet et øget gasforbrug til afblæsning på transmissionsnettet, hvilket primært skyldes en stigning i mængden af afblæst gas fra kompres-sorer. Derudover er der inkluderet data for afblæsning fra biogasanlæg, hvilket kun tidligere var med i mindre omfang. Sammenlignet med 2024 er emissionen fra flaring og afblæsning steget med 13 %.Stigningen i udledningerne fra aktivite-ter i forbindelse med naturgas, modsva-res dog af en reduktion i udledningen af SF, hvor Energinets digitale værktøj ”SF-online” har reduceret den årlige udledning svarende til 460 gennem-snitsdanskere. Samlet set er C0-udled-ningen fra SF reduceret med 38 %.Scope 2Stigningen i udledning ved Location Based-metoden skyldes de reviderede deklarationer, der benyttes ved bereg-ningen af CO-udledning fra Nettab. Derudover ses en forøgelse af udled-ningen fra elforbruget, hvilket primært kan henføres til et øget energiforbrug i forbindelse med driften af tekniske anlægsaktiver. Sammenlignet med 2024 svarer disse stigninger til 10 %.I opgørelsen med Market Based-me-toden ses en reduktion af udledningen på 21 %, hvilket kan henføres til mindre udledning fra nettabet grundet et reduceret nettab.Scope 3Udledningen under Scope 3 er primært påvirket af Energinets høje aktivitets- og investeringsniveau, hvilket resulterer i en stigning på 80 % sammenlignet med 2024. Derudover er der i 2025 inkluderet tre nye kategorier (kategori 3, 5 og 7), hvilket udgør ca. 11 %-point af denne stigning. Samlet udledningUdledningen inden for alle tre kategori-er (Scope 1+2+3) er steget, hvilket ikke er i overensstemmelse med de fast-satte reduktionsmål. Målsætningerne tager højde for et øget aktivitetsniveau, men reduktionen i emissionsfaktorer har været mindre end forventet, hvilket resulterer i en højere udledning. En opdatering af målsætningerne er planlagt til 2026.ENERGIFORBRUG OG -MIX 2025 20241 * Brændselsforbrug fra kul og kulprodukter (MWh) - -2 Brændselsforbrug fra råolie og olieprodukter (MWh) 0 6983 Brændselsforbrug fra naturgas (MWh) 87.361 88.0634 * Brændselsforbrug fra andre fossile kilder (MWh) - -"Forbrug af købt eller erhvervet elektricitet, nettab, varme, damp og 51.033.382 1.246.641 køling fra fossile kilder (MWh)"6 Samlet fossilt energiforbrug (MWh) 1.120.743 1.335.402Fossile kilders andel af det samlede energiforbrug (%) 77 % 83 %7 Forbrug fra nukleare kilder (MWh) 218.026 127.716Andel af forbrug fra nukleare kilder i det samlede energiforbrug (%) 15 % 8 %* Brændstoorbrug til vedvarende energikilder, herunder biomasse 8- -(MWh)Forbrug af købt eller erhvervet elektricitet, varme, damp og køling fra 9121.621 150.752vedvarende energikilder (MWh)* Forbruget af egenproduceret brændselsfri vedvarende energi 10- -(MWh)11 Samlet vedvarende energiforbrug (MWh) 121.621 150.752Vedvarende energikilders andel af det samlede energiforbrug (%) 8 % 9 %Samlet energiforbrug (MWh) 1.460.390 1.613.870* Kategori 1+4+8+10 er ikke relevant for Energinet af rapportere påDet samlede energiforbrug er i forhold til 2024 reduceret med 10 %, hvilket er tilfredsstillende.Forklaringen skyldes primært energiforbruget fra fossile kilder, hvorfra mængden er reduceret. Dette skyldes ændringen i den miljødeklaration der benyttes til at fordele forbruget fra elforbrug og nettab.Data for 2024 er baseret på 2023-deklarationen og 2025 er baseret på 2024-deklarationen. Her er den fossile andel faldet fra knap 82 % til 75 %, tilsvarende er atomkrafts andel steget fra 8 % til 15 %ENERGIINTENSITET PR. 2025 2024 Ændring i %NETTOOMSÆTNINGSamlet energiforbrug fra aktiviteter i sek-torer med høj klimapåvirkning pr. netto-142 139 3 %omsætning fra aktiviteter i sektorer med stor klimapåvirkning (MWh/DKK)*Den anvendte omsætning fremgår af det finansielle regnskab i resultatopgørelsen side 143Stigningen i energiintensitet per nettoomsætning skyldes at omsætningen falder mere end energiforbruget falder.DRIVHUSGASINTENSITET PR. 2025 2024 Ændring i %NETTOOMSÆTNINGSamlede drivhusgasemissioner pr. net-65 37 44 %toindtægt (Location Based)Samlede drivhusgasemissioner pr. net-111 92 17 %toindtægt (Market Based)*Den anvendte omsætning fremgår af det finansielle regnskab i resultatopgørelsen side 143Trods et faldende energiforbrug ses en højere drivhusgasintensitet, hvilket skyldes den faldende omsætning. ANVENDT RAPPORTERINGSPRAKSIS Vores rapportering dækker Energinet og tilknyttede datterselskaber samt aktiviteter inden for el- og gastrans-mission. Anvendte beregningsmetoder, emissionsfaktorer og antagelser er baseret på anerkendte kilder og op-dateres løbende for at afspejle nyeste viden. Tidshorisonterne for vurdering af klimarelaterede risici og muligheder er defineret i overensstemmelse med ESRS som kort (op til 3 år), mellem (3-10 år) og lang (over 10 år). Finansielle ressourcer Her henvises til anvendt rapporterings-praksis for EU-taksonomien. Energiforbrug Brændselsforbrug fra råolie og olieprodukter Energinet har fortsat en flåde af lastbiler og maskiner, der anvender fossile brændstoer. Forbruget indhentes via betalingskort, som er tilknyttet hvert enkelt køretøj, og omkostningerne omregnes til MWh på baggrund af Energistyrelsens udmeld-te oplysninger. Brændselsforbrug af naturgas Naturgas anvendes til drift af transmis-sionsnettet og gaslagrene. Forbruget registreres i et Emissionsledelses-system, som opsamler det samlede mængdeforbrug for regnskabsåret. Forbrug af købt eller erhvervet elektrici-tet, nettab og varme Energinets elforbrug dækker kontorer, stationer og tekniske anlæg, som anvendes i transmissionsselskaberne. Opgørelsen er baseret på dataudtræk fra kundeportalen El-overblik. Nettabet vedrører den elektricitet, der går tabt under transmission gennem elnettet, og opgøres via webportalen Energi Data Service, som drives af Energinet, samt direkte data fra DataHub Fjernvarmeforbruget for lokationerne i Erritsø og Ballerup hentes fra leve-randørerne og baseres på realiserede data for hele regnskabsåret. Forbrug fra nukleare kilder Elforbruget, der stammer fra nukleare kilder, opgøres på baggrund af det samlede elforbrug og omregnes ved hjælp af den seneste markedsdeklara-tion (2023). Forbrug af elektricitet og varme fra vedvarende energikilder El- og varmeforbrug fra vedvarende kilder opgøres på tilsvarende vis ud fra den samlede energimængde og seneste tilgængelige markedsdeklara-tion (2023) Drivhusgasudledninger Scope 1 – Gasforbrug ved transport og lagring af naturgas Udledningen opgøres på baggrund af naturgasforbrug i Gas Storage Den-mark A/S, samt forbrugte mængder i M/R-stationerne i Energinet Gastrans-mission A/S. Mængderne omregnes til COe ved brug af emissionsfaktorer fra den årlige opgørelse over gaskvalitet og -sammensætning. Scope 1 – Lækager fra gasnettet Lækager registreres i Emissionsledel-sessystemet i Energinet Gastransmis-sion A/S. På baggrund af gassammen-sætningen og CO-ækvivalensfaktorer for de enkelte komponenter beregnes den samlede COe-udledning. Scope 1 – Afblæsning og aring af naturgas Udledninger fra afblæsning og flagring baseres på månedlige rapporter fra Ll. Torup og Stenlille samt data fra den årlige gasbalance. COe beregnes ud fra gassammensætningen og ækvivalensfaktorer for naturgas. Flaret gas omregnes via standardfaktorer for forbrænding af naturgas. Scope 1 – Udledning af SF₆ fra eltransmissionsnettet Energinet Eltransmission A/S ind-samler løbende data for SF fra alle tekniske anlæg. Opgørelserne omfatter både lækager under drift og udslip for-årsaget af havarier. COe beregnes ved hjælp af ækvivalensfaktoren 23.500, jf. IPCC’s Assessment Report 5 (AR5). Scope 1 – Brændsler til egne og leasede køretøjer Brændstoorbruget registreres i ERP-systemet og COe beregnes ved brug af gennemsnitsværdier for biltransport. Scope 2 – Energiforbrug (el og fjernvarme) Elforbrug ved kontorer, stationer, tekniske anlæg samt ved transport og lagring af naturgas baseres på data fra El-overblik og omregnes til COe. Fjernvarmeforbrug for Erritsø og Ballerup hentes fra leverandørernes deklarationer og beregnes tilsvarende. Scope 2 – Nettab i eltransmissionsnettet Nettabet beregnes som forskellen mellem tilført og leveret elektricitet og registreres via Energi Data Service. COe beregnes med den ocielle markedsdeklaration for el, samt data for lokationsbaseret deklaration til den lokationsbaserede opgørelse. Scope 3 – Indirekte udledninger Indkøbte varer og tjenester: Opgøres ved en spendbaseret model baseret på ERP-systemets data og emissions-faktorer fra DEFRA, fremskrevet med inflationskorrektion. Kapitalgoder: Beregnes tilsvarende med spendbaserede metoder. Forretningsrejser: Data modtages fra ekstern leverandør og dækker primært flyrejser samt hotel, taxi og tog. Data er omregnet til COe. Energinets Scope 3-opgørelse dækker væsentlige kategorier og følger kon-cernens rapporteringsgrænser. Øvrige kategorier vurderes ikke væsentlige og er derfor udeladt. Da Energinet ikke ejer eller sælger den energi, vi trans-porterer (el og gas), regnes udlednin-gen fra anvendelse af energien ikke med i vores scope 3-opgørelse.BaselineScope 1 og 2 anvender 2019 som baseline. Scope 3 anvender 2023 som baseline med undtagelse af de nye kategorier 3,5 og 7, hvor der anvendes 2025 som baseline.BIODIVERSITET OG ØKOSYSTEMER ESRS E4 IRO'erne (se side 66)256Energinet tager hensyn til biodiversitet og økosyste-mer og anerkender, at vores aktiviteter påvirker natur og økosystemer. Vi har et an-svar for at håndtere denne påvirkning med respekt for både den grønne omstilling og vores samfundsmæssi-ge ansvar for en sikker og stabil energiforsyning.STRATEGI Energinet arbejder målrettet for at be-skytte og bidrage positivt til Danmarks biodiversitet og økosystemer gennem biodiversitetsfremmende indsatser på egne anlæg og arealer, på både land og i vand. Energinets biodiversitetsmål er inspireret af og i overensstemmelse med Kunming–Montreal Global Biodiversity Framework, som går direkte ind i COP15-målet om at vende naturtab inden 2030 og opnå en verden i harmoni med naturen senest i 2050. Vores tilgang understøtter desuden EU’s Biodiversity Strategy for 2030, herunder beskyttelse og genopretning af Natura 2000-områder, samt rele-vante nationale politikker og lovgivning som naturbeskyttelsesloven. Ved fastsættelse af vores mål har vi taget udgangspunkt i økologiske grænser og vurderet, hvilken del af den samlede påvirkning på biodiversitet der kan tilskrives Energinets aktiviteter og arealindgreb. Så sikrer målet, at vores påvirkning reduceres i overens-stemmelse med naturens tålegrænser og proportionalt med vores bidrag til den samlede påvirkning. Vi har i 2025 arbejdet på at etablere en kvantitativ baseline, der gør det muligt at måle den faktiske påvirkning af vores aktiviteter på biodiversitet. Baseline vil blive defineret for det samme tidsin-terval som den periode, hvor vi måler resultaterne, så vi sikrer sammenlig-nelighed. Dette danner grundlag for at dokumentere ændringer i vores samlede påvirkning på biodiversitet over tid. Vi arbejder aktivt for at undgå, forebyg-ge og minimere negative påvirkninger fra Energinets aktiviteter samt for at fremme naturens egen regenere-ringsevne. Energinet har ikke fastsat konkrete bevaringsmål eller mål for målbare eekter, men vi har en klar ambition om at bidrage til genopretning af natur og biodiversitet gennem indsatser på egne arealer og i tilknyt-ning til vores anlæg. Disse indsatser understøtter nationale og europæiske mål og prioriteres, hvor vi har størst mulighed for at skabe positiv eekt. Vi fokuserer særligt på områder med høj biodiversitetsværdi, herunder beskyttede naturtyper og Natura 2000-områder, og arbejder for at minimere påvirkninger i disse områder. Energinet anvender kun kompen-sationstiltag, når påvirkninger på biodiversitet ikke kan undgås, og følger lovgivningens krav om først at undgå, derefter minimere og til sidst kompen-sere. Vi anvender bl.a. bekendtgørelse om gebyrordning for erstatningsnatur i fremskyndelsesområder. Vi har endnu ikke gennemført en fuld resiliensanalyse for biodiversitet og økosystemer, da det nødvendige datagrundlag mangler. Energinet arbej-der på at etablere metoder og indsamle data, så analysen kan gennemføres i kommende rapporteringsperioder. Indtil da baserer vi vores vurderinger VORES MÅL Det er vores mål, at vi senest med udgangen af 2030 vil skabe et positivt nettobidrag til Danmarks biodiversitet over anlæggenes samlede livscyklus. af biodiversitetsrisici på eksisterende viden og interessentdialog, herunder data fra økosystemtjenester (oentlige databaser) og påvirkninger fra an-lægsaktiviteter i beskyttede områder. Opfølgning på biodiversitetsindsatser og fremtidige resiliensanalyser vil ske i takt med rapporteringscyklus og gældende regulatoriske krav. POLITIKKER Biodiversitet er forankret i Energinets bæredygtighedspolitik, som gælder for alle medarbejdere og relaterer direkte til de forhold, der rapporteres under E4, herunder håndtering af påvirkninger fra anlægsaktiviteter og risici for biodi-versitetstab. Politikken omfatter hele Energinet koncernens danske aktiviteter og har været uændret siden sidste år. Vi arbejder løbende på at tilpasse tekniske standarder og virkemiddel-kataloger, så biodiversitetsfremmende initiativer indarbejdes naturligt i Energinets projekter og driftsaktivite-ter. Politikken understøtter bæredygtig arealanvendelse, herunder hensyn til naturbeskyttelse og biodiversitet, hensyn til vandmiljøer og havområder samt adresserer afskovning gennem krav til projekter og leverandører. Politikken og vores mål er også udformet til at håndtere væsentlige afhængigheder og risici, der følger af Energinets rolle i den grønne omstilling, hvor udbygning af elnettet medfører anlægsprojekter i naturen. Det omfatter risici ved ændrede naturbeskyttelses-krav, behov for adgang til arealer og muligheder for at integrere løsninger, der styrker naturens funktioner i forbindelse med projekterne. Sociale hensyn er integreret i politikken gennem lovpligtige høringer og dialog med lokale interessenter ved projekter, der kan påvirke natur og biodiversitet. Politikken giver mulighed for at stille krav til leverandører om miljø- og biodi-versitetshensyn, særligt ved indkøb af materialer og komponenter til anlægs-projekter, fx stabilgrus og kalkstabili-sering. Sporbarhed af komponenter og råmaterialer med væsentlig faktisk eller potentiel påvirkning af biodiversitet er en generel udfordring i værdikæden, og politikken udtrykker vores intention om gradvist at styrke indsigt og transpa-rens på dette område. PÅVIRKNINGER Energinet anvender spatial analyse til at identificere anlæg og infrastruktur, der ligger i eller nær biodiversi-tetsfølsomme områder som Natura 2000, §3-beskyttede naturtyper og fredskov. Vores vurdering af væsent-lige indvirkninger, risici muligheder samt afhængigheder bygger på GIS-opgørelser (geografiske analyser), lovpligtige miljøprocedurer og dialog med interessenter i forbindelse med konkrete projekter. Skærpede regulatoriske krav til skove og naturområder giver både mulighed for hurtigere at nå vores biodiversi-tetsmål, en positiv påvirkning på kort og mellemlang sigt, men indebærer samtidig risiko for negative konse-kvenser for naturen, biodiversiteten og samfundstilliden, hvis kravene ikke håndteres ansvarligt. Kravene skaber et pres for hurtigere implementering af biodiversitetsfremmende tiltag. Det be-tyder, at projekter indtænker naturhen-syn allerede i planlægningsfasen, og at der afsættes ressourcer til screening, plejeplaner og monitering. Leveran-dører er ligeledes berørt gennem krav til miljø- og biodiversitetshensyn i værdikæden.Energinets egne anlægs- og driftsaktiviteter kan påvirke naturen gennem arealindgreb, støj og ændrede økosystemfunktioner, hvilket i visse tilfælde kan føre til biodiversitetstab. Vi har identificeret risici for jordforrin-gelse og jordforsegling i forbindelse med anlægsarbejde og arbejder på at begrænse disse gennem planlægning og afværgeforanstaltninger. Vores aktiviteter berører områder med høj biodiversitetsværdi. Konkret ligger dele af vores anlæg i eller tæt på følgende beskyttede naturtyper: Fredskov – skovområder med særlig beskyttelse mod fældning. §3-områder – naturtyper som enge, moser og vandløb, der er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Natura 2000-områder – EU-beskyttede områder med særligt sårbare arter og naturtyper. Energinets kabler, gasrør og ledninger krydser eller ligger i nærheden af §3-beskyttede områder, fredskov og Natura 2000-områder, hvilket kan påvirke biodiversitet og økosystemer. Der er desuden risiko for klager, projektændringer eller forsinkelser pga. miljøgodkendelser, samt risiko for overtrædelse af miljølovgivning, hvis der ikke tages tilstrækkelige hensyn. Hvad angår invasive arter, stiller vi i vores udbud krav om, at entreprenøren rapporterer forekomst af arter som kæmpe-bjørneklo, japansk pileurt, kæmpepileurt og kæmpebalsamin. Registreres invasive arter i driften, iværksætter vi straks fjernelse via vores gartner. Hensynet til berørte lokalsamfund varetages gennem lovpligtige høringer og dialog med relevante myndigheder, som indgår i vores vurderinger af biologiske ressourcer og væsentlig-hedsanalyse for biodiversitet. TILTAG OG RESSOURCER I 2025 videreføres de systematiske bio-diversitetsscreeninger af egne anlæg, med fokus på dataindsamling gennem lovpligtige høringer og samarbejde med relevante myndigheder for at sikre fyldestgørende viden om indvirk-ninger, afhængigheder og risici. Energinet har etableret praksis og ini-tiativer, der adresserer biodiversitets-påvirkninger i både egne aktiviteter og dele af værdikæden. Konkret arbejder vi aktivt med at minimere påvirkninger i forbindelse med anlægsprojekter gennem: • planlægning og tilpasning af linjefø-ringer og stationer, • brug af midlertidige løsninger som køreplader for at beskytte jord og vegetation, • genopretning af arealer efter anlægsarbejde, • og dialog med leverandører om miljøhensyn og ansvarlig praksis. Disse tiltag dokumenterer, hvordan vi håndterer væsentlige biodiversitets-påvirkninger og sikrer ansvarlighed i værdikæden – også hvor vi ikke har direkte kontrol. Der arbejdes desuden med at integrere lokal og naturbaseret viden i vurderingerne for at styrke kvaliteten af beslutningsgrundlaget. er det nødvendigt at implementere af-værgeforanstaltninger for at reducere væsentlige påvirkninger fra Energinets anlægsaktiviteter. Vi har arbejder derfor med afværgeforanstaltninger, der skal bevare naturens funktioner og værdier, fx ved at integrere naturba-serede løsninger og gennem kompen-sationsordninger, når genopretning ikke er mulig. Her anvender vi bl.a. bekendtgørelse om gebyrordning for erstatningsnatur i fremskyndelsesom-råder. Det er imidlertid ikke muligt at opgøre et præcist beløb på nuværende tidspunkt for fremtidige ressourcer, da omfanget afhænger af projektporteføl-je, myndighedskrav og naturforhold. Energinet håndterer denne usikkerhed ninger i projektbudgetter. De faktiske udgifter indgår i dag som en del af vores finansielle rapportering under anlægsinvesteringer (CAPEX), hvor bl.a. gebyr bliver betalt til Naturstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning. Vi anerkender, at vi endnu ikke har en fuldt formaliseret biodiversitetstran-sitionsplan, og at der er udfordringer med datagrundlag og målemetoder. Den manglende transitionsplan har ikke indvirkning på opgørelser af are-aler, men har udelukkende indvirkning på opfølgning på biodiversitetsmål. For at adressere dette arbejder vi med konkrete handlinger i anlægsprojekter, arealforvaltning og leverandørdialog, fremtidig rapportering. Energinets biodiversitetsmål fordeles på afværgehierarkiets lag, hvor vi prioriterer at undgå påvirkning gennem tidlig planlægning, minimere indgreb i anlægsfasen, og genoprette natur efter projektets afslutning. Når genopretning ikke er mulig, anvender vi kompensa-tion i form af erstatningsnatur. Målet er at bevæge os mod netto-positiv påvirkning, hvor vi giver mere natur tilbage, end vi tager.HVORNÅR ER MAN NETTO-POSITIV PÅ BIODIVERSITET?Netto positiv påvirkningKompensationIngen påvirkning = Neutral nettopåvirkningResidual påvirkningResterende påvirkning• Lokalplan for nye arealer skal omfatte biodiversitets tiltag• Etablering af erstatningsnaturGenopretGenopret• Aktivt skabe nye levesteder på Energinets arealer• Monitorer biodiversitet efter afsluttet anlægsfasePåvirkning på • Minimer regulering af eksisterende natur i grønt vedligeholdbiodiversitet• Minimer ødelæggelse af eksisterende biodiversitet i anlægsfaseMinimer Minimer• Tænk biodiversitet ind allerede i modningsfasen• Begræns forstyrrelse• Undlad at ødelægge eksisterende natur i anlægsprojekter.Undgå Undgå• Undgå sprøjtemidler• Bekæmp invasive arterAFVÆRGEHIERARKI EKSEMPLER ENERGINET TILTAGMålsætningen og initiativer tager udgangspunkt i afbødningshierarkiet, hvor fokus er at undgå, minimere og genoprette.VORES RESULTATER I 2025 har vi i vores kortlægning af de matrikler og arealer, vi ejer, i forhold til deres placering i forhold til biodiver¬sitetsfølsomme områder, opnået fremskridt i styrkelse af vores datagrundlag. Det forbedrer vores evne til at identificere områder med særlig risiko for påvirkning og vores mulighed for at dokumentere vores påvirkning mere systematisk fremover.Vi har justeret afstandsparametrene fra vores lokationer til biodiversi-tetsfølsomme områder, hvilket har forbedret datakvaliteten og giver et mere retvisende billede af vores sam-lede påvirkning. Specifikt har vi opdelt Natura 2000 i to afstande – henholds-vis 1 km relateret til dyr på land og 1-5 km relateret til dyr i luften. Vi ejer i alt 291 matrikler mod 344 sidste år, hvor forskellen skyldes opdateret data i vores geografiske informationssystem og ændret opgørelsesmetode. Kortlægningen for 2025 viser, at en be-tydelig del af vores anlæg ligger i eller tæt ved naturtyper og områder, hvor der gælder særlige krav til beskyttelse af biodiversitet. Ud af de i alt 291 matrikler (917 ha), som vi ejer, har 180 matrikler – svarende til over halvdelen – overlap med mindst ét biodiversitets-følsomt område, herunder fredskov, §3 beskyttet natur og Natura 2000 zoner. Det samlede overlap udgør 123,4 ha. De største samlede eksponeringer findes inden for:• §3 områder: 114 matrikler (61,9 ha) i alt • 1–5 km zoner omkring Natura 2000: 135 matrikler (107 ha) i altEksponeringen i biodiversitetsføl-somme områder afspejler alene de matrikler, vi ejer. Langt hovedparten af disse ejerarealer er knyttet til el-transmission – særligt stationer og tilhørende anlæg – som derfor står for størstedelen af vores rapporterede eksponering. Selvom selve linjeførin-gerne udgør den største geografiske del af eltransmissionssystemet, ligger de på fremmede matrikler og indgår derfor ikke i opgørelsen af indikatorerne. Tilsvarende gælder for gastransmissionssystemet og gaslageranlæggene, hvor eksponerin-gerne alene omfatter de matrikler, vi ejer. Selvom både el- og gasinfrastruk-tur fysisk passerer gennem naturom-råder, afspejler indikatorerne således kun de ejerarealer, hvor beskyttede arter, naturtyper og miljølovgivning kan stille krav til vores planlægning og udførelse af anlægsaktiviteter.Kortlægningsresultaterne afspejler klart det, vi oplever i praksis, at projek-ter i nærheden af fx Natura 2000 områ-der, vandløb, plantager og fredskov medfører særlige vilkår, krav om af-værgeforanstaltninger og dialog samt tæt samarbejde med myndigheder, hvilket i nogle tilfælde kan forlænge planlægnings og anlægsfasen. Dette understøttes også af erfaringerne fra bl.a. Vestkystforbindelsen, hvor hensyn til beskyttede dyrearter, naturtyper og ekspropriationer var med til at skabe forsinkelser – men samtidig sikrede, at anlægsarbejdet skete i overens-stemmelse med biodiversitetskrav og miljøbeskyttelseslovgivning.Vi vurderer, at udviklingen i 2025 understøtter den ønskede retning mod vores biodiversitetsmål om senest i 2030 at skabe et positivt nettobidrag til Danmarks biodiversitet over anlægge-nes samlede livscyklus. Vurderingen bygger på, at vi har styrket forud-sætningerne for at nå målet gennem systematisk integration af biodiversi-tetshensyn i vores aktiviteter. Konkret arbejder vi på:• Arbejdet med tidlig planlæg-ning for at undgå påvirkning i anlægsprojekter• Minimeret indgreb i anlægsfasen• Genoprettet natur efter projektets afslutning• Indgået dialog med leverandører om biodiversitetskravDet betyder, at vi fokuserer fremad-rettet vores indsatser i områder med høj biodiversitetsværdi og samtidig arbejder vi på at styrke datakvaliteten. Selvom vi endnu ikke kan kvantificere den faktiske eekt på biodiversitet, indikerer disse tiltag, sammen med ekspertevalueringer og samarbejde med myndigheder i høringsprocesser, at vi reducerer risikoen for tab af biodiversitet og risikoen for ikke at overholde krav i natur- og miljølov-givningen samt at vi bevæger os i den rigtige retning.Erfaringerne fra 2025 viser, at opda-terede afstandszoner og et forbedret datagrundlag har øget transparensen i rapporteringen. Fremadrettet arbejder vi på at gøre vores målsætninger mere konkrete og målbare og på at justere ambitionsniveauet, så det afspejler forretningens behov og Energinets overordnede målsætninger og kerneopgaver. ANVENDT RAPPORTERINGSPRAKSIS Energinet opgør påvirkning i forhold til biodiversitetsfølsomme områder, som defineret i EU-forordningen og nati-onalt dækket af Natura 2000, §3-be-skyttede naturtyper og fredskov. Dette gælder også for områder udpeget som UNESCOs verdensarv, idet disse er sammenfaldende med de nævnte naturområder. Opgørelsen sker via spatial analyse i ArcGIS af ejede og forvaltede arealer samt arealer i nærheden af disse områder. “I nærheden af” defineres som: • 30 meter for fredskov • 150 meter for §3-områder • 1 km og 5 km for Natura 2000-områ-der (to afstande anvendes afhængigt af områdets følsomhed og placering) Datagrundlaget stammer alene fra seneste kortdata fra Tingbogen, Matri-kelregistret og Danmarks Miljøportal, da Energinet ikke har driftsaktiviteter uden for Danmark i traditionel. Arealer opgøres i hektar. Vi forudsætter ak-tuelt ensartet påvirkning på tværs af naturtyper; afstanden anvendes derfor som praktisk operationalisering. I 2025 gennemføres en nærmere analyse for at verificere denne antagelse. Overlap mellem naturklassifikationer hånd-teres som udgangspunkt ikke, men i år foretages en manuel korrektion for §3-områder og fredskov, der over-lapper med Natura 2000, for at undgå dobbeltoptælling. Overlap refererer til de arealer, hvor Energinets infrastruktur ligger inden for opmærksomhedszoner omkring biodiversitetsfølsomme områder. Da både områder og korridorer kan over-lappe hinanden, beregnes en samlet sum, hvor vi sikrer, at overlappende arealer ikke medregnes mere end én gang i vores total for biodiversitetsføl-somme områder. Opgørelse af linjelængder (luftlednin-ger, kabler og gasledninger) udgår i år som led i en midlertidig undtagelse (EU quick fix) og fordi datakvaliteten fortsat styrkes. Tallene geninddrages, når datagrundlaget er tilstrækkeligt robust. Ændringer siden 2024 og årsager • Afstande til biodiversitetsfølsomme områder er opdateret på baggrund af erfaringer fra klager og høringssvar i anlægsprojekter. • Opgørelse af linjelængder udgår midlertidigt, da EU’s quick fix tillader dette, og fordi en styrket datakvalitet vil give mere meningsfulde oplysnin-ger fremadrettet. Sammenlignelighed med tidligere år Afstande kan ikke korrigeres bagud, da data løbende opdateres fra eksterne registre. Arealer kunne korrigeres, men fravælges, da fuld historisk sammenlignelighed ikke kan opnås. Vi foretager derfor ikke korrektion af 2024, da vi ikke har et fuldstændigt grundlag for at gøre dette.RESSOURCEANVENDELSE OG CIRKULÆR ØKONOMI ESRS E5 IRO'erne (se side 66)2 9 107 8 3 4 3Vi ser det som en vigtig opgave at arbejde mod cirkulær ressourceanven-delse i vores forretning og i vores anlægsprojekter, hvor det ikke kompromitte-rer forsyningssikkerheden og er samfundsøkonomisk forsvarligt.STRATEGI Det er et udviklingsområde i vores bæredygtighedspolitik at have fokus på cirkulær økonomi i vores aktiviteter. Vi vil bidrage gennem forebyggelse, reduktion, genanvendelse og genbrug i vores aktiviteter. VORES MÅL Vi har et mål om, at mindst 90 % af alt aald skal genanvendes, nyttiggøres eller genbruges inden udgangen af 2026. Målet relaterer sig direkte til res-sourceeektivitet og at vi stræber efter at optimere aaldshånd-teringen for at aaldet kan blive til ressourcer. Dette mål er ikke lovbestemt, men udspringer af Energinets bæredygtighedspolitik og strategiske udviklingsområder. Vi har ikke målsætninger der omfatter ressourceinflow, men vi har et fokus på det igennem vores klimaindsats, og de mål der er sat i klimahandlingsplanen. POLITIKKER I henhold til Energinets bæredygtig-hedspolitik skal vi sikre bæredygtigt ressourceforbrug, minimere aald og have fokus på cirkulær økonomi på tværs af Energinets aktiviteter og projekter. Det vil sige i hele værdikæ-den – både i egne aktiviteter og hos leverandører og samarbejdspartnere. Vi stiller krav til leverandører om ansvarlig ressourceanvendelse, af-faldshåndtering og cirkulære løsninger gennem Code of Conduct, kontrakter og løbende dialog. Aaldshåndtering tilrettelægges efter aaldshierarkiet, som prioriterer forebyggelse, genbrug, genanvendelse og anden nyttiggørelse før bortskael-se og deponi. Samtidig har Energinet i 2025 deltaget i et partnerskab gennem Center for Oentlig-Privat Innovation om at være sammen om mindre råstoorbrug, hvorigennem vi arbejder med at minimere brugen af jomfru-elige materialer og øge genbrug og genanvendelse. PÅVIRKNINGER Vi screener løbende vores aktiviteter og aktiver for væsentlige påvirkninger, risici og muligheder relateret til ressourceforbrug og cirkulær øko-nomi – både i egne operationer og i værdikæden opstrøms og nedstrøms. Dette sker gennem brug af aaldsdata, digital sporbarhed, leverandørdata og materialeflow-analyser, og screenin-gen omfatter både ressource-inflows (fx materialer til projekter og drift), ressource-outflows (fx aaldsstrøm-me) samt håndtering af både farligt og ikke-farligt aald. De væsentligste påvirkninger og risici er knyttet til anlægsprojekter, drift og vedligehold samt indkøb, hvor hovedparten af materialestrømme og aald gene-reres. De væsentligste indvirkninger og risici er koncentreret i indkøb af materialer, egne projekter og drift samt i aaldsbehandling. Det er afgørende, at vi og vores leverandører samt aktører i værdikæ-den samarbejder om nyttiggørelse og bortskaelse, da opfyldelsen af vores mål er påvirket af og afhænger heraf. Energinet bidrager hertil, idet der stilles krav til, at egne medarbejdere og leverandører sorterer og opgør aald i henhold til aaldshierarkiet, herunder genbrug af egne materialer i projekter og drift. Dog kan der være en risiko for ukorrekt aaldsbortskaelse med alvorlige negative eekter på miljø, civilsamfund, omdømme og økonomi. En mulighed, vi ser, men endnu ikke anvender, er materialepas. Materialepas vil yderligere kunne potentielt medføre en eekt på korrekt ressourceudnyttelse. Knaphed på ressourcer og råstoer, stigende priser og usikre leverancer kan have negative, potentielle konse-kvenser for egne aktiviteter, leveran-dører og energiproducenter, hvilket kan fordyre og forsinke projekter. I tillæg giver øget digitalisering et øget ressourceforbrug til datacentre. TILTAG OG RESSOURCER Energinet har afsat organisatoriske ressourcer til drift af aaldssystemet, herunder løbende uddannelse af medarbejdere (bl.a. projektledere) og samarbejde med leverandører. Derudover afsætter vi ressourcer til aaldstilsyn og miljøtilsyn. Der har i rapporteringsperioden ikke været be-mærkninger fra tilsynet. De faktiske og planlagte finansielle ressourcer indgår i dag som en del af vores finansielle rapportering under anlægsinvesterin-ger (CAPEX). Det aaldsrapporteringssystem der blev implementeret i 2024 foreskriver, at al aald der genereres registreres af vores leverandører som udfører opgaven. For at sikre korrekt aald-skategorisering bruger vi standardi-serede instruktioner og aaldsdata fra vores leverandører gennem vores økonomisystem, som indsamles og rapporteres løbende. Vi anvender digital monitorering til at sikre sporbarhed på aald. Det er forventningen, at aaldsskemaer og eventuelt prognose for aaldsmæng-der på sigt synliggør aald som ressourcer og der derigennem kan ske en optimering af aaldshåndteringen. Dette understøtter, at aaldet kan nyttiggøres, genbruges eller gen-anvendes i overensstemmelse med aaldshierarkiet, før bortskaelse eller deponi. For at forebygge aald i værdikæden ønsker vi med aaldsrapporteringssystemet og hvor muligt prognose for aaldsmængder, at arbejde med tidlig planlægning af ressourcekortlægning og aaldshånd-tering. Vi arbejder på at registrere genbrug af egne materialer via samar-bejde med vores materialelagre. For eksisterende anlæg udføres der jævnlige tilstandsvurderinger med henblik på levetidsforlængelse hvor det er muligt. I tilfælde hvor der er behov for istandsættelse eller opgraderinger der generer aald, da registreres aald, både materiale og fraktion, som en del af projektet. Dette gøres for at sætte fokus på ressource-kortlægning og flytte aaldet til højst mulige niveau i aaldshierarkiet. Vores partnerskab med blandt andet Center for oentlig privat innovation bidrager til at finde og løsninger, der minimerer brugen af jomfruelige materialer og øger genbrug samt genanvendelse. Partnerskabet er en katalysator til, at Energinet undersøger mulige løsninger for at substituere jomfruelige råstoer med genbrugte og genanvendte råstoer. Disse initiati-ver sikrer udnyttelse eller minimering af aaldspotentiale, samtidig med at de bidrager til kollektiv handling der kan inspirere eksterne aktører. Der er i rapporteringsperioden ikke identificeret tilfælde, hvor Energinet har forårsaget eller bidraget til væsentlige negative påvirkninger i re-lation til ressourceforbrug og cirkulær økonomi, og der har derfor ikke været behov for afhjælpende handlinger.VORES RESULTATER Baseline for aaldsdata er fastlagt i 2024, hvor det nye aaldssystem blev implementeret. I 2025 udgør den samlede aaldsmængde 32.385.402 kg (2024: 8.495.561 kg). Stigningen skyl-des en næsten fordobling af projekter samt at projekterne i 2025 var mere materiale og aaldstunge projekter såsom nedrivning af landejendomme og skift af master i forbindelse med Vestkystforbindelsen. Trods stigningen har vi med 92 % i 2025 opfyldt vores mål om, at mindst 90 % af alt aald skal genanvendes, nyttiggøres eller genbruges inden 2026. Dette skyldes i høj grad genanvendelse af store mængder jern og stål fra master.Hovedpunkter ift. anvendelse af af-faldshierarkiet for 2025:• Samlet aald: 32.385.402 kg.• Aaldsforebyggelse: Er ikke på nuværende tidspunkt et målepunkt, men Energinet arbejder med levetidsvurderinger og evt. levetids-forlængelse som en naturlig del i driften gennem tilstandsvurderinger.• Genbrug og genanvendelse: Bety-delig stigning som skyldes primært jern og stål og stigning af projekter i udførelse.• Anden nyttiggørelse: Betydelig stigning, primært nedknusning af beton og murbrokker.• Deponering: Betydelig stigning, primært aald indeholdende problematiske stoer fra nedrivning af ejendomme, samt jord.Udviklingen afspejler projektporteføljen i 2025. Med de faktiske opgørelser, vi nu har til rådighed, kan vi fremadrettet sætte mere præcise mål og planlægge endnu bedre for at øge nyttiggørelse og genanvendelse i overensstemmelse med aaldshierarkiet.ANVENDT RAPPORTERINGSPRAKSIS Fra og med regnskabsåret 2025 bygger aaldsrapporteringen primært på faktiske aaldsmængder. Der an-vendes ikke længere estimater baseret på faktureret beløb og listepriser. Dette udgør et metodemæssigt skift fra 2024 og medfører en øget nøjagtighed og fuldstændighed i de rapporterede data. Aaldsdata opgøres i kg og knyttes til specifikke materialenumre, som er koblet til relevante aaldsfraktioner. Definitionen af aald følger Aalds-bekendtgørelsen samt ESRS E5-5, pkt. 37 og 39, og omfatter både farligt og ikke-farligt aald samt radioaktivt aald. Vores aald består primært af jern, stål, aluminium, murbrokker, spildevand og deponering af asbesthol-digt byggeaald og jord. Datagrundlaget dækker: Aald genereret på Energinets egne lokationer (kontorer, stationer, lagerfa-ciliteter og byggepladser med aalds-håndtering som bygherreleverance). Aald fra turnkey-projekter, totalen-trepriser og øvrige entrepriser, hvor aaldshåndtering er en del af den samlede leverance. Det er ikke muligt at gå tilbage og korrigere aaldsdata for 2024, da regi-streringspraksis først blev etableret og modnet fra midt 2024, og tidligere op-gørelser delvist byggede på beregnede kg. ud fra en gennemsnitspris. Den beregnede andel for 2024 udgjorde 8,57 % af årets data. På den baggrund vurderer vi, at datagrundlaget er tilstrækkeligt, til sammenligning af udviklingen over tid, og derfor forbliver 2024 vores baseline år.Energinet har i 2025 styrket sikkerhed, trivsel og ansvarlighed i hele arbejdsstyrken og værdikæden, mens organisationen fortsat står over for udfordrin-ger på diversitet og kompetencepres.• Fald i ulykkesfrekvens (LTIF) fra 4,7 til 3,9, un-derstøttet af bedre registreringspraksis, mere systematik og øget antal sikkerhedsrunderinger. Målsætningen for året på 2,5 ses dog ikke nået, hvilket er utilfredsstillende.• Stabil trivsel med en engagementsscore på 80 (mål opfyldt), og styrket model for APV og trivselstjek der samler indsatser i ét årshjul på sigt.• Diversitet under pres, hvor antallet af kvinder stiger, men andelen falder fra 36,0 % til 35,3 % og dermed ligger under målet på 37 %, hvilket udløser en særskilt diversitetsanalyse.• Arbejdsstyrke og kompetencer, hvor Energinet lykkes med at fastholde en lav medarbejderomsæt-ning (9,0 %), men fortsat er fokuseret på rekrutte-ring til kritiske kompetencer.• Styrket ansvar i værdikæden, bl.a. gennem skær-pede HSE krav, fokus på leverandørers arbejdsmil-jøpræstationer og fortsat systematisk opfølgning på sociale risici og kommunikationen med berørte borgere. for arbejdere i værdikædenEGEN ARBEJDSSTYRKE ESRS S1 IRO'erne (se side 67)11 126 25Energinets egen arbejds-styrke er fundamentet for en handlekraftig organisati-on og eektiv drift. Vi arbej-der målrettet med trivsel, gode arbejdsvilkår, mang-foldighed og et sikkert, sundt arbejdsmiljø for alle vores medarbejdere. Dette understøtter vores kerne-opgaver og sikrer vi lever op til vores ansvar som arbejdsgiver og bidra-ger til et bæredygtigt arbejdsmarked. STRATEGI Energinet arbejder for et sikkert, sundt og inkluderende arbejdsmiljø, hvor trivsel, motivation og respekt for med-arbejdernes rettigheder er i centrum. Energinet efterlever FN’s vejledende principper om menneskerettigheder og erhvervsliv, som er en vejledning til hvordan FN’s 10 universelle principper skal rammesættes. Vi accepterer ingen form for diskrimination, chikane, mobning eller krænkelser og sikrer indberetningskanaler. Vores system for registrering af krænkelser træder i kraft primo 2026, og når der foreligger tilstrækkeligt datagrundlag vil det danne basis for fastsættelse af relevan-te måltal. Medarbejdernes interesser inddrages i strategiske og beslutningsmæssige processer gennem samarbejdsud-valgsmøder mellem ledelsen og valgte medarbejderrepræsentanter, hvor emner som arbejdsmiljø, trivsel og organisatoriske ændringer drøftes. Derudover deltager repræsentanter fra de faglige klubber i forhandlinger om løn- og ansættelsesvilkår, hvilket sikrer, at medarbejdernes rettigheder og vilkår varetages. Opfølgning sker løbende, blandt andet i samarbejdsudvalg. Gennem vores arbejde med mangfoldig-hed arbejder vi for lige muligheder og inklusion indenfor køn, kompetencer og fagligheder nationaliteter samt en inklu-derende kultur og ledelse. Vi arbejder efter principper for øget mangfoldighed bl.a. ved hjælp af talentprogrammer, rekruttering og andre tilhørende målrettede initiativer. VORES MÅL • Generel medarbejder-sammensætning med en kønsfordeling på 37 % / 63 % for 2025 • En medarbejderomsætning på 10 % for 2025• En mangfoldighed i tople-delsen på 40 % i 2030Medarbejdere og deres repræsentanter har ikke været direkte involveret i fastsættelsen af mål for mangfoldighed og inklusion. De er dog løbende informeret om politikker og status via interne kommunikationska-naler og samarbejdsfora. Måltallet for 2025 for andel kvinder i Energinet er siden 2024 hævet fra 35 % til 37 %, da Energinet allerede havde indfriet 35 %-ambitionen i 2024 (36,1 % kvinder). Opjusteringen er foretaget for at fastholde fremdriften og sikre et fortsat ambitiøst niveau. VORES MÅL På tværs af Energinet har vi et LTIF-mål på 2,5 for vores medar-bejdere og entreprenører i 2025 (uændret med 2024). Samtidig er det vigtigt, at vi styrker sikkerhedskulturen og i samarbejde med medarbejdere og ledelse løbende følger op på resultaterne i forhold til vores LTIF-mål. Energinet har ikke en formaliseret proces for målfastsættelse med direkte medarbejderinddra-gelse. Mål fastsættes primært af ledelsen ud fra strategiske prioriteringer og lovkrav. Med-arbejderperspektiver indgår dog indirekte via samarbejdsfora, arbejdsmiljøorganisationen og tillidsrepræsentanter, der løbende drøfter relevante emner og giver input til ledelsen. POLITIKKER Energinet arbejder ud fra en række politikker, der understøtter ansvarlige arbejdsvilkår, en attraktiv arbejdsplads, mangfoldighed og et sikkert, sundt og inkluderende arbejdsmiljø. • Bæredygtighedspolitik: Omfatter politikker og processer til håndtering af væsentlige påvirkninger, risici og muligheder for egen arbejdsstyrke. • Mangfoldighedspolitik: Indeholder specifikke ambitioner og målsæt-ninger i forhold til de strategiske prioriteter indenfor mangfoldighed; dvs. køn, kompetencer og fagligheder, nationaliteter og andre karaktertræk og forskelligheder. Alle medarbejde-re – uanset fx handicap – skal have lige muligheder og være en del af en inkluderende kultur. • Personalepolitikken: Beskriver hvilken organisation vi er, og hvilken vi ønsker fortsat at være for at forblive en attraktiv arbejdsplads for både nuværende og kommende medar-bejdere. Den tager udgangspunkt i kollektive lokalaftaler og principper om kvalifikationer, kompetencer og erfaring som grundlag for ansættelse og udvikling. Personalehåndbogen er en samlet platform, hvor medarbej-dere kan orientere sig om gældende regler for ferie, frihed, barsel mv. Disse regler er en del af de forhandle-de ansættelsesvilkår, som fremgår af lokalaftaler indgået mellem Energinet og de faglige klubber. Heraf fremgår desuden retten til familierelateret orlov, som giver medarbejdere frihed ved vigtige familieforhold, fx barsels-, fædre-, forældre-, adoptions- og omsorgsorlov. • Arbejdsmiljøpolitik: Baserer sig på ISO45001 og sætter den langsigtede retning for arbejdsmiljø i Energinet, som skal sikre forebyggende foran-staltninger mod arbejdsulykker og systematisk indsats for sunde og sikre forhold samt understøtte vores LTIF-mål. Vi anvendes en platform for registreringer af afvigelser. • Compliancekrav for krænkende handlinger: Definerer hvad Energinet mener om mobning, chikane, uønsket seksuel opmærksom, fysisk og psykisk vold og diskrimination. Com-pliancekravet stiller krav til, hvordan vi forebygger og håndterer konkrete sager. Desuden har vi processer for indberetning og håndtering af sager. • Compliancekrav for etisk adfærd: Fastlægger principper for integritet, anti-korruption, ligebehandling og respekt for menneskerettigheder i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder, herunder FN’s Retningslinjer for Menneskerettig-heder og Erhverv, forbyder diskri-mination og sikrer adgang til trygge indberetningskanaler og beskyttelse mod repressalier PÅVIRKNINGER Arbejdsvilkår Energinets opgaver i den grønne omstilling kræver højt specialiserede kompetencer og tilstrækkelige ressour-cer. Mængden af behov for at udvikle organisationen, ledelse og medar-bejdere til at levere på vores vigtige dagsorden er massiv. Risikoen for ikke at kunne rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere kan påvirke både organisationens robusthed og evnen til at levere på samfundskritiske mål. Denne udfordring forstærkes af et konkurrencepræget arbejdsmarked og stigende efterspørgsel i energisektoren. Mangel på relevante kompetencer og ressourcer kan medføre øget belastning for eksisterende medarbejdere og dermed en påvirkning på trivsel og arbejdsvilkår. Det har konsekvenser for fastholdelse og udvikling af relevante kompetencer, som er afgørende for Energinets kerneopgave og langsigtede strategi. Denne risiko er særlig relevant for medarbejdere og øvrige arbejds-tagere i værdikæden med kritiske kompetencer og specialistroller, som er nødvendige for at realisere Energinets strategi. Energinet har i 2025 fortsat udviklet nye kompetencer gennem sit graduate-program, som i 19 år har givet medarbejdere bred indsigt og styrket evnen til at tænke holistisk. Fra 2026 stopper optaget af graduates, og et nyt format introduceres for at favne flere nyuddannede og sikre en mere gnid-ningsfri overgang til arbejdslivet. Arbejdsmiljø Energinets stigende aktivitetsniveau medfører øget eksponering for både fysiske og psykiske risici. Det gælder særligt i forbindelse med anlægs-arbejde, drift og vedligehold, hvor komplekse opgaver og tidspres kan øge sandsynligheden for arbejdsulykker og arbejdsrelaterede skader, herunder stress for medarbejderne i Energinets værdikæde. Disse påvirkninger kan have konse-kvenser for medarbejdernes helbred og trivsel og dermed for Energinets evne til at opretholde kontinuitet i kritiske projekter. Arbejdsmiljøet, især på projekter, er derfor tæt knyttet til Energinets forretningsmodel og mål om sikker og stabil drift i den grønne omstilling. Det er Energinets vurdering, at der ikke er aktiviteter med væsentlig risiko for tvangsarbejde eller tvungen arbejdskraft. Personalesammensætning og mangfoldighed Energinet tilbyder fleksible muligheder – herunder arbejdstid, arbejdssted og livsfasehensyn – som understøtter fastholdelse af medarbejdere og trivsel, hvilket kan have en positiv eekt på sygefravær. Samtidig har Energinet fokus på diversitet og inklusion, hvilket skal styrke mangfoldigheden i organi-sationen og bidrage til innovation, bedre beslutningskvalitet og vores position som en attraktiv arbejdsplads. Disse påvirkninger har en væsentlig betydning for Energinets evne til at realisere den grønne omstilling, da fastholdelse og trivsel er en forudsæt-ning for at kunne tiltrække og fastholde de kompetencer, der kræves for at gennemføre strategiens initiativer. Fleksible arbejdsformer og diversitet skaber positive påvirkninger for hele ar-bejdsstyrken, herunder både ansatte og ikke-ansatte, men har særlig betydning for medarbejdere med livsfasehensyn og underrepræsenterede grupper. Dermed vil vi rekruttere til ”holdet” og til det store billede – og ikke kun til den konkrete opgave. Løn og kompensation Energinet har en gennemsigtig og struk-tureret tilgang til løn og kompensation, baseret på klare rammer og principper interne retningslinjer. Formålet er at sikre en fair og ansvarlig praksis, der understøtter Energinets kerneopgave og samfundsansvar. Denne tilgang bidrager til sammenhæng mellem medarbej-dernes bidrag og organisationens mål, hvilket er en forudsætning for engage-ment og motivation. Energinet arbejder desuden for at sikre lige løn for arbejde af samme art eller sammen værdi herunder at reducere kønsbestemt lønforskel. TILTAG OG RESSOURCER Arbejdsvilkår I Energinet ønsker vi en kultur med fokus på trivsel, engagement og et sundt arbejdsmiljø, hvor ”vi har det godt og gør det godt”. Gode og trygge ar-bejdsvilkår er også en forudsætning for, at Energinet kan rekruttere, fastholde og udvikle kvalificerede medarbejdere. Derfor er det essentielt, at Energinet tilbyder flere kanaler både på enheds og koncernniveau til indrapportering af bekymringer og klager, herunder HR og ledelseskanaler, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljøhændelsesregistreringssy-stemet, whistleblower-ordningen halv-årligt trivselstjek og APV (arbejdsplads-vurdering), som gennemføres normalt hvert 2. år. Whistleblowerordningen er tilgængelig for hele arbejdsstyrken, og sager screenes løbende af tredje part og behandles fortroligt af Energinets whistleblower-komité. Energinet har politikker, der beskytter alle, der anvender disse kanaler – herunder medarbejderrepræsentanter – mod repressalier, i overensstemmelse med ESRS G1-1 og Lov om beskyttelse af whistleblowere. Henvisning til detaljer findes under ”Politikker” i sektionen ”Virksomhedsadfærd”. Andre sager behandles individuelt af, ledelsen og hvis relevant involveres medarbejderrepræsentanter med fokus på fortrolighed, objektivitet og saglighed. Vi har i slutningen af 2025 etableret en registreringspraksis for diskrimination og krænkelser for at skabe et mere retvisende register. Samtidig har vi i 2025 konkret afsat ressourcer til arbejdet med at etablere en mere formel systemunderstøttet registrering af diskrimination og krænkelser, som forventes endeligt klart primo 2026. Eektiviteten af systemerne vurderes løbende, blandt andet via APV og gennem rapporter samt dialog, hvilket bidrager til rettidig og fortrolig håndtering af sager. Det sikrer, at eventuelle påvirkninger af medarbejdere fx i forbindelse med konkrete sager afhjælpes. Ved ophør af en relation i værdikæden vurderes konsekvenserne for egen arbejdsstyrke, og eventuelle negative eekter håndteres for at reducere påvirkningen. Arbejdsmiljø Energinet styrker løbende det fysiske og psykiske arbejdsmiljø gennem fore-byggende indsatser og brug af digitale systemer. Arbejdsmiljøindsatsen er forankret i et arbejdsmiljøledelsessy-stem baseret på ISO 45001, som årligt evalueres af Compliance-udvalget, og hvor både interne og eksterne audits sikrer overholdelse af krav og løbende forbedringer. En app anvendes som HSE-registreringssystem til arbejdsmiljø og sikkerhed, suppleret af APV-processer og trivselstjek. Data fra hændelser (f.eks. fra sikkerhedsrunde-ringer) og risikovurderinger bruges til trendanalyser og løbende forbedring af sikkerhedsstandarder, hvilket under-støtter Energinets strategiske arbejds-miljømål og udviklingen af en sikker, sund og ansvarlig arbejdsplads. Disse rammer sikrer klarhed og ansvarlighed i tilgangen til arbejdsmiljøet og muliggør regelmæssig evaluering og tilpasning af vores initiativer. Indsatserne omfatter forebyggelse af arbejdsulykker, stresshåndtering og ergonomiske forbedringer, hvor både medarbejdere, leverandører, arbejdsmiljøorganisationen og ledelsen inddrages. Strategiske initiativer som styrker både personalesikkerhed samt sikkerhedskultur i hele værdikæden og som også kommer til at præge 2026. Personalesammensætning og mangfoldighed Energinet sikrer medarbejderind-dragelse bl.a. gennem Hovedsamar-bejdsudvalget (HSU) og Enhedssam-arbejdsudvalgene (ESU). Her mødes medarbejder- og ledelsesrepræsentan-ter kvartalsvis for at drøfte Energinets strategiske og lokale forhold, herunder personalepolitik, arbejdsmiljø og organisatoriske ændringer. HSU ledes af Energinets administrerende direktør, som har det overordnede ansvar for, at engagement gennemføres og indgår i beslutningsgrundlaget. Direktørerne for de enkelte enheder har det opera-tionelle ansvar for ESU og er klædt på til opgaven. Samarbejdsudvalg har ikke beslutningskompetence, men emner drøftes i samarbejdsudvalg for at sikre, at medarbejderrepræsentanters input inddrages rettidigt i ledelsens beslut-ning. Formålet er at skabe transparens og styrke dialogen, så beslutninger træes på et oplyst grundlag. Trivsel og eektiviteten af engagement hos medarbejdere vurderes gennem medarbejderundersøgelser, APV og opfølgning på trivselsmålinger, som drøftes i samarbejdsudvalg og sammenlignes med tidligere perioder. Relevant information herfra er doku-menteret i referater og nyhedsbreve, der formidles til medarbejdere via tilgængelige kanaler (bl.a. intranet). Energinet har fokus på personalesam-mensætning og mangfoldighed som en del af vores HR- og rekrutteringsprak-sis. Vi arbejder for at fremme ligebe-handling og diversitet i organisationen, herunder kønsbalance og repræsen-tation af forskellige aldersgrupper og kompetenceprofiler. Perspektiver fra medarbejdere med forskellige baggrunde indhentes primært gennem samarbejdsudvalg og medarbejderundersøgelser. Vi har ikke særskilte processer for margina-liserede grupper, men vi tilstræber at inklusion gennem individuelle dialoger. Tiltagene er forankret i Energinets ledelsesrammer og understøttes af HR, arbejdsmiljøorganisationen og samarbejdsudvalg. Løn og kompensation Energinet har særskilte lokalaftaler for forskellige faggrupper. Disse aftaler – samt tillæg til lokalaftalerne – har til formål at regulere forhold som arbejdstid, tillæg og særlige vilkår. De faglige klubber er organiseret med egne vedtægter og tillidsrepræsentanter og medarbejdervalgte repræsentanter, men kan også indgå i fælles forhandlin-ger for medarbejdergrupperne. Hvis der konstateres uhensigtsmæssige vilkår, iværksættes afhjælpende hand-linger gennem dialog, forhandling og justering af rammer. Det samme gælder for lønforhandlinger, som foretages i dialog og forhandling mellem ledelsen og de faglige klubber. Løbende feedback og evaluering –bidrager til at fastholde et ansvarligt lønniveau og understøtter Energinets samfundsansvar. Lokalaftalerne sikrer en ramme for løn- og ansættelsesvilkår, gennemsigtighed i principper, og under-støtter samarbejdet mellem Energinet og de faglige klubber organisationer. Energinet registrerer og vedligeholder HR-data om blandt andet kompeten-ceudvikling og lønvilkår i et internet HR-systemet. Medarbejdere har adgang til egne stamdata og MUS-dokumentati-on, hvor ledere blandt andet har adgang til relevante løndata for deres teams. Energinets årlige lønregulering foregår via et internt HR-systtem i en struktureret og automatiseret proces. Løn- og kompensationsrammerne er forankret i kollektive aftaler og interne governance-strukturer, der sikrer fair vilkår, og understøtter fastholdelse og engagement. INDIKATORERARBEJDSVILKÅR 2025 2024Overenskomster og social dialogAnsatte på kollektiv overenskomst 31,4 % 31,4 %Ansatte dækket af arbejdstagerrepræsentant 100 % 100 %Worklife balanceMedarbejdere berettiget til at tage familierelateret orlov 100 % 100 %Berettigede medarbejdere der tog familie-relateret orlov og en opdeling af 9,9 % -køn (total)Kvinder (der tog orlov) 8,8 % -Mænd (der tog orlov) 10,5 % -MedarbejderudviklingGennemsnitligt antal timer brugt på træning pr. medarbejder 9,8 -Kvinder 11,7 -Mænd 8,8 -ARBEJDSMILJØ 2025 2024 ÆNDRINGSundhedAndel af arbejdsstyrken omfattet af sundheds- og sikkerhedssystem 100 % 100 % 0 %Sygefravær* 3,3 % 3,1 % 6 %Trivsel/engagement* 80 83 -3SikkerhedAntal arbejdsulykker 133 100 33Antal dødsfald 0 0 0Total LTIF 3,9 4,7 - 0,8Antallet af tabte dage som følge af arbejdsrelaterede skader 12 25 -PERSONALESAMMENSÆTNING OG MANGFOLDIGHED 2025 2024Antal medarbejdereAntal ansatte 2.663 2.525Antal fastansatte 2.555 2.414Antal midlertidige ansatte 108 111KønsfordelingKvinder: 940 909Fastansatte 891 856Midlertidig ansatte 49 53Mænd: 1.723 1.616Fastansatte 1.664 1.558Midlertidig ansatte 59 58Topledelsen: 6 8Kvinder 50 % 37 %Mænd 50 % 63 %Bestyrelsen: 11 10Kvinder 45 % 50 %Mænd 55 % 50 %Medarbejderfordeling efter alderUnder 30 år 268 32330-50 år 1.564 1.458Over 50 år 831 744MedarbejderomsætningTotal medarbejderomsætning (brutto) 9,0 % 9,2 %Fratrædelser 240 220Antal ikkeansatteIkkeansatte i egen arbejdsstyrke 483 -LØN OG KOMPENSATION 2025 2024 ÆNDRINGLønforskelleKønsbestemt lønforskel 8,5 % 9,9 % - 1,4 %Samlet årlig vederlagsratio 7,1 6,7 0,4 %vores udviklingsaktiviteter og anven-delsen på tværs af organisationen.Fremadrettet vil Energinet fortsat have fokus på tilgængeligheden af kompe-tenceudvikling samt trivsel og balance mellem arbejde og privatliv.Arbejdspladsvurderingen (APV) i 2024 identificerede 58 tilfælde af krænkende handlinger samt 63 medarbejdere, der havde været vidne til sådanne hændelser det seneste år. Da APV gennemføres hvert andet år, foreligger der ikke tilsvarende nye data for 2025. På baggrund af resultaterne fra 2024 er indsatsen i 2025 blevet styrket med et målrettet fokus på forebyggelse og håndtering af krænkende adfærd. Indsatserne omfatter bl.a. uddannelse af arbejdsmiljøorganisationen, tillids-repræsentanter, samarbejdsudvalg og repræsentanter fra ledelsen, etablering af en mere systematisk og ensartet proces for sagsbehand-ling samt tydelig governance for opfølgning. Konkrete sager følges op i linjeledelsen med støtte fra HR, og handlingsplanerne udvikles løbende for at styrke det psykiske arbejdsmiljø.Arbejdsmiljø SundhedEngagement blandt vores medarbej-dere er en vigtig forudsætning for at lykkes med de store og vigtige opgaver, som Energinet skal lykkes med. Ved den årlige trivselsmåling landede vores samlede engagement i 2025 på 80 sammenlignet med 83 i 2024.Trods et fald på 3 point siden trivsel-stjek i efteråret 2024, er tallet stadig et højt niveau for engagement, og fortsat inden for vores mål om en score på 80. Faldet er generelt på tværs af alle demografiske variable og for de fleste enheder, men der ses større variation end tidligere på tværs af organisatio-nen. Resultaterne drøftes i de respek-tive afdelinger og enheder og bruges til at identificere forbedringsområder og iværksætte tiltag. Det er den nære dialog og de konkrete indsatser, der gør en forskel og omsætter resultater til handlinger og indsatser.For at forenkle og skabe en mere optimal løsning afvikles APV og trivselstjek i et fælles årshjul og på samme platform, idet trivselstjek for nuværende gennemføres hvert år i Q4 og APV hver andet i Q2, første gang i 2027. Dette giver en genkendelig oplevelse for medarbejderne og en samlet dataplatform, der gør opfølg-ning og sammenligning lettere og mere eektiv. De planlagte ændringer for-ventes at understøtte en fortsat positiv udvikling. Opfølgningen på resultaterne vil ske lokalt i de enkelte enheder, hvor ledere og medarbejdere i fællesskab drøfter resultaterne og iværksætter de indsatser, der giver mest værdi i deres specifikke kontekst.Det generelle sygefravær udgør 3,3% hvilket er en mindre stigning sammen-lignet med sidste år, hvor sygefraværet udgjorde 3,1%. Stigningen i sygefravær følger mønsteret fra sidste år. Niveauet for langtidssygemeldinger har været stabilt i første halvdel af 2025, men er faldet i slutningen af året.SikkerhedVores øgede fokus og indsats for at få en bedre registreringskultur har gjort, at vi igen i år ser flere ulykker og hændelser registreret. Vi har fortsat meget fokus på løbende træning i processer og systematisk undersø-gelse og forebyggelse af ulykker og sundhedsskader. Det gælder også i forhold til leverandørsamarbejde, hvor vi især har fokus på forbedring af leverandørers arbejdsmiljøpræsta-tioner. Ved udgangen af 2025 udgør nøgletallet for arbejdssikkerhed (LTIF) 3,9, hvilket er et fald ift. 4,7 i 2024. Det er et vigtigt skridt, men vi er ikke i mål endnu set i forhold til vores målsæt-ning på 2,5. I løbet af 2026 vil vi arbejde med hen imod styrket datakvalitet for tidsregistrering i form af et leveran-dørstyringssystem, som vi forventer vil have en positiv eekt på LTIF.Arbejdssikkerhed er helt afgørende i Energinet, hvilket understøttes af, at vi i 2025 har gennemført 959 sikker-hedsrunderinger mod 732 i 2024. I tillæg har vi introduceret nye HSE-krav 1. juli 2025 mod brug af personlige værnemidler.Dog har vi set en stigning i det samlede antal af arbejdsulykker på 33 %. Der er i 2025 registreret 110 ulykker uden fravær mod 73 i 2024, mens der i 2025 er registreret 23 ulykker med fravær mod 27 ulykker sidste år. Den mest alvorlige ulykke i Q4 skete ved test af lift på en lastbil, hvor lastbilen vælter, da støttebenet stod yderligt på underlaget. Liftkurven, hvor leveran-dørens medarbejder stod i, landede på jorden. Medarbejderen kom uskadt ud af liftkurven, men var fraværende grundet psykisk påvirkning. Ulykken havde potentiale for varige mén.Antallet af tabte dage som følge af arbejdsrelaterede skader udgør for 2025 12 dage mod 25 dage i 2024 for medarbejdere der registrerer tid i vores ERP-system. Fra 2026 vil vi have øget fokus på fravær grundet psykisk fraværPersonalesammensætning og mangfoldighedAntallet af kvinder steg fra 909 i 2024 til 940 i 2025, mens antallet af mænd steg fra 1.616 i 2024 til 1.723 i 2025. Det samlede medarbejdertal udviklede sig dermed fra 2.525 til 2.663 personer. Kvindeandelen faldt fra 36,0 % i 2024 til 35,3 % i 2025, hvilket ligger under målsætningen om en kønsfordeling på 37 % kvinder og 63 % mænd. Selvom antallet af kvinder er steget, er kvindeandelen reduceret som følge af en relativt større vækst i antallet af mænd. Udviklingen vurderes derfor ikke tilfredsstillende i forhold til den opstillede målsætning. Vi har igangsat en analyse af kønsdiversitet, som vil danne grundlag for en eventuel prio-ritering og igangsættelse af initiativer.Hvad angår andelen af kvinder i topledelsen, der ligger vi aktuelt på 50 %, hvilket er over målsætningen på 40 % (2030), hvilket vurderes som tilfredsstillende. I forhold til sammensætningen af vores bestyrelse da har vi nu en fordeling på 45 % kvinder imod 50 % i 2024 og andelen af mænd er nu 55 % mod 50 % i 2024, hvilket svarer til en ratio på 1,0.Medarbejderomsætningen er forbedret fra 9,2 % i 2024 til 9,0 % i 2025 og udviklingen vurderes som tilfreds-stillende i forhold til målet på 10 % og bevæger sig i den ønskede retning og understøtter øget kontinuitet i organisationen. Selvom omsætningen er tilfredsstillende, arbejder vi fortsat på at fastholde kritiske kompetencer og sikre en sund balance mellem stabilitet og nødvendig tilførsel af nye kompetencerLøn og kompensation I 2025 er den kønsbestemte lønforskel faldet til 8,5% hvor den var 9,9 % i 2024 hvilket er en positiv udvikling. Løn-forskellen mellem kvinder og mænd påvirkes i høj grad af den overordnede kønssammensætning i Energinet og en underrepræsentation af kvinder på de højere jobniveauer. Energinet arbejder målrettet på at sikre en balanceret kønssammensætning på tværs af jobniveauerne i organisationen.Den samlede årlige vederlagsratio er steget fra 6,7 i 2024 til 7,1 i 2025, hvilket afspejler en noget større lønafstand mellem den højestlønnede og medianlønnen for øvrige medar-bejdere. Udviklingen er forventeligt og et udtryk for at Energinet ønsker at give en fair og performanceorienteret aflønning af medarbejdere for at kunne tiltrække og fastholde specifikke og kritiske kompetencer. Derved medføl-ger øget lønspredning.Fra 7. juni 2026 træder nye EU-krav om løngennemsigtighed i kraft i Danmark. Direktivet stiller bl.a. krav om øget transparens i lønstrukturer, adgang for medarbejdere til lønoplysninger samt obligatorisk rapportering af kønsopdel-te lønforskelle for virksomheder med mere end 100 ansatte. Formålet er at sikre reel ligeløn og øge gennemsigtig-hed i både løndannelse og rekruttering. Energinet vil i den forbindelse have særligt fokus på at sikre objektive og kønsneutrale lønkriterier, styrket intern transparens, og systematisk overvågning af lønudviklingen, så organisationen er fuldt forberedt på de nye krav og fortsat kan dokumentere en fair og ansvarlig lønpraksis.Energinet har ingen ansatte med ikke-garanterede arbejdstimer (nul-timers kontrakter).ANVENDT RAPPORTERINGSPRAKSIS Arbejdsvilkår Overenskomster og social dialog Alle ansatte er i Energinets interne HR-systemer registreret i medarbej-dergrupper, der svarer til deres faglige tilhørsforhold. Alle fagbevægelsens hovedorganisationsmedarbejdere – som dækker alle medarbejdergrupper undtagen akademikere og ledere – er omfattet af kollektive overenskomster. Andelen opgøres ud fra antallet af ansatte i disse medarbejdergrupper og det samlede antal ansatte (headcount). Energinet har ingen aftale om med-arbejderrepræsentation via European Works Council (EWC), Societas Euro-paea (SE) Works Council eller Societas Cooperativa Europaea (SCE) Works Council. Medarbejderrepræsenta-tion sker i stedet gennem nationale samarbejdsudvalg og overenskomst-baserede strukturer, som sikrer dialog og inddragelse i beslutningsprocesser. Alle ansatte i Energinet er omfattet af en lokalaftale med tilknyttet ar-bejdstagerrepræsentant. Ansvar for at sikre denne dialog og engagement ligger hos HR-afdelingen. Den mest senior rolle med operationelt ansvar er HR-direktøren, som sikrer, at engagement med medarbejdere og deres repræsentanter gennemføres via etablerede fora (fx samarbejdsudvalg, overenskomstforhandlinger og medar-bejderundersøgelser). HR-direktøren har ansvar for, at resultaterne af denne dialog informerer Energinets tilgang til arbejdsmiljø, trivsel og sociale forhold, herunder opdatering af relevante politikker og handlingsplaner. Der af-sættes ressourcer til mødeaktiviteter, uddannelse og digitale værktøjer, der understøtter dialog og inddragelse, fx trivselsundersøgelser. Samtidig sikrer både HR- og HSE-afdelingen, at input fra disse dialoger indgår i planlægning af træningsprogrammer, strategiske kompetenceinitiativer og tilpasning af arbejdsmiljøpolitikker. Medarbejderpåvirkninger I 2024 blev data om diskrimination og krænkelser indsamlet via APV, hvor der indgik specifikke spørgsmål om disse forhold. Da APV kun gennemføres hvert andet år, er der ikke indsamlet tilsvarende data for 2025. For nærværende er Energinets formelle processer ikke designet til at opfange datapunkter påkrævet af ESRS S1-17. Energinet er underlagt databeskyttel-sesreglerne, som betyder, at der ikke er hjemmel til at indsamle og opbevare oplysninger om handicap, hvis der ikke er et sagligt formål. Work-life balance Alle medarbejdere i Energinet er be-rettiget til familierelateret orlov, hvilket understøtter, at det er en rettighed, der gælder bredt og ikke afhænger af lokalaftaler. Data for familierelateret orlov indsamles via ERP-tidsregistre-ring, godkendt af leder, og omfatter fravær i forbindelse med graviditet, barsel, fædreorlov, forældreorlov, adoption samt øvrige orlovsordninger relateret til forældreskab og plejeorlov. Plejeorlov opgøres manuelt én gang årligt (udgør mindre end 5 %). Rap-porteringen opdeles i antal på total, kvinder og mænd. Medarbejdere med handicap, rapporteres iht. national lovgivning ikke. Medarbejderudvikling Gennemsnitligt antal uddannelsestimer per medarbejder beregnes som det samlede antal registrerede uddan-nelsestimer i Energinets ERP-system divideret med antallet af medarbejde-re, og opgøres separat for kvinder og mænd. Tidsregistreringen omfatter al intern og ekstern undervisning, kursusdeltagelse samt konferencer med fagligt indhold. Arbejdsmiljø Sundhed Alle personer i Energinets egen ar-bejdsstyrke er omfattet af Energinets sundheds- og sikkerhedsledelsessy-stem, hvor med nøgletallet opgøres til 100 % (headcount). Data for sygefravær indsamles via ERP-tidsregistrering og godkendes af leder. Registreringen omfatter kategorier som almindelig sygdom, arbejdsskade, graviditetsrelateret sygdom, §56-aftaler samt delvis sygemelding. Sygefraværet i procent beregnes ved at dividere det samlede antal registrerede sygefraværsdage med det samlede antal medarbejdere Energinet måler medarbejdernes trivsel og engagement gennem en årlig anonym undersøgelse i oktober/november. Undersøgelsen omfatter alle medarbejdere og indeholder cirka 30 spørgsmål om motivation, samar-bejde, jobindhold, arbejdsforhold og udviklingsmuligheder, og alle spørgs-mål besvares på en 0-100 skala. Der udarbejdes kun rapporter, hvis mindst fire medarbejdere har besvaret. I 2025 opnåede Energinet en svarprocent på 91 %. Trivsel/engagement scoren beregnes som gennemsnittet af to spørgsmål om henholdsvis "motivation i arbejdet" og "villighed til at anbefale Energinet som arbejdsplads". Energinet samarbejder med Ennova for at sikre benchmarking og uafhængig databehandling.Sikkerhed Arbejdsmiljødata registreres i vores interne system og omfatter kontekstuel information om arbejdsrelaterede hændelser. I opgørelsen defineres egen arbejdsstyrke som alle ansatte samt ikke-ansatte, der arbejder under Energinets kontrol (inklusives leveran-dører og underleverandører Arbejds-ulykker opgøres ved at inkludere alle registrerede hændelser – både med og uden fravær – hvor LTIF (Lost Time Injury Frequency) kun omfatter ulykker med fravær. Tal for LTIF indsamles og klassificeres månedligt som et 12-måneders rullen-de gennemsnit pr. million arbejdstimer. Data for ulykker og arbejdstimer stammer fra egne registreringer samt leverandører. Klassificeringen af ulykker kan være subjektiv, og forskellige vurderinger kan påvirke klassificeringen af skader. Ved fravær forstås ulykker, hvor den tilskadekom-ne ikke kan genoptage arbejdet dagen efter ulykken, eller er ude af stand til at udføre sine normale opgaver én eller flere dage herefter. Antallet af tabte dage som følge af arbejdsrelaterede skader omfatter alle ansatte samt ikkeansatte, der arbejder under Energinets kontrol (inklusives leverandører og underleverandører). Antal tabte dage udgør registrerede antal dage med fravær. Der foretages ingen beregning af nøgletallet. Antal tabte dage baserer sig på data for ulykker og arbejdstimer registreret af egne ansatte samt leverandører. Klassificeringen af ulykker kan være subjektiv, og forskellige vurderinger kan påvirke klassificeringen af skader. Ved fravær der medfører tabte dage forstås ulykker, hvor den tilskadekom-ne ikke kan genoptage arbejdet dagen efter ulykken, eller er ude af stand til at udføre sine normale opgaver én eller flere dage herefter. Personalesammensætning og mangfoldighed Antal medarbejdere, køns- og aldersfordeling Det totale antal ansatte inkl. køns- og aldersfordeling omfatter alle perso-ner registreret i Energinets interne HR-systemer med et formelt ansættel-sesforhold. Fra og med regnskabsåret 2025 opgøres antal fuldtidsansatte (FTE) som et gennemsnit for året i stedet for pr. 31. december. Ændrin-gen er foretaget for at give et mere retvisende billede af bemandingen. Eekten af ændringen er under 5 % og vurderes derfor ikke væsentlig. Sammenligningstal fra sidste år er derfor ikke tilpasset. Det inkluderer både faste og midlertidi-ge ansatte, uanset om de er på fuldtid eller deltid. Energinet rapporterer i ”head count”, svarende til ”antal personer”. Alle er ansat i Danmark. Opgørelsen følger interne metoder og antagelser. Antallet af midlertidigt ansatte omfatter dierencen mellem det totale antal ansatte og det totale antal fastansatte. Topledelsen define-res som Energinets Koncernledelse under bestyrelsen. Koncernledelsen består af koncerndirektionen (CEO, CFO, COO) samt fem direktører fra to datterselskaber og tre koncernenhe-der. Kønsfordelingen i Koncernledelsen opgøres per 31. december. Opgørelsen af bestyrelsens kønsdiversitet omfat-ter alle aktive bestyrelsesmedlemmer registreret i HR-systemet per 31. december. Medarbejderomsætning Antallet af fratrædelser omfatter personer, der har et ansættelsesophør i rapporteringsperioden. Personer, der inden for rapporteringsperioden er fratrådt og efterfølgende genansat, medtages ikke. Medarbejderomsætnin-gen opgøres på baggrund af antallet af fratrædelser og det totale antal ansatte per 31. december. Ikkeansatte Antallet af ikkeansatte omfatter personer, der i rapporteringsperioden har været tilknyttet Energinet uden et formelt ansættelsesforhold. Opgørelsen inkluderer ikkeansatte, som udgør en væsentlig del af vores forretningsmodel, såsom konsulenter og projektmedarbejdere og baseres på interne faktiske registreringer af ikkeansatte, der har været tilknyttet Energinet. Antallet opgøres pr. 31. december og opgøres i headcount. Denne praksis sikrer et retvisende billede af de eksterne ressourcer, som anvendes til at understøtte projekter og driften af Energinet. Løn og kompensation Oplysningerne til lønstatistik og kompensation er registreret i HR- og lønsystemer. Alle ansatte modtager basisløn samt personalegoderne fri telefon og sundhedsforsikring, og er omfattet af ATP-bidrag. Funkti-onstillæg, ferietillæg, bonus, fritvalg og pensionsstørrelse afhænger af medarbejdergruppe og stillingsniveau. Datagrundlaget for lønopgørelser følger krav til sammenlignelighed og datakvalitet. Ændringer i 2025 for alle punkter under løn og kompensation betyder at: • Medarbejdere omfattet af lokalafta-len for Akademikere får konverteret præstationsbonus på 5,5 % til et månedligt tillæg på 5,5 % af basis-lønnen, som ikke er pensionsgivende. • Medarbejdere omfattet af tillægsaf-talerne for HK og TL får konverteret præstationsbonus på 5,5 % til et månedligt tillæg på 5,5 % af basis-lønnen, hvor der afregnes pension og fritvalg. Lønforskelle Opgørelsen af lønforskelle omfatter alle ansatte og opgøres per 31. december ved sammenligning af gennemsnitlig brutto-timeløn for kvinder og mænd. Forskellen angives i % af mændenes gennemsnit. Bruttoløn defineres som summen af basisløn, funktionstillæg (herunder manuelle-, gruppeleder- og funktionstillæg), ferietillæg, bonus, fritvalg, pension inkl. ATP-bidrag samt værdien af personalegoder (fri telefon, firmabil og sundhedsforsikring). Bruttotimeløn beregnes ved at dividere månedsløn-nen med 160,33 timer. Variabel aflønning Opgørelsen af variabel aflønning omfatter alle ansatte per 31. december og angiver forholdet mellem den højest lønnede medarbejders samlede årlige aflønning (bruttoløn) og medianen for de øvrige ansatte. ARBEJDSTAGERE I VÆRDIKÆDEN ESRS S2 IRO'erne (se side 68)137 3 4 5 6 7Energinet tager ansvar for værdikæden og arbejder for at forebygge risici og sikre respekt for menne-skerettigheder, herunder arbejdstagerrettigheder, hos leverandører og sam-arbejdspartnere gennem klare forventninger og due diligence-processer. STRATEGI Energinet arbejder aktivt for at sikre en ansvarlig og bæredygtig værdikæde, der lever op til miljømæssige, etiske, økonomiske og sociale standarder. Vi anvender en risikobaseret tilgang til værdikædeansvar og handler på baggrund af risikovurderinger i forhold til leverandører, samarbejds- og forretningspartnere i hele værdikæden. Samtidig støtter vi op om og respek-terer internationale menneske- og arbejdstagerrettigheder, og arbejder aktivt for at identificere, forebygge, mi-tigere og afhjælpe negative konsekven-ser, som vores aktiviteter kan forårsage eller bidrage til i hele værdikæden. Vores målsætninger for værdikædean-svar fastsættes blandt andet gennem processen for opdatering af vores bæredygtighedspolitik, hvor der efter behov inddrages relevante interessenter, herunder repræsentanter for arbejds-tagere og samarbejdspartnere, med henblik på at sikre behørig involvering. Opfølgning herpå sker gennem dialog og engagement med arbejdstagere og deres repræsentanter for at sikre transparens og kontinuerlig forbedring. Vi har på nuværende tidspunkt ikke fastsat konkrete mål for Arbejdstagere i værdikæden, men vi drøfter mulighe-den for at etablere relevante målsæt-ninger og opfølgningsmekanismer i løbet af 2026. POLITIKKER Energinets tilgang til arbejdstagere i værdikæden bygger på klare politikker. • Bæredygtighedspolitikken - inde-holder Energinets forventninger og forpligtelser om ordentlige arbejdsforhold, respekt for men-neske- og arbejdstagerrettigheder og en risikobaseret tilgang gennem due dilligence-processer. Politikken understøtter løbende forbedring af arbejdsforhold hos leverandører og samarbejdspartnere, og er oentlig tilgængelig på Energinets hjemmeside. • Code of Conduct for Samarbejdspart-nere - forpligter leverandører til at overholde internationale arbejdsta-gerstandarder, herunder bl.a. forbud mod børnearbejde, tvangsarbejde og menneskehandel. Indeholder forventninger om due diligence og etisk adfærd i hele leverandørkæden desuden findes compliancekrav for arbejdsklausuler. • Arbejdsmiljøpolitik - sætter rammen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø gennem 5 principper, som gælder leverandører, medarbejdere og eksterne partnere. Energinet følger internationale kon-ventioner, standarder og retningslinjer, (Bæredygtighedspolitikken, afsnit 3.2). Politikkerne er i overensstemmelse med FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, ILO’s kernekonventioner og OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder. Energinet har en whistleblower-pro-cedure, der beskytter mod repressa-lier over for personer, der anvender kanaler til at rejse bekymringer eller behov. Proceduren sikrer, at arbejds-tagere og samarbejdspartnere trygt kan rapportere forhold uden risiko for negative konsekvenser. PÅVIRKNINGER Energinets kerneopgave og forret-ningsmodel er kendetegnet ved store infrastrukturprojekter og komplekse leverandørkæder, der er tæt forbundet med faktiske og potentielle påvirknin-ger på arbejdstagere i værdikæden. Vores høje aktivitetsniveau og pres i bygge- og anlægsbranchen, kombine-ret med geopolitiske spændinger og mangel på ressourcer, øger risikoen for forringede arbejdsvilkår og arbejds-miljøproblemer i værdikæden. Vores projekters kompleksitet kræver derfor særligt fokus på systematisk screening og opfølgning for at sikre ordentlige forhold. Energinets faktiske og potentielle påvirkninger opstår primært i forbin-delse med projektudførelse og indkøb hertil, hvor der også er mange unde-rentreprenører og underleverandører involveret. Dermed er de fleste arbejdstagere i værdikæden uden for Energinets direkte kontrol, hvilket også øger risikoen for dårlige arbejdsforhold i komplekse leverandørkæder. Manglen-de styring og kontrol i værdikæden kan føre til brud på sociale, miljømæssige og etiske standarder med juridiske, finansielle og omdømmemæssige konsekvenser. Ud fra Energinets nuværende indsigt vurderes det, at der ikke er væsentlig risiko for børnearbej-de eller tvangsarbejde i Danmark eller i Energinets aktiviteter. Leverandørsty-ring og kontraktkrav er dog designet til at forebygge sådanne forhold i hele værdikæden. Kompleksiteten, aktivitetsniveauet og essensen af Energinets arbejde udgør en særlig risiko for arbejdsulykker blandt entreprenører og underleveran-dører, der arbejder på vores bygge-pladser. Energinet har ikke direkte arbejdsgiveransvar, men påvirker arbejdsmiljøet og sikkerheden gennem krav, dialog, planlægning og tilsyn. Der er også risiko for overtrædelser af menneskerettigheder, fx diskriminati-on, social dumping eller utilstrækkelige arbejdsvilkår. Disse risici, herunder arbejdsmiljøproblemer og risiko for social dumping, er kendte branche-udfordringer, hvor udenlandske og danske arbejdstagere kan udsættes for urimelige vilkår, lav løn og manglende overholdelse af arbejdsmiljøregler. Vores anlægsaktiviteter skaber betydelig beskæftigelse og bidrager til kompetenceudvikling og lokal økonomi i hele værdikæden - direkte gennem entreprenører og leverandører samt indirekte via f.eks. underleverandører. Væsentligt berørte arbejdstagergrup-per for ovenstående påvirkninger omfatter entreprenører, leverandører, underleverandører og udenlandske medarbejdere. TILTAG OG RESSOURCER Energinet arbejder løbende og mål-rettet på at sikre ordentlige arbejds-forhold og beskytte menneske- og arbejdstagerrettigheder i hele vær-dikæden. Som bygherre med kom-plekse leverandørkæder har vi indført kontraktuelle krav om overholdelse af Code of Conduct og en arbejdsklausul, suppleret med risikobaseret leveran-dørscreening og systematiske audits, hvor det er relevant og muligt. Disse tiltag skal forebygge social dumping, menneskerettighedskrænkelser og utrygge arbejdsvilkår, som kan opstå i leverandørkæden og projekter med mange underentreprenører og stram-me tidsplaner. Derudover bidrager vores due diligence proces til løbende tilpasning af Energinets tilgang og processer, fx gennem tilpassede kon-traktkrav, øget leverandøropfølgning og kontroller. Ved beslutning om at afslutte samarbejde med leverandører vur-derer Energinet potentielle negative konsekvenser for arbejdstagere i værdikæden. Energinet søger at afbøde disse konsekvenser gennem dialog og planlagte overgangsforløb, fx ved at give leverandører mulighed for at rette op på forhold før kontraktophør. Indkøb, Sustainability og Koncern HSE har ansvar for monitorering og opfølgning i forhold til arbejdstagere i værdikæden. Ressourceindsatsen om-fatter dedikeret personale, budgetter til kontrolaktiviteter og digitale værktøjer til indrapportering og analyse. Samtidig evalueres eektiviteten af foretagne kontroller, bl.a. ift. audits relateret til social dumping. Energinet anvender både kvantitative KPI’er og kvalitative vurderinger til at følge op på mål for reduktion af ulykker og forbedring af arbejdsvilkår. For at sikre arbejdstageres adgang til klagekanaler har Energinet en whistleblowerordning, som suppleres af leverandørdialog. Bevidsthed om klagemuligheder opretholdes gennem kommunikation, dialog og tilgængelig-hed på Energinets hjemmeside. For løbende forbedringer sikres inddragelse af leverandører og arbejdstagere gennem statusmøder, samarbejdsfora og løbende dialog, hvilket styrker risikovurdering, tilpasning af tiltag og samarbejde om arbejdsvilkår. Denne dialog sikrer, at arbejdstageres perspektiver inddrages i beslutninger og bidrager til mere eektive forbedringstiltag tidligt i processen. Særligt inddrages væsent-ligt berørte arbejdstagergrupper. VORES RESULTATER Energinet har i 2025 styrket indsatsen mod social dumping og uacceptable arbejdsvilkår i værdikæden. Vi har bl.a. lavet 107 besøg med fokus på over-holdelse af Energinets arbejdsklau-suler, som er blevet til 11 kontroller af leverandører eller underleverandører. Vi har desuden udvidet antallet af risikobaserede leverandørscreeninger og påbegyndt audits på området. De første fire audits blev gennemført i år med fokus på overholdelse af Energi-nets Code of Conduct for Suppliers & Business Partners. Der er ikke konsta-teret alvorlige brud på internationale standarder i værdikæden. I øjeblikket er der én igangværende sag relateret til menneskerettigheder. De initiativer, der blev igangsat i 2024 – herunder øget leverandørdialog, systematiske kontroller og audits – er videreført og har ført til bedre dokumentation og opfølgning på forhold relateret til social dumping og Supplier Code of Conduct. 30 leverandører har gennemført selvevalueringer, og der er fulgt op på eventuelle afvigelser gennem dialog og handlingsplaner i samarbejde med relevante leverandører samt Energi-nets Human Rights & Ethical Sourcing Specialister. Energinet tager ansvar for de samfund, vi påvirker. Vi arbejder for at sikre forsy-ningssikkerheden. I det ar-bejde udviser vi samfunds-ansvar i alle led af vores forretning – med respekt for lokale forhold og dialog som en central del af vores tilgang. STRATEGI Det er centralt for Energinets arbejde med etablering af nye anlæg at inddra-ge berørte borgere og lokalsamfund. Vi arbejder for at reducere negative indvirkninger og skabe dialog for be-rørte borgere og lokalområder gennem samarbejde og respekt for interesser og rettigheder. Udover de lovbestemte høringsperioder, der blandt andet er beskrevet i planlov og miljøvurderings-lov, er det Energinets tilgang at indgå i dialog med de borgere, der bliver berørt af anlægget. I det omfang det er muligt anvender vi input fra dialogen til at justere projektudformning og placering. Eventuelle interessekonflikter håndte-res blandt andet gennem åbne møder og frivillige aftaler med lodsejere. Vi har identificeret væsentlige påvirknin-ger som visuelle ændringer, støj og midlertidige gener, der kan medføre risici for forsinkelser og omdømme, men også muligheder for lokal opbak-ning. For at imødegå disse arbejder vi med tidlig involvering og vurderer konsekvenser og tiltag i både anlægs- og driftsfasen. Formålet er at sikre, at påvirkningen af de berørte samfund minimeres mest muligt. Vi har ikke fastsat tidsbundne og resultatorienterede mål for reduktion af negative påvirkninger, fremme af positive påvirkninger eller styring af væsentlige risici og muligheder, da området ikke indgår som et strategisk fokus i den nuværende koncernstra-tegi. Dog er området allerede solidt håndteret af Energinet samt til en vis grad reguleret og systematiseret gen-nem lovgivningen. Vi følger udviklingen og vurderer løbende relevansen af at fastsætte mål i takt med ændringer i lovgivning, interessentforventninger og strategiske prioriteringer. Hvis vi frem-adrettet fastsætter mål, vil processen være baseret på risikovurderinger og inkludere overvejelser om inddragelse af berørte borgere i både fastsættelse og opfølgning. POLITIKKER Energinets arbejde med berørte samfund understøttes af bæredygtig-hedspolitikken, Interessentpolitikken, Energinets Due Diligence-proces og processer for rettighedserhvervelse. Disse politikker og processer har til formål at sikre ansvarlig drift, forebyg-ge negative indvirkninger og fremme dialog og samarbejde med berørte grupper. Både Energinets interessent-politik og bæredygtighedspolitik er oentligt tilgængelige. • Bæredygtighedspolitikken afspejler, at vi aktivt arbejder for at tage hensyn til berørte samfund og skabe positive eekter i lokalområder. • Interessentpolitikken bygger på principper om tidlig og åben dialog, respekt og empati for berørte parter samt gennemsigtighed i beslutninger og konsekvenser. Vi tager bekymrin-ger alvorligt og søger løsninger, der balancerer hensyn til borgere, natur, forsyningssikkerhed og økonomi. • Energinets Due Diligence-proces sikrer systematisk identifikation og håndtering af risici for negative påvirkninger på menneskeret-tigheder, herunder rettigheder for berørte samfund. I Danmark findes der ikke særlige sårbare grupper eller oprindelige folk, som kræver særlige hensyn, involvering, eller ekstra beskyttelse af deres menneskerettigheder. Politikkerne er baseret på interna-tionalt anerkendte standarder og retningslinjer, herunder: • FN’s Menneskerettighedserklæring og konventioner om borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. • ILO’s kernekonventioner og erklæ-ring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen. • FN’s vejledende principper for Menneskerettigheder og Erhverv (UNGP). • OECD’s retningslinjer for multinatio-nale virksomheder. Energinet har etableret procedure for whistleblowerordningen, der beskytter mod repressalier for personer, der bruger kanaler til at rejse bekymringer eller behov. PÅVIRKNINGER Energinet spiller en central rolle i at sikre høj forsyningssikkerhed i Danmark ved at opretholde og udvikle en stabil og robust el- og gasinfrastruktur. Denne kerneopgave understøtter samfundets funktion og den grønne omstilling. I forbindelse med etablering af nye anlægsprojekter, vil der dog opstå negative påvirkninger for borgere og lokalsamfund tæt på vores aktiviteter. Derudover kan anlægsprojekter og levering af udstyr og materialer i værdikæden medføre påvirkninger på arbejdsvilkår, miljø og menneske-rettigheder i berørte samfund. Det vil blandt andet omfatte lodsejere, naboer, kommuner og interesseorganisationer, som er direkte berørt af vores projek-ter. De væsentligste risici vedrører bl.a. støj, adgangsbegrænsninger, trafikale gener og landskabspåvirkninger, som påvirker naboer og lodsejere tæt på anlægsprojekter. Disse negative påvirkninger vurderes primært at forekomme i de kontekster, hvor vi opererer, da de typisk opstår i forbindelse med større anlægspro-jekter og værdikæderelationer, som påvirker flere lokalsamfund samtidig. Det medfører risiko for uoverensstem-melser og modstand fra borgere og lokalsamfund, hvis der ikke etableres rettidig og meningsfuld dialog i forbin-delse med nye anlæg eller projekter. Manglende inddragelse kan føre til klager, politisk modstand eller retlige indsigelser, som kan forsinke eller fordyre projekterne. Vi vurderer, at dette typisk relaterer sig til specifikke projekter, men vi har processer til at håndtere situationer, hvor konflikter kan eskalere. Men muligheder kan også opstå gennem dialoger med lodsejere, kommuner og interesseor-ganisationer, som kan bidrage til bedre projektløsninger. Vi arbejder derfor aktivt med at identificere og reducere påvirkninger gennem planlægning, dialog og krav til leverandører. Energinet kan i særlige tilfælde benytte muligheden for at ekspropriere, hvilket kan have en negativ påvirkning på borgernes selvbestemmelse. Ekspro-priation er dog ikke en indvirkning i sig selv, men et værktøj til at sikre retten til at etablere anlæg, ligesom indgåelse af aftaler ved forhandling. Vi har forståelse for, og udvikler løbende vores forståelse af, hvordan særlige grupper eller lokalsamfund kan være mere udsatte for negative påvirkninger, og hvis det er teknisk og økonomisk forsvarligt, tilpasser vi vo-res planlægning for at reducere disse risici. Gennem interessentanalyser og kommunikationsplaner undersøger og vurderer vi, hvem der bliver påvirket af et projekt, og hvordan vi bedst kommu-nikerer med de berørte samfund. Potentielle positive påvirkninger opstår, når Energinet bidrager til lokal udvik-ling, dialog og samarbejde, fx gennem borgermøder og høringer (i henhold til Miljøvurderingsloven), som styrker sameksistens og gensidig forståelse. Det er også her vi har indsamlet perspektiver fra berørte borgere, så de kan indgå i beslutninger og aktiviteter, der skal håndtere vores projekters faktiske og potentielle påvirkninger. Disse indsigter er særligt vigtige i konteksten af den grønne omstilling, hvor vi tilstræber at balancere behovet for hurtig etablering af klimaneutral infrastruktur med hensynet til lokal-samfund og sårbare grupper. Sam-tidig kan disse indsigter understøtte tilpasning af vores strategiske tilgang til projekter og forretningsmodel, hvor det er muligt, for at reducere negative eekter og fremme positive. Vi arbej-der aktivt for at minimere, at vores projekter forårsager eller bidrager til væsentlige negative påvirkninger. TILTAG OG RESSOURCER Energinet arbejder løbende og syste-matisk for at identificere, forebygge og afbøde væsentlige påvirkninger på berørte borgere og lokalsamfund og afsætter betydelige ressourcer til dette arbejde. Det omfatter dedikerede afdelinger, projektbudgetter og specia-liserede nøglepersoner med ansvar for dialog og afværgeforanstaltninger. Dialog og inddragelse Vi inddrager berørte borgere gennem borgermøder, høringer og individuelle dialoger, som giver mulighed for at indsamle feedback til tilpasning af projekter og afværgeforanstaltninger, hvor det er muligt. Rettigheder har processer for, hvordan vi har den individuelle dialog med de berørte lodsejere. Miljøvurdering har processer der skal sikre, at vi minimerer de væsentlige påvirkninger på natur, miljø og landskab. Projektmo-dellen har proces for den overordnede dialog med de berørte borgere og samfund. Vi søger at forstå perspektiver fra lokalsamfund, der kan være særligt sårbare eller marginaliserede, og inddrager disse hensyn i vores beslut-ningsprocesser, hvor det er muligt. Når vi f.eks. benytter ekspropriation, er der i lige så høj grad dialog med de berørte lodsejere som ved forhandling. Som en del af vores indsats for berørte borgere forbereder vi en hjemmel til fremrykket ekspropriation, der træder i kraft fra 2026, for at styrke beskyt-telsen af særligt berørte grupper. Det giver i 2026 nye muligheder på grund af en mere forudsigelig proces, når vi skal erhverve arealer og rettigheder til at bygge nye anlæg. Lovændringen betyder også, at særligt berørte borgere kan få tidligere ekspropriation og dermed hurtigere afklaring af deres situation. Derudover får alle naboer til vores anlæg nu mulighed for at få Ekspropriationskommissionen til at vurdere, om der betales erstatning for ejendomsværditab. Det operationelle ansvar ligger hos en særlig afdeling Miljø- og Rettigheder samt de involverede anlægsdelpro-jekter i Energinet. Mens afdelingen Miljø- og Rettigheder har kontakten til de berørte lodsejere i forbindelse med planlægning og fastlæggelse af linjeføringen, har anlægsdelprojekter-ne den daglige kontakt med de berørte lodsejere under anlægsarbejdet. Kanaler og afhjælpning Berørte borgere har adgang til flere kanaler for at rejse bekymringer – her-under direkte kontakt til projektledere og tilsynspersoner, åbent husarrange-menter og whistleblower-ordningen. Alle henvendelser dokumenteres i sagsbehandlingssystemer, og opfølg-ning prioriteres for at sikre gennem-sigtighed og tillid. Energinet har ikke en formaliseret proces til at vurdere, om berørte lokalsamfund er bekendt med og har tillid til vores kanaler for at rejse bekymringer. Vi sikrer dog dialog gen-nem vores oentlige hjemmeside med projektinformation, kontaktmuligheder og klageadgang, samt ved borgermø-der i forbindelse med større projekter, hvor vi præsenterer planer og lytter til input. Derudover kan borgere kontakte projektansvarlige direkte via telefon og e-mail, som fremgår af projektmateria-le og hjemmesiden. Vi har stor fokus på at skabe gennemsigtighed og anvender derfor mange forskellige kommunikati-onskanaler for at understøtte dialogen. Afværgeforanstaltninger og tilpasning Tiltag for at forebygge eller afbøde væ-sentlige negative påvirkninger udvikles i samarbejde med myndigheder og borgere og indgår i projektbeskrivelser og miljøvurderinger. De kan omfatte justeringer i projektudformning, kompensation eller andre afværge-foranstaltninger, og vi iværksætter også initiativer, der fremmer positive eekter for lokalsamfund. Vi arbejder sammen med berørte samfund om udvikling af afværgeforanstaltninger, vurderer deres eektivitet og tilpasser tiltag baseret på erfaringer og feed-back. Eventuelle utilsigtede negative konsekvenser håndteres gennem dialog og justering af tiltag. VORES RESULTATER I 2025 har Energinet fortsat arbejdet med tidlig inddragelse og dialog med berørte samfund, bl.a. gennem borgermøder, høringer og individuelle dialoger. Relevant input fra borgere og andre interessenter i lokalsamfundet indsamles og bruges til at tilpasse projekter så vidt muligt. Løbende erfaringer medfører tilpas-ninger af Energinets processer for håndtering af input fra borgere og andre interessenter. Vi arbejder med målrettet kommunikation med særligt berørte grupper (bl.a. lodsejere/na-boer). Vi har desuden forberedt os på kommende lovændringer om ekspro-priation bl.a. gennem samarbejde og indsamlet input fra relevante myndig-heder og interessenter i forbindelse med lovarbejdet og høringsprocesser. Energinet følger løbende op på Energinets sagsbehandlingstid for at måle eektiviteten af vores aktiviteter. Projekterne dokumenteres løbende jf. forvaltningsloven, og erfaringerne herfra bruges til at evaluere vores processer. Vi har endnu ikke fastsat konkrete mål, men monitorerer udvik-lingen og vurderer løbende behovet for yderligere målstyring.I 2025 har Energinet styrket forsyningssikkerhed, cybersikkerhed og etisk adfærd for at understøtte en robust og ansvarlig energiinfrastruktur. • Fokus på forsyningssikkerhed, med styrket overvågning og beredskabsplaner for at sikre stabil drift. • Styrket cybersikkerhed, gennem nye sikkerheds-foranstaltninger og øget modstandskraft mod cybertrusler. • Fastholdelse af etisk adfærd, med opdaterede retningslinjer og en solid compliancekultur. • Whistleblowerbeskyttelse, med sikre og fortro-lige indberetningskanaler og korrekt håndtering af sager. • Transparens og omdømme, gennem åbenhed om kritiske beslutninger og forbedret rapportering for at opretholde tillid. VIRKSOMHEDSADFÆRD ESRS G1 IRO'erne (se side 69)149 10 11 12 141113Energinet arbejder for høj forsyningssikkerhed og en sikker fremtid som en del af vores samfundsansvar. Vi styres af myndighedskrav, reguleringer, internationale samarbejder og egne ret-ningslinjer – og fremmer ansvarlig virksomhedsad-færd gennem etisk adfærd, antikorruptionsindsatser, whistleblowerbeskyttelse samt høj cyber- og informa-tionssikkerhed. STRATEGI Som en selvstændig oentlig virksom-hed eget af Klima-, Energi- og Forsy-ningsministeren styres Energinet efter rammer og regler, som har baggrund i myndighedskrav, europæiske og internationale samarbejder samt danske anbefalinger for god selskabs-ledelse. Vi stræber efter at overholde de højeste standarder for transparens og integritet. Forsyningssikkerhed Energinets arbejde med forsynings-sikkerhed er forankret i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets strategiske ejerskabsdokument, som fastlægger vores kerneopgave: at være transmissions- og systemoperatør for el og gas i Danmark og sikre en robust infrastruktur, der understøtter høj forsyningssikkerhed. Dette ansvar afspejles i konkrete mål. Etik og anti-korruption Energinet arbejder aktivt for at sikre retfærdig og etisk praksis i alle aktiviteter og tilpasser løbende vores processer til gældende love og bestemmelser. Vi har en klar nul-tolerancepolitik over for korruption og bestikkelse – både i vores egen organisation og hos samarbejdspart-nere, leverandører og forretningsfor-bindelser. Som en åben og troværdig virksomhed har vi tydelige processer, der understøtter ligebehandling, fair konkurrence og ansvarlig skat i hele værdikæden. Vi tilskynder aktivt til brug af Energinets whistleblowerord-ning og ser alle henvendelser som en vigtig kilde til læring og forbedring.Målet om 0 begrundede whistle-blowersager, som fremgår af vores bæredygtighedspolitik, afspejler vores ambition om at forebygge uetisk ad-færd og sikre en stærk kultur – og ikke et ønske om at undgå henvendelser.Vi vil derfor i 2026 genbesøge og vur-dere målstrukturen for whistleblow-erområdet for at sikre, at den fortsat understøtter høj gennemsigtighed og tillid.Økonomisk ansvarlighed Energinet har forpligtet sig til at opretholde en høj standard for økono-misk ansvarlighed og integritet i alle VORES MÅL Vores mål for forsynings- sikkerhed er: • Maksimalt 120 afbruds- sekunder i elforsyningen • 0 gasforsyningssvigt • Ingen cybersikkerhedshændel-ser med betydelige konsekven-ser for forsyningssikkerheden • Et minimumsindeks for omdømme på 72 Vores omdømme er tæt knyttet til, hvor godt vi lever op til disse mål. Det vil sige høj leverings-sikkerhed og beskyttelse mod kritiske IT-hændelser er afgøren-de for tilliden til Energinet og for vores rolle i samfundet. (Mål er fastsat i det strategiske ejerskabsdokument af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)forretningsforbindelser. Vores stan-dardbetalingsbetingelser – betaling inden for 30 dage efter modtagelse af korrekt og detaljeret faktura – afspejler vores engagement i rettidig og præcis afregning til leverandører. Vi lægger vægt på transparente og pålidelige betalingsprocesser og sikrer, at leverandører er informeret om vores betalingsbetingelser og -procedurer. Vi prioriterer god forvaltning og ansvarlig ressourceanvendelse, understøttet af klare governance-principper og eektiviseringskrav, der sikrer langsigtet værdiskabelse og tillid til vores forretningspraksis. POLITIKKER Energinet har politikker og procedurer, der skal sikre etisk adfærd, transpa-rens og ansvarlig drift på tværs af elforsyning, gasforsyning og cybersik-kerhed samt økonomisk ansvarlighed. Politikkerne og praksis kommunikeres løbende til medarbejdere og sam-arbejdspartnere bl.a. via intranet og kontrakter. • Ejerskabsdokumentet (baseret på Statens ejerskabspolitik): Ejer-skabsdokumentet sikrer statens professionelle ejerskab af Energinet i tråd med ejerskabspolitikken og understøtter målet om høj forsy-ningssikkerhed og samfundsværdi. • Compliancekrav for etisk adfærd: Alle medarbejdere og eksterne konsulenter gennemfører obliga-torisk træning i forretningsetik og adfærdskodeks via e-learning. Politikken bygger på nul-tolerance over for korruption og bestikkelse. • Whistleblowerprocedure: Energinets whistleblowerordning giver interne og eksterne mulighed for anonym rapportering af uregelmæssigheder med beskyttelse mod repressalier. Den er udformet i overensstem-melse med Lov om beskyttelse af whistleblowere, som implementerer EU-direktiv 2019/1937. Koncernintern Revision udfører et årligt eektivitet-stjek af ordningen. Sager håndteres hurtigt, uafhængigt og objektivt og anvendes til forbedring af processer med fokus på sikring af integritet og compliance. Whistleblower-procedu-ren er en integreret del af Energinets compliance træning. • Program for intern overvågning (PIO): Programmet skal forhindre diskriminerende adfærd og sikre korrekt håndtering af forretnings-mæssigt følsomme oplysninger. Det omfatter obligatorisk e-learning for alle medarbejdere og konsulenter samt løbende interne audits for at kontrollere efterlevelse. • Cyber- og informationssikkerheds-politik: Cyber- og informationssik-kerhedspolitikken fastlægger krav til informationssikkerhed, håndtering af sikkerhedshændelser og kontinu-erlig træning for medarbejdere og relevante eksterne parter. • Bæredygtighedspolitik: Politikken bygger på FN’s Global Compact og de ti etiske principper for ansvarlig virksomhedsadfærd. Som oentlig virksomhed med en central rolle i den grønne omstilling tager vi ansvarfor at gå forrest og bidrage aktivt til en bæredygtig udvikling. Politikken inkluderer nul-tolerance over for korruption og bestikkelse og dette er indarbejdet i alle kontrakter via Code of Conduct for leverandører og samarbejdspartnere og tilhørende kontraktklausuler. I tillæg til de nævnte politikker arbejder vi med procedurer, der styrker økono-misk ansvarlighed. Betalingspraksis sikrer, at leverandører altid er infor-meret om vores betalingsbetingelser og -procedurer. Samtidig håndterer Indkøbs- og udbudsafdelingen kontrak-ter og udbud for store projekter, hvor der kan opstå risiko for bestikkelse, favorisering eller anden uetisk adfærd. Disse procedurer understøtter gen-nemsigtighed og integritet i samarbej-det med eksterne parter. PÅVIRKNINGER Energinet opererer i et stærkt reguleret miljø, hvor lovgivning og myndighedstilsyn har stor betydning for vores aktiviteter. Mange af vores opgaver kræver myndighedstilladelser og godkendelser. Disse forhold indgår i vores proces for at identificere væsentlige påvirkninger, risici og muligheder, hvor vi inddrager kriterier som aktivitetstype og regulatoriske rammer. I denne proces vurderer vi blandt andet, hvordan forskellige typer af aktiviteter – såsom etablering og drift af energiinfrastruktur, større investeringer, partnerskaber, kontrakt-indgåelser og myndighedsbehandling – kan påvirke Energinets risikoprofil og ansvarlighed. Vurderingen tager også udgangspunkt i sektorens særlige krav til forsyningssikkerhed og etik, samt karakteren og kompleksiteten af aktiviteter. Forsyningssikkerhed Energinet har en central rolle i at sikre stabil og pålidelig energiforsyning i Danmark. Vi arbejder aktivt for at styrke energisikkerheden gennem øget elektrificering, understøttet af lavere el tarier og et tarifloft, der giver store El forbrugere bedre forudsætninger for langsigtede investeringer. Forsyningssikkerhed er tæt forbundet med robusthed mod digitale trusler. Cyberangreb kan forstyrre driften, kompromittere data og underminere tilliden til Energinet. For at reducere denne risiko måler vi eekten af cybersikkerhedstiltag på forsynings-kontinuitet, hvilket giver os mulighed for at identificere og prioritere de mest kritiske risici og sårbarheder. Omdømme spiller også en væsentlig rolle for forsyningssikkerheden. Tillid fra ejere, samfund og samarbejds-partnere er afgørende for, at vi kan gennemføre nødvendige investeringer og opretholde et stabilt energisystem. Derfor gennemfører vi løbende omdømmemålinger for at forstå og håndtere potentielle påvirkninger. Etik og anti-korruption Energinet har som selvstændig oentlig virksomhed et særligt ansvar for at agere etisk korrekt i alle relationer – både over for samfundet, borgere og ved valg af leverandører. Vi arbejder for at sikre gennemsigtighed og integritet i vores forretningsadfærd, da der er risiko for uetisk adfærd og brud på antikorruptionsregler, her-under interessekonflikter, manglende gennemsigtighed eller utilstrækkelig kontrol – både internt og i værdikæden. For at understøtte en åben kultur og forebygge uetisk adfærd er Energinet underlagt reguleringer omkring whistleblowerordning og beskyttelse af whistleblowere. Disse mekanismer er centrale for at opdage og håndtere potentielle overtrædelser tidligt. Økonomisk ansvarlighed Som selvstændig oentlig virksomhed er vi desuden underlagt aktindsigt og myndighedstilsyn, hvilket bidrager til, at vores økonomiske dispositioner og beslutninger sker med høj grad af ansvarlighed og transparens. Dette er en vigtig del af at opretholde tillid til Energinet og sikre, at midler anvendes eektivt og i overensstemmelse med gældende regler. TILTAG OG RESSOURCER Forsyningssikkerhed Energinet arbejder løbende med at styrke forsyningssikkerheden gennem konkrete tiltag, der adresserer både teknologiske, geopolitiske og drifts-mæssige risici. For elforsyningen gen-nemføres i 2025 styrket overvågning og nye driftsprocedurer, herunder et koncept for hurtig reetablering af linjer ved kriser og fejl, hvor Systemansvar og Eltransmission samarbejder om at sikre kontinuerlig forsyning. For gasforsyningen prioriteres tæt aktørdialog og forbedrede beredskabsprocedurer for at sikre leveringsstabilitet og reducere risikoen for afbrydelser. Dokumentation sker via sektorbaserede møderapporter og beredskabsøvelser rettet mod kritiske aktører og leverandører. Cybersikkerhed er en topprioritet i Energinet. Vi arbejder målrettet med forebyggelse, implementering af vores cyberstrategi og tæt dialog med myndigheder om trusler mod energi-sektoren. Indsatsen omfatter opda-terede overvågningssystemer, intern træning og dedikerede ressourcer til beredskab og teknologiske værktøjer til realtidsovervågning. Dette er en del af vores betydelige investering på DKK 1,6 mia. over en årrække (primært Capex) i fysisk sikring og overvågning af el- og gasanlæg i Danmark. Samtidig har vi styrket samarbejdet med sektoraktø-rer og indført en mere risikobaseret tilgang til informationssikkerhed. Et strategisk partnerskab med en interna-tional incident response-leverandør og en stor cybersikkerhedsøvelse med SektorCERT har skærpet beredskabet yderligere. Indsatsen er blevet aner-kendt med et højt compliance-niveau ved ENTSO-E’s seneste revision og afslutning af Statsrevisorernes sag om IT-sikkerhed efter fuld implementering af Rigsrevisionens anbefalinger fra 2022. Vi gennemfører årlige omdømmemå-linger og spørgeundersøgelser for at sikre, at vores indsatser understøtter samfundets forventninger og behov. Etik og anti-korruption Energinet fremmer løbende en kultur baseret på integritet og gennemsigtig-hed og har implementeret en række tiltag for at forebygge uetisk adfærd og korruption. I vores leverandørrela-tioner stiller vi klare krav om etik og bæredygtighed i kontrakter og udbud. Leverandører screenes og evalueres på sociale og miljømæssige forhold, og vi følger op med audits og doku-mentation. Resultaterne anvendes til løbende forbedringer og kan medføre sanktioner ved manglende efterlevelse.For at forebygge og håndtere korrup-tion og bestikkelse har vi etableret en whistleblowerordning, der giver mulighed for anonym rapportering af uregelmæssigheder. Indberetninger vurderes af et eksternt advokatfirma, ogsager behandles af en uafhængig whist-leblowerkomité, adskilt fra den daglige ledelse. Hvis sagen omhandler komi-téens medlemmer eller direktionen, eskaleres den til bestyrelsesformanden eller Klima-, Energi- og Forsynings-ministeriet. Resultater rapporteres til relevante ledelsesorganer. Energinet har et obligatorisk e-læ-ringsprogram, Energinet - Etisk adfærdskodeks, som omfatter alle medarbejdere og konsulenter, herun-der højrisikofunktioner. Herigennem fårmedarbejdere også indblik i kanaler, hvor der kan rettes henvendelse i tilfælde af eventuelle tvivlsspørgsmål. Koncernledelsen og direktionen skal gennemføre programmet årligt, mens bestyrelsen følges op via en årlig “tone at the top”-rapport fra Koncernintern Revision. Brud på regler mod korruption og bestikkelse håndteres som alvorlige overtrædelser af ansættelsesforholdet og kan medføre ansættelsesretlige konsekvenser eller politianmeldelse, afhængigt af sagens karakter. Økonomisk ansvarlighed Energinet har forpligtet sig til at opretholde høj økonomisk ansvarlighedog integritet i alle forretningsrelationer. I vores udbud og kontrakter stiller vi tydelige ESG-krav, miljøforpligtelser og arbejdsklausuler til leverandører. Vi følger løbende op med dokumentation og audits, og der er indbygget sanktio-ner ved manglende efterlevelse. For at reducere risikoen for fejl, svig og uetisk adfærd er vores indkøbs- og betalingsprocesser baseret på stærke kontrolmekanismer, herunder 4-øjes-princippet, hvor mindst to personer skal godkende eller gennemgå en handling, beslutning eller proces, før den kan gennemføres. Denne praksis bidrager til at forebygge korruption og bestikkelse og styrker gennem-sigtigheden i vores økonomiske dispositioner. Energinets standardbetalingsbetin-gelser er 30 dage fra modtagelse af korrekt og detaljeret faktura, hvilket afspejler vores engagement i rettidig og præcis afregning til leverandører. Vi informerer leverandører tydeligt om betalingsprocedurer og forbeholder os retten til at verificere betalingsop-lysninger både skriftligt og telefonisk for at sikre korrekthed og reducere risikoen for svig. Derudover har vi afsat finansielle ressourcer og interne ressourcer til et tværgående optimeringsprojekt, der skal automatisere og optimere vores indkøbs- og betalingsprocesser samt styrke transparens og reducere risikoen for fejl og svig. Samtidig er vi underlagt tilsyn fra Forsyningstilsynet med kraftige eektueringskrav.VORES RESULTATER Forsyningssikkerhed Energinets omdømmemåling endte i 2025 på 68 – fire point under målsæt-ningen på 72. Det er ikke tilfredsstillen-de, og vi har et klart strategisk fokus på at styrke samarbejdet, gennemsig-tigheden og kommunikationen med vores omverden. Resultatet formodes at være påvirket af det skærpede fokus på hastighed i den grønne omstilling af energisystemet, som øger forventnin-gerne til Energinet markant. Forsyningssikkerheden er dog fortsat i top. Det gælder både i forhold til leveret gas og leveret el. Antal gas-forsyningssvigt er fortsat på nul og således helt i overensstemmelse med målet. Med 49 afbrudssekunder i elfor-syningen for 2025, da lander vi samlet set fortsat på et lavt niveau mod 17 sidste år, hvilket er tilfredsstillende set i forhold til målsætningen på max. 120. Antal afbrudssekunder i 2024 var exceptionelt lavt, og derfor er 2025 niveauet mere end tilfredsstillende set i lyset af mængden af linjer som har været taget ud af drift pga. reinveste-ring og vedligehold. Eksempler på de få driftsforstyrrelser der har været er bl.a. en havareret strømtransformer, procedurefejl og kabelfejl. Hændel-serne analyseres med henblik på fremadrettet læring. Den øgede risiko for hybridangreb og sabotage mod infrastruktur er ikke blevet mindre siden sidste år, tværtimod. Sikkerhedsudfordringerne fylder stadig mere, hvor det tidligere handlede om en stabil leverance af strøm og gas. Vi har øget indsatsen på beredskab og beskyttelse af vores forsyningssikkerhed mod fjendtlige handlinger udefra betydeligt. Antal cybersikkerhedshændelser som fører til betydelige konsekvenser for forsyningssikkerheden er i 2025 på nul og således helt i overensstemmelse med målet. Energinet varetager en vigtig sam-fundsopgave, og det er afgørende, at forbrugere, DSO’ere, markedsaktører og øvrige interessenter har tillid til os. Dette både i forhold til forsyningssik-kerhed og cybersikkerhed men også i forhold til bæredygtighed.Energinets ESG omdømmemåling viser en nedgang på alle tre dimensioner af bæredygtighedsomdømme i 2025 set i forhold til 2024. Klima og miljø (E) ligger på 66, hvilket er et fald på 5 point, og sociale forhold (S) ligger ligeledes på 66, med et fald på 7 point. Disse fald kan indikere, at omverdenen i stigende grad stiller spørgsmål ved vores evne til at balancere hastigheden i den grønne omstilling med hensynet til miljø og mennesker. Det afspejler den virkelighed, vi har oplevet i 2025, hvor presset på tempoet i udbygningen af elnettet har været markant, og hvor vi ikke har kunnet indfri alle forvent-ninger til tidsplaner og leverancer. Samtidig er virkeligheden også, at vi opererer i et energisystem, der forandrer sig hurtigt. Elektrificeringen accelererer. Projekterne bliver større, mere komplekse og mere synlige. Og vi står midt i krydspresset mellem ønsket om højere tempo og hensynet til lokalsamfund, myndighedsprocesser og kvalitet i eksekveringen. Det er alvorligt, fordi tillid er afgørende for vores rolle som systemansvarlig virksomhed. Samtidig er det vigtigt at understrege, at vi fortsat leverer en meget høj forsyningssikkerhed – både i forhold til el og gas – og at fundamentet for vores kerneopgave er stærkt. Den tredje dimension, virksomhedsadfærd (G), ligger på 75 point, hvilket er over vores målsætning, selvom der er et mindre fald på 4 point i forhold til sidste år. Det viser, at vi trods udfordringer med tempo og eksekvering fortsat opfattes som en virksomhed, der driver forretning etisk og ansvarligt. Det er et vigtigt signal om, at vores governance og integritet står stærkt, selv i en tid med store forandringer og øget kompleksitet.Vi følger udviklingen i omdømmescore tæt, da den er en central indikator for eekten af vores politikker og handlinger. Etik og antikorruptionHvis der sker brud på reglerne mod korruption og bestikkelse, vil Energinet følge de ansættelsesretlige og overenskomstmæssige regler. Hos Energinet betragtes det som en alvorlig overtrædelse af ansættelses-forholdet, hvis en medarbejder tages i at modtage bestikkelse eller deltage i korruption. Hvordan sagen håndteres, og hvorvidt medarbejderen bliver politianmeldt, vurderes individuelt ud fra den konkrete sag. Der findes ingen standardprocedure, og både Energinets omdømme og potentielle økonomiske konsekvenser indgår i beslutningsprocessen.Energinet arbejder løbende på at forbedre vores processer og opdatere vores leveregler inden for etisk adfærd samt vores selvevalueringsskemaer. Det kan yderligere bemærkes, at der i 2025 ikke er blevet afsagt domme eller pålagt bøder i sager vedrørende korruption eller bestikkelse.Økonomisk ansvarlighedVi har i 2025 fastholdt det gennemsnit-lige antal dage til betaling af fakturaer på 28 dage – uændret fra 2024 – hvilket fortsat ligger inden for vores praksis om betaling senest 30 dage efter modtagelse. Samtidig er procent-delen af betalinger, der blev foretaget i overensstemmelse med Energinets standardbetingelser, faldet fra 87 % i 2024 til 84 % i 2025. Dette skyldes primært længere sagsbehandlingstider som følge af øget kompleksitet i indkøbene og flere forhold, der kræver nærmere afklaringer, før en faktura kan godkendes.Vi har fortsat fokus på at opretholde og forbedre vores betalingspraksis for at sikre rettidig og præcis afregning til vores leverandører. Vores ambition er at forbedre be-handlingstiden på fakturahåndtering. Tiltag som vil sikre, at vi fortsat kan opretholde en eektiv og pålidelig betalingspraksis, der støtter vores leverandører og bidrager til Energinets overordnede mål om at sikre en stabil og bæredygtig energiforsyning.ANVENDT RAPPORTERINGSPRAKSIS Forsyningssikkerhed Antal afbrudssekunder i elforsyningen: Ikke leveret energi, som Energinet er ansvarlige for, opgjort som sekunder svarende til afbrud af hele Danmark. Målingerne foretages for transmissi-onsnettet på 100 kV og derover, dog medtages Bornholmskablet, Læsø kablet og Anholt kablet, såfremt en afbrydelse her skyldes forhold, som Energinet er ansvarlig for. For nærvæ-rende er det ikke muligt at opgøre den finansielle påvirkning af de afbrudte sekunder. Opgørelsesmetoden i 2025 er uændret, men nøgletallet ændres til ”antal afbrudssekunder i elforsyningen” fremfor ”gennemsnitlige antal afbruds-sekunder i elforsyning per forbruger”. Årsagen skyldtes en forkert brug af betegnelsen af nøgletallet i 2024. Antal gasforsyningssvigt: Antallet af gasforsyningssvigt, som kan henføres til Energinet, hvor forbrugeren ikke forsynes med gas. For nærværende er det ikke muligt at opgøre den finansiel-le påvirkning af gasforsyningssvigt. Antal cybersikkerhedshændelser som fører til betydelige konsekvenser for forsyningssikkerheden: Indikatoren måler antallet af cybersikkerhedshæn-delser, der har medført betydelige kon-sekvenser for forsyningssikkerheden. Alle hændelser registreres, analyseres, klassificeres og rapporteres månedligt til CISO. Datakilden er Energinets interne hændelsesstyringssystem.Fra og med 2025 erstattes den tidligere KPI, som målte cybersikker-hedsmodenhed på en skala fra 1,0 til 5,0, med den nye indikator. Ændringen er begrundet i: • Krav fastlagt i ejerskabsdokumentet for 2025-2026. • Et skifte i fokus fra modenhed til eekt på forsyningskontinuitet, hvilket gør det muligt at prioritere risici og sårbarheder, der kan føre til alvorlige driftsforstyrrelser. Denne tilgang understøtter Energinets kerneopgave ved at sikre uafbrudt drift og hurtig tilpasning til stigende cybertrusler. Det er ikke praktisk muligt at korrigere sammenligningstal, da den tidligere KPI var en modenhedsmåling, mens den nye KPI er et antal hændelser. De to målinger er ikke sammenlignelige. Omdømme: Energinet gennemfører årligt en online undersøgelse blandt professionelle samarbejdspartnere og interessenter (B2B). Undersøgelsen måler tilfredshed og omdømme på en skala fra 0 til 100 og danner grundlag for en samlet KPI til ejer og strategi-kort. Data indsamles i november og december. Udvalgte målgrupper invi-teres via e-mail. Der anvendes ingen konverteringsfaktorer i beregningen. De adspurgte interessenter i undersø-gelsen er leverandører, producenter, energihandelsselskaber, statslige myndigheder, kommuner, DSO'er, europæiske samarbejdspartnere, inte-resseorganisationer, innovationspart-nere og netkunder. Data er indsamlet og valideret i henhold til Energinets privatlivspolitik for omdømmemåling på tværs af Energinets forretning for at sikre bred repræsentation. 161 respondenter valgte at deltage i undersøgelsen, som foregår digitalt.Etik og antikorruption Højrisikoområder dækket af uddan-nelsesprogram vurderes til at være følgende afdelinger baseret på deres rolle og beslutningsansvar: Indkøb- og udbud, Projekter, Finans- og regnskab samt Tech og Innovation. Energinets e-læringsprogram "Energinet - Etisk Adfærdskodeks” er obligatorisk for alle og dækker dermed hele Energinets arbejdsstyrke, inklusive højrisikofunkti-onerne. Nøgletallet opgøres til 100 %. Økonomisk ansvarlighed Kun betalte fakturaer indgår i opgø-relser af gennemsnitlig betalingstid og andel af betalinger efter stan-dardbetingelser. Følgende medtages ikke: betalinger til eSett og European Commodity Clearing, kreditnotaer, dubletter, slettede eller forud registre-rede fakturaer. Den gennemsnitlig betalingstid er udtryk for gennemsnitligt antal dage fra betalingsfristens start til faktura er betalt. Beregnes som samlet antal dage divideret med antal betalte fakturaer. Andel af betalinger efter standardbe-tingelser er udtryk for procentdelen af fakturaer betalt inden for Energinets standardbetingelser (30 dage fra modtagelse af korrekt faktura). Beregnes som antal fakturaer betalt inden 30 dage divideret med samlet antal betalte fakturaer. INDHOLDSINDEKSESRS Oplysningskrav Sidetal ESRS 2 BP-1 Generelt grundlag for udarbejdelse af bæredygtighedsrapporter 56 ESRS 2 BP-2 Oplysninger i forbindelse med specifikke omstændigheder 55 ESRS 2 GOV-1 Administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle 34Oplysninger til og bæredygtighedsforhold behandlet af virksomhedens ESRS 2 GOV-244administrations-, ledelses- og tilsynsorganerIntegration af bæredygtighedsrelaterede resultater i incitamentsord- ESRS 2 GOV-344ninger ESRS 2 GOV-4 Redegørelse om due diligence 48Risikohåndtering og intern kontrol forbundet med bæredygtighedsrap- ESRS 2 GOV-546portering ESRS 2 SBM-1 Strategi, forretningsmodel og værdikæde 21 ESRS 2 SBM-2 Interessenternes interesser og synspunkter 58Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med ESRS 2 SBM-346strategi og forretningsmodelBeskrivelse af processen til identifikation og vurdering af væsentlige ESRS 2 IRO-151indvirkninger, risici og mulighederOplysningskrav i ESRS omfattet af virksomhedens bæredygtigheds- ESRS 2 IRO-2126rapportIntegration af bæredygtighedsrelaterede resultater i incitamentsord- ESRS 2 E1 GOV-344ninger ESRS E1-1 Omstillingsplan for modvirkning af klimaændringer 83Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med ESRS 2 E1 SBM-383strategi og forretningsmodel Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige ESRS 2 E1 IRO-164klimarelaterede indvirkninger, risici og muligheder ESRS E1-2 Politikker vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer 84 ESRS E1-3 Tiltag og ressourcer i forbindelse med klimapolitikker 85 ESRS E1-4 Mål vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer 83 ESRS E1-5 Energiforbrug og energiforbrugets sammensætning 88Scope 1-, 2- og 3-bruttodrivhusgasemissioner og samlede drivhusga- ESRS E1-687semissioner Projekter vedrørende optag af drivhusgasser og modvirkning af driv- ESRS E1-786husgasemissioner finansieret ved hjælp af kulstofkreditter ESRS 4-1 Omstillingsplan og hensyntagen til biodiversitet 91Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med ESRS 2 E4 SBM-391strategi og forretningsmodelBeskrivelse af processer til identifikation og vurdering af væsentlige ESRS 2 E4 IRO-1indvirkninger, risici, afhængighedsforhold og muligheder for biodiver-92sitet og økosystemer ESRS E4-2 Politikker vedrørende biodiversitet og økosystemer 92 ESRS E4-3 Tiltag og ressourcer vedrørende biodiversitet og økosystemer 92 ESRS E4-4 Mål vedrørende biodiversitet og økosystemer 91Indvirkningsindikatorer i forbindelse med biodiversitet og ændringer i ESRS E4-596økosystemerBeskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentligt ESRS 2 E5 IRO-1ressourceforbrug og indvirkninger, risici og muligheder i forbindelse 98med den cirkulære økonomi ESRS E5-1 Politikker vedrørende ressourceforbrug og cirkulær økonomi 98Tiltag og ressourcer i forbindelse med ressourceanvendelse og cirku- ESRS E5-299lær økonomi ESRS E5-3 Mål vedrørende ressourceforbrug og cirkulær økonomi 98 ESRS E5-4 Ressourceinput 98 ESRS E5-5 Ressourceoutput 98 ESRS 2 S1 SBM-2 Interessenternes interesser og synspunkter 107Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med ESRS 2 S1 SBM-398strategi og forretningsmodel ESRS S1-1 Politikker vedrørende egen arbejdsstyrke 105Processer for dialog med egen arbejdsstyrke og arbejdstagerrepræ- ESRS S1-2106sentanter om indvirkningerProcesser til afhjælpning af negative indvirkninger og kanaler, hvori- ESRS S1-3107gennem egen arbejdsstyrke kan give udtryk for betænkelighederIværksættelse af tiltag vedrørende væsentlige indvirkninger på egen arbejdsstyrke og tilgange til at håndtere væsentlige risici og forfølge ESRS S1-4106væsentlige muligheder i forbindelse med egen arbejdsstyrke og eek-tiviteten af disse tiltagMål vedrørende håndtering af væsentlige negative indvirkninger, ESRS S1-5fremme af positive indvirkninger og håndtering af væsentlige risici og 104muligheder ESRS S1-6 Karakteristika for virksomhedens ansatte 108 ESRS S1-7 Karakteristika for ikkeansatte i virksomhedens egen arbejdsstyrke 108 ESRS S1-8 Kollektive forhandlinger og social dialog 108 ESRS S1-9 Mangfoldighedsindikatorer 108 ESRS S1-10 Passende aflønning 108ESRS S1-11 Social beskyttelse 105 ESRS S1-12 Personer med handicap 105 ESRS S1-13 Indikatorer for uddannelse og kompetenceudvikling 107 ESRS S1-14 Sundheds- og sikkerhedsindikatorer 107 ESRS S1-15 Indikatorer for balancen mellem arbejdsliv og privatliv 107 ESRS S1-16 Indikatorer for vederlag (lønforskel og samlet aflønning) 108Hændelser, klager og alvorlige indvirkninger på ESRS S1-17115menneskerettighederne ESRS 2 S2 SBM-2 Interessenternes interesser og synspunkter 107Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med ESRS 2 S2 SBM-3112strategi og forretningsmodel ESRS S2-1 Politikker vedrørende arbejdstagere i værdikæden 112 ESRS S2-2 Processer for dialog med arbejdstagere i værdikæden om virkninger 113Processer til afhjælpning af negative indvirkninger og kanaler, hvori- ESRS S2-3 gennem arbejdstagere i værdikæden kan give udtryk for betænkelig-121heder Iværksættelse af tiltag vedrørende væsentlige indvirkninger på ar-bejdstagere i værdikæden og tilgange til at håndtere væsentlige risici ESRS S2-4 105og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med arbejdstagere i værdikæden og eektiviteten af disse tiltag Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative indvirkninger, ESRS S2-5 fremme af positive indvirkninger og håndtering af væsentlige risici og 104muligheder ESRS 2 S3 SBM-2 Interessenternes interesser og synspunkter 107Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder og deres samspil med ESRS 2 S3 SBM-3 115strategi og forretningsmodel ESRS S3-1 Politikker vedrørende berørte samfund 115 ESRS S3-2 Processer for dialog med berørte samfund om indvirkninger 116Processer til afhjælpning af negative indvirkninger og kanaler, hvori- ESRS S3-3 121gennem berørte samfund kan give udtryk for betænkeligheder Iværksættelse af tiltag vedrørende væsentlige indvirkninger på be-rørte samfund og tilgange til at håndtere væsentlige risici og forfølge ESRS S3-4 116væsentlige muligheder i forbindelse med berørte samfund og eekti-viteten af disse tiltag Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative indvirkninger, ESRS S3-5 fremme af positive indvirkninger og håndtering af væsentlige risici og 115muligheder ESRS 2 G1 GOV-1 Administrations-, tilsyns- og ledelsesorganernes rolle 34Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige ESRS 2 G1 IRO-1 61indvirkninger, risici og muligheder ESRS G1-1 Politikker for virksomhedsadfærd og virksomhedskultur 121 ESRS G1-2 Håndtering af forholdet til leverandører 122 ESRS G1-3 Forebyggelse og afsløring af korruption og bestikkelse 122 ESRS G1-4 Tilfælde af korruption eller bestikkelse 124 ESRS G1-6 Betalingspraksis 122LISTE OVER DATAPUNKTER I TVÆRGÅENDE OG EMNESPECIFIKKE STANDARDER, DER STAMMER FRA ANDEN EU-LOVGIVNINGSignaturforklaring: SFDR = Sustainable Finance Disclosure Regulation P3 = EBA Pillar 3 disclosure requirements BRR = Climate Benchmark Standards Regulation EUCL = EU Climate Law IV=ikke væsentlig V=VæsentligESRS Datapunkt Oplysningskrav Lovgivning Væsentlighed SidetalESRS 2 GOV-1 punkt 21, litra d) Kønsdiversitet i bestyrelsen SFDR/BBR V 108Procentdel af uafhængige bestyrel- ESRS 2 GOV-1 punkt 21, litra e)BBR V 39sesmedlemmer, ESRS 2 GOV-4; punkt 30 Redegørelse om due diligence SFDR V 48Omstillingsplan for at opnå klima-ESRS E1-1 punkt 14EUCL V 83neutralitet senest i 2050 Virksomheder udelukket fra Paristil-ESRS E1-1 punkt 16, litra g)P3/BBR V 84passede benchmarks Drivhusgasemissions- reduktions-ESRS E1-4 punkt 34SFDR/P3/BBR V 83mål Energiforbrug fra fossile kilder op-ESRS E1-5 punkt 38delt efter kilder (kun sektorer med SFDR V 88stor indvirkning på klimaet), Energiforbrug og energiforbrugets ESRS E1-5 punkt 37SFDR V 88sammensætning Energiintensitet forbundet med ak-ESRS E1-5 punkt 40-43tiviteter i sektorer med stor indvirk-SFDR V 89ning på klimaet Scope 1-, 2- og 3-bruttodrivhusga-ESRS E1-6 punkt 44semissioner og samlede drivhus-SFDR/P3/BBR V 87gas- emissioner Drivhusgasemissionsintensitet, ESRS E1-6 punkt 53-55SFDR/P3/BBR V 89brutto Optag af drivhusgasser og kulstof-ESRS E1-7 punkt 56EUCL V 86kreditter ESRS E4-2 punkt 24, litra b) Ikkegenanvendt aald, SFDR V 100ESRS E4-2 punkt 24, litra c) Farligt aald og radioaktivt aald SFDR V 100ESRS E5-5 punkt 39 Farligt aald og radioaktivt aald SFDR V 100ESRS Datapunkt Oplysningskrav Lovgivning Væsentlighed SidetalMenneskerettighedspolitiske for-ESRS S1-1 punkt 20SFDR V 105pligtelser Due diligence-politikker vedrøren-de emner, der er omfattet af Den ESRS S1-1 punkt 21BBR V 112Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende konventioner 1-8 Processer og tiltag til forebyggelse ESRS S1-1 punkt 22SFDR V 112af menneskehandel Politik eller ledelsessystem til fore-ESRS S1-1 punkt 23SFDR V 113byggelse af arbejdsulykker, ESRS S1-3 punkt 32, litra c) Mekanismer til håndtering af klager, SFDR V 116punkt 88, litra b) Antal dødsfald og antal og hyppig-ESRS S1-14SFDR/BBR V 107og c)hed af arbejdsrelaterede ulykker, Antal tabte dage som følge af per-ESRS S1-14 punkt 88, litra e)sonskader, ulykker, dødsfald eller SFDR V 107sygdom Tilfælde af diskriminerende behand-ESRS S1-17 punkt 103, litra a)SFDR V 123ling, Manglende overholdelse af FN's Vejledende Principper for Menne-ESRS S1-17 punkt 104, litra a)SFDR/BBR V 113skerettigheder og Erhvervsliv og OECD's retningslinjer, ESRS 2 Betydelig risiko for børnearbejde punkt 11, litra b)SFDR V 113SBM3-S2eller tvangsarbejde i værdikæden, Menneskerettighedspolitiske for-ESRS S2-1 punkt 17SFDR V 113pligtelser Politikker vedrørende arbejdstagere ESRS S2-1 punkt 18SFDR V 112i værdikæden Manglende overholdelse af FN's Vejledende Principper for Menne-ESRS S2-1 punkt 19SFDR/BBR V 113skerettigheder og Erhvervsliv og OECD's retningslinjer Due diligence-politikker vedrøren-de emner, der er omfattet af Den ESRS S2-1 punkt 19BBR V 112Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende konventioner 1-8 Menneskerettighedsforhold og -hændelser i forbindelse med virk-ESRS S2-4 punkt 36SFDR V 113somhedens opstrøms-/ nedstrøms-værdikæde Menneskerettighedspolitiske for-ESRS S3-1 punkt 16SFDR V 113pligtelser, ESRS Datapunkt Oplysningskrav Lovgivning Væsentlighed SidetalManglende overholdelse af FN's Vejledende Principper for Menne-ESRS S3-1 punkt 17skerettigheder og Erhvervsliv, ILO's SFDR/BBR V 112principper eller OECD's retningslin-jer Menneskerettighedsforhold og ESRS S3-4 punkt 36SFDR V 113-hændelser, Politikker vedrørende forbrugere og ESRS S4-1 punkt 16SFDR IV 112slutbrugere, Manglende overholdelse af FN's Vejledende Principper for Menne-ESRS S4-1 punkt 17SFDR/BBR IV 113skerettigheder og Erhvervsliv og OECD's retningslinjer Menneskerettighedsforhold og ESRS S4-4 punkt 35SFDR IV 113-hændelser, De Forenede Nationers konvention ESRS G1-1 punkt 10, litra b)SFDR V 120mod korruption, ESRS G1-1 punkt 10, litra d) Beskyttelse af whistleblowere SFDR V 121Bøder for overtrædelse af lovgivnin-ESRS G1-4 punkt 24, litra a)gen om bekæmpelse af korruption SFDR/BBR V 124og bestikkelse, Standarder for bekæmpelse af kor-ESRS G1-4 punkt 24, litra b)SFDR V 121ruption og bestikkelse EU-TAKSONOMIEN EU-taksonomien er med til at danne rammen for bære-dygtige investeringer i hele Europa og samtidig løfte bæredygtighed til et nyt ni-veau – også for Energinet. Energinet har rapporteret efter EU-taksonomien siden 2021. For hvert miljømål har EU defineret en række sektorer og tilhørende økonomiske aktiviteter, som potentielt kan yde et væsentligt bidrag til et eller flere af de seks miljømål. Disse aktiviteter er med andre ord omfattet ifølge EU-taksonomien (eligible). For at en økonomisk aktivitet, der er omfattet af taksonomien, også kan klassificeres som miljømæssigt bæredygtig (alig-ned), skal den økonomiske aktivitet: 1. Bidrage væsentligt til et eller flere af miljømålene 2. Ikke gøre væsentligt skade på de øvrige miljømål (”do no significant harm”-kriterier) 3. Efterleve EU-taksonomiens minimumsgarantier I tabellen på side 77 kan du blive klogere på, hvordan Energinets bæredygtige aktiviteter lever op til de tre kriterier. På figuren herunder kan du se, hvordan Energinets aktiviteter er fordelt på henholdsvist, omfattede bæredygtige aktiviteter, omfattede ikke-bæredygtige aktiviteter og ikke-omfattede aktiviteter. OMFATTEDE OG BÆREDYGTIGE AKTIVITETER I ENERGINET Energinets aktiviteter relateret til transmission af elektricitet er omfattet af EU-taksonomien. Aktiviteten bidrager væsentligt til miljømålet om modvirkning af klimaændringer beskrevet i taksonomiens afsnit 4.9. ”Transmission og distribution af elektricitet”. Aktiviteterne opfylder de tekniske vurderingskriterier for væsentligt bidrag, og Energinet har gennemført de nødvendige processer og procedurer for overholdelse af principperne for ikke at gøre væsentlig skade samt overholdelse af minimumsgarantierne. Aktiviteter relateret til transmission af el kategoriseres derfor som bæredygtige i den samlede opgørelse for Energinet. Energinets aktiviteter indenfor eltransmission opfylder kriteriet om at give et VÆSENTLIGT BIDRAG: væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer. Dette bidrag opfyldes, MODVIRKNING AF fordi det danske energisystem er sammenkoblet med det europæiske system KLIMAÆNDRINGERsamt fordi Energinet ikke har direkte forbindelser til et kraftværk, der er mere drivhusgasintensivt end 100 g COe/kWh målt på livscyklusbasis.Tilpasning til klimaændringer Energinet arbejder med klima- og sårbarhedsvurderinger, i overensstemmelse med den proces som er beskrevet i taksonomien. Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne Dette mål er ikke inkluderet i taksonomiens beskrivelse af aktiviteten transmission og distribution af elektricitet. Forebyggelse og bekæmpelse af forurening Ved ledningsprojekter følger aktiviteterne på byggepladserne principperne i IKKE GØRE IFC's generelle retningslinjer for miljø, sundhed og sikkerhed. VÆSENTLIG SKADE (DNSH) Ved ledningsprojekter overholdes kriterierne vedr. begrænsning af elektromagnetisk stråling. Det er vurderet, at der tidligere har været anvendt PCB i transformere og kabelolie, men at dette ikke længere er tilfældet, og at potentielle assets er udskiftet.Omstilling til en cirkulær økonomi Energinet opfylder DNSH kriteriet for cirkulær økonomi, da vi har en aaldshåndteringsplan som hjælper os med at sikre maksimal genbrug og genanvendelse af vores aald i overensstemmelse med aaldshierarkiet. Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer Energinet overholder relevante krav og gennemfører vurderinger (Environmental Impact assessment) i overensstemmelse med gældende krav og standarder. Energinet har fokus på at efterleve minimumsgarantierne gennem tilpasning af MINIMUMS- indsatser og processer, som støtter op om de internationale standarder, der nævnes GARANTIER i EU-taksonomien. Vi arbejder løbende med en due diligence proces på området, som kræver løbende forbedringer og evalueringer.UNDTAGELSE FOR RAPPORTERING AF IKKE VÆSENTLIGE AKTIVITETER Energinet har vurderet, at aktiviteten vedrørende biogas og brint udgør mindre end 10 % af de samlede økonomi-ske nøgletal, herunder omsætning, investeringer og driftsomkostninger. I henhold til de delegerede retsakter under EU-taksonomiforordningen, herunder forenklingspakken vedtaget af EU-Kommissionen den 4. juli 2025, er det tilladt at undlade vurdering og rapportering af aktiviteter, der ikke er finansielt væsentlige. På den baggrund har Energinet valgt ikke at foretage en taksonomivurdering af disse to aktiviteter da de falder under den fastsatte væsentlighedsgrænse. IKKE OMFATTEDE AKTIVITETER I ENERGINET Andre aktiviteter i Energinet, herunder transmission og lagring af naturgas, er ikke omfattet af taksonomien.EU taksonomiforordningens opgørelse af taksonomi-berettiget 2025Breakdown by environmental objektives of Taxonomy aligned acitivitiesTaxonomy ProportionProportion Taxonomy Proportion Climate Climate Proportion Proportion of Not assessed aligned of TaxonomKPI Totalof Taxonomy aligned of Taxonomy Change Change Water Cirkular Pollution Biodiversityof enabling transitional activities activities aligned eligibleactivititesaligned MitigationAdaptionEconomyactivitiesactivitiesconsidered in previous activitties activitiesnon-materialnancial yearin previousnancial yeDKK mio. % DKK mio. % % % % % % % % % % DKK mio. Turnover 10.304 76 % 7.803 76 % 100 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 100 % 0 % 1 % 9.122 79CapEx 10.070 98 % 9.847 98 % 100 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 100 % 0 % 2 % 6.607 75OpEx 909 54 % 490 54 % % % % 0 % 0 % 0 % 100 % 0 % 2 % 451 532025 Environmental objektive of Taxonomy aligned activitiesTaxonomy Taxonomy eligible Tur-aligned Tur-"Proportion Taxonomy Climate Economic nover (Proporti-nover (Propor-Climate change Circular Enabling Transitional of Taxonomy Water Code(s) (2) aligned change Pollution Biodiversity Activitieson of Taxonomy tion of Taxo-mitigationEconomy activity actiavity aligned in TaxTurnoveradaptation eligible nomy sligned nomy eligibleTurnover)Turnover)% DKK mio. % % % % % % % E T Transmission & distribution of CCM 4,9 76 % 7.803 76 % 100 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 100 % N/A 100electricitySum of alignment per 100 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 %objektiveTotal KPI 76 % 7.803 76 % 100 % % % % % % 100 % N/A 100(turnover)2025 Environmental objektive of Taxonomy aligned activitiesTaxonomy Taxonomy aligned CapEx Proportion eligible CapEx Climate Economic Taxonomy (Proportion Climate change Circular Enabling Transitional of Taxonomy Water Code(s) (2) (Proportion of change Pollution BiodiversityActivitiesaligned CapExof Taxonomy mitigation Economyactivity activity aligned in TaxTaxonomy eli-adaptation sligned nomy eligiblegible Turnover)Turnover) % DKK mio. % % % % % % % E T Transmission & distribution of CCM 4,9 98 % 9.847 98 % 100 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 100 % N/A 100electricitySum of alignment per 100 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 %objektiveTotal KPI 98 % 9.847 98 % 100 % % % % % % 100 % N/A 100(CapEx)2025 Environmental objektive of Taxonomy aligned activitiesTaxonomy Taxonomy aligned OpEx Climate Proportion eligible OpEx Economic Taxonomy (Proportion Climate change change Water (8) Circular Biodiversity Enabling Transitional of Taxonomy Code(s) (Proportion of Pollution (10)Activitiesaligned OpExof Taxonomy mitigation (6) adaptation Economy (9)(11)activity (12)activity (13)aligned in TaxTaxonomy eli-sligned (7)nomy eligiblegible Turnover)Turnover)% DKK mio. % % % % % % % E T Transmission & distribution of CCM 4,9 54 % 490 54 % 100 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 100 % N/A 100electricitySum of alignment per 100 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 %objektiveTotal KPI 54 % 490 54 % 100 % % % % % % 100 % N/A 100(OpEx)ANVENDT RAPPORTERINGSPRAKSIS FOR EU-TAKSONOMIEN Taksonomi – EligibilityTaxonomy-eligibility viser, hvor stor en del af Energinets omsætning, CAPEX og OPEX der er omfattet af Taksonomi-forordningen. Det angiver kun, om en aktivitet er nævnt i forordningen, ikke om den opfylder kravene for at være miljømæssigt bæredygtig ("Taxo-nomy-alignment"). Energinet har ud fra de angivne beskrivelser af aktiviteter i bilagene til De Delegerede Forord-ninger identificeret, at koncernen er omfattet af følgende økonomiske aktiviteter: 4.9. Transmission og distribution af elektricitet (omfattet både af miljømål a. og b.) Taksonomi – AlignmentTaxonomy-alignment angiver, hvor stor en andel af Energinet-koncernens omsætning, CAPEX og OPEX, der udgøres af økonomiske aktiviteter, som efterlever Taksonomiforordningen. Energinet vurdererat aktivitet 4.9 efterlever Taksonomiforordningen i bi-lagene til De Delegerede Forordninger for hhv. omsætning, CAPEX og OPEX. Den samlede Taxonomy-alignment af omsætning, CAPEX og OPEX kan ses på side 78. KPI for omsætning (nævner)Koncernomsætning som fremgår af koncernårsrapportens note 1. KPI for opex (tæller) OPEX er direkte ikkekapitaliserede omkostninger til forskning, udvikling, renovering af bygninger, kortfristede leasingaftaler, vedligehold, reparation og andre udgifter til daglig drift og ved-ligehold af materielle anlægsaktiver. KPI for opex (nævner) Udgangspunktet er koncernens eksterne omkostninger og personale-omkostninger fra note 1 i regnskabet. Det vurderes, om disse omkostnings-arter er OPEX, især drift og vedligehold af infrastrukturanlæg samt udgifter til systemydelser og nettab. Energinet allokerer omkostninger aktivitetsbase-ret, understøttet af selskabsstruktur og økonomimodel, hvilket sikrer, at der ikke sker krydssubsidiering. OPEX opgøres ud fra den økonomiske rap-portering for at undgå dobbelttælling. KPI for capex (tæller) Eligible CAPEX dækker de investe-ringer hos Energinet, der kan knyttes til de nævnte økonomiske aktiviteter, primært infrastruktur. IT-investeringer i administrative systemer tæller ikke med. Taxonomy-aligned CAPEX er den del, som både er eligible og opfylder de tekniske screeningskriterier i de delegerede retsakter. KPI for capex (nævner) Koncernens tilgang af immaterielle og materielle anlæg fremgår af note side 190. Reguleringer om reetableringsfor-pligtelsen regnes ikke som anlægsin-vestering. For at undgå dobbelttælling er investeringerne individuelt vurderet og placeret i én kategori, og fordelt på selskaber efter hovedaktivitet for at undgå krydssubsidiering. 10305000000 11607000000 2186000000 2000000000 -1169000000 -956000000 -24000000 -31000000 5272000000 5531000000 1080000000 1137000000 2232000000 1932000000 999000000 844000000 2770000000 3455000000 79000000 61000000 1200000000 1645000000 52000000 -11000000 0 0 400000000 811000000 29000000 34000000 729000000 716000000 734000000 643000000 806000000 726000000 495000000 1036000000 375000000 790000000 114000000 251000000 -6000000 5000000 381000000 785000000 381000000 785000000 1166000000 731000000 92000000 107000000 2000000 7000000 2000000 3000000 31000000 44000000 0 0 235000000 564000000 57000000 76000000 1434000000 1346000000 151000000 186000000 517000000 524000000 464000000 469000000 55914000000 54235000000 0 0 927000000 927000000 0 0 417000000 250000000 32000000 11000000 12385000000 8820000000 563000000 295000000 70160000000 64756000000 1059000000 775000000 0 0 30917000000 23515000000 99000000 99000000 83000000 83000000 2000000 2000000 2000000 2000000 101000000 101000000 31002000000 23600000000 71695000000 66203000000 32212000000 24561000000 451000000 439000000 0 0 2017000000 2540000000 0 18000000 0 0 24368000000 29239000000 2058000000 2523000000 0 0 138000000 120000000 50000000 35000000 0 0 0 0 881000000 1028000000 0 0 108000000 134000000 91000000 114000000 5202000000 6345000000 24509000000 29406000000 1255000000 0 1255000000 0 1954000000 1547000000 1765000000 1458000000 8862000000 8331000000 27529000000 30864000000 80557000000 74534000000 59741000000 55425000000 3157000000 3157000000 3157000000 3157000000 0 0 116000000 143000000 1000000 20000000 0 0 0 0 2978000000 2576000000 4624000000 4243000000 1531000000 1544000000 7782000000 7420000000 7782000000 7420000000 611000000 1770000000 123000000 270000000 9127000000 8780000000 0 0 9939000000 7427000000 0 0 19677000000 17977000000 123000000 270000000 41903000000 33688000000 41449000000 33146000000 3384000000 2577000000 0 6000000 45287000000 36265000000 41449000000 33152000000 269000000 8749000000 182000000 8669000000 1720000000 81000000 0 0 3951000000 3299000000 612000000 604000000 0 0 8485000000 4908000000 504000000 215000000 504000000 215000000 644000000 218000000 0 0 723000000 310000000 604000000 187000000 7811000000 12872000000 10387000000 14583000000 53098000000 49137000000 51836000000 47735000000 80557000000 74534000000 59741000000 55425000000 3157000000 20000000 4243000000 7420000000 0 0 381000000 381000000 0 -19000000 0 -19000000 0 0 0 0 3157000000 1000000 4624000000 7782000000 3157000000 143000000 2576000000 1544000000 7420000000 0 0 400000000 -19000000 381000000 0 26000000 0 -26000000 0 0 -60000000 0 60000000 0 0 -7000000 0 2000000 -5000000 0 0 2000000 0 2000000 0 0 0 -26000000 -26000000 3157000000 116000000 2978000000 1531000000 7782000000 Årets resultat før finansielle poster Årets resultat før finansielle poster 1200000000 1645000000 2770000000 3455000000 4416000000 114000000 Ændring i akkumuleret over/underdækning og regulatorisk periodisering Ændring i akkumuleret over/underdækning og regulatorisk periodisering 3086000000 1264000000 11471000000 6479000000 14000000 35000000 948000000 775000000 998000000 255000000 9540000000 5484000000 521000000 552000000 7254000000 5852000000 -7775000000 -6404000000 9339000000 7749000000 9442000000 5550000000 Køb af værdipapirer Køb af værdipapirer -1255000000 0 -1358000000 2199000000 407000000 1279000000 1547000000 268000000 1954000000 1547000000 Gas- Note 1 Koncern El- Gas Års- Års- Aktivitetsopdelt resultatopgørelse Systematransmistrans- Storage rapport rapport DKK mio. nsvar sion mission DataHub Denmark Øvrige 2025** 2024 Tarifindtægter, TSO EL 3.274 2.484 0 329 0 0 6.087 5.352 Tarifindtægter, TSO GAS 373 0 1.807 0 0 0 2.180 1.905 Indtægter fra udlandsforbindelser 3.439 959 0 0 0 0 4.398 4.408 Balancering og køb af regulerkraft -404 0 0 0 0 0 -404 -467 Markedsbaseret omsætning 0 0 0 0 281 14 218 325 Øvrige indtægter 257 740 108 -2 3 2.195 901 1.342 Nettoomsætning før 6.939 4.183 1.915 327 284 2.209 13.380 12.865 regulatoriske poster Over/underdækning* 61 -41 -641 48 0 0 -573 600 Regulatoriske periodiseringer -2.550 21 16 0 0 0 -2.513 -1.864 Nettoomsætning i alt 4.450 4.163 1.290 375 284 2.209 10.294 11.601 Tilskud fra EU 1 5 5 0 0 0 11 6 Indtægter i alt 4.451 4.168 1.295 375 284 2.209 10.305 11.607 Reserver/lagerkapacitet -2.232 0 0 0 0 0 -2.155 -2.123 Kompensation af nettab 0 -659 0 0 0 0 -659 -657 Omkostninger udenlandske net -242 0 0 0 0 0 -242 -170 Øvrige energiomkostninger -130 0 -22 0 -13 0 -165 -144 Betaling for tilsyn -33 0 0 0 0 0 -33 -40 Øvrige eksterne omkostninger -1.093 -1.197 -232 -245 -127 -1.104 -2.018 -2.397 Eksterne omkostninger i alt -3.730 -1.856 -254 -245 -140 -1.104 -5.272 -5.531 Personaleomkostninger -402 -577 -121 -80 -55 -997 -2.232 -1.932 Arbejde udført for egen regning og 41 605 41 26 11 25 1.169 956 opført under aktiver Omkostninger i alt -4.091 -1.828 -334 -299 -184 -2.076 -6.335 -6.507 Af- og nedskrivninger -214 -1.722 -624 -72 -58 -80 -2.770 -3.455 Resultat før finansielle poster 146 618 337 4 42 53 1.200 1.645 Finansielle poster (Netto) -135 -284 -179 -6 -25 -76 -705 -609 Resultat før skat 11 334 158 -2 17 -23 495 1.036 Skat af årets resultat -3 -79 -35 1 -3 5 -114 -251 Årets resultat 8 255 123 -1 14 -18 381 785 *) - = overdækning og + = underdækning **) efter reklassifikationer og elimineringer Note 2 Koncern Primo Årets Ultimo DKK mio. 2025 bevægelser 2025 Over-/underdækning Energinet Eltransmission (NET) -218 -41 -259 Energinet Systemansvar (SYSTEM) 599 155 754 Energinet DataHub (SYSTEM) 0 48 48 TSO EL 381 162 543 Energinet Gastransmission (GAS) 256 -641 -385 Energinet Systemansvar (GAS) 173 -94 79 TSO GAS 429 -735 -306 Over/underdækning i alt 810 -573 237 *) - = overdækning og + = underdækning Note 3 Koncern DKK mio. TSO EL TSO GAS 2025 I alt 2024 Regulatoriske periodiseringer Henlagte flaskehalsindtægter -2.550 0 -2.550 -1.789 Henlagte EU-tilskud 21 16 37 37 Reservation af udskudt skat 0 0 0 -79 Øvrige 0 0 0 -33 Regulatoriske periodiseringer i alt -2.529 16 -2.513 -1.864 Note 4 Koncern Moderselskab DKK mio. 2025 2024 2025 2024 Personaleomkostninger Lønninger og gager -1.994 -1.733 -890 -755 Pensioner -222 -186 -102 -83 Andre omkostninger til social sikring -16 -13 -7 -6 I alt -2.232 -1.932 -999 -844 Heraf udgør vederlag til direktion og bestyrelse Direktion -20 -13 -20 -12 Bestyrelse -3 -2 -3 -2 I alt -23 -15 -23 -14 2600 2336 1171 1036 Note 5 Koncern Moderselskab DKK mio. 2025 2024 2025 2024 Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver Afskrivninger -2.741 -2.584 -72 -63 Nedskrivninger -29 -871 -7 2 I alt -2.770 -3.455 -79 -61 Note 6 Moderselskab Moderselskab DKK mio. 2025 2024 Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder Andel af resultat i tilknyttede virksomheder 400 811 I alt 400 811 Note 7 Koncern Moderselskab DKK mio. 2025 2024 2025 2024 Finansielle indtægter Renteindtægter bankindestående mv. 20 11 17 8 Renteindtægter tilknyttede virksomheder 0 0 709 703 Øvrige finansielle indtægter 9 23 3 5 I alt 29 34 729 716 Note 8 Koncern Moderselskab DKK mio. 2025 2024 2025 2024 Finansielle omkostninger Renteomkostninger bankindestående mv. -755 -655 -722 -637 Renteomkostninger tilknyttede virksomheder 0 0 -104 -131 Diskonteringseffekt af reetableringsforpligtelse -209 -182 0 0 Øvrige finansielle omkostninger -11 18 6 37 Aktiverede renter på anlægsprojekter 241 176 14 5 I alt -734 -643 -806 -726 Note 9 Koncern Moderselskab DKK mio. 2025 2024 2025 2024 Skat af årets resultat Årets aktuelle skat -1.198 -673 -140 -41 Årets udskudte skat 1.087 426 147 36 Aktuel skat vedr. tidligere år -74 119 -1 0 Udskudt skat vedr. tidligere år 71 -121 0 0 I alt -114 -249 6 -5 Der fordeler sig således: Skat af årets resultat -114 -251 6 -5 Skat af egenkapitalbevægelser 0 2 0 0 I alt -114 -249 6 -5 FærdiggjortUdviklings- e Erhvervede projekter Note 10 Koncern udviklings- licenser og under DKK mio. projekter rettigheder Goodwill udførelse I alt Immaterielle anlægsaktiver Anskaffelsessum 1. januar 2.338 484 493 564 3.879 Tilgang i året 0 0 0 521 521 Afgang i året -9 0 0 0 -9 Overførsel fra anlæg under udførsel 809 0 0 -850 -41 Øvrige reguleringer 0 0 0 0 0 Anskaffelsessum 31. december 3.138 484 493 235 4.350 Af- og nedskrivninger 1. januar -1.607 -477 -449 0 -2.533 Årets af- og nedskrivninger -365 -5 -13 0 -383 Afgang i året 0 0 0 0 0 Øvrige reguleringer 0 0 0 0 0 Af- og nedskrivninger 31. december -1.972 -482 -462 0 -2.916 Bogført værdi 31. december 1.166 2 31 235 1.434 I 2025 er der aktiveret finansieringsomkostninger på i alt DKK 17 mio. på immaterielle anlægsaktiver. Færdiggjorte udviklingsprojekter Færdiggjorte udviklingsprojekter omfatter hovedsageligt DataHub system 3.0, SAP-implementering og systemer til kontrolcenter. Udviklingsprojekter afskrives over 3-10 år. Ledelsen har i lighed med sidste år ikke konstateret indikation på nedskrivningsbehov i forhold til den regnskabsmæssige værdi. Igangværende udviklingsprojekter Igangværende udviklingsprojekter omfatter hovedsageligt udvikling af nye IT-sikkerhedssystemer til kontrolcenteret og planlægningen. Omkostninger består hovedsageligt af interne timer og konsulenter. Den regnskabsmæssige værdi udgør DKK 235 mio. pr. 31. december 2025. Hovedparten af systemerne forventes færdigudviklet i 2026. Ledelsen har i lighed med sidste år ikke konstateret indikation på nedskrivningsbehov i forhold til den regnskabsmæssige værdi. FærdiggjortUdviklings- e Erhvervede projekter Note 10 Moderselskab udviklings- licenser og under DKK mio. projekter rettigheder udførelse I alt Immaterielle anlægsaktiver Anskaffelsessum 1. januar 468 42 76 586 Tilgang i året 0 0 31 31 Afgang i året -3 0 0 -3 Overførsel fra anlæg under udførsel 48 0 -50 -2 Anskaffelsessum 31. december 513 42 57 612 Af- og nedskrivninger 1. januar -361 -39 0 -400 Årets af- og nedskrivninger -58 -1 0 -59 Afgang i året -2 0 0 -2 Af- og nedskrivninger 31. december -421 -40 0 -461 Bogført værdi 31. december 92 2 57 151 I 2025 er der aktiveret finansieringsomkostninger på i alt DKK 2 mio. på immaterielle anlægsaktiver. Færdiggjorte udviklingsprojekter Færdiggjorte udviklingsprojekter omfatter hovedsageligt SAP-implementering. Udviklingsprojekter afskrives over 3-10 år. Ledelsen har i lighed med sidste år ikke konstateret indikation på nedskrivningsbehov i forhold til den regnskabsmæssige værdi. Igangværende udviklingsprojekter Igangværende udviklingsprojekter omfatter hovedsageligt udvikling af systemer til IT-sikkerhed. Omkostninger består hovedsageligt af interne timer og konsulenter. Den regnskabsmæssige værdi udgør DKK 57 mio. pr. 31. december 2025. Hovedparten af systemerne forventes færdig i 2026. Ledelsen har i lighed med sidste år ikke konstateret indikation på nedskrivningsbehov i forhold til den regnskabsmæssige værdi. Materielle anlægs- aktiver Note 11 Koncern Grunde og Tekniske Anlægs- Andre under DKK mio. bygninger anlæg gas anlæg udførelse I alt Materielle anlægsaktiver Anskaffelsessum 1. januar 659 82.101 1.423 664 8.820 91.856 Tilgang i året 0 137 0 0 7.604 9.549 Afgang i året 0 -84 0 -96 0 -180 Overførsel fra anlæg under udførsel 0 3.882 0 198 -4.039 41 Øvrige reguleringer 0 0 0 0 0 0 Anskaffelsessum 31. december 659 86.036 1.423 766 12.385 101.266 Af- og nedskrivninger 1. januar -135 -27.866 -496 -414 0 -28.911 Årets af- og nedskrivninger -7 -2.322 0 -29 0 -2.358 Afgang i året 0 66 0 94 0 160 Øvrige reguleringer 0 0 0 0 0 0 Af- og nedskrivninger 31. december -142 -30.122 -496 -349 0 -31.109 Bogført værdi 31. december 517 55.914 927 417 12.385 70.157 I 2025 er der aktiveret finansieringsomkostninger på i alt DKK 330 mio. på materielle anlægsaktiver. Materielle anlægs- aktiver Note 11 Moder Grunde og Andre under DKK mio. bygninger anlæg udførelse I alt Materielle anlægsaktiver Anskaffelsessum 1. januar 541 141 295 977 Tilgang i året 0 0 297 297 Afgang i året 0 -95 0 -95 Overførsel fra anlæg under udførsel 0 31 -29 2 Anskaffelsessum 31. december 541 77 563 1.181 Af- og nedskrivninger 1. januar -72 -130 0 -202 Årets af- og nedskrivninger -5 -8 0 -13 Afgang i året 0 93 0 93 Af- og nedskrivninger 31. december -77 -45 0 -122 Bogført værdi 31. december 464 32 563 1.059 I 2025 er der aktiveret finansieringsomkostninger på i alt DKK 12 mio. på materielle anlægsaktiver. Kapital- andele i Andre Note 12 Koncern kapital- kapital- DKK mio. interesser andele I alt Finansielle anlægsaktiver Anskaffelsessum 1. januar 99 2 101 Tilgang i året 0 0 0 Afgang i året 0 0 0 Anskaffelsessum 31. december 99 2 101 Værdireguleringer 1. januar 0 0 0 Tilgang i året 0 0 0 Afgang i året 0 0 0 Årets regulering 0 0 0 Værdireguleringer 31. december 0 0 0 Regnskabsmæssig værdi 31. december 99 2 101 Kapitalandele i kapitalinteresser i 2025 Hjemsted Ejerandel eSett OY Finland 25 % Nordic RCC A/S København 25 % Andre kapitalandele i 2025 Hjemsted Ejerandel PRISMA European Capacity Platform GmbH Tyskland 6,9 % Joint Allocation Office S.A. Luxemborg 5 % Kapital- andele i Kapital- tilknyttede andele i Andre Note 12 Moder virksom- kapital- kapital- DKK mio. heder interesser andele I alt Finansielle anlægsaktiver Anskaffelsessum 1. januar 20.939 83 2 21.024 Tilgang i året 7.000 0 0 7.000 Afgang i året 0 0 0 0 Anskaffelsessum 31. december 27.939 83 2 28.024 Værdireguleringer 1. januar 2.576 0 0 2.576 Tilgang i året 0 0 0 0 Afgang i året 0 0 0 0 Årets resultat 400 0 0 400 Udbytte i året 0 0 0 0 Egenkapitalreguleringer 2 0 0 2 Værdireguleringer 31. december 2.978 0 0 2.978 Regnskabsmæssig værdi 31. december 30.917 83 2 31.002 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder i 2025 Hjemsted Ejerandel Energinet Associated Activities A/S Fredericia 100% Energinet DataHub A/S Fredericia 100% Energinet Systemansvar A/S Fredericia 100% Energinet Eltransmission A/S Fredericia 100% Energinet Gastransmission A/S Fredericia 100% Gas Storage Denmark Holding A/S Fredericia 100% Energinet Brint A/S Fredericia 100% Kapitalandele i kapitalinteresser i 2025 Hjemsted Ejerandel Nordic RCC A/S København 25% Andre kapitalandele i 2025 Hjemsted Ejerandel PRISMA European Capacity Platform GmbH Tyskland 6,9 % Joint Allocation Office S.A. Luxemborg 5 % Tilgangen på kapitalandele i tilknyttede virksomheder skyldes gældskonvertering i Energinet Eltransmission A/S. Note 13 Koncern Koncern DKK mio. 2025 2024 Varebeholdninger Gasbeholdning 349 350 Råvarer og hjælpematerialer 102 89 I alt 451 439 Koncernens varebeholdning af naturgas, der er indregnet med en regnskabsmæssig værdi på DKK 349 mio. pr. 31. december 2025, har en genanskaffelsesværdi på DKK 413 mio. pr. 31. december 2025. Genanskaffelsesprisen er opgjort ud fra Gas Day-Ahead prisen pr. 31. december 2025. Note 14 Moderselskab DKK mio. 2025 2024 Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder Under 1 år 578 6.299 1-5 år 5.540 6.935 Efter 5 år 18.250 16.005 I alt 24.368 29.239 Note 15 Koncern DKK mio. 2025 2024 Igangværende arbejder for fremmed regning Salgsværdi i perioden 2.058 2.523 Modtagne acontobetalinger 0 0 I alt 2.058 2.523 Indregnet således i balancen Igangværende arbejder for fremmed regning under aktiver 2.058 2.523 Igangværende arbejder for fremmed regning under passiver 0 0 I alt 2.058 2.523 Igangværende arbejder vedrører ydelser relateret til kommende statslige udbud af havvindmølleparker – bl.a. ved energiøerne i Nordsøen og Østersøen. Projekterne er opstartet efter aftale med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Det er bl.a. aftalt at Energinet viderefakturerer afholdte omkostninger til koncessionshavere, der vinder udbud af havvind i det pågældende område. Hvis det viser sig at være brugt omkostninger til ydelser i områder, hvor der i sidste ende ikke bliver etableret havvind, afholdes omkostningerne af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (staten). Hele beløbet forfalder til betaling om mere end et år efter regnskabsårets udløb. Note 16 Koncern og moder Periodeafgrænsningsposter (aktiv) Periodeafgrænsningsposter udgøres af øvrige forudbetalte omkostninger. Note 17 Koncern og moder DKK mio. Værdipapirer Beholdningen af værdipapirer består udelukkende af børsnoterede obligationer, der handles på et reguleret marked. Dagsværdien af børsnoterede obligationer udgør pr. 31.12.2025 DKK 1.255 mio. Ændring i dagsværdien indregnet i resultatopgørelsen udgør pr. 31.12.2025 DKK -2 mio. 0 0 400000000 811000000 381000000 785000000 -19000000 -26000000 381000000 785000000 381000000 785000000 Note 19 Koncern Moderselskab DKK mio. 2025 2024 2025 2024 Hensættelser til udskudt skat Udskudte skatteforpligtelse pr. 1. januar 1.770 2.076 270 306 Regulering vedrørende tidligere år -71 120 0 0 Ændring i udskudt skat vedrørende årets resultat -1.088 -426 -147 -36 I alt 611 1.770 123 270 Udskudt skatteforpligtelse vedrører Immaterielle anlægsaktiver -32 -20 -17 -16 Materielle anlægsaktiver 5.837 5.169 -17 -16 Hensatte forpligtelser -4.041 -2.897 157 302 Øvrige -1.053 -482 0 0 I alt 611 1.770 123 270 Note 20 Koncern DKK mio. 2025 2024 Hensættelser til reetableringsforpligtelser Forfaldstidspunktet for hensatte reetableringsforpligtelser forventes at blive: Under 1 år 0 0 1-5 år 1.120 666 Efter 5 år 8.007 8.114 I alt 9.127 8.780 Reetableringsforpligtelser vedrører demontering og bortskaffelse af master, luftledninger samt reetablering af ejendomme af tredjemand, hvor koncernen har en retlig eller juridisk forpligtelse. Usikkerhederne er væsentligst relateret til tidspunkterne for de relaterede udbetalinger samt på opgørelsen af de forventede omkostninger til reetablering. Forventede omkostninger til reetablering indeholder i sagens natur et betragteligt antal skøn. I praksis foretages der en teknisk vurdering af opgavens omfang, ud fra gældende lovkrav til reetablering, og en prisberegning, baseret på gældende standardpriser på eksempelvis nedbrydning, metalpriser m.v. Der sker en fremskrivning med den forventede inflation frem til reetablering og en tilbagediskontering baseret på et forventet normaliseret renteniveau, som er fastsat i forhold til tidspunktet for reetablering. Baseret på den langsigtede renteforventning i markedet ligger den anvendte tilbagediskonteringssats på 3,25% og inflationen på 1,85%. For regnskabsåret 2025 har det medført en realrente på 1,4%. I 2025 er der foretaget en konkret vurdering af de anvendte basispriser, baseret på erfaringer fra større reetableringsprojekter, hvilket har medført en justering af den samlede reetableringsforpligtelse. Derudover har den forventede skrotindtægt ved reetablering øget både forpligtelsen og reetableringsaktivet, i overensstemmelse med gældende regnskabspraksis. Dette er en ændring i forhold til årsrapporten for 2024, hvor skrotindtægten var modregnet forpligtelsen. Note 21 Koncern DKK mio. TSO EL TSO GAS I alt 2024 Regulatorisk periodisering Henlagte flaskehalsindtægter 8.782 0 8.782 6.232 Henlagte EU-tilskud 713 444 1.157 1.195 I alt 9.495 444 9.939 7.427 Forfaldstidspunktet forventes at blive: Inden 1 år 6.017 17 6.034 37 Mellem 1-5 år 2.869 66 2.935 150 Efter 5 år 609 361 970 7.240 I alt 9.495 444 9.939 7.427 Note 22 Koncern Moderselskab DKK mio. 2025 2024 2025 2024 Gæld til kredit- og realkreditinstitutter Under 1 år 269 8.749 182 8.669 1-5 år 15.059 12.416 14.734 12.065 Efter 5 år 26.844 21.272 26.715 21.081 I alt 42.172 42.437 41.631 41.815 Note 23 Koncern Moderselskab DKK mio. 2025 2024 2025 2024 Periodeafgrænsningsposter (passiver) Under 1 år 1.720 81 0 0 1-5 år 440 320 0 6 Efter 5 år 2.944 2.257 0 0 I alt 5.104 2.658 0 6 Periodeafgrænsningsposter omfatter modtagne forudbetalinger for indtægter, der skal henføres til efterfølgende år samt modtagne EU-tilskud til anlægsprojekter. Tilskuddene indregnes i resultatopgørelsen, i takt med at der foretages afskrivninger på anlæg. Note 24 Moderselskab DKK mio. Gæld til tilknyttede virksomheder Energinet koncernen har indgået aftale om cash pool-ordning med Jyske Bank A/S og Nordea Abp, hvor Energinet SOV er kontoindehaver og de øvrige datterskaber er underkontoindehaver sammen med koncernens øvrige tilknyttede virksomheder. De tegnede vilkår i cash pool-ordningen tilskriver henholdsvist Jyske Bank A/S og Nordea Adp retten til at kunne afregne træk og indeståender mellem selskaberne i Energinet, hvorved det udelukkende er nettosaldoen af de samlede cash pool-konti, der udgør Energinet SOV´s mellemværende med bankerne. Energinet´s konti i cash pool-ordningen, som er indregnet under gæld til tilknyttede virksomheder, udgør pr. 31.december 2025 en gæld på DKK 9.598 mio. (Pr. 31. december 2024: Gæld på DKK 4.692 mio.) Note 25 Koncern Kontrakt Termin Kontrakt Termin Markeds-Mio. Udløb i valuta i valuta i DKK i DKK værdi i DKK Afledte finansielle instrumenter Valutarisici på kontrakter (valutaterminsforretninger) USD 2026-2028 -70 70 456 434 -22 I alt 456 434 -22 Renterisici på låneportefølje (renteswapaftaler) Variabel rente til fast rente 2026-2029 515 2 I alt 515 2 Råvarerisici (råvarefutures) USD 2026-2028 14 26 I alt 26 Finansielle instrumenter i alt 6 Der er indgået aftale om afledte finansielle instrumenter kategoriseret i niveau 2 i dagsværdihierarkiet med henblik på at afdække rente-, valuta- og råvare risici. Der er således indgået valutaswapaftaler og råvarefutures for at sikre kursrisici på indgåede kontrakter, hvori der indgår elementer i fremmed valuta og / eller råvare risici. Derudover er der indgået renteswapaftaler med henblik på styring af renterisikoen på låneporteføljen. Årets ændring efter skat på DKK -19 mio. (2024: 16 mio.) er ført på egenkapitalen under Reserve for sikringstransaktioner. Markedsværdien af finansielle instrumenter er DKK 6 mio., som er fordelt med DKK 6 mio. under ”Andre tilgodehavender”. Note 25 Moderselskab Kontrakt Termin Kontrakt Termin Markeds-Mio. Udløb i valuta i valuta i DKK i DKK værdi i DKK Afledte finansielle instrumenter Valutarisici på kontrakter (valutaterminsforretninger) USD 2026-2028 -70 70 456 434 -22 I alt 456 434 -22 Råvarerisici (råvarefutures) USD 2026-2028 14 26 I alt 26 Finansielle instrumenter i alt 4 Der er indgået aftale om afledte finansielle instrumenter kategoriseret i niveau 2 i dagsværdihierarkiet med henblik på at afdække valuta og råvare risici. Der er således indgået valutaswapaftaler og råvarefutures for at sikre kursrisici på indgåede kontrakter, hvori der indgår elementer i fremmed valuta og / eller råvare risici. Markedsværdien af finansielle instrumenter er DKK 4 mio., som er fordelt med DKK 4 mio. under ”Andre tilgodehavender”. Note 26 Koncern DKK mio. 2025 2024 Ændring i arbejdskapital Ændring i varebeholdninger -12 -107 Ændring i tilgodehavender 725 -368 Ændringer i leverandører mv. 3.803 589 Ændring i arbejdskapital 4.516 114 Note 27 Koncern og moderselskab Eventualforpligtelser Energinet er, som led i virksomhedens normale aktiviteter, part i et antal retstvister. Det store aktivitetsniveau på store anlægsprojekter og nærtstående deadlines har resulteret i et antal sager, som omfangs- og beløbsmæssigt er udover normalniveauet for Energinet. Der er, samlet i koncernen, hensat et beløb i niveauet DKK 0,4 mia. til verserende sager. Til sikkerhed for gæld til realkreditinstitutter på DKK 541 mio. (2024: DKK 623 mio.) er der givet pant i grunde, bygninger og produktionsanlæg vedr. gaslageraktiviteterne, hvis regnskabsmæssige værdi ultimo året udgør DKK 1.180 mio. (2024: DKK. 1.144 mio.). Energinet har over for samarbejdspartnere stillet garantier for i alt DKK 15 mio. og NOK 5 mio./DKK 3 mio. omregnet (2024: NOK 5 mio./DKK 3 mio. omregnet). Energinet SOV har afgivet støtteerklæring overfor Energinet Systemansvar A/S. Energinet SOV indestår således for, enten ved lån eller kapitaltilførsel, at sikre Energinet Systemansvar A/S’ evne til at opfylde deres forpligtelser. Energinet SOV er som administrationsselskab sambeskattet med øvrige dattervirksomheder. Selskabet hæfter solidarisk med andre sambeskattede selskaber i koncernen for betaling af selskabsskatter og kildeskatter i sambeskatningskredsen. Koncernens selskaber hæfter solidarisk for fællesregistrering af moms. Note 28 Koncern og moderselskab Andre forpligtelser Energinet indgik i 2024 en rammeaftale på op til DKK 10,5 mia. over otte år for nybygning og opgradering af 150 kV højspændingsstationer i Jylland og på Fyn. De første fire år forventes trækket på denne aftale af være ca. DKK 6 mia. Energinet har indgået aftale om køb af station og kabler på Energiø Bornholm, med en kontraktsum på 13,3 mia. Kontrakterne er afhængige af at miljøtilladelser og endelig politisk beslutning om gennemførsel af projektet. Udover sædvanlige forretningsmæssige forpligtelser er der indgået følgende væsentlige andre forpligtelser til afvikling efter balancedagen: Under Mellem Efter DKK mio. 1 år 1 og 5 år 5 år Opførelse af ny domicilejendom 377 0 0 Leasing af køretøjer 8 10 0 Huslejeforpligtelser 21 30 27 Note 29 Koncern og moderselskab Væsentlige regnskabsmæssige skøn og usikkerheder Værdiansættelse af infrastruktur aktiver: Energinet Gastransmission A/S har store anlægsaktiver med meget lang levetid. Det medfører, at værdien af anlægsaktiver er meget følsom overfor ændringer i markedsforhold og regulering. Energinet Gastransmission er underlagt kommercielle aftaler på transitten fra Norge til Polen. Disse aftaler baserer sig på en række forudsætninger, hvori det danske gasforbrug og transit bl.a. indgår. Et væsentligt fald i det samlede gasforbrug kan, udover værdiansættelsen af gasnettet, have en økonomisk negativ effekt. Med de seneste offentliggjorte analyseforudsætninger, indeholdende fremskrivninger af den samlede gasaktivitet (fra Energistyrelsen), ses der ikke behov for en nedskrivning af anlægsværdien. En ændring i disse forudsætninger kan påvirke selskabets værdiansættelse af aktiverne væsentligt. Energinet Gastransmission vil blive udsat for en forretningsmæssig konkurrence på Baltic Pipe forbindelsen, når de indgåede aftaler på forbindelsen udløber i 2038. Konkurrenceevnen afhænger derfor i høj grad af omkostningsniveauet, i forhold til de forventede markedspriser på tilsvarende produkter på det europæiske marked. Regnskabet er aflagt under forudsætning af, at forbindelsen er konkurrencedygtig efter 2038, hvilket de senest foretagne analyser bekræfter. Med den nuværende afskrivningsprofil vil den uafskrevne del af Baltic Pipe udgøre DKK 4,7 mia. i 2038. Nedskrivningstesten er baseret på de regulatoriske forhold og en foreløbig udmeldt forrentning af egenkapitalen på 8,72 % fra 2025, med en maksimal regulatorisk soliditet på 50 % (63% inkl. opstrømsenheden). Der verserer en sag med Forsyningstilsynet vedrørende forrentningen af egenkapitalen i opstrømsenheden (den del af forbindelse som er placeret i Nordsøen). Den beløbsmæssige effekt indgår i de opgjorte og beskrevne usikkerheder i afsnittet om økonomisk regulering nedenfor. Økonomisk regulering Energinet El- og Gastransmission har siden 1. januar 2023 været underlagt indtægtsrammeregulering. Den regulatoriske usikkerhed er mindre end den angivne i årsrapporten for 2024. Forsyningstilsynet har i deres udkast til afgørelser for 2023 og 2024 reduceret indtægtsrammerne væsentligt i forhold til indregningen tidligere år. Energinet finder ikke Forsyningstilsynets udkast til afgørelser i overensstemmelse med lovgivningen. Uenigheden knytter sig særligt til opgørelsen af forrentningsrammen, som dækker over forrentning af egen- og fremmed-kapital i de regulerede selskaber, men har valgt at følge dem regnskabsmæssigt og regulatorisk for tidligere år og for 2025. Afgørelserne vil blive påklaget og ved medhold vil gevinsten blive indregnet på afgørelsestidspunkt. Energinet Systemansvar og Energinet Datahub er pr. 1. januar 2025 overgået til indtægtsrammeregulering, som bl.a. indebærer, at der skal søges tillæg til aktivitetsudvidelser. Dette indebærer i sagens natur en økonomisk risiko. Det vurderes at alle omkostninger er nødvendige og med baggrund heri forventes der en dækkende økonomisk ramme. Der er ikke hensat til tab. Derudover har Forsyningstilsynet igangsat en tilsynssag vedrørende en refinansiering af koncerninterne lån i 2022. Forsyningstilsynet har indikeret en regulatorisk usikkerhed på op til DKK 1.200 mio. i deres henvendelse til Energinet. Energinet vurderer, at selskabets nuværende tilgang er i overensstemmelse med gældende lovgivning, hvorfor der ikke er foretaget hensættelse til denne usikkerhed. Udover ovenstående er der en række mindre igangværende sager med Forsyningstilsynet, og der en generel regulatorisk usikkerhed som følge af årlige tilsyn og en relativ ny regulering, hvor praksis ikke er udviklet fuldt ud. En endelig godkendelse af indtægtsrammerne for 2023, herunder tillægsansøgninger og åbningsbalance forventes tidligst at ske primo 2026, men kan aflede længere varende klagesager, såfremt Forsyningstilsynet ikke er enige i de fremsendte høringssvar fra Energinet. Systemydelser Selskabet har en verserende tvist vedrørende udbetaling af reguleret pris/cost plus og ikke-markedsbaseret belastningsomfordeling af automatiske frekvensgenoprettelsesreserver. I forbindelse med aflæggelse af årsrapporten 2025 er der foretaget en hensættelse, baseret på skøn samt historiske data. Selskabet har indgået en aftale om køb af systemydelser, som løber frem til august 2024. Aftalen omfatter omkostninger til at bringe tre værker tilbage i driftsklar stand samt efterfølgende driftsomkostninger og reetablering. I forbindelse med aflæggelse af årsrapporten 2025 er der foretaget en indregning baseret på modtaget revisorerklæring med økonomiopgørelse gennem hele forløbet. Note 30 Koncern og moderselskab Begivenheder efter balancedagen Der ikke indtruffet begivenheder efter regnskabsårets udløb, som påvirker det retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2025 samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter. Note 31 Koncern Moderselskab DKK mio. 2025 2024 2025 2024 Honorar til ekstern og intern revisor Intern revisor: Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Lovpligtig revision 3 3 1 1 Erklæringsopgaver med sikkerhed 1 0 0 0 Skatterådgivning 0 0 0 0 Andre ydelser 6 11 8 8 I alt 10 14 9 9 Rigsrevisionen (ekstern revisor) opkræver ikke honorar for udført revision. Note 32 Koncern og moderselskab Nærtstående parter Grundlag Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K 100 % ejer Bestyrelsen og direktionen Ledelseskontrol Moderselskab DKK mio. 2025 2024 Energinet har haft følgende transaktioner med nærtstående parter: Salg af timer og ydelser 2.177 1.991 Køb af timer og ydelser -39 -63 Renteindtægter fra tilknyttede virksomheder 709 703 Renteomkostninger til tilknyttede virksomheder -104 -131 Tilgodehavende hos tilknyttede virksomheder 24.368 29.239 Gæld til tilknyttede virksomheder -8.485 -4.908 Vederlag til direktion og bestyrelse fremgår af note 4 true ANVENDT REGNSKABSPRAKSISEnerginet skal ifølge lovgiv-ningen udarbejde årsrap-port efter reglerne i års-regnskabsloven, der gælder for statslige aktieselskaber. Årsrapporten er således aflagt som klasse D-virk-somhed.Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det ersandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde koncernen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når de er sandsynlige og kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Visse finansielle aktiver og forplig-telser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant eektiv rente over løbetiden. Amorti-seret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af eventuelle afdrag samt tillæg/fradrag af den akkumulerede amortisering af forskel-len mellem kostpris og nominelt beløb.Ved indregningen og målingen tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræf-ter forhold, der eksisterede på balancedagen. Indtægter indregnes i resultatopgørel-sen i takt med, at de indtjenes, her-under indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes omkost-ninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtel-ser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn. Den nye regulering er ikke af betydning for koncernens tidligere opgjorte over-/underdækninger, hvorfor den nye regulering ikke har betydning for tidligere aflagte regnskaber. Koncernregnskabet Koncernregnskabet omfatter mo-dervirksomheden Energinet samt datterselskaber, hvori Energinet råder over mere end 50 % af stemmerettig-hederne. Virksomheder, der ikke er datterselskaber, men i hvilke Energinet besidder 20 % eller mere af stem-merettighederne og udøver en bety-delig indflydelse på disse selskabers driftsmæssige og finansielle ledelse, betragtes som kapitalinteresser. Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af regnskaber for Energinet og datterselskaberne ved sam-menlægning af regnskabsposter af ensartet karakter og ved eliminering af interne indtægter og omkostninger, interne mellemværender og udbytte samt fortjeneste og tab ved interne dispositioner. Ved køb af nye virksomheder anvendes overtagelsesmetoden, hvorefter de nytilkøbte virksomheders identifice-rede aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi på erhvervelsestidspunktet. Der tages hensyn til skatteeekten af de foretagne omvurderinger. Positive forskelsbeløb (goodwill) mel-lem anskaelsesværdi og dagsværdi af overtagne, identificerede aktiver og forpligtelser indregnes under imma-terielle anlægsaktiver og afskrives systematisk over resultatopgørelsen efter en individuel vurdering af den økonomiske levetid. Goodwill fra erhvervede virksomheder kan reguleres indtil udgangen af året efter anskaelsen. Energinets kapitalandel i dattersel-skaber udlignes med datterselskabets regnskabsmæssige indre værdi på anskaelsestidspunktet (past equity-metoden). Datterselskabernes regnskaber, der anvendes til brug for konsolideringen, udarbejdes i overensstemmelse med koncernens regnskabspraksis. Nyerhvervede eller nystiftede virk-somheder medtages i koncernregn-skabet fra anskaelsestidspunktet, og når Energinet opnår bestemmende indflydelse over virksomheden. Solgte virksomheder medtages indtil afhændelsestidspunktet. Sammenligningstal korrigeres ikke for nyerhvervede, solgte og afviklede virk-somheder eller aktiviteter. Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afvikling af dattervirksomheder og kapitalinte-resser opgøres som forskellen mellem salgssummen eller afviklingssummen og den regnskabsmæssige værdi af nettoaktiver på salgstidspunktet, inklusive ikke-afskrevet goodwill samt forventede omkostninger til salg eller afvikling. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Valuta-kursforskelle, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatop-gørelsen under ”Finansielle indtægter og omkostninger”. Tilgodehavender, gæld og andre mone-tære poster i fremmed valuta, som ikkeer afregnet på balancedagen, om-regnes til balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kursog kursen på tidspunktet for tilgodeha-vendets eller gældens opståen og ind-regning i seneste årsrapport indregnesi resultatopgørelsen under ”Finansielle indtægter og omkostninger”. Ved indregning af udenlandske datterselskaber og kapitalinteresser betragtes disse som selvstændige enheder, hvor resultatopgørelsen omregnes til en gennemsnitlig valuta-kurs, og balanceposterne omregnes til balancedagens valutakurs. Kurs-forskelle, opstået ved omregning af udenlandske datterselskabers egenkapital ved årets begyndelse til balancedagens valutakurser samt ved omregning af resultatopgørelser fra gennemsnitskurser til balancedagens valutakurser, indregnes direkte på egenkapitalen. Aedte nansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter indreg-nes første gang i balancen til kostpris og måles efterfølgende til dagsværdi. Positive og negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår i ”Andre tilgodehavender”, henholdsvis ”Anden gæld”. Ændringer i dagsværdi af afledte finan-sielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder kriterierne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indreg-nes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingel-serne for sikring af fremtidige aktiver eller forpligtelser, indregnes i andre tilgodehavender eller anden gæld og i egenkapitalen. Resulterer den fremtidige transaktion i indregning af aktiver eller forpligtelser, overføres beløb, som tidligere er indregnet på egenkapitalen, til kostprisen for henholdsvis aktivet eller forpligtelsen. Resulterer den fremtidige transaktion i indtægter eller omkostninger, overfø-res beløb, som tidligere er indregnet i egenkapitalen, til resultatopgørelsen i den periode, hvor det sikrede påvirker resultatopgørelsen. Dagsværdi Dagsværdiansættelsen tager udgangs-punkt i det primære marked. Hvis et primært marked ikke eksisterer, tages udgangspunkt i det mest fordelagtige marked, som er det marked, der maksimerer prisen på aktivet eller forpligtelsen. Alle aktiver og forpligtelser, som måles til dagsværdi, eller hvor dagsværdien oplyses, er kategoriseret efter dags-værdihierarkiet, som er beskrevet nedenfor: Niveau 1: Værdi opgjort ud fra dags-værdien på tilsvarende aktiver/forplig-telser på et velfungerende marked. Niveau 2: Værdi opgjort ud fra anerkendte værdiansættelsesme-toder på baggrund af observerbare markedsinformationer. Niveau 3: Værdi opgjort ud fra anerkendte værdiansættelsesme-toder, og rimelige skøn foretages på baggrund af ikke-observerbare markedsinformationer. Hvis det ikke er muligt at opgøre en pålidelig dagsværdi efter ovenstående niveauer, måles aktivet eller forpligtel-sen til kostprisen. Koncerninterne virksomhedssammenslutninger Ved virksomhedssammenslutninger som køb og salg af kapitalandele, fusioner, spaltninger, tilførsel af aktiver og aktieombytninger m.v. ved deltagelse af virksomheder under modervirksomhedens bestemmende indflydelse anvendes book value-me-toden ('bogført værdi-metoden'), hvor sammenlægningen anses for gen-nemført på erhvervelsestidspunktet uden tilpasning af sammenligningstal. Forskelle mellem det aftalte vederlag og den overtagne virksomheds regnskabsmæssige værdi indregnes direkte på egenkapitalen. Ved lodrette og omvendt lodrette koncerninterne fusioner anvendes koncernmetoden til sammenlægning af virksomhederne. Herved sam-menlægges virksomhederne til den omvurderingsværdi, der er opgjort i koncernregnskabet eller der ville være opgjort i koncernregnskabet for den modervirksomhed, som indgår i fusionen. Koncernmetoden gennem-føres, som om virksomhederne har været sammenlagt fra tidspunktet, hvor modervirksomheden erhvervede kapitalandele i de af fusionen omfatte-de virksomheder, og der er derfor sket tilretning af sammenligningstal. Resultatopgørelsen Omsætning Virksomheden har valgt IAS 11/IAS 18 som fortolkningsbidrag for indregning af omsætning. Omsætning omfatter transmission af elektricitet, naturgas og relaterede serviceydelser. Der foretages indreg-ning i resultatopgørelsen, hvis levering og risikoovergang til køber har fundet sted inden årets udgang, og hvis indtægten kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. I omsætningen indgår betalinger fra virksomhedens kunder, som virksom-heden i henhold til lovgivningen skal opkræve og administrere, og som af-regnes til producenterne af miljøvenlig elektricitet. Omsætningen viser således det samlede omfang af de aktiviteter, virksomheden administrerer. Indtægter fra igangværende arbejder fra fremmed regning indregnes i net-toomsætningen i takt med, at ydelsen udføres, hvorved nettoomsætningen svarer til salgsværdien af årets udførte arbejde (produktionsmetoden). Omsætning vises i resultatopgørelsen med fradrag af afgifter og moms. Under nettoomsætningen før regulato-riske poster indregnes samlet: • Tarifindtægter TSO-EL • Tarifindtægter TSO-GAS • Indtægter fra udenlandsforbindelser • Balancering og køb af regulerkraft • Markedsbaseret omsætning • Øvrig omsætning Som regulatoriske poster under om-sætningen indregnes over/-underdæk-ning og regulatoriske periodiseringer: Over-/underdækning For de indtægtsrammeregulerede selskaber opgøres en indtægtsramme baseret på en omkostningsramme og en finansieringsramme. Om-kostningsrammen er fastsat ud fra historiske værdier, mens finansie-ringsrammen består af en del af de realiserede finansielle poster samt en egenkapitalforrentning. Midlertidige forskelle mellem de realiserede indtægter og hhv. ind-tægtsrammen for de indtægtsramme-regulerede selskaber eller de tilladte indtægter for selskaberne underlagt hvile-i-sig-selv-reguleringen betragtes som tilgodehavender hos eller gæld til forbrugerne, og vil derfor ikke påvirke årets resultat, men korrigeres under en særlig linje i resultatopgø-relsen for over-/underdækning under omsætningen. Regulatoriske periodiseringer De regulatoriske periodiseringer, som ikke indregnes i tarierne på den korte bane, er typisk regnskabsmæssige poster underlagt særlig lovgivning i forhold til tilbagebetaling med en ofte lang tidshorisont for indregning, eksempelvis henlagte flaskehalsind-tægter og EU-tilskud. Disse poster vil også blive indregnet i tarierne, men over en noget længere og ofte ube-stemmelig tidshorisont, på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen. Disse poster er placeret som en langfristet gæld til forbrugerne under ”Regula-toriske periodiseringer” i balancen. Årets bevægelse på de regulatoriske periodiseringer indregnes i resultat-opgørelsen som en særskilt linje for regulatoriske periodiseringer under omsætningen. Tilskud fra EU Tilskud fra EU’s Recovery fond indregnes i resultatopgørelsen, når tilskudsbetingelserne for modtagelse er opfyldt. Tilskuddene har til formål at sikre genopretning gennem støtte til økonomiske aktiviteter i EU og dermed beskæftigelsen. Tilskuddet disponeres til regulatoriske periodiseringer, som efterfølgende systematisk tilbageføres i resultatopgørelsen. Øvrige EU-tilskud til investeringer indregnes i balancen under periodeaf-grænsningsposter og indtægtsføres i takt med afskrivning af de aktiver, som de vedrører. Andre driftsindtægter Andre driftsindtægter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter. Andre eksterne omkostninger Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger af primær karakter i forhold til koncernens aktiviteter. Personaleomkostninger Personaleomkostninger indeholder gager og lønninger, vederlag, pensi-onsbidrag og øvrige personaleudgifter til virksomhedens ansatte, herunder bestyrelsen og direktionen. Af- og nedskrivninger Af- og nedskrivninger indeholder perio-dens af- og nedskrivninger af immate-rielle og materielle anlægsaktiver. Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder I moderselskabets resultatopgørelse indregnes de tilknyttede virksomhe-ders resultat efter skat. Resultat i kapitalinteresser og andre kapitalandele Udbytte fra kapitalandele i kapita-linteresser og andre kapitalandele indtægtsføres i det regnskabsår, hvor udbyttet deklareres. Finansielle indtægter og omkostninger Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renteindtægter og omkost-ninger, kursgevinster og kurstab vedrø-rende værdipapirer, gæld og transaktio-ner i fremmed valuta, indeksregulering af restgælden vedrørende indekslån samt amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser. Finansielle indtægter og omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Skat af årets resultat Den aktuelle danske selskabsskat fordeles fortsat mellem de sambe-skattede virksomheder i forhold til disses skattepligtige indkomster (fuld fordeling). Årets skat, der består af årets aktuelle skat og forskydning i udskudt skat, ind-regnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen. Den andel af den resultatførte skat, der knytter sig til årets ekstraordinære resultat, henføres hertil, mens den resterende del henføres til årets ordinære resultat. De sambeskattede virksomheder indgår i acontoskatteordningen. Tillæg, fradrag og godtgørelser indgår i finansielle poster. Segmentoplysninger Segmentoplysninger afgives efter forretningsområder for el og gas. Segmentoplysningerne følger kon-cernens regnskabspraksis, risici og interne økonomistyring. Der gives ikke særskilt segmentoplysninger for moderselskabet Der henvises til segmentnoten for koncernen. Aktiver Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Immaterielle aktiver måles ved første indregning til kostpris. Kostprisen omfatter anskaelses-prisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte om-kostninger til materialer, komponenter, underleverandører og løn. Endvidere indregnes finansieringsomkostninger, der kan henføres til kostprisen. Rettigheder omfatter opkrævningsret-tigheder vedrørende systemtjenester, transitaftaler, fastprisaftaler på gaslagerkapacitet, havmølletilslutnin-ger, anvendelse af infrastruktur ejet af 3-mand mv. Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificerbare, hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkeli-ge ressourcer og en potentiel fremtidig udviklingsmulighed i virksomheden kan påvises, hvis kostprisen kan opgø-res pålideligt og hvor det er hensigten at anvende projektet, indregnes som immaterielle anlægsaktiver, hvis der er tilstrækkelig sikkerhed for, at kapital-værdien af den fremtidige indtjening kan dække udviklingsomkostningerne. Udviklingsprojekter, der ikke opfylder kriterierne for indregning i balancen, indregnes som omkostninger i resulta-topgørelsen i takt med, at omkostnin-gerne afholdes. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Afskrivningsperioden for goodwill er fastsat med udgangspunkt i afskriv-ningsprofilen på de underliggende tekniske anlæg. Afskrivningsperioden for erhvervede licenser og rettigheder er fastsat til aftaleperioden. Efter færdiggørelsen af udviklings-arbejdet afskrives udviklingsomkost-ninger lineært over den vurderede økonomiske brugstid. Afskrivningsperioderne udgør: • Færdiggjorte udviklingsprojekter 3-10 år • Erhvervede licenser og rettigheder 3-20 år • Goodwill 20-40 år Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets rest-værdi og reduceres med eventuelle nedskrivninger. Brugstiderne og restværdien fast-sættes på anskaelsestidspunktet og revurderes årligt. Overstiger restværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning. Ved ændring i afskrivningsperioden eller restværdien indregnes virkningen for afskrivninger fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn. Fortjeneste og tab ved afhændelse op-gøres som forskellen mellem salgspri-sen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab ved afhændelse indregnes i resultatop-gørelsen under ”Andre driftsindtægter” eller ”Andre eksterne omkostninger”. Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Materielle anlægsaktiver måles ved første indregning til kostpris. Kostprisen omfatter anskaelses-prisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte om-kostninger til materialer, komponenter, underleverandører og løn. Endvidere indregnes finansieringsomkostninger, der kan henføres til kostprisen. Herudover indregnes omkostninger til reetablering som en del af kostprisen. Omfattende værdiforøgende foran-dringer og forbedringer på materielle anlægsaktiver indregnes som aktiv. Udgifter til større vedligeholdelses-eftersyn indregnes i anskaelses-værdien af tekniske anlæg som et separat anlægsaktiv, der afskrives over brugstiden, dvs. perioden frem til næste eftersyn. Ved den oprindelige anskaelse af det materielle anlægs-aktiv tages ligeledes hensyn til den kortere brugstid af en del af aktivet, hvorfor denne del allerede på anskaf-felsestidspunktet regnskabsmæssigt behandles som et separat aktiv med en kortere brugstid og derved afskrivningsperiode. Kostprisen på et samlet aktiv opdeles i separate bestanddele, der afskrives hver for sig, hvis brugstiden på de enkelte bestanddele er forskellig. Der foretages lineære afskrivninger base-ret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider. Afskrivningsperioderne udgør: • Grunde Afskrives ikke • Bygninger 20-100 år • Tekniske anlæg 10-60 år • Anlægsgas Afskrives ikke • Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 3-10 år Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets rest-værdi og reduceres med eventuelle nedskrivninger. Brugstiderne og restværdien fast-sættes på anskaelsestidspunktet og revurderes årligt. Overstiger restværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning. Ved ændring i afskrivningsperioden eller restværdien indregnes virkningen for afskrivninger fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn. Fortjeneste eller tab ved afhændelse af et materielt anlægsaktiv opgøres som forskellen mellem salgspris, med fradrag af nedtagelses, salgs- og reetableringsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgs-tidspunktet. Fortjeneste eller tab ved afhændelse indregnes i resultatopgø-relsen under ”Andre driftsindtægter” eller ”Andre eksterne omkostninger”. Leasingkontrakter Virksomheden har valgt IAS 17 som fortolkningsbidrag for klassifikation og indregning af leasingkontrakter. Leasingkontrakter vedrørende aktiver, hvor selskabet har alle væsentlige risi-ci og fordele forbundet med ejendoms-retten (finansiel leasing), måles ved første indregning i balancen til laveste værdi af dagsværdi og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod eller den alternative lånerente som diskonteringsfaktor. Finansielt leasede aktiver behandles herefter som virksomhedens øvrige aktiver. Den kapitaliserede restleasing-forpligtelse indregnes i balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydel-sens rentedel indregnes over kontrak-tens løbetid i resultatopgørelsen. Alle øvrige leasingkontrakter betragtes som operationel leasing. Ydelser i forbindelse med operationel leasing og øvrige lejeaftaler indregnes i resulta-topgørelsen over kontraktens løbetid. Selskabets samlede forpligtelse vedrørende operationelle leasing- og lejeaftaler oplyses under eventualpo-ster m.v. Finansielle anlægsaktiver I årsregnskabet for moderselskabet indregnes kapitalandele i datterselska-ber efter den indre værdis metode, dvs. til den forholdsmæssige andel af den regnskabsmæssige indre værdi i disse virksomheder. Indre værdis metode an-vendes som en konsolideringsmetode.Andel af resultat i datterselskaber er indregnet i moderselskabets resultatopgørelse. I moderselskabet henlægges den samlede nettoopskrivning af kapitalandele i datterselskabet via overskudsdisponeringen til reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode. Kapitalandele i kapitalinteresser måles til kostpris. Andre kapitalandele og øvrige finan-sielle anlægsaktiver måles til kostpris. I kostprisen indgår købsvederlaget opgjort til dagsværdi med tillæg af direkte købsomkostninger. Værdiforringelse af langfristede aktiver Den regnskabsmæssige værdi af anlægsaktiver nedskrives til genindvin-dingsværdien, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Der foretages nedskrivningstest af materielle og immaterielle aktiver, når der foreligger indikationer af værdi-forringelse. Ved nedskrivningstest sammenholdes genindvindingsværdien med den regnskabsmæssige værdi af det testede aktiv. Et tab ved værdifor-ringelse indregnes, når den regnskabs-mæssige værdi af et aktiv henholdsvis pengestrømsfrembringende enhed (CGU) overstiger aktivets eller den pengestrømsfrembringende enheds genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for materielle og immaterielle aktiver er den højeste værdi af aktivernes dagsværdi med fradrag af forventede afhændelses-omkostninger og nutidsværdien af de forventede fremtidige nettopenge-strømme (kapitalværdi). Tidligere indregnede nedskrivninger tilbageføres, når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere består. Varebeholdninger Varebeholdninger består af naturgas på lagerfaciliteter og gasrør samt råva-rer og hjælpematerialer på lager. Varebeholdninger måles til kostpris eller nettorealisationsværdien, hvor denne er lavere. Råvarer og hjælpema-terialer måles til kostpris på baggrund af gennemsnitlige anskaelsespriser. Nettorealisationsværdien for vare-beholdninger opgøres som salgssum med fradrag af færdiggørelsesomkost-ninger og omkostninger, der afholdes for at eektuere salget og fastsættes under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris. Underdækning Er selskabets realiserede indtægter lavere end hhv. indtægtsrammen for de indtægtsrammeregulerede selskaber indregnes forskellen i balancen som en regulatorisk underdækning (Tilgo-dehavende hos forbrugerne) til senere indregning i tarierne. Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Der foretages nedskrivning til imø-degåelse af tab, hvor der vurderes at være indtruet en objektiv indikation på, at et tilgodehavende eller en portefølje af tilgodehavender er værdiforringet. Hvis der foreligger en objektiv indikati-on på, at et individuelt tilgodehavende er værdiforringet, foretages nedskriv-ning på individuelt niveau. Tilgodehavender, hvorpå der ikke foreligger en objektiv indikation på værdiforringelse på individuelt niveau, vurderes på porteføljeniveau for objektiv indikation for værdiforringelse. Porteføljerne baseres primært på debi-torernes hjemsted og kreditvurdering i overensstemmelse med selskabets kreditrisikostyringspolitik. De objektive indikatorer, som anvendes for porte-føljer, er fastsat baseret på historiske tabserfaringer. Nedskrivninger opgøres som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi af tilgodehavender og nutidsværdien af de forventede pengestrømme, herunder realisationsværdi af even-tuelle modtagne sikkerhedsstillelser. Som diskonteringssats anvendes den eektive rente for det enkelte tilgode-havende eller portefølje. Igangværende arbejde for fremmed regning Igangværende arbejder måles til salgs-værdien af det udførte arbejde opgjort på grundlag af færdiggørelsesgraden. Færdiggørelsesgraden opgøres som andelen af de afholdte omkostninger i forhold til forventede samlede omkost-ninger på projektet. Når det er sand-synligt, at de samlede omkostninger på projektet vil overstige de samlede indtægter på et projekt, indregnes det forventede tab i resultatopgørelsen. Når salgsværdien ikke kan opgøres pålideligt, måles salgsværdien til medgåede omkostninger eller en lavere nettorealisationsværdi. Aconto-faktureringer fragår i salgsværdien. De enkelte projekter klassificeres som tilgodehavender, når nettoværdien er positiv, og som forpligtelser, når forudbetalinger overstiger salgsværdien. Andre tilgodehavender Andre tilgodehavender omfatter mar-kedsværdi af finansielle instrumenter, tilskud fra staten og EU samt øvrige tilgodehavender. Periodeafgrænsningsposter (aktiv) Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte om-kostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. Værdipapirer Værdipapirer, der består af børsnotere-de obligationer, måles til dagsværdi på balancedagen.Likvider Likvider omfatter likvide beholdninger. Egenkapital Grundkapital Grundkapital er udtryk for nettovær-dien af indskudte aktiver og passiver i forbindelse med virksomhedens stiftelse. Grundkapitalen realværdisik-res med en årlig kapitalisering fastsat af Forsyningstilsynet. Reserve for udviklingsomkostninger Reserve for udviklingsomkostninger omfatter indregnede udviklingsom-kostninger. Reserven kan ikke benyttes til udbytte eller dækning af underskud. Reserven reduceres eller opløses, hvis de indregnede udviklingsomkostninger afskrives eller udgår af virksomhedens drift. Dette sker ved overførsel direkte til egenkapitalens frie reserver. Reserve for sikringsinstrumenter Reserve for sikringstransaktioner inde-holder den akkumulerede nettoændring i dagsværdien af sikringstransaktioner, der opfylder kriterierne for sikring af fremtidige betalingsstrømme, og hvor den sikrede transaktion endnu ikke er realiseret. Reserven opløses, når den sikrede transaktion realiseres, hvis de sikrede pengestrømme ikke længere forventes realiseret, eller sikringsforhol-det ikke længere er eektivt. Reserven for sikringstransaktioner repræsenterer ikke en selskabsretlig binding og kan derfor udgøre et negativt beløb. Forpligtelser Reetableringsforpligtelser Hensatte reetableringsforpligtelser til fjernelse af tekniske anlæg og reetablering måles til nutidsværdien af den på balancetidspunktet forventede fremtidige forpligtelse til nedtagning og oprydning, når anlægget ikke længere skal anvendes. Den hensatte forpligtelse opgøres ud fra de estimerede omkostninger, der tilbagediskonteres til nutidsværdi. Der anvendes en diskonteringsfaktor, der reflekterer Energinets generelle renteniveau. Forpligtelserne indregnes, når disse opstår, og reguleres løbende for at afspejle ændringer i prisniveau, inflation og diskonteringsrente. Værdien af den indregnede forpligtelse indregnes under materielle anlægs-aktiver og afskrives sammen med de relevante aktiver. Den tidsmæssige forøgelse af nutidsværdien af den hensatte forpligtelse indregnes i årets resultat under finansielle omkostninger. Regulatoriske periodiseringer Regulatoriske periodiseringer optages som en særskilt post i balancen til senere indregning i tarierne. Regulatoriske periodiseringer omfatter hovedsageligt henlagte indtægter fra udlandsforbindelser til fremtidige investeringer i fremtidig udbygning af infrastrukturen for el med henblik på reduktion af flaskehalse i elnettet, der henlægges i henhold til særlig lovgiv-ning herom, tilskud fra EU’s Recovery fond samt reguleringer i udskudte skatteforpligtelser. Selskabsskat og udskudt skat Efter sambeskatningsreglerne overta-ger Energinet som administrationssel-skab hæftelsen for datterselskabernes selskabsskatter over for skattemyndig-hederne i takt med datterselskabernes betaling af sambeskatningsbidrag. Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af periodens skattepligtige indkomst, reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter. Udskudt skat måles efter den balan-ceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regn-skabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser ud fra den på balancedagen vedtagne skattesats. Der indregnes dog ikke udskudt skat af midlertidige forskelle vedrørende skat-temæssigt ikke afskrivningsberettiget goodwill og kontorejendomme samt andre poster, hvor midlertidige forskel-le bortset fra virksomhedsovertagelser er opstået på anskaelsestidspunktet uden at have eekt på resultat eller skattepligtig indkomst. Finansielle gældsforpligtelser Gæld til realkreditinstitutter og kredit-institutter indregnes ved låneoptagelse til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder indregnes de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den eektive rente, så forskellen mellem provenu og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden under finansielle poster. Andre gældsforpligtelser, som omfat-ter gæld til leverandører af varer og tjenesteydelser, lån og gæld til tilknyt-tede virksomheder samt anden gæld, måles til amortiseret kostpris. Overdækning Er selskabets realiserede indtægter højere end hhv. indtægtsrammen for de indtægtsrammeregulerede selska-ber indregnes forskellen i balancen som en regulatorisk overdækning (Gæld til forbrugerne) til senere indregning i tarierne. Periodeafgrænsningsposter (passiv) Periodeafgrænsningsposter omfatter modtagne forudbetalinger for indtæg-ter, der skal henføres til efterfølgende år og modtagne EU-tilskud til anlægs projekter. Tilskuddene indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at der foretages afskrivninger på de anlæg, som tilskuddene vedrører. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen er opstillet efter den indirekte metode med ud-gangspunkt i resultatet før finansielle poster. Pengestrømsopgørelsen viser koncernens pengestrømme for året samt likvider ved årets begyndelse og slutning. Der er ikke udarbejdet en særskilt pengestrømsopgørelse for modersel-skabet i henhold til årsregnskabslo-vens §86. Der henvises til pengestrøm-sopgørelsen for koncernen. Pengestrømme fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som resultat af primær drift reguleret for ikke-likvide driftsposter, finansielle indtægter og omkostninger, betalt selskabsskat og ændring i driftskapitalen. Pengestrømme fra investeringsaktiviteter Pengestrømme fra investeringsaktivi-teter omfatter køb og salg af anlægs - aktiver samt modtagne udbytter. Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter Pengestrømme fra finansieringsakti-viteter omfatter afdrag og optagelse af kort- og langfristet gæld hos realkre-dit- og kreditinstitutter, samt køb af værdipapirer. Nettolikvider/gæld til kreditinstitutter Nettolikvider/gæld til kreditinstitutter omfatter saldi i kreditinstitutter samt likvide beholdninger. Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrappor-ten for Energinet for regnskabsåret 1. januar 2025 – 31. december 2025.Årsrapporten aflægges i overensstem-melse med Årsregnskabsloven og Lov om Energinet.Det er vores opfattelse, at koncern-regnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finan-sielle stilling pr. 31. december 2025 og resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter samt pengestrømme for koncernen for regnskabsåret 1. januar 2025 – 31. december 2025.Ledelsesberetningen er i øvrigt udarbejdet i overensstemmelse med relevant lovgivning og indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i kon-cernens og selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultater og selskabets finansielle stilling og den finansielle stilling som helhed for de virksomheder, der er omfattet af koncernregnskabet, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og selskabet står overfor.Det er ligeledes vores opfattelse at der er etableret retningslinjer og procedu-rer, der sikrer, at de dispositioner, der er omfattet af koncernregnskabet og årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der er endvidere etableret retningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.Herudover er det vores opfattelse, at der er etableret systemer og proces-ser, der understøtter sparsommelig-hed, produktivitet og eektivitet.Bæredygtighedsrapporteringen er udarbejdet i overensstemmelse med de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering ESRS som fastsat i årsregnskabsloven samt artikel 8 i EU’s taksonomiforordning. Årsrapporten indstilles til Klima-, Energi- og Forsyningsministerens godkendelse. FREDERICIA Thomas Als Egebo Administrerende direktør, CEO Marianne Hansen Finansdirektør, CFO Signe Horn Rosted, Teknologidirektør, CTO Lars Erik Clausen Charlotte Mark Christensen Marianne Sørensen Henriksen Mogens Lykketoft Formand Dorte Kamper Hanne Binder Peder Kjeldgaard Poul Mortensen Jacob Østergaard Søren Dupont Kristensen Driftsdirektør, COO Berit Schilling Nielsen Michael Holm Til Klima-, energi- og forsyningsministeren KonklusionVi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Energinet for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2025, der omfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, noter og anvendt regnskabspraksis for såvel koncernen som selskabet, samt pengestrømsopgørelse for koncernen. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse, at koncern-regnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finan-sielle stilling per 31. december 2025 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2025 i overens-stemmelse med årsregnskabsloven og Lov om Energinet. Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i over-ensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderli-gere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for oentlig revision, idet revisionen udføres på grundlag af Aftale om intern revision af Energinet.dk i henhold til rigsrevis-orlovens § 9, stk. 2. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit "Revisors ansvar for revisionen af koncernregnskabet og årsregnska-bet". Vi er uafhængige af koncernen i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accoun-tants' internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og eg-net som grundlag for vores konklusion. Ledelsens ansvar for koncernregn-skabet og årsregnskabetLedelsen har ansvaret for udarbej-delsen af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har end-videre ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et koncernregnskab og et årsregnskab uden væsentlig fejlin-formation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved udarbejdelsen af koncernregn-skabet og årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere koncernens og selskabets evne til at fortsætte driften, at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant, samt at udarbejde koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere koncernen eller selskabet, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette. Revisors ansvar for revisionen af kon-cernregnskabet og årsregnskabetVores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om koncernregnskabet og årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for oentlig revision, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regn-skabsbrugerne træer på grundlag af koncernregnskabet og årsregnskabet. Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderli-gere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for oentlig revisi-on, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover: • Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet og årsregn-skabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.• Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisions-handlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om eektiviteten af koncernens og selskabets interne kontrol. • Tager vi stilling til, om den regn-skabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyt-tede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.• Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grund-lag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om koncernens og selskabets evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i koncernregnskabet og årsregnska-bet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusion er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at koncernen og selskabet ikke længere kan fortsætte driften. • Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af koncernregnskabet og årsregnska-bet, herunder noteoplysningerne, samt om koncernregnskabet og årsregnskabet afspejler de underlig-gende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf. • Planlægger og udfører vi koncernre-visionen for at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis vedrørende de finansielle oplysninger for virksom-hederne eller forretningsenhederne i koncernen som grundlag for at udforme en konklusion om koncer-nregnskabet og årsregnskabet. Vi er ansvarlige for at lede, føre tilsyn med og gennemgå det udførte revisionsarbejde til brug for koncer-nrevisionen. Vi er eneansvarlige for vores revisionskonklusion. Vi kommunikerer med den øverste le-delse om bl.a. det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisio-nen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen. Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsen er ansvarlig for ledelses- beretningen. Vores konklusion om koncernregnska-bet og årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker som led i revisionen ingen form for konklusion med sikkerhed om ledel-sesberetningen. I tilknytning til vores revision af koncernregnskabet og årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledel-sesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med koncer-nregnskabet og årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation. Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til den relevante lovgivning. Dette omfatter ikke kravene i årsregnskabslovens § 99 a vedrørende bæredygtighedsrap-porteringen, som er omfattet af den særskilte erklæring med begrænset sikkerhed herom. Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberet-ningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav bortset fra kravene i årsregnskabslovens § 99 a vedrørende bæredygtigheds-rapporteringen jf. ovenfor. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen. Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision Ledelsen er ansvarlig for, at de disposi-tioner, der er omfattet af regnskabsaf-læggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ledelsen er også ansvarlig for, at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved drif-ten af selskabet og forvaltningen af de midler, der er omfattet af regnskabet. Ledelsen har i den forbindelse ansvar for at etablere systemer og processer, der understøtter sparsommelighed, produktivitet og eektivitet.I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at gennemføre juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision i overensstem-melse med standarderne for oentlig revision. Dette indebærer, at vi vurde-rer risikoen for, at der er væsentlige regelbrud i de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, eller væsentlige forvaltningsmangler i de systemer og processer, som ledelsen har etableret. På grundlag af risikovurderingen fastlægger vi de afgrænsede emner, som vi skal udføre juridisk-kritisk revision eller forvalt-ningsrevision af.Ved en juridisk-kritisk revision efter-prøver vi med høj grad af sikkerhed, om de dispositioner, der er omfattet af det udvalgte emne, er i overensstem-melse med de relevante bestemmelser i bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvan-lig praksis. Ved en forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de systemer, processer eller dispositioner, der er omfattet af det udvalgte emne, understøtter skyldige økonomiske hensyn ved driften af selskabet og forvaltningen af de midler, der er omfattet af årsregnskabet.Vores revision af hvert udvalgt emne tager sigte på at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis som grundlag for en konklusion med høj grad af sikker-hed om det pågældende emne. Ved en revision kan der ikke opnås fuld-stændig sikkerhed for at opdage alle regelbrud eller forvaltningsmangler. Da vi alene har udført juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision af de udvalgte emner, kan vi ikke udtale os med sikkerhed om, at der ikke kan være væsentlige regelbrud eller væsentlige forvaltningsmangler på områder, der falder uden for de udvalg-te emner. Hvis vi på grundlag af det udførte ar-bejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom i denne udtalelse.Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse KØBENHAVN DeloitteStatsautoriseret Revisionspartnerselskab 33963556 Per Timmermann Statsautoriseret revisor Peter Kyhnauv-Vejgaard Statsautoriseret revisor DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRING MED BEGRÆNSET SIKKERHED PÅ BÆREDYGTIGHEDSRAPPORTERING Til Energinets interessenterKonklusion med begrænset sikkerhedVi har udført en erklæringsopgave medbegrænset sikkerhed på bæredyg-tighedsrapporteringen for Energinet (”Koncernen”) som præsenteret i ledelsesberetningen (“bæredygtig-hedsrapporteringen”), side 50 – 131, forregnskabsåret 1. januar - 31. december2025.Baseret på de udførte handlinger og det opnåede bevis er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at bære-dygtighedsrapporteringen ikke i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabs-lovens §99 a, herunder: • overholdelse af European Sus-tainability Reporting Standards (ESRS), herunder at den af ledelsen gennemførte proces til identifikation af de oplysninger, der rapporteres i bæredygtighedsrapporten (Proces-sen), er i overensstemmelse med beskrivelsen i rapportens afsnit Dobbelt væsentlighedsanalyse; og• overholdelse af oplysningerne i bæredygtighedsrapporteringens underafsnit EU-taksonomien i mil-jøafsnittet artikel 8 i EU forordning 2020/852 (“Taksonomiforordningen”).Grundlag for konklusion Vi har udført vores erklæringsopgave med begrænset sikkerhed i henhold til ISAE 3000 (ajourført), Andre erklæringsopgaver med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger og yderligere krav gældende i Danmark. Arten og den tidsmæssige placering af de handlinger, der udføres ved erklæringsopgaver med begrænset sikkerhed, er forskellig, og omfanget heraf er mindre end de handlinger, der udføres ved en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed. Som følge heraf er den grad af sikkerhed, der er for erklæringsopgaver med begrænset sikkerhed, betydeligt mindre end den sikkerhed, der ville være opnået, hvis der var udført en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed.Det er vores opfattelse, at det opnå-ede bevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Vores ansvar ifølge denne standard er nærmere beskrevet i erklærin-gens afsnit ”Revisors ansvar for erklæringsopgaven”. Vores uafhængighed og kvalitetsstyringVi er uafhængige af Koncernen i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accoun-tants’ internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code.Deloitte Statsautoriseret Revisions-partnerselskab anvender International Standard on Quality Management 1, ISQM 1, som kræver, at vi designer, implementerer og driver et kvalitets-styringssystem, herunder politikker eller procedurer vedrørende overhol-delse af etiske krav, faglige standarder, gældende lov og øvrig regulering.Fremhævelse af forhold vedrørende erklæringsopgavenSammenlignelige oplysninger i bæredygtighedsrapporteringen for Koncernen for regnskabsåret 2023 er ikke omfattet af erklæringsopgaven. Vores konklusion er ikke modificeret vedrørende dette forhold. Iboende begrænsninger ved udarbejdelse af bæredygtigheds- rapporteringenVed rapportering af fremadrettede oplysninger i overensstemmelse med ESRS er ledelsen forpligtet til at ud-arbejde de fremadrettede oplysninger på grundlag af oplyste forudsætninger om begivenheder, der kan indtræde i fremtiden og mulige fremtidige handlinger fra Koncernen. De faktiske udfald bliver formentlig anderledes, idet forventede begivenheder ofte ikke indtræer som forventet.Ledelsens ansvar for bæredygtig-hedsrapporteringenLedelsen har ansvaret for at designe og implementere en proces til identifikation af de oplysninger, der er rapporteret i bæredygtighedsrap-porteringen i henhold til ESRS og for at give oplysning om denne Proces i bæredygtighedsrapporteringens afsnit Dobbelt væsentlighedsanalyse. Dette ansvar omfatter:• forståelse af, i hvilken kontekst Kon-cernens aktiviteter og forretnings-forbindelser foregår og opnåelse af en forståelse af de interessenter, der påvirkes heraf,• identifikation af faktiske og potentiel-le indvirkninger (såvel negative som positive) i relation til bæredygtig-hedsforhold samt risici og mulig-heder, som har indvirkning på eller må forventes at have indvirkning på Koncernens finansielle stilling, regnskabsmæssige resultat, pen-gestrømme, adgang til finansiering eller kapitalomkostninger på kort, mellemlang eller lang sigt,• vurdering af væsentligheden af de identificerede indvirkninger, risici og muligheder i relation til bæredygtig-hedsforhold ved at vælge og anvende passende niveau for væsentlighed og• fastlæggelse af forudsætninger, som er rimelige efter omstændighederne.Ledelsen har endvidere ansvaret for udarbejdelsen af bæredygtighedsrap-porteringen i henhold til årsregnskabs-lovens §99 a, herunder: • overholdelse af ESRS,• udarbejdelse af oplysningerne i bæredygtighedsrapporteringens underafsnit EU-taksonomien i mil-jøafsnittet i overensstemmelse med artikel 8 i Taksonomiforordningen,• design, implementering og opret-holdelse af den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde en bæredygtighedsrap-portering uden væsentlig fejlinfor-mation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl og• valg og anvendelse af egnede meto-der til bæredygtighedsrapportering og fastlæggelse af forudsætninger og for at foretage skøn, som er forsvarlige efter omstændighederne. Revisors ansvar for erklæringsopgavenDet er vores mål at planlægge og udføre erklæringsopgaven med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, om bæredygtighedsrapporteringen er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en erklæring med begrænset sikkerhed med vores konklusion. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydel-se på de beslutninger, som brugerne træer på grundlag af bæredygtig-hedsrapporteringen i sin helhed. Som led i en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed, der udføres i overensstemmelse med ISAE 3000 (ajourført), foretager vi faglige vurde-ringer og opretholder en professionel skepsis under udførelse af opgaven. Vores ansvar i forhold til Processen omfatter:• opnåelse af en forståelse af Pro-cessen, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om Proces-sens eektivitet, herunder resultatet af Processen,• overvejelse af, om identificerede oplysninger opfylder de i ESRS gældende krav, og• design og udførelse af handlinger til vurdering af, om Processen er i overensstemmelse med Koncer-nens beskrivelse af Processen, som oplyst i afsnittet Dobbelt væsentlighedsanalyse. • Vores øvrige ansvar i forhold til bæredygtighedsrapporteringen omfatter: • identifikation af oplysninger, hvor det er sandsynligt, at væsentlig fejlinformation kan opstå som følge af besvigelse eller fejl, og• design og udførelse af handlinger målrettet de oplysninger i bæredyg-tighedsrapporteringen, hvor det er sandsynligt, at væsentlig fejlinfor-mation kan opstå. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.Sammenfatning af det udførte arbejdeEn erklæringsopgave med begrænset sikkerhed omfatter udførelse af handlinger for at opnå bevis for bæredygtighedsrapporteringen.Arten, omfanget og den tidsmæssige placering af de valgte handlinger afhænger af faglige vurderinger, herunder identifikation af oplysninger, hvor det er sandsynligt, at væsentlig fejlinformation kan opstå i bæredygtig-hedsrapporteringen, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.I forbindelse med vores erklæringsop-gave med begrænset sikkerhed har vi i relation til Processen: • opnået en forståelse af Processen ved at udføre forespørgsler for at forstå grundlaget for de oplysninger, som ledelsen anvender, og ved at gennemgå Koncernens interne dokumentation af dens Proces; og• vurderet hvorvidt det bevis, vi har opnået ved hjælp af vores handlinger i relation til den af Koncernen implementerede Proces, var i overensstemmelse med beskrivelsen af Processen i Dobbeltvæsentlighedsanalyse.• I forbindelse med vores erklæ-ringsopgave med begrænset sikkerhed har vi i relation til bæredygtighedsrapporteringen:• opnået en forståelse af Koncernens rapporteringsproces, der er relevant for udarbejdelsen af Koncernens bæredygtighedsrapportering, herunder konsolideringsproces-serne ved at opnå en forståelse af Koncernens kontrolmiljø, processer og informationssystemer, der er relevante for udarbejdelse af en bæredygtighedsrapportering, men ikke at vurdere udformningen af specifikke kontrolaktiviteter, opnå bevis for implementering heraf eller teste deres funktionalitet,• vurderet om væsentlige oplys-ninger, som er identificeret som led i Processen, er indeholdt i bæredygtighedsrapporteringen,• vurderet om opbygning og præsen-tation af bæredygtighedsrapporte-ringen er i overensstemmelse med ESRS,• foretaget forespørgsler af relevant personale og udført analytiske hand-linger i relation til udvalgte oplysnin-ger i bæredygtighedsrapporteringen,• udført substanshandlinger i relation til udvalgte oplysninger i bæredygtighedsrapporteringen,• vurderet metoder, forudsætninger og data for udøvelse af væsentlige skøn og fremadrettede oplysninger, og hvordan disse metoder blev anvendt,• opnået en forståelse af Processen til identifikation af økonomiske aktiviteter, der er omfattet af taksonomien og økonomiske aktiviteter, der er omfattet af og i overensstemmelse med taksono-mien og de tilsvarende oplysninger i bæredygtighedsrapporteringen, og• hvor relevant, sammenholdt udvalgte oplysninger i bæredygtig-hedserklæringen med tilsvarende oplysninger i årsregnskabet og ledelsesberetningen. Til Energinets interessenter Konklusion med begrænset sikkerhedVi har udført en erklæringsopgave medbegrænset sikkerhed på bæredyg-tighedsrapporteringen for Energinet (”Koncernen”) som præsenteret i ledelsesberetningen (“bæredygtig-hedsrapporteringen”), side 50 – 131, forregnskabsåret 1. januar - 31. december2025. Baseret på de udførte handlinger og det opnåede bevis er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at bære-dygtighedsrapporteringen ikke i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabs-lovens §99 a, herunder: • overholdelse af European Sus-tainability Reporting Standards (ESRS), herunder at den af ledelsen gennemførte proces til identifikation af de oplysninger, der rapporteres i bæredygtighedsrapporten (Proces-sen), er i overensstemmelse med beskrivelsen i rapportens afsnit Dobbelt væsentlighedsanalyse; og• overholdelse af oplysningerne i bæredygtighedsrapporteringens underafsnit EU-taksonomien i mil-jøafsnittet artikel 8 i EU forordning 2020/852 (“Taksonomiforordningen”). Fremhævelse af forhold vedrørende erklæringsopgavenSammenlignelige oplysninger i bæredygtighedsrapporteringen for Koncernen for regnskabsåret 2023 er ikke omfattet af erklæringsopgaven. Vores konklusion er ikke modificeret vedrørende dette forhold. Revisors ansvar for erklæringsopgavenDet er vores mål at planlægge og udføre erklæringsopgaven med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, om bæredygtighedsrapporteringen er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en erklæring med begrænset sikkerhed med vores konklusion. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydel-se på de beslutninger, som brugerne træer på grundlag af bæredygtig-hedsrapporteringen i sin helhed. Som led i en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed, der udføres i overensstemmelse med ISAE 3000 (ajourført), foretager vi faglige vurde-ringer og opretholder en professionel skepsis under udførelse af opgaven. Vores ansvar i forhold til Processen omfatter:• opnåelse af en forståelse af Pro-cessen, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om Proces-sens eektivitet, herunder resultatet af Processen,• overvejelse af, om identificerede oplysninger opfylder de i ESRS gældende krav, og• design og udførelse af handlinger til vurdering af, om Processen er i overensstemmelse med Koncer-nens beskrivelse af Processen, som oplyst i afsnittet Dobbelt væsentlighedsanalyse. • Vores øvrige ansvar i forhold til bæredygtighedsrapporteringen omfatter: • identifikation af oplysninger, hvor det er sandsynligt, at væsentlig fejlinformation kan opstå som følge af besvigelse eller fejl, og• design og udførelse af handlinger målrettet de oplysninger i bæredyg-tighedsrapporteringen, hvor det er sandsynligt, at væsentlig fejlinfor-mation kan opstå. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol. KØBENHAVN, DeloitteStatsautoriseret Revisionspartnerselskab 33963556 Peter Kyhnauv-Vejgaard Statsautoriseret revisor Lena Lykkegård Statsautoriseret revisor Årsrapport Revisionspåtegning ParsePort XBRL Converter 2025-01-01 2025-12-31 2024-01-01 2024-12-31 2026-04-22 Regnskabsklasse D 2026-03-25 33963556 DELOITTE STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Weidekampsgade 6 2300 København S Konklusion Grundlag for konklusion 2026-03-25 mne18652 mne42833 33963556 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab