25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 25050053 2024-01-01 2024-12-31 25050053 2025-01-01 2025-12-31 25050053 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 25050053 2025-12-31 25050053 2024-12-31 25050053 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 25050053 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 25050053 2024-12-31 fsa:ContributedCapitalMember cmn:ConsolidatedMember 25050053 2024-12-31 fsa:ReserveForCurrentValueOfHedgingMember cmn:ConsolidatedMember 25050053 2024-12-31 fsa:RetainedEarningsMember cmn:ConsolidatedMember 25050053 2024-12-31 fsa:ProposedDividendRecognisedInEquityMember cmn:ConsolidatedMember 25050053 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 25050053 2024-12-31 fsa:ContributedCapitalMember 25050053 2024-12-31 fsa:OtherReservesMember 25050053 2024-12-31 fsa:ReserveForCurrentValueOfHedgingMember 25050053 2024-12-31 fsa:RetainedEarningsMember 25050053 2024-12-31 fsa:ProposedDividendRecognisedInEquityMember 25050053 2024-12-31 25050053 2025-01-01 2025-12-31 fsa:RetainedEarningsMember cmn:ConsolidatedMember 25050053 2025-01-01 2025-12-31 fsa:ContributedCapitalMember cmn:ConsolidatedMember 25050053 2025-01-01 2025-12-31 fsa:ReserveForCurrentValueOfHedgingMember cmn:ConsolidatedMember 25050053 2025-01-01 2025-12-31 fsa:ProposedDividendRecognisedInEquityMember cmn:ConsolidatedMember 25050053 2025-01-01 2025-12-31 fsa:OtherReservesMember 25050053 2025-01-01 2025-12-31 fsa:ContributedCapitalMember 25050053 2025-01-01 2025-12-31 fsa:RetainedEarningsMember 25050053 2025-01-01 2025-12-31 fsa:ReserveForCurrentValueOfHedgingMember 25050053 2025-01-01 2025-12-31 fsa:ProposedDividendRecognisedInEquityMember 25050053 2025-12-31 fsa:ContributedCapitalMember cmn:ConsolidatedMember 25050053 2025-12-31 fsa:ReserveForCurrentValueOfHedgingMember cmn:ConsolidatedMember 25050053 2025-12-31 fsa:RetainedEarningsMember cmn:ConsolidatedMember 25050053 2025-12-31 fsa:ProposedDividendRecognisedInEquityMember cmn:ConsolidatedMember 25050053 2025-12-31 fsa:ContributedCapitalMember 25050053 2025-12-31 fsa:OtherReservesMember 25050053 2025-12-31 fsa:ReserveForCurrentValueOfHedgingMember 25050053 2025-12-31 fsa:RetainedEarningsMember 25050053 2025-12-31 fsa:ProposedDividendRecognisedInEquityMember 25050053 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 1 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 0 25050053 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 3 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 2 25050053 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 5 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 4 25050053 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 7 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 6 25050053 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 9 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 8 25050053 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 1 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 0 25050053 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 3 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 2 25050053 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 5 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 4 25050053 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 7 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 6 25050053 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 1 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 0 25050053 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 3 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 2 25050053 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 5 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 4 25050053 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 0 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 1 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 2 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 1 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 0 25050053 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 0 25050053 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 5 25050053 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 10 25050053 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 15 25050053 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 1 25050053 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 6 25050053 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 2 25050053 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 7 25050053 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 12 25050053 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 17 25050053 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 3 25050053 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 8 25050053 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 13 25050053 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 18 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 4 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 9 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 14 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 19 25050053 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 50 25050053 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 55 25050053 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 60 25050053 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 65 25050053 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 51 25050053 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 56 25050053 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 61 25050053 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 66 25050053 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 52 25050053 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 57 25050053 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 62 25050053 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 67 25050053 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 53 25050053 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 58 25050053 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 63 25050053 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 68 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 54 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 59 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 64 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 69 25050053 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 11 25050053 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 16 25050053 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 70 25050053 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 71 25050053 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 72 25050053 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 73 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 74 25050053 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 20 25050053 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 21 25050053 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 22 25050053 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 23 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 24 25050053 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 25 25050053 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 30 25050053 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 26 25050053 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 31 25050053 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 36 25050053 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 41 25050053 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 27 25050053 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 32 25050053 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 37 25050053 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 42 25050053 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 28 25050053 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 33 25050053 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 38 25050053 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 43 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 29 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 34 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 39 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 44 25050053 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 35 25050053 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 40 25050053 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 45 25050053 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 46 25050053 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 47 25050053 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 48 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 49 25050053 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 75 25050053 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 80 25050053 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 85 25050053 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 76 25050053 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 81 25050053 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 86 25050053 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 77 25050053 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 82 25050053 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 87 25050053 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 78 25050053 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 83 25050053 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 88 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 79 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 84 25050053 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 89 xbrli:pure iso4217:DKK Regnskabsklasse D 2025-01-01 Årsrapport 25050053 DSB Telegade 2 2630 Taastrup xWizard version 1.1.1515.0, by EasyX Aps. www.easyx.eu 2024-01-01 2024-12-31 Revisionspåtegning Grundlag for konklusion Konklusion 6901 2025 hovedbegivenheder  JANUAR   DSB’s første togsimulator installeret  I januar ankom den første af de to fem tons tunge IC5-togsimulatorer til Danmark. Ud over de to   togsimulatorer, er der installeret førerrums- og bordsimulatorer. De nye simulatorer gør os i stand til   at give en realistisk og virkelighedsnær træning i alle tænkelige scenarier og vejrlig året rundt. Simu-   latorerne vil komme til at løfte uddannelsen for lokomotivførerne markant.   Nyt værksted i København blev stillet til rådighed for   Alstom   Alstom fik stillet et nyt værksted i København til rådighed. Værkstedet skal anvendes til de nye   IC5-eltogsæt, som Alstom både skal levere og vedligeholde.   APRIL   Omfattende ombygninger på Aarhus H   begyndt   Togtrafikken ind og ud af Aarhus H i forbindelse med ombygningen af   perroner og spor samt den tilhørende elektrificering har været planlagt   med fokus på at sikre kunderne en robust køreplan. Den er i årets løb ge-   nerelt blevet afviklet uden væsentlig negativ effekt på kundepunktlighe-   den. Ombygningen er fortsat i gang, og det vil også påvirke mange kun-   der frem mod slutningen af 2026 i form af forlænget rejsetid samt om-   lægning af togtrafikken. Der er kun to spor til rådighed i stedet for de   normale seks, og der står på nogle tidspunkter helt op til fire tog i samme   spor, hvilket naturligvis er udfordrende for kunderne.   JUNI   Forundersøgelse til eksprestunnel   startet   Metroselskabet begyndte i juni en forundersøgelse til en ek-   sprestunnel for S-tog mellem København H og Hellerup/Emdrup.   Tunnelen vil give større kapacitet på S-togsnettet og vil dermed   afhjælpe trængslen i hovedstaden. Den vil også give en mere   smidig trafikafvikling og potentielt en mulighed for at anlægge   en S-togsstation ved Rigshospitalet.   AUGUST   Over 1 mio. unikke   brugere af DSB’s app   I august nåede DSB’s app en milepæl  med 1 mio. unikke brugere, som foretog i   alt 2,7 mio. transaktioner. DSB’s app er  blandt andet populær til køb af Orange-   og pladsbilletter.   SEPTEMBER   Første færdige IC5-eltogsæt   leveret til test i Danmark   I september kom det første færdige IC5-eltogsæt til   Danmark. På fotoet står det på det nye værksted i   København for at blive testet. Der bliver desuden foreta-   get testkørsel på udvalgte strækninger i Danmark blandt   andet for at sikre, at togene fungerer optimalt både indivi-   duelt og i sammenkoblet drift. IC5-eltogsæt bliver fortsat   testkørt rundt om i Europa for at sikre, at de lever op til   DSB’s standarder og krav samt krav fra Det Europæiske  Jernbaneagentur (ERA).   NOVEMBER   De første EC-togvogne i passagerdrift   Siden 3. november har de første EC-vognformationer kørt i passager-   drift mellem København og Hamborg. På fotoet er toget på vej over   Storebælt. De nye EC-togvogne blev sat i drift efter et omfattende   test- og godkendelsesforløb af Det Europæiske Jernbaneagentur   (ERA).   DECEMBER   Orange har drevet   væksten i   landsdelstrafikken   Togets markedsandel af samtlige   rejser over Storebælt steg i 2025 til   28,9 procent, og antallet af rejsende   var det højeste nogensinde.   Væksten er drevet af et større salg af   Orange-billetter, som i 2025 lå 3 pro-   cent højere end i 2024.   Ledelsens sammenfatning   Resultat før skat udgjorde et   anvendelsen af DSB’s nye værksteder og sektor-  overdragelsen på S-banen.   overskud på 732 mio. kr. i 2025   DSB har en grundlæggende sund økonomi og et   solidt økonomisk fundament. DSB er dermed godt   • Vækst i antal rejser i Fjern- & Regionaltog på  rustet til de kommende års milliardinvesteringer,   en periode med transitionsomkostninger samt   4 procent   • Færre rejser i S-tog i forbindelse med væsentlig  øgede finansieringsomkostninger.   sporfornyelse på strækningen mod Hillerød   Rekorder i Fjern- & Regionaltog   (Nordbanen)   • Kundepunktligheden for Fjern- & Regionaltog  2025 har været et rekordår for Fjern- & Regional-   udfordret   tog, som har oplevet vækst på alle markeder. To-   • Målet nået for antal togrejser med digitale billet-  talt set har der i 2025 været en vækst i antal rejser   løsninger   på 4 procent i forhold til 2024.   • God fremdrift i togindkøb og værkstedsbyggeri  • Transitionsomkostninger forbundet med investe-  Rejser i landsdelstrafikken samt på Sjælland er ste-   ringer i nye tog   get med henholdsvis 8 og 4 procent. Markedsande-   • Positive engangsreguleringer vedrørende modta-  len over Storebælt er steget i 2025, hvilket især   get kompensation og efterregulering af moms   hænger sammen med de populære Orange-billet-   ter. De har både drevet en vækst i antal togrejser i   Vækst i Fjern- & Regionaltog bidrager til   landsdelstrafikken og skabt nye rejser i regional-   øget resultat   togstrafikken. På Sjælland er det især rejser Kø-   benhavn-Køge Nord og København-Roskilde, der   Årets resultat før skat udgjorde et overskud på 732   har oplevet en vækst. Samtidig har sporarbejderne   mio. kr. mod et overskud på 675 mio. kr. i 2024.   på S-togs strækning mod Hillerød flyttet kunder til   Kystbanen.   Resultatet er positivt påvirket af en stigning i pas-   sageromsætningen, som især hænger sammen   Der har også været en stigning i erhvervsrejser.   med væksten i Fjern- & Regionaltog. Herudover er   Væksten i erhvervsrejser kan tilskrives en fortsat   resultatet positivt påvirket af en efterregulering på   målrettet indsats, som har betydet en stigning i   174 mio. kr. vedrørende moms for 2024 samt mod-   omsætningen for erhvervsrejser og -kort på hen-   taget kompensation i året på 82 mio. kr. vedrø-   holdsvis 10 og 15 procent.   rende afgivelse af Øresundstrafikken i 2024.   Flere togrejser med digitale løsninger   Der har i 2025 været øgede omkostninger i forbin-   delse med udfasningen af den nuværende rejse-   DSB har i 2025 haft fokus på at hjælpe flest mulige   kortløsning og omlægningen til Check ind-løsnin-   kunder over på de digitale løsninger, der skal er-   ger. Hertil kommer omkostninger til forberedel-   statte det fysiske rejsekort. Rejser med de digitale   serne af overgangen til nyt elektrisk togmateriel,   løsninger omfatter Rejsekort som app og DSB’s  Kunderne har taget godt imod de nye digitale løsninger. I august  rundede vi en milepæl med over 1 mio. aktive brugere i DSB’s app. I  november nåede vi med 8,4 mio. rejser målet om minimum 8 mio.   rejser indkøbt via de digitale løsninger på en måned.   app, der skal erstatte det fysiske rejsekort. Fokus   Tydelig kommunikation om konsekvenser, alterna-   fortsætter i 2026, hvor det fysiske rejsekort lukker.   tiver og kompensation samt målrettet markedsfø-   Kunder har med det nye Basiskort fortsat mulighed   ring har begrænset tabet af kunder. Det er rejser   for at rejse uden at skulle købe deres rejse via en   mod Klampenborg og Hillerød samt i det indre   digital løsning.   København, der har oplevet et fald, mens der har   været vækst på alle øvrige S-togsstrækninger.   Begrænset tab af kunder i S-tog i   forbindelse med omfattende sporarbejde   Klargøring til fremtiden udfordrer i en   I 2025 har der også været vækst på de fleste S-   periode kundepunktligheden   togsstrækninger. Det samlede antal rejser er dog   For at kunne opretholde en effektiv togdrift, har en   faldet med 1 procent i forhold til 2024. Det hænger   række togstrækninger krævet omfattende infra-   primært sammen med, at der i maj blev igangsat   strukturarbejder i 2025. Opgradering af jernbanens   det mest omfattende infrastrukturarbejde på S-ba-   infrastruktur er også en forudsætning, for at kunne   nen i flere år. Det har reduceret antallet af tog be-   ibrugtage det nye og mere klimavenlige elektriske   tydeligt. For at sikre den bedst mulige kundeople-   togmateriel. De omfattende infrastrukturarbejder   velse har DSB løbende omfordelt togsættene på   har desværre haft indflydelse på muligheden for at   baggrund af tæt overvågning af belægningen på   afvikle togdriften rettidigt. Punktlighed er et af vo-   alle S-togslinjer.   res vigtigste mål, da det er helt afgørende for kun-   derne at kunne komme frem til tiden.   Udvalgte hovedtal   4. kvt.   4. kvt.   Beløb i mio. kr.   2025   2024   2025   2024   Passageromsætning   6.151   6.012   1.592   1.575   Trafikkontraktindtægter   3.680   3.625   890   899   Indtægter i alt   12.118   11.804   3.061   3.115   Omkostninger i alt   10.302   10.065   2.634   2.685   Resultat før skat   732   675   103   134   Antal rejser Fjern- & Regionaltog (mio.)   59,9   57,6   15,3   14,7   Antal rejser S-tog (mio.)   111,1   112,0   28,4   29,0   Kundepunktlighed Fjern- & Regionaltog (procent)   73,2   76,6   69,3   76,0   Kundepunktlighed S-tog (procent)   94,1   96,0   90,6   96,4   S-tog har fortsat en høj punktlighed over kontrakt-   målet. Den er dog faldet siden 2024 i forbindelse   med de omfattende sporarbejder på Nordbanen,   som også har ramt helt centrale dele af S-togsnet-   tet. Der har desuden sidst på året været flere ha-   stighedsbegrænsninger på S-banen, som har udfor-   dret robustheden af køreplanen.   I Fjern- & Regionaltog er faldet større. Kunde-   punktligheden har i 2025 ligget på 73,2 procent,   som er under kontraktmålet på 75,0 procent. Det   har i høj grad hængt sammen med den omfattende   opgradering af infrastrukturen. DSB har desuden,   især i 2. halvår, haft udfordringer med forsinkelser,   forkerte togstørrelser og manglende tid til de plan-   lagte opgaver. Det er forårsaget af overgangen til   et nyt planlægnings- og driftsafviklingssystem i ok-   tober 2025, der har krævet større tilpasning end   forventet samt et pres i planlægningen, som hæn-   ger sammen med de øgede infrastrukturarbejder.   Store investeringer i kollektiv   togtransport   DSB er midt i storstilede investeringer i bæredyg-   tig, kollektiv transport. Investeringerne omfatter   blandt andet en ny elektrisk togflåde til Fjern- &   Regionaltog, omdannelse af S-banen til et fuldauto-   matisk system og opførelse af nye værksteder. Der   har i 2025 været god fremdrift i investeringerne.   De første færdige IC5-eltogsæt i Danmark   I september kom det første færdige IC5-eltogsæt   til Danmark. Der er siden kommet yderligere to. De   modtagne eltogsæt bliver testet på udvalgte stræk-   ninger i Danmark, mens andre togsæt bliver testet   i Europa. Det er planen, at de første togsæt bliver   sat i passagerdrift i 2027.   Der er installeret to togsimulatorer i henholdsvis   Høje Taastrup og Fredericia. De skal modernisere   og effektivisere uddannelsen af lokomotivførerne.   Togsimulatorerne giver mulighed for at simulere   alle situationer - også nogle, som heldigvis sjæl-   dent opstår i den virkelige verden. Lokomotivfø-   rerne bliver dermed klædt godt på til at håndtere   de nye tog.   EC-togvogne indsat i passagerdrift   I november blev de første nye EC-togvogne til den   internationale trafik til Tyskland sat i passagerdrift.   Kunderne har taget godt imod de nye togvogne,   som skal sikre større kapacitet i den internationale   togtrafik. De vil samtidig forbedre både komforten   og rejseoplevelsen for de kunder, der rejser til ud-   landet. De nye EC-togvogne bliver trukket af EB-el-   lokomotiverne.   Fremtidens S-bane   Fremtidens S-bane bliver fuldautomatisk. Som en   del af overgangen til fuldautomatisk drift overtager   DSB sektoransvaret for S-banen fra 2027. Dermed   overtager DSB også S-banens infrastruktur. Der   har i 2025 været et meget tæt samarbejde med   Banedanmark om forberedelserne inden overdra-   gelsen, som vil medføre, at en række opgaver, sy-   stemer, medarbejdere og ansvarsområder bliver   flyttet fra Banedanmark til DSB primo 2027.   I januar 2026 har DSB tildelt et konsortium bestå-   ende af Siemens Mobility og Stadler Rail kontrakt   på de nye togsæt. Det er forventningen, at kon-   trakten på de understøttende systemer, der skal   sikre fuldautomatisk drift på S-banen, bliver tildelt i   1. halvår 2026.   ”De nye fuldautomatiske S-tog er en investering i  fremtidens kollektive trafik for hovedstaden. Med   højere frekvens og øget kapacitet sikrer vi, at S-   banen kan følge med den voksende efterspørgsel   og fastholde sin rolle som rygraden i hovedsta-   dens kollektive trafik.”  Peter Schütze, bestyrelsesformand   Nye værksteder   Byggeriet af de nye værksteder skrider frem som   planlagt. Værkstederne opføres med høje miljø-   standarder og vil som minimum opnå DGNB-certifi-   kat i Guld. Det understreger DSB’s ambition om at  integrere bæredygtige løsninger i alle aspekter af   driften.   I 2025 blev de nye værksteder i København og   Næstved overdraget til DSB. Alstom er flyttet ind i   værkstedet i København og er startet på test. I   2026 starter den operationelle drift af værkstedet i   Næstved.   Transitionsomkostninger   De kommende år, hvor DSB gennemfører omfat-   tende investeringer, vil afstedkomme stigende   transitionsomkostninger med betydelig indvirkning   på DSB’s regnskab. Transitionsomkostningerne om-  fatter blandt andet udfasning af gammelt materiel,   uddannelse af medarbejdere, nedlukning og flyt-   ning af værksteder, udfasning af IT-systemer samt   klargøring til overdragelse af sektoransvar på S-ba-   nen fra Banedanmark til DSB.   Transitionen har påvirket det regnskabsmæssige   resultat for 2025 og vil også påvirke driftsresultatet   i de kommende år.   DSB’s grønne omstilling   DSB ønsker at fastholde og udvikle toget som et af   de mest klima- og miljøvenlige transportmidler. Det   gør vi blandt andet ved et vedvarende fokus på vo-   res klimabelastning og energiforbrug. Udover de   store investeringsprogrammer i nye mere energief-   fektive internationale og indenlandske tog arbejdes   med en lang række støttende initiativer, som un-   derstøtter DSB’s klimamål.   Grøn finansiering af investeringerne   En væsentlig del af finansieringen af DSB’s store   investeringsprogrammer sker ved udstedelse af   grønne obligationer. Obligationerne er udstedt un-   der DSB’s Green Bond Framework, som har opnået   den højeste klassifikation, ’Dark Green’, fra S&P   Global Ratings.   I juni 2025 offentliggjorde DSB sin første Green   Bond Report, som redegør for anvendelsen af mid-   lerne fra DSB’s første grønne obligationsudstedelse   i september 2024.   Review af kreditvurdering   Moody’s Investor Service gennemførte i april 2025   det årlige review af DSB’s kreditvurdering og be-   kræftede DSB’s Aa1-rating med stabilt outlook.  Årets kreditvurdering ligger dermed kun er ét ni-   veau under den danske stat. Det understreger   DSB’s høje kreditværdighed og er fundamentet for   DSB’s finansieringsaktiviteter i fremtiden.   Solidt omdømme   I mere end 20 år har DSB fået målt sit omdømme.   De seneste år har omdømmet samlet set ligget hi-   storisk højt med bedømmelsen ’stærkt’, og scoren  blev yderligere forbedret i 2025. Resultatet er kul-   minationen på et målrettet arbejde med omdøm-   met.   Anerkendelse af DSB   DSB har i løbet af 2025 modtaget flere priser. Det   omfatter blandt andet anerkendelse for den store   indsats for at sikre trygge og attraktive stationer.   Prisen blev givet ved UIC Railway Station Awards   2025 på baggrund af den helhedsorienterede til-   gang til tryghed på stationerne.   DSB har også vundet prisen som Årets Læreplads   2025 blandt mere end 400 nominerede virksomhe-   der. Kåringen skete på baggrund af indstilling fra   syv elever fra forskellige afdelinger i DSB. Samtidig   har en tidligere kontorelev vundet Årets Fagprøve-   pris for sit økonomispeciale. Prisen har affødt, at   DSB har vundet prisen som Årets Uddannelsessted.   I december blev DSB hædret med Digital Dogmes   Virksomhedspris 2025 for den innovative og an-   svarlige brug af kunstig intelligens (AI). Prisen an-   erkender DSB’s evne til at gøre AI til en værdiska-   bende og tilgængelig ressource i en stor organisa-   tion og for at dele erfaringerne med omverdenen.   Sustainable Brand Index’ undersøgelse i 2025 viser   desuden, at DSB er gået markant frem som bære-   dygtigt brand med en placering som nummer 14   ud af 253 danske virksomheder. Samtidig er DSB i   2025 rykket op på førstepladsen som det mest   bæredygtige brand i kategorien ’passagertrans-   port’.   GoCollective   Transportministeren meldte i september ud, at sta-   ten ønsker, at DSB skal overtage GoCollectives tog-   drift for en periode. GoCollective betjener Svend-   borgbanen på Fyn samt en række strækninger i   Midt- og Vestjylland.   Der er i øjeblikket et arbejde i gang med at kort-   lægge forudsætningerne for at drive GoCollectives   togstrækninger. Blandt andet bliver selskabets 59   togsæt gennemgået af to uafhængige parter udpe-   get af henholdsvis GoCollective og Transportmini-   steriet.   Taastrup, 5. februar 2026   Peter Schütze   Flemming Jensen   Bestyrelsesformand   Administrerende direktør   Finansielt overblik   Hoved- og nøgletal   Koncern   2021   2022   2023   2024   2025   Resultatopgørelse (mio. kr.)   Nettoomsætning1⁾  10.062   10.212   10.550   11.085   11.283   Resultat før af- og nedskrivninger   2.186   1.544   1.511   1.739   1.816   Af- og nedskrivninger af immateri-   1.315   1.243   1.034   976   1.048   elle og materielle anlægsaktiver   Resultat af primær drift   871   301   477   763   768   Finansielle poster, netto   -66   -72   -52   -88   -36   Resultat før skat   805   229   425   675   732   Årets resultat   623   257   320   529   572   Balance (mio. kr.)   Balancesum   13.722   13.990   14.094   20.084   19.691   Investeringer i materielle anlægsak-   1.361   1.886   3.157   2.806   3.311   tiver   Egenkapital i alt   5.093   5.688   5.868   6.264   6.714   Rentebærende gæld, netto   2.725   2.729   4.130   6.330   8.314   Nøgletal   Indtjeningsgrad (EBITDA-margin)*   21,7   15,1   14,3   15,7   16,1   Overskudsgrad (EBIT-margin)*   8,7   2,9   4,5   6,9   6,8   Afkast af investeret kapital efter   9,2   2,9   3,9   5,3   4,4   skat (ROIC efter skat)*   Gearing*   1,2   1,8   2,7   3,6   4,6   Soliditetsgrad*   37,1   40,7   41,6   31,2   34,1   Gennemsnitligt antal fuldtidsbe-   6.061   6.026   6.113   6.237   6.299   skæftigede   1)   Nettoomsætning indeholder omsætning vedrørende jernbanevirksomheden.   * Opgjort i henhold til definitionerne angivet under Nøgletalsdefinitioner.   Hoved- og nøgletal (fortsat)   DSB-koncernen (mio. kr.)   2021   2022   2023   2024   2025   Kunder (mio.)   Antal rejser Fjern- & Regionaltog   35,6   49,8   54,0   57,6   59,9   Antal rejser Fjern- & Regionaltog til-   43,9   65,1   54,8   57,6   59,9   lagt afgivet trafik   Antal rejser S-tog   74,2   98,5   106,2   112,0   111,1   Omdømme (gns. pr. år)   DSB   70,4   71,0   71,1   70,5   75,52)  Kundepunktlighed (procent)   S-tog   92,0   94,2   95,9   96,0   94,1   Fjern- & Regionaltog   78,6   73,3   71,7   76,6   73,2   Produktivitet (øre/km)   Passageromsætning pr. pladskilo-   23,5   31,6   33,0   35,4   36,1   meter   Omkostninger pr. pladskilometer3)  56,5   57,2   61,1   59,6   61,9   DSB har realiseret en øget passageromsætning,   der i høj grad er drevet af flere rejser i landsdels-   trafikken.   DSB har i 2025 ikke haft væsentlige frasalg af tog-   materiel, hvilket medfører lavere indtægter på salg   af anlægsaktiver.   Der har i året i betydeligt omfang været afholdt   transitionsomkostninger vedrørende investeringer.   Forberedelserne til transitionen til nyt elektrisk tog-   materiel og anvendelsen af DSB’s nye værksteder   har medført øgede omkostninger blandt andet i   form af et øget personalebehov med deraf afledte   lønomkostninger samt omkostninger til træning og   uddannelse af personale. Endvidere er der afholdt   betydelige konsulentomkostninger vedrørende klar-   gøring til overdragelse af sektoransvar på S-banen   fra Banedanmark til DSB.   Herudover har der i 2025 været øgede omkostnin-   ger til blandt andet:   • Erstatningskørsel mv. i forbindelse med sporar-  bejder - særligt på Nordbanen   • Udfasning af den nuværende rejsekortløsning og  omlægning til Check ind-løsninger   • IC4 motorreparationer  • Personale grundet transitionsaktiviteter og al-  mindelig lønudvikling   • Af- og nedskrivninger blandt andet som følge af  ibrugtagning af nyt værksted samt EC-togvogne   Resultatet er desuden påvirket af engangsregule-   ringer, som er nærmere beskrevet på side 12.   DSB’s rentebærende gæld er steget grundet finan-  siering af de igangsatte investeringer. Som følge   heraf er ses en stigning i gearingen.   ”Flere år med overskud, løbende effektiviseringer  og kundevækst har skabt en robust økonomi, der   er fundamentet for vores investeringer i nye tog   og værksteder.”  Pernille Damm Nielsen, økonomidirektør   2025 har været et rekordår for Fjern- & Regional-   tog, som har oplevet vækst på alle markeder. Væk-   sten er blandt andet en følge af det øgede udbud af   Orange-billetter, som især er populære i landsdels-   trafikken, hvor toget har vundet markedsandele.   Orange-billetter har også vundet indpas til de kor-   tere regionale togrejser på Sjælland.   Flere virksomheder har indgået erhvervsaftaler   med DSB i 2025, hvilket har betydet en vækst i   omsætningen for erhvervsrejser på 10 procent. En   forretningsrejse foretaget med tog betyder, at   medarbejderne kan arbejde undervejs. Samtidig   kan virksomhederne reducere deres CO2-aftryk.  Der har i 2025 været vækst på de fleste stræknin-   ger i S-tog. Særligt linje B mod Farum og linje C   mod Frederikssund. Samlet set har der dog været   et fald i antal rejser med S-tog på 1 procent. Det er   en konsekvens af sporarbejderne på strækningen   mod Hillerød, hvor kunderne blandt andet har ople-   vet færre afgange, togbusser, omlægninger og af-   lysninger. Arbejdet har også haft en afsmittende   effekt på antal rejser på de centrale dele af S-togs-   nettet.   Kundepunktligheden for Fjern- & Regionaltog er i   2025 faldet til 73,2 procent og ligger dermed under   kontraktmålet på 75,0 procent. Den lavere kunde-   punktlighed kan især tilskrives de store infrastruk-   turprojekter. Projekterne har reduceret kapaciteten   og øget rejsetiden. Det har påvirket driften og gjort   trafikken mere sårbar over for forstyrrelser.   I oktober blev det nye system IVU.rail implemente-   ret for at optimere planlægning og driftsafvikling.   Indkøringen af systemet har medført forsinkelser   og aflysninger. Det hænger sammen med opstarts-   fejl i systemet, som har krævet løbende justerin-   ger. Samtidig har tilpasningen til det nye system   krævet større tilvænning end forventet.   S-tog har i 2025 fastholdt en høj kundepunktlighed   på 94,1 procent, hvilket stadig ligger over kon-   traktmålet på 92,4 procent. Der er sket et fald fra   2024, som primært hænger sammen med sporar-   bejdet på Nordbanen, som også har påvirket andre   S-togs linjer. Herudover har fejl i infrastrukturen   med hastighedsnedsættelser i efteråret påvirket   driften.   Produktivitet   Den højere passageromsætning har medført, at   passageromsætning pr. pladskilometer er steget 2   procent sammenholdt med 2024. Antal pladskilo-   meter, DSB har udbudt i 2025, er på niveau med   2024.   Øgede omkostninger til blandt andet erstatnings-   kørsel, IC4 motorreparationer og transition har   medført en stigning i omkostninger pr. pladskilo-   meter på 4 procent i forhold til samme periode sid-   ste år.   Opfølgning på forventningerne til   resultat før skat for 2025   I DSB’s Årsrapport 2024 blev der udmeldt et for-  ventet positivt resultat før skat for 2025 i størrel-   sesordenen 200-300 mio. kr. Det udmeldte resultat   er opjusteret to gange i løbet af 2025 senest i for-   bindelse med Delårsmeddelelse 1.-3. kvartal 2025,   hvor det blev opjusteret til et overskud på 600-700   mio. kr. Opjusteringerne hænger primært sammen   med engangsreguleringer:   • En kompensation på 82 mio. kr. for 2024 i for-  bindelse med afgivelse af Øresundstrafikken   • En omkostningsreduktion på 174 mio. kr. vedrø-  rende en efterregulering af moms for 2024 ba-   seret på en udtalelse fra SKAT   Henset til engangsreguleringer og det forhold at   DSB er i en væsentlig transitionsperiode, vurderes   resultatet i overensstemmelse med de udmeldte   forventninger.   Forventninger til resultat før skat   for 2026   DSB forventer at fortsætte sit kommercielle fokus   og på den baggrund forventes et øget antal rejser   og en stigende passageromsætning.   Samtidig fastholdes indsatsen med at øge effektivi-   teten i både den driftsvendte og den administrative   del af organisationen.   Det påbegyndte arbejde med udfasning af den nu-   værende rejsekortløsning og etableringen af nye   salgsløsninger på stationer medfører øgede om-   kostninger i 2026.   Hertil kommer, at flere af de store investeringer,   DSB har forberedt de seneste år i nyt togmateriel   og nye værksteder, i 2026 bliver realiseret. Samti-   dig skal organisationen være klar til overtagelsen   af sektoransvaret for S-banen pr. 1. januar 2027.   De omfattende transitionsaktiviteter medfører be-   tydelige omkostninger.   Resultatet for 2026 forventes at blive i størrelses-   ordenen 200-300 mio. kr.   Der er i 2025 investeret 3.311 mio. kr., som pri-   mært vedrører anskaffelsen af fremtidens elektri-   ske togmateriel og opførelsen af de nye værkste-   der. Hertil kommer de løbende investeringer i   DSB’s nuværende togmateriel, hvor der i 2025   særligt har været aktiviteter vedrørende IC3-tog-   sæt samt opgradering af IR4- og S-eltogsæt. Beho-   vet for finansiering af investeringer har medført, at   den rentebærende gæld, netto i 2025 er steget   med 1.983 mio. kr. og pr. 31. december udgjorde   8.314 mio. kr.   Investeringer og finansiering   i 2026   DSB fortsætter i 2026 investeringerne i fremtidens   elektriske togmateriel og nye værksteder. I 2026   forventes et øget niveau af investeringer i IC5-el-   togsættene og de nye fuldautomatiske S-tog. Om-   vendt forventes reducerede investeringer i de nye   EC-togvogne og nye værksteder, da disse projekter   er i den afsluttende fase.   Investeringerne betyder, at DSB i de kommende år   har et øget finansieringsbehov. I 2026 er det for-   ventningen, at der vil blive optaget yderligere   finansiering i niveauet 3-4 mia. kr.   Udbytte til Transportministeriet   Bestyrelsen indstiller, at det på virksomhedsmødet   vedtages, at der ikke udbetales udbytte for 2025.   Årets resultat for 2025 er positivt påvirket af en-   gangsreguleringer. DSB står overfor betydelige in-   vesteringer i de kommende år. De samlede inve-   steringer forventes frem til og med 2033 at udgøre   i niveauet 40 mia. kr., og den samlede gæld for-   ventes at stige til over 30 mia. kr. At der ikke beta-   les udbytte bidrager til at sikre, at DSB kan opnå   målsætninger for soliditet og finansiel gearing.   Begivenheder efter   31. december 2025   I januar 2026 er et konsortium bestående af Sie-   mens Mobility A/S, Siemens Mobility GmbH og   Stadler Rail Schweiz AG blevet tildelt kontrakt på   leverance og vedligeholdelse af fuldautomatiske S-   tog.   Der er ikke indtruffet øvrige begivenheder efter 31.   december 2025, som efter ledelsens vurdering har   væsentlig indvirkning på vurderingen af årsrappor-   ten for 2025.   Investeringsoverblik   De samlede investeringer udgør over 50 mia. kr., hvoraf 9 mia. kr. er afholdt pr. 31. december 2025.   IC5-eltogsæt   DSB har bestilt i alt 153 IC5-eltogsæt   hos den franske leverandør Alstom.   IC5-eltogsættene skal udgøre rygraden   i den danske togflåde. De første tre   eltogsæt er kommet til Danmark i 2025.   EC-togvogne   DSB har bestilt 16 EC-vognformationer   fra den spanske leverandør Talgo. De   første vognformationer blev sat i passa-   gerdrift i 2025 og kører i den internatio-   nale trafik mellem København og   Hamborg.   Leverancer og idriftsættelse fortsætter   løbende i 2026-27.   Nye værksteder   Til reparation og vedligeholdelse af tog-   flåden i Fjern- & Regionaltog bygger   DSB værksteder i Aarhus, Næstved og   København. Der skal endvidere bygges   et værksted i Vinge, Frederikssund, til   de kommende fuldautomatiske S-tog.   Investering hertil indgår i Fremtidens   S-bane. De nye værksteder opføres, så   de som minimum opnår DGNB-certifikat   i Guld.   Fremtidens S-bane   DSB forbereder omlægningen af den   nuværende S-bane fra en traditionel   bybane til et moderne, fuldautomatisk   transportsystem.   Anlægsinvesteringer nedenfor er   inklusive investeringen i værkstedet i   Vinge.   Finansiering   De omfattende investeringer har med-   ført og vil fortsat betyde et øget finan-   sieringsbehov i takt med, at det nye   togmateriel bliver leveret, og værkste-   derne bliver bygget. DSB tilstræber at   opretholde et robust likviditetsbered-   skab.   Bæredygtighedsoverblik   Danskerne skal i fremtiden kunne rejse med tog   med minimal eller ingen belastning af klimaet. DSB   har som mål, at klimapåvirkningen fra vores egen   drift (Scope 1 og 2) er reduceret med 98 procent i   2030. Derudover skal klimapåvirkningen fra værdi-   kæden reduceres med 30 procent i 2030, og frem   mod 2050 er ambitionen, at DSB’s samlede forret-   ning ikke påvirker klimaet (net zero).   Store investeringsprogrammer i elektrificering og   opgradering af jernbanen, som gennemføres af   Banedanmark i de kommende år, er en forudsæt-   ning for denne udvikling. Samtidig investerer DSB i   nye værksteder og forbereder sig på mere energi-   effektive tog til både internationale og indenland-   ske rejser.   Siden 2019, der er basisåret for DSB’s klimareduk-   tionsmål, er den samlede klimapåvirkning reduce-   ret med 24 procent.   Dog er der i 2025 sket en midlertidig stigning på 4   procent, primært som følge af nødvendige forbere-   delser til øget el-drift - herunder opførelsen af et   nyt IC5-værksted på Godsbanegården samt nye   uddannelsescentre til det kørende personale.   Når IC5-togene introduceres i driften fra 2027, for-   ventes både energiforbrug og klimapåvirkning fra   togdriften at falde markant.   DSB har en ambition om at være en arbejdsplads,   der afspejler det danske samfund.   Vi tror på, at en mangfoldig organisation skaber de   bedste forudsætninger for en effektiv drift og for at   imødekomme kundernes behov.   Derfor har DSB et strategisk mål om at opnå større   kønsbalance i ledelsen. Konkret er målet, at mini-   mum 40 procent af lederne skal være kvinder i   2030. Andelen er allerede steget fra 29 procent i   2019 til 39 procent i 2025.   Forretningsmodel   DSB’s forretningsmodel er bygget op omkring   ambitionen om at levere en god rejseoplevelse  for kunderne.  Afvikling af togdriften   Den daglige drift varetages af mere end 3.800   medarbejdere, der sikrer, at togene kører pålide-   ligt, samt at flåden på knap 400 tog er klargjort og   vedligeholdt på vores værksteder fordelt over hele   Danmark. Togdrift kræver betydelige ressourcer -   herunder energi til togdrift, reservedele og materi-   aler til rengøring - med deraf afledte miljøpåvirk-   ninger. Dette ressourceforbrug er væsentlige op-   strøms elementer i DSB’s værdikæde og en forud-  sætning for at kunne levere kollektiv trafik til   danskerne.   Avancerede IT-systemer skal sikre en stabil drifts-   afvikling. DSB indsamler data og implementerer   værdifulde tiltag baseret på erfaringer fra driftsaf-   viklingen for at optimere denne, ligesom trafikinfor-   mation spiller en vigtig rolle i forbindelse med af-   viklingen af driften. Trafikinformationen leveres i   tæt samarbejde med Banedanmark. Der bliver des-   uden arbejdet kontinuerligt med nødberedskabs-   planer og risikostyring for at kunne reagere hurtigt   på driftsforstyrrelser og krisesituationer.   Der bliver stillet høje krav til leverandører gennem   etiske retningslinjer i de indgåede leverandørafta-   ler. Retningslinjerne skal sikre ordentlige arbejds-   forhold samt respekt for menneskerettigheder.   Nemt og trygt for kunderne   Det er vigtigt, at DSB’s omkring ½ mio. daglige   kunder kan købe deres togrejse nemmest muligt.   Derfor har DSB investeret i udvikling af digitale løs-   ninger. Det gælder eksempelvis DSB’s app, som   med Check ind gør det nemt for kunderne at samle   alle billetter ét sted og samtidig giver adgang til   fordele og rabatter. Desuden er det fortsat muligt   at købe billetter og andre services på vores statio-   ner, via vores hjemmeside samt i vores kundecen-   tre.   DSB prioriterer hurtig fjernelse af graffiti samt   overvågning for at kunne reducere hærværk, da   graffiti påvirker både kunder og personale negativt.   Stationernes visuelle udtryk og adgangsforhold har   også indflydelse på trygheden. Puljen til trygge og   attraktive stationer hjælper med at finansiere pro-   jekter til modernisering, tryghedsskabende initiati-   ver og grønne tiltag samt bedre sammenhæng mel-   lem stationer og nærområder.   Vi inddrager lokalsamfund i og omkring vores   arbejde med stationsforbedringerne.   DSB Service & Retail driver 7-eleven butikker på   vores stationer. Butikkerne spiller en aktiv rolle i   kundens samlede rejseoplevelse, især oplevelsen   på stationerne. I den forbindelse er der et ressour-   ceforbrug af kioskvarer (opstrøms elementer i   DSB’s værdikæde).   Nødvendig opgradering af jernbanen   Køreplanen er tilrettelagt for at sikre vækst og give   kunderne den bedst mulige oplevelse med den til-   gængelige jernbaneinfrastruktur. Det opnår vi gen-   nem rettidig planlægning og robust trafikafvikling i   samarbejde med Banedanmark.   Frem mod 2030 vil der blive foretaget en nødven-   dig opgradering af jernbanens infrastruktur for   Fjern- & Regionaltog. Det vil omfatte sporarbejder,   elektrificering af strækninger, udskiftning og opgra-   dering af signalsystemer mv. Samtidig skal S-ba-   nen frem mod 2040 omlægges til et fuldautomatisk   transportsystem. Det vil i perioder påvirke togdrif-   ten. I de perioder tilpasses køreplanen med færre   tog eller togbusser, når det er nødvendigt.   Når opgraderingerne er færdige, vil den forbedrede   infrastruktur og investeringerne i de nye tog resul-   tere i færre forsinkelser, hyppigere afgange og kor-   tere rejsetider. Omlægningen af S-banen vil endvi-   dere gavne vækst og mobilitet i hele hovedstads-   området. Alt sammen i mere miljøvenlige tog med   lavere klimaaftryk. Samtidig vil de nye tog medføre   en højere komfort for kunderne under togrejsen.   Indsats mod klimarisici   Klimarelaterede vejrhændelser kan påvirke afviklin-   gen af togdriften gennem driftsforstyrrelser og   midlertidige ændringer i togdriften. Hændelser som   kraftig nedbør, stigende grundvand og kraftig vind,   som kan medføre skader på køreledninger og ned-   faldne træer, kan resultere i hastighedsnedsættel-   ser, reduceret frekvens og kortvarig indstilling af   togdriften.   Vejrhændelser håndteres i dag gennem etablerede   beredskabs- og disponeringsplaner i samarbejde   med Banedanmark - herunder overvågning og mid-   lertidige tilpasninger af togdriften.   For at imødegå fremtidige klimarisici har DSB i   2025 gennemført en klimaresiliensanalyse, som   indledningsvis afdækker virksomhedens sårbarhed   over for fysiske klimarelaterede risici. Arbejdet   bygger på Banedanmarks landsdækkende vurde-   ring af jernbanenettets modstandsdygtighed over   for klimarelaterede hændelser og er suppleret med   lokationsspecifikke vurderinger af udvalgte drifts-   kritiske DSB-lokationer. Fremskrivningerne er ba-   seret på et højt udledningsscenarie (RCP 8.51) og  omfatter tre tidshorisonter frem mod år 2100.   Resultaterne vil i 2026 blive anvendt som grundlag   for prioritering og dialog om klimatilpasning i sam-   arbejde med Banedanmark og øvrige relevante   aktører med henblik på også fremadrettet at sikre   en robust og stabil togdrift.   Strategi   DSB er Danmarks største udbyder af kollektiv   transport og ejet af staten gennem Transportmini-   steriet. Vores formål er Plads til alle på rejsen  mod det bæredygtige. Det indebærer at skabe  værdi for kunder og samfund samt at tage aktivt   samfundsansvar. Bæredygtighed er en central del   af strategien, og vi arbejder målrettet på at redu-   cere DSB’s miljøaftryk ved at investere i energief-  fektive elektriske tog og opføre nye, energieffektive   værksteder efter bæredygtighedsstandarder. Det   skal være med til at sikre, at vores aktiviteter bli-   ver gennemført med væsentlig lavere miljø- og kli-   mapåvirkning fra 2030. Samtidig arbejder vi på at   reducere klimapåvirkningen fra leverandørerne, så   udledningen fra alle vores aktiviteter, inklusive   værdikæden, når ’net-zero’ i 2050.  Vi har et arbejdsmiljø, der fremmer mangfoldighed,   inklusion og lige muligheder for medarbejderne.   Det understøtter det målrettede arbejde med at til-   trække og fastholde kompetente og højtkvalifice-   rede medarbejdere, der er med til at sikre, at vi   når de strategiske mål.   I forbindelse med vores forretningsaktiviteter ind-   går DSB samarbejde med en række interessenter -   blandt andet kunder og lokalsamfund (eksempelvis   i form af møder med pendlerklubber og årligt pend-   lertræf), NGO’er, handicaporganisationer, leveran-   dører og samarbejdspartnere og andre markedsak-   tører i den kollektive trafik (eksempelvis Banedan-   mark om den fælles trafikinformation).   Tre strategiske fokusområder   Strategien Markedsorienteret DSB har som am-  bition at gøre DSB lige så attraktivt for kunderne   samt lige så konkurrence- og bæredygtigt som de   bedste togoperatører i Europa. Strategien udfoldes   i tre fokusområder:   • Skabe flere og mere tilfredse kunder  • Levere et konkurrence- og bæredygtigt DSB  • Udvikle medarbejderne og kulturen  Strategien skal understøttes gennem de daglige   handlinger. DSB har formuleret fem løfter, som un-   derstøtter strategien samt guider de daglige valg   og beslutninger:   • Kunderne frem til tiden  • En tryg, enkel og behagelig rejse  • En fair pris til alle  • DSB drives ansvarligt og effektivt  • En mere bæredygtig rejse  Løfterne sikrer sammenhæng og hjælper os med at   eksekvere strategien og nå vores mål.   Værdikæde   Målet er, at klimapåvirkningen fra vores drift skal   være reduceret med 98 procent i 2030 (sammen-   lignet med 2019), mens hele værdikæden skal nå   ’net-zero’ i 2050.  Vi genanvender ressourcer og reducerer spild -   eksempelvis gennem genbrug af uniformer og   overskudsvarer fra 7-Eleven butikkerne.   DSB har indgået et partnerskab med Klimaskovfon-   den. For hver registreret erhvervsrejse giver DSB   et bidrag til Klimaskovfonden. Siden 2023 har DSB   endvidere givet et klimabidrag svarende til udled-   ningerne for virksomhedens egne tjenesterejser   med fly. Bidragene går til at rejse skov i Danmark,   som optager CO2. Hermed sikres det, at den ud-  ledte CO2 bindes over de næste 100 år. Effekten  medregnes ikke i DSB’s klimaregnskab. I 2024 ud-   ledte DSB’s registrerede erhvervsrejser afrundet  5.809 tons CO2 og DSB’s tjenesterejser med fly ud-  ledte 379 tons CO2. Med en omkostning på 250 kr.  pr. ton gav det et samlet bidrag på 1,5 mio. kr.,   som blev overført til Klimaskovfonden i 2025. Det   samlede bidrag for 2025 opgøres efter offentliggø-   relsen af årsrapporten og forventes i samme stør-   relsesorden som 2024. Den faktiske tilplantning   af arealer for bidragsåret 2025 ventes afsluttet   i 2026.   Miljøpåvirkning   Bæredygtighed er en central del af vores strategi   og daglige drift.   DSB’s trafik køres på infrastruktur ejet og forvaltet   af Banedanmark og Sund & Bælt. Klimaændringer   skaber de største udfordringer, når de påvirker   brugen af denne infrastruktur.   Den mest almindelige årsag til trafikforstyrrelser i   Danmark er storme, der fører til nedfaldne køreled-   ninger og væltede træer på skinnerne. Ifølge kli-   maprognoser forventes dette også fremover at   være den væsentligste udfordring.   For at minimere konsekvenserne har Banedanmark   i samarbejde med jernbaneselskaberne udarbejdet   beredskabsplaner. Planerne sikrer, at de trafikale   konsekvenser er kendte og kan håndteres hurtigt   og effektivt.   Energiforbruget til togdrift og øvrig drift medfører   en betydelig klimapåvirkning via både direkte og   indirekte udledninger. Størstedelen af påvirkningen   stammer fra vores værdikæde (Scope 3), mens de   direkte udledninger primært skyldes brugen af die-   seltog.   Togdriften bidrager også til luftforurening, især   gennem udledning af ultrafine og fine partikler fra   dieselafbrænding til fremføring af tog. Den påvirk-   ning er lokal og mærkes langs togstrækningerne.   Elektriske tog bidrager indirekte til luftforurening,   hvor produktionen af el medfører lokal luftforure-   ning af varierende omfang afhængigt af produkti-   onsmetoden.   Biodiversitet og naturbeskyttelse   DSB har direkte påvirkninger på natur og biodiver-   sitet som følge af togdrift samt drift, arealforvalt-   ning og ejendomsudvikling. Påvirkningerne knytter   sig primært til arealanvendelse og aktiviteter i og   omkring værdifulde naturområder. I 2025 har vi   forbedret vores opgørelse af potentielle direkte på-   virkninger gennem en opdateret metode og et for-   bedret datagrundlag.   Socialt ansvar   For at kunne nå vores mål er det afgørende at   kunne tiltrække og fastholde medarbejdere. Vi   stræber efter at skabe en kultur, hvor medarbej-   dere føler sig værdsat, anerkendt og engageret.   Det er nøglen til høj medarbejderloyalitet og et   stærkt DSB. Manglende succes på området kan   føre til højere medarbejderomsætning og produkti-   vitetstab.   Et godt arbejdsmiljø er centralt i strategien og bi-   drager til medarbejderudvikling, en stærk virksom-   hedskultur samt en bære- og konkurrencedygtig   arbejdsplads. I DSB er der fokus på både fysisk og   psykisk trivsel. Vi arbejder for at gøre DSB til en   attraktiv arbejdsplads med lavt sygefravær og få   arbejdsulykker. DSB har en ambition om nul ar-   bejdsulykker med særlig opmærksomhed på front-   personalet, som er mere udsat for hændelser.   Vi stiller høje krav til vores leverandører og samar-   bejdspartnere - ikke kun til de varer og tjenester,   de leverer, men også til deres samfundsansvar og   deres arbejdsmiljø for medarbejdere. De skal over-   holde grundlæggende menneskerettigheder - her-   under forbud mod børnearbejde, udøvelse af tvang   eller udnyttelse af ufrivillig arbejdskraft.   Som selvstændig offentlig virksomhed ejet af sta-   ten har DSB en særlig forpligtelse til at handle etisk   og ansvarligt i det daglige arbejde, og i den måde   vi driver forretning på.   DSB indgår partnerskaber med organisationer, der   både støtter vores formål og viser stort engage-   ment i social ansvarlighed. Eksempelvis samarbej-   der vi med Natteravnene for at øge trygheden på   stationerne og med Livslinien for at forebygge selv-   mord på jernbanen. Det strategiske partnerskab   med Røde Kors støtter sårbare mennesker både i   Danmark og i verdens brændpunkter.   For et samlet overblik over DSB’s indvirkninger, ri-  sici og muligheder henvises til afsnittet om DSB’s   dobbelte væsentlighedsanalyse.   DSB samarbejder også med foreningen VELKOM-   MEN HJEM for at hjælpe veteraner med en god   overgang fra det militære til det civile arbejdsmar-   ked. Desuden er vi officiel støttevirksomhed for   Interforce, som giver medarbejderne mulighed for   at få fri til at gøre tjeneste som reservist i forsvaret   og hjemmeværnet.   AI er en integreret del af DSB   I DSB har vi arbejdet med kunstig intelligens   siden 2016. Da de teknologiske gennembrud inden  for feltet i 2022 gjorde generativ AI til allemands-   eje og viste teknologiens banebrydende potentiale,   gav det anledning til en beslutning om at styrke det   strategiske fokus. Derfor oprettede vi i 2023   trAIn-programmet - en intern, tværorganisato-  risk AI-indsats. Programmet skal accelerere an-   svarlig brug af kunstig intelligens, skabe en samlet   retning for de løsninger, DSB indkøber og udvikler   samt sikre, at de understøtter DSB’s fælles strate-  giske mål. Det har været afgørende at opbygge   AI-kompetencer i IT-organisationen for at indfri   målsætningerne og levere på forretningens behov.   I dag tæller afdelingen for Artificial Intelligence   19 medarbejdere.   Siden oprettelsen af trAIn-programmet i 2023  har 3.150 deltaget i AI-undervisning og hver må-   ned gør i gennemsnit 1.400 brug af AI-værktøjerne   på DSB AI Launchpad.   Viden er noget, vi deler   DSB har ikke ambitioner om at være markedsle-   dende inden for udviklingen af kommercielle AI-   produkter. Vores mål er at levere tog til tiden, til   alle. AI bliver brugt til at nytænke processer og   samarbejdsformer samt udvikle services, der følger   med kundernes behov. Sideløbende med at have   fokus på at styrke kerneforretningen med AI, er   det også naturligt at tage aktivt del i samarbejder   og vidensdeling for at fremme ansvarlig brug af   kunstig intelligens og bidrage til den bredere   AI-agenda. Vi har blandt andet bidraget til Dansk   Industris hvidbog ’Ansvarlig brug af AI-assi-  stenter i den offentlige og private sektor’.  DSB er også strategisk partner i AI-Kompeten-  cepagten, hvor vi sammen med andre danske  virksomheder arbejder for at opkvalificere 1 million   danskere i brugen af kunstig intelligens inden   2028. Derfor har vi blandt andet indgået et samar-   bejde med VUC, hvor vi tilbyder undervisning i   praktisk brug af AI til 4.800 overenskomstansatte i   DSB. Initiativet ligger i naturlig forlængelse af den   forandringsledelsesindsats, som har været priorite-   ret højt fra start.   Uddannelse og opkvalificering   Uddannelse er nøglen til at udbrede AI og til at   sikre værdiskabelse i hele organisationen. Vi har   erfaret, at implementeringen af generative AI-   værktøjer teknisk set er forholdsvis ukompliceret.   De kan hurtigt udvikles og gøres tilgængelige for   medarbejderne. Derimod er det langt mere kræ-   vende at ændre arbejdsvaner. Derfor har vi en vig-   tig opgave i løbende at uddanne, inspirere og gene-   relt klæde vores ledere og medarbejdere godt på til   en fremtid, hvor AI får en stadig større betydning i   arbejdet.   For at sikre det nødvendige kompetenceløft er der   søsat en række uddannelsesinitiativer, som lø-   bende bliver tilpasset forretningens behov. I 2025   har der været 1.250 deltagere i interne undervis-   ningstilbud. Tilbuddene spænder fra workshops i   generelle AI-færdigheder som prompting og brugen   af AI-værktøjer til mere skræddersyede formater   tilpasset afdelingsspecifikke behov.   Tilgangen til AI har i takt med den teknologiske ud-   vikling bevæget sig fra at fokusere på generelle   værktøjer, som anvendes til udførelse af individu-   elle arbejdsopgaver til i dag at gøre AI til en fælles   ressource på tværs af teams og afdelinger. Derfor   bliver der arbejdet målrettet på at udvikle mere   specialiserede og samarbejdsorienterede værktø-   jer, som er understøttet af uddannelsesinitiativer,   der styrker den fælles opgaveløsning.   Det viser, at AI allerede i dag indgår som en natur-   lig og værdiskabende del af det daglige arbejde   i DSB.   Kunder   Vækst i Fjern- & Regionaltog   I 2025 blev der foretaget i alt 59,9 mio. rejser med   Fjern- & Regionaltog. Det svarer til en vækst på   2,3 mio. eller 4 procent i forhold til 2024.   Stigende markedsandel over Storebælt   Togtrafikken mellem landsdelene fortsætter sin   vækst. Der blev i 2025 foretaget 9,7 mio. rejser   med tog over Storebælt. Det er det højeste antal   nogensinde og en stigning på 8 procent i forhold   til 2024.   Det samlede antal rejser over Storebælt vokser.   Samtidig stiger togets andel af alle rejser over Sto-   rebælt. Markedsandelen er i 2025 steget fra 27,7   til 28,9 procent. Væksten i landsdelstrafikken er   sket på tværs af alle kundesegmenter og er især   drevet af et øget salg af Orange-billetter. I 2025   udgjorde de populære Orange-billetter 57,7 pro-   cent af alle togrejser over Storebælt.   Orange-billetter skaber nye rejser i   regionaltogstrafikken   Introduktionen af Orange-billetter på korte stræk-   ninger på Sjælland har medført en vækst i de regi-   onale togrejser. Salget af Orange-billetter på Sjæl-   land er steget med 7 procent. Analyser har vist, at   syv ud af ti kunder, der rejser med en regional   Orange-billet, ellers ville have valgt et andet billet-   produkt, mens to ud af ti ville have taget bilen. Én   ud af ti ville slet ikke have rejst, hvis ikke den pris-   venlige Orange-billet havde været tilgængelig.   Rekordår for erhvervsrejser   En målrettet indsats har medført, at DSB i 2025   har oplevet en markant vækst i erhvervsrejser.   Togrejser er blevet populære, fordi medarbejdere   kan arbejde undervejs, priserne er konkurrence-   dygtige, og virksomhederne kan reducere deres   CO2-aftryk.  DSB arbejder også med at gøre rejser mere prakti-   ske og digitale. Eksempelvis er erhvervskortet ble-   vet integreret i DSB-appen, hvilket gør det nem-   mere for kunderne. DSB vil fortsat styrke partner-   skaber og bæredygtige løsninger for at forblive   virksomhedernes foretrukne transportvalg.   Omsætningen for erhvervsrejser steg i 2025 med   10 procent sammenlignet med 2024. Samtidig har   der været en vækst på 15 procent i omsætningen   for erhvervskort. Implementeringen af nye og for-   bedrede IT-løsninger samt mere fleksible betalings-   muligheder har bidraget til, at flere af landets stør-   ste virksomheder har valgt at indgå aftaler med   DSB. I 2025 blev der indgået 1.217 nye erhvervs-   aftaler.   TABEL 1:   Antal rejser   Vækst   1.000 rejser   2025   2024   Abs.   Pct.   Sjælland   37.458   35.987   1.471   4 Vest (Jylland og Fyn)   10.764   10.674   90   1 Øst/vest (over Storebælt)   9.721   8.981   740   8 Øvrige   1.966   1.938   28   1 Fjern- & Regionaltog   59.909   57.580   2.329   4 S-tog   111.070   112.050   -980   -1   I alt   170.979   169.630   1.349   1 Direkte internationale togrejser   For at imødekomme kundernes stigende efter-   spørgsel efter nem selvbetjening lancerede DSB i   juni en ny netbutik til udlandsrejser. Den nye løs-   ning har et forbedret flow og en øget brugervenlig-   hed.   Fra slutningen af 2025 har det også været muligt   at bestille rejser til de nye direkte tog fra Køben-   havn til Berlin og Prag, som bliver en realitet fra   maj 2026. Det er resultatet af et tæt samarbejde   mellem DSB, tyske Deutsche Bahn (DB) og tjekki-   ske České Dráhy (ČD). Rejsetiden bliver blot syv ti-  mer mellem København og Berlin og 11 timer mel-   lem København og Prag.   2025 markerede året med det højeste antal direkte   internationale rejser. Væksten forventes at fort-   sætte i takt med indfasningen af de nye EC-tog-   vogne, som sikrer en øget kapacitet.   Togrejser er et miljøvenligt alternativ til flyrejser,   hvor kunderne kan nyde landskabet og samtidig   reducere deres CO2-aftryk i forhold til flyrejsen.  Vækst på de fleste S-togsstrækninger   Der har i 2025 været vækst på de fleste S-togs-   strækninger, men i særlig grad på strækningerne   mod Farum og Frederikssund, som havde en vækst   på henholdsvis 12 og 6 procent.   Der har i en årrække ikke været store sporarbejder   på S-banen. I 2025 har det omfattende arbejde   med sporfornyelse på S-togs strækning mellem   Svanemøllen og Hillerød reduceret antallet af tog   mod Hillerød, Klampenborg og Frederikssund samt   på Ringbanen. Antal tog mod Hillerød har været re-   duceret med 20 procent, mens antal tog på de øv-   rige strækninger har været reduceret med 5 pro-   cent. For kunderne har det betydet færre sidde-   pladser og dårligere komfort. Det har betydet et   fald i antal rejser i S-tog på 1,0 mio. i forhold til   2024.   DSB har gennemført flere initiativer for at få kun-   derne tilbage i S-toget. Blandt andet kampagnen   ’Det’ jul. Det’ gratis.’, som gav kunderne mulighed   for at rejse gratis med S-tog de sidste fem søndage   i 2025. Det medførte en stigning i antal rejser på   214.000 i forhold til de samme søndage året før.   Samtidig gav det 98.000 nye DSB Plus medlemmer   og 38.500 nye aktive brugere i DSB’s app.  Fremgang for digitale løsninger   De nye digitale løsninger giver kunderne en mere   fleksibel og brugervenlig rejseoplevelse. De digitale   løsninger giver samtidig kunderne et bedre overblik   over rejser og udgifter. Kunderne har taget godt   imod de digitale løsninger: Antal rejser købt digitalt   med Rejsekort og Check ind er steget fra 13,5 mio.   i 2024 til 70,5 mio. i 2025.   Det fysiske rejsekort bliver udfaset i løbet af 2026,   da systemet, der understøtter det, er teknologisk   forældet. Samtidig er de blå punkter vedligeholdel-   seskrævende. I løbet af 2025 har DSB gennemført   flere kampagner for at gøre kunderne opmærk-   somme på udfasningen og sikre at få flest mulige   kunder over på de digitale løsninger i god tid inden   udfasningen.   Et nyt fysisk kort, Basiskort, bliver lanceret i løbet   af 2026 til de kunder, som ikke har mulighed for   eller ønsker at gøre brug af de digitale løsninger.   Der bliver installeret nye kortlæsere til Basiskort på   stationer og i busser.   Cykel og tog - en grønnere rejse   fra dør til dør   Kombinationen af cykel og tog er en effektiv og kli-   mavenlig rejseform. Det giver kunderne fleksibili-   tet, reducerer trængslen på vejene og bidrager til   en sundere og mere bæredygtig hverdag. DSB har   derfor gjort det til en strategisk prioritet at styrke   samspillet mellem cykel og tog.   I samarbejde med Cyklistforbundet arbejder DSB   målrettet på at gøre det nemmere og mere attrak-   tivt at tage cyklen med på rejsen. Fokusområderne   omfatter blandt andet:   • Betydeligt forbedrede og mere trygge cykelpar-  keringsmuligheder ved stationerne   • Bedre adgangsveje og ramper, så det bliver let-  tere at tage cyklen med ind og ud af stationerne   • Øget kapacitet og fleksibilitet til cykler i togene  - særligt på de mest trafikerede strækninger   Initiativerne skal sikre en endnu bedre og mere kli-   mavenlig rejseoplevelse for kunderne, samtidig   med at de understøtter den nationale ambition om   flere cyklister og færre biler i myldretiden.   Målrettet arbejde for større tryghed   DSB arbejder målrettet på at sikre trygge, enkle og   behagelige rejser for alle kunder. Det bliver blandt   andet understøttet gennem initiativer som tryg-   hedstelefonen, tryghedsvagter på S-banen samt   fodbold- og børneguider. I 2025 fortsatte DSB ar-   bejdet med at sikre tryghed for alle kunder - både   på stationer og i tog.   Tryghedsvagter   Tryghedsvagterne, som har været en del af DSB’s   indsats siden 2022, er fortsat synlige på S-togslin-   jerne både dag og nat. Deres tilstedeværelse har   en dokumenteret positiv effekt på kundernes ople-   velse af tryghed. En undersøgelse fra 2024 viste,   at 80 procent af de rejsende, der havde mødt tryg-   hedsvagterne, følte sig mere trygge, især i aftenti-   merne.   Med udgangspunkt i de positive resultater fra tidli-   gere år har vi i 2025 forberedt udvidelsen af tryg-   hedsvagter til flere stationer i 2026, herunder Ros-   kilde og Kystbanen.   Overvågning   I løbet af året er der investeret yderligere i styrket   realtidsovervågning på stationerne. Overvågnings-   kameraerne, som allerede har øget trygheden for   mange rejsende, er blevet en endnu vigtigere del   af indsatsen. Realtidsovervågningen på stationer   samt bemanding og kapacitet i overvågningscen-   tret er desuden blevet udvidet fra 1. januar 2026.   Kampagne med fokus på kundernes egen opførsel   DSB har i 2025 sat fokus på, hvordan kunderne   selv kan bidrage til en bedre og tryggere rejse for   alle ved at tænke over deres egen opførsel i toget.   Kampagnen ’Sammen om en god rejse’ har for-  målet at fremme god togadfærd og skabe en tryg   rejseoplevelse gennem opmærksomhed på små   hensyn. Med kampagnen håber DSB at inspirere   kunderne til at tænke over deres egen opførsel i   toget og tage ansvar for en tryg og god rejseople-   velse for alle.   Graffitiafrensning   Graffiti er en vedvarende udfordring, der kræver   betydelige ressourcer og påvirker både driften og   kundernes rejseoplevelse negativt. Der var i 2025   en stigning i såkaldt ’full train’-malerier, hvor hele  tog bliver dækket af graffiti. Samtidig fortsatte   graffiti-turismen, hvor personer rejser til Danmark   for at udføre hærværk på togene. Der blev i 2025   afrenset 307.000 m2 graffiti på S-tog og 17.000 m2  på Fjern- & Regionaltog.   DSB arbejder løbende med at reducere hærværk   gennem overvågning og hurtig fjernelse af graffiti.   Graffiti forbliver en udfordring, men DSB’s indsats i   2025 har bidraget til en mere effektiv håndtering af   hærværk og en forbedret indsats mod indvendig   graffiti. DSB fortsætter med at prioritere indsatsen   for at sikre en ren og tryg rejseoplevelse for alle   kunder.   Pulje til trygge og attraktive stationer   I december blev puljen til trygge og attraktive sta-   tioner forhøjet med 35 mio. kr. Dermed er den   samlede økonomiske ramme 385 mio. kr. Ved   årets udgang var 20 projekter vedtaget, hvoraf fire   er afsluttet.   Puljen har i 2025 bidraget til at forbedre stationer-   nes visuelle udtryk, adgangsforhold og tryghed for   de rejsende. Samtidig er der lagt vægt på grønne   tiltag og pendlerparkering for at skabe en mere   bæredygtig og sammenhængende infrastruktur.   Med 98 mio. kr. tilbage i puljen forventes yderli-   gere projekter at blive udmøntet i 2026. Samtidig   vil der i de kommende år være fokus på eksekve-   ring og færdiggørelse af de igangsatte projekter.   Flere events i S-tog i 2025   S-tog har i 2025 fået stor medieopmærksomhed i   forbindelse med en række særarrangementer:   • I januar kørte Technotoget med 800 glade  gæster. Mere end 10.000 deltog i konkurrencen   om at komme med   • I marts var kunderne meget begejstrede for  Samtalekupéen. Mange har spurgt, om den  ikke skal blive   • I september var det Offlinetoget, som kørte  med fokus på at fremme fællesskab og nærvær   samt reducere skærmtid   • 30. november kørte Strikkevognen som en del  af DSB’s strategiske samarbejde med Røde ors   for at støtte Røde ors’ Julehjælp   • Søndage i uge 48-52 kunne alle rejse gratis  med S-tog, hvilket gav 214.000 ekstra rejser   end de tilsvarende dage sidste år   DSB har desuden styrket togoplevelsen i forbin-   delse med store events og indsat flere tog ved   større arrangementer. Fra 2026 vil der være 10-   minutters drift frem til midnat hver fredag, hvilket   yderligere forbedrer kundernes rejsemuligheder.   Rekordår for omdømmet   DSB har i mere end 20 år fået målt sit omdømme   af RepTrak efter RepTrak-modellen. De seneste år   har omdømmet samlet set ligget historisk højt med   bedømmelsen ’stærkt’, og scoren for 2025 blev  samlet set den højeste, vi har fået målt.   Resultatet er kulminationen på et målrettet arbejde   med at kommunikere klart, ærligt og tydeligt om   togets rolle og DSB’s resultater i arbejdet med at  skabe sammenhæng for hundredtusindvis af kun-   der hver dag. Det gælder både rigtig gode dage og   mindre gode dage.   Togdrift   2025 har været et år med væsentlige udfordringer for afvik-   lingen af togdriften. Kundepunktligheden er faldet siden 2024. Det  hænger især sammen med omfattende infrastrukturprojekter, drifts-   forstyrrelser og implementering af nyt system til planlægning og drift.   S-tog fastholder høj kundepunktlighed   Kundepunktligheden i S-tog har i 2025 fortsat lig-   get på et højt niveau og over kontraktmålet på   92,4 procent. Der er dog sket et fald fra 96,0 til   94,1 procent fra 2024 til 2025. Faldet skyldes pri-   mært forhold, der hænger sammen med de omfat-   tende sporarbejder på en af S-togs mest trafike-   rede strækninger, Nordbanen, mellem Svanemøllen   og Hillerød. Arbejdet er en nødvendig opgradering   af infrastrukturen, men har haft en mærkbar effekt   på den daglige drift og dermed også på kunderne.   De har oplevet togbusser, omlagte linjer og en ge-   nerelt begrænset kapacitet på hele S-togsnettet.   Oveni det omfattende arbejde på Nordbanen har   der i slutningen af året været en række fejl relate-   ret til infrastrukturen. De har medført lokale ha-   stighedsnedsættelser på helt ned til 20 km/t. DSB   og Banedanmark har arbejdet tæt sammen for at   mindske påvirkningerne og prioritere rækkefølgen   for udbedringer med fokus på at begrænse generne   for kunderne mest muligt inden juletrafikken.   Set i lyset af de ovenfor nævnte udfordringer er   det meget tilfredsstillende, at kundepunktligheden i   S-tog fortsat ligger over kontraktmål. Den høje   kundepunktlighed i S-tog medvirker til, at kun-   derne i hovedstadsområdet i høj grad kan stole på   den kollektive transport.   Sporarbejder og nyt planlægningssystem har   påvirket punktlighed i Fjern- & Regionaltog   I Fjern- & Regionaltog er kundepunktligheden fal-   det fra 76,6 procent i 2024 til 73,2 procent i 2025.   Store infrastrukturprojekter har reduceret kapaci-   teten på centrale strækninger. Det omfatter blandt   andet strækningen Roskilde-København, hvor spor-   fornyelsen ved Høje Taastrup påvirkede mange af   Fjern- & Regionaltogs kunder i hovedstadsområdet.   I perioden medio marts til ultimo august har pro-   jektet påvirket kundepunktligheden negativt med i   alt 2,1 procentpoint. Påvirkningen skyldes, at det   ikke var muligt at køre med den tilpassede plan-   lagte hastighed samtidig med, at der var færre   spor til rådighed på stationen. DSB og Banedan-   mark havde tæt koordinering for at mindske pro-   jektets kundepåvirkning. Banedanmark har udar-   bejdet en række interne læringspunkter for at for-   hindre lignende påvirkninger ved fremtidige   projekter.   I 2025 har infrastrukturens tilstand haft en større   påvirkning på punktligheden end forventet - særligt   hen over sommeren. Det har betydet hastigheds-   nedsættelser, som har forsinket mange kunder på   centrale strækninger som København-Fredericia.   Siden uge 14 i 2025 har spor 4-7 været spærret på   Aarhus H i forbindelse med væsentlige opgraderin-   ger af infrastrukturen - herunder forberedelser til   elektrificering og udrulning af nyt signalsystem.   Den omfattende ombygning på og ved Aarhus H   har betydet, at der har været færre regionaltog i   Østjylland uden for myldretiden samt længere rej-   setider i landsdelstrafikken. Overordnet har om-   bygningen ikke haft større konsekvenser for kun-   depunktligheden ind og ud af Aarhus. I forbindelse   med en afsporing 5. oktober blev det dog tydeligt,   at ombygningen gør togtrafikken meget følsom   over for store forstyrrelser. Som følge af den be-   grænsede sporkapacitet omkring stationen var det   i en periode ikke muligt at betjene Aarhus H.   Hver gang et infrastrukturprojekt afsluttes, er det   til gavn for kunderne. Elektrificeringen og udrulnin-   gen af det nye signalsystem vil medføre kortere   rejsetid samt en mere fleksibel og stabil afvikling af   trafikken og dermed flere tog til tiden.   I slutningen af oktober har DSB implementeret et   nyt fælles planlægnings- og driftsafviklingssystem,   IVU.rail, for Fjern- & Regionaltog. Systemet erstat-   ter en række ældre systemer og er implementeret   for S-tog i 2024. Der er tale om standardsoftware,   som er meget stærkt til at styre, planlægge og op-   timere driftsafviklingen i transportvirksomheder.   Systemet anvendes af mere end 500 operatører -   heriblandt de største togoperatører i Europa.   Selve migrationen forløb uden større påvirkning for   kunderne. Der har siden ibrugtagningen været et   fald i kundepunktligheden i Fjern- & Regionaltog,   som til dels skyldes det nye system. Indlednings-   vist arbejdede systemet langsommere end forven-   tet, hvilket har udfordret planlægningen og   driftsafviklingen. Sidstnævnte har haft en forstær-   kende effekt i forbindelse med hændelser, som   også normalt forstyrrer togdriften. I samarbejde   med leverandøren, IVU, har DSB arbejdet på at få   løst fejl og foretaget de nødvendige tilpasninger for   at forbedre brugen af systemet. Der har derfor i   indkøringsperioden været flere forsinkelser og   aflysninger.   Positiv udvikling i driftsstabiliteten   I 2025 har S-eltogsættene fastholdt driftsstabilite-   ten fra 2024. I Fjern- & Regionaltog har driftsstabi-   liteten været højere i 2025 end i 2024 for alle litra   bortset fra IC3-togsættene.   Som følge af målrettet vedligeholdelse og optime-   ring er driftsstabiliteten for IC4-togsættene steget   med 35 procent i forhold til 2024.   Den lavere driftsstabilitet for IC3-togsættene hæn-   ger fortsat overvejende sammen med de proble-   mer, der har været med leverancer af reservedele i   1. halvår. IC3-togsættene udgør fortsat en central   del af togtrafikken i Danmark og er fortsat den   litratype med den højeste produktion.   Driftsstabiliteten for IR4-eltogsæt er forbedret i   2025. Den positive udvikling skyldes blandt andet   en generelt tættere overvågning af IR4-flåden,   softwareopgraderinger samt en øget anvendelse af   eltogsættene i InterCity-trafikken.   Dobbeltdækkervognene og EB-ellokomotiverne har   haft en markant stigning i driftsstabiliteten. EB-el-   lokomotiverne ligger dog stadig under mål som   følge af softwarefejl. For dobbeltdækkervognene   hænger fremgangen sammen med et mere stabilt   eftersyns-flow, som muliggør flere vedligeholdel-   sesopgaver. Der arbejdes tæt sammen med Sie-   mens om en softwareopdatering, der kan løse fej-   lene for EB-ellokomotiverne. Begge litra anvendes i   den sjællandske regionaltogstrafik.   Driftsstabiliteten for Deutsche Bahns IC1-togvogne   har udviklet sig positivt med en stigning på 20 pro-   cent.   DSB’s tiltag for at øge kvaliteten af fejlsøgning og   -udbedring samt overvågning af togflåden og prio-   ritering af togsæt til værksted har sikret en stabil   driftsstabilitet for S-eltogsættene. Dermed er den   positive udvikling i driftsstabiliteten fra 2024 fast-   holdt.   Stabil kilometerproduktion   Samlet set er antal kørte kilometer i 2025 på   niveau med 2024.   TABEL 2:   Driftsstabilitet (Antal kørte kilometer   mellem hændelser¹⁾)  Vækst   Kilometer (1.000)   2025 2024   Abs.   Pct.   IC4-togsæt   8,9   6,6   2,3   35   IC3-togsæt   33,8   42,0   -8,2   -20   IR4-eltogsæt   43,1   38,3   4,8   13   Dobbeltdækkervogne   48,5   37,7   10,8   29   IC1-togvogne   15,9   13,2   2,7   20   EC-vognformationer2)  3,0   - - - EB-ellokomotiver   43,8   32,7   11,1   34   S-eltogsæt   32,7   32,7   0,0   0 1)   En teknisk hændelse på togmateriellet, som forårsager en   forsinkelse.   2)   EC-vognformationer har været i drift siden 3. november   2025. Hver EC-vognformation består af 15 EC-togvogne.   TABEL 3:   Kørte kilometer¹⁾  Vækst   Kilometer (1.000)   2025   2024 Abs. Pct.   IC4-togsæt   5.565   6.177 -612 -10   IC3-togsæt   29.209 28.203 1.006   4 IR4-eltogsæt   11.717 12.211 -494   -4   Dobbeltdækkervogne2⁾  22.438 22.661 -223   -1   IC1-togvogne2⁾  8.162   7.870   312   4 EC-vognformationer3⁾  685   - - - EB-ellokomotiver   6.754   6.532   222   3 S-eltogsæt   18.442 18.608 -166   -1   1)   Kørte kilometer er det sammenlagte antal kilometer kørt i   Danmark.   2)   Kilometer for dobbeltdækkervogne og IC1-togvogne opgøres   pr. vogn, uanset at der typisk er koblet flere vogne sammen.   3)   EC-vognformationer har været i drift siden 3. november   2025. Hver EC-vognformation består af 15 EC-togvogne.   God fremdrift i opgradering   af S- og IR4-eltogsæt   Arbejdet med at modernisere S-togsflåden som led   i strategien for at forbedre kundeoplevelsen og   fremtidssikre togdriften er fortsat i 2025. Det første   fuldt opgraderede S-eltogsæt blev sat i drift i juni   efter en omfattende opgradering både ud- og ind-   vendigt. Toget er blandt andet blevet udstyret med   blank rød folie, opdateret interiør med nye sæde-   betræk, dæmpede farver på vægge og lofter samt   LED-destinationsskilte.   Ved årets afslutning er 64 ottevogns- og ét fire-   vognstogsæt fuldt udstyrede med digitale destinati-   onsskærme på front og sider. De resterende   S-eltogsæt er som minimum udstyret med skærme   på fronten og/eller på forreste og bageste vogn.   Derudover er foliering gennemført for 78 otte-   vogns- og 12 firevognstogsæt, mens den indven-   dige opgradering er afsluttet for 74 ottevogns- og   ét firevognstogsæt.   Det er forventningen, at opgraderingen af S-eltog-   sættene vil være afsluttet ved årets udgang.   Opgraderingen af IR4-eltogsættene er også fortsat   i 2025 og følger stadig planen. I løbet af 2025 har   11 togsæt fået den karakteristiske røde farve samt   en omfattende fornyelse indvendigt. Gulve og tæp-   per er blevet udskiftet, vægge renoveret og sæder   ompolstret. Dermed står 12 IR4-eltogsæt tilbage til   opgradering i 2026, inden hele flåden fremstår ens-   artet og harmonisk. Det er fortsat forventningen,   at alle 43 togsæt er opgraderede inden udgangen   af 2026.   Service & Retail   Som en del af kundeoplevelsen understøtter DSB   gennem Service & Retail kundernes behov for ser-   vice og catering i forbindelse med togrejsen. Ser-   vice & Retail driver DSB’s 61 7-Eleven butikker, ba-  gagecentret på Københavns Hovedbanegård samt   catering i togene. Butikkerne tilbyder et bredt sor-   timent af mad og drikke med fokus på hurtig ek-   spedition, ’on-the-go’-produkter og digitale beta-  lingsløsninger.   Forretningsområdet spiller en vigtig rolle for at   kunne tilbyde kunderne et fysisk billetsalg samt   muligheden for at kunne købe mad, drikke og   snacks på hele rejsen. Det bidrager dermed til den   samlede kundetilfredshed.   Samtidig sikrer medarbejderne synlig tilstedevæ-   relse og hjælper rejsende og kunder med informa-   tion, vejvisning og billetter, hvilket bidrager til   tryghed og tilgængelighed i stationsmiljøet.   Service & Retail er en integreret del af DSB’s vær-   dikæde og understøtter fokus på kundeoplevelse,   digitalisering og bæredygtighed. Loyalitetspro-   grammet DSB Plus belønner kunder for deres rej-   ser og køb blandt andet via point, som kan anven-   des til køb i 7-Eleven butikkerne på stationerne.   Det understøtter strategien om at skabe loyalitet   og øge kundetilfredsheden.   I 2025 har Service & Retail åbnet en ny DSB 7-Ele-   ven butik på København Syd, som forventes at   blive et meget stort trafikalt knudepunkt i Køben-   havn i fremtiden.   Catering i togene   DSB tilbyder catering til 1. klasse med fokus på høj   kvalitet og en god oplevelse for kunderne.   Automaterne ombord servicerer i øjeblikket med   kolde drikke, men i det nye togmateriel bliver sorti-   mentet udvidet til også at omfatte varme drikke og   snacks.   Bagagecentret på København H   Bagagecentret på København H gør rejsen lettere   for tusindvis af kunder hver dag. Her tilbydes op-   bevaring af bagage, fleksible løsninger til både   korte og lange ophold samt personlig service, der   skaber tryghed og komfort på en travl station.   Et tilfredsstillende år   2025 har generelt været præget af forbrugertilba-   geholdenhed i detailhandelen. Derfor er det meget   tilfredsstillende, at både nettoomsætning og   resultat før skat er steget i forhold til 2024. Det   understreger, at Service & Retail spiller en vigtig   rolle i den samlede kundeoplevelse, matcher   kundernes behov og dermed skaber værdi i   forbindelse med rejsen - også i et udfordret   marked.   Fokusområder i 2026   I 2026 vil der fortsat være fokus på kundeople-   velse, effektiv drift og bæredygtighed samtidig   med, at de store stationsprojekter bliver under-   støttet.   Et centralt initiativ bliver ombygningen af Køben-   havn H (KH), som er en af Danmarks mest trafike-   rede stationer. Det vil skabe nye muligheder for at   modernisere butiks- og serviceområder, optimere   kundestrømme og styrke trygheden i stationens   miljø. Ombygningen vil ikke kun præge retningen i   det kommende år, men også i årene frem. Som en   del af ombygningen på KH bliver butikken ’Express’  (verdens største 7-eleven butik) lukket primo 2026   og knapt 3 år frem. I ombygningsperioden udvides   7-eleven butikken ’Press’ på KH.  Service & Retail vil i 2026 fortsætte med at udvikle   sortimentet, teste nye koncepter og integrere DSB   Plus, så kunderne kan optjene og indløse point i   butikkerne.   TABEL 4:   Hoved- og nøgletal i Service & Retail   Vækst   (mio. kr.)   2025   2024   Abs.   Pct.   Indtægter i alt   1.206   1.165   41   3 Resultat før skat   31   19   12   60   Egenkapital i alt   66   56   10   18   Gennemsnitligt an-   tal fuldtidsbeskæfti-   693   710   -17   -2   gede   Ejendomsudvikling   Gennem DSB Ejendomsudvikling A/S har DSB   mulighed for på et forretningsmæssigt grundlag at   udvikle ejendomme, der ikke længere anvendes til   jernbanedrift. Det sker ved at indgå i kommercielle   ejendomsprojekter med andre aktører på ejen-   domsmarkedet. Projekterne bliver realiseret via   50/50 joint ventures. DSB Ejendomsudvikling A/S   indskyder byggeretter, og joint venture-partneren   indskyder kapital til at gennemføre projektudviklin-   gen. Formålet er at opføre udlejningsejendomme,   der kan generere en stabil indtægt og dermed un-   derstøtte finansieringen af DSB’s togdrift.  Projekterne udføres med fokus på høj kvalitet og   bæredygtighed, idet DSB’s ejendomme anses som   en del af den danske bygningsarv, der tilhører alle   danskere. Samtidig understøtter det DSB’s formål  om ’Plads til alle på rejsen mod det bæredygtige’.   Det første færdige ejendomsudviklingsprojekt er   gennemført i samarbejde med FB Gruppen A/S på   det tidligere grønttorv i Valby. Hibiscus Hus, som   ejendommen hedder, rummer 375 lejligheder og   har DGNB-certifikat i Guld.   I starten af 2026 påbegyndes byggeriet af Project   Down-town. Det er den sidste del af udviklingen af   Postbyen i centrum af København. Projektet gen-   nemføres i partnerskab med Danica Ejendomssel-   skab P/S, som er en del af Danica Pension. Når   projektet er færdigt, vil det omfatte ca. 27.200 m2  bolig og erhverv samt ca. 10.000 m2 kælder og  plint. Project Downtown opføres på en grund på   7.400 m2. I samarbejde med boligselskabet FSB  opføres ca. 7.800 m2 almene boliger. Herudover vil  der være ca. 7.400 m2 udlejningsboliger, ca.  11.800 m2 kontor- og erhvervslejemål samt 520 m2  penthouselejligheder, der skal frasælges.   Byggeriet forventes afsluttet i 2029 og vil som den   sidste etape af Postbyen fuldende den nye bydel i   København, som har fokus på bæredygtighed samt   åbne og publikumsorienterede faciliteter.   ”Vi har igangsat byggeriet af Project Downtown  i Postbyen og glæder os til sammen med vores   partner at føje den sidste brik til en moderne og   indbydende bydel i det centrale øbenhavn.”   Søren Bech-Heede, administrerende direktør   DSB Ejendomsudvikling A/S   Flytningen af værkstedsaktiviteterne på Otto Bus-   ses Vej i København til det nye værksted i Næstved   vil frigive areal, der muliggør planen om at opføre   en ny, grøn bydel på ca. 500.000 etagemeter i   København. Den nye bydel, Jernbanebyen, er om-   kranset af Vasbygade, Ingerslevsgade og Enghave-   vej og vil rumme 4-5.000 boliger samt ca. 175.000   etagemeter erhverv, detailhandel, skoler, plejecen-   ter og institutioner.   I november 2024 blev den offentlige høring af   lokalplansforslaget for området afsluttet. Der arbej-   des på at finde en løsning på håndteringen af stø-   jen fra Banedanmarks areal på området. Det er   derfor forventningen, at den endelige godkendte   lokalplan tidligst foreligger ultimo 2026.   Når der er vedtaget en endelig lokalplan for   Jernbanebyen bliver processen med at finde   en samarbejdspartner igangsat.   DSB tilstræber en DGNB-certificering for bæredygtigt byggeri   på minimum Guld-niveau. Dermed bidrager ejendomsprojekterne til  at realisere DSB’s strategi for bæredygtighed.   Investeringer   Formålet ’plads til alle på rejsen mod det bæ-  redygtige’ er baseret på DSB’s samfundsopgave  med at afhjælpe trængsel og være et klimavenligt   alternativ til biltrafikken.   DSB er i gang med omfattende investeringer, som   omfatter fornyelse af togflåden for Fjern- & Regio-   naltog, omlægning af S-banen fra den nuværende   traditionelle bybane til et fuldautomatisk transport-   system, ’Fremtidens S-bane’ samt opførelse af nye  værkstedsfaciliteter til reparation og vedligehol-   delse af den nye togflåde. Samtidig skal DSB over-   tage sektoransvaret for S-banen og dermed over-   tage S-banens infrastruktur. Investeringerne vil   betyde mere kapacitet, kortere rejsetid, højere fre-   kvens og punktlighed samt øget komfort til gavn   for kunderne. En mere ensartet, eldrevet togtrafik   vil medføre store miljømæssige gevinster og sikre   en forenkling af driftskompleksiteten i DSB.   En ny togflåde kræver en omstilling, så drift og   vedligeholdelse bliver tilpasset det nye togmateriel.   Samtidig skal der ske en udfasning af det gamle   togmateriel, og driften skal opretholdes. Det kræ-   ver i en periode et øget personalebehov og dermed   øgede omkostninger at kunne gennemføre de om-   fattende transitioner. Det er for eksempel øgede   omkostninger til implementering, nedlukning eller   flytning af aktiviteter, omstruktureringer, udfasning   af gamle IT-systemer, uddannelse af medarbej-   dere, så de er klar til at håndtere ny teknologi og   arbejdsmetoder og klargøring af overdragelsen af   sektoransvaret fra Banedanmark til DSB.   De øgede omkostninger er nødvendige for at sikre   en effektiv omstilling. Omkostningerne har og vil   også i de kommende år påvirke DSB’s regnskab.   IC5-eltogsæt bliver rygraden i den   nye togflåde   Det overordnede formål med investeringerne i IC5-   eltogsættene er at kunne realisere en effektiv, påli-   delig og miljøvenlig togdrift. Det bliver muliggjort   af den igangværende omfattende opgradering af   infrastrukturen. IC5-eltogsættene skal erstatte dele   af den nuværende togflåde og skaber samtidig en   øget kapacitet, som kan imødekomme den forven-   tede kundevækst. En mere ensartet togflåde vil   samtidig være med til at danne grundlag for en   mere enkel og effektiv togdrift.   I 2025 kom de første tre færdige IC5-eltogsæt til   Danmark. De indgår i testprogrammet, der skal   sikre, at toget er kompatibelt med den danske in-   frastruktur. De første testkørsler i Danmark blev   gennemført i efteråret. Der foretages samtidig test   på teststrækninger i Europa.   DSB har installeret to togsimulatorer i henholdsvis   Høje Taastrup og Fredericia. De skal bruges til ud-   dannelse af lokomotivførere, så de er klar til at   håndtere de nye tog. Togsimulatorerne giver mu-   lighed for en realistisk og virkelighedsnær træning   og markerer et vigtigt skridt mod en mere digitali-   seret, effektiv og moderne uddannelse.   ”Togsimulatorerne skal bidrage til en modernise-  ring og optimering af uddannelsen af lokomotivfø-   rerne i DSB. Simulatorerne skal primært anven-   des til uddannelse i IC5, men kan også bruges til   for eksempel efteruddannelse.”  Per Schrøder, direktør Drift   De nye værksteder i København og Aarhus skal an-   vendes til vedligeholdelse af de nye IC5-eltogsæt.   Værkstedet i København blev i 2025 færdiggjort og   overdraget til Alstom, som er flyttet ind og er be-   gyndt arbejdet med værkstedstest af de første el-   togsæt. Det andet - og større - værksted i Aarhus   bliver overdraget til DSB i 2026, hvorefter det vil   blive færdiggjort, så det er klar til drift i 2027.   I 2021 indgik DSB aftalen med Alstom om levering   af 100 IC5-eltogsæt. Kundevækst og større efter-   spørgsel efter togrejser har medført, at DSB i 2025   har fremrykket bestillingen af yderligere 53 eltog-   sæt. Dermed bliver den samlede IC5-togflåde på   153 eltogsæt. Det er fortsat planen, at de første   IC5-eltogsæt bliver sat i drift i 2027.   De første EC-togvogne i passagerdrift   I 2025 har DSB modtaget og idriftsat i alt seks   EC-vognformationer. De kører på strækningerne   København-Hamborg og København-Fredericia.   3. november blev den første tur til Hamborg med   passagerer kørt. Både kunder og medier har taget   godt imod det nye materiel.   Indfasningen af EC-togvognene har gjort det muligt   for DSB at kunne forbedre kundeoplevelsen ved   stort set at kunne udfase de ældre IC1-togvogne,   som har betjent strækningen København-Hamborg   de senere år. Enkelte afgange køres dog stadig   med IC1-togvogne eller IC3-togsæt.   Der er fokus på at få leveret og idriftsat de reste-   rende 10 vognformationer. Det inkluderer at sikre   en smidig indfasning med styrevognen, som i før-   ste omgang blot leverer nødvendig kapacitet, men   ikke har et aktivt førerrum. Det kræver en ny ERA-   godkendelse af vognformationen med den inaktive   styrevogn. Derfor er idriftsættelse af vognforma-   tioner med den inaktive styrevogn det næste vig-   tige skridt på vejen mod en fuld EC-flåde.   Designet af IC5-eltogsættene er udviklet med fokus på   kundeoplevelsen, og tilbagemeldingerne fra testpersonerne  har været meget positive.   EC-togvognene skal vedligeholdes på det nye   værksted i Næstved, som i 2025 blev overdraget   fra entreprenøren til DSB. Der pågår bygherreleve-   rancer relateret til den kommende flytning fra   værkstedet i København i 2026.   Fremtidens S-bane   14. januar 2026 kunne DSB offentliggøre, at et   konsortium bestående af Siemens Mobility A/S,   Siemens Mobility GmbH og Stadler Rail Schweiz AG   har vundet udbuddet om at levere og vedligeholde   fremtidens fuldautomatiske S-tog. Kontrakten om-   fatter mindst 226 nye togsæt og 30 års vedligehol-   delse til en samlet værdi af ca. 23 mia. kr. Kon-   trakten for de nødvendige understøttende systemer   til den fuldautomatiske drift på S-banen forventes   tildelt i 1. halvår 2026.   De første fuldautomatiske S-tog sættes i drift på   linje F mellem København Syd og Hellerup i 2032.   Som en del af overgangen til fuldautomatisk drift   bliver sektoransvaret for S-banen samlet hos DSB   1. januar 2027. Det betyder, at en række opgaver,   medarbejdere og ansvarsområder bliver flyttet fra   Banedanmark til DSB. Det omfatter også ejerska-   bet af infrastrukturen relateret til S-banen. Over-   dragelsen bliver gennemført i tæt samarbejde mel-   lem DSB og Banedanmark.   Forundersøgelse til eksprestunnel   DSB og Metroselskabet undersøger muligheden for   en eksprestunnel til S-tog, der skal reducere   trængslen i hovedstaden og forbedre forbindel-   serne og øge kapaciteten mellem Københavns Ho-   vedbanegård og Hellerup/Emdrup. Projektet under-   søger ligeledes muligheden for at anlægge en ny S-   togsstation ved Rigshospitalet. Forundersøgelsen,   der blev igangsat i juni 2025, er nu i sin afslut-   tende fase, og resultaterne skal danne grundlag for   en politisk beslutning om projektets videre forløb   inden sommeren 2026.   "Fremtidens S-bane handler om meget mere end   fuldautomatisk drift. Det er en transformation,   der vil påvirke store dele af DSB. Med sektoran-   svaret for S-banen får DSB det fulde ansvar for   værdikæden. Det giver os bedre muligheder for at   optimere den daglige drift og samtidig sikre vedli-   geholdelsen af infrastrukturen. Det vil styrke den   samlede kundeoplevelse med fokus på tryghed på   stationerne og høj punktlighed."   Jürgen Müller, direktør Strategi og Togmateriel   DSB samarbejder med Frederikssund kommune og   Vejdirektoratet om at få planlagt placeringen, ud-   formningen og påvirkningerne fra et nyt værksted i   Vinge til de nye S-tog. Der er i 2025 opført og åb-   net et projektkontor. Der er endvidere indgået af-   tale med både totalentreprenør og rådgivere. Før-   ste fase om design af værkstedet er i gang.   Det er forventningen, at lokalplaner for området vil   blive godkendt i 2026. Frem mod det pågår design   samt geotekniske og arkæologiske undersøgelser.   Nye værksteder følger planen   DSB er i gang med at opføre tre nye moderne   værksteder. Alle værksteder er bæredygtigheds-   certificeret efter DGNB. Værkstedet i Aarhus har   som det første og eneste i Danmark DGNB-certifi-   kat i Platin. De tre byggerier forløber planmæssigt   og overholder budget.   Værkstederne i København og Aarhus skal anven-   des til de nye IC5-eltogsæt, mens det nye værk-   sted i Næstved skal bruges til EC-togvognene, dob-   beltdækkervognene og EB-ellokomotiverne.   Det er værkstedet i København, som først vil være   klar til brug. I januar 2025 stillede DSB værkstedet   til rådighed for Alstom. De er påbegyndt indretnin-   gen af lokalerne med deres specialudstyr og foreta-   ger test af værkstedet, vedligeholdelsesprogram-   mer, arbejdsrutiner mv. Efter planen vil værkstedet   i København være klar til ordinær drift i 2027.   Det større værksted i Aarhus (beliggende i Bra-   brand) forventes at blive afleveret til DSB i 2026   og også være klar til Alstoms drift i 2027.   Værkstedet i Næstved er overdraget til DSB, og der   pågår en del færdiggørelser og bygherreleverancer.   I 1. halvår 2026 flytter DSB værkstedsaktiviteterne   fra Otto Busses Vej i København til værkstedet i   Næstved. Fra juni 2026 starter den operationelle   drift, og værkstedet i København bliver lukket.   Strøm fra solcellepark   DSB indgik i 2024 en aftale (Power Purchase Agre-   ement) om at aftage store mængder strøm fra en   ny solcellepark, Lidsø Solar Park på Lolland. Parken   blev indviet 4. december 2025. Fra 1. januar 2026   sikrer den indgåede aftale DSB vedvarende energi i   et omfang, der svarer til halvdelen af det årlige el-   forbrug til S-tog.   Finansiering   DSB har en finansieringsstrategi, der understøt-  ter de langsigtede mål og sikrer adgang til den   nødvendige finansiering til investeringer i nyt tog-   materiel, værksteder og opgradering af S-banen.   Vi spreder vores finansieringsaktiviteter på tværs af   flere forskellige markeder og kilder. Det giver de   bedste muligheder for at optage finansiering til at-   traktive priser og vilkår og minimere finansierings-   risici.   Finansieringsstrategien bliver suppleret med kon-   krete retningslinjer i finanspolitikken for at sikre   DSB’s kreditværdighed, likviditet og risikospred-   ning.   Bæredygtighed er en vigtig del af finansieringsstra-   tegien. Investeringerne i nyt togmateriel og værk-   steder er forudsætningen for, at DSB kan lykkes   med den grønne omstilling. Derfor er det vores am-   bition, at den størst mulige andel af finansieringen   sker gennem bæredygtige lån og/eller grønne obli-   gationsudstedelser.   I august 2024 gennemførte vi DSB’s første grønne   obligationsudstedelse til finansiering af de nye tog   og værksteder.   En central del af den finansielle politik er at opret-   holde et robust likviditetsberedskab til at under-   støtte investeringerne og sikre en stabil drift. Likvi-   ditetsberedskabet skal mindst være 1 mia. kr. Det   har gennem 2025 ligget i niveauet 9,3 mia. kr. Den   stærke likviditetsposition gennem 2025 har med-   ført, at det ikke har været nødvendigt at optage   yderligere finansiering. Likviditeten bliver løbende   justeret efter behov. Det sker primært gennem ob-   ligationsudstedelser, hvor DSB har mulighed for at   rejse den nødvendige finansiering til attraktive pri-   ser og vilkår. Obligationsudstedelser vil blive sup-   pleret med bankfinansiering fra blandt andet Den   Europæiske Investeringsbank.   De omfattende investeringer og omstillingen af   DSB’s drift medfører et øget finansieringsbehov i de  kommende år i takt med, at det nye togmateriel   bliver leveret. Vi forventer at optage yderligere fi-   nansiering i niveauet 3-4 mia. kr. i løbet af 2026,   hvilket vil påvirke specifikke finansielle nøgletal.   Kreditvurderingen bygger på DSB’s markedsposi-  tion som den største nationale jernbaneoperatør i   Danmark samt stabiliteten og forudsigeligheden i   de regulatoriske rammer. Det er DSB’s strategi at   opretholde en kreditvurdering i den høje ende af   spektret ’investment grade’.  Kontakt med investorer er også en vigtig del af fi-   nansieringsstrategien, og DSB har løbende dialog   med nuværende og potentielle investorer. Det er   fundamentet for at kunne optage den nødvendige   finansiering.   I juni offentliggjorde DSB sin første Green Bond   Report.   I den rapporterer vi til vores investorer om investe-   ringer, der er finansieret af grønne obligationer og   de afledte miljøeffekter. Rapporten er en vigtig del   af vores information til investorerne og giver et de-   taljeret indblik i de grønne investeringer og deres   miljøeffekter.   DSB er kreditvurderet af Moody’s og har en Aa1-rating med et  stabilt outlook - kun et niveau under den danske stat.   Fundamentet for finansieringsstrategien er at opretholde   en stærk ekstern kreditvurdering og udstede grønne obligationer.   Nøgletalsdefinitioner   Nøgletal og benævnelser er udarbejdet i overensstemmelse med nedenstående:   Indtjeningsgrad (EBITDA-margin) = Resultat før af- og nedskrivninger x 100 / Nettoomsætning  Overskudsgrad (EBIT-margin) = Resultat af primær drift x 100 / Nettoomsætning  Afkast af investeret kapital efter skat (ROIC efter skat) = Resultat af primær drift efter skat (NOPLAT) x 100 / (gen-  nemsnitlig Egenkapital + gennemsnitlig Rentebærende gæld, netto)   Gearing = Rentebærende gæld, netto / Resultat før af- og nedskrivninger  Soliditetsgrad = Egenkapital x 100 / balancesum  Antal rejser (eller kunder) = Faktiske antal rejser og kunder opgjort på baggrund af tællemodeller og salgs-data  Omdømme = Det beregnede gennemsnit opgjort efter månedlige målinger af omdømmet baseret på ugentlig dataind-  samling og screeningskriterier. Respondenterne, som skal være over 18 år, skal kende mere til virksomheden end blot   navnet svarende til intervallet 4-7 på en skala fra 1-7. Målt og opgjort af RepTrak efter RepTrak-modellen   Kundepunktlighed S-tog Den andel af passagerer, der kan komme rettidigt frem (inden for 2:59 minutter efter planlagt  ankomst) på baggrund af passagerernes forventede rejsemønster og den afviklede trafik   Kundepunktlighed Fjern- & Regionaltog Antallet af passagerer, der benytter rettidige tog (inden for 2:59 minutter  efter planlagt ankomst) i forhold til det samlede antal passagerer   Passageromsætning pr. pladskilometer (øre/km) = Passageromsætning / Pladskilometer  Illustrerer passageromsætning pr. udbudt pladskilometer, hvor Pladskilometer beregnes som antal sæder en litraenhed   rummer ganget med antal kørte kilometer   Omkostninger pr. pladskilometer (øre/km) = (Driftsomkostninger + Af- og nedskrivninger) / Pladskilometer  Illustrerer omkostninger pr. udbudt pladskilometer, hvor Pladskilometer beregnes som antal sæder en litraenhed rummer   ganget med antal kørte kilometer   Kørte kilometer Antal kilometer, som togmateriellet fordelt på materieltyper har kørt i perioden. Et tog, som kører med  sammenkoblede togsæt eller -vogne, genererer én kilometer pr. togsæt/-vogn   Driftsstabilitet (Antal kørte kilometer mellem hændelser) Antallet af Kilometer mellem materieltekniske hændelser,  som forårsager forsinkelser og aflysninger (også betegnet MDBF) fordelt på materieltyper   Kvindelige ledere Andelen af kvindelige ledere i DSB på alle ledelsesniveauer i forhold til det samlede antal ledere i DSB  på alle ledelsesniveauer   Risikostyring   Risikostyring er en integreret del   af DSB’s strategi og beslutnings-   proces   Risikostyring som ledelsesværktøj   Som udbyder af kritisk infrastruktur spiller DSB en   central rolle i at sikre samfundets mobilitet. Som   statsejet virksomhed er DSB samtidig særligt udsat   for risici, der kan forstyrre driften.   DSB arbejder målrettet og systematisk med Enter-   prise Risk Management (ERM). Gennem denne pro-   ces identificeres, evalueres og rapporteres væsent-   lige risici - både finansielle og ikke-finansielle, som   kan påvirke virksomhedens strategiske målsætnin-   ger og bæredygtighedsindsatser frem mod 2030.   Disse risici håndteres effektivt, og der implemente-   res konkrete mitigeringstiltag på tværs af organisa-   tionen.   Hovedfokus for DSB’s risikostyringsproces er at   sikre en stabil og punktlig drift, der skaber værdi   for både kunder og samarbejdspartnere i sektoren.   Governance   Bestyrelsen har det overordnede ansvar for at   overvåge og opretholde en robust risikostyrings-   proces. Det omfatter blandt andet at etablere og   vedligeholde systemer, der effektivt håndterer virk-   somhedens risici. Samtidig skal bestyrelsen lø-   bende sikre, at systemerne til enhver tid lever op   til virksomhedens interne retningslinjer.   Finansielle og likviditetsmæssige risici   DSB er i den daglige drift eksponeret for en række   finansielle risici, der primært vedrører renter, valu-   takurser og råvarepriser. Likviditetsmæssige risici   er relateret til tilvejebringelse af likviditet samt   modpartsrisici. DSB har ikke klassificeret disse risici   som væsentlige risici. Håndteringen af de finan-   sielle og likviditetsmæssige risici er nærmere   beskrevet i Sektion 7 Finansielle forhold.   Dobbelt væsentlighedsanalyse   Risici relateret til bæredygtighed er et højt   prioriteret område, der fortsat udvikles.   DSB har integreret sin dobbelte væsentligheds-   analyse - med fokus på miljømæssige, sociale og   ledelsesmæssige risici – i den eksisterende risiko-  styringsproces. Denne integration sikrer en holi-   stisk tilgang til risikostyring, hvor bæredygtigheds-   relaterede risici vurderes systematisk på lige fod   med med operationelle og strategiske risici.   I 2025 har DSB fortsat arbejdet med at styrke   koblingen mellem identificering af bæredygtigheds-   relaterede risici i den dobbelte væsentligheds-   analyse og i risikostyringsprocessen.   Udvikling i 2025   De fire største risici, der blev identificeret i løbet af   2025 er vist til højre, hvor de er illustreret med   udgangspunkt i deres deres potentielle konsekvens   (efter risikovurdering).   Mindre effektiv planlægning i   forbindelse med overgang til nyt   planlægningssystem (IVU)   Risikobeskrivelse   En effektiv planlægningsproces er afgørende   for at sikre robuste køreplaner. Stigende   forsinkelse i processen i løbet af efteråret   2025 skyldes flere faktorer - herunder idrift-   sættelsen af et nyt planlægnings- og drifts-   afviklingssystem. Det har gjort opgaverne   mere komplekse, da brugerne skal opbygge   rutine i det nye system. Det har ført til fejl   og mangler i planerne, som har påvirket   togdriften negativt i en periode med sene   afklaringer af infrastrukturarbejder.   Mitigerende tiltag   For at reducere forsinkelsen i planlægnings-   processen har DSB iværksat en række ini-   tiativer i tæt samarbejde med leverandøren   af det nye system. Det omfatter blandt andet   en Task Force og en Strategic Work Force til   fejlretning samt gentræning af brugere.   Indsatsen for at identificere og rette fejl   sikrer, at ændringerne i planerne bliver   håndteret mere effektivt. Der er desuden   fokus på bedre kommunikation og støtte til   det kørende personale blandt andet via øget   tilstedeværelse af ledere samt ugentlig   opfølgning for at skabe forståelse og   fremdrift. Herudover er der tilført ekstra   ressourcer samt indført en godkendelses-   proces for planændringer, hvilket giver bedre   vilkår for at øge kvaliteten af planerne.   Cyberangreb   Risikobeskrivelse   Målrettede afbrydelser af DSB’s kritiske IT-  systemer udgør fortsat en betydelig risiko.   Disse kan skyldes omfattende ransomeware-   angreb, cloud-afbrydelser eller bredere   cyberangreb på DSB’s systemer og netværk.   Angrebene truer både tilgængeligheden og   integriteten af vores data og kan få alvorlige   konsekvenser.   Uautoriseret adgang, ødelæggelse af data og   systemer samt korruption eller manipulation   af data vil kunne få langsigtede følger for   togdrift, kunder og omdømme. På længere   sigt risikerer vi også at hæmme den grønne   omstilling, hvis kunder vælger alternative   transportformer.   Mitigerende tiltag   I 2025 har vi fortsat styrket IT-infrastruktur   og -systemer for at beskytte kritiske og føl-   somme data, aktiver og DSB’s forretning   mod den stigende globale trussel fra cyber-   kriminalitet. Samtidig har vi et stærkt fokus   på at øge medarbejdernes bevidsthed om   cybertrusler, da deres viden og adfærd er   afgørende for at minimere angreb.   Infrastrukturarbejder på   jernbanen   Risikobeskrivelse   De omfattende infrastrukturarbejder på   tværs af landet påvirker fortsat DSB og   strækker sig nu over længere perioder.   Infrastrukturarbejderne, som er en del af de   nødvendige politisk besluttede investeringer i   jernbanen, vil fortsætte i mange år. Det   stiller større krav til planlægning og øger   kompleksiteten i den daglige drift.   Mitigerende tiltag   Vi arbejder løbende på at minimere generne   fra både igangværende og kommende infra-   strukturarbejder, så kunderne oplever fær-   rest mulige forstyrrelser. Vores køreplan er   designet til hurtigt at kunne genoprette   trafikken ved forsinkelser.   Derudover samarbejder vi tæt med Bane-   danmark om at koordinere replanlægninger   gennem fælles processtyringsværktøjer, der   effektivt understøtter planlægningsproces-   sen.   For at skabe større robusthed under infra-   strukturarbejder har vi indført en mere kon-   servativ planlægningsproces, hvor vi nedju-   sterer trafikken og dermed bedre kan hånd-   tere mindre forsinkelser.   Tilpasning til klimaforandringer   Risikobeskrivelse   Klimaforandringer udgør en væsentlig risiko   for DSB. Oversvømmelser af spor, værk-   stedsområder og stationer - især på udsatte   steder som København H - kan forårsage   omfattende skader på infrastrukturen. Det   kan resultere i dyre reparationer og behov   for midlertidig genhusning af togpersonale.   Derudover kan øgede forsinkelser og aflys-   ninger føre til højere omkostninger til erstat-   ningskørsel, rejsetidsgaranti og udbedring af   skader. Udfordringerne understreger nødven-   digheden af en styrket indsats mod klimare-   laterede risici.   Mitigerende tiltag   DSB arbejder tæt sammen med Banedan-   mark om beredskabsplaner på kritiske stræk-   ninger. Det inkluderer overvågning og hånd-   tering af vejrhændelser samt implementering   af hastighedsnedsættelser, når det er nød-   vendigt. For centrale knudepunkter som   København H og Storebæltsforbindelsen er   der gennemført analyser af klimasikrings-   indsatser baseret på data fra DMI’s lima-  atlas og FN’s klimascenarier.   Desuden samarbejder DSB med kommuner   og Banedanmark om stormflodssikring for at   styrke modstandsdygtigheden over for frem-   tidige vejrudfordringer.   Indledning   DSB ledes af en bestyrelse bestående af medlem-   mer udpeget af Transportministeriet samt medlem-   mer valgt af medarbejderne. Bestyrelsen bestod i   2025 af seks medlemmer valgt af transportministe-   ren samt af tre medlemmer valgt af medarbej-   derne.   De medlemmer, som ministeren udpeger, skal   vælges ud fra samfunds-, ledelses- og forretnings-   mæssige hensyn, så bestyrelsen som helhed re-   præsenterer indsigt i trafikale-, finansielle- og   bæredygtighedsmæssige forhold.   De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er   valgt i overensstemmelse med selskabslovens be-   stemmelser om valg af medarbejderrepræsentan-   ter.   Bestyrelsens kompetencer er nærmere beskrevet   på www.dsb.dk.  Direktionen bestod i 2025 af fem medlemmer. Den   daglige ledelse består ud over de fem medlemmer   af direktionen af yderligere to direktører.   Bestyrelse   Peter Schütze   Formand   Indtrådt i DSB’s bestyrelse 1. juni 2011   (ekstraordinært virksomhedsmøde)   Genvalgt - valgt som formand 27. marts   2025 (ordinært virksomhedsmøde)   Udløb af valgperiode: 2027   Født: 1948   Formand for:   • Investeringskomiteen - The Danish   SDG Investment Fund   • Dronning Margrethe II’s   Arkæologiske Fond   Medlem af:   • bestyrelsen for Falck A/S   • bestyrelsen for Erhvervslivets   Tænketank   • bestyrelsen for Gösta Enboms Fond   Anne Hedensted Steffensen   Næstformand   Indtrådt i DSB’s bestyrelse 28. maj 2021   Genvalgt - valgt som næstformand 27.   marts 2025 (ordinært virksomhedsmøde)   Udløb af valgperiode: 2027   Født: 1963   Næstformand for:   • bestyrelsen for Ulykkesforsknings-   forbundet for Dansk Søfart   • bestyrelsen for Nationalbankens   Jubilæumsfond   • Danmarks Nationalbanks   Repræsentantskab   Medlem af:   • bestyrelsen for Tænketanken   Europa   • bestyrelsen for Danmarks   Nationalbanks Pensionskasse under   afvikling   • bestyrelsen for Det Dansk-Franske   Dampskibsselskabs Understøttelses-   fond af 1950   • administrerende direktør i Danske   Rederier   Henrik Amsinck   Indtrådt i DSB’s bestyrelse 19. maj 2017   (ekstraordinært virksomhedsmøde)   Genvalgt 27. marts 2025 (ordinært   virksomhedsmøde)   Udløb af valgperiode: 2027   Født: 1961   Medlem af:   • bestyrelsen for Eltronic A/S   • CIO i Falck A/S   • administrerende direktør i Falck   Digital Technology Denmark A/S   Lene Feltmann Espersen   Indtrådt i DSB’s bestyrelse 22. august 2022   (ekstraordinært virksomhedsmøde)   Genvalgt 14. marts 2024 (ordinært   virksomhedsmøde)   Udløb af valgperiode: 2026   Født: 1965   Formand for:   • bestyrelsen for Green Hub Denmark   Forperson for:   bestyrelsen for KV Fonden   Medlem af:   • bestyrelsen for Comundo   • bestyrelsen for Michael Goldschmidt   HOLDING og Michael Goldschmidt   ejendomme   • bestyrelsen for JBH Holding AS og   Boligbeton A/S   • bestyrelsen for FC ’s kvindehold   • bestyrelsen for KFI   Erhvervsdrivende Fond   Louise Saabye Høst   Indtrådt i DSB’s bestyrelse 14. juni 2024   (ekstraordinært virksomhedsmøde)   Udløb af valgperiode: 2026   Født: 1977   Formand for:   • Arbejdsmiljørådet   Medlem af:   • bestyrelsen for Dansk Standard   • administrerende direktør i   Fjernvarme Fyn A/S   Christina Grumstrup   Sørensen   Indtrådt i DSB’s bestyrelse 17. marts 2015   (ordinært virksomhedsmøde)   Genvalgt 27. marts 2025 (ordinært   virksomhedsmøde)   Udløb af valgperiode: 2027   Født: 1972   • senior partner, Copenhagen   Infrastructure Partners   Carsten Hedegaard   Indtrådt i DSB’s bestyrelse   14. marts 2024   (medarbejdervalgt)   Udløb af valgperiode: 2028   Født: 1964   Formand for:   • FO Jernbanedrift   • reparationshåndværker   Thomas Knudsen   Indtrådt i DSB’s bestyrelse   1. januar 2025   (medarbejdervalgt)   Udløb af valgperiode: 2028   Født: 1982   Tillidsrepræsentant for:   • Dansk Jernbaneforbund   • lokomotivfører B, Fjern- &   Regionaltog   Martin Elkjær Petersen   Indtrådt i DSB’s bestyrelse   11. november 2025   (medarbejdervalgt)   Udløb af valgperiode: 2028   Født: 1967   Fællestillidsrepræsentant for:   • HK Overenskomstansatte   • uddannelseskonsulent   Direktion Direktionens ledelseshverv i danske og  udenlandske erhvervsdrivende virksomheder   Flemming Jensen   Administrerende direktør   Ansat i DSB siden 2015   Født: 1959   Formand for:   • bestyrelsen for TP Aerospace   • bestyrelsen for Naviair   Medlem af:   • bestyrelsen for Industriens   Arbejdsgivere i København   • forretningsudvalget og   hovedbestyrelsen i Dansk Industri   Pernille Damm Nielsen   Økonomidirektør   Ansat i DSB siden 2022   Født: 1974   Medlem af:   • bestyrelsen for Codeex   • bestyrelsen for Industriens   Pensionsforsikring A/S   • Sounding Board for CBS   Executive Fonden   Per Schrøder   Direktør for Drift   Ansat i DSB siden 2018   Født: 1957   Jens Visholm Uglebjerg   Direktør for Kommerciel   Ansat i DSB siden 2022   Født: 1970   Medlem af:   • bestyrelsen for Rejsekort &   Rejseplan A/S   • bestyrelsen for Andel Energi A/S   • bestyrelsen for DI Transport   • udvalget DI Transport og   Infrastruktur   Jürgen Müller   Direktør for Strategi &   Togmateriel   Ansat i DSB siden 2015   Født: 1970   Ledelse Ledelsens ledelseshverv i danske og  udenlandske erhvervsdrivende virksomheder   Mette Rosholm   Direktør for Indkøb & Jura   Ansat i DSB siden 2014   Født: 1973   Formand for:   • bestyrelsen for Danmarks   Jernbanemuseum   Medlem af:   • bestyrelsen for M/S Museet for   Søfart   • bestyrelsen for Rejsekort &   Rejseplan A/S   • Vederlagsudvalget i Rejsekort &   Rejseplan A/S   Tine Moe Svendsen   Direktør for HR   Ansat i DSB siden 2015   Født: 1970   Medlem af:   • bestyrelsen for Jernbanernes   Arbejdsgiverforening   Medlem af:   • Sounding Board for CBS Executive   Fonden   • CBS Executive Fonden ‘Consortium  for Sustainable Business’   • Bestyrelsen for Foreningen   OVERGANG   Generelle oplysninger   Bæredygtighedsrapporteringen omfatter DSB’s rapportering om miljø-  mæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold.   BP-1   Generelle principper   DSB’s bæredygtighedsrapport dækker perioden fra  den 1. januar til 31. december 2025.   Rapporteringen er udarbejdet i overensstemmelse   med DSB’s vedtægter, der fastsætter, at DSB skal  udarbejde regnskab som et statsligt aktieselskab.   Derfor er rapporteringen omfattet af kravene i EU’s   direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD)   samt de europæiske standarder for bæredygtig-   hedsrapportering (ESRS).   Bæredygtighedsrapporteringen bygger på vores   dobbelt væsentlighedsanalyse (DVA), som omfatter   vurderinger af både egne aktiviteter og DSB’s vær-  dikæde (se side 50). Den kvantitative rapportering   dækker udelukkende DSB’s egne aktiviteter. Op-  og nedstrøms aktiviteter er dog inkluderet i forbin-   delse med opgørelsen af klimapåvirkning for Scope   3.   Alle oplysningskrav er blevet vurderet som væsent-   lige gennem vores dobbelt væsentlighedsanalyse   (DVA).   Rapporteringen dækker væsentlige emner inden for   miljø-, sociale- og ledelsesmæssige forhold og om-   fatter, ligesom den finansielle rapportering, hele   DSB-koncernen.   DSB har desuden tilpasset sin rapportering vedrø-   rende EU-taksonomien til vedtagelsen af Forenk-   lingsforordningen, der finder anvendelse fra den 1.   januar 2026. Derudover benytter DSB sig af indfas-   ningsmuligheder i forlængelse af "Quick-Fix"-for-   ordningen, der forlænger indfasningsmulighederne   i de europæiske bæredygtighedsrapporteringsstan-   darder (ESRS). Det drejer sig om følgende:   • Forventede finansielle virkninger af selskabets  væsentlige risici og muligheder for dets finan-   sielle stilling, resultat og pengestrømme på kort,   mellemlang og lang sigt, herunder de tidshori-   sonter, der med rimelighed kan forventes for   disse virkninger   • Forventede finansielle virkninger af væsentlige  fysiske risici og omstillingsrisici og potentielle   klimarelaterede muligheder (E1-9)   • Forventede finansielle konsekvenser af væsent-  lige forureningsrelaterede risici og muligheder   (E2-6)   • Forventede finansielle konsekvenser af væsent-  lige biodiversitets- og økosystemrelaterede risici   og muligheder (E4-6)   • Forventede finansielle virkninger af væsentlige  ressourceforbrug og risici og muligheder i forbin-   delse med den cirkulære økonomi (E5-6)   • Personer med handicap (S1-12)  • Parametre for uddannelse og kompetenceudvik-  ling (S1-13)   Principper for konsolidering   Dataene i bæredygtighedsrapporten er konsolideret   efter samme principper som årsregnskabet, med-   mindre andet er angivet i regnskabspraksis. Oplys-   ninger, der dækker værdikæden, inkluderer rele-   vante aktiviteter opstrøms, nedstrøms og i virk-   somhedens egne operationer.   BP-2   Oplysninger i forbindelse med specifikke   omstændigheder   Tidshorisonter   DSB skelner mellem tre tidshorisonter. Kortsigtet   dækker en periode på under 1 år, mens mellemsig-   tet strækker sig fra udgangen af rapporteringsperi-   oden og op til 5 år. Langsigtet omfatter derimod en   periode på mere end 5 år.   Regnskabsmæssige skøn og vurderinger   Hos DSB stræber vi konstant efter at forbedre vo-   res bæredygtighedsrapportering og sikre et præcist   og troværdigt billede af både vores direkte og indi-   rekte påvirkninger. Vi anvender en aktivitetsbase-   ret tilgang til indsamling og rapportering af miljø-   data. Til beregningerne benytter vi nøgletal og   emissionsfaktorer fra anerkendte officielle kilder   som Environmental Protection Agency (EPA) og De-   partment for Environment, Food & Rural Affairs   (DEFRA).   Størstedelen af vores rapportering er baseret på   egne registreringer og primære data. Vi arbejder   målrettet på at udvide dette frem for at basere os   på estimater eller information fra tredjepart. Sam-   tidig har vi et stærkt fokus på at forbedre kvalite-   ten af de data, vi indsamler. Dette sker gennem   kvalitetsstyring i vores interne KPI-processer og   ved hjælp af audits udført af DSB’s interne revisi-   onsteam. Højere datakvalitet styrker ikke kun nøj-   agtigheden af vores rapportering, men giver os   også et solidt fundament til at træffe bedre og   mere informerede beslutninger om vores miljøpå-   virkning.   Bæredygtighedsrapporten for 2025 indeholder   blandt andet følgende:   • Et forbedret datagrundlag og nye metoder til at  opgøre energiforbruget i den øvrige drift   • Mere præcise emissionsfaktorer, der forbedrer  opgørelsen af Scope 3)   I nogle tilfælde anvender vi skøn til at udarbejde   specifikke datapunkter. Hvis der sker ændringer i   disse skøn eller estimater, bliver de indregnet i den   periode, hvor de revurderes. Er ændringerne væ-   sentlige, vil data blive genberegnet og tilpasset.   Det vil altid fremgå tydeligt, når der er anvendt   skøn.   For en mere detaljeret gennemgang af den an-   vendte regnskabspraksis henvises til de relevante   opgørelser i denne rapport.   Tilpasning af sammenligningstal   I forbindelse med udarbejdelsen af bæredygtig-   hedsrapporten for 2025 har vi identificeret afvigel-   ser i vores tidligere rapportering. For at sikre høj   præcision og skabe konsistens på tværs af vores   rapporter er disse afvigelser blevet korrigeret.   Samtidig har vi opnået en dybere forståelse af vo-   res data og processer, hvilket har gjort det muligt   at skabe større konsistens i vores rapportering:   Genberegning og forbedringer   Hvis der er foretaget justeringer i praksis eller sket   forbedringer siden den seneste rapporteringsperi-   ode, beskrives disse ændringer enten under den   relevante regnskabspraksis eller i det afsnit, hvor   nøgletallet rapporteres.   Betydningen af genberegninger og forbedringer   vurderes nøje, og opdaterede nøgletal markeres   med en (*) for at tydeliggøre ændringerne.   Genberegninger i 2025:   Miljø   E1: Vi har genberegnet opgørelsen for scope 1, 2   (både de lokations- og markedsbaserede) og 3 i   2019 for at korrigere for strukturelle ændringer   samt metodeforbedringer.   E1: Vi har genberegnet opgørelsen for scope 3 i   2024 og biogene udledning i scope 2 (både de lo-   kations- og markedsbaserede) i 2024. Dette for at   korrigere for mindre fejl samt tilpasse til en ny og   forbedret metode.   E2: Vi har genberegnet opgørelsen for luftforure-   ning og problematiske stoffer i 2024 for at korri-   gere for fejl samt tilpasse til en ny og forbedret   metode (herunder antagelser omkring indholdsstof-   fer i benzin).   Sociale forhold   S1-6: Vi har genberegnet opgørelsen for medarbej-   deromsætning i 2024 for at tilpasse til en ny og   forbedret metode.   S1-9: Vi har genberegnet opgørelsen for kønsdiver-   sitet på ledelsesniveau 1 og 2 i 2024 for at korri-   gere for en fejl, som blev identificeret i forbindelse   med opgørelsen for 2025.   S1-17: Vi har genberegnet opgørelsen for hændel-   ser, klager og alvorlige virkninger på menneskeret-   tighederne i 2024 som følge af dobbelttælling af   enkelte sager samt implementeringen af et mere   solidt rammeværktøj til opgørelsen af antal sager i   2025.   Ændret definition af sygefravær   I 2025 har vi ændret opgørelsesmetoden af mulig   arbejdstid i beregningen af ’Sygefravær’. Ændrin-   gen er sket for at afspejle metoden, der benyttes i   NETSTAT-statistikker som udgives af Dansk Ar-   bejdsgiverforening (DA) og Dansk Industri (DI),   hvilket giver DSB mulighed for at benchmark med   øvrige virksomheder i Danmark. Ændringen af op-   gørelsesmetode for sygefravær har ikke væsentlig   effekt på 2024 rapporteringen.   Ændret definition af LTIFR   I 2025 har vi ændret opgørelsesmetoder af præste-   rede timer i beregningen af ’LTIFR’. Ændringen er   sket for at afspejle metoden, der benyttes i NET-   STAT-statistikker som udgives af Dansk Arbejdsgi-   verforening (DA) og Dansk Industri (DI). Ændrin-   gen af opgørelsesmetode for LTIFR har ikke væ-   sentlig effekt på 2024 rapporteringen.   Signalforbikørsel ændres til Kørsel længere   end tilladt   Med effekt fra 1. januar 2025 har Trafikstyrelsen   ændret betegnelsen for Signalforbikørsel til Kørsel   længere end tilladt. Dette har ikke yderligere kon-   sekvens for det registrerede nøgletal.   DSB har valgt ikke at rapportere Kørsel længere   end tilladt kategori D og E. Dette skyldes at hæn-   delserne D og E foregår ved en hastighed på max   40 km/t og omfatter ikke kørsel med passagerer.   Tallet er ikke omfattet af den lovpligtige rapporte-   ring til Trafikstyrelsen.   Anden lovgivning   Bæredygtighedsrapportens afsnit om sociale for-   hold side 89 indeholder oplysninger vedrørende   årsregnskabslovens §107 d om mangfoldighed.   Oplysninger indarbejdet ved henvisning   I forbindelse med udarbejdelsen af bæredygtig-   hedsrapporten er følgende indarbejdet ved henvis-   ning:   • ESRS 2 SBM-1 og ESRS 2 SBM-3  • ESRS E1 SBM-3  • ESRS E4 SBM-3  • ESRS S2 SBM-3  • ESRS S4 SBM-3  Ovenstående er indarbejdet i afsnittene Forret-   ningsmodel, Strategi og Værdikæde på side 16-19.   Ekstern gennemgang   Bæredygtighedsrapporten er blevet gennemgået af   en ekstern revisor, som har udført et review med   begrænset sikkerhed.   Læs mere om revisors bæredygtighedserklæring på   side 179.   Selskabsledelse   DSB’s struktur og selskabsledelse   DSB er en selvstændig offentlig virksomhed, der   ejes af den danske stat. Virksomheden ledes af en   bestyrelse, som består af medlemmer udpeget af   Transportministeriet samt medarbejdervalgte re-   præsentanter.   DSB følger statens anbefalinger for god selskabsle-   delse, som er beskrevet i ’Statens ejerskabspolitik’.   Denne politik fastsætter retningslinjer for styringen   af statslige virksomheder og indeholder krav, for-   ventninger og anbefalinger til god selskabsledelse.   DSB efterlever desuden anbefalingerne fra Komi-   téen for God Selskabsledelse. En redegørelse for,   hvordan DSB arbejder med god selskabsledelse ef-   ter ’Følg eller forklar-princippet’, findes på DSB’s  hjemmeside under sektionen God selskabsledelse.  DSB er reguleret efter Lovbekendtgørelse nr. 1184   af 12. oktober 2010 med seneste ændring i Lov om   ændring af jernbaneloven og lov om DSB af 29. de-   cember 2025 (Lov om DSB). Vedtægterne fra 15.   marts 2021 er udstedt i medfør af Lov om DSB.   Offentliggørelse af væsentlige forhold og   kommunikation   DSB har fokus på at sikre en åben og inkluderende   dialog med virksomhedens ejer, kunder, samar-   bejdspartnere og medarbejdere. Vi prioriterer, at al   kommunikation er enkel, faktuel og fagligt korrekt.   Som statsligt aktieselskab er DSB forpligtet til hur-   tigst muligt at informere Erhvervsstyrelsen om væ-   sentlige forhold, der kan påvirke selskabets frem-   tid, medarbejdere, aktionærer eller kreditorer.   Årsrapporter og delårsmeddelelser   DSB udarbejder regnskaber i overensstemmelse   med Årsregnskabsloven og Lov om DSB. Årsrap-  porten revideres af både en statsautoriseret revisor   og Rigsrevisionen. Derudover udarbejder en bære-   dygtighedsrevisor en erklæring med begrænset sik-   kerhed for bæredygtighedsrapporteringen.   Både årsrapporter og delårsmeddelelser sendes til   Transportministeriet og Erhvervsstyrelsen. Derud-   over afholder DSB kvartalsvise møder med trans-   portministeren, hvor aktuelle emner, herunder den   økonomiske situation, drøftes. Transportministeriet   har fastlagt et regnskabsreglement for DSB i hen-   hold til jernbaneloven.   Offentlighed   I henhold til DSB’s vedtægter afholdes hvert år et   ordinært virksomhedsmøde inden udgangen af   april. Mødet, der svarer til en generalforsamling i et   aktieselskab, er åbent for alle. Vedtægter, delår-   smeddelelser og årsrapporter offentliggøres på   DSB’s hjemmeside under sektionen Rapporter og  Regnskab.  I overensstemmelse med Lov om DSB er DSB un-  derlagt Offentlighedsloven, Forvaltningsloven og   Loven om Folketingets Ombudsmand. Dette gælder   både for sager vedrørende medarbejdere og for   den jernbanevirksomhed, der udføres som en del af   den aftalte trafik.   Bestyrelsen, valg og valgbarhed   Bestyrelsen bestod i 2025 af 6 medlemmer valgt af   transportministeren på virksomhedsmødet. Derud-   over er 3 medlemmer valgt af medarbejderne.   Med 4 kvindelige medlemmer i bestyrelsen har DSB   en ligelig kønsfordeling.   De bestyrelsesmedlemmer, der vælges på virksom-   hedsmødet, betragtes som udgangspunkt som   værende uafhængige. 83 procent af de udpegede   bestyrelsesmedlemmer opfylder kriterierne for uaf-   hængighed, hvilket er i overensstemmelse med an-   befalingerne for god selskabsledelse.   Hvis de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer   inkluderes, anses 56 procent af den samlede besty-   relse for at være uafhængige. Det anbefales, at   mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer –  eksklusive de medarbejdervalgte – skal være uaf-  hængige, så bestyrelsen kan agere uden påvirkning   af særinteresser.   Ministerudpegede medlemmer vælges ud fra sam-   funds-, ledelses- og forretningsmæssige hensyn, så   bestyrelsen samlet set har indsigt i trafikale, finan-   sielle og bæredygtighedsrelaterede forhold. Medar-   bejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vælges i over-   ensstemmelse med selskabslovens regler.   Bestyrelsesformanden gennemfører årligt en evalu-   ering af bestyrelsens arbejde og samarbejde med   direktionen for at sikre, at bestyrelsen bedst muligt   understøtter DSB’s formål. Evalueringen gennemfø-  res via fælles drøftelser, spørgeskemaer og indivi-   duelle samtaler, og ekstern bistand inddrages   mindst hvert tredje år. Bestyrelsesmedlemmer   vælges for en periode på 1-2 år. Medarbejdervalgte   bestyrelsesmedlemmer vælges for op til 4 år.   TABEL 5:   Bestyrelsessammensætning   2025   2024   Bestyrelse   Antal medlemmer (valgt ved virksomhedsmøde)   6 6 Antal medarbejdervalgte medlemmer   3 3 Total   9 9 Uafhængige medlemmer af bestyrelsen   Procentdel af uafhængige medlemmer af bestyrelsen (valgt ved virksomhedsmøde)   83   83   Procentdel af uafhængige medlemmer af bestyrelsen (medarbejdervalgte)   0 0 Procentdel af uafhængige medlemmer af den samlede bestyrelsen   56   56   Kønsdiversitet i bestyrelsen   Kvinder   Medlemmer valgt ved virksomhedsmøde   4 4 Medarbejdervalgte   0 1 Total   4 5 Mænd   Medlemmer valgt ved virksomhedsmøde   2 2 Medarbejdervalgte   3 2 Total   5 4 Procentdel af underrepræsenteret køn blandt medlemmer valgt på virksomhedsmødet   33%   33%   Bestyrelsens særlige kompetencer inden for   bæredygtighed   Bestyrelsen hos DSB besidder en række særlige   kompetencer, der understøtter arbejdet med bære-   dygtighedsrelaterede forhold. Disse kompetencer   omfatter blandt andet:   • Implementering af ESG i virksomheder  • Regulatoriske og politiske forhold  • Risikostyring med fokus på ESG  • Governance i projekter, herunder projektledelse  og sikring af ESG-principper   • Strategisk arbejde med ESG, herunder imple-  mentering af CSRD   For yderligere information om bestyrelsens kompe-   tencer henvises til DSB’s hjemmeside under sektio-  nen Bestyrelsen.  Bestyrelsesmøder   Bestyrelsen har i 2025 afholdt 6 bestyrelsesmøder   og et strategiseminar, hvor følgende centrale em-   ner blev behandlet:   • Strategi og planlægning: Virksomhedens stra-  tegi, årsrapport, delårsmeddelelser og budget   for det kommende år.   • Materiel og infrastruktur: Fremtidens materi-  elanskaffelser (IC5, nye vogne (EC), Fremtidens   S-bane), nye værksteder, signal- og elektrifice-   ringssprogrammer samt generelle materiel-   spørgsmål.   • Drift og kundeservice: Punktlighed, trafikin-  formation, takstreguleringer og kommercielle   samt driftsmæssige aktiviteter   • Bæredygtighed og compliance: Bæredygtig-  hed (CSRD, DVA, EU-taksonomi), compliance og   selskabsledelse, herunder væsentlige politikker.   • Sikkerhed og samarbejde: Jernbanesikker-  hed, sektorsamarbejde, beredskab og resilience.   • Øvrige emner: Projekter som Knorr-Bremse og  GoCollective.   • Cybersikkerhed: Bestyrelsen har gennemført  den lovpligtige NIS2-uddannelse med fokus på   cybersikkerhed, risikostyring og strategisk le-   delse.   Bestyrelsen har desuden nedsat tre ledelsesudvalg:   Materiel-, Vederlags- og Revisionsudvalg. Ram-   merne for udvalgsarbejdet er fastlagt i et kommis-   sorie, som kan findes på DSB’s hjemmeside under  sektionen God selskabsledelse.  Materieludvalg   Materieludvalget bistår bestyrelsen med at udar-   bejde indstillinger vedrørende anskaffelser, inve-   steringer i og salg af rullende materiel samt inve-   steringer, der er nødvendige for at operere materi-   ellet.   Ved udgangen af 2025 bestod Materieludvalget af   følgende medlemmer:   • Christina Grumstrup Sørensen, formand  • Peter Schütze  • Anne Hedensted Steffensen  • Louise Høst  • Carsten Hedegaard  Udvalget har i 2025 afholdt 5 møder, hvor blandt   andet følgende emner blev behandlet:   • Langsigtet materielplan  • Miljøopgradering  • Fremtidens materielanskaffelser, herunder Nye  Tog (IC5), EC og Fremtidens S-bane   • Nye værksteder  • Driftsstatus  Vederlagsudvalg   Vederlagsudvalget bistår bestyrelsen med at udar-   bejde indstillinger vedrørende vederlagspolitik og   aflønning. Ved udgangen af 2025 bestod Veder-   lagsudvalget af følgende medlemmer:   • Anne Hedensted Steffensen, formand  • Peter Schütze  • Lene Feltmann Espersen  Udvalget har i 2025 afholdt 4 møder, hvor blandt   andet følgende emner blev behandlet:   • Vederlagspolitik  • Personaleomsætning, sygefravær og rekrutte-  ring   • Lønforhold for direktion, direktører, direkte refe-  rencer til den administrerende direktør og højt-   lønnede medarbejdere   • Vederlagsrapport  • Analyse og vurdering af lønudviklingen samt  tendenser i hele lønsummen   • Mål for det underrepræsenterede køn i direktio-  nen   • Sikring af, at vederlagspolitik og de aflønnings-  mæssige forhold er i overensstemmelse med   lovgivningens krav og støtter DSB’s mål for lige-   løn   Revisionsudvalg   Revisionsudvalget bistår bestyrelsen med en selv-   stændig vurdering af, om virksomhedens regn-   skabsaflæggelse, rapportering om bæredygtighed,   governance, interne kontroller, risikostyring og lov-   pligtig revision er tilrettelagt på en hensigtsmæssig   måde, henset til DSB’s størrelse og kompleksitet.  Ved udgangen af 2025 bestod Revisionsudvalget af   følgende medlemmer:   • Lene Feltmann Espersen, formand  • Henrik Amsinck  Udvalget har i 2025 afholdt 5 møder, hvor blandt   andet følgende emner blev behandlet:   • Årsrapport og delårsmeddelelser  • Regnskabsprincipper og særlige regnskabsmæs-  sige problemstillinger   • ESG/CSRD-rapportering, herunder klimaresili-  ensanalyse   • Revisionsprotokollater og rapportering fra intern  og ekstern revision samt Rigsrevisionen   • Rapportering fra whistleblowerordningen  • Ekstern revisors uafhængighed og leverance af  ikke-revisionsydelser   • Intern revision, herunder budget og bemanding  • Risikostyring  • Cyber- og informationssikkerhed, herunder risi-  koniveau, trusler og hændelser, informationssik-   kerhedspolitik, rapporteringskrav efter NIS2   samt revisionsobservationer   • Intern kontrolstruktur  • Orientering om DPO- og Compliancefunktionens  aktiviteter samt Fremtidens Planlægningssyste-   mer   Direktionens opgaver og ansvar   Bestyrelsen forestår den overordnede og strategi-   ske ledelse af DSB’s anliggender. Bestyrelsen an-   sætter og afskediger direktionen og sikrer, at di-   rektionen som helhed repræsenterer indsigt i trafi-   kale, materielmæssige, bæredygtighedsmæssige   samt finansielle forhold. Bestyrelsen fastsætter li-   geledes direktionens ansættelsesvilkår.   DSB’s direktion består af 5 medlemmer, hvoraf 1   medlem er kvinde (20 procent), og 4 medlemmer   er mænd (80 procent).   Direktionen er ansvarlig for DSB’s daglige ledelse   og skal sikre realisering af DSB’s strategi ”Markeds-   orienteret DSB”: ’Lige så attraktive for vores kun-   der og lige så konkurrence- og bæredygtige som de   bedste operatører i Europa’.   GOV-2   Bæredygtighedschef   Bæredygtighedsarbejdet i DSB er forankret hos   bæredygtighedschefen, som sikrer en tværgående   indsats for at nå DSB’s bæredygtighedsmål. Arbej-  det omfatter både interne aktiviteter og samar-   bejde med eksterne interessenter. Derudover ud-   vikles ny viden og partnerskaber, som styrker ind-   satsen fremadrettet. Denne viden indgår som en   central del af DSB’s dobbelt væsentlighedsanalyse.   Bæredygtighedschefen refererer direkte til den ad-   ministrerende direktør og orienterer løbende direk-   tionen om fremskridt i bæredygtighedsarbejdet –  mindst én gang i kvartalet.   Som leder af et internt bæredygtighedsforum sikrer   bæredygtighedschefen, at relevante emner drøftes,   og at der følges op på PI’er for bæredygtighed.  Forummets arbejde bidrager til at skabe overblik   og fremdrift i DSB’s bæredygtighedsindsats.   GOV-3   Incitamentsordning   DSB har ikke en incitamentsordning knyttet til bæ-   redygtighed. Dette skyldes virksomhedens ejer-   struktur, som ikke omfatter sådanne ordninger.   GOV-4   Erklæring om due diligence   Bæredygtighedsarbejdet og den tilhørende due dili-   gence er en integreret del af DSB’s daglige ledelse  og bidrager aktivt til at realisere virksomhedens   strategi. Due diligence-processen indebærer blandt   andet, at relevante emner behandles på direktions-   møder, når det er nødvendigt.   Arbejdet med due diligence omfatter også DSB’s   værdikæde, især gennem indkøb. Her spiller   indkøbspolitikken, retningslinjer for indkøb og com-   pliancepolitikken en central rolle. Processen inde-   bærer løbende opfølgning og årlige afrapporterin-   ger til DSB’s direktion.   Derudover følges der systematisk op på bæredyg-   tighed i DSB’s største og vigtigste kontrakter samt   hos strategiske eller kritiske leverandører. I 2025   er der blevet fulgt op på 34 leverandører.   Whistleblowerordning   DSB’s whistleblowerordning er en del af vores due  diligence-arbejde. Ordningen giver ansatte – her-  under vikarer og entreprenører, der arbejder i DSB   eller hos vores samarbejdspartnere - mulighed for   at rejse væsentlige problemstillinger og indberette   mistanke om uregelmæssigheder eller ulovligheder.   Dette kan vedrøre DSB’s medarbejdere, ledelse el-   ler leverandører.   Chefen for Intern Revision i DSB er udpeget som   administrator for whistleblowerordningen. Der rap-   porteres årligt om ordningens aktiviteter for at   sikre transparens.   Dobbelt væsentlighedsanalyse   DSB arbejder aktivt på at identificere og håndtere   negative påvirkninger gennem den daglige ledelse,   den årlige strategiproces og dobbelt væsentligheds-   analysen. I denne proces inddrager vi nøgleinteres-   senter og samarbejdspartnere for at sikre en bred   og nuanceret forståelse af vores påvirkninger.   Væsentlighedsanalysen giver os et klart overblik   over de vigtigste udfordringer og hjælper med at   prioritere indsatser, der reducerer negative effek-   ter. For mere information om væsentlighedsanaly-   sen, se side 50. De konkrete tiltag og deres resul-   tater er beskrevet i afsnittene om Miljø (side 56-   88), Sociale forhold (side 89-115) og Ledelse (side   116-122).   Compliance   DSB’s databeskyttelsesrådgiver (DPO) og Compli-  ancefunktion rådgiver om og overvåger overhol-   delse af love og regler på tværs af virksomheden.   Funktionen styrker kendskabet til compliance gen-   nem træning og rådgivning og varetager rollen som   DPO med ansvar for at sikre, at DSB overholder   databeskyttelsesforordningen og interne politikker.   Derudover fungerer funktionen som kontaktpunkt   for Datatilsynet og de registrerede ved sikkerheds-   brud, forespørgsler og klager.   Kundeambassadør   Kundeambassadøren styrker DSB’s kundefokus ved  at behandle kundeklager og tage sager op af egen   drift. Alle kunder kan få en klage genbehandlet hos   Kundeambassadøren, som også samarbejder med   DSB’s afdelinger om forbedringer og vejleder i god  forvaltningsskik og passagerrettigheder. Derudover   forbereder Kundeambassadøren klagesager til An-   kenævnet for Bus, Tog og Metro.   I 2025 har der været anlagt 460 klagesager. De   fleste klager vedrørte kundeoplevelser undervejs   på rejsen - herunder primært sager vedrørende   forsinkelser eller togaflysninger. Halvårlige status-   rapporter offentliggøres på DSB’s hjemmeside un-   der sektionen DSB Kundeambassadør.  Deltagelse i internationale fora   DSB er medlem af Community of European Rail-   ways (CER), der repræsenterer europæiske jernba-   neselskaber og infrastrukturforvaltere over for EU   for at forbedre rammerne for jernbanedrift.   DSB deltager også i The International Rail Trans-   port Committee (CIT), som håndterer passagerret-   tigheder og internationale rejseregler, samt i Inter-   national Union of Railways (UIC), der fastlægger in-   ternationale standarder og fremmer jernbanens   globale betydning.   TABEL 6:   Direktionens sammensætning   2025   2024   Direktion   Antal mænd   4 4 Antal kvinder   1 1 Total   5 5 Procentdel af det underrepræsenterede køn   20%   20%   Derudover er DSB er medlem af The International   Association of Public Transport (UITP), en global   organisation for kollektive trafikoperatører, og del-   tager i Forum Train Europe (FTE), som koordinerer   køreplaner og kapacitetsstyring på tværs af græn-   ser.   GOV-5   Risikostyring og intern kontrol i   forbindelse med bæredygtigheds-   rapportering   Bestyrelsen fastsætter de overordnede rammer for   intern kontrol og risikostyring i DSB, hvilket også   omfatter bæredygtighedserklæringen.   For yderligere information om DSB’s Enterprise   Risk Management (ERM) -proces og interne kon-   trolprocesser, der ikke er omfattet af kravene til   bæredygtighedserklæringen, henvises til afsnittet   om risikostyring i ledelsesberetningen på side 21.   Som en del af arbejdet med at sikre implemente-   ringen og realiseringen af DSB’s bæredygtigheds-   strategi og mål drøfter direktionen løbende bære-   dygtighedsspørgsmål på tværs af koncernen. Dette   sikrer, at bæredygtighedsforhold behandles i de   forretningsenheder, der enten påvirker eller påvir-   kes af df identificerede bæredygtighedsforhold.   Bæredygtighedsforhold, der medfører negative på-   virkninger og/eller finansielle risici, rapporteres   halvårligt i DSB’s risikostyringsproces. Her identifi-   ceres og beskrives risiciene samt de foreslåede mi-   tigerende handlinger, der skal håndtere disse risici   og påvirkninger.   Samarbejde med interessenter   Et tæt samarbejde med vores interessenter er en   vigtig del af DSB’s bæredygtighedsstrategi og   overordnede strategi. Gennem dialog og   samarbejde får vi en bedre forståelse af de største   udfordringer og sikrer, at vores initiativer er   målrettede og skaber værdi.   Dette gør os i stand til at tilpasse vores indsats, så   vi bidrager til en bæredygtig udvikling og lever op   til forventninger fra både interne og eksterne   parter.   TABEL 7:   Samarbejde med interessenter og interessenters synspunkter   Vigtige interessenter   Type af engagement   Formålet med samarbejdet   Resultater fra engagement   - Produkt- og serviceforbedringer   - Digitale medieplatforme   - Overvåge markeds bevægelser   Kunder   - Udvikle innovative løsninger som møder   - Pendlerklubber   - Forstå kundernes behov   kundernes behov   - Trivselsundersøgelse   - Respekt for menneskerettigheder   - Fastholdelse af medarbejdere   - Medarbejderudviklingssamtaler   Medarbejdere   - Forstå medarbejdernes opfattelser og   - Sikre udviklende og meningsfulde opgaver   - Dialogmøder   erfaringer   - Uddannelsesmuligheder   - Whistleblowerordning   - Strategiske partnerskaber indenfor   - Støtte sociale formål   Lokalsamfund   bæredygtighed, samfundsansvar og   - Skabe trygge og tilgængelige miljøer for   - Forbedret cykelparkering ved stationer   forretningsudvikling   borgerne   - Donerer billetter til frivillige besøgsvenner,   - Udvikle aktiviteter, der skal støtte sår-   der skal besøge ensomme mennesker   Strategiske partnere   - Koordinationsmøder   bare mennesker i samfundet og i   - DSB stiller lokaler til rådighed for Røde   verdens brændpunkter   Kors, der hjælper folk i nød   - Adgang til udbudte værktøjer   - Sikre overholdelse af regler og markeds-   Interesseorganisationer,   - Erfaringsudveksling om bæredygtighed   - Samarbejde for at udvikle innovative   standarder   herunder non-profit orga-   - Deltagelse i branchefora   løsninger   - Sikre gennemsigtighed og branche   nisationer   - Samarbejde med universiteter   - Forstå og hjælpe med at løse samfundsmæs-   sammenlignelighed i forhold til bæredygtig-   sige problemer   hedserklæringer   - Samarbejde mellem trafikselskaberne   - Sikre fælles billetsystem   - Fælles produkter, apps og information   gennem fælles koordinationsmøder   - Fælles trafikinformation   Markedsaktører   - Sikre sammenhæng i den kollektive   - Projektudvikling   - Sikre sammenhæng i den kollektive tran-   transport   - Brancheorganisation   sport   - Overholdelse af DSB's Etiske retnings-   - Kontraktforhandling   - Pålidelige langsigtede partnerskaber   linjer (Code of Conduct)   - Leverandørdialog og -møder   - Overholdelse af DSB's forretnings-   Leverandører   - Sikre tilgængelig whistleblowerproces   - Spørgeskemaundersøgelser   standarder og samarbejde om at reducere   - Beskytte menneske- og arbejdstager-   - Audit hos strategisk vigtige leverandører   miljøaftryk som CO2   rettigheder for medarbejdere   - Fastsætter trafikmål   - Investeringer i nyt elektrisk togmateriel   Ejer   - Kontraktforhandling   - Godkender store investeringer   - Investeringer i nye værksteder   E1 - Klimaændringer   DSB spiller en central rolle i Danmarks kollektive transportsystem   og er derfor forpligtet til aktivt at reducere transportsektorens   klimapåvirkning.   Strategi   Bæredygtighed er en integreret del af DSB’s stra-   tegi og daglige arbejde. Som en af de mest klima-   venlige transportformer spiller toget en central rolle   i omstillingen til en grønnere transportsektor. Vi ar-   bejder målrettet på at reducere vores samlede kli-   mapåvirkning gennem ambitiøse klimamål og stra-   tegiske indsatser, der sikrer, at toget forbliver et   bæredygtigt alternativ til privat bilkørsel. Samtidig   samarbejder vi tæt med Banedanmark og Sund &   Bælt for at håndtere de udfordringer, som klima-   ændringerne skaber for den trafikale infrastruktur.   På den måde bidrager vi aktivt til at gøre kollektiv   transport til en del af løsningen på fremtidens kli-   maudfordringer.   Politik relateret til klimaændringer   For at understøtte vores bæredygtighedsindsats på   miljøområdet har DSB formuleret en politik, som   fastlægger retningslinjer for både medarbejdere og   ledelse.   Miljøpolitik   DSB’s miljøpolitik sætter en klar retning for vores   indsats med at forebygge, reducere og håndtere   miljøpåvirkninger - både direkte og indirekte. Poli-   tikken fokuserer på centrale områder som klima-   ændringer, reduktion af luftforurening, beskyttelse   af biodiversitet, ansvarlig ressourceanvendelse og   fremme af cirkulær økonomi.   Med ambitionen om at tilbyde rejser med minimal   miljø- og klimapåvirkning arbejder vi målrettet med   ambitiøse klimamål, klimatilpasning og energieffek-   tivitet. Samtidig prioriterer vi genanvendelse og af-   faldsreduktion for at bidrage til en mere bæredyg-   tig fremtid.   Miljøpolitikken gælder for alle medarbejdere i DSB   samt 100 procent ejede selskaber. Dette omfatter   ledere, medarbejdere, vikarer, entreprenører,   håndværkere og andre, der arbejder for DSB. Poli-   tikken er forankret hos direktøren for drift, mens   DSB’s direktion og ledelse har det overordnede an-   svar for at godkende politikken.   Indvirkninger, risici og muligheder   DSB har identificeret følgende væsentlige klimare-   laterede virkninger, risici og muliggeder baseret på   opdateringen af DVA i 2025.   1. Klimapåvirkninger  2. Energiforbrug  3. Klimatilpasning  Emnerne vil blive udfoldet senere i dette afsnit.   Omstillingsplan   DSB har forpligtet sig til at opfylde Parisaftalens   mål om at begrænse den globale opvarmning til   maksimalt 1,5 °C. For at nå dette har vi fastsat   ambitiøse mål for at reducere vores klimapåvirk-   ning gennem CO2-udledninger på tværs af hele   værdikæden (Scope 1, 2 og 3). Disse mål er base-   ret på videnskabelige reduktionsstier og valideret   af Science Based Targets Initiative (SBTi). Vores   mål for Scope 1 og 2 i 2030 er godkendt af SBTi til   at være i overensstemmelse med et 1,5 °C-scena-   rie, mens målet om 30 procent reduktion i 2030 in-   denfor øvrige Scope 3 kategorier er godkendt til at   være i overensstemmelse med "Well below 2°C"-   scenariet. Vores langsigtede reduktionsmål er god-   kendt til at være i overensstemmelse med et 1,5   °C-scenarie.   Vi har udviklet vores klimamål ved hjælp af SBTi’s  ’Science Based Target Setting Tool’ og reduktions-   metoden ’Absolute Contraction Approach’. Denne  tilgang sikrer konkrete og målbare reduktioner i   vores klimaaftryk og støtter vores arbejde med at   begrænse den globale opvarmning. Vores klimare-   duktionsmål er godkendt af bestyrelsen og bidrager   aktivt til at opfylde Parisaftalens målsætninger.   Som medlem af initiativet "Business Ambition for   1.5°C" arbejder vi desuden sammen med andre   virksomheder om at accelerere den grønne omstil-   ling.   Basisår og genberegning af udledninger   DSB har valgt 2019 som basisår for vores klimare-   duktionsmål, da dette år repræsenterer et upåvir-   ket udgangspunkt før COVID-19-pandemien. Siden   fastsættelsen af vores klimamål er der sket flere   strukturelle og metodiske ændringer, som har på-   virket udviklingen i vores klimapåvirkning. I over-   ensstemmelse med vores politik for genberegning   har vi derfor genberegnet vores udledninger for ba-   sisåret 2019 i forbindelse med årsregnskabet 2025.   Dette sikrer en mere præcis og sammenlignelig op-   gørelse på tværs af årene.   Strukturelle ændringer   Efter 2019 har vi afgivet trafik på følgende stræk-   ninger:   • Vejle-Struer  • Odense-Svendborg  • Roskilde-Køge  • Øresundstrafikken  Derudover har vi frasolgt dele af vores organisa-   tion, herunder forsynings-, logistik- og ombyg-   ningsaktiviteter. Disse ændringer har haft en væ-   sentlig indflydelse på vores samlede klimapåvirk-   ning.   For at sikre sammenlignelighed mellem årene har   vi genberegnet vores baseline, så de nævnte akti-   viteter er ekskluderet, som om ændringerne alle-   rede var trådt i kraft i basisåret 2019. Som resultat   heraf er vores udledning for 2019 reduceret med   2,1 procent. Den opdaterede udledning for 2019   fremgår af tabellen over vores klimapåvirkning. Ef-   fekten af ændringerne på de enkelte opgørelser   fremgår af regnskabspraksis.   DSB’s klimareduktionsmål godkendt af SBTi   SBTi 2030-mål (basisår: 2019)   • Vi forpligter os til at reducere vores CO2-udledninger i Scope 1 og Scope 2 (lokationsbaserede)  med mindst 98 procent  • Vi forpligter os til at reducere vores indirekte CO2-udledninger fra nedstrøms transport med  28 procent (relateret til kundernes transport til og fra stationer, Scope 3)  • Vi forpligter os til at reducere vores indirekte CO2e-udledninger fra salg af fossilt brændstof  (diesel) med 100 procent (Scope 3.11)  • Vi forpligter os til at reducere øvrige CO2-udledninger i Scope 3 med 30 procent  Langsigtede mål (2050, basisår: 2019)   • Vi forpligter os til at reducere alle Scope 3-udledninger med mindst 90 procent senest i 2050  Net-zero mål (2050, basisår: 2019)   • Vi forpligter os til at opnå netto-nuludledning af drivhusgasser i hele værdikæden senest i 2050  Scope 1 og 2 handlingsplan   Bæredygtig omstilling som en del   af strategien   DSB’s klimareduktionsmål og miljømål er afgørende  for strategisporet ’Levere et konkurrence- og bære-  dygtigt DSB’, som er en central del af vores mar-  kedsorienterede strategi. Strategiske milepæle, så-   som indkøb af IC5-elektriske togsæt og opførelsen   af tre nye værksteder, er integreret i denne plan.   Disse investeringer finansieres blandt andet gen-   nem udstedelse af grønne obligationer under vores   ’Green Bond Framework’.   Frem mod 2030 planlægger vi at investere 21 mia.   kr. i eltogsæt, vogne og værksteder, der opfylder   kravene i EU-taksonomien og klassificeres som bæ-   redygtige. Investeringerne er afgørende for at nå   vores klimareduktionsmål for Scope 1 og 2 samt bi-   drage til reduktioner i Scope 3. De vigtigste tiltag   for at opnå disse mål beskrives nedenfor.   Elektrificering af togdrift   Omstillingen fra diesel- til elektriske tog er en hjør-   nesten i vores strategi. Vi investerer op mod 15   mia. kr. i nye elektriske togsæt og vogne, som   både reducerer vores klimapåvirkning og øger   energieffektiviteten i togtrafikken. Vi har allerede   tidligere indfaset vores Vectron (EB) ellokomotiver   og udfaset ME-diesellokomotiver, hvilket har bidra-   get væsentligt til de opnåede reduktioner siden   2019.   Omlægning af værksteder   For at understøtte denne omstilling planlægger vi   desuden at investere 6 mia. kr. i tre nye værkste-   der, der skal anvendes til at vedligeholde og klar-   gøre vores fremtidige el-flåde. Værkstederne vil   alle som minimum opnå DGNB-certificering i kate-   gorien Guld.   I 2025 blev DSB’s nye værksted i Næstved over-   draget som en del af vores strategiske indsats for   en bæredygtig omstilling af værkstederne. Værk-   stedet er designet til at understøtte en fuldt elektri-   ficeret togflåde og lever op til de højeste bæredyg-   tighedsstandarder, herunder DGNB-certificering.   Byggeriet har haft et stærkt fokus på at reducere   klimapåvirkningen. Blandt andet er der anvendt   materialer med et højt genbrugsindhold, herunder   aluminiumsplader med 43 procent genbrugsmateri-   ale og stål med 40 procent genbrug. Armeringsstå-   let, der er anvendt, er produceret ved hjælp af   vandkraft og har et nulforbrug af CO2. Tagplader   og facadeelementer i aluminium indeholder cirka   45 procent genbrugsmateriale.   Derudover er der anvendt grøn beton til terrændæk   og fundamenter, EPS-isolering med lav miljøbelast-   ning samt teglsten og tagpap med reduceret CO2-   aftryk.   Konvertering af fossil opvarmning   Som en central del af vores klimahandlingsplan vil   vi konvertere opvarmningen med hhv. gas eller fy-   ringsolie af 132 anlæg fra fossile brændsler til   fjernvarme eller varmepumper inden 2030. Denne   konvertering forventes at koste omkring 50 mio.   kr. Samtidig er vi i gang med at udvikle en omfat-   tende plan for energieffektivisering af vores byg-   ninger.   Elektrificering af tjenestebiler   For at reducere vores Scope 1-udledninger udskif-   ter vi løbende benzin- og dieseldrevne tjenestebiler   med elbiler. Målet er at opnå en fuldt elektrificeret   bilflåde inden 2030.   Kritiske forudsætninger for at nå DSB’s   klimamål   Opnåelsen af vores klimamål for Scope 1 og 2   (samt delvist Scope 3) afhænger af tre centrale   forudsætninger:   1. Leverandøren af IC5-eltogsæt: Leverandø-  ren (Alstom) skal levere alle nødvendige togsæt   inden 2030   2. Elektrificering af jernbanen: Banedanmark  skal færdiggøre elektrificeringen inden 2030   3. Vedvarende energi: Elproduktionen i 2030  skal være baseret på vedvarende energi, som   fastlagt i Energiaftalen fra 2018   Vi overvåger løbende risici forbundet med de opstil-   lede forudsætninger. Særligt leverancerne af IC5-   togsæt er kritiske, da de udgør cirka 50 procent af   udledningerne i basisåret. Derfor er vi i tæt dialog   med Alstom om tidsplanen for leverancerne. Der-   udover skaber forsinkelser i opførelsen af vedva-   rende energiprojekter større usikkerhed omkring   forudsætning nummer 3.   Vi evaluerer årligt vores evne til at nå klimaredukti-   onsmålene og vurderer fortsat, at målene for 2030   er realistiske. Hvis vores klimareduktionsmål skulle   blive truet, vil vi informere vores interessenter,   herunder SBTi. I forbindelse med overdragelsen af   ansvaret for S-banens infrastruktur vil vi genbe-   søge og eventuelt tilpasse vores klimamål for at   sikre, at de forbliver relevante, realistiske og ambi-   tiøse.   Fastlåste emissioner fra aktiver   Omstillingsplan for dieseltog   DSB har implementeret en omstillingsplan, der   gradvist udfaser IC4- og IC3-dieseltog som led i   vores klimamål. IC4-togsættene udfases først, da   de er mindre energieffektive og har en større kli-   mapåvirkning. Planen sikrer en gradvis og syste-   matisk reduktion af fastlåste emissioner fra vores   dieseldrevne togflåde.   For at udnytte ressourcerne bedst muligt arbejder   vi på at frasælge tog, vi ikke længere anvender.   Udledninger fra videresolgte tog indgår dog ikke i   vores klimareduktionsmål eller Scope 3-opgørelser.   Bæredygtig omstilling af værksteder   Som en del af omstillingen lukker vi gradvist værk-   steder, der er tilpasset vedligeholdelse af dieseltog,   og erstatter dem med nye, bæredygtige værkste-   der, der forsynes med fjernvarme og elektricitet fra   vedvarende energikilder. De nye værksteder er de-   signet til at understøtte en fuldt elektrificeret tog-   flåde og opfylder høje bæredygtighedsstandarder,   herunder DGNB-certificering.   Udfasning af fossile brændsler   Som led i vores mål om at reducere Scope 1-udled-   ninger investerer vi ikke længere i fossile opvarm-   ningsanlæg. Inden 2030 vil vi udfase alle reste-   rende anlæg og erstatte dem med løsninger base-   ret på fjernvarme eller vedvarende energikilder.   Denne tilgang er en central del af vores strategi for   at reducere fastlåste emissioner og opnå vores kli-   mamål i overensstemmelse med Paris-aftalen.   Scope 3 handlingsplan   Vi har identificeret en række centrale indsatser in-   den for Scope 3, som skal bidrage til vores klimare-   duktionsmål. I modsætning til Scope 1 og 2 er re-   duktioner i Scope 3 i højere grad afhængige af   markedsudvikling, politiske reguleringer og tekno-   logiske fremskridt på tværs af værdikæde. Mange   af vores leverandører og industrier anvender stadig   fossile brændstoffer.   Selvom de konkrete tiltag for at nå netto-nuludled-   ningsmålet i 2050 endnu ikke er fastlagte, har vi en   handlingsplan for Scope 3-reduktioner frem mod   2030:   • Reservedele: Vi forventer betydelige reduktio-  ner i udledninger fra indkøb af reservedele som   følge af udfasningen af dieseltog til fordel for   elektriske tog. Dette vil markant reducere beho-   vet, da elektriske tog kræver færre reservedele.   Vi har allerede opnået reduktioner ved udfasning   af vores gamle ME-lokomotiver.   • Leverandørsamarbejde: Vi samarbejder med  leverandører om konkrete reduktionstiltag og   stiller krav om CO2e-reduktioner samt rapporte-   ring i nye udbud. Dette reducerer udledninger i   kategorierne 3.1 ’Indkøb af varer og tjeneste-   ydelser’ og 3.2 ’ apitalinvesteringer’.   • Energioptimering: Overgangen fra diesel- til  elektriske tog medfører betydelige energieffekti-   viseringer og reducerer udledninger i kategori   3.3 ’Opstrøms udledninger’  • Erstatningstransport: Vi undersøger mulighe-  den for at anvende elbusser som erstatnings-   transport for at reducere udledninger i kategori   3.4 ’Opstrøms transport og distribution’. Dette  afhænger dog af markedsudviklingen og prakti-   ske udfordringer ved akutte behov.   • Afvikling af tankanlæg: Udfasning af dieseltog  muliggør afvikling af vores tankanlæg, hvilket   reducerer udledninger i kategori 3.11 ’Brug af   solgte produkter’.   Ifølge SBTi’s net-zero standard kan virksomheder  kompensere op til 10 procent af deres udledning   fra basisåret. Vores mål er dog at reducere mindst   90 procent af vores samlede klimapåvirkning og   kun anvende klimakompensation som sidste udvej   for uundgåelige emissioner. Omfanget af nødvendig   kompensation vil afhænge af den fremtidige udvik-   ling, som vi nøje overvåger.   Vi er i tæt dialog med vores nøgleleverandører og   følger markedsudviklingen nøje. Baseret på dialo-   gen med nøgleleverandører, vores handlingsplaner   og allerede opnåede reduktioner vurderer vi, at vo-   res klimamål for 2030 fortsat er realistiske.   Energireduktion og handlingsplan   Energireduktionsmål   DSB har forpligtet sig til at reducere samlet brutto-   energiforbrug med 50 procent inden 2030 sam-   menlignet med 2019. Dette mål er en central del af   vores strategi for at reducere klimapåvirkningen og   øge energieffektivitet på tværs af vores aktiviteter.   Handlingsplan for energireduktion   Overgangen fra dieseldrevne togsæt til elektriske   togsæt er en væsentlig del af vores energiredukti-   onsindsats. Målopfyldelsen kræver også energief-   fektiviseringer på eksisterende materiel og ejen-   domme.   De planlagte tiltag forventes at reducere energifor-   bruget med cirka 43 procent i perioden 2019-2030.   For at nå de resterende 7 procent, svarende til ca.   69.000 MWh, arbejder vi på at finde og gennem-   føre yderligere energieffektiviseringstiltag. Fokus vil   primært være på togdriften, der står for over 90   procent af det samlede energiforbrug.   Udvikling og implementering af energieffektivise-   ringstiltag er fordelt på tre fokusområder, som er   nærmere beskrevet i afsnit om handleplaner for   energi:   1. Energieffektiv planlægning  2. Køreteknisk adfærd  3. Tekniske tiltag  Klimapåvirkning   Indvirkninger, risici og muligheder   DSB har identificeret en negativ indvirkning på mil-   jøet, som stammer fra vores egen drift. Dette om-   fatter direkte udledninger (Scope 1), indirekte ud-   ledninger fra togdrift og øvrig drift (Scope 2) samt   udledninger fra værdikæden (Scope 3). Disse ud-   ledninger skaber en risiko for at omkostningernes   øges gennem miljøafgifter og kundernes valg af al-   ternative transportformer. Samtidig giver DSB’s  langsigtede klimamål os mulighed for at håndtere   disse risici, styrke vores position som en bæredyg-   tig virksomhed og bidrage til en grønnere fremtid   ved at reducere udledninger og implementere bæ-   redygtige løsninger.   Tilpasning til klimapåvirkning   I 2025 udgjorde vores samlede klimapåvirkning i   Scope 1 og 2 (lokationsbaseret) cirka 131.000 ton   CO2e. Den primære årsag er anvendelsen af vores   dieseltog, som udgør 85 procent af udledningen på   tværs af Scope 1 og 2.   Størstedelen af vores samlede klimapåvirkning   kommer imidlertid fra vores værdikæde (Scope 3),   som indirekte konsekvens af vores aktiviteter. I   2025 udgjorde påvirkningen i Scope 3 cirka   263.000 ton CO2e, svarende til 67 procent af den   samlede klimapåvirkning (lokationsbaseret Scope 2   udledninger).   Værdikædens andel forventes at stige i takt med,   at vi reducerer klimapåvirkningen i Scope 1 og 2   blandt andet ved at outsource vedligehold af IC5,   vores nye elektriske togsæt.   Tilpasning til klimaforandringer   Indvirkninger, risici og muligheder   DSB har identificeret risici forbundet med klimafor-   andringer, da vores aktiviteter – herunder togdrift,  vedligeholdelse og klargøring – kan blive påvirket  af ekstreme vejrhændelser. Sådanne hændelser   kan medføre øgede omkostninger og tab af indtæg-   ter. For at imødegå disse udfordringer har vi imple-   menteret processer og beredskabsplaner, der har   reduceret risikoen og sikret en robust drift.   Tilpasning til klimaforandringer   Klimarelaterede vejrhændelser er en stigende ud-   fordring for DSB’s togdrift. Akutte hændelser, som  kraftig nedbør og storme med kraftig vind kan   medføre hastighedsnedsættelser, reduceret fre-   kvens eller kortvarig indstilling af driften, mens   mere langsigtede forhold, herunder stigende   grundvand, også kan udgøre en potentiel risiko for   driftsstabiliteten.   Klimaresiliens og fremtidssikring af togdriften   I 2025 er klimaresiliensanalysen blevet opdateret   for bedre at kortlægge vores sårbarheder over for   fysiske klimarelaterede risici. Den opdaterede ana-   lyse bygger på Banedanmarks landsdækkende vur-   dering af jernbanenettets modstandsdygtighed   over for klimarelaterede hændelser og er suppleret   med dybdegående analyser af udvalgte driftskriti-   ske DSB-lokationer. Analysen anvender fremskriv-   ninger baseret på et højt udledningsscenarie   (RCP 8.5) og omfatter tre tidshorisonter frem   mod år 2100.   Analysen viser, at vandrelaterede forhold er en væ-   sentlig klimarisiko for jernbanedriften. Stigende   terrænnært grundvand, kraftig regn og stormflod   kan føre til oversvømmelser og påvirke   driftsstabiliteten. Derudover kan storme og kraftig   vind forårsage nedfaldne træer og skader på køre-   ledninger. Historisk set har storme ofte skabt kort-   varige driftsforstyrrelser, som DSB håndterer gen-   nem eksisterende drifts- og beredskabsprocedurer.   I 2026 vil resultaterne fra klimaresiliensanalysen   danne grundlag for prioritering og dialog om klim-   stilpasning i samarbejde med Banedanmark og an-   dre relevante aktører.   Vi fortsætter arbejdet med at identificere og hånd-   tere risici, som klimaforandringerne kan medføre,   for at sikre en stabil og sikker togdrift i Danmark.   Samarbejde om stormberedskab og   trafikstyring   De driftsmæssige konsekvenser ved ekstreme vejr-   forhold, såsom storme, kan omfatte nedsættelse af   hastigheden, reduktion af frekvensen eller midlerti-   dig indstilling af togdriften. Skaderne og konse-   kvenserne minder om dem, der løbende opstår i   forbindelse med hændelser som skinnebrud eller   nedrivning af køreledninger.   For at håndtere disse situationer har Banedanmark   i samarbejde med jernbaneselskaberne i Danmark   udarbejdet beredskabsplaner, der sikrer, at de tra-   fikale konsekvenser er kendte, og at planerne hur-   tigt kan implementeres for at minimere driftsfor-   styrrelser.   Som en del af dette arbejde er der udarbejdet en   disponeringsplan til brug ved storme. Planen be-   skriver, hvordan beslutninger træffes frem mod ek-   sekvering, hvilke niveauer af trafikændringer der   kan iværksættes, og hvordan trafikken genåbnes,   når lægger sig.   Energiforbrug   Indvirkninger, risici og muligheder   DSB har identificeret en negativ indvirkning på mil-   jøet, som stammer fra energiforbruget i vores egne   aktiviteter. Dette medfører en økonomisk risiko   som følge af ustabile geopolitiske situationer, der   kan påvirke energipriserne negativt. Samtidig kan   langsigtede PPA-aftaler (en langsigtet elkøbsaftale,   hvor DSB støtter opførelsen af vedvarende energi   med en forhåndsaftalt fast pris mod aftale om at   modtage garanti i form af oprindelsesbeviser for   grøn energi) stabilisere energipriserne, når diesel-   tog erstattes med elektriske tog.   Tiltag og ressourcer, som skal reducere   energiforbruget   Vores indsatser om at reducere energiforbruget fra   togdriften er fordelt på tre fokusområder   1. Energieffektiv planlægning  Sporet handler om at optimere vores køreplaner   ift. energiforbruget samt at understøtte mere   energieffektiv togfremførsel   2. Køreteknisk adfærd  Dette fokusområde går ud på at udvide vores   lokomotivføreres kompetencer, fokus på, og   muligheder for at fremføre vores tog på en   energieffektiv måde. I 2025 har vi fortsat vores   fokus på kommunikation om mere energieffek-   tiv kørsel til vores lokomotivførere samt kom-   munikere om energieffektiv henstilling af vores   tog. Derudover har vi indarbejdet fokus på   energieffektiv kørsel i vores grunduddannelser.   Tidligere adfærdsfokus på at anvende elbrem-   sen ved nedbremsning, så strømmen regenere-   res, har medført en generel stigning i   Fremdrift i forhold til mål   Energiforbrug   I 2025 faldt DSB’s samlede energiforbrug med 2   procent sammenlignet med 2024. Dette fald afspej-   ler udviklingen i energiforbruget til togdrift, som   udgør 90 procent af det samlede energiforbrug.   Udvikling energiforbrug, Togdrift   I 2025 faldt energiforbruget til togdrift for både   diesel og elektricitet med henholdsvis 3 procent og   1 procent.   Reduktionen i dieselforbruget til togdrift skyldes   primært en nedgang i IC4-produktionen på 11 pro-   cent og en tilsvarende reduktion i dieselforbruget   for IC4 på 14 procent. Denne reduktion blev dog   delvist opvejet af en stigning i IC3-produktionen på   4 procent og en tilsvarende stigning i dieselforbru-   get for IC3 på 3 procent. Samlet set resulterede   disse udviklinger i en reduktion i dieselforbruget til   togdriften på 3 procent, selvom den samlede pro-   duktion steg 1 procent.   Udskiftningen af lysstofrør til LED på IC3, flere min-   dre tekniske ændringer på IC4 samt et øget fokus   på at henstille togene til fremmednet har yderligere   bidraget til faldet i dieselforbruget.   Elforbrug til togdrift   Udviklingen i elforbruget til togdrift er præget af   små fald i energiforbruget til både EB- og ER-tog   på 3 procent for begge togtyper. For EB-togene er   denne reduktion sket på trods af en stigning i pro-   duktionen på 2 procent.   Elforbruget til S-tog er derimod steget med 2 pro-   cent, selvom produktionen har været uændret.   Samlet set har dette resulteret i en samlet reduk-   tion i elforbruget til togdrift på 1 procent.   Udviklingen er positivt påvirket af kampagner mål-   rettet energieffektiv køreadfærd blandt vores loko-   motivførere. Dette har blandt andet ført til en øget   anvendelse af elbremsen, som sender energien til-   bage til systemet og dermed bidrager til et lavere   elforbrug.   Udvikling energiforbrug øvrig drift   Energiforbruget til øvrig drift, som udgør 10 pro-   cent af det samlede energiforbrug, forblev uændret   sammenlignet med 2024.   Elforbruget til bygninger og faste anlæg faldt med   3 procent. Dette skyldtes blandt andet lavere pro-   duktion på vores værksted i København samt gen-   nemførelsen af energibesparende initiativer i vores   DSB 7-Eleven butikker. Initiativerne omfattede   blandt andet udskiftning af varmeskabe og varme-   pumper.   Faldet i elforbruget til øvrig drift modvirkes af en   stigning i fjernvarmeforbruget på 7 procent. Denne   udvikling er positiv, da den understøtter vores   overordnede handlingsplan om at omstille lokalite-   ter med fossil opvarmning. I 2025 blev der gen-   nemført 11 konverteringer, hvoraf 8 til fjernvarme   og 3 til varmepumper. Vi havde oprindeligt forven-   tet flere konverteringer, men en række planlagte   skift til varmepumper er blevet udskudt på grund af   nye muligheder for fjernvarme.   I 2026 forventer vi at konvertere 14 lokaliteter   med fossil opvarmning   Som resultat af gennemførte konverteringer fra   fossil opvarmning har vi i 2025 oplevet væsentlige   fald i vores forbrug af både gas og fyringsolie.   Gasforbruget er reduceret med 24 procent, mens   forbruget af fyringsolie er faldet med hele 71 pro-   cent. Reduktionen i fyringsolieforbruget skyldes pri-   mært konverteringer af opvarmningen på Kursus-   center Knudshoved i december 2024.   Samtidig har vi registreret en stigning i elforbruget   til vores leasede biler. Dette skyldes en øget andel   af elbiler i vores bilflåder. Ud af 132 leasede biler   er 56 nu elbiler, hvilket betyder, at andelen af elbi-   ler er steget fra 25 procent i 2024 til 42 procent i   2025. Denne omstilling har desuden medført et fald   i energiforbruget til diesel- og benzinbiler på hen-   holdsvis 7 procent og 41 procent. Udviklingen un-   derstøtter vores overordnede transitionsplan, der   har som mål at omstille hele vores flåde af leasede   biler til elbiler inden 2030.   TABEL 16:   Energiforbrug   Udvikling   Udvikling ift. 2019   Mål   2030   2019   (Basisår   1.000 MWh   2025   2024   Abs.   Pct. Basisår   Abs.   Pct.   2019)   Elektricitet, togdrift   276   278   -3   -1%   250   26   10%   Diesel, togdrift   447   458   -12   -3%   631   -185   -29%   Energiforbrug, Togdrift   722   737   -14   -2%   881   -159   -18%   Elektricitet, øvrig drift   41   42   -1   -3%   51   -11   -21%   Andet energiforbrug, øvrig drift¹⁾  36   35   1 3%   52   -16   -31%   Energiforbrug, Øvrig drift   77   77   0 0%   103   -27   -26%   Samlet energiforbrug2⁾  799   814   -15   -2%   984   -185   -19%   -50%   - Energiintensitet, MWh pr. kr.   0,00007 0,00007 0,000003   -4% 0,00009 -0,00002   -23%   ¹⁾ Øvrig drift består af udledninger fra energiforbrug til bygninger, faste anlæg og biler samt kølemidler til tog og bygnin-  ger   ²⁾ Det rapporterede energiforbrug udgør også energiforbruget fra aktiviteter i sektorer med stor klimapåvirkning, idet alle  de sektorer, hvor DSB har aktiviteter i, er defineret som sektor med stor klimapåvirkning.   Energiforbrug på oprindelse   DSB anvender olie til dieseldrevne tog og til op-   varmning af et mindre antal bygninger samt natur-   gas til opvarmning i mindre omfang.   I 2025 stammede 83 procent af vores samlede   energiforbrug fra fossile kilder, hvilket primært   skyldes brugen af dieselolie til togdriften. Derud-   over udgjorde el- og fjernvarmeforbruget fra fossile   kilder cirka 37 procent af det samlede energifor-   brug fra fossile kilder.   I 2025 udgjorde energiforbruget fra vedvarende   energikilder 11 procent af det samlede energifor-   brug i 2025. For at reducere afhængigheden af fos-   sile brændstoffer arbejder vi målrettet på at udfase   dieseltog og omstille fossil opvarmning i vores byg-   ninger.   I takt med implementeringen af allerede indgåede   PPA-aftaler og indgåelsen af nye aftaler forventes   andelen af vedvarende energikilder i det samlede   energiforbrug at stige frem mod 2030.   TABEL 17:   Energiforbrug - oprindelse   1.000 MWh   2025   2024   Abs.   Pct.   Kul   0 0 0 - Olie   417   428   -12   -3   Naturgas   1 1 0 -28   Øvrige fossile kilder   0 0 0 - El- og fjernvarmeforbrug fra fossile kilder   243   269   -26   -10   Samlet energiforbrug fra fossile energikilder   661   698   -38   -5   Andel af energiforbrug fra fossile energikilder   83%   86%   -3%   -4%   Samlet energiforbrug fra atomkraft   50   27   23   86   Andel af energiforbrug fra atomkraft   6%   3%   3%   89%   Brændstof- og gasforbrug fra vedvarende energikilder   32   33   -1   -3   El- og fjernvarmeforbrug fra vedvarende energi   56   55   1 1 Samlet energiforbrug fra vedvarende energikilder   88   88   0 0 Andel af energiforbrug fra vedvarende energikilder   11%   11%   0%   1%   Samlet energiforbrug¹⁾²⁾  799   814   -15   -2   Anvendt regnskabspraksis   Energiforbrug   Energiforbruget er opgjort som bruttoenergifor-   brug. Energiintensitet beregnes som forholdet mel-   lem energiforbrug og nettoomsætning, som angivet   i resultatopgørelsen.   Energiforbrug til togdrift (dieselforbrug)   Dieselforbruget pr. litra (togtype) registreres auto-   matisk ved tankning. Tilsvarende registreres tank-   ninger foretaget af fremmede operatører samt die-   sel tankninger samt diesel til rangermaskiner. For-   skellen mellem den tankede og modtagne mængde   fra faste tankanlæg defineres som manglende regi-   strerede tankninger, som fordeles på de enkelte   tog. Det årlige dieselforbrug beregnes på baggrund   af det faktiske forbrug til og med november, mens   forbruget i december estimeres ud fra den forven-   tede produktion og det gennemsnitlige faktiske for-   brug pr. kilometer i samme periode året før.   Kørestrøm   DSB afregner kørestrømforbruget på baggrund af   faktura modtaget fra Banedanmark. For Fjern- og   Regionaltog opgøres elforbruget baseret på auto-   matiske aflæsninger af forbruget i de enkelte litra.   De målte værdier tillægges et kørestrømstab, som   beregnes af Banedanmark. Det årlige elforbrug be-   regnes ud fra fakturaer frem til og med august,   mens forbruget i september-november estimeres   ud fra den faktiske produktion energiforbruget pr.   litrakilometer, tillagt et kørestrømstab. Forbruget i   december beregnes på baggrund af den forventede   produktion og det gennemsnitlige faktiske forbrug   pr. kilometer i samme periode året før.   Energiforbrug, øvrig drift   Elforbruget for bygninger og faste anlæg er opgjort   på baggrund af målerdata fra Energinet frem til og   med november. Forbruget i december estimeres på   målerbasis ud fra data fra den foregående måned   samt tilsvarende måned året før.   Hovedparten af fjernvarmeforbruget er baseret på   månedlige aflæsninger pr. måler fra forsyningssel-   skaberne frem til og med november. For øvrige   fjernvarmemålere er forbruget fra januar til og med   november opgjort ud fra årlige måleraflæsninger.   Forbruget i december estimeres på målerbasis ud   fra data fra enten den foregående måned eller til-   svarende måned året før.   Naturgasforbrug frem til og med november er pri-   mært opgjort på baggrund af månedlige måleraf-   læsninger fra Evida. Øvrigt forbrug er baseret på   årlige måleraflæsninger. Forbruget i december esti-   meres på målerbasis ud fra den foregående måned   samt tilsvarende måned året før.   Fyringsolie til opvarmning og til processer i produk-   tionen er opgjort på baggrund af tankede mængder   frem til og med oktober. Forbruget i november og   december er estimeret på baggrund af tilsvarende   måneders forbrug året før.   Brændstofforbruget til leasede biler er baseret på   tankede mængder frem til og med oktober. Elfor-   bruget til leasede biler er opgjort på baggrund af   forbrug fra december året før til og med november.   Energiforbrug på oprindelse   ESRS E1 fastlægger i punkt 34, hvordan sammen-   sætningen af energiforbruget fra togdrift og øvrig   drift skal opgøres.   Brændselsfordelingen i den danske elproduktion er   baseret på Energinets generelle el-deklaration for   2024, som er den senest opgjorte. Da el-deklarati-   onen er markedsbaseret, er brændselsfordelingen   ikke opdelt på Vestdanmark (DK1) og Østdanmark   (DK2).   Brændselsfordeling af fjernvarmeproduktionen er   ligeledes baseret på de markedsbaserede deklarati-   oner for 2024, som er de senest opgjorte. Disse er   hentet fra:   • Kredsløb i Aarhus, som repræsenterer fjernevar-  meforbruget i Vestdanmark   • HOFOR i Hovedstadsområdet, der repræsenterer  fjernvarmeforbruget i Østdanmark.   Andelen af biobrændstof i diesel og fyringsolie er   baseret på biobrændstofindholdet i B7-diesel, som   er den mest anvendte dieseltype. I B7-diesel udgør   biobrændstofindholdet 7 procent. For benzin er an-   delen baseret på bioethanolindholdet i E10-benzi,   hvor biobrændstofindholdet er 10 procent.   Andelen af biogas i naturgas er beregnet ud fra an-   delen af biogas i nettet, som opgøres månedligt af   Energinet. Vi har anvendt et gennemsnit af biogas-   andelen frem til og med november 2025.   Fremdrift i forhold til mål   Udvikling i miljødeklaration   I Miljødeklarationen præsenterer vi vores energifor-   brug til- og klimapåvirkning fra togdriften, i relation   til produktionen i form af personkilometer. Derved   tager denne opgørelse højde for udsving i produkti-   onen ift. tidligere år, og kan anvendes til at be-   regne udledninger fra togrejser.   Faldet i vores energiforbrug skal ses i lyset af en   samtidig stigning i antallet af kunder og en mindre   udvidelse af produktionen. Dette har resulteret i en   reduktion af energiforbruget pr. personkilometer på   henholdsvis 16 procent for dieseltog, 5 procent for   elektriske fjern- og regionaltog, mens S-togene har   oplevet en stigning på 2 procent. Samlet set er   energiforbruget pr. personkilometer reduceret med   8 procent.   Udviklingen i miljødeklarationerne for   klimapåvirkning viser en samlet reduktion i CO2e-   emissionerne pr. personkilometer på 9 procent.   Dette reduktion skyldes primært   energieffektiviseringerne samt et markant fald i   emissionsfaktoren for elforbruget i Vestdanmark,   som er reduceret med 22 procent. Samtidig har der   været en stigning på 4 procent i emissionsfaktoren   fra elforbruget i Østdanmark.   Fremdrift i forhold til mål   Udvikling i klimapåvirkning   Scope 1 og 2   Udvikling i energiforbruget har haft en direkte ind-   flydelse på klimapåvirkningen. Reduktionen i klima-   påvirkningen er desuden blevet styrket af en øget   andel af vedvarende energi i elproduktionen i Vest-   danmark, hvilket har bidraget væsentligt til den   samlede udvikling i klimapåvirkningen i Scope 2.   I 2025 faldt klimapåvirkningen i Scope 1 med 2   procent i forhold til året før. Denne udvikling skyl-   des primært reduktionen i energiforbruget til die-   sel, som tidligere beskrevet. Reduktionen under-   støttes yderligere af det betydelige fald i forbruget   af fyringsolie og gas til opvarmning, som også tidli-   gere er forklaret. I perioden fra 2019 til 2025 er   klimapåvirkningen i Scope 1 reduceret med 25 pro-   cent som følge af udfasningen af dieseltog.   De lokationsbaserede udledninger i Scope 2 er fal-   det med 9 procent i forhold til året før. Denne ud-   vikling skyldes primært reduktioner i elforbruget til   togdrift, som tidligere beskrevet, samt en reduktion   i klimapåvirkningen fra elproduktionen i Vestdan-   mark på 22 procent. Dette er en direkte konse-   kvens af en øget andel af vedvarende energi i el-   produktionen.   Siden 2019 er de lokationsbaserede Scope 2-udled-   ninger reduceret med 72 procent på trods af en   væsentlig stigning i elforbruget i samme periode.   Denne udvikling kan primært tilskrives en øget an-   del af vedvarende energi i den danske el- og var-   meproduktion.   Udviklingen i den markedsbaserede klimapåvirk-   ning i Scope 2 skyldes ligeledes et fald i de mar-   kedsbaserede emissionsfaktorer. Vi forventer et   yderligere fald i de markedsbaserede udledninger i   2026, når PPA’en for den nyopførte Lidsø Solpark  træder i kraft.   Den samlede klimapåvirkning i Scope 1 og 2 (loka-   tionsbaserede), som er omfattet af SBTi-godkendte   klimareduktionsmål, er reduceret med 38 procent i   perioden fra 2019 til 2025. Vores mål er at redu-   cere klimapåvirkningen med 98 procent inden   2030.   Scope 3   Klimapåvirkningen i Scope 3 steg med 7 procent   fra 2024 til 2025. Denne udvikling er primært dre-   vet af stigninger i klimapåvirkningen indenfor kate-   gorierne Scope 3.2 (kapitalgoder), Scope 3.1 (ind-   køb af varer og serviceydelser) og Scope 3.4 (op-   strøms transport og distribution). Siden 2019, som   er basisår for DSB’s klimareduktionsmål, er den  samlede klimapåvirkning i Scope 3.11 (salg af fos-   sile brændsler) steget med 10 procent, klimapå-   virkningen i Scope 3.9 (kundernes transport til/fra   vores stationer) er faldet med 7 procent mens kli-   mapåvirkningen i øvrige Scope 3 kategorier er fal-   det med 18 procent.   Scope 3.1 – Indkøb af varer og serviceydelser  Klimapåvirkningen steg med 4 procent fra 2024 til   2025 svarende til en stigning på cirka 2.900 ton   CO2e. Forklaringen herfor er blandt andet en gene-   rel stigning i forbruget. Desuden er klimapåvirknin-   gen fra vores forbrug af reservedele og reparati-   onsservices er steget som følge af et øget omfang   heraf.   TABEL 18:   Miljødeklaration   Energiforbrug (kWh)   Klimapåvirkning (g CO₂e)   Udvikling   Udvikling   Pr. person km   2025   2024   Pct.   2025   2024   Pct.   Dieseltog   0,173   0,206   -16   44   51   -15   Elektriske tog   0,077   0,081   -5   4 5 -16   Fjern- og regionaltog   0,131   0,147   -11   26   30   -11   S-tog   0,092   0,090   2 4 4 6 Samlet togdrift   0,122   0,133   -8   21   23   -9   Anvendt regnskabspraksis   Miljødeklaration   Til miljødeklarationerne anvendes data pr. litra, herunder årets energiforbrug, udledninger, gennem-   snitlige belægningsgrad og pladskilometer. På baggrund af disse data beregnes personkilometer pr.   litra, hvorefter miljødeklarationerne udarbejdes.   Scope 3.2 – Kapitalgoder  Klimapåvirkningen steg med 48 procent fra 2024 til   2025. Stigning skyldes primært øget forbrug af re-   servedele og reparationsservice ifm. store eftersyn   på IC3, IR4 og dobbeltdækkere samt vognkassere-   novering af vores ER tog. Stigningen skyldes også   overdragelsen af vores nye værksted i Næstved,   hvorved al klimapåvirkning forbundet med opførel-   sen af værkstedet, herunder klimapåvirkningen for-   bundet med byggematerialerne, bogføres i år. Der-   udover har vi i 2025 modtaget de første Talgo-   vogne, hvilket også bidrager til en stigning i klima-   påvirkningen.   Scope 3.4 – Opstrøms transport og  distribution   Udledningerne i denne kategori er steget med 30   procent fra 2024 til 2025, svarende til 2.500 ton   CO2e. Udviklingen skyldes blandt andet øget om-   fang af erstatningsrejser grundet sporarbejder   samt øget omfang af leverandørbetalt fragt internt i   DSB samt tilpasning af emissionsfaktor som følge   af øget tung transport.   Primære data   Udviklingen i andelen af primære data viser et fald   på 3 procentpoint fra 69 procent til 66 procent i   2025. Udviklingen skyldes blandt andet øget om-   fang og derved klimapåvirkning indenfor de opgø-   relser, som beregnes via spend, herunder reserve-   dele, samtidig med uændret eller fald i klimapå-   virkningen fra de opgørelser, som laves via   primære data. Dette får andelen af primære data til   at falde.   TABEL 19:   Klimapåvirkning   Udvikling   Udvikling ift. 2019   Mål 2030 Mål 2050   2019   (Basisår (Basisår   Opgjort i CO₂-ækvivalenter (1.000 ton CO₂e)  2025   2024   Abs.   Pct.   Basisår   Abs.   Pct.   2019)   2019)   Togdrift **   112,10   114,41   -2,32   -2%   148,33   -36,23   -24%   Øvrig drift¹⁾ **  1,94   2,26   -0,32   -14%   3,28   -1,34   -41%   CO₂e scope 1 **   114,04   116,68   -2,64   -2%   151,61   -38   -25%   Andel af CO₂e scope 1 fra regulerede emissionshandelsordninger   0%   0%   0%   0%   0%   0%   0%   Togdrift   13,50   14,63   -1,13   -8%   43,88   -30,38   -69%   Øvrig drift¹⁾ **  3,69   4,20   -0,52   -12%   16,76   -13,08   -78%   CO₂e scope 2 - lokationsbaseret **  17,19   18,83   -1,64   -9%   60,64   -43,45   -72%   Togdrift   124,00   139,04   -15,04   -11%   88,56   35,44   40%   Øvrig drift¹⁾ **  19,80   22,81   -3,01   -13%   26,55   -6,75   -25%   CO₂e scope 2 - markedsbaseret **  143,80   161,86   -18,06   -11%   115,11   28,69   25%   Samlet CO₂e scope 1 og 2 - lokationsbaseret **  131,23   135,51   -4,28   -3%   212,25   -81,02   -38%   -98%   Samlet CO₂e scope 1 og 2 - markedsbaseret **  257,84   278,53   -20,69   -7%   266,72   -8,88   -3%   3.1: Køb af varer og serviceydelser *   74,57   71,71   2,86   4%   96,25   -21,68   -23%   3.2: Kapitalgoder *   44,33   29,86   14,46   48%   28,72   15,61   54%   3.3: Brændstof- og energirelaterede aktiviteter *   33,16   34,77   -1,61   -5%   53,58   -20,42   -38%   3.4: Upstream transport og distribution **   10,49   8,04   2,45   30%   15,03   -4,54   -30%   3.5: Affald *   3,15   2,94   0,21   7%   4,78   -1,63   -34%   3.6: Forretningsrejser   0,61   0,45   0,16   36%   0,28   0,33   116%   3.7: Medarbejderpendling   6,67   6,70   -0,03   0%   8,04   -1,37   -17%   3.9: Downstream transport og distribution   73,80   74,94   -1,14   -2%   79,12   -5,32   -7%   -28%   3.11: Brug af solgte produkter **   10,96   10,45   0,51   5%   9,92   1,04   10%   -100%   3.12: Slutbehandling af solgte produkter   0,14   0,12   0,03   22%   0,10   0,05   48%   3.13: Leasede aktiver *   5,32   5,52   -0,20   -4%   7,73   -2,41   -31%   3.15: Investeringer ***   0,03   0,04   -0,01   -20%   3,01   -2,98   -99%   CO₂e scope 3 *   263,22   245,53   17,69   7%   306,56   -43   -14%   -30%   Andel af scope 3 beregnet på primære data fra værdikæden   66%   69%   Samlet CO₂e - lokationsbaseret *  394,45   381,04   13,41   4%   518,81   -124,36   -24%   0%   Samlet CO₂e - markedsbaseret *  521,06   524,06   -3,00   -1%   573,28   -52,22   -9%   CO₂e-intensitet - lokationsbaseret, ton CO₂e pr. kr.  0,00003 0,00003   0,000001   2% 0,00005   -0,00001   -28%   CO₂e-intensitet - markedsbaseret, ton CO₂e pr. kr.  0,00005 0,00005 -0,000001   -2% 0,00006   -0,00001   -18%   Scope 1 - biogene udledninger   7,68   7,87   -0,19   -2%   Scope 2 - biogene udledninger - lokationsbaseret***   48,13   55,71   -7,58   -14%   Scope 2 - biogene udledninger - markedsbaseret***   11,00   10,64   0,37   3%   Scope 3 - biogene udledninger   40,18   0,00   40,18   0%   ¹⁾ Øvrig drift består af udledninger fra energiforbrug til bygninger, faste anlæg og biler samt kølemidler til tog og bygninger.  * Resultatet for 2019 og 2024 er genberegnet; læs mere i 'Anvendt regnskabspraksis'.   ** Resultatet for 2019 er genberegnet; læs mere i 'Anvendt regnskabspraksis'.   *** Resultatet for 2024 er genberegnet; læs mere i 'Anvendt regnskabspraksis'.   Anvendt regnskabspraksis   Genberegninger af tidligere års opgørelser   For 2019 er følgende Scopes i opgørelsen over klimapåvirkning blevet genberegnet: Scope 1, Scope   2, Scope 3.1, 3.2, 3.3, 3.4, 3.5, 3.11 og 3.13. Årsagen til genberegningen er metodiske og produkti-   onsmæssige ændringer der er foretaget siden 2019. Dette sikrer en mere præcis opgørelse over kli-   mapåvirkningen i 2019 (basisår), samt et ensartet beregningsgrundlag, som bidrager til en bedre   sammenligning af udviklingen over tid. Genberegningen er foretaget i overensstemmelse med vores   interne retningslinjer for genberegning samt retningslinjerne fra SBTi.   For 2024 er følgende nøgletal i opgørelsen over klimapåvirkning blevet genberegnet: Scope 3.1, 3.2,   3.3, 3.5, 3.13, 3.15 samt biogene scope 2 emissioner (lokations- såvel som markedsbaserede). Årsa-   gen til genberegningen af opgørelserne for 2024 er en række metodiske forbedringer og fejlrettelser,   der er foretaget i forbindelse med opgørelsen for 2025. Genberegningen er foretaget i overensstem-   melse med vores interne retningslinjer for genberegning.   Effekten af ændringerne for både 2019 og 2024 fremgår af tabel 19 ’limapåvirkning’.   TABEL 20:   Klimapåvirkninger (ton CO2e) - genberegning   Tidligere   Genbereg- rapporteret   Klimapåvirkninger (ton CO2e)   net 2019   2019   Abs.   Pct.   Scope 1   152   176   -24,1   -13,7   Scope 2, lokationsbaseret   61   45   16,0   35,8   Scope 2, markedsbaseret   115   125   -9,4   -7,6   Scope 3   307   306   0,9   0,3   TABEL 21:   Klimapåvirkninger (ton CO2e) - genberegning   Tidligere   Genbereg- rapporteret   Klimapåvirkninger (ton CO2e)   net 2024   2024   Abs.   Pct.   Scope 2 - biogene udledninger - lokationsbaseret   55.706   59.351   -3.645   -6   Scope 2 - biogene udledninger - markedsbaseret   10.635   7.722   2.914   38   Scope 3   246   247   -1   -1   Anvendt regnskabspraksis   Klimapåvirkninger   Rapporteringen om klimapåvirkning i DSB’s årsrap-   port omfatter opgørelser af klimapåvirkningen fra   det direkte energiforbrug (Scope 1), det indirekte   energiforbrug (Scope 2) og det indirekte energifor-   brug fra værdikæden (Scope 3). Disse opgørelser   er beregnet i CO2-ækvivalenter og følger princip-   perne for operationel kontrol i overensstemmelse   med det finansielle regnskab.   Klimapåvirkningen i Scope 2 er beregnet på bag-   grund af både lokations- og markedsbaserede   emissionsfaktorer. Beregningerne er baseret på   energiforbrug og tilhørende emissionsnøgletal.   Drivhusgasintensiteten er opgjort som forholdet   mellem de lokations- og markedsbaserede klima-   påvirkninger i CO2e og nettoomsætningen, som   fremgår af resultatopgørelsen.   Klimapåvirkninger i Scope 1   Klimapåvirkningen i Scope 1 fra diesel- og brænd-   stofforbrug til henholdsvis togdrift og leasede biler   samt naturgas, fyringsolie og kølemidler i tog og i   bygninger er baseret på de nyeste emissionsfakto-   rer fra DEFRA (Department for Environment Food   & Rural Affairs, UK) justeret for biogent indhold.   ESRS E1 fastlægger i punkt 44, at virksomheder   skal oplyse, hvor stor en andel af klimapåvirknin-   gen i Scope 1, der er dækket af CO2-kvoter. For   2025 er andelen for DSB nul (0), da DSB’s klima-   påvirkninger i Scope 1 ikke er omfattet af EU's   kvotesystem.   Lokationsbaserede klimapåvirkninger   i Scope 2   Klimapåvirkningerne fra elektricitet til togdrift og   øvrige drift er baseret på den seneste miljødekla-   ration fra Energinet for 2024, beregnet efter   125%-metoden. Deklarationen opgør udledningen   af CO2-ækvivalenter pr. kWh fordelt på henholds-   vis DK1 (vest for Storebælt) og DK2 (øst for   Storebælt).   De lokationsbaserede klimapåvirkninger fra fjern-   varme adskiller sig ikke fra de markedsbaserede,   og metoden er derfor den samme som beskrevet   nedenfor.   Markedsbaserede klimapåvirkninger   i Scope 2   Klimapåvirkningen fra elektricitet til togdrift og øv-   rig drift er baseret på den seneste generelle el-de-   klaration for residualmixet for 2024 fra Energinet.   Klimapåvirkningen fra fjernvarme er beregnet ud   fra de seneste miljødeklarationer for 2024 fra   Kredsløb i Aarhus for Vestdanmark og HOFOR for   Østdanmark efter 125%-metoden. Miljødeklaratio-   nen fra Kredsløb er oprindeligt opgjort efter 200%-   metoden og er omregnet til 125%-metoden.   Ved regnskabsaflæggelsen har DSB ikke et signifi-   kant energiforbrug fra instrumenter som oprindel-   sesgarantier eller certifikater for vedvarende   energi. Andelen heraf er derfor angivet til nul (0) i   opgørelsen af klimapåvirkningen i Scope 2.   Biogene udledninger i Scope 1 og 2   De biogene udledninger er beregnet på baggrund   af energiforbrug og emissionsnøgletal.   De biogene udledninger i Scope 1 er baseret på   emissionsnøgletal fra DEFRA (Department for En-   vironment, Food & Rural Affairs, UK) for   biobrændsler samt andelen af biobrændsler i den   pågældende energitype.   De lokationsbaserede biogene udledninger for   elektricitet i Scope 2 er beregnet ud fra den sene-   ste miljødeklaration for 2024 fra Energinet. De   markedsbaserede biogene udledninger for elektri-   citet i Scope 2 er baseret på Energinets generelle   el-deklaration.   De biogene udledninger for fjernvarme i Scope 2   er beregnet på baggrund af brændselsfordelingen   og andelen af biomasse i fjernvarmeproduktionen   hos henholdsvis Kredsløb i Aarhus (Vestdanmark)   og HOFOR (Østdanmark). Beregningerne anvender   emissionsnøgletal for biogene udledninger fra bio-   masse (træ og halm) fra DEFRA. Samme metode   er anvendt til beregning af de lokations- og mar-   kedsbaserede biogene udledninger fra fjernvarme.   Klimapåvirkninger i Scope 3   Rapporteringen om klimapåvirkning i Scope 3 i   DSB’s årsrapport består af delopgørelser for 12 ud   af de 15 Scope 3-kategorier i GHG-protokollen.   Følgende tre kategorier er udeladt fra Scope 3-op-   gørelsen og gennemgås derfor ikke yderligere:   • Scope 3.8: Leasede aktiver. Grundet valg af  operationel kontrol som tilgang til beregninger   indgår udledninger fra leasede aktiver til egen   brug, i henholdsvis Scope 1 og 2.   • Scope 3.10: Bearbejdning af produkter. Vi  producerer ikke produkter til videre bearbej-   delse, hvorfor denne kategori er irrelevant for   DSB.   • Scope 3.14: Franchises. Vi har ingen franchi-  ses, hvorfor denne kategori ikke er relevant.   Udledninger fra tog, som er videresolgt af DSB til   andre operatører, indgår ikke i Scope 3-   opgørelsen. Derimod indgår udledninger fra tog,   der er leaset til andre operatører, i kategori 3.13.   Biogene udledninger i scope 3   Biogene udledninger er opgjort for de   kalkulationer, hvor vi har haft emissionsfaktorer,   der understøtter dette. Det er typisk på forbrug af   diesel, benzin, elektricitet og fjernvarme. Visse   affaldsfraktioner regnes også som biogene.   Opgørelsen af de biogene udledninger i Scope 3 er   derfor ikke fuldstændig. Se detaljer i   regnskabspraksis for de enkelte Scope 3   kategorier.   Anvendt regnskabspraksis   Regnskabsperiode   Perioden for Scope 3-regnskabet følger årsregn-   skabets periode – altså kalenderåret. Data for  størstedelen af delopgørelserne omfatter perioden   1. januar 2025 til 31.oktober 2025. Dette er nød-   vendigt for at sikre tilstrækkelig tid til at bearbejde   data inden årsrapporten udgives. For de finansielle   data, der anvendes til spend baserede beregnin-   ger, er der dog anvendt realiserede data for ja-   nuar-november 2025, mens spend i december er   baseret på budget. Data fra 2024 viser, at denne   metode resulterede i en afvigelse på under 1,5   procent, hvilket vurderes som acceptabelt under   de givne forudsætninger.   For delopgørelser, der baseres på data fra 1. ja-   nuar til 31. oktober, ekstrapolerer vi data til at   omfatte november og december. Som hovedregel   ekstrapolerer vi data på følgende måde:   1. Aktiviteten i perioden januar-oktober 2025  sammenlignes med aktiviteten i perioden ja-   nuar-oktober 2024. Denne sammenligning bru-   ges til at tage højde for eventuelle ændringer i   aktivitetsniveau fra år til år.   2. Aktiviteten i perioden november-december  2024 justeres med faktoren fra trin 1 og læg-   ges til aktiviteten for januar-oktober 2025.   Dette sikrer, at der tages højde for eventuelle   udsving i aktivitetsniveauet i november-decem-   ber i forhold til resten af året, herunder æn-   dringer i aktiviteter som eksempelvis ændret   indkøb af varer.   3.1: Køb af varer og serviceydelser   Udledninger fra indkøbte varer og tjenesteydelser   er baseret på udtræk fra vores økonomistyringssy-   stem på vores udgifter eksklusive moms i   regnskabsperioden, fordelt på omkostningsarter og   kategorier. Kategorier, som ikke medfører klima-   påvirkning, er ekskluderet. Til beregning af CO2-   ækvivalenter er anvendt spend-baserede emissi-   onsfaktorer fra EPA.   Følgende delopgørelser er baseret på mere speci-   fikke opgørelser over klimapåvirkningen fra leve-   randører, som erstatter de mere generelle spend-   baserede beregninger. Opgørelserne dækker ud-   ledningen i perioden januar 2025 til oktober 2025.   Der er ekstrapoleret til de resterende måneder   pga. forbruget i kr. for november og december:   • Kioskvarer opgøres på baggrund af data fra Le-  verandør Reitan, der selv opgør emissioner.   Disse beregninger kvalitetssikres af DSB og   overføres derefter til CO2-opgørelsen.   • Cloud hosting opgøres på baggrund af leveran-  dørdata over klimapåvirkningen fra tre leveran-   dører - i 2025 er leverandørernes rapporterings-   periode for forskudt fra DSB’s til, at DSB bruger  deres emissionsdata direkte. Data fra leveran-   dører bruges til at beregne en emissionsfaktor,   der kobles til spend på de relevante artskonti.   Denne metode resulterer i mere præcise emissi-   onsfaktorer end de generelle fra EPA. Emissio-   ner regnes som spend-baserede.   • Facility Management opgøres på baggrund af le-  verandørdata over klimapåvirkningen fra ISS og   Coor.   • Klimapåvirkningen forbundet med vask og rens  af tøj opgøres på baggrund af leverandørdata   fra Textilia.   • Leverandørdata fra Lemvigh-Müller bruges til at  beregne klimapåvirkningen fra værktøj og andet   udstyr.   • Reservedele er beregnet på baggrund af data  fra P&L for omkostninger til reservedele inklu-   sive service samt øvrige varer til vedligeholdelse   af tog, hvor omkostningerne er fordelt på over-   ordnede kategorier. Spend-baserede emissions-   faktorer fra EPA, 2024 er anvendt. For de om-   kostninger, der ikke kan kobles med en kate-   gori, er emissionsfaktorer beregnet på baggrund   af data, som har en kategori.   • IT-hardware er beregnet på baggrund af pro-  duktspecifikke emissionsfaktorer for de mest re-   præsentative produkter i udvalgte kategorier   som ekstrapoleres til det resterende indkøb.   Spend-baserede emissionsfaktorer fra EPA er   anvendt, hvor der ikke findes repræsentative   produktspecifikke emissionsfaktorer.   Emissionsfaktorer pr. krone fra forbruget hos leve-   randørerne ekstrapoleres til resterende spend fra   de konti, hvor spend til de pågældende udgør over   10 procent af omkostningerne til kategorien.   Scope 3.2: Kapitalgoder   Udledninger fra kapitalgoder er beregnet med ud-   gangspunkt i omkostninger fra ”Investeringsrap-   porten”. Moms og interne timer er ekskluderet fra   omkostningerne i Investeringsrapporten, da først-   nævnte ikke har en medfølgende aktivitet, og   sidstnævntes aktivitet er medregnet i andre Scope   3 kategorier. Emissionsfaktorer fra EPA, 2024 for   kategorierne i investeringsrapporten (materiel,   strategi, infrastruktur, etc.) er anvendt.   Udledninger forbundet med opførelsen af nye   værksteder er beregnet via en LCA-beregning fra   projektet. Udledninger for opførelse af det nye   værksted i Næstved er medtaget, da værkstedet   blev overdraget til DSB i regnskabsåret. Ligeledes   er udledninger forbundet med leverance af 7   Talgo-formationer medregnet pba. leverandørdata.   Emissionsfaktorer fra DEFRA samt Energinet er an-   vendt til beregninger af udledninger, inklusiv de   biogene, hvor leverandørerne ikke selv har opgivet   kg CO2e udledt. Læs mere om emissionsfaktorerne   under regnskabspraksis for Scope 1 og 2.   For øvrige investeringer medtages udledninger   først i det år, hvor aktivet tages i brug.   Scope 3.3: Brændstof- og energirelaterede   aktiviteter   Opstrøms udledningerne fra transport og produk-   tion af DSB’s energiforbrug under henholdsvis   Scope 1 og 2 er opgjort her. Tilsvarende er der be-   regnet udledninger for tabet i elnettet knyttet til   DSB’s elforbrug. Emissionsfaktorer fra DEFRA samt   Energinet er anvendt til beregningerne inklusive de   biogene udledninger. Beregning af opstrøms emis-   sionsfaktorer er baseret på DEFRA’s metode for  forholdet mellem direkte og indirekte udledning i   UK. Læs mere om emissionsfaktorerne under regn-   skabspraksis for Scope 1 og 2.   For kørestrøm til fjern- og regionaltrafikken er der   indregnet fuldt tab i forbindelse med transmission   og distribution, selvom Banedanmark ligeledes ind-   regner et tillæg til dækning af nettab i forbindelse   med opgørelse af forbruget, som er medtaget un-   der Scope 2. Tillægget dækker ligeledes over   manglende registreringer af forbrug og egetforbrug   på omformerstationerne. Der er derfor indregnet   et for stort forbrug i Scope 2, men vi har ikke   grundlag for at angive, hvor stort og vælger derfor   ikke at lave et fradrag i Scope 2.   Anvendt regnskabspraksis   Scope 3.4: Opstrøms transport og distribution   Udledninger fra opstrøms transport og distribution   indeholder udledninger fra erstatningskørsel med   bus og taxa, skolerejser med bus og færge samt   fragt og intern transport for DSB. Beregningerne er   baseret på følgende:   • Erstatningskørsel med bus er beregnet på  baggrund af en opgørelse over kørte timer fra   leverandøren, som bliver omregnet til kørte ki-   lometer. Den planlagte kørsel for november-de-   cember 2025 er modtaget, og kun ad hoc kørsel   er estimeret efter grundmetoden. Emissionsfak-   torer fra DEFRA er anvendt.   • Erstatningskørsel med taxa er beregnet på  baggrund af en opgørelse fra leverandørens   brændstofforbrug fordelt på bilernes energitype.   Opgørelsen over taxakørsel er fordelt mellem   taxakørsel med kunder (erstatningskørsel), der   indgår her i Scope 3.4, samt taxakørsel med   medarbejdere, der indgår i Scope 3.7. Emissi-   onsfaktorer fra DEFRA er anvendt.   • Skolerejser med bus er beregnet på baggrund  af en opgørelse fra leverandøren over henholds-   vis kørte timer og kørte kilometer for hele 2025.   Emissionsfaktorer fra DEFRA er anvendt.   • Skolerejser med færge er beregnet på bag-  grund af et udtræk fra DSB Skolerejsers data-   base over antal rejsende fordelt på færgesel-   skaber for hele 2025. Emissionsfaktorer fra   Transportministeriets TEMA2015 model, omreg-   net til CO2-ækvivalenter ved hjælp af DEFRA  emissionsfaktorer.   • Fragt og intern transport af komponenter og  varer mellem DSB’s lokaliteter er beregnet på   baggrund af dels opgørelser fra leverandører på   rammeaftale, dels aftaler, hvor transport er in-   kluderet i aftalen med leverandøren, dels om-   kostninger for de øvrige aftaler for fragt og in-   tern transport. Data fra leverandørerne på ram-   meaftale bruges til at beregne udledninger for   disse leverandører. Data fra enkelte leverandø-   rer er ekstrapolereret på baggrund af aktivitets-   data for november og december 2024 i stedet   for grundmetoden. Disse opgørelser er anvendt   til at beregne en emissionsfaktor per krone, der   er anvendt til at beregne emissionerne fra det   resterende indkøbsbeløb på fragt og intern   transport. Udledninger for fragt, som DSB ikke   betaler direkte, er beregnet på baggrund af re-   sultatopgørelsen. Emissionsfaktorer fra DEFRA   er anvendt. Det har ikke været muligt at opgøre   biogene udledninger fra fragt og intern trans-   port af reservedele for 2025.   • Biogene udledninger for erstatningskørsel og  skolerejser er beregnet med emissionsfaktorer   fra DEFRA. Læs mere om emissionsfaktorerne   under regnskabspraksis for Scope 1 og 2   Scope 3.5: Affald   Udledninger fra behandling af affald er beregnet ud   fra årets opgørelse af affald inklusive bygge- og   anlægsaffald. De forskellige kategorier af affald til-   deles en emissionsfaktor baseret på behandlings-   form. Emissionsfaktorerne fra EPA for affald, 2025   er benyttet.   Andelen af de biogene udledninger i forbindelse   med affaldshåndtering, er beregnet for de fraktio-   ner af affaldet som udelukkende har biogen oprin-   delse, det vil sige haveaffald fra vedligehold af   DSB’s arealer og træaffald som er genereret i for-   bindelse med forskellige DSB-aktiviteter. Til   beregningen af den biogene andel er også her   emissionsfaktorerne fra EPA, 2025 benyttet.   Scope 3.6: Forretningsrejser   Udledninger fra tjenesterejser i ind- og udland er   beregnet pr. transportform og på forskelligt data-   grundlag. Emissionsfaktorer fra DEFRA er anvendt   til beregning af udledninger i alle delopgørelserne.   • Tjenestekørsel i egen bil er beregnet på bag-  grund af et SAP-udtræk over kørte kilometer i   perioden januar-oktober. November og decem-   ber er estimeret ved grundmetoden. Fordeling   på drivmiddel for bilerne er hentet fra Dan-   marks Statistik og emissionsfaktorer er fra DE-   FRA.   • Tjenesterejser med fly er beregnet på bag-  grund af en opgørelse fra rejseselskabet, som   DSB har en aftale med, over rejste kilometer   fordelt på kategorier af distancer og transport-   klasse. November og december er beregnet ved   at antage, at november og december 2025 har   samme aktivitet som 2024.   • Hotelophold er beregnet på baggrund af en  opgørelse fra rejseselskabet, som DSB har en   aftale med. November og december er beregnet   ved at antage, at november og december 2025   har samme aktivitet som 2024.Tjenesterejser   med tog i udland kan ikke opgøres, da datakil-   den er skiftet, og det er forbundet med stor   usikkerhed at udarbejde et estimat. I 2024 ud-   gjorde emissionerne herfra 0,1 procent af de   samlede emissioner i 3,6 og 0,0002 procent af   de samlede Scope 3 emissioner.   • Biogene udledninger for tjenestekørsel i egen bil  er beregnet med emissionsfaktorer fra DEFRA   pr. kørt kilometer. Det har ikke været muligt at   opgøre biogene udledninger for flyrejser og ho-   telophold.   Scope 3.7: Medarbejderpendling   Udledning fra medarbejdernes pendling opgøres på   baggrund af to delopgørelser.   • Udledninger fra medarbejdernes taxakørsel er  beregnet som beskrevet under Scope 3.4. Bio-   gene udledninger for taxakørsel er beregnet   med emissionsfaktorer fra DEFRA og Energinet.   Læs mere om emissionsfaktorerne under regn-   skabspraksis for Scope 1 og 2.   • De øvrige udledninger er beregnet på baggrund  af spørgeskemaundersøgelse om medarbejder-   nes transportvaner, som blev gennemført i   2024. Undersøgelsen bliver skaleret op med det   aktuelle antal medarbejdere i DSB i regnskabs-   året. Fordeling på drivmiddel for pendling i bil er   hentet fra Danmarks Statistik og emissionsfak-   torer er fra DEFRA. Biogene udledninger fra   medarbejdernes pendling er baseret på emissi-   onsfaktorer fra DEFRA pr. kørt kilometer samt   en fordelingsnøgle for den biogene andel i ud-   ledningerne indenfor Scope anvendt for emissi-   onsfaktorerne i Scope 1 og 2.   Anvendt regnskabspraksis   Scope 3.9: Nedstrøms transport og   distribution   Udledninger fra kundernes transport til og fra sta-   tionerne er opgjort her.   • Beregnet ud fra data over antal kunder for  2025, fordeling på transportmiddel til/fra statio-   nen ud fra kundeundersøgelser fra 2021, anta-   gelser om gennemsnitlig rejselængde og data   om bilparkens sammensætning fra Danmarks   Statistik 2025. Udledningen fra de forskellige   transportmidler tages fra DEFRA, der er supple-   ret med emissionsfaktor for elcykel fra Ecoin-   vent.   • November og december estimeres på baggrund  af grundmetoden.   • Biogene udledninger fra er baseret på emissi-  onsfaktorer fra DEFRA pr. kørt kilometer samt   en fordelingsnøgle for den biogene andel i ud-   ledningerne indenfor Scope anvendt for emissi-   onsfaktorerne i Scope 1 og 2. Den biogene   emissionsfaktor for elektricitet er et landsgen-   nemsnit med hensyntagen til fordelingen af det   danske strømforbrug i Øst- og Vestdanmark.   Scope 3.11: Brug af solgte produkter   DSB sælger diesel til andre togoperatører i Dan-   mark. Omfanget af salget trækkes fra DSB’s egne   systemer. Der er anvendt emissionsfaktorer fra   DEFRA til at beregne udledningen herfra. Data for   januar-oktober 2025 er ekstrapoleret til at dække   hele året efter grundmetoden.   I opgørelsen indgår ikke eventuel udledning fra   tog, som tidligere er blevet videresolgt af DSB til   anden operatør. Udledningerne fra den fortsatte   produktion med tidligere DSB tog indgår ikke i kli-   mapåvirkningen fra Scope 3.   Biogene emissioner er udregnet, hvor emissions-   faktorer fra DEFRA understøtter dette. Læs mere   om emissionsfaktorerne under regnskabspraksis   for Scope 1.   Scope 3.12: Slutbehandling af solgte   produkter   Udledningerne er beregnet på baggrund af opgø-   relsen over solgte kioskvarer. Det antages at 30   procent af kioskvarerne bliver smidt ud i andre   skraldespande i DSB’s. ioskvarerne inddeles i af-   faldsbehandlinger og kobles med en relevant emis-   sionsfaktor Emissionsfaktorer fra EPA, 2025.   Den biogene andel for enkelte fraktioner er bereg-   net ud fra antagelse om, at fraktionen kun må in-   deholde rene (biogene) materialer som f.eks. avi-   ser, frugt og grønt samt blomster. Til beregningen   af den biogene andel er også her emissionsfakto-   rerne fra EPA, 2025 benyttet.   Scope 3.13: Leasede aktiver   Udledninger fra leasede aktiver består af udlednin-   ger fra eksterne lejeres el- og varmeforbrug samt   energiforbrug fra DSB ejet materiel anvendt i ud-   landet. Til beregning af udledningerne er emissi-   onsfaktorer fra DEFRA anvendt.   Udledninger fra eksterne lejeres energiforbrug er   beregnet på baggrund af et udtræk over arealer   for de lejeaftaler, som DSB har med eksterne le-   jere, fordelt på branchetyper, hvorefter energifor-   bruget bliver beregnet ved hjælp af nøgletal for   energiforbrug fordelt på brancher fra Energistyrel-   sen, 2017.   Udledningen for dieselforbrug tanket i Hamborg er   opgjort på baggrund af faktura. Udledning fra   energiforbrug til elektriske lokomotiver (EB) mel-   lem Padborg og Hamborg, dieseltogsæt (IC3) på   samme rute samt Øresundstogsæt er beregnet ud   fra kørte litrakilometer, som ganges med forbrug   pr. kørt km. Forbrug er forudsat det samme som   når DSB opererer togsættene. Der er anvendt   emissionsfaktorer fra hhv. det tyske og svenske el-   net. Udledninger er ekstrapoleret for november og   december på baggrund af det forventede aktivi-   tetsniveau for 2025.   Biogene emissioner er udregnet med emissionsfak-   torer fra Energinet og DEFRA.   Scope 3.15: Investeringer   Udledninger fra investeringer stammer fra to typer   investeringer: 1) DSB’s andel af Rejsekort A/S, og   2) DSB's andel af joint venture Hibiscus Hus, som i   2022 er opført og har været i drift siden.   Udledninger fra energi- og varmeforbrug for Rejse-   kort A/S er beregnet på baggrund af opgørelser fra   Rejsekort A/S, hvor DSB’s andel (45 procent) ind-  går i Scope 3.15. Elforbruget estimeres for novem-   ber og december. Emissionsfaktorer fra Energinet   inkl. distribution- og transmissionstab er anvendt   til at beregne udledningerne.   Udledninger fra el- og varmeforbrug for Ejendoms-   udvikling (Hibiscus Hus) er beregnet på baggrund   af opgørelse fra Ejendomsadministrator, hvor   DSB’s ejerandel (50 procent) indgår i Scope 3.15.  Varmeforbruget for november og december esti-   meres på baggrund af antal graddage i et normalår   (her er anvendt data fra Teknologisk Institut) og   elforbrug estimeres på baggrund af antal data.   Emissionsfaktorer fra Energinet er anvendt til at   beregne klimapåvirkningen.   Biogene emissioner er beregnet på baggrund af   faktorer fra Energinet, HOFOR og DEFRA. Læs   mere om emissionsfaktorerne under regnskabs-   praksis for Scope 2.   Primære data   Mængden af udledninger baseret på primære data   er opgjort for hver delopgørelse.   I definitionen af primære data forstår vi ESRS E1,   AR 46(g), som at enhver opgørelse, der ikke er fo-   retaget på et forbrug ganget med spend-baserede   emissionsfaktorer kan defineres som primære   data. Hvis der er leverandørdata i enten aktivitets-   data eller i emissionsfaktoren, har vi karakteriseret   det som primærdata. Andelen af primære data er   opgjort ved at dividere totale udledning er bereg-   net med primære data med den totale scope 3 ud-   ledningen.   DSB får grøn strøm fra ny stor   solcellepark   Lidsø Solpark er nu i drift og leverer vedvarende   energi, som dækker en betydelig del af DSB’s tog-   drift og fremskynder den grønne omstilling i Dan-   mark.   DSB har taget et markant skridt mod en jernbane,   der i stigende grad drives af vedvarende energi.   Med åbningen af Lidsø Solpark på Lolland i decem-   ber har DSB indgået sin hidtil største Power   Purchase Agreement (PPA), der både leverer store   mængder grøn strøm og aktivt fremskynder den   grønne omstilling i Danmark.   Solcelleparken, der drives af Alight, en svensk   soludvikler og el-producent, er nu en af landets   største. Den producerer grøn strøm svarende til   omkring 65.000 husstandes årlige elforbrug. Kon-   kret aftager DSB 80 GWh om året over en tiårig   periode – cirka 30 procent af parkens samlede pro-  duktion – hvilket svarer til omtrent halvdelen af  strømforbruget fra S-tog.   Fra starten har projektet haft fokus på at balancere   produktionen af vedvarende energi med hensyn til   miljøet og lokalsamfundet. Der er etableret biodi-   versitetsfremmende tiltag som blomsterbælter til   bier samt plantet hegn og træer, der både skærmer   for udsigten og skaber levesteder for dyr. Hele   1500 får græsser mellem solpanelerne for at pleje   naturen og reducere behovet for mekanisk vedlige-   holdelse.   ”Aftalen med Alight er et vigtigt skridt   mod vores mål om at reducere DSB’s kli-   mapåvirkning fra egen drift med 98 pro-   cent i 2030. Vi bidrager samtidigt aktivt   til ny grøn strømproduktion i Danmark   og styrker togets position som en af de   mest klimavenlige rejseformer.”  Aske Mastrup Wieth-Knudsen, bæredygtighedschef   Vedvarende energiproduktion   Aftalen betyder, at DSB går aktivt ind og sikrer   etableringen af ny, vedvarende energiproduktion,   som ikke ville være blevet opført uden en langsig-   tet aftager. Det er et vigtigt samfundsansvar og et   konkret bidrag til transportsektorens samlede kli-   maforbedringer.   Samtidig styrker aftalen togets position som en af   de mest klimavenlige rejseformer, og da nye elek-   triske tog gradvist erstatter dieseltog, stiger DSB’s   behov for vedvarende strøm året rundt.   Her giver Lidsø Solpark både forsyningssikkerhed   og forudsigelighed i en tid med stigende efter-   spørgsel. Aftalen supplerer DSB’s eksisterende   PPA’er samt de lokale solcelleanlæg, som allerede   er opsat på flere stationer og leverer vedvarende   energi til stationernes drift.   E2 - Forurening   Vi arbejder målrettet og struktureret på at forebygge og minimere   miljøpåvirkninger fra forurening forbundet med vores aktiviteter.   Strategi   DSB arbejder målrettet på at reducere vores miljø-   påvirkning og bidrage til en mere bæredygtig frem-   tid. Vi fokuserer på at minimere udledningen af for-   urenende stoffer fra vores aktiviteter og investerer   i grønne løsninger, der understøtter den grønne   omstilling og skaber en mere bæredygtig transport-   sektor.   Miljøpolitik   DSB’s miljøpolitik sætter retningen for vores ind-   sats med at forebygge, håndtere og reducere miljø-   påvirkninger - både direkte og indirekte. Politikken   forpligter os til at beskytte miljøet ved at forebygge   forurening og reducere vores samlede miljøpåvirk-   ning. Dette indebærer blandt andet, at vi løbende   overvåger og vurderer både aktuelle og potentielle   forureningskilder på tværs af vores lokationer.   Vi arbejder aktivt på at reducere brugen af stoffer,   der kan skade miljøet, og vi har fokus på at hånd-   tere potentielle forurenende nødsituationer korrekt.   For at være forberedt tester vi regelmæssigt vores   miljøberedskab, så vi kan reagere effektivt i til-   fælde af uforudsete hændelser.   I overensstemmelse med vores miljøpolitik er vi   dedikerede til at reducere de væsentligste forure-   ningspåvirkninger og tilhørende risici. De vigtigste   indsatsområder er:   • Luftforurening  • Problematiske og særligt problematiske stoffer  Derudover arbejder vi også med at reducere min-   dre væsentlige forureningsrisici (ikke væsentlige),   som omfatter:   • Vandforurening  • Jordforurening  Luftforurening   Indvirkninger, risici og muligheder   Vi har en betydelig negativ påvirkning på miljøet   fra udledningen af problematiske stoffer. Disse   stoffer stammer primært fra togdriften, der udleder   fine og ultrafine partikler som følge af dieselbrug.   For at minimere disse væsentlige miljøpåvirkninger   har DSB et langsigtet strategisk mål om at elimi-   nere partikeludledning fra togenes motorer, som er   den mest væsentlige kilde til partikeludledning fra   togdriften. Dette frivillige mål går ud over lovgiv-   ningens krav og vil reducere den største kilde til   luftforurening fra vores aktiviteter.   Tiltag og ressourcer til at reducere   luftforurening   Omstilling af dieseltog til el   Med udfasningen af dieselmateriel som IC3 og IC4   reduceres partikeludledningen gradvist frem mod   en fuldstændig udfasning. Indtil IC4-togene er ud-   skiftet, arbejder vi på at mindske udledningen ved   at reducere energiforbruget, som beskrevet i tidli-   gere afsnit om klimapåvirkning.   Energieffektiviseringer på dieseltog   De energieffektiviseringer, der er beskrevet i af-   snittet om klimaforandringer, har også en positiv   effekt på luftforureningen. Ved at reducere diesel-   forbruget bidrager disse tiltag direkte til at mindske   partikeludledningen fra vores tog.   Fremdrift i forhold til mål   Forurening af luft   I 2025 viste alle parametre for luftforurening en   nedadgående tendens med reduktioner på tværs af   flere forurenende stoffer.   NOx-forureningen blev reduceret med 2 procent,   primært som følge af et lavere dieselforbrug til tog-   driften. Udviklingen blev yderligere understøttet af   omstillingen til flere elbiler samt en reduktion i an-   vendelse af gas og fyringsolie til opvarmning.   SO2 forureningen faldt med 9 procent, hvilket pri-  mært skyldtes en reduktion i elforbruget til togdrif-   ten.   NMVOC (uforbrændte kulbrinter) blev reduceret   med 6 procent, primært som følge af et lavere die-   selforbrug.   Udledningen af CO (kulilte) faldt med 3 procent,   primært som følge af lavere udledninger fra elpro-   duktionen samt et reduceret dieselforbrug til tog-   driften. Udledningen af HFC faldt med 9 procent,   drevet af et lavere forbrug af HFC.   Partikeludledningen fra togenes motorer, som er   omfattet af vores mål om at eliminere denne type   forurening inden 2030, blev reduceret med 4 pro-   cent i perioden fra 2024 til 2025. Udviklingen fulgte   den generelle reduktion i dieselforbruget.   Fra 2019 til 2025 er partikeludledningen reduceret   med 68 procent. Denne markante nedgang skyldes   primært udfasningen af dieselmateriel, herunder   ME-diesellokomotiverne, som blev endeligt udfaset   i 2021.   TABEL 22:   Forurening til luft   Udvikling   Ton   2025   2024   Abs.   Pct.   Noₓ (kvælstofilte)  732   746   -13,2   -2   SO₂ (svovldioxid)*   6 7 -0,7   -9   NMVOC (uforbrændte kulbrinter)   41   44   -2,7   -6   CO (kulilte)   124   128   -3,8   -3   Partikler   7 8 -0,3   -4   HFC   1,0   1,1   -0,1   -9   * Resultatet for 2024 er genberegnet, læs mere i 'Anvendt regnskabspraksis'.   Anvendt regnskabspraksis   Forurening til luft   Udledninger til luft omfatter også SO2 (svovldioxid), NOx (kvælstofoxider), CO (kulilte), NMVOC   (uforbrændte kulbrinter), partikler og HFC’er (kølemidler).   Udledninger til luft fra elektricitet er baseret på beregninger i ”Tillæg til miljødeklaration, Beregning af   øvrige emissioner og affaldsprodukter” fra Energinet, hvor brændselsfordelingen i Vest- (DK1) og Øst-  danmark (DK2) er anvendt.   Udledninger til luft fra fjernvarme er baseret på de seneste miljødeklarationer for 2024 fra Kredsløb,   Aarhus for Vestdanmark og HOFOR for Østdanmark efter 125%-metoden. Miljødeklarationen fra   Kredsløb er opgjort efter 200%-metoden og omregnet til 125%-metoden.   Udledninger til luft for diesel til biler, benzin, naturgas og fyringsolie er baseret på seneste opgørelse   af emissionsfaktorer fra DCE Danish Centre for Environment and Energy, Aarhus Universitet.   Udledningerne til luft af HFC’er består af opgørelser af forbrug i henholdsvis tog og faste anlæg. Data   til delopgørelserne kommer både fra leverandører og interne systemer i DSB. Samlet giver dette en   opgørelse af årets forbrug i form af påfyldte mængder kølemidler ved servicering eller reparation af   klima- og ventilationsanlæg på tog eller i bygninger.   Genberegning af tidligere års opgørelser   For 2024 er følgende nøgletal i opgørelsen ”Forurening til luft” blevet genberegnet: SO2 (svovldioxid).  Genberegningen af 2024-opgørelsen skyldes en fejl i 2024 opgørelsen, som blev fundet forbindelse   med opgørelsen for 2025. Arbejdet er udført i overensstemmelse med vores interne retningslinjer for   genberegning. Effekten af ændringerne for 2024 fremgår af ’Forurening til luft’.  TABEL 23:   Forurening til luft - genberegning   Tidligere   Genbereg- rapporteret   Luftforurening (ton)   net 2024   2024   Abs.   Pct.   SO2 (svovldioxid) *   7 9 -1,76   -19,88   Anvendt regnskabspraksis   Problematiske og særligt problematiske stoffer   Opgørelsen af særlige problematiske stoffer og problematiske stoffer er baseret på udtræk fra DSB’s  kemikaliedatabase sammenholdt med udtræk om indkøbte mængder kemiprodukter og forbrug af   diesel til fremføring af tog samt fyringsolie til opvarmning af bygninger.   Beregningen for de særlige problematiske stoffer er lavet for alle relevante kemiprodukter, mens be-   regningen for de problematiske stoffer er lavet ud fra et minimusforbrug på 1000 liter eller 1000 kg af   de enkelte kemiprodukter, og baseret på mærkning af indholdsstofferne i kemiproduktet og ikke   mærkning af kemiproduktet selv.   Til beregningen af problematiske stoffer fra brændstof er der anvendt de brændstofmængder, som er   opgjort i Scope 1.   Mængden af kemikalier anvendt i 2025, både fra DSB og leverandører, bygger på realiserede data fra   januar til oktober. Forbrug i november og december er estimeret på baggrund af tilsvarende måne-   ders forbrug året før.   Tre udvalgte leverandører har indberettet forbrug af problematiske stoffer.   Genberegning af tidligere års opgørelser   For 2024 er følgende nøgletal i opgørelsen ”Forbrug af forurenende stoffer” blevet genberegnet: Kro-  nisk fare for vandmiljøet og kimcellemutagenicitet.   Genberegningerne skyldes fejl i opgørelsen for 2024, som blev identificeret i forbindelse med opgørel-   sen for 2025 samt en metodeopdatering af indholdsstoffer i benzin. Arbejdet er udført i overensstem-   melse med vores interne retningslinjer for genberegning. Effekten af ændringen for 2024 fremgår af   ’Forbrug af forurenende stoffer’.  TABEL 24:   Forbrug af forurenende stoffer - genberegning   Tidligere   Genbereg- rapporteret   Forurenende stoffer (kg)   net 2024   2024   Abs.   Pct.   Kronisk fare for vandmiljøet   38.359   105.603   -67.243   -64   Kimcellemutagenicitet   5.880   57   5.823   10.233   Problematiske og særligt   problematiske stoffer   Indvirkninger, risici og muligheder   Vi ser en betydelig negativ påvirkning på miljøet fra   udledningen af problematiske og særligt problema-   tiske stoffer, der primært stammer fra brugen af   diesel i togdriften. Hvis disse stoffer ikke håndteres   korrekt, kan de have alvorlige konsekvenser for   både mennesker og miljø.   Tiltag, der skal reducere udledningen af   problematiske og særligt problematiske   stoffer   DSB’s forbrug af særligt problematiske stoffer   stammer primært fra anvendelsen af kølemidler i   togmotorer (ikke klimaanlæg). Forbruget af proble-   matiske stoffer er derimod tæt forbundet med bru-   gen af diesel til togdrift samt anvendelsen af gear-   olie og kølemidler.   Udfasningen af dieseltog udgør en central indsats,   der forventes at medføre betydelige reduktioner i   forbruget af problematiske stoffer og dermed bi-   drage til en lavere miljøpåvirkning.   Fremdrift i forhold til mål   DSB arbejder aktivt på at minimere brugen af pro-   blematiske og særligt problematiske stoffer, hvor   dieselforbrug er den største kilde til udledning.   Selvom vi ikke har specifikke mål for at reducere   brugen af problematiske stoffer, håndteres områ-   det struktureret gennem vores miljøledelsessystem   og i overensstemmelse med gældende lovkrav og   tilladelser.   Særligt problematiske stoffer   I 2025 steg indkøbet af særligt problematiske stof-   fer med 21 procent fra året før, primært som følge   af øget indkøb af sprinklervæske, som indeholder   særligt problematiske stoffer.   Problematiske stoffer   Inden for kategorien problematiske stoffer relateret   til carcinogenicitet blev der registreret en reduktion   på 2 procent. Denne udvikling skyldtes primært et   lavere dieselforbrug til togdriften.   Den væsentlige reduktion i anvendelsen af stoffer   som kan forsage reproduktionstoksicitet (et fald på   63 procent), skyldes fald i fyringsolie som følge af   konvertering af varmeanlæg på Kursuscenter   Knudshoved fra fyringsolie til varmepumper.   TABEL 25:   Forbrug af forurenende stoffer   Udvikling   Kg   2025   2024   Abs.   Pct.   Særligt problematiske stoffer (kandidatlistestoffer)   1.139   942   196   21   Problematiske stoffer   Carcinogenicitet (1.000 kg)   37.529   38.353   -824   -2   Kimcellemutagenicitet *   3.572   5.880   -2.308   -39   Reproduktionstoksicitet   30.891   84.392 -53.501   -63   Specifik målorgantoksicitet (1.000 kg)   37.593   38.417   -824   -2   Kronisk fare for vandmiljøet (1.000 kg) *   37.530   38.359   -829   -2   Hudsensibilisering   29   66   -37   -56   * Resultat for 2024 er genberegnet, læs mere i 'Anvendt regnskabspraksis'.   E4 - Biodiversitet og økosystemer   Vi vil tage ansvar for vores påvirkninger på natur og biodiversitet. Det   skal ske gennem vores strategi, målsætninger og forretningsmodel.   Strategi   I 2025 har vi gennem vores tværgående Biodiversi-   tetsforum behandlet resultaterne af sidste års ana-   lyse af vores påvirkninger på natur og biodiversitet.   Indsigterne er anvendt som grundlag for priorite-   ring af vores fremadrettede indsats.   Vi har udpeget tre centrale fokusområder, hvor vi   kan gøre den største forskel:   • Biodiversitet i ejendomsudvikling  • Naturunderstøttende drift på egne ejendomme  • Brug af GIS-data som grundlag for vurdering af  naturpåvirkninger   Disse fokusområder danner rammen for vores   fremadrettede arbejde med at minimere negative   påvirkninger og styrke vores samlede indsats for   biodiversitet.   Politikker vedrørende biodiversitet og   økosystemer   Biodiversitet er identificeret som en af DSB’s væ-   sentlige miljøpåvirkninger og er omfattet af vores   Miljøpolitik. Politikken fastlægger rammen for   DSB’s indsats for at minimere miljøpåvirkninger og   sikre overholdelse af gældende miljølovgivning på   tværs af aktiviteter.   Biodiversitet og økosystemer   Indvirkninger, risici og muligheder   DSB har en væsentlig direkte påvirkning på biodi-   versiteten som følge af togdrift, aktiviteter på egne   ejendomme og ejendomsudvikling. Disse aktiviteter   kan finde sted i eller nær værdifulde naturområder   og medføre risici, såsom øgede krav til planlæg-   ning, drift og samarbejde med myndigheder.   Tiltag og ressourcer, som skal styrke   biodiversitet og økosystemer   I 2025 har vi taget konkrete skridt for at styrke vo-   res indsats inden for natur og biodiversitet med fo-   kus på tre strategiske områder. Det omfatter:   • Integration af biodiversitetshensyn i nye bygge-  og anlægsprojekter   • Øget fokus på arealpleje og drift, der understøt-  ter lokal natur og biodiversitet   • Videreudvikling af GIS-baserede analyser og da-  tagrundlag til brug for vurderinger af anlægspro-   jekter   Arbejdet gennemføres inden for rammerne af   DSB’s eksisterende ESG-governancestruktur og un-  derstøtter omstillingen mod en mere systematisk   og målbar håndtering af biodiversitetspåvirkninger.   Fremdrift i forhold til mål   DSB har på nuværende tidspunkt ingen   målsætninger for biodiversitet. I 2025 har fokus   været på at forbedre opgørelsen af vores   potentielle direkte biodiversitetspåvirkninger. På   den baggrund vil DSB i 2026 vurdere, hvorvidt der   fremadrettet skal formuleres målsætninger på   området.   Konsekvensparametre   I 2025 har vi anvendt en forbedret metode til op-   gørelse af vores direkte påvirkninger på natur og   biodiversitet. Den forbedrede metode bygger på et   udvidet datagrundlag med inddragelse af flere rele-   vante naturområder og giver på denne måde en   mere dækkende og konsistent kortlægning.   2025 opgørelsen vil fremadrettet fungere som   baseline år for DSB’s opgørelse af direkte biodiver-   sitetspåvirkninger.   Analysen kortlægger både det direkte overlap mel-   lem DSB-arealer og værdifuld natur samt de DSB-   arealer, der ligger i nærhed af værdifuld natur. Til   nærhedsanalyse er der anvendt en 50 meters buf-   fer omkring naturlagene, hvilket giver et operatio-   nelt datagrundlag og tydeliggør de arealer, hvor vi   kan påvirke biodiversiteten gennem vores drift og   ejendomsudvikling.   Opgørelsen viser, at vores arealer overlapper med   cirka. 52 ha værdifuld natur fordelt på 17 lokatio-   ner, og at cirka. 115,8 ha af vores arealer ligger i   nærhed af værdifuld natur (50 meter buffer) på   tværs af 86 lokationer.   På kortet i figur 10 fremgår de fem DSB-lokationer   med størst samlet overlap og/eller nærhed til   værdifuld natur, baseret på opgørelsen af hen-   holdsvis direkte overlap og arealer inden for en 50   meters buffer. Figuren giver et visuelt udsnit af den   samlede opgørelse og illustrerer de lokationer, hvor   vores arealer i størst omfang berører eller grænser   op til værdifuld natur.   ortet viser et udsnit af de lokationer, hvor DSB’s   arealer har størst overlap med eller nærhed til vær-   difuld natur. Den fulde opgørelse omfatter hen-   holdsvis 17 overlap og 86 nærhed lokationer.   Anvendt regnskabspraksis   DSB-arealer   DSB-arealer omfatter DSB-ejede grundstykker samt såkaldte arealelementer i aktiv drift. Opgørelsen   bygger på DSB’s interne GIS-data, som er kvalitetssikret og renset for overlap og eventuelle fejl.  Værdifuld natur   Værdifuld natur er defineret som natur omfattet af §3-beskyttelse, Natura 2000-områder, EU-habita-   ter, NOVANA-kortlagte naturtyper, RAMSAR-områder samt §25-skov. Disse naturområder er samlet i   ét GIS-lag, som er kvalitetssikret og renset for overlap og eventuelle fejl. Afgrænsningen er baseret   på officielle nationale og internationale GIS-datakilder.   Direkte overlap med værdifuld natur   Direkte overlap opgøres som det areal, hvor DSB-arealer geografisk overlapper med værdifuld natur.   Arealerne beregnes ved hjælp af GIS-overlapsanalyse og opgøres i kvadratmeter, som ved rapporte-   ring omregnes til hektar.   Nærhed til værdifuld natur   Nærhed til værdifuld natur opgøres som DSB-arealer, der ligger inden for en fast defineret buffer på   50 meter omkring værdifuld natur. Opgørelsen udføres ved hjælp af GIS-buffer- og overlagsanalyse   og rapporteres i hektar.   TABEL 26:   DSB-lokationer med størst samlet overlap og/eller nærhed til værdifuld natur   Overlap   Nærhed   Lokation   (ha)   (ha)   1. Næstved Værkstedsområde   16,26   38,18   2. Rødby Færge   14,28   24,57   3. Gedser St.   9,24   9,91   4. Randers St.   5,43   8,36   5. Knudshoved   4,15   7,95   E5 – Ressourceallokering   og cirkulær økonomi   Vi arbejder mod at håndtere ressourcer og affald på en cirkulær måde i   hele vores organisation og på tværs af vores værdikæde.   Strategi   I DSB arbejder vi målrettet på at fremme bæredyg-   tig og ansvarlig brug af ressourcer. Vi stræber efter   at minimere vores miljøpåvirkning ved at tænke   cirkulært og fokusere på genbrug, genanvendelse   og reduktion af spild. Gennem en helhedsorienteret   tilgang til ressourceforbrug ønsker vi at bidrage til   en bæredygtig fremtid.   Vi har langsigtede mål om at øge andelen af gen-   anvendelse og reparerer i stort omfang vores re-   servedele fremfor at smide disse ud.   Politikker vedrørende ressourceforbrug   og cirkulær økonomi   DSB’s miljøpolitik sætter retningen for vores ind-   sats med at forebygge, håndtere og reducere miljø-   påvirkninger, der opstår gennem egne aktiviteter   og på tværs af hele værdikæden – fra opstrøms- til  nedstrøms udledninger.   Politikken forpligter os til at stille krav til og samar-   bejde med leverandører og samarbejdspartnere for   at minimere miljøpåvirkninger fra vores ressource-   forbrug. Vi arbejder aktivt på at reducere brugen af   jomfruelige materialer og øge anvendelsen af bæ-   redygtige ressourcer.   Derudover fastlægger miljøpolitikken vores tilgang   til affaldshåndtering. Vi prioriterer at forebygge og   reducere affald ved at fokusere på genbrug, repa-   ration, istandsættelse, genfremstilling og ændret   anvendelse, før genanvendelse overvejes som sid-   ste mulighed.   Ressourcetilstrømning   Indvirkninger, risici og muligheder   DSB har identificeret en negativ miljøpåvirkning fra   ressourceforbrug i vedligeholdelse og klargøring af   tog samt i ejendomsbyggeprojekter, især ved brug   af materialer med høj miljøbelastning. Dette med-   fører økonomiske risici som krav om overholdelse   af reguleringer og stigende materialepriser. Samti-   dig er der mulighed for at reducere vedligeholdel-   sesomkostninger, da elektriske tog kræver mindre   vedligehold end dieseltog.   Tiltag og ressourcer, som skal reducere   ressource-tilstrømning   Reducering af High Impact Commodity: Fokus   på bæredygtighed og genanvendelse   For at reducere DSB’s miljøpåvirkning er det afgø-   rende at fokusere på de indsatsområder, der har   størst effekt. Materialer som stål, jern, kobber, alu-   minium og sand har en høj miljøbelastning i både   udvindings- og produktionsfaserne. Mange af disse   materialer klassificeres som ”High Impact Commo-  dities” ifølge Science Based Targets for Nature.   Ved at reducere forbruget af disse materialer,   fremme genanvendelse og vælge bæredygtige al-   ternativer kan DSB opnå betydelige miljøforbedrin-   ger. Samtidig er ansvarlig håndtering af farligt af-   fald og en styrket indsats for kildesortering vigtige   skridt mod øget genanvendelse.   Læs mere om materialer klassificeret som ”High   Impact Commodities” i faktaboksen på næste side.  Revisions- og eftersynsintervaller   Siden 2021 har vi arbejdet målrettet på at for-   længe revisions- og eftersynsintervallerne for vores   materiel. Dette arbejde har harmoniseret og opti-   meret vedligeholdelsesaktiviteter på tværs af flå-   den og medført justeringer i reservedelsbestyknin-   gen. De forlængede intervaller har desuden redu-   ceret forbruget af reservedele til det eksisterende   materiel.   Genbrug og reparation af komponenter   Vi genbruger så det vidt muligt udskiftede kompo-   nenter med resterende levetid, som vi betegner   som omløbsdele. Omkostningerne til omløbsdele   omfatter blandt andet behandling og reparation hos   vores leverandører. Disse udgør cirka to tredjedele   af vores samlede omkostninger til reservedele,   hvilket afspejler omfanget af genbrug. Dette bidra-   ger til at reducere forbruget af nye reservedele og   mindsker dermed miljøpåvirkningen.   Fremdrift i forhold til mål   På nuværende tidspunkt har vi endnu ikke fastsat   et specifikt mål for at reducere miljøpåvirkningen   fra vores ressourceforbrug. Dette skyldes, at vi   fortsat arbejder på at forbedre kvaliteten og detal-   jerne i vores data om ressourceforbrug. Vores nu-   værende målsætning om at reducere klimapåvirk-   ningen i Scope 3 inkluderer dog allerede en indsats   for at minimere miljøpåvirkningen fra ressourcefor-   brug.   I 2025 prioriterede vi at styrke vores datagrundlag   og undersøge mulighederne for at fastsætte et   selvstændigt mål, der specifikt adresserer miljøpå-   virkningen fra ressourceforbrug.   High Impact Commodities: Eksempler på materialer   med stor miljøpåvirkning   Stål og jern   Stål og jern bruges i store mængder til skinner, hjul og andre mekaniske dele, der er afgørende for   driften. Produktionen af disse materialer er dog ekstremt energikrævende og fører til betydelige CO2-   udledninger. Udvindingen af jernmalm kræver desuden store mængder energi og kan forårsage alvor-   lige indgreb i naturområder.   Kobber   Kobber er uundværligt i moderne tog, hvor det anvendes i elektriske ledninger, motorer og andre vig-   tige elektriske komponenter. Men udvinding og forarbejdning af kobber har en betydelig miljøpåvirk-   ning, da det kan føre til jordforurening, højt vandforbrug og udledning af tungmetaller, som skader   miljøet og økosystemer.   Aluminium   Aluminium anvendes i lette komponenter som døre, vinduesrammer og andre dele, hvor vægtreduk-   tion er afgørende. Produktionen er dog yderst energikrævende og fører til betydelige udledninger af   drivhusgasser. Samtidig kan udvindingen af bauxit, råmaterialet til aluminium, medføre skovrydning   og tab af biodiversitet.   Sand   Sand bruges som bremsemateriale til at forbedre friktionen mellem hjul og skinner. Udvinding af sand   kan dog skade miljøet ved at ødelægge flodsystemer, kystlinjer og sårbare økosystemer. Da sand er   en begrænset ressource i mange dele af verden, er bæredygtig anvendelse afgørende.   Plastik   Plastik bruges til interiørdele, isolering og andre komponenter, men produktionen afhænger af fossile   brændstoffer og bidrager til langvarig forurening, da plastik nedbrydes meget langsomt i naturen. Det   er derfor afgørende at reducere forbruget og fremme genanvendelse.   Farligt affald   Farligt affald opstår især under vedligeholdelse og klargøring, hvor materialer som olie, smøremidler   og kemikalier kan forurene jord og vand, hvis de ikke håndteres korrekt. Ansvarlig affaldshåndtering   er derfor en central del af vores miljøindsats.   Overdragelsen af ansvaret for S-banens infrastruk-   tur forventes at medføre en betydelig stigning i   vores ressourceforbrug – og dermed også miljøpå-  virkningen. I forbindelse med denne overdragelse i   2027 vil vi vurdere, hvordan vores eksisterende   miljømål påvirkes, og om der er behov for at fast-   lægge nye mål, der både er realistiske og ambiti-   øse.   Affaldshåndtering   Indvirkninger, risici og muligheder   DSB har identificeret en negativ miljøpåvirkning   som følge af håndteringen af affald fra vedligehol-   delsesaktiviteter, byggeprojekter, togdrift, statio-   ner og kontorer. Denne affaldshåndtering kan   bidrage til forurening, hvis den ikke håndteres kor-   rekt.   Tiltag og ressourcer, som skal reducere   affald   Affaldshåndtering er et prioriteret indsatsområde i   vores arbejde med at minimere miljøpåvirkningen   fra DSB’s aktiviteter. Størstedelen af affaldet gene-  reres i forbindelse med vedligeholdelse og klargø-   ring, men også stationer, tog og DSB 7-Eleven-   butikker bidrager væsentligt til den samlede af-   faldsmængde.   Vi arbejder målrettet på at reducere affaldsmæng-   den gennem forebyggelse, genbrug og reparation,   samtidig med at vi øger genanvendelsen ved at   styrke kildesorteringen på tværs af vores aktivite-   ter. Indsatsen fokuserer især på at minimere rest-   affald og maksimere genanvendelsen af materialer   som jern, pap, plast og organisk affald.   Fremdrift i forhold til mål   Siden 2019 har vi arbejdet mod et ambitiøst og fri-   villigt mål om at genanvende 90 procent af vores   affald inden 2030. Dette mål er en central del af   vores indsats for at reducere miljøpåvirkningen og   sikre en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.   Fald i andelen af genanvendt affald   Andelen af genanvendt affald er faldet til 36 pro-   cent i 2025 fra 50 procent i 2024, svarende til et   fald på 14 procentpoint. Denne udvikling er util-   fredsstillende og går imod vores forventninger.   Udviklingen skyldes primært en stigning i farligt af-   fald, der bortskaffes til deponi. Dette er især rela-   teret til affald fra bygge- og anlægsprojekter, her-   under etableringen af det nye uddannelsescenter i   Fredericia, som har resulteret i bortskaffelse af   cirka 3.400 ton forurenet jord til deponi. Denne   stigning har haft en væsentlig negativ indvirkning   på andelen af genanvendt affald.   Renoveringen af badeværelser på Kursuscenter   Knudshoved har ligeledes haft en negativ indvirk-   ning på udviklingen, da affaldet måtte bortskaffes   til deponi på grund af indholdet af PCB.   Denne stigning i affaldsmængden har haft en   væsentlig negativ effekt på andelen af genanvendt   affald.   Kildesortering øger genanvendelsen af   affaldet   Hvis vi ser bort fra bygge- og anlægsaffaldet, har   der været en stigning i affald til genanvendelse på   13%, og et fald i affald til forbrænding på 8%. Det   tilbageværende affald er det affald som opstår i vo-   res administration, i vores kiosker, på vores statio-   ner, i vores tog og på vores værksteder og klargø-   ringscentre. Denne udvikling skyldes udrulningen af   kildesortering på tværs af DSB’s aktiviteter og   adresser, som blev fuldt implementeret i 2025.   Reduktion i specialbehandling af affald   Andelen af ikke-farligt affald, der går til specialbe-   handling, er reduceret væsentligt. Dette skyldes   forbedrede data, som gør det muligt at fordele af-   faldet på andre behandlingsformer. Vi arbejder   desuden på at udfase specialbehandling som kate-   gori.   Bortskaffelse af forulykket tog   I 2026 vil vi bortskaffe det tog, der forulykkede i   Sønderjylland. Vi forventer en betydelig del af af-   faldet herfra kan genanvendes, hvilket vil bidrage   positivt til andelen af genanvendt affald.   Genanvendelse af materialer fra nedtagning   af Rejsekort-standere   I 2026 vil vi desuden påbegynde nedtagningen af   de blå Rejsekort-standere. Vi har allerede afdækket   mulighederne for at genanvende så mange af ma-   terialerne som muligt og forventer, at en stor del af   ressourcerne i standerne vil blive genanvendt.   TABEL 27:   Bortskaffet affald   Udvikling   Udvikling ift. 2019   Mål   2030   2019   (Basisår   Ton   2025   2024   Abs.   Pct. Basisår   Abs.   Pct.   2019)   Genanvendt affald   4.513   5.857   -1.344   -23   9.089   -4.576   -50   Forbrændingsegnet affald   3.175   3.213   -39   -1   4.020   -845   -21   Specialbehandlet affald   1.416   1.320   96   7 2.113   -698   -33   Deponeret affald   3.594   1.247   2.347   188   817   2.777   340   Affald i alt   12.698 11.638   1.060   9 16.039   -3.341   -21   90%   Andelen af genanvendt affald   36%   50%   57%   Genanvendt affald   314   342   -27   -8   Forbrændingsegnet affald   25   26   0 0 Specialbehandlet affald   1.409   1.198   211   18   Deponeret affald   3.412   206   3.206   1556   Farligt affald i alt   5.161   1.771   3.390   191   Andelen af genanvendt farligt af-   fald   6%   19%   Genanvendt affald   4.199   5.515   -1.316   -24   Forbrændingsegnet affald   3.149   3.188   -39   -1   Specialbehandlet affald   6 122   -116   -95   Deponeret affald   182   1.041   -859   -83   Ikke-farligt affald i alt   7.537   9.867   -2.330   -24   Andelen af genanvendt ikke-farligt   affald   56%   56%   DSB har ikke noget radioaktivt affald, og denne oplysning indgår derfor ikke i vores rapportering.   Anvendt regnskabspraksis   Bortskaffet affald inklusive bygge- og anlægsaffald   Opgørelsen af mængden af bortskaffet affald er baseret på data fra de leverandører, som udfører op-   gaven for DSB. Den er baseret på en opgørelse af mængder afhentet til og med oktober måned. Af-   hentede mængder i november og december er estimeret på baggrund af de bortskaffede mængder   affald i de tilsvarende måneder året før.   Bygge- og anlægsaffald bliver indberettet til DSB i forbindelse med afleveringsforretningen for bygge-   projekterne. Mængder af bygge- og anlægsaffald fra et projekt indgår i årsrapporten for det år, hvor   projektet bliver afleveret.   Fra 2025 er opgørelsen af affald desuden også delt op i farligt og ikke-farligt affald.   EU Taksonomiforordning   EU’s taksonomiforordning er et europæisk klassifi-   kationssystem for økonomiske aktiviteter baseret   på fælles definitioner af bæredygtighed.   Gennem flere år har lovgivningen om forordningen   været under forandring, hvilket også kommer til   udtryk i de mange efterfølgende delegerede forord-   ninger. Vi har tilpasset vores EU Taksonomirappor-   tering til vedtagelsen af Forenklingsforordningen,   hvor vi har valgt at benytte de forenklede rapporte-   ringsskemaer. Vi har ikke valgt at benytte 10 pro-   cent tærskel.   Når en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bære-   dygtig, bidrager den væsentligt til opnåelsen af   EU’s klima- og miljømål. Hovedparten af DSB’s ak-  tiviteter er omfattet af EU’s taksonomi, og en stor  del opfylder kravene for at kunne betegnes som   bæredygtige.   I august 2024 gennemførte DSB sin første grønne   obligationsudstedelse. Dette var med til at sikre en   del af finansieringen til en mere bæredygtig drift   gennem investeringer i en ny grøn togtransport i   Danmark. Med denne grønne finansieringsform for-   pligter DSB sig samtidig til at give investorer trans-   parens om, hvad netop den grønne finansiering an-   vendes til. Denne viden kan blandt andet opnås   gennem opgørelser baseret på EU’s taksonomi.  DSB har i 2025 ikke gennemført nye obligationsud-   stedelser, men det forventes at ske i 2026.   Bæredygtige aktiviteter   Aktiviteter kan betegnes som bæredygtige, hvis de   opfylder de tekniske screeningskriterier for et sub-   stantielt bidrag til mindst ét af de seks udpegede   miljømål.   Derudover skal det kunne dokumenteres, at aktivi-   teten ikke forårsager væsentlig skade på de øvrige   miljømål, og at de overholder de definerede sociale   minimumsgarantier.   Som jernbanevirksomhed er DSB omfattet af kra-   vene til rapporteringen under følgende punkter:   • Mellembys passagertransport med jernbane,  CCM/CCA 6.1   • Transport i byer og forstæder, personbefordring  ad landevej, CCM 6.3   • Transport med motorcykler, personbiler og lette  erhvervskøretøjer, CCM 6.5   • Infrastruktur til jernbanetransport, CCM/CCA  6.14   • Renovering af eksisterende bygninger, bygge-  og anlægsarbejder eller forberedelse heraf, CCM   7.2/CE 3.2   • Erhvervelse og ejerskab af bygninger, CCM 7.7  Taksonomi-bæredygtige aktiviteter opgøres som   forholdet mellem henholdsvis omsætning, investe-   ringer og omkostninger, der kan kvalificeres som   bæredygtige ved opfyldelse af screeningskriterierne   beskrevet i taksonomiforordningen, og koncernens   samlede omsætning, investeringer og den andel af   omkostningerne, som er omfattet af EU’s taksono-   miforordning.   Anvendt regnskabspraksis vedrørende EU’s takso-   nomiforordning fremgår af de efterfølgende sider.   Heri er bl.a. beskrevet en central fordelingsnøgle,   som anvendes og som i 2025 er blevet ændret.   Dette betyder at sammenligningsdata til 2024 i   KPI-oversigten i Tabel 28 ikke er helt sammenlig-   nelig til 2025, men forskellen er uden væsentlig be-   tydning.   Omsætning   De taksonomi-omfattede aktiviteter udgør 90 pro-   cent af omsætningen, hvilket er ens med 2024. De   taksonomi-bæredygtige aktiviteter udgør 55 pro-   cent, svarende til et fald på 3 procentpoint i forhold   til niveauet i 2024.   Udviklingen er påvirket af et fald i passageromsæt-   ningen for S-tog, fald i lejeindtægterne til stationer   samt fordelt kontraktbetaling til fjern- og regional-   trafikken afviklet med elektrisk materiel. Samtidig   er der sket en ændring i anvendt regnskabspraksis   i den væsentlige fordelingsnøgle til at skelne mel-   lem elektrisk og olieførende materiel for netop   fjern- og regionaltrafikken.   Investeringer   De taksonomi-omfattede aktiviteters andel af inve-   steringerne udgør 95 procent, hvilket er en stigning   på 1 procentpoint i forhold til 2024. De taksonomi-   bæredygtige aktiviteter udgør 82 procent, hvilket   er et fald på 5 procentpoint i forhold til 2024.   De væsentligste ændringer i forhold til 2024 skyl-   des et generelt højere niveau af investeringer i   2025, hvoraf der dog er færre i forbindelse med   byggeriet af nye værksteder, men samtidig flere in-   vesteringer i nyt materiel.   Omkostninger   De taksonomi-omfattede aktiviteters andel af de   samlede omkostninger udgør 38 procent, hvilket er   et fald på 2 procentpoint i forhold til 2024.   Andelen af omkostninger, som er omfattet af EU’s   taksonomiforordning og som er miljømæssigt   bæredygtige udgør 58 procent, hvilket er et fald på   2 procentpoint i forhold til 2024.   Forklaringen på udviklingen er både den tidligere   omtalte ændring i anvendt regnskabspraksis samt   fald i omkostningerne til både vedligeholdelse af   elektrisk togmateriel og stationer samt færre om-   kostninger til projektet om fremtidens S-bane.   Der er tilsvarende fald i andelen af de ikke bære-   dygtige omkostninger omfattet af taksonomien,   som skyldes primært fald i vedligeholdelse af olie-   førende materiel.   TABEL 28:   EU Taksonomi, KPI-oversigt*   Finansielt år   2025   Nedbrydning af miljømæssige mål på bæredygtige aktiviteter   Andel af aktivite-   Andel af   Andel af aktivite-   Andel af   ter der ikke   Miljømæssigt   miljømæssigt   ter der er omfat-   Miljømæssigt   miljømæssigt   Andel af mulig-   er omfattet af   bæredygtige   bæredygtige   tet af klassifice-   bæredygtige   bæredygtige   Modvirkning af   Tilpasning til   Vand- og hav-   Cirkulær   Biodiversitet og   hedsskabende   Andel af omstil-   klassificerings-   aktiviteter,   aktiviteter,   KPI   Total   ringssystemet   aktiviteter   aktiviteter   klimaændringer   klimaændringer   ressourcer   økonomi   Forurening   økosystemer   aktiviteter   lingsaktiviteter   systemet   2024   2024   (1)   (2)   (3)   (4)   (5)   (6)   (7)   (8)   (9)   (10)   (11)   (12)   (13)   (14)   (15)   (16)   DKKm   Pct.   DKKm   Pct.   Pct.   Pct.   Pct.   Pct.   Pct.   Pct.   Pct.   Pct.   Pct.   DKKm   Pct.   Omsætning   12.118   90%   6.743   55%   55%   16%   0%   10%   6.920   58%   Investeringer   3.685   95%   3.030   82%   82%   5%   0%   5%   2.711   87%   Omkostninger   3.880   100%   2.259   58%   58%   10%   0%   0%   2.446   60%   * Se Appendiks for særskilte opgørelser for Omsætning, Investeringer og Omkostninger.  Anvendt regnskabspraksis   Vi rapporterer på EU-Taksonomiforordningen i   henhold til Europa Parlamentets og Rådets Forord-   ning 2020/852 af 18. juni 2020 samt de delege-   rede forordninger 2021/2139, 2021/2178,   2022/1214, 2023/2485, 2023/2486 samt 2026/73   og i henhold til direktiv 2013/34/EU om ikke-finan-   siel rapportering.   Vi har tilpasset vores EU Taksonomirapportering til   vedtagelsen af Forenklingsforordningen, hvor vi   har valgt at benytte de forenklede rapporterings-   skemaer.   Taksonomiforordningen og de delegerede forord-   ninger med tilhørende tekniske screeningskriterier   fastlægger de betingelser, som en økonomisk akti-   vitet skal opfylde for at kvalificere sig som miljø-   mæssigt bæredygtig inden for rammerne af EU-   klassificeringssystemet. Dette indebærer, at den   økonomiske aktivitet skal bidrage væsentligt til at   opfylde et eller flere af de seks miljømål og samti-   dig undgå at forårsage væsentlig skade på de øv-   rige miljømål.   • Modvirkning af klimaændringer  • Tilpasning til klimaændringer  • Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand-  og havressourcer   • Omstilling til cirkulær økonomi  • Forebyggelse og bekæmpelse af forurening  • Beskyttelse ag genopretning af biodiversitet og  økosystemer   Minimumsgarantier   Derudover skal aktiviteten udøves i overensstem-   melse med en række sociale minimumsgarantier,   som omfatter OECD's retningslinjer for multinatio-   nale selskaber og FN's vejledende principper for   erhvervslivet og menneskerettigheder, herunder   grundlæggende principper og rettigheder fastsat i   regi af Den Internationale Arbejdsorganisation   (ILO) samt de internationale grundlæggende men-   neskerettighedsinstrumenter.   Screeningsproces for aktiviteter   Taksonomi-omfattede aktiviteter angiver, hvor stor   en andel af koncernens omsætning, investeringer   og driftsomkostninger, der stammer fra økonomi-   ske aktiviteter, som er omfattet af forordningen.   Taksonomi-bæredygtige aktiviteter angiver, om   aktiviteten også opfylder kriterierne for at kvalifi-   cere sig som miljømæssigt bæredygtig.   Det er muligt at anvende flere kriterier for, hvor   hver enkelt aktivitet bidrager. For DSB er det væ-   sentlige bidrag er modvirkning af klimaforandrin-   ger (Climate Change Mitigation - CCM).   På baggrund af de angivne beskrivelser af aktivite-   ter har vi identificeret, at koncernen er omfattet af   nedenstående økonomiske aktiviteter med tilhø-   rende screeningskriterier:   Mellembyspassagertransport med jernbane,   CCM/CCA 6.1,   hvor aktiviteten skal efterleve et af følgende krite-   rier: Tog og personvogne har ingen direkte CO2  emissioner (fra udstødning), eller tog og person-   vogne har ingen direkte CO2 emissioner (fra ud-  stødning), når de kører på et spor med den   nødvendige infrastruktur og anvender en konventi-   onel motor, hvor en sådan infrastruktur ikke er til-   gængelig (elektrodiesel).   - DSB’s aktiviteter omfatter togdrift med enten  diesel eller elektrisk fremførsel. Elektrisk fremfør-   sel efterlever de nævnte kriterier, idet der herved   ikke er direkte CO2 emissioner.  Transport i byer og forstæder,   personbefordring ad landevej, CCM 6.3,   omfattende køb, finansiering, leasing, udlejning og   drift af transportkøretøjer i byer og forstæder til   personbefordring og personbefordring ad landevej.   Aktiviteten skal leveres uden CO2 emissioner (fra  udstødning).   - DSB yder i forbindelse med eksempelvis sporar-   bejder erstatningskørsel for passagererne i form af   buskørsel på de berørte strækninger. På nuvæ-   rende tidspunkt efterlever erstatningskørsel ikke   kriterierne om ingen CO2 emissioner (fra udstød-  ning).   Transport med motorcykler, personbiler og   lette erhvervskøretøjer, CCM 6.5,   Anvendt regnskabspraksis   køretøjer og dermed også til køretøjer uden emissi-   oner. Da beløbet til leasing af køretøjer under   emissionsgrænsen betragtes som værende mini-   mal, udelades det at opgøre den bæredygtige an-   del.   Infrastruktur til jernbanetransport,   CCM/CCA 6.14,   hvor aktiviteten blandt andet omfatter overførsel af   passagerer fra jernbane til jernbane eller fra andre   former til jernbane, herunder stationer.   - Under dette punkt henregnes bl.a. indtægter   samt omkostninger i relation til vedligeholdelse og   service af stationer.   Renovering af eksisterende bygninger,   CCM 7.2/CE 3.2,   bygge- og anlægsarbejder eller forberedelse heraf.   - Under dette punkt henregnes omkostninger til re-   novering og vedligeholdelse af bygninger og area-   ler, som ikke er stationer.   Erhvervelse og ejerskab af bygninger,   CCM 7.7   - Under dette punkt henregnes indtægter til drift af   bygninger og arealer uden relation til togdriften el-   ler ejendomsudviklingsprojekter. Herudover hen-   regnes også omkostninger til husleje.   Regnskabspraksis for KPI’er  Taksonomi-omfattede aktiviteter udtrykkes ved en   KPI (Key Performance Indicator) og opgøres som   forholdet mellem henholdsvis omsætning, investe-   ringer og driftsomkostninger, der kan anses for   omfattede af taksonomien og koncernens samlede   henholdsvis omsætning, investeringer og driftsom-   kostninger.   De taksonomi-bæredygtige aktiviteter udtrykkes   ved en KPI og opgøres som forholdet mellem hen-   holdsvis omsætning, investeringer og driftsomkost-   ninger, der kan kvalificeres som bæredygtige gen-   nem opfyldelse af screeningskriterierene, og kon-   cernens samlede henholdsvis omsætning,   investeringer og driftsomkostninger.   Fælles for både omsætning, investeringer og om-   kostninger er, at der anvendes en fordelingsnøgle   for fjern- og regionaltogstrafikken, for at skelne   mellem elektrisk og olieførende materiel.   Metoden er, at antallet af plads kilometer afviklet   med henholdsvis kørestrøm og olie opgøres og for-   holdet imellem dem anvendes som fordelingsnøgle.   Dette er en ændring fra tidligere år, hvor litra kilo-   meter blev anvendt som nøgle. Årsagen til ændrin-   gen er, at plads kilometer i forvejen anvendes som   styringsgrundlag til strategiske økonomiske PI’er,   hvor litra kilometer mere er til brug for at under-   støtte vedligeholdelsesplanlægningen.   Omsætning   Omsætning omfattet af taksonomiforordningen er   opgjort, som den andel af DSB’s omsætning, der   kan henføres til en af ovenstående økonomiske ak-   tiviteter og omfatter passageromsætning, trafik-   kontraktindtægter, indtægter ved reparation og   vedligehold af togmateriel, ved udlejning og salg af   togmateriel, ved udlejning eller salg af ejendomme   og arealer, samt arbejde udført for egen regning og   opført under aktiver. Indtægter ved salg af kiosk-   varer er ikke en del af de taksonomiomfattede øko-   nomiske aktiviteter og er derfor ikke medtaget.   For fjern- og regionaltrafik i CCM 6.1 gælder, at   den tidligere omtalte fordelingsnøgle anvendes på   passageromsætningen, ud fra hvilken type materiel   der er anvendt på de respektive strækninger, som   dermed er med til at bestemme, hvad der betrag-   tes som værende bæredygtigt. Samtidig anvendes   fordelingsnøglen også på de øvrige indtægtsele-   menter, som ikke er passageromsætning. Det   samme gælder den allokerede kontraktbetaling.   For de lejeindtægter der genereres på stationerne,   som hører under CCM 6.14 gælder, at for fjern- og   regionaltrafikken anvendes den omtalte fordelings-   nøgle til at bestemme, hvad der betragtes som væ-   rende bæredygtigt. Det samme gør sig gældende   for de øvrige indtægter. Den tilhørende allokerede   kontraktbetaling bliver tilsvarende fordelt med for-   delingsnøglen.   Investeringer   Investeringer er opgjort som den andel af DSB’s in-   vesteringer, der kan henføres til en af ovenstående   økonomiske aktiviteter, hvor der primært er tale   om investeringer i nyt eldrevet togmateriel, nye   værksteder, store eftersyn, herunder indkøb af om-   løbs- og reservedele samt investeringer på statio-   ner. Investeringer i relation til salgs- og informati-   onssystemer samt kioskaktiviteter er ikke medta-   get, da de ikke er omfattet af   Taksonomiforordningen.   For investeringer under CCM 6.14, gælder, at den   tidligere omtalte fordelingsnøgle for fjern- og regio-   naltogstrafik anvendes til at fordele mellem, hvad   der kan betragtes som værende bæredygtigt for   fjern- og regionalstationer samt ejendomme der   ikke anvendes i togdriften.   Driftsomkostninger   Driftsomkostninger omfatter den andel af DSB’s   omkostninger, der kan henføres til en af ovenstå-   ende økonomiske aktiviteter, herunder primært   omkostninger i forbindelse med reparation og ved-   ligeholdelse af materiel, infrastrukturafgifter til tog-   driften, materielleje til eksterne udlejere, driftsom-   kostninger til de store omstillingsprojekter, husleje,   renovering af bygninger, kortfristede leasingkon-   trakter, samt andre direkte udgifter, der vedrører   den daglige vedligeholdelse af materielle anlægsak-   tiver.   Det er vurderet, at definitionen ikke omfatter per-   sonaleudgifter ved fremføring af tog, omkostninger   til energi ved fremføring, centralt og decentralt   overhead, omkostninger til salgskanaler, omkost-   ninger til planlægning af trafik og personale samt   omkostninger i forbindelse med salg af kioskvarer   med videre.   De driftsomkostninger under CCM 6.1 til fjern- og   regionaltrafik, som ikke i den bagvedliggende bog-   føring har en angivelse af hvilken type materiel,   der er anvendt, vil den føromtalte fordelingsnøgle   blive anvendt. For driftsomkostninger under CCM   6.14 vil fordelingsnøglen blive anvendt på fjern- og   regionalstationer.   Aktiviteter under EU Taksonomien, som   opfylder screeningskriterierne   Omsætning   Tæller: Den del af omsætningen, som efterlever de   tekniske screeningskriterier om ingen direkte CO2-  emissioner (fra udstødning) er medtaget. Det om-   fatter overvejende den passageromsætning og   kontraktbetaling, som er genereret af den elektri-   ske togdrift, som ikke har CO2 emissioner og om-  sætning ved blandt andet drift og vedligeholdelse   af stationer, hvor elektriske tog passerer. Sikker-   heds- og trafiksystemer, planlægningstjenester   med videre er også medtaget. Omsætning ved ak-   tiviteter, der er foretaget med dieseldreven træk-   kraft, er ikke medtaget.   Der er ingen risiko for dobbelttælling i tælleren, da   ingen af andelene af de allokerede omsætningsdele   kan blive klassificeret som værende inkluderet i   flere aktiviteter.   Nævner: DSB Koncernens samlede indtægter, som   de fremgår af note 2.1 og 2.3.   Anvendt regnskabspraksis   Investeringer   Tæller: Investeringer omfatter den andel af DSB’s   investeringer, der kan henføres til en af ovenstå-   ende økonomiske aktiviteter og består blandt andet   af investeringer i nyt eldrevet togmateriel, nye   værksteder, store eftersyn - herunder indkøb af   omløbs- og reservedele samt investeringer på stati-   oner.   Der er ingen risiko for dobbelttælling i tælleren, da   ingen af andelene af de allokerede omsætningsdele   kan blive klassificeret som værende inkluderet i   flere aktiviteter.   Nævner: DSB Koncernens tilgang af immaterielle   og materielle anlæg, som de fremgår af note 3.1   og 3.2.   Driftsomkostninger   Tæller: Driftsomkostninger omfatter den andel af   DSB’s omkostninger, der kan henføres til en af   ovenstående økonomiske aktiviteter, som primært   vedrører omkostninger i forbindelse med reparation   og vedligeholdelse af materiel, infrastrukturafgifter,   materielleje, omkostninger i forbindelse med de   store omstillingsprojekter, renovering af bygninger,   samt andre direkte udgifter, der vedrører den dag-   lige vedligeholdelse af materielle anlægsaktiver.   Der er ingen risiko for dobbelttælling i tælleren, da   ingen af andelene af de allokerede omsætningsdele   kan blive klassificeret som værende inkluderet i   flere aktiviteter.   Nævner: Koncernens samlede driftsomkostninger,   fraregnet den andel af DSB’s driftsomkostninger,   som ikke er omfattet at taksonomien. Det er vur-   deret, at definitionen ikke omfatter personaleudgif-   ter ved fremføring af tog, omkostninger til energi   ved fremføring, centralt og decentralt overhead   samt omkostninger ifm. salg af kioskvarer mv.   Kriterier for væsentligt bidrag   DSB’s økonomiske aktiviteter er vurderet i forhold   til, om de bidrager til at modvirke klimaændringer.   Udgangspunktet for gennemgangen har været for-   ordningen 2020/852, 2023/2486 samt de tilhø-   rende tekniske screeningskriterier.   Det er de samme overvejelser, der gør sig gæl-   dende indenfor såvel omsætning, investeringer og   omkostninger.   Modvirkning af klimaændringer   Passagertransport med tog er grundlæggende en   aktivitet, der bidrager til at modvirke klimaændrin-   ger, idet CO2-udledningen er lavere end for andre  transportmidler. Elektrisk togtrafik er anført til at   bidrage til modvirkning af klimaændringer.   DSB’s overordnede strategi er at omstille trafikken   til udelukkende at være elektrisk. DSB har fortsat   drift med dieselmateriel, og disse aktiviteter er vur-   deret til ikke at modvirke klimaændringer.ꢀ   DSB er midt i anskaffelsen af nyt elektrisk materiel   til erstatning af det nuværende dieselmateriel. Det   medfører over de kommende år en kraftig reduk-   tion i forbruget af dieselolie og dermed en markant   reduktion i CO2-udledningen.ꢀ  Frem mod 2030 vil CO2-udledningen blive reduce-  ret med 98 % i Scope 1 og 2 i forhold til 2019, dels   på grund af omstillingen til elektrisk drift og dels på   grund af Danmarks nationale ambitioner om 100   procent vedvarende elektricitet i 2030.ꢀ   S-togs trafikken er 100 procent elektrisk, mens 52   procent af fjern- og regionaltrafikken er elektrisk.   Samlet er 68 procent af DSB’s trafik elektrisk i   2025.   I de økonomiske aktiviteter, hvor DSB opererer, er   der ikke yderligere kriterier for væsentlige bidrag til   at kunne blive betragtet som værende bæredyg-   tige.   DNSH – ‘Do No Significant Harm’  DSB’s økonomiske aktiviteter er yderligere vurderet   i forhold til princippet om ikke at gøre væsentlig   skade på øvrige miljøforhold.ꢀUdgangspunktet for   gennemgangen har været den samme, som for   væsentligt bidrag.   Det de samme overvejelser, der gør sig gældende   indenfor såvel omsætning, investeringer og om-   kostninger. Dog er kravene ikke ens i de forskellige   økonomiske aktiviteter, hvor DSB opererer.   Mellembyspassagertransport med jernbane,   CCM 6.1   Tilpasning til klimaændringer   For de to økonomiske aktiviteter som vurderes bæ-   redygtige for DSB, er kravene ens for tilpasning til   klimaforandringer.   DSB har i 2025 gennemført en klimaresiliensana-   lyse, der bygger på Banedanmarks landsdækkende   analyse af jernbanenettets modstandsdygtighed   over for klimarelaterede hændelser. Banedanmarks   analyse er suppleret med analyser af udvalgte DSB   ejede driftskritiske lokationer udarbejdet af COWI   for DSB. Analysen har haft til formål systematisk at   identificere og vurdere de væsentligste fysiske kli-   marisici for passagertransport med jernbane.   Vores passagertransport afvikles på infrastruktur,   som ejes og forvaltes af Banedanmark og Sund &   Bælt. Klimarelaterede vejrhændelser kan potentielt   påvirke DSB’s evne til at afvikle togdriften gennem   midlertidige driftsforstyrrelser og behov for ændrin-   ger i driftsniveauet. På tværs af screeningen og den   videreudviklede analyse er vandrelaterede klima-   hændelser – herunder stigende terrænnært  grundvand, kraftig regn og stormflod – vurderet  som de potentielt mest væsentlige fysiske klimari-   sici for passagertransporten, mens øvrige klimare-   laterede hændelser, herunder storme, primært   håndteres gennem eksisterende drifts- og bered-   skabsprocedurer.   Banedanmark har i samarbejde med jernbanesel-   skaberne udarbejdet beredskabsplaner, som under-   støtter, at trafikale konsekvenser er kendte, og at   nødvendige tiltag hurtigt kan implementeres med   henblik på at begrænse driftsmæssige forstyrrelser.   Der er samtidig etableret særlige beredskabs- og   koordineringsindsat-ser omkring centrale knude-   punkter og kritisk infrastruktur, herunder i hoved-   stadsområdet og for Storebæltsforbindelsen.   Banedanmark har oplyst, at der ikke er afsat ekstra   midler til fornyelse eller klimasikring af jernbanen   som følge af stigende klimaudfordringer, og at ind-   satsen derfor i dag baserer sig på øget overvågning   af banen samt lukning for trafik, hvis der opstår   vejrhændelser og faretruende situationer. Ba-   nedanmark er dog i gang med at udvikle en risiko-   baseret strategi for at øge robustheden overfor kli-   marelaterede hændelser ved at vurdere de mest   kritiske lokaliteter først, herunder beregne omkost-   ningerne hertil. Midler til genopretning, f.eks. ved   dæmningsskred, findes inden for de gældende   rammer ved prioritering og bortprioritering af andre   aktiviteter.   Denne tilgang indebærer for DSB en risiko for, at   klimarelaterede hændelser fremadrettet kan resul-   tere i flere eller længerevarende driftsforstyrrelser   på jernbanen. DSB vil derfor i dialog med Banedan-   mark arbejde videre med at afdække denne risiko i   2026, herunder i hvilket omfang planlagte   vedligeholdelses- og fornyelsesarbejder kan bi-   drage til at reducere risikoen.   Cirkulær økonomi   DSB arbejder målrettet med både at reducere af-   faldsmængderne og sikre at den størst mulige an-   del genanvendes. Strategisk har DSB fastsat et af-   faldsmål i 2030 om mindst 90 procent genanven-   delse af affald.   Forurening   Da den trafik der betragtes som værende bæredyg-   tig køres med elektrisk materiel, så er forurening   ikke vurderet relevant.   Infrastruktur til jernbanetransport, CCM 6.14,   Tilpasning til klimaændringer   For infrastruktur til jernbanetransport omfatter kli-   maresiliensanalysen udvalgte kritiske stationer   samt driftslokationer, herunder værksteder, depo-   ter og klargøringsfaciliteter, som er udpeget på   baggrund af strategisk betydning, økonomisk værdi   og driftskritikalitet. Vandrelaterede klimahændelser   – herunder stigende terrænnært grundvand, kraftig  regn og stormflod – er også her identificeret som  de potentielt mest væsentlige fysiske klimarisici.   Vurderingen peger på, at risikoniveauet kan variere   geografisk, og at risikoen for påvirkning kan være   stigende over tid som følge af ændrede hydrologi-   ske forhold og kraftigere regn hændelser.   Tilpasning til fysiske klimarisici for DSB’s stationer   og driftslokationer tager udgangspunkt i aktivernes   funktion, placering og lange levetid samt i eksiste-   rende drifts- og beredskabsprocedurer. DSB indgår   desuden i relevant tværgående koordination med   sektorens aktører om håndtering af hændelser, der   kan påvirke driften, herunder i relation til storm-   flodshåndtering i hovedstadsområdet. For nye an-   læg og værksteder indarbejdes klimatilpasning i di-   mensionering og design, mens eksisterende lokati-   oner løbende vurderes i forbindelse med   vedligeholdelse, renovering og udviklingsprojekter.   Resultaterne fra klimaresiliensanalysen anvendes   som grundlag for prioritering og dialog om pas-   sende tilpasningstiltag, så indsatsen understøtter   robusthed og drift uden at skabe uhensigtsmæssige   afledte effekter.   Vand- og havressourcer   Al DSB’s infrastruktur er tilsluttet den offentlige   vandforsyning. Det er udelukkende vaskehallerne,   der har et vandforbrug til aktiviteter og her genan-   vendes ca. 90 % af vandet. Alle anlæg er tilsluttet   den offentlige kloak. Stationerne har udelukkende   almindeligt spildevand fra håndvaske og toiletter,   mens værkstederne og klargøringscentrene har   kommunale spildevandstilladelser.   Ifølge WWF Risk Filter kan det konkluderes, at DSB   ikke opererer i områder, hvor der er vandmangel.   I VVM-redegørelserne for opførelsen af de nye   værksteder er der krav og konklusioner omkring   vandforhold.   Cirkulær økonomi   I forbindelse med bygge- og anlægsarbejder på vo-   res stationer er der krav om, at der skal rapporte-   res på det byggeaffald, som måtte være fremkom-   met som følge af de forskellige projekter. For 2025   udgør det genanvendte ikke farlige bygge- og an-   lægsaffald 71 % af det samlede ikke farlige bygge-   og anlægsaffald. DSB’s strategiske affaldsmål med   90 % genanvendelse omfatter ligeledes CCM 6.14.   I VVM-redegørelserne for de nye værksteder er der   krav og konklusioner omkring håndtering af affald i   byggeprocessen.   Forurening   Den støjforurening, der er fra stationerne, er meget   begrænset. Her ses der bort fra den støj der måtte   være fra selve aktiviteten togkørsel.   Betragtes værkstederne og klargøringscentrene   skal støjen opdeles i to kategorier. Der er selve   værkstedsaktiviteten og støj som kommer fra kør-   sel med materiellet på værksteds-/rangerområdet.   Noget af kørslen er tilknyttet værkstedsaktivite-   terne og skal håndteres som terminalstøj, mens   andet har sammenhæng med togkørslen og hånd-   teres som jernbanestøj.   Hvis der modtages henvendelser fra naboer eller   kommunen omkring værkstedsstøj, så håndteres   dette.   Støjforurening er et af de elementer der beskrives   nærmere i VVM-redegørelserne for opførelsen af de   nye værksteder.   Biodiversitet og økosystemer   I 2025 har DSB gennemført en samlet analyse af   DSB’s arealer i forhold til Natura 2000-områder og  øvrige værdifulde naturområder. Analysen viser, at   DSB’s arealer har direkte overlap med ca. 52 ha   værdifuld natur fordelt på 17 lokationer (se side   80). Vurderingen er gennemført med henblik på at   sikre, at DSB’s aktiviteter overholder relevant na-   turbeskyttelseslovgivning og ikke medfører væ-   sentlig skade på beskyttede arter eller naturtyper i   overensstemmelse med EU’s habitat- og fuglebe-  skyttelsesdirektiver.   Arbejdstagere i værdikæden Det er afgørende for DSB at agere ansvarligt i forhold til vores   samarbejde med leverandører og samarbejdspartnere og ansatte   i værdikæde.   Strategi   DSB er afhængig af en stor og kompleks værdi-   kæde for at kunne levere transportløsninger effek-   tivt og ansvarligt. Værdikæden omfatter en bred   vifte af leverandører og samarbejdspartnere, der   bidrager med alt fra tog og infrastruktur til service-   ydelser, teknologi og vedligeholdelse.   For at sikre høje standarder inden for arbejdsmiljø,   menneskerettigheder og miljøhensyn er det afgø-   rende, at alle aktører i DSB’s værdikæde lever op   til deres ansvar. Derfor stiller DSB tydelige krav til   sine leverandører gennem etiske retningslinjer og   arbejder løbende på at overvåge og styrke samar-   bejdet i værdikæden.   Politikker relateret til ansatte i   værdikæden   DSB har formuleret flere politikker og retningslin-   jer, som håndterer påvirkningen af ansatte i vores   værdikæde.   Politik for samfundsansvar   DSB’s politik for samfundsansvar bygger på vores  kerneværdier og sætter klare rammer for, hvordan   medarbejdere, ledelse og bestyrelse agerer ansvar-   ligt over for samfundet. Politikken guider vores   adfærd og sikrer, at vi behandler hinanden, kunder   og øvrige interessenter med respekt.   Vi har nul tolerance over for børnearbejde, tvangs-   arbejde og udnyttelse af ufrivillig arbejdskraft.   Samtidig understreger politikken DSB’s klare for-   pligtelse til at respektere menneskerettighederne.   Politikken gælder for alle, der arbejder for DSB –  herunder medarbejdere, ledelse, bestyrelse og an-   satte i værdikæden, som udfører opgaver på vores   lokationer. For at sikre relevant og effektivitet op-   dateres politikken årligt. Det overordnede ansvar   for godkendelse og implementering ligger hos   DSB’s bestyrelse. Politikken er tilgængelig på både  DSB’s hjemmeside og intranet.   DSB’s Etiske Retningslinjer for leverandører   DSB’s Etiske Retningslinjer for leverandører og   samarbejdspartnere fastlægger de etiske og sociale   standarder, som vi forventer at alle vores leveran-   dører og samarbejdspartnere overholder. For at   blive godkendt som strategisk eller foretrukken le-   verandør hos DSB, er det et krav, at retningslin-   jerne underskrives. Retningslinjerne administreres   og håndhæves af direktøren for Indkøb & Jura og   er tilgængelige for alle på DSB’s hjemmeside.  Respekt for menneskerettigheder   DSB arbejder inden for rammerne af nationale love   og regler om menneskerettigheder gældende i hele   vores værdikæde. Dette gælder både vores egne     medarbejdere og dem, der udfører arbejde for os   gennem værdikæden.   FN’s Global Compact-principper  Som medlem af FN’s Global Compact siden 2009   arbejder DSB aktivt med 10 universelle principper,   der fokuserer på menneskerettigheder og arbejds-   rettigheder. Vi støtter og respekterer disse ret-   tigheder og sikrer, at vi ikke bidrager til krænkel-   ser.   FN’s Vejledende Principper for   Menneskerettigheder og Erhvervsliv   DSB følger FN’s Vejledende Principper for Menne-   skerettigheder og Erhvervsliv, som giver klare ret-   ningslinjer for, hvordan de 10 universelle principper   fra FN skal implementeres i praksis. Vi arbejder ak-   tivt for at efterleve disse principper og sikre, at vo-   res aktiviteter og beslutninger er i overensstem-   melse med dem.   Støtte til ILO-konvention   DSB bakker op om principperne i ILO-konvention   nr. 94 fra 1955. Vi sikrer, at alle, der arbejder for   DSB, har løn, arbejdstid og ansættelsesvilkår, der   lever op til gældende lovgivning og de kollektive   overenskomster, som er indgået med anerkendte   og relevante faglige organisationer på det danske   arbejdsmarked.   Ansatte i DSB’s værdikæden   DSB arbejder sammen med en række leverandører   og samarbejdspartnere om at udføre opgaver i vo-   res værdikæde. Disse medarbejdere omfatter   blandt andet medarbejdere som udfører arbejde for   en leverandør eller samarbejdspartner.   Medarbejderne udfører blandt andet opgaver i for-   bindelse med togdrift, herunder rengøring af tog og   på stationer. Opgaverne udføres både i DSB’s vær-   dikæde og på DSB’s lokationer såsom klargørings-   center, hvor tog gøres klar til drift.   Ansatte i værdikæden spiller en central rolle i at   løse opgaver inden for togdrift, herunder rengøring   af tog og stationer, samt i administrative funktio-   ner, der kræver specialiserede kompetencer. Der-   udover varetager de midlertidige stillinger som ek-   sempelvis barselsvikariater.   Vi arbejder både direkte og indirekte sammen med   ansatte i vores værdikæde for at identificere og   håndtere både potentielle og aktuelle påvirkninger,   der har betydning for deres trivsel og arbejdsmiljø.   Vi stiller høje krav til vores leverandører og samar-   bejdspartnere – ikke kun i forhold til kvaliteten af  de varer og tjenester, de leverer, men også til de-   res samfundsansvar og behandling af medarbej-   dere. Respekt og ordentlighed er fundamentale   værdier i vores forventninger.   Processer for samarbejde med ansatte i   værdikæden   Vi samarbejder både direkte og indirekte med vo-   res leverandører og samarbejdspartnere gennem   løbende dialog på tværs af DSB’s Indkøbsfunktion.   Ansvarlige audits sikrer standarder   DSB’s Contract Management udfører audits hos le-   verandører for at sikre, at de lever op til kravene i   DSB’s etiske retningslinjer. Audits omfatter blandt   andet kontrol af arbejdsmiljø, menneskerettigheder   og miljøhensyn, som er afgørende for at fremme   ansvarlighed i værdikæden.   Vi følger op på leverandører for at sikre, at de lever   op til kravene i vores etiske retningslinjer. Opfølg-   ningen foretages ved spørgsmål til leverandørerne   om arbejdsmiljø, menneskerettigheder og miljø,   som er afgørende for at fremme ansvarlighed i le-   verandørkæden.   Som en del af vores kontraktopfølgning fokuserer   vi især på strategiske leverandører, hvis leverancer   er kritiske for vores forretning og kan udgøre en   væsentlig risiko. Formålet med audits er at støtte   leverandørerne i at overholde principperne i vores   Etiske Retningslinjer (Code of Conduct).   Disse processer sikrer ikke kun, at vores værdi-   kæde lever op til høje kvalitetsstandarder, men   også at den understøtter ansvarlighed og gode ar-   bejdsforhold.   Segmenteringsmodel   For at sikre en målrettet indsats anvender DSB’s  Indkøbsfunktion en segmenteringsmodel til at prio-   ritere og målrette indsatsen over for leverandører,   der er mest kritiske for driften, eller hvor der er ri-   siko for afvigelser i værdikæden.   I 2025 har vi haft særligt fokus på leverandører i   "middel"-kategorien, som blandt andet omfatter le-   verandører af håndværkerydelser og store IT-sy-   stemer, der arbejder direkte på vores lokationer og   samarbejder tæt med DSB’s ansatte.  Segmenteringsmodellen styrker samarbejdet med   leverandører og deres medarbejdere ved at skabe   et klart overblik og sikre en struktureret dialog. Vo-   res Contract Managers har løbende kontakt med le-   verandørerne, og eventuelle udfordringer i værdi-   kæden kan indberettes via DSB’s whistleblowerord-  ning - enten anonymt eller med navn.   S2-3   Klageprocesser   For at sikre et trygt og fortroligt arbejdsmiljø har vi   etableret effektive processer, der giver medarbej-   dere på vores lokationer mulighed for at rejse   spørgsmål eller bekymringer om arbejdsforhold. Vi   prioriterer at skabe et åbent og tillidsfuldt miljø,   hvor alle henvendelser behandles seriøst og med   respekt.   Whistleblowerordning   DSB’s whistleblowerordning er tilgængelig for med-   arbejdere, forbrugere, slutbrugere, tredjepart, inte-   ressenter samt alle leverandører og samarbejds-   partnere. Leverandører bliver informeret om ord-   ningen ved kontraktindgåelse og via vores   hjemmeside, så de har nem adgang til at bruge   den. For yderligere information om whistleblower-   ordningen, herunder opsætning og styring, henvi-   ses til afsnittet om whistleblowerordningen i ’Le-   delse’ (side 119).  I 2025 har DSB ikke registreret indberetninger, der   vedrører krænkelse af menneske- og arbejdstager-   rettigheder af væsentlig karakter.   Ansatte og leverandører   i værdikæden   Indvirkninger, risici og muligheder   DSB har identificeret både potentielle positive og   negative påvirkninger på ansatte i værdikæden,   særligt i relation til sundhed og sikkerhed, arbejds-   tagerrettigheder samt risiko for chikane og vold hos   leverandører. Som en stor indkøber har DSB mulig-   hed for at påvirke værdikæden både positivt og ne-   gativt gennem samarbejde med leverandører og   outsourcing-partnere.   Tiltag og ressourcer, som skal styrke   samarbejdet med ansatte i værdikæden   I 2025 har DSB haft et særligt fokus på at sikre, at   udvalgte leverandører aktivt arbejder med at for-   bedre deres arbejdsmiljø og miljøindsats i overens-   stemmelse med DSB’s etiske retningslinjer. Flertal-  let af de adspurgte leverandører har oplyst, at de   allerede har implementeret politikker på disse om-   råder.   Der er dog en risiko for, at enkelte leverandører   ikke lever op til de forpligtelser, de har påtaget sig,   når det gælder medarbejdere i DSB’s værdikæde.  Derfor er det afgørende, at DSB løbende overvåger   og følger op på leverandørernes indsats – med  særligt fokus på arbejdsmiljø. Denne opfølgning er   en integreret del af vores kontraktstyring og det   daglige samarbejde med leverandørerne.   Mål i forhold til medarbejdere i   værdikæden   Fremdrift i forhold til mål   DSB har endnu ikke fastsat konkrete tids- og resul-   tatorienterede mål for at reducere negative virknin-   ger, fremme positive indsatser og håndtere væ-   sentlige risici og muligheder for medarbejdere i   værdikæden. Det er dog en klar ambition, at rele-   vante mål skal være på plads senest i 2026, så de   kan indgå i bæredygtighedsrapporteringen for   2027.   I 2025 har Indkøb udvidet opfølgningen på Etiske   Retningslinjer for leverandører til også at omfatte   leverandører, der er segmenteret som middelvig-   tige. Formålet med opfølgningen er at identificere   behov for indsatser og fastsætte relevante mål.   Derudover vil vi gennemføre en risikovurdering af   menneskerettigheder i vores værdikæde for at   identificere områder, hvor der er behov for yderli-   gere indsatser og mål.   Vi arbejder fortsat tæt sammen med vores leveran-   dører om forhold, der påvirker deres medarbejdere.   Blandt andet er vi i dialog med leverandører, hvis   medarbejdere færdes på DSB’s lokationer, og som   derfor bliver påvirket af vores nye regler om at   blive en røgfri arbejdsplads fra den 26. januar   2026. Vi ønsker, at denne positive påvirkning også   implementeres af eksisterende leverandører over   for deres egne medarbejdere.   Forbrugere og slutbrugere Vores ambition er at være danskernes foretrukne transportvalg. Men   vores ansvar stopper ikke der. Det strækker sig også til et socialt og   etisk ansvar over for vores kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere   og samfundet som helhed.   Strategi   DSB’s strategi bygger på at skabe en mere bære-   dygtig fremtid og sikre en effektiv kollektiv trans-   port, der bidrager til at reducere trængsel og miljø-   belastning. Dette opnås gennem stærke partner-   skaber med kunder, sektoren og lokalsamfundet,   hvor vi stræber efter at være en troværdig samar-   bejdspartner, der leverer pålidelige transportløsnin-   ger og innovative, digitale løsninger.   Kundernes engagement er en central del af strate-   gien. Vi arbejder aktivt for at forstå og imøde-   komme kundernes behov gennem dialog og kom-   mercielt lederskab. Samtidig prioriterer vi kunder-   nes oplevelse af tryghed og sikkerhed – både under  rejsen, på stationerne og i toget. Dette sker blandt   andet gennem samarbejde med organisationer som   Dansk Handicap Forbund og Fonden for Socialt An-   svar, hvor vi iværksætter initiativer, der skaber   tryghed for alle, herunder sårbare grupper og børn.   Jernbanesikkerhed er en hjørnesten i vores ar-   bejde, og vi søger løbende at optimere sikkerheden   for både medarbejdere og kunder. Som en del af   strategien anvender vi innovative løsninger som AI-   teknologi og interaktive undervisningsværktøjer til   at fremme sikker adfærd omkring tog og skinner.   Oplysningskampagner og forebyggende tiltag spil-   ler også en vigtig rolle i at reducere risikoen for   ulykker og forbedre den samlede rejseoplevelse.   Med denne helhedsorienterede tilgang forener vi   bæredygtighed, tryghed og sikkerhed i en strategi,   der skaber værdi for både samfundet og vores kun-   der.   Politikker relateret til forbrugere og   slutbrugere   DSB har en klar politik, der regulerer virksomhe-   dens ansvar som togoperatør og sikrer både med-   arbejdernes og kundernes sikkerhed i og omkring   jernbanen.   Sikkerhedspolitik   Sikkerhedspolitikken danner grundlaget for DSB’s  sikkerhedsledelse og kultur. Den fastslår, at sikker-   hed er en ufravigelig forudsætning for alt, hvad vi   gør, og en integreret del af vores daglige arbejde.   Formålet er at forebygge ulykker og skader på   mennesker, materiel og infrastruktur. Samtidig er   politikken et løfte til vores kunder og samarbejds-   partnere om, at sikkerhed altid er vores højeste   prioritet.   Politikken gælder for alle medarbejdere i DSB. Det   overordnede ansvar ligger hos DSB’s Sikkerheds-   chef, mens sikkerhedsorganisationen arbejder for   at skabe bevidsthed om politikkens principper   blandt medarbejderne. Politikken er tilgængelig på   både DSB’s hjemmeside og intranet.   Menneskerettigheder i et kundeperspektiv   DSB tager aktivt ansvar for menneskerettigheder   på tværs af hele vores værdikæde – fra vores egen  drift til vores leverandører, samarbejdspartnere og   kunder. Vi følger FN’s Verdenserklæring om Menne-   skerettigheder og Den Europæiske Menneskerettig-   hedskonvention og arbejder målrettet for at sikre,   at alle kunder behandles med respekt og værdig-   hed. Vi registrerer og forebygger enhver overtræ-   delse af menneskerettigheder, der kan påvirke vo-   res kunder.   Vi har etableret systemer til at registrere og fore-   bygge eventuelle overtrædelser af menneskeret-   tigheder, der kan påvirke vores kunder. I 2025   registrerede DSB ingen overtrædelser af menne-   skerettigheder i relation til vores kunder.   Med disse politikker understreger DSB sit ansvar   for sikkerhed og menneskerettigheder, hvilket ska-   ber tryghed og tillid blandt både medarbejdere og   kunder.   Overvågningspolitik   DSB’s overvågningspolitik er en vigtig del af vores  strategi for at skabe tryghed og sikkerhed for både   kunder og medarbejdere. Politikken fastlægger   klare mål og rammer for etablering, vedligeholdelse   og udvikling af et professionelt overvågningssy-   stem, der beskytter DSB’s værdier, forebygger kri-  minalitet og øger trygheden på stationer, i toget,   på værksteder og andre lokationer. Politikken gæl-   der for alle medarbejdere i DSB og administreres i   overensstemmelse med fastlagte retningslinjer. Det   overordnede ansvar for overvågningspolitikken lig-   ger hos DSB’s CFO. Politikken er tilgængelig på  både DSB’s hjemmeside og intranet.   Tilgængelighedspolitik   DSB’s tilgængelighedspolitik understøtter vores vi-   sion om at skabe ”Plads til alle på rejsen mod det   bæredygtige”. Politikken tager hensyn til de for-  skellige behov i samfundets mange grupper og til-   byder blandt andet fysisk ledsagelse til sårbare   grupper ved perroner samt hjælp ved ind- og ud-   stigning i tog. Politikken gælder for alle, der benyt-   ter DSB’s services, og omfatter alle medarbejdere i   organisationen. Tilgængelighedspolitikken admini-   streres af DSB’s CFO. Denne politik sikrer, at DSB  fortsat kan levere en tryg, sikker og inkluderende   rejseoplevelse, der imødekommer kundernes behov   og forventninger. Politikken er tilgængelig på både   DSB’s hjemmeside og intranet.   Processer for dialog med vores kunder   og slutbrugere om sikkerhedsrelaterede   tiltag   Vores kundeservicemedarbejdere er dagligt i dialog   med kunder om alt fra rejser til billetprodukter. De   er uddannede til at håndtere alle typer henvendel-   ser, også dem, der kan være af sikkerhedsrelateret   karakter.   Derudover samarbejder vi med uafhængige inte-   resseorganisationer, der arbejder for at varetage   forbrugernes interesser.   Processer for interaktion med forbrugere   og slutbrugere   Vi tror på, at tæt samarbejde med brugere og inte-   ressegrupper er nøglen til at skabe et mere inklu-   derende miljø – både i togene og på stationerne.  For at styrke denne dialog faciliterer vi et handicap-   panel, der mødes tre gange årligt og samler repræ-   sentanter fra danske handicaporganisationer, Go-   Collective, Nordjyske Jernbaner, Banedanmark,   Trafikstyrelsen og Transportministeriet.   DSB’s handicappanel   For at styrke samarbejdet og dele viden om tilgæn-   gelighed har DSB etableret et dialogforum med re-   præsentanter fra en bred vifte af handicaporganisa-   tioner i Danmark. Handicappanelet mødes 3 gange   årligt, og drøfter både kort- og langsigtede løsnin-   ger, der skal gøre det lettere for kunder med ned-   sat mobilitet og ældre ar rejse – både i tog, på sta-  tioner og via digitale platforme. Handicappanelet   fungerer samtidig som en platform for gensidig vi-   densdeling om nye initiativer og krav fra gældende   lovgivning inden for tilgængelighed. DSB har for-   mandskabet i panelet og dermed ansvaret for facili-   tering af dialogen på tværs, såvel som opfølgning   på de debatterede emner. DSB’s arbejde med han-   dicappanelet illustrerer, hvordan brugerinddragelse   gør en forskel. Eksempelvis har dialogen i panelet i   2025 medført, at DSB har identificeret behovet for   en mere pålidelig elevatordrift.   Røde Kors og Natteravnene   Siden 2022 har DSB haft et strategisk partnerskab   med Røde Kors for at skabe tryghed for udsatte   mennesker. Gennem fælles aktiviteter og initiativer   støtter vi både børn og voksne – både i Danmark  og i verdens kriseområder.   Derudover har DSB gennem flere år samarbejdet   med Natteravnene, som med deres synlige tilstede-   værelse og gode dialog, især med unge, bidrager til   at øge trygheden på stationer og i tog.   Klageprocesser   DSB arbejder løbende på at forbedre sikkerheden i   og omkring færden på perroner og tæt ved spo-   rene.   Adgang til klagemekanismer   DSB har etableret effektive klagemekanismer, der   gør det muligt for kunder at dele deres oplevelser   og bekymringer om sikkerhed og tryghed. Henven-   delser kan ske via sociale medier eller direkte til   DSB’s kundecenter, som ved behov inddrager ek-   sperter inden for jernbanesikkerhed.   Vi tager alle henvendelser alvorligt og følger op ved   blandt andet at gennemgå overvågningsvideoer.   Den indsamlede viden bruges aktivt til at forbedre   sikkerheden og øge trygheden for vores kunder på   deres rejse med DSB.   Jernbanesikkerhed   Indvirkninger, risici og muligheder   Vi ser en potentiel negativ påvirkning på vores   medarbejdere og kunder, hvis vi ikke har en til-   strækkelig høj grad af sikkerhed. Sådanne konse-   kvenser kan opstå i vores egen drift (værksteder,   klargøring og afvikling af togdrift) og i vores ned-   strømsprocesser. Samtidig er der en økonomisk ri-   siko forbundet med tab af omdømme, lav punktlig-   hed og tab af kunder til alternative transportfor-   mer.   Tiltag, som er relateret til kundernes   sikkerhed   Den højeste prioritet er, at både medarbejdere og   kunder kommer sikkert frem på deres rejse. Derfor   arbejder vi løbende på at iværksætte initiativer, der   fremmer sikkerheden.   Jernbanesikkerhed i børnehøjde   For at fremme sikker adfærd blandt børn fortsatte   DSB i 2025, i samarbejde med Børneulykkesfon-   den, kampagnen ”Er du togklar?”. ampagnen hen-   vender sig til børn i alderen 5-7 år og kombinerer   leg og læring for at lære dem at krydse jernbane-   spor sikkert og færdes trygt på perroner. Alt dette   formidles på en måde, der både er spændende og   let at forstå for de yngste. Status er, at der er pro-   duceret 1.000 læringskasser, og stort set alle er   udsendt til børnehaver og skoler.   I 2025 deltog DSB sammen med legeheltene fra   Børneulykkesfonden i den lille kulturnat med ”Er du   togklar”-universet.  Fortsat fokus på forebyggelse af selvmord   I 2025 fortsatte vi det vigtige samarbejde med   Dansk Forskningsinstitut for   Selvmordsforebyggelse (DRISP), Livslinien og det   TrygFonden-støttede forskningsprojekt, ”Safe  Track”, der har som mål at forebygge selvmord på  jernbanen. Projektet, som løber frem til 2028, om-   fatter blandt andet opsætning af skilte med kon-   taktinformation til hjælpelinjer på udvalgte statio-   ner. Disse stationer er nøje udvalgt baseret på tidli-   gere hændelser med selvmordsforsøg eller   selvmord. Når Livslinien modtager opkald, registre-   res det, hvis muligt, om skiltene har haft en positiv   effekt og motiveret personen til at søge hjælp.   AI-teknologi forebygger personpåkørsler   Som en del af indsatsen for at øge sikkerheden på   stationerne, fortsatte vi i 2025 vores AI-pilotprojekt   på Nordhavn Station. Projektet anvender AI-tekno-   logi, der hurtigt kan identificere personer, som be-   finder sig på sporene. Når systemet registrerer   fare, sendes en alarm direkte til S-baneføreren i   det indkommende tog, hvilket muliggør hurtige re-   aktioner og potentielt redder liv.   I 2025 blev projektet udvidet med installation af   kameraer på Østerport Station, og i foråret 2026   forventes Svanemøllen Station og Hellerup Station   også at blive koblet på. Med disse initiativer udnyt-   ter teknologiens potentiale til at forebygge ulykker.   Hos DSB er sikkerhed altid den højeste prioritet, og   vi arbejder målrettet på at forebygge ulykker gen-   nem en række initiativer. Skulle det værst tænke-   lige ske, er vi dog forberedt med et omfattende be-   redskab, der sikrer en hurtig og effektiv indsats.   Dette blev tydeligt ved togulykken i Sønderjylland,   hvor DSB straks iværksatte en række tiltag for at   hjælpe de berørte og øge sikkerheden på stræknin-   gen. Nedenfor beskrives hændelsen og de tiltag,   der blev iværksat. For en oversigt over de berørte,   herunder omkomne, henvises til tabel 41 i katego-   rien ’Omkomne’.   Alvorlig overkørselulykke i Sønderjylland fører til øgede sikkerhedstiltag   Den 15. august fandt en alvorlig overkørselulykke sted mellem Tinglev og Kliplev i Sønderjylland, hvor   et InterCityLyn-tog kolliderede med en lastbil med gylletank. Én person mistede livet ved ulykken, og   fem personer kom alvorligt til skade, herunder lokomotivføreren og lastbilchaufføren. Derudover blev   22 personer lettere tilskadekomne.   DSB aktiverede straks sin krisestab, som blandt andet etablerede en hotline til DSB’s kunder og deres  pårørende samt sørgede for debriefing og krisehjælp til berørte medarbejdere. Der blev løbende kom-   munikeret til både kunder og medarbejdere, og DSB bistod relevante myndigheder med information   og ekspertise om toget.   Umiddelbart efter genåbningen af togdriften på strækningen iværksatte DSB i samarbejde med Ba-   nedanmark midlertidige sikkerhedstiltag. Hastigheden gennem seks overkørsler med advarselsanlæg   uden bomme i Sønderjylland blev reduceret fra 100 km/t til 70 km/t. Hastighedsnedsættelsen øger   lokomotivførernes reaktionstid ved eventuelle køretøjer eller personer på sporet. Samtidig blev der   indledt dialog med kommunerne i Aabenraa og Sønderborg om opsætning af skilte og etablering af   rumleriller for at skærpe bilisternes opmærksomhed ved overkørslerne.   Sikkerhed er en grundforudsætning for alt, hvad DSB foretager sig. Derfor har det også være afgø-   rende, at samarbejdet mellem DSB, Banedanmark og relevante myndigheder har øget sikkerheden for   både kunder og medarbejdere, indtil alle strækningens overkørsler er udstyret med bomme senest i   løbet af første halvår 2027.   Sikkerhedsmål for 2025   DSB fastsætter hvert år ambitiøse sikkerhedsmål   baseret på analyser og risikovurderinger af tidligere   hændelser for at opretholde jernbanens høje sik-   kerhedsniveau.   For 2025 har vi defineret to målbare sikkerheds-   mål, der viser vores dedikation til at minimere risici   og sikre en tryg togdrift for både medarbejdere og   kunder.   Sikkerhedsmål for 2025   • Maksimalt 10 væsentlige ulykker i løbet  af året   • Maksimalt 194 kørsler længere end tilladt  Væsentlige ulykker   DSB rapporterede 8 væsentlige ulykker i 2025,   hvilket er 2 færre end året før. De registrerede   ulykker omfattede blandt andet to kollisioner mel-   lem tog og henholdsvis en personbil og en lastbil   ved overkørsel, begge med dødelig udgang, en   dødsulykke hvor en banearbejder kom over i det   forkerte spor, en ulykke med en train-surfer samt   en hændelse i forbindelse med udstigning.   Kørsel længere end tilladt   I 2025 oversteg antallet af kørsler længere end til-   ladt både sikkerhedsmålet for året og resultatet fra   2024. Overskridelserne skyldtes primært imple-   menteringen af det nye signalsystem, ERTMS (Eu-   ropean Railway Traffic Management System), på   fjernbanen samt ibrugtagning af et nyt depot i Fre-   dericia. Til gengæld har det nye CBTC-signal (Com-   munications-Based Train Control) på S-banen bi-   draget til en markant reduktion i antallet af farlige   kørsler længere end tilladt. Kørsel længere end til-   ladt beskriver situationer, hvor et tog overskrider   en tilladt grænse, hvilket kan føre til mere alvorlige   hændelser.   Defekte hjul og aksler   I 2025 var der 7 hændelser med defekte hjul og   aksler, hvilket er markant flere end de forrige år.   Heraf udgør IC1 3 af de 7 hændelser, hvor under-   søgelsen har vist, at skaderne på 2 af hændelserne   er opstået i Tyskland. Den sidste af IC1 var en be-   tjeningsfejl af en skruebremse der medførte skade   på hjul.   DSB arbejder målrettet på at sikre, at ingen kunder   kommer til skade som følge af væsentlige ulykker,   personpåkørsler eller kørsler længere end tilladt.   Udviklingen viser dog, at det ikke er realistisk helt   at undgå ulykker, og derfor fastsætter vi ikke spe-   cifikke måltal for fremtiden. I stedet fokuserer vi på   at forbedre jernbanesikkerheden gennem kampag-   ner, der øger opmærksomheden om farerne ved   uautoriseret færden og uhensigtsmæssig adfærd   nær jernbanearealer. På den måde arbejder vi lø-   bende for at minimere risici og fremme sikker ad-   færd.   TABEL 41:   Ulykker og forløbere for ulykker på Fjern- & Regionaltog samt S-tog – udvalgte  jernbanesikkerhedsindikatorer   Vækst   Antal   2025   2024   Abs.   Pct.   Væsentlige ulykker   8 10   -2   -20   Omkomne   3 3 0 0 Alvorligt tilskadekomne   8 5 3 60   Lettere tilskadekomne   74   49   25   51   Personskade   85   57   28   49   Kørsel længere end tilladt   263   199   64   32   Sikret område (A-B-C)   Defekte hjul eller aksler   7 2 5 250   Anvendt regnskabspraksis   Opgørelse af sikkerhedsrelaterede hændelser   Opgørelse af sikkerhedsrelaterede hændelser (væsentlige ulykker, omkomne, alvorligt tilskadekomne,   lettere tilskadekomne, personskade, kørsel længere end tilladt samt defekte hjul og aksler) opgøres   som det samlede antal sikkerhedsrelaterede hændelser i DSB’s Indmeldings- og Sagsbehandlingssy-  stem pr. 31. december 2025.   Registreringerne for alle nøgletal sker i overensstemmelse med Trafikstyrelsens ’Vejledning til indbe-  retningsbekendtgørelsen’ (BEK nr. 707 af 20. maj 2020) for at sikre en ensartet og korrekt opgørelse.  Ændringer i registreringer kan foretages på baggrund af én af følgende:   • Nye oplysninger i en allerede afsluttet sag  • Ændringer i registrering som følge af løbende stikprøve af sagsregistreringer  • Hændelser, der er registreret senere end hændelsestidspunktet (primært aktuelt ved rapporte-  ringstidspunktet)   Registrering af selvmord og selvmordsforsøg er ikke omfattet af jernbanesikkerhedsindikatorerne i ta-   bel 41.   Kundetryghed   Indvirkninger, risici og muligheder   Vi ser en potentiel negativ påvirkning på vores   medarbejdere og kunder, hvis vi ikke i tilstrække-   ligt omfang prioriterer tryghed i tog og på statio-   ner. Sådanne konsekvenser kan både opstå i vores   egen drift og i vores nedstrømsprocesser på mel-   lemlang sigt. Samtidig ser vi en økonomisk risiko   forbundet med tab af omdømme samt tab af kun-   der til alternative transportformer.   Tiltag og ressourcer, der styrker   kundetrygheden   I DSB arbejder vi målrettet på at sikre kundernes   tryghed gennem hele rejsen. Vi anerkender, at   tryghed i tog og på stationer er afgørende for en   positiv rejseoplevelse. Vi prioriterer således tæt   samarbejde med myndigheder og øvrige interes-   senter for at sikre, at vore initiativer matcher kun-   dernes behov og forventninger.   Tryghedsvagter   Som en del af Tryghedspakken har DSB siden au-   gust 2022 haft tryghedsvagter på udvalgte S-togs-   stationer. Vagternes primære opgave er at skabe   øget tryghed på stationer, perroner, i togene og   generelt under rejsen. Pr. 1. januar 2026 udvides   ordningen til at omfatte endnu flere stationer i ho-   vedstadsområdet for at imødekomme efterspørgs-   len.   For at sikre, at indsatsen har den ønskede effekt,   evaluerer DSB løbende, hvordan tryghedsvagterne   påvirker de rejsendes oplevelse af sikkerhed. Ud   over tryghedsvagterne har DSB også implemente-   ret andre initiativer, herunder overvågningskame-   raer og et tryghedstelefonnummer. Effekten af   disse tiltag måles gennem analyser udført af analy-   seinstituttet, Epinion, på vegne af DSB.   Epinions undersøgelser viser, at tryghedsvagterne   især gør en forskel i aftentimerne, hvor de øger de   rejsendes følelse af sikkerhed og lyst til at rejse   med DSB. 8 ud af 10 adspurgte har enten mødt el-   ler hørt om tryghedsvagterne, og størstedelen af   de rejsende er opmærksomme på, at der er over-   vågning på alle S-togsstationer.   Fremadrettet vil DSB fortsætte med at øge kend-   skabet til både overvågningskameraerne og tryg-   hedstelefonnummeret for at styrke kundernes ople-   velser af tryghed yderligere.   DSB Børneguide   DSB Børneguide er et tilbud, der skaber tryghed for   børn i alderen 4-15 år, som rejser alene med tog   samt for deres forældre. Med Børneguiden sørger   en dedikeret medarbejder for at følge barnet gen-   nem hele rejsen.   Medarbejderen tager imod barnet ved afrejsen, sik-   rer, at barnet har det godt undervejs, og afleverer   det trygt til den aftalte modtager ved ankomsten.   På den måde skaber vi en sikker og behagelig rej-   seoplevelse for både børn og deres forældre.   Graffitiafrensning   For at skabe et rent og trygt miljø forebygger DSB   graffiti gennem videoovervågning, forbedret belys-   ning og regelmæssig patruljering i udsatte områ-   der. Skulle graffiti alligevel forekomme, sørger vi   for hurtig afrensning, så vores tog og stationer altid   fremstår rene og indbydende. Denne indsats bidra-   ger til et pænt miljø og øger passagerernes følelse   af sikkerhed og tryghed.   Tiltag og ressourcer, der styrker   tilgængeligheden   DSB arbejder målrettet på at sikre, at alle kunder   kan rejse trygt og selvstændigt. Vi fokuserer på at   skabe en rejseoplevelse, hvor ramper, elevatorer   og tydelig skiltning gør det nemt og sikkert at fær-   des på stationer og i tog.   For kunder med særlige behov tilbyder vi personlig   assistance, der skaber tryghed gennem hele rejsen.   Vores medarbejdere er uddannet til at imøde-   komme forskellige behov og sikre en inkluderende   og behagelig oplevelse for alle.   Ledsager- og assistanceordning   Til kunder med mobilitetsudfordringer tilbyder DSB   en ledsager- og assistanceordning. Ordningen giver   personer med handicap og deres ledsagere mulig-   hed for at købe billetter til halv pris af den alminde-   lige voksenpris. Derudover tilbyder vi fysisk assi-   stance på stationer, hvor vores medarbejdere hjæl-   per med ledsagelse til og fra perron samt ved ind-   og udstigning i tog.   Fælles handicapassistance på tværs af tog   Som en del af vores samfundsansvar udfører DSB   handicapassistance på vegne af andre togoperatø-   rer, herunder GoCollective og Skånetrafiken. Dette   sikrer en ensartet og smidig oplevelse for kun-   derne, der kun behøver én samlet indgang for at   bestille assistance til de fleste togrejser.   Solsikkesnoren og usynlige handicap   DSB deltager i Solsikkeprogrammet, som støtter   mennesker med usynlige handicap. Vores kunde-   vendte personale er bekendt med både solsikke-   snoren og demenssymbolet og er uddannet til at   hjælpe kunder med forskellige behov. Dette sikrer,   at alle kunder mødes med forståelse, respekt og   den rette støtte.   Fremdrift i forhold til mål   Kundetilfredshed   DSB’s samlede kundetilfredshed forbliver på et højt  niveau og er på linje med sidste år. Denne stabilitet   afspejles også i kundernes oplevelse af tryghed,   hvor både trygheden i togene og på stationerne er   steget en smule i 2025 sammenlignet med 2024.   Kundetilfredshedsundersøgelser viser, at den gen-   nemsnitlige tryghedsscore for året er 8,8 i togene   og 8,3 på stationerne, målt på en skala fra 1 til 10.   DSB fastsætter fortsat ikke langsigtede kunderela-   terede mål for områder som kundetryghed i togene   og på stationerne.   Børneguiderejser   I 2025 solgte DSB 8.410 børneguiderejser, hvilket   svarer til et fald på 16 procent i forhold til året før.   Den negative udvikling hænger skyldes dels mæng-   den af sporarbejder, dels har der være reduceret   kørsel til Aalborg i 2025.   Handicap-/Ledsagerrejser   I 2025 solgte DSB 76.299 handicap- og ledsager-   rejser, hvilket svarer til en stigning på knap 3 pro-   cent i forhold til året før. Denne positive udvikling   skyldes en generel stigning i antallet af kunder   sammenlignet med året før.   Handicapassistancer   DSB udførte desuden 23.715 handicapassistancer i   2025, hvilket svarer til en stigning på 8 procent i   forhold til året før.   TABEL 42:   DSB Børneguiderejser   Antal   2025   2024   Børneguiderejser   8.410   10.058   TABEL 43:   Handicap-/Ledsagerassistancer og Handicapassistancer   Antal   2025   2024   Handicap-/Ledsagerrejser   76.299   74.360   Handicapassistancer   23.715   21.937   Anvendt regnskabspraksis   Nøgletallet for kundetryghed måler passager-   nes samlede oplevelse af tryghed i toget og   på stationen. Opgørelsen er baseret på data   indsamlet via selvudfyldte spørgeskemaer,   som distribueres til et repræsentativt udsnit   af passagerer i Fjern- & Regionaltog samt på   S-togsstationer.   Resultatet beregnes som et vægtet gennem-   snit, hvor vægtningen baseres på rejsetallene   for henholdsvis Fjern- & Regionaltog og S-   tog. Denne metode sikrer, at nøgletallet giver   et balanceret og retvisende billede af passa-   gernes tryghedsoplevelse på tværs af DSB’s  transportformer.   Børneguiderejser   Antal børneguiderejser opgøres som det sam-   lede antal gennemførte rejser, hvor børn i al-   deren 4-15 år har benyttet børneguiderejse-   ordningen.   Handicapassistancer   Antallet af handicaprejser opgøres som det   samlede antal gennemførte rejser, hvor kun-   der med mobilitetsudfordringer har benyttet   ordningen.   Antal handicap-/Ledsagerrejser er eksklusive   antal køb af børnebilletter til handicappede i   DSB’s app og DSB’s web.   Antal handicapassistancer er eksklusive ud-   førte handicapassistancer for S-tog.   DSB’s børneguide binder familier  sammen på tværs af landet   Siden 1986 har DSB’s børneguideordning gjort det   muligt for børn selv at rejse trygt på tværs af lan-   det, også når forældrene bor langt fra hinanden.   ”Vi er både glade og stolte af vores bør-   neguideordning, fordi den er med til at   binde familier sammen på tværs af lan-   det. Det er et vigtigt samfundsansvar for   DSB at sikre, at børn kan rejse trygt og i   sikre hænder - og vi gør altid alt for, at   de kommer sikkert frem”.   Jens Visholm Uglebjerg, Direktør Kommerciel   Hver fredag og søndag eftermiddag kører særlige   togafgange bemandet med uddannede børneguides   tværs over landet: Fra Aalborg, Aarhus og Esbjerg   mod København - og den anden vej - kan forældre   købe en særlig børneguidebillet, hvor børnene er i   sikre hænder på hele rejsen.   I den særlige børneguidevogn er der hygge, struk-   tur og nærvær – og en oplevelse af, at børnene  ikke rejser alene, selvom de rejser uden voksne   familiemedlemmer. Mange af børnene nyder deres   medbragte snacks, slikposer og juicebrikker under-   vejs, og stemningen i vognen er ofte præget af ro-   lig aktivitet med spil, læsning eller snakke mellem   børnene.   Ordningen giver derfor familierne en fleksibel og   sikker mulighed for at holde kontakten på tværs af   afstande, og børneguiderne er faste DSB-medar-   bejdere, der til daglig arbejder som togførere på   andre strækninger.   Alle kommer sikkert frem   På forhånd ved børneguiderne præcis, hvilke børn   der står på hvor, og hvor de skal af. En detaljeret   tjekliste bruges under hele turen, og vognen er af-   låst, så det kun er børn med børneguidebillet, der   opholder sig i den. Undervejs hjælper guiderne   med alt fra spil og bøger til praktiske ting som   overtøj og tasker, og de sørger for at holde foræl-   drene opdaterede, hvis der opstår ændringer i kø-   replanen.   Er der forsinkelser, togbus eller andre afvigelser,   bliver børneguiderne hos børnene hele vejen – og  afleverer dem først, når de er sikkert fremme på   perronen. Ordningen bliver brugt både af børn, der   rejser mellem forældre, og af dem, der eksempel-   vis skal besøge bedsteforældre eller andre familie-   medlemmer, men endnu ikke er gamle nok til at   rejse alene.   En børneguidebillet består af en almindelig billet til   barnet samt et tillæg på cirka 50 procent. Ordnin-   gen bidrager til, at familier på tværs af landet kan   holde tættere kontakt, og for DSB er det en vigtig   del af kundeløftet om en tryg, enkel og behagelig   rejse - også for de yngste.   Ledelse   God forretningsetik   DSB er ejet af staten - og dermed af alle i Danmark. Det giver os et   særligt ansvar for at opbygge tillid til omverdenen. Vi skal handle sam-   fundsansvarligt og altid udvise god forretningsetik.   Strategi   Hver dag er mange mennesker og samfund af-   hængige af os, og derfor skal vi være en pålidelig   samarbejdspartner. Tillid er kernen i vores ret til at   operere og vi skal altid drive vores virksomhed på   en måde, der bevarer tilliden hos vores medarbej-   dere, partnere, kunder og de samfund, vi er en   del af.   Vi handler med integritet, høje etiske standarder og   i fuld overensstemmelse med gældende love, regler   og interne politikker. Transparens er en grundsten i   vores måde at arbejde på, og vi driver vores forret-   ning på fair vilkår. Vi arbejder målrettet efter prin-   cipper for god virksomhedsledelse og tager aktivt   ansvar for at identificere og minimere compliance   risici.   Politikker   DSB har formuleret flere politikker, som støtter op   om vores forretningsetik dvs. måde at drive forret-   ning på.   Politik for samfundsansvar   Vores formål, ”Plads til alle på rejsen mod det bæ-   redygtige”, bygger på tillid fra omverdenen. Denne   tillid skaber vi gennem god forretningsetik og an-   svarlig adfærd. Politikken tager udgangspunkt i vo-   res værdier og guider medarbejdere, ledelse og be-   styrelse i at handle ansvarligt, træffe gode beslut-   ninger og behandle kunder, kolleger og   interessenter med respekt.   Alle medarbejdere skal gennemføre e-læringskur-   set ”Samfundsansvar”, og årlige kampagner holder   fokus på relevante emner. Politikken gælder for alle   i DSB-koncernen og sikrer, at ansvarlighed er en   integreret del af vores kultur.   Indkøbspolitik   DSB’s indkøbspolitik sikrer, at alle indkøb foretages   samfundsansvarligt og bæredygtigt, samtidig med   at vi handler økonomisk forsvarligt. Politikken dæk-   ker alle indkøb af varer og tjenesteydelser i DSB og   datterselskaber og stiller krav til hele værdikæden.   Koncernindkøb bidrager med ekspertise inden for   indkøb, udbudsret og kontraktstyring og arbejder   tæt sammen med forretningsområderne. Contract   Managers håndterer kontraktstyring og sikrer, at   alle indkøb følger DSB’s fastlagte processer for ens-   artethed og kvalitet. Politikken administreres af   Indkøb & Jura, som løbende tilpasser den til orga-   nisationens behov.   Compliancepolitik   Compliance er en integreret del af DSB’s virksom-  hedskultur og sikrer, at vi driver forretningen etisk,   bæredygtigt og med fokus på samfundets tillid. Vi   arbejder målrettet med at implementere complian-   cepolitikken, følge op på overholdelse og rådgive   på tværs af organisationen.   Gennem træning og dialog om best practice øger vi   medarbejdernes bevidsthed om compliancerisici og   understøtter forretningen i at nå sine mål. Væsent-   lige hændelser rapporteres løbende til direktionen,   og der udarbejdes en årlig compliance-rapport til   både direktionen og bestyrelsen. Politikken er til-   gængelig på både DSB’s hjemmeside og intranet.   Whistleblowerpolitik   DSB’s whistleblowerordning giver ansatte og sam-  arbejdspartnere mulighed for at rapportere kriti-   sable forhold uden frygt for negative konsekvenser.   Ordningen beskytter whistleblowere og bidrager til   at opdage fejl og forsømmelser, hvilket styrker   kvaliteten af vores ydelser.   Formålet med politikken er at fremme åbenhed og   gennemsigtighed ved at håndtere eventuelle lov-   overtrædelser eller alvorlige uregelmæssigheder.   Politikken gælder for alle ansatte, vikarer, konsu-   lenter, entreprenører og samarbejdspartnere og   administreres af chefen for Intern Revision. Politik-   ken er tilgængelig på både DSB’s hjemmeside og   intranet.   Politik for beskyttelse af personoplysninger   DSB’s politik for beskyttelse af personoplysninger   fastlægger klare retningslinjer for håndtering af   data om medarbejdere, kunder og leverandører.   Politikken gælder for alle ansatte i DSB og sikrer,   at personoplysninger altid behandles ansvarligt og   i overensstemmelse med gældende lovgivning.   Ansvar for administration af politikken ligger hos   Direktør for Indkøb & Jura. Politikken er tilgængelig   på både DSB’s hjemmeside og intranet.   Informationssikkerhedspolitik   Digitalisering er afgørende for at realisere DSB’s  mål, men det stigende trusselsbillede kræver et   konstant fokus på cyber- og informationssikkerhed.   Vi arbejder målrettet på at sikre, at data altid er   pålidelige, tilgængelige og kan genskabes, når det   er nødvendigt. Samtidig beskytter vi effektivt føl-   somme oplysninger om kunder, medarbejdere og   DSB.   Adgang til data gives kun til autoriserede personer   med et arbejdsrelateret behov, og vi beskytter data   mod cyberangreb. Politikken gælder for alle ansatte   og eksterne konsulenter med adgang til DSB’s sy-   stemer. Den omfatter både fysiske og digitale op-   lysninger samt alle it-systemer, der understøtter   togdriften og administrationen.   IT-Sikkerhed administrerer politikken og opdaterer   den løbende for at imødekomme nye trusler og or-   ganisationens behov.   DSB har ligeledes udarbejdet en politik for dataetik   efter Årsregnskabslovens §99d. Politikkerne er til-   gængelige på både DSB’s hjemmeside og intranet.  https://www.dsb.dk/globalassets/om-dsb/politik-   ker/politikker-danske-sprogversioner/politik-for-   data-governance-og-dataetik.pdf   Nultolerance over for korruption   DSB har en klar nultolerancepolitik over for korrup-   tion og bestikkelse. Vi anvender en risikobaseret   tilgang ved kontraktindgåelse, hvor vi eksempelvis   kræver serviceattester ved EU-udbud og benytter   udelukkelsesgrunde, hvis det er nødvendigt. Der-   udover vurderer vi risikoen for korruption baseret   på leverandørens geografiske placering. DSB’s Eti-   ske Retningslinjer, som blandt andet indeholder   krav om anti-korruption, er en fast del af alle leve-   randørkontrakter.   I 2025 har vi hverken haft kendskab til eller mis-   tanke om korruption eller bestikkelse blandt DSB’s   medarbejdere eller væsentligste leverandører. Der-   for har der ikke været nogen sager eller uddelt bø-   der.   Håndtering af mistanke   Hvis der opstår mistanke om korruption eller be-   stikkelse blandt medarbejdere, skal nærmeste le-   der kontaktes, og sagen håndteres gennem dialog.   I alvorlige tilfælde inddrages HR for at vurdere kon-   sekvenserne og sikre korrekt håndtering.   Fokus på sårbare områder   DSB’s største sårbarhed ligger hos medarbejdere   med direkte kontakt til leverandører, såsom rekvi-   renter samt ansatte i DSB Indkøb – en gruppe på  477 medarbejdere, svarende til 7 procent af den   samlede arbejdsstyrke. For at minimere risikoen   skal alle indkøb foregå via regulerede indkøbspro-   cesser.   Uddannelse og træning   Medarbejder med indkøbsansvar skal gennemføre   e-læringskurser via DSB’s læringsportal.  urserne dækker blandt andet DSB’s indkøbspoli-   tik, etiske retningslinjer og regler for EU- og natio-   nal udbud. Alle medarbejdere i risikogruppen mod-   tager denne uddannelse, og nye medarbejdere   gennemfører desuden e-læringskurset ”Samfunds-  ansvar” som en del af ansættelsesprocessen. Dette  kursus giver indsigt i forventet adfærd, herunder   regler for modtagelse af gaver, og vejleder om,   hvordan man håndterer tilbud om gaver eller andre   fordele.   Med disse tiltag sikrer DSB en stærk indsats mod   korruption og bestikkelse og opretholder en høj   etisk standard i hele organisationen.   Bekræftede tilfælde af korruption   eller bestikkelse   I 2025 har DSB ikke registreret nogen tilfælde af   korruption eller bestikkelse. Der har derfor heller   ikke været ført sager eller uddelt bøder.   TABEL 44:   Medarbejdere i risikobehæftede funktioner   Antal   2025   2024   Medarbejdere i risikobehæftede funktioner   477   400   Andel af medarbejdere med adgang til indkøbssystemer   7%   6%   Anvendt regnskabspraksis   Medarbejdere i risikobehæftede funktioner   Indkøbere og øvrige medarbejdere der har en rekvirentrolle i SAP indgår i antal medarbejdere i risiko-   behæftede funktioner, der er dækket af uddannelsesprogrammer. Det samlede antal er opgjort pr.   31. december 2025.   Anvendt regnskabspraksis   Anti-korruption   Antal domfældelser og bødebeløb i forbindelse med overtrædelser af love om korruption og bestik-   kelse. Whistleblower-rapporter vurderes for antikorruption og bestikkelse ved at identificere tegn på   betalinger, gaver, fordele eller forsøg på at påvirke beslutninger. Hvis sådanne forhold fremgår, klas-   sificeres rapporten som en antikorruptions-/bestikkelsessag.   Forretningsetik   Indvirkninger, risici og muligheder   DSB har identificeret en potentiel negativ påvirk-   ning forbundet med uetisk forretningsadfærd, her-   under risiko for bøder og skade på omdømme.   Tiltag og ressourcer relateret til   forretningsetik   Som selvstændig offentlig virksomhed ejet af sta-   ten har DSB en særlig forpligtelse til at udvise en   høj grad af etik og korrekthed i det daglige virke,   og i den måde vi driver forretning på. Vi søger der-   for kontinuerligt at udvikle, fremme og evaluere   vores virksomhedskultur.   Whistleblowerordning   DSB ønsker at være en åben og troværdig virksom-   hed, der handler i overensstemmelse med lovgiv-   ningen og principper for samfundsansvar. Vi ønsker   en kultur, hvor medarbejdere trygt kan henvende   sig til deres ledere, kolleger, HR, repræsentanter,   hvis de oplever uetisk adfærd eller alvorlige uregel-   mæssigheder.   Whistleblowerordningen giver ansatte, vikarer,   konsulenter og samarbejdspartnere mulighed for at   indberette væsentlige problemer eller mistanke om   ulovligheder. Indberetninger kan ske anonymt eller   ikke-anonymt og kan omhandle DSB’s medarbej-  dere, ledelse eller leverandører.   Ordningen er et supplement til den daglige dialog   på arbejdspladsen og beskytter medarbejdernes yt-   ringsfrihed og meddeleret. Vi vurderer og håndte-   rer alle indberetninger grundigt og tolererer ikke   gengældelse mod personer, der i god tro indgiver   oplysninger. Dette er en vigtig del af vores værdier   og politik for samfundsansvar.   Kommunikation og oplysning   Vi informerer både ansatte og leverandører om   whistleblowerordningen via vores interne og eks-   terne hjemmesider. Hvert år rapporterer vi om ord-   ningens aktiviteten i årsrapporten og på hjemmesi-   den. DSB’s Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) modta-   ger også en årlig orientering, som videreformidles   til medarbejderne gennem deres repræsentanter.   Nye medarbejdere informeres om ordningen ved   ansættelse, mens personer, der behandler sager,   løbende opdateres om lovkrav og vejledninger.   Indberetninger sker via en portal, leveret af en   ekstern serviceudbyder, som er tilgængelig på   både DSB’s interne og eksterne hjemmesider. Vi   opfordrer alle ansatte og samarbejdspartnere til at   bruge ordningen, hvis de har mistanke om handlin-   ger, der strider mod etisk forretningsadfærd.   Undersøgelse og sanktioner   Alle indberetninger undersøges, og bekræftede for-   hold vil blive sanktioneret. Indberetninger som kan   falde ind under personalepolitikken håndteres efter   gældende regler. Uanset om forholdet kan bekræf-   tes eller ej, bruger vi indberetningen til at revur-   dere, om DSB’s forretningsgange og kontrolmiljø   tilstrækkeligt reducerer risici og understøtter etisk   forretningsadfærd.   DSB’s whistleblowerpolitik og retningslinjer er til-   gængelige på vores hjemmeside. Her kan man   finde information om, hvad der kan indberettes,   hvordan sager behandles, og hvordan governance,   anonymitet samt beskyttelse og rettigheder for   både whistlebloweren og den indberettede sikres.   TABEL 46:   Indberetninger i Whistleblowerordning   Antal indberetninger   2025   2024   Modtagne i året   24   20   Afsluttede i året   23   20   Afvist, da de er udenfor ordningens anvendelsesområde   16   12   Indberetninger, der har været undergivet realitetsbehandling   7 8 Heraf indberetninger, der har givet anledning til politianmeldelse   0 1 De realitetsbehandlede sager fordeler sig på følgende måde:   Indberetninger om overtrædelse af EU-retten   1 0 Indberetninger om overtrædelse af strafferetten   2 5 Heraf om bestikkelse eller korruption   0 0 Heraf om Jernbaneloven   2 3 Heraf om overtrædelse af anden eller særlovgivning   0 2 Indberetninger om diskrimination eller krænkende adfærd, herunder seksuel chikane   4 2 Indberetninger om øvrige forhold   0 1 Overordnede temaer for de indberetninger der har været realitetsbehandlet:   Medarbejdere påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer   2 3 Overholdelse af databeskyttelsesreglerne   1 1 Forskelsbehandling mellem køn ved rekruttering   0 1 Forsvarlig økonomisk forvaltning ved større investeringsanskaffelser   0 1 Økonomisk svig og misbrug af aktiver   0 1 Chikane og krænkelser mellem medarbejdere eller mellem leder og medarbejder   4 1 Anvendt regnskabspraksis   Whistleblower-rapportering   Antal indberetninger modtaget i whistleblowerordningen fra medarbejdere og/eller eksterne tredje-   parter. Indberetninger sker via en portal leveret af en ekstern udbyder. Det samlede antal dækker   både bekræftede og ikke bekræftede sager. Indberettede sager opdeles efter indberetningens karak-   ter og tematik.   Fremdrift i forhold til mål   I 2025 blev der modtaget 24 indberetninger i   whistleblowerordningen. Af disse blev 23 sager af-   sluttet, 16 sager blev afvist, da de lå uden for ord-   ningens anvendelsesområde, mens 7 sager blev re-   alitetsbehandlet.   De 7 realitetsbehandlede sager dækkede forskellige   påstande, herunder krænkelser og chikane, over-   trædelse af interne retningslinjer, brud på person-   dataforordningen samt mistanke om medarbejdere,   der arbejdede under påvirkning af rusmidler.   Realitetsbehandlingen bekræftede påstandene i én   sag om en rusmiddelpåvirket medarbejder, som   derfor blev bortvist. En anden sag om krænkelser   og chikane blev overdraget til behandling hos HR   Arbejdsmiljø. Overtrædelsen af interne retningslin-   jer blev håndteret gennem organisatoriske ændrin-   ger.   I de øvrige realitetsbehandlede sager fandtes der   ingen evidens for de indberettede påstande. Disse   forhold blev enten afvist eller løst uden personale-   retlige konsekvenser.   Betalingspraksis   DSB opererer med en generel betalingsfrist på 30   dage netto som udgangspunkt, som gælder for 86   procent af alle leverandører. Betalingsbetingelserne   er i udgangspunktet ens for alle leverandører, uan-   set virksomhedens størrelse eller geografiske pla-   cering. For små- og mellemstore virksomheder er   der således samme betingelser, som for større   virksomheder.   Fremdrift i forhold til mål   I 2025 var den gennemsnitlige betalingstid til alle   leverandører 32 dage, hvilket er 2 dage kortere   end i 2024. Hele 93 procent af betalingerne blev   gennemført til tiden, en forbedring i forhold til 2024   på 4 procent. De sidste 7 procent blev ikke gen-   nemført inden for 30 dage, primært på grund af   uenigheder om leverancer, varens kvalitet eller ind-   sigelser mod fakturaen.   Der er ingen verserende retssager relateret til for-   sinkede betalinger.   TABEL 47:   Udvikling i betalingsbetingelser   Antal   2025   2024   Gennemsnitlig betalingstid i antal dage   32   34   Procentvis rettidige betalinger af samlede betalinger   93   89   Antal retssager vedrørende forsinkede betalinger   0 0 Anvendt regnskabspraksis   Betalingspraksis   DSB registrerer fakturaens betalingsdato, forfaldsdato og udligningsdato hvilket muliggør opgørelse af   antallet af fakturaer betalt rettidigt eller betalt efter forfaldsdato. Den gennemsnitlige betalingstid i   antal dage og procentvis rettidige betalinger af de samlede betalinger er beregnet på tværs af samt-   lige leverandører.   Betalingstiden for fakturaer fra små og mellemstore virksomheder (SMV’er) opgøres ikke, og der   anvendes samme betalingsbetingelser som for større virksomheder.   Datasikkerhed   Indvirkninger, risici og muligheder   DSB har identificeret en potentiel økonomisk risiko   for bøder og negativ påvirkning af omdømme i til-   fælde af, at vi ikke håndterer medarbejdere og   kunders persondata korrekt i henhold til gældende   GDPR-regler.   Tiltag og ressourcer, som skal styrke   datasikkerheden   DSB håndterer store mængder data fra medarbej-   dere, kunder og leverandører. Derfor prioriterer vi   beskyttelsen af personoplysning højt. Vi arbejder   målrettet på at sikre, at al data behandles ansvar-   ligt og i overensstemmelse med gældende regler,   så både medarbejdere, kunder og leverandører kan   have tillid til vores håndtering af deres oplysninger.   Kampagne: ’Brud på persondatasikkerhed’   I 2025 lancerede vi en kampagne, der satte fokus   på persondatasikkerhed blandt alle medarbejdere.   Kampagnens mål var at skabe klarhed over, hvor-   når der er tale om et brud, og samtidig fremhæve   vigtigheden af at indberette selv de mindste hæn-   delser.   Øget digitalisering for kundernes skyld   Vi arbejder målrettet på at styrke vores digitale til-   bud til kunderne. Det gør vi ved at skabe større   gennemsigtighed i vores produktudbud, sikre nem   adgang til køb og fremme digitalt samarbejde med   andre operatører i sektoren.   Samtidig udvikler vi løbende digitale løsninger, der   er brugervenlige, inspirerende og tilgængelige, når   vores kunder har brug for dem.   Fremdrift i forhold til mål   I 2025 registrerede DSB 19 mulige brud på person-   datasikkerheden, hvilket var seks flere end året før.   Tre af disse brud blev vurderet som alvorlige nok til   at kræve anmeldelse til Datatilsynet. De omfattede   utilsigtet sletning af et stort antal DSB Plus-kun-   ders data, en fejlsendt mail med følsomme hel-   bredsoplysninger om medarbejder samt et sikker-   hedsbrud hos en databehandler.   Langt de fleste hændelser skyldtes internt fejl-   sendte e-mails.   Den generelle stigning i antallet af indberetninger   skyldes en øget bevidsthed blandt medarbejderne   om vigtigheden af at rapportere hændelser. Denne   udvikling betragtes som et positivt skridt, der un-   derstreger, at datasikkerhed har fået en mere cen-   tral plads i organisationens kultur.   Hos DSB er det en kerneværdi at beskytte både   medarbejderes og kunders data med højeste sik-   kerhed, samtidig med at vi arbejder målrettet på at   minimere risikoen for fejl. Derfor fastsætter vi ikke   måltal for brud på persondatasikkerheden. I stedet   prioriterer vi forebyggelse og arbejder proaktivt på   at undgå, at hændelser opstår.   TABEL 48:   Indberetninger datasikkerhed   Antal   2025   2024   Registrerede brud på persondatasikkerhed   19   13   Brud meldt til Datatilsynet   3 0 Anvendt regnskabspraksis   Datasikkerhed   DSB behandler personoplysninger i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen og Databe-   skyttelsesloven, som fastlægger rammerne for håndtering af personoplysninger.   Alle indberetninger om mulige brud på reglerne registreres og vurderes af DSB’s databeskyttelsesråd-  giver.   Databeskyttelsesrådgiveren vurderer, om hændelserne skal anmeldes til Datatilsynet eller håndteres   internt.   Cybersikkerhed   Indvirkninger, risici og muligheder   DSB har identificeret en risiko forbundet med cy-   bersikkerhedsrelaterede hændelser. Som operatør   af kritisk infrastruktur er vi afhængig af kundernes   tillid, hvilket gør cybersikkerhed til et centralt fo-   kusområde. Disse hændelser udgør en potentiel ri-   siko for både vores drift og vores kunder, især når   det gælder sikkerheden og fastholdelsen af tilliden   til vores services.   Tiltag og ressourcer, som beskytter mod   digitale trusler   Digitale angreb eller nedbrud, der rammer virksom-   heden, kunderne, medarbejderne eller leverandø-   rerne – eksempelvis via uautoriseret adgang, øde-  læggelse, korruption eller manipulation af data og   systemer – udgør en betydelig risiko for DSB. Så-  danne hændelser kan skabe langvarige forstyrrel-   ser, skade vores omdømme, påvirke kunderne ne-   gativt og føre til tab af kunder til andre transport-   former.   Cybersikkerhed er derfor et strategisk fokusom-   råde, som vi løbende styrker gennem tekniske, or-   ganisatoriske og procesmæssige forbedringer. Vi   har blandt andet forbedret kontrol med brugere,   adgangsstyring, netværk, overvågning og backup.   Derudover arbejder vi målrettet på at øge medar-   bejdernes bevidsthed om cybertrusler.   Vi har også styrket vores risikostyring og opnået   recertificering af vores ISO27001-ledelsessystem.   Samtidig samarbejder vi tæt med transportsekto-   ren og andre kritiske sektorer via initiativer som   SektorCERT. Som aktivt medlem af SektorCERT bi-   drager DSB til at styrke cybersikkerheden på tværs   af kritiske sektorer gennem dette specialiserede cy-   bersikkerhedscenter.   NIS2-direktivet   Som operatør af kritisk infrastruktur er DSB omfat-   tet af NIS2-direktivet, der trådte i kraft 1. juli   2025. For DSB betyder loven følgende:   • Øget ansvar: Styrket beskyttelse af  IT-systemer og data mod cyberangreb   • Rapporteringspligt: Hurtig indberetning  af alvorlige sikkerhedshændelser til myn-   digheder.   • Strengere krav: Implementering af robu-  ste sikkerhedsforanstaltninger og løbende   risikostyring.   • Samarbejde: Tættere koordinering med  andre aktører i transportsektoren og myn-   digheder som SektorCERT.   Implementeringen medfører nye krav til rapporte-   ring til ledelsen, og vi arbejder løbende på at for-   bedre vores rapporteringsmetoder både operatio-   nelt og strategisk. Operationelt anvender vi blandt   andet målinger Microsoft Secure, hvor vi i øjeblik-   ket har en score på 70. Vores ambition er at nå en   score på mindst 70.   CER-direktivet   Som kritisk infrastruktur forventer DSB at udpeget   til at være omfattet CER-direktivet (Critical Entities   Resilience). Vi har derfor igangsat aktiviteter som   forberedelse til at leve op til at overholde direkti-   vet.   Fremdrift i forhold til mål   DSB registrerede 4 cybersikkerhedsrelaterede   hændelser, hvilket er 3 flere end året før. Hændel-   serne blev vurderet i forhold til NIS og NIS2-direk-   tiverne, men ingen blev anset som anmeldelses-   pligtige. De registrerede hændelser omfatter blandt   andet netværksnedbrud uden påvirkning af togdrif-   ten, et fejlsendt certifikat, der blev erstattet sik-   kert, en undersøgelse af en hændelse, som ikke   viste tegn på skadeintention samt en antagelig fejl-   konfiguration og softwareopdatering, der forårsa-   gede netværksproblemer og blandt andet påvir-   kede DSB’s app, men uden togdriftsforstyrrelser.   Ingen af hændelserne har været vurderet som an-   meldelsespligtige til Trafikstyrelsen og Styrelsen for   Samfundssikkerhed som Computer Security Inci-   dent Response Team (CSIRT).   TABEL 49:   Registrerede cybersikkerhedshændelser   Antal   2025   2024   Visiterede cybersikkerhedshændelser Jf. NIS, NIS 2 art. 23 og NIS 2 art. 30   4 1 Væsentlige cybersikkerhedshændelser anmeldt til kompetent myndighed Jf. NIS 2 art. 23   0 Frivillige indberetninger inklusive nærvedhændelser til kompetent myndighed/CSIRT Jf. NIS 2 art. 30   0 Anvendt regnskabspraksis   Cybersikkerhed   Visiterede cybersikkerhedshændelser opgøres som det samlede antal registrerede hændelser rappor-   teret til IT-Sikkerhed pr. 31. december 2025. Registreringen følger interne retningslinjer for at sikre   en ensartet, konsistent og pålidelig opgørelse.   En væsentlig cybersikkerhedshændelse er defineret som en hændelse der medfører forsinkelser eller   aflysninger i en dag eller mere, eller forventes at medføre betydelig økonomiske tab over 5 år. Øko-   nomiske tab vurderes ud de finansielle tærskelværdier i DSB’s ERM-proces.  Lovpligtig anmeldelse til Trafikstyrelsen og Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK/CSIRT) sker i   overensstemmelse med Vejledning til NIS2-loven: Hændelsesunderretning, 1. udgave, juni 2025.  I 2024 var DSB ikke omfattet af NIS2-direktivet, og der blev derfor ikke rapporteret væsentlige hæn-   delser eller frivillige indberetninger til kompetente myndigheder.   ESRS oplysningsoversigt   Tabellerne nedenfor og på de efterfølgende sider viser alle ESRS-oplysningskravene i ESRS og de 8 aktuelle ESRS-standarder, der er væsentlige for   DSB, og som har været retningsgivende for udarbejdelsen af vores bæredygtighedsrapport. Tabellerne kan bruges til at navigere til information om   specifikke ESRS-oplysningskrav eller til vores enhedsspecifikke datapunkter. De angiver også, hvor man kan finde oplysninger om oplysningskrav,   der ligger uden for bæredygtighedsrapporten og som er integreret ved reference. Vores vederlagsrapport er offentliggjort som en særskilt rapport.   ESRS 2 – Generelle informationer oplysninger  Supplerende in-   Oplysningskrav   Side   formation   ESRS 2   Generelle informationer   BP-1   Generelt grundlag for udarbejdelse af bæredygtighedserklæringer   43-44   - BP-2   Oplysninger i forbindelse med specifikke omstændigheder   43-44   - GOV-1   Administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle   47   - Oplysninger til og bæredygtighedsspørgsmål behandlet af virk-   GOV-2   47   - somhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer   GOV-4   Erklæring om due diligence   47   - GOV-5   Risikostyring og intern kontrol med bæredygtighedsrapportering   21-22; 48   Integreret ved   SBM-1   Strategi, forretningsmodel og værdikæde   16-19   henvisning   SBM-2   Interessenternes interesser og synspunkter   49   - Væsentlige virkninger, risici og muligheder og deres samspil med   SBM-3   50-51   - strategi og forretningsmodel   Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væ-   IRO-1   50-51   - sentlige virkninger, risici og muligheder   Oplysningskrav i ESRS omfattet af virksomhedens bæredygtig-   IRO-2   124-129   - hedserklæring   E1 - Klimaændringer   Supplerende   Oplysningskrav   Side   information   ESRS E1   Klimaændringer   E1-1   Omstillingsplan for modvirkning af klimaændringer   58-61   - Virkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og   SBM-3   52-53   - forretningsmodel   Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væ-   IRO-1   50-51   - sentlige klimarelaterede virkninger, risici og muligheder   Politikker vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændrin-   E1-2   57   - ger   Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med klimaforandrings-   E1-3   63-65   - politikker   E1-4   Mål vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer   58-60; 68   - E1-5   Energiforbrug og -miks   64-66   - Bruttodrivhusgasemissioner under anvendelsesområde 1, 2, 3 og   E1-6   67-73   - samlede drivhusgasemissioner   Projekter vedrørende optag af drivhusgasser og modvirkning af   E1-7   Ikke væsentlig   Ikke væsentlig   drivhusgasemissioner finansieret ved hjælp af CO2-kreditter   E1-8   Intern CO2-prissætning   Ikke væsentlig   Ikke væsentlig   Forventede finansielle virkninger af væsentlige fysiske risici og   E1-9   Ikke væsentlig   Udskudt til 2027   omstillingsrisici og potentielle klimarelaterede muligheder   E2 - Luftforurening  Supplerende   Oplysningskrav   Side   information   ESRS E2   Forurening   Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væ-   IRO-1   50-51   - sentlige forureningsrelaterede virkninger, risici og muligheder   E2-1   Politikker vedrørende forurening   75   - E2-2   Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med forurening   76; 78   - E2-3   Mål vedrørende forurening   76-78   - E2-4   Forurening af luft, vand og jord   76-78   - E2-5   Problematiske stoffer og særligt problematiske stoffer   78   - Forventede finansielle konsekvenser af forureningsrelaterede virk-   E2-6   Ikke væsentlig   Udskudt til 2027   ninger, risici og muligheder   E4 - Biodiversitet og økosystemer   Supplerende   Oplysningskrav   Side   information   ESRS E4   Biodiversitet og økosystemer   Virkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og   SBM-3   57   - forretningsmodel   Omstillingsplan og hensyntagen til biodiversitet og økosystemer i   E4-1   79-80   - strategi og forretningsmodel   E4-2   Politikker vedrørende biodiversitet og økosystemer   79   - Foranstaltninger og ressourcer vedrørende biodiversitet og økosy-   E4-3   79-80   - stemer   E4-4   Mål vedrørende biodiversitet og økosystemer   79-80   - Konsekvensparametre i forbindelse med biodiversitet og ændrin-   E4-5   79-80   - ger i økosystemer   Forventede finansielle konsekvenser af biodiversitets- og økosy-   E4-4   Ikke væsentlig   Udskudt til 2027   stemrelaterede risici og muligheder   E5 - Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi  Supplerende   Oplysningskrav   Side   information   ESRS E5   Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi   Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væ-   IRO-1   sentligt ressourceforbrug og virkninger, risici og muligheder i   50-51; 53   - forbindelse med den cirkulære økonomi   E5-1   Politikker vedrørende ressourceforbrug og cirkulær økonomi   81   - Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med ressourceanven-   E5-2   81-83   - delse og cirkulær økonomi   E5-3   Mål vedrørende ressourceforbrug og cirkulær økonomi   81-82   - E5-4   Ressourcetilstrømning   81   E5-5   Ressourceudstrømning   Ikke væsentlig   Ikke væsentlig   Forventede finansielle virkninger af ressourceforbrug og virknin-   E5-6   Ikke væsentlig   Udskudt til 2027   ger, risici og muligheder i forbindelse med den cirkulære økonomi   S1 – Egen arbejdsstyrke  Supplerende   Oplysningskrav   Side   information   ESRS S1   Egne ansatte   SBM-2   Interessenternes interesser og synspunkter   18; 49   - Væsentlige virkninger, risici og muligheder og deres samspil med   SBM-3   16; 18;   - strategi og forretningsmodel   S1-1   Politikker vedrørende egen arbejdsstyrke   90-91   - Processer for samarbejde med egne arbejdstagere og arbejdsta-   S1-2   90   - gerrepræsentanter om virkninger   Processer for afhjælpning af negative virkninger og kanaler, hvor   S1-3   91   - egne arbejdstagere kan give udtryk for bekymring   Etablering af foranstaltninger vedrørende væsentlige virkninger på   egen arbejdsstyrke og tilgange til at afbøde væsentlige risici og   S1-4   99; 101; 102   - forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med egen arbejds-   styrke og effektiviteten af disse foranstaltninger   Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative virkninger,   S1-5   fremme af positive virkninger og håndtering af væsentlige risici og   95; 97   - muligheder   S1-6   Karakteristika for virksomhedens ansatte   92-93   - S1-7   Karakteristika for ikkeansatte i virksomhedens egen arbejdsstyrke   93   Quick-Fix   S1-8   Kollektive overenskomstforhandlinger og social dialog   94   - S1-9   Mangfoldighedsparametre   95-96   - S1-10   Tilstrækkelige lønninger   101   - S1-11   Social beskyttelse   101   S1 – Egen arbejdsstyrke (fortsat)  Supplerende   Oplysningskrav   Side   information   ESRS S1   Egne ansatte   S1-15   Parametre for balancen mellem arbejdsliv og privatliv   96   - S1-16   Parametre for vederlag (lønforskel og samlet aflønning)   97   - Hændelser, klager og alvorlige virkninger på menneskerettighe-   S1-17   97-98   derne   S2 – Arbejdstagere i værdikæden  Supplerende   Oplysningskrav   Side   information   ESRS S2   Arbejdstagere i værdikæden   Væsentlige virkninger, risici og muligheder og deres samspil med   SBM-3   51; 54   - strategi og forretningsmodel   S2-1   Politikker vedrørende arbejdstagere i værdikæden   107   - Processer for samarbejde med arbejdstagere i værdikæden om   S2-2   108   - virkninger   Processer til afhjælpning af negative virkninger og kanaler, hvor   S2-3   108   - egne arbejdstagere kan give udtryk for bekymring   Etablering af foranstaltninger vedrørende væsentlige virkninger på   arbejdstagere i værdikæden og tilgange til at styre væsentlige ri-   S2-4   108   - sici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med arbejdsta-   gere i værdikæden og effektiviteten af disse foranstaltninger   Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative virkninger,   S2-5   fremme af positive virkninger og håndtering af væsentlige risici og   108   - muligheder   S4 – Forbrugere og slutbrugere  Supplerende   Oplysningskrav   Side   information   ESRS S4   Forbrugere og slutbrugere   SBM-2   Interessenternes interesser og synspunkter   18; 49   - SBM-3   Væsentlige virkninger, risici og muligheder og deres samspil med   55   - strategi og forretningsmodel   S4-1   Politikker vedrørende forbrugere og slutbrugere   109   - S4-2   Processer for dialog med forbrugere og slutbrugere om virkninger   110   - Processer til afhjælpning af negative virkninger og kanaler, hvor   S4-3   110   - forbrugere og slutbrugere kan give udtryk for bekymring   Etablering af foranstaltninger vedrørende væsentlige virkninger på   forbrugere og slutbrugere og tilgange til at håndtere væsentlige ri-   S4-4   111; 113   - sici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med forbrugere   og slutbrugere samt effektiviteten af disse foranstaltninger   Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative virkninger,   S4-5   fremme af positive virkninger og håndtering af væsentlige risici og   112   - muligheder   G1 - Forretningsetik   Supplerende in-   Oplysningskrav   Side   formation   ESRS G1   GOV-1   Administrations-, tilsyns- og ledelsesorganernes rolle   45-48   - Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af   IRO-1   50-51; 55   - væsentlige virkninger, risici og muligheder   G1-1   Virksomhedskultur og politikker for god forretningsskik   117   - G1-2   Forvaltning af forbindelser med leverandører   117   - G1-3   Forebyggelse og afsløring af korruption og bestikkelse   118   - G1-4   Bekræftede tilfælde af korruption eller bestikkelse   118   - G1-5   Politisk indflydelse og lobbyvirksomhed   Ikke væsentlig   Ikke væsentlig   G1-6   Betalingspraksis   120   Oplysningskrav der stammer fra anden EU-lovgivning   Tabellen nedenfor omfatter alle de datapunkter, der stammer fra anden EU-lovgivning som anført i ESRS 2   appendiks B, med angivelse af, hvor datapunkterne kan findes i vores rapport, og hvilke datapunkter der   vurderes ikke væsentlige for DSB.   Anden lovgivning   Reference til   EU's klima-   SFDR   Søjle 3   benchmark   lovgivning re-   Oplysningskrav   Datapunkt   Beskrivelse   reference   reference   forordningen   ference   Sektion   Side   Generelle   ESRS 2 GOV-1   21, d)   Kønsdiversitet i bestyrelsen   X X 45   oplysninger   Generelle   ESRS 2 GOV-1   21, e)   Andel af bestyrelsesmedlemmer, der er uafhængige   X 45   oplysninger   Generelle   ESRS 2 GOV-4   30   Erklæring om due diligence   47   oplysninger   Ikke væ-   ESRS 2 SBM-1   40. d) nr. i   Deltagelse i aktiviteter relateret til fossile brændsler aktiviteter   X X X X Ikke væsentlig   sentlig   Ikke væ-   ESRS 2 SBM-1   40. d) nr. ii   Deltagelse i aktiviteter relateret til kemisk produktion   X X X Ikke væsentlig   sentlig   Ikke væ-   ESRS 2 SBM-1   40. d) nr. iii   Deltagelse i aktiviteter relateret til kontroversielle våben   X X X Ikke væsentlig   sentlig   ESRS 2 SBM-1   40. d) nr. iv   Deltagelse i aktiviteter relateret til dyrkning og produktion af tobak   X Ikke væsentlig   - Anden lovgivning (fortsat)   Reference til   EU's klima-   SFDR   Søjle 3   benchmark   lovgivning   Oplysningskrav   Datapunkt   Beskrivelse   reference   reference   forordningen   reference   Sektion   Side   ESRS E1-1   14   Omstillingsplan for at opnå klimaneutralitet senest i 2050   X Miljø   58-61   ESRS E1-1   16, 5)   Virksomheder udelukket fra Paristilpassede benchmarks   X X Miljø   58-61   ESRS E1-4   34   Drivhusgasemissionsreduktionsmål   X X X Miljø   58-61   Energiforbrug fra fossile kilder opdelt efter kilder (kun sektorer med stor klimapåvirk-   ESRS E1-5   38   X Miljø   61-64   ning)   ESRS E1-5   37   Energiforbrug og -miks   X Miljø   64-66   ESRS E1-5   40-43   Energiintensitet forbundet med aktiviteter i sektorer med stor klimapåvirkning   X Miljø   64-66   Bruttodrivhusgasemissioner under anvendelsesområde 1, 2, 3 og samlede drivhusgas-   ESRS E1-6   44   X X X Miljø   67-73   emissioner   ESRS E1-6   53-55   Bruttodrivhusgasemissionsintensitet   X X X Miljø   64-65   ESRS E1-7   56   Optag af drivhusgasser og CO2-kreditter   X Ikke væsentlig   Ikke væsentlig   ESRS E1-9   66   Eksponering af benchmark-portefølje til klimarelaterede fysiske risici   X Ikke væsentlig   Ikke væsentlig   Opdeling af pengebeløb efter akut og kronisk fysisk risiko; Placering af betydelige akti-   ESRS E1-9   66, a); og c)   X Ikke væsentlig   Ikke væsentlig   ver med væsentlig fysisk risiko   Opdeling af den bogførte værdi af dens ejendomsaktiver efter energieffektivitets-klas-   ESRS E1-9   67, c)   X Ikke væsentlig   Ikke Væsentlig   ser   Mængden af hvert forurenende stof opført i bilag II til E-PRTR-forordningen (det euro-   ESRS E2-4   Punkt 28   pæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer), der udledes til   X Miljø   76-78   luft, vand og jord.   ESRS E3-1   9 Vand- og havressourcer   X Ikke væsentlig   Ikke væsentlig   ESRS E3-1   13   Særlig politik   X Ikke væsentlig   Ikke væsentlig   ESRS E3-1   14   Bæredygtige oceaner og have   X Ikke væsentlig   Ikke væsentlig   ESRS E3-4   28, c)   Samlet mængde genanvendt og genbrugt vand   X Ikke væsentlig   Ikke væsentlig   ESRS E3-4   29)   Samlet vandforbrug fra egne aktiviteter i m3 pr. million EUR nettoindtægter   X Ikke væsentlig   Ikke væsentlig   Anden lovgivning (fortsat)   Reference til   EU's klima-   SFDR   Søjle 3   benchmark   lovgivning   Oplysningskrav   Datapunkt   Beskrivelse   reference   reference   forordningen   reference   Sektion   Side   Strategi, forretnings-   ESRS 2 SBM-3 - E4   16, a), nr. i   Væsentlig negativ indvirkning på biodiversitetsfølsomme områder   X 18; 20   model og værdikæde   Væsentlig negative indvirkninger med hensyn til jordforringelse, ørkendannelse eller   Strategi, forretnings-   ESRS 2 SBM-3 - E4   16, b)   X 18; 20   arealbefæstelse   model og værdikæde   Strategi, forretnings-   ESRS 2 SBM-3 - E4   16, c)   Aktiviteter, der påvirker truede arter   X 18; 20   model og værdikæde   ESRS E4-2   24, b)   Bæredygtige jord-/landbrugspraksisser eller -politikker   X Miljø   79   ESRS E4-2   24, c)   Bæredygtig praksis eller politik for oceaner/have   X Miljø   79   ESRS E4-2   24, d)   Politikker til bekæmpelse af skovrydning   X Miljø   79   ESRS E5-5   37, d)   Ikke genanvendt affald   X Miljø   84-85   ESRS E5-5   39   Farligt affald og radioaktivt affald   X Miljø   84-85   Anden lovgivning (fortsat)   Reference til   EU's klima-   SFDR   Søjle 3   benchmark   lovgivning   Oplysningskrav   Datapunkt   Beskrivelse   reference   reference   forordningen   reference   Sektion   Side   ESRS 2 SBM-3 - S1   14, f)   Risikofor tilfælde af tvangsarbejde   X Ikke væsentlig   Ikke væsentlig   ESRS 2 SBM-3 - S1   14, g)   Risikofor tilfælde af børnearbejde   X Ikke væsentlig   Ikke væsentlig   ESRS S1-1   20   Politiske forpligtelser på menneskerettighedsområdet   X Sociale forhold   92   Anden lovgivning (fortsat)   Reference til   EU's klima-   SFDR   Søjle 3   benchmark   lovgivning   Oplysningskrav   Datapunkt   Beskrivelse   reference   reference   forordningen   reference   Sektion   Side   Due diligence-politikker vedrørende spørgsmål, der er omfattet af Den Internationale Ar-   ESRS S1-1   21   X X Sociale forhold   90   bejdsorganisations grundlæggende konventioner 1-8   ESRS S1-1   22   Processer og foranstaltninger til forebyggelse af menneskehandel   X Sociale forhold   90   ESRS S1-1   23   Politik eller ledelsessystem til forebyggelse af arbejdsulykker   X Sociale forhold   90   ESRS S1-3   32, c)   Mekanismer til håndtering af klager   X Sociale forhold   91   ESRS S1-14   88, b) og c)   Antal dødsfald og antal og hyppighed af arbejdsrelaterede ulykker   X X Sociale forhold   ESRS S1-14   88, e)   Antal tabte dage som følge af personskader, ulykker, dødsfald eller sygdom   X Sociale forhold   104-105   ESRS S1-16   97, a)   Ukorrigeret lønforskel mellem kønnene   X X Sociale forhold   97   ESRS S1-16   97, b)   Andel af for høj løn til administrerende direktør   X Sociale forhold   97   ESRS S1-17   103, a)   Tilfælde af forskelsbehandling   X Sociale forhold   97-98   Manglende overholdelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskeret-   ESRS S1-17   104, a)   X X Sociale forhold   97-98   tigheder og OECD   Strategi, forretnings-   ESRS 2 SBM-3 - S2   11, b)   Betydelig risiko for børnearbejde eller tvangsarbejde i værdikæden   X 18   model og værdikæde   ESRS S2-1   17   Politiske forpligtelser på menneskerettighedsområdet   X Sociale forhold   107   ESRS S2-1   18   Politikker vedrørende arbejdstagere i værdikæden   X Sociale forhold   107   Manglende overholdelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskeret-   ESRS S2-1   19   X X Sociale forhold   107   tigheder og OECD's retningslinjer   Due diligence-politikker vedrørende spørgsmål, der er omfattet af Den Internationale Ar-   ESRS S2-1   19   X Sociale forhold   107   bejdsorganisations grundlæggende konventioner 1-8   Menneskerettighedsspørgsmål og -hændelser i forbindelse med virksomhedens opstrøm   ESRS S2-4   36   X Sociale forhold   107   og nedstrøm værdikæde   Anden lovgivning (fortsat)   Reference til   EU's klima-   SFDR   Søjle 3   benchmark   lovgivning   Oplysningskrav   Datapunkt   Beskrivelse   reference   reference   forordningen   reference   Sektion   Side   ESRS S3-1   16   Menneskerettighedspolitiske forpligtelser   X Ikke væsentlig   Ikke væsentlig   ESRS S3-1   17   Manglende overholdelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskeret-   X X Ikke væsentlig   Ikke væsentlig   tigheder, ILO's principper eller OECD's retningslinjer   ESRS S3-4   36   Menneskerettighedsspørgsmål og -hændelser   X Ikke væsentlig   Ikke væsentlig   ESRS S4-1   16   Politikker vedrørende forbrugere og slutbrugere   X Sociale forhold   109   ESRS S4-1   17   Manglende overholdelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskeret-   X X Sociale forhold   109   tigheder og OECD's retningslinjer   ESRS S4-4   35   Menneskerettighedsspørgsmål og -hændelser   X Sociale forhold   109   Anden lovgivning (fortsat)   Reference til   EU's klima-   SFDR   Søjle 3   benchmark   lovgivning   Oplysningskrav   Datapunkt   Beskrivelse   reference   reference   forordningen   reference   Sektion   Side   ESRS 2 - G1-1   10, b)   De Forenede Nationers konvention mod korruption   X Ikke væsentlig   Ikke væsentlig   ESRS 2 - G1-1   10, d)   Beskyttelse af whistleblowere   X Ikke væsentlig   Ikke væsentlig   ESRS 2 - G1-4   24, a)   Bøder for overtrædelse af lovgivningen om bekæmpelse af korruption og bestikkelse   X X Ledelse   118   ESRS 2 - G1-4   24, b)   Standarder for bekæmpelse af korruption og bestikkelse   X Ledelse   118   EU Taksonomiforordning   TABEL 50:   EU Taksonomi, omsætning   Rapporteret KPI   Omsætning   Finansielt år   2025   Miljømæssige mål på bæredygtige aktiviteter   Andel af miljø-   mæssigt bære-   dygtige aktivite-   Miljømæssigt bæ-   ter af taksonomi-   Taksonomiomfat-   redygtige aktivi- Miljømæssigt bæ-   Modvirkning af   Tilpasning til   Vand- og hav-   Cirkulær   Biodiversitet og   Mulighedsska- Omstillingsaktivi-   omfattede   Økonomiske aktiviteter   Kode   tede KPI   tets KPI   redygtig KPI   klimaændringer   klimaændringer   ressourcer   økonomi   Forurening   økosystemer   bende aktiviteter   teter   aktiviteter   (1)   (2)   (3)   (4)   (5)   (6)   (7)   (8)   (9)   (10)   (11)   (12)   (13)   (14)   Pct.   DKKm   Pct.   Pct.   Pct.   Pct.   Pct.   Pct.   Pct.   Pct.   Mellembyspassagertransport med jernbane   CCM 6.1, CCA 6.1   64%   4.718   39%   39%   0%   61%   Infrastruktur til jernbanetransport   CCM 6.14, CCA 6.14   24%   2.025   16%   16%   0%   E 70%   Erhvervelse og ejerskab af bygninger   CCM 7.7, CCA 7.7   2%   Sum af miljømæssigt bæredygtige aktiviteter pr. mål   55%   0%   Total KPI   90%   6.743   55%   55%   0%   16%   0%   62%   TABEL 51:   EU Taksonomi, investeringer   Rapporteret KPI   Investeringer   Finansielt år   2025   Miljømæssige mål på bæredygtige aktiviteter   Andel af miljø-   mæssigt bære-   dygtige aktivite-   Miljømæssigt bæ-   ter af taksonomi-   Taksonomiomfat-   redygtige aktivi- Miljømæssigt bæ-   Modvirkning af   Tilpasning til   Vand- og hav-   Cirkulær   Biodiversitet og   Mulighedsska- Omstillingsaktivi-   omfattede   Økonomiske aktiviteter   Kode   tede KPI   tets KPI   redygtig KPI   klimaændringer   klimaændringer   ressourcer   økonomi   Forurening   økosystemer   bende aktiviteter   teter   aktiviteter   (1)   (2)   (3)   (4)   (5)   (6)   (7)   (8)   (9)   (10)   (11)   (12)   (13)   (14)   Pct.   DKKm   Pct.   Pct.   Pct.   Pct.   Pct.   Pct.   Pct.   Pct.   Mellembyspassagertransport med jernbane   CCM 6.1, CCA 6.1   88%   2.860   78%   78%   88%   Infrastruktur til jernbanetransport   CCM 6.14, CCA 6.14   7%   170   5%   5%   E 66%   Sum af miljømæssigt bæredygtige aktiviteter pr. mål   82%   Total KPI   95%   3.030   82%   82%   5%   0%   87%   TABEL 52:   EU Taksonomi, omkostninger   Rapporteret KPI   Omkostninger   Finansielt år   2025   Miljømæssige mål på bæredygtige aktiviteter   Andel af miljø-   mæssigt bære-   dygtige aktivite-   Miljømæssigt bæ-   ter af taksonomi-   Taksonomiomfat-   redygtige aktivi- Miljømæssigt bæ-   Modvirkning af   Tilpasning til   Vand- og hav-   Cirkulær   Biodiversitet og   Mulighedsska- Omstillingsaktivi-   omfattede   Økonomiske aktiviteter   Kode   tede KPI   tets KPI   redygtig KPI   klimaændringer   klimaændringer   ressourcer   økonomi   Forurening   økosystemer   bende aktiviteter   teter   aktiviteter   (1)   (2)   (3)   (4)   (5)   (6)   (7)   (8)   (9)   (10)   (11)   (12)   (13)   (14)   Pct.   DKKm   Pct.   Pct.   Pct.   Pct.   Pct.   Pct.   Pct.   Pct.   Mellembyspassagertransport med jernbane   CCM 6.1, CCA 6.1   81%   1.879   48%   48%   60%   Transport i byer og forstæder, personbefordring   ad landevej   CCM 6.3, CCA 6.3   3%   Transport med motorcykler, personbiler og lette   erhvervskøretøjer   CCM 6.5, CCA 6.5   0%   Infrastruktur til jernbanetransport   CCM 6.14, CCA 6.14   14%   380   10%   10%   E 70%   Renovering af eksisterende bygninger   CCM 7.2, CCA 7.2, CE 3.2   1%   Erhvervelse og ejerskab af bygninger   CCM 7.7, CCA 7.7   1%   Sum af miljømæssigt bæredygtige aktiviteter pr. mål   58%   0%   Total KPI   100%   2.259   58%   58%   0%   10%   0%   58%   Dobbelt væsentlighedsanalyse   For at sikre, at vores strategi forbliver relevant, skal vi forstå, hvordan   vi påvirker omverdenen, og hvordan omverdenen påvirker os. Dette   gør det muligt at fokusere på de vigtigste emner for fremtiden.   Opdateret væsentlighedsvurderings-   proces i 2025   I 2025 har vi opdateret vores dobbelt væsentlig-   hedsanalyse (DVA) for at opfylde kravene i CSRD-   direktivet. Opdateringen er baseret på den metode,   vi anvendte i 2024, og er blevet forbedret med ju-   steringer baseret på ny viden og indsigt. Hele kon-   cernen er blevet inkluderet i processen i overens-   stemmelse med vores gældende rapporteringspoli-   tikker. Tærskelværdier er afstemt med DSB’s  overordnede ERM-proces, hvor de finansielle tær-   skelværdier har været gennemgået og tilpasset i   2025. Dette har medført, at enkelte Indvirkninger,   risici og muligheder er ændret fra dobbelte væsent-   lige til enten bæredygtigheds- eller finansielt væ-   sentlige.   Resultaterne fra analysen har hjulpet os med at   prioritere vores bæredygtighedsindsatser i forhold   til DSB’s overordnede strategi og beslutningspro-   cesser.   Gennemgangen af væsentlighedsanalysen tager   udgangspunkt i DSB’s værdikæde, driftsaktiviteter   og samarbejde med forskellige interessenter. For-   målet er at afdække DSB’s positive og negative  bæredygtighedspåvirkninger samt identificere po-   tentielle finansielle risici og muligheder.   Væsentlighedsanalysen er udarbejdet på baggrund   af en gennemgang af bæredygtighedsrelateret ma-   teriale og forretningsprocesser i organisationen og   er efterfølgende evalueret og gennemgået i direkti-   onen.   Væsentlighedsanalysen tager hensyn til allerede   kendte påvirkninger, som DSB påfører det om-   kringliggende samfund, eksempelvis udledning af   CO2, luftforurening gennem partikeludledning samt   påvirkninger fra energiforbrug, ressourceforbrug og   affaldsmængder. Den inddrager også resultaterne   fra biodiversitetsanalyse, der identificerer potenti-   elle negative påvirkninger. Endeligt tager analysen   højde for allerede kendte medarbejderforhold og   DSB’s særlige forpligtelse til at udvise en høj grad   af etik og korrekthed i det daglige arbejde.   Trin 1: Identifikation af påvirkninger   Væsentlighedsanalysen tog udgangspunkt i data fra   væsentlighedsopdateringen og bæredygtighedsrap-   porten for 2024. Derudover inddrog vi input fra in-   teressenter, resultater fra due diligence-processer   og gældende lovkrav. Dette sikrer en omfattende   og præcis identifikation af relevante påvirkninger.   Trin 2: Vurdering af emner   For at sikre en grundig og præcis vurdering af på-   virkningernes væsentlighed vurderede interne em-   neeksperter påvirkningernes betydning baseret på   ESRS-kriterier. Emnerne blev analyseret ved hjælp   af en 5x5-matrice, der giver en detaljeret vurdering   af både påvirkningernes betydning og deres økono-   miske væsentlighed.   Anvendt metode og antagelser   Væsentlighedsanalysen vurderer både faktiske og   potentielle indvirkninger samt risici og muligheder.   Voldsomt vejr afledt af klimaændringerne kan på-   virke afviklingen af togdriften. DSB’s forretning er   udsat for fysiske risici i forbindelse med storme og   kraftige vinde, der kan forårsage nedfaldne køre-   ledninger og væltede træer. Derudover kan over-   svømmelse i lavtliggende områder ved stormflod   og skybrud samt jordskred ved banestrækninger   udgøre betydelige udfordringer.   For at imødegå fremtidige klimarisici gennemførte   DSB i 2025 en klimaresiliensanalyse, der indled-   ningsvist afdækker virksomhedens sårbarhed over   for fysiske klimarelaterede risici. Arbejdet bygger   på Banedanmarks landsdækkende vurdering af   jernbanenettets modstandsdygtighed over for kli-   marelaterede hændelser og er suppleret med loka-   tionsspecifikke vurderinger af udvalgte driftskritiske   DSB-lokationer.   Jernbanenettet og de udvalgte lokationer er opdelt   i 100 × 100 meters celler, som er analyseret for   vandrelaterede klimarisici, herunder stigende   grundvand, kraftig regn og stormflod. Fremskriv-   ningerne er baseret på Klimadatastyrelsens hydro-   logiske prognosesystem (HIP) under et højt udled-   ningsscenarie (RCP 8.5) og omfatter tre tidshori-   sonter: referenceperioden (1990–2019), nær  fremtid (2041–2070) og fjern fremtid (2071–  2100).   Vi indsamler data på energi, affald og klimapåvirk-   ning fra vores indkøb på tværs af hele organisatio-   nen og beregner klimaregnskab og andre   miljøregnskaber (herunder luftforurening) for at   være transparente om vores væsentlige direkte og   indirekte påvirkninger. Vi er miljøcertificeret efter   ISO14001-standarden og arbejder aktivt på at re-   ducere vores væsentlige miljøpåvirkninger på   tværs af aktiviteter og organisation.   Opnåelsen af vores klimamål for Scope 1 og 2   (samt delvist Scope 3) afhænger af tre centrale   forudsætninger: leverance af IC5-togsæt, elektrifi-   cering af jernbanen og at elproduktionen i 2030 ba-   seres på vedvarende energi. Vi overvåger løbende   risici forbundet med de opstillede forudsætninger,   hvor særligt leverancerne af IC5-togsæt er kritiske.   Derfor er vi i tæt dialog med Alstom om tidsplanen   for leverancerne.   DSB har direkte påvirkninger på natur og biodiver-   sitet som følge af togdrift samt drift, arealforvalt-   ning og udvikling af egne ejendomme. Disse på-   virkningerne knytter sig primært til arealanven-   delse og aktiviteter i og omkring værdifulde   naturområder.   I 2025 har DSB forbedret sin opgørelse af potenti-   elle direkte påvirkninger gennem en opdateret me-   tode og et forbedret datagrundlag. DSB har desu-   den potentielle indirekte påvirkninger på biodiversi-   tet og økosystemer via indkøb i værdikæden, som i   dag håndteres gennem gældende lovgivning og   virksomhedens arbejde med reduktion af Scope 3-   udledninger.   Inddragelse af interessenter   Et tæt samarbejde med interessenter og samar-   bejdspartnere er afgørende for, at DSB kan opret-   holde sin rolle som en troværdig og ansvarlig part-   ner. Vi inddrager interessenter efter behov for at   sikre, at vores væsentlighedsanalyse afspejler de   mest relevante perspektiver og behov.   Forudsætninger   Udarbejdelsen af væsentlighedsanalysen er baseret   på centrale forudsætninger som tærskelværdier for   væsentlighed (både bæredygtighedspåvirkning og   finansiel påvirkning) samt tidshorisont.   Tærskelværdier for væsentlighed   Bæredygtighedsemner vurderes som væsentlige,   hvis de scorer over tærskelværdien 3. Tærskelvær-   dien for bæredygtighedspåvirkning vurderes ud fra   skala, omfang og uoprettelighed på en skala defi-   neret af DSB. Skalaen går fra 1 til 5, hvor 1 bety-   der ingen påvirkning, og 5 meget høj påvirkning.   Tærskelværdien for finansiel påvirkning vurderes li-   geledes på en skala fra 1 til 5, som er defineret af   DSB. Skalaen værdier flugter med de grænser, der   anvendes i vores risikostyringsproces (ERM). For   både bæredygtighedspåvirkning og finansiel påvirk-   ning vurderes potentielle påvirkninger desuden i   forhold til sandsynlighed.   Tidshorisont   Bæredygtighedsemner, der vurderes som væsent-   lige, vurderes også ud fra et tidsmæssigt perspek-   tiv. DSB skelner mellem:   • Kortsigtet: under 1 år  • Mellemsigtet: fra udgangen af rapporteringsperi-  oden og op til 5 år   • Lang sigt: mere end 5 år  Væsentlige justeringer og fokusområder   i DVA 2025   De vigtigste justeringer af DVA’en i 2025 omfatter   følgende områder:   Luftforurening (E2)   Som en del af DVA blev emnet luftforurening analy-   seret for at vurdere, hvordan de forskellige katego-   rier af luftforurening bidrager til den samlede miljø-   påvirkning. Analysen viste, at luftforurening kan   opdeles i fire undergrupper: luft, vand, jord og pro-   blematiske stoffer. Denne opdeling gør det muligt   at målrette indsatsen inden for specifikke fagområ-   der og dermed øge effektiviteten. Luftforurening er   samtidig et strategisk miljømål for DSB, mens   håndteringen af problematiske stoffer kræver en   særlig indsats.   Biodiversitet og økosystemer (E4)   Biodiversitet og økosystemer ændres til bæredyg-   tighedsvæsentlig fra dobbelt væsentlig, da de iden-   tificerede finansielle risici ikke overstiger tærskel-   værdien.   Medarbejderengagement   HR Udvikling & Rekruttering er gennem forskellige   initiativer lykkedes med at vende den negative ud-   vikling i medarbejderomsætningen, som skyldes   medarbejderens egen opsigelse. Samtidig er med-   arbejderengagementet steget. Som følge heraf æn-   dres fokus fra medarbejderforhold til medarbejder-   engagement, og den samlede vurdering justeres   fra dobbelt væsentlig til bæredygtighedsvæsentlig.   Leverandørstyring   Fremover håndteres leverandørstyring under for-   retningsetik, da leverandørernes betalingsbetingel-   ser reguleres af ESRS-standarden ’G1 - God forret-  ningsskik’. Dette gør det relevant at integrere leve-  randørstyring i denne sammenhæng.   Emner, som vurderes ikke   væsentlige   Vandforbrug   DSB’s vand vurderes ikke som væsentligt, da   det primært anvendes til rengøring og vask af   tog. Vi har samtidig et stærkt fokus på at op-   samle og genanvende vand for at minimere   det samlede forbrug. For at sætte det i per-   spektiv svarer vores årlige vandforbrug til ca.   700 husstandes forbrug.   Spildevand   Spildevand vurderes ligeledes som ikke væ-   sentligt, da vi har effektive processer til at   opsamle og rense vand fra vaske- og rengø-   ringsaktiviteter. Dette vand genanvendes og   udskiftes kun hvert et til to år. Derudover fo-   regår afrensning af graffiti primært ved hjælp   af tørre metoder, hvor eventuelle rester op-   samles i bakker og bortskaffes korrekt.   Berørte samfund   Vi arbejder aktivt på at reducere støjen fra   tog langs jernbanestrækninger for at mini-   mere påvirkningen af lokalsamfundet. Klager   over støj og luftforurening håndteres i tæt   samarbejde med Banedanmark og lokale mil-   jømyndigheder, hvilket sikrer en ansvarlig og   koordineret indsats.   Væsentlige indvirkninger, risici og muligheder   TABEL 8:   E1 – Klimaændringer  Væsentligheds-   Emne   Beskrivelse   vurdering   Tilpasning til klimaforandringer   Vi risikerer øgede omkostninger til erstat-   Risiko (fysisk)   ningskørsel, rejsetidsgaranti og vejrbe-   tingede reparationer som følge af fysiske   klimaforandringer, herunder varmere   vejr, øget nedbør og kraftigere storme.   CO2e-udledninger fra DSB's drift   Vi har betydelige negative påvirkninger   Faktisk   relateret til vores CO2e-udledning fra   negativ   dieseltog, bygninger og øvrig drift.   indvirkning   Vi har en betydelig risiko forbundet med   Risiko (transition)   forventede øgede omkostninger som   følge af kommende reguleringer frem til   2030.   Energiforbrug til togdrift bidrager til klimapåvirkninger   Vi har en betydelig påvirkning på miljø og   Faktisk   mennesker, som stammer fra vores drift,   negativ   der er meget energikrævende.   indvirkning   Vi risikerer øgede omkostninger som   Risiko (transition)   følge af ustabile geopolitiske situationer,   der kan påvirke energipriserne.   TABEL 9:   E2 – Luftforurening  Væsentligheds-   Emne   Beskrivelse   vurdering   Luftforurening   Vi har en betydelig negativ påvirkning på   Faktisk   miljøet og mennesker, som stammer fra   negativ   togdriften, der udleder både drivhusgas-   indvirkning   ser og partikler.   Forurening - problematiske stoffer   Vi har en betydelig negativ påvirkning på   Faktisk   både mennesker og miljø, som stammer   negativ   fra udledningen af problematiske stoffer,   indvirkning   primært fra dieselbaseret togdrift.   TABEL 10:   E4 – Biodiversitet og økosystemer  Væsentligheds-   Emne   Beskrivelse   vurdering   Biodiversitet og økosystemer   Vi har identificeret en potentiel negativ   Potentiel   miljøpåvirkning på biodiversiteten fra tog-   negativ   drift og ejendomsaktiviteter nær værdi-   indvirkning   fulde naturområder, hvilket kan øge kra-   vene til planlægning og myndighedssam-   arbejde.   TABEL 11:   E5 – Ressourceallokering og cirkulær økonomi  Væsentligheds-   Emne   Beskrivelse   vurdering   Affald   Vi har identificeret en negativ miljøpåvirk-   Faktisk   ning forbundet med håndteringen af af-   negativ   fald fra vedligeholdelsesaktiviteter, byg-   indvirkning   geprojekter, togdrift, stationer og konto-   rer. Reservedele og materialer udgør en   betydelige del af DSB's udledninger.   Ressourceforbrug   Vi har identificeret en negativ miljøpåvirk-   Faktisk   ning forbundet med brugen af materialer   negativ   med høj miljøbelastning i vedligeholdel-   indvirkning   ses- og klargøringsaktiviteter samt i ejen-   domsbyggeprojekter.   Vi står over for en risiko for øgede om-   Risiko   kostninger som følge af nuværende og   fremtidige reguleringer, såsom CBAM.   Samtidig forventer vi dog også omkost-   ningsbesparelser, da elektriske tog kræ-   ver mindre vedligehold end dieseltog.   TABEL 12:   S1 – Egen arbejdsstyrke  Væsentligheds-   Emne   Beskrivelse   vurdering   Medarbejderengagement (fastholdelses- og udviklingsmuligheder)   Den potentielle negative påvirkning om-   Potentiel   fatter lavt engagement og loyalitet blandt   negativ   medarbejderne, hvis vi ikke prioriterer   indvirkning   uddannelse og kompetenceudvikling for   at fastholde dem.   Mangfoldighed, inklusion og ligebehandling   Vi ser en potentiel negativ indvirkning på   Potentiel   arbejdsstyrken, hvis vi ikke prioriterer   negativ   mangfoldighed, social lighed og inklusion.   indvirkning   Dette kan skabe en kultur præget af dis-   krimination og chikane, hvilket særligt på   mellemlang sigt kan påvirke vores drift og   medarbejdere.   Medarbejdersikkerhed og -sundhed   Manglende fokus på medarbejdernes sik-   Potentiel   kerhed og sundhed kan resultere i alvor-   negativ   lige ulykker og dårlig trivsel, hvilket kan   indvirkning   påvirke vores drift negativt allerede på   kort sigt.   Der er en økonomisk risiko forbundet   Risiko   med omdømmeskader og direkte omkost-   ninger som følge af sundheds- og sikker-   hedshændelser, der kan opstå i vores   drift på kort sigt.   TABEL 13:   S2 – Arbejdstagere i værdikæden  Væsentligheds-   Emne   Beskrivelse   vurdering   Arbejdstagere i værdikæden   Vi ser en potentiel negativ indvirkning på   Potentiel   leverandører og arbejdstagere i værdikæ-   Negativ   den, hvis vi ikke stiller krav om etiske   indvirkning   standarder til etiske standarder ved ind-   køb af produkter og serviceydelser.   TABEL 14:   S4 – Forbrugere og slutbrugere  Væsentligheds-   Emne   Beskrivelse   vurdering   Jernbanesikkerhed   En utilstrækkelig grad af sikkerhed kan   Potentiel   have en potentiel negativ indvirkning på   negativ   både medarbejdere og kunder. Disse   indvirkning   konsekvenser kan opstå i vores drift, her-   under værksteder, i klargøringsprocesser,   under togdrift samt i vores nedstrøms-   processer.   Samtidig er der en økonomisk risiko for-   Risiko   bundet med tab af omdømme, lav punkt-   lighed og kundetab til alternative trans-   portformer.   Kundetryghed (på stationer og i toget)   En manglende prioritering af tryghed i   Potentiel   tog og på stationer kan have en potentiel   negativ   negativ indvirkning på både medarbej-   indvirkning   dere og kunder. Disse konsekvenser kan   opstå i vores drift samt i nedstrømspro-   cesser på mellemlang sigt.   Samtidig ser vi en økonomisk risiko for   Risiko   forbundet med tab af omdømme samt   tab af kunder til alternative transportfor-   mer.   TABEL 15:   G1 - Forretningsetik   Væsentligheds-   Emne   Beskrivelse   vurdering   Forretningsetik   Selvom vi overholder alle relevante lokale   Potentiel   og internationale love, principper, stan-   negativ   darder og kodekser for forretningsad-   indvirkning   færd, kan der opstå negative konsekven-   ser, hvis vi ikke sikrer overholdelse af vo-   res forretningsetiske standarder i   samarbejdet med leverandører.   Vi vurderer en risiko for omdømmeskade   Risiko   som følge af korruption og bestikkelse i   vores opstrømsaktiviteter og drift på   både mellemlang og lang sigt.   Datasikkerhed   Vi ser en risiko, hvis vi ikke sikrer korrekt   Risiko   håndtering af medarbejderes og kunders   persondata i overensstemmelse med   gældende lovgivning. Dette kan resultere   i bøder.   Cybersikkerhed   Vi ser en betydelig risiko, hvis vi ikke har   Risiko   tilstrækkeligt fokus på digital sikkerhed.   Dette kan føre til store omkostninger og   alvorlige driftsmæssige udfordringer.   Sociale forhold   Egen arbejdsstyrke Vi vil være en arbejdsplads med høj trivsel og en kultur præget af   respekt, anerkendelse og muligheder. En mangfoldig og ansvarlig   arbejdsplads med plads til alle.  Strategi   Hos DSB er medarbejderne vores vigtigste res-   source og kernen i vores strategi. Deres trivsel, ud-   vikling og engagement er afgørende for, at vi kan   levere bæredygtig og pålidelig transport til hele   Danmark. Vi ved, at et stærkt socialt ansvar over   for vores medarbejdere ikke kun fremmer deres   velbefindende, men også styrker vores evne til at   nå strategiske mål. Derfor er medarbejdernes triv-   sel og udvikling en integreret del af vores ambition   om at skabe en attraktiv og konkurrencedygtig ar-   bejdsplads.   Vi arbejder målrettet på at gøre DSB til et sted,   hvor medarbejdere føler sig værdsat, anerkendt og   motiveret. Et sted, hvor trivsel og udvikling priori-   teres som fundamentet for vores fælles succes.   Et godt arbejdsmiljø er en hjørnesten i DSB’s stra-  tegi og afgørende for både medarbejdernes udvik-   ling og en stærk virksomhedskultur. Et sundt fysisk   og psykisk arbejdsmiljø gør ikke kun DSB til en at-   traktiv arbejdsplads, men sikrer også en tryg og ef-   fektiv jernbanedrift. Derfor er det vores fælles an-   svar at skabe og løbende forbedre arbejdsmiljøet.   Processer for interaktion med   medarbejdere   Vi arbejder målrettet og engageret sammen med   vores medarbejdere for at identificere og håndtere   både potentielle og aktuelle påvirkninger, der har   betydning for deres trivsel og arbejdsmiljø.   Trivselsmåling – et vigtigt redskab  Hvert år gennemføres en trivselsmåling på tværs af   hele organisationen. Målingen er et centralt værk-   tøj til at sikre en attraktiv og tryg arbejdsplads.   Medarbejdere kan anonymt dele oplevelser af triv-   sel, herunder krænkende adfærd, mobning eller   chikane. Resultaterne bliver nøje gennemgået, og   den nærmeste leder har ansvar for at følge op og   iværksætte konkrete forbedringer.   Medarbejderrepræsentanter – en nøgle til  dialog   Medarbejderrepræsentanter spiller en central rolle i   DSB’s samarbejdsudvalg, hvor de bidrager til at  skabe et konstruktivt samarbejde mellem ledelse   og medarbejdere. Udvalgene består af lige dele le-   delses- og medarbejderrepræsentanter, hvilket sik-   rer en balanceret dialog og et godt samarbejde.   Der afholdes fire faste møder om året i alle samar-   bejdsudvalg, og ved behov kan ekstraordinære mø-   der indkaldes for at drøfte særlige udfordringer el-   ler emner.   Politikker relateret til vores   arbejdsstyrke   DSB har formuleret klare politikker, der giver tyde-   lige retningslinjer for både medarbejdere og le-   delse. Målet er at fremme et sundt, sikkert og in-   kluderende arbejdsmiljø.   Disse politikker dækker centrale områder som di-   versitet og inklusion, arbejdsmiljø og generelle   medarbejderforhold. For at sikre deres relevans og   aktualitet gennemgår og godkender bestyrelsen de   væsentligste politikker årligt. Direktionen og ledel-   sen har ansvaret for at sikre, at politikkerne bliver   implementeret effektivt i hele organisationen.   Alle politikker er let tilgængelige via vores ledelses-   system og på DSB’s hjemmeside under sektionen  DSB’s politikker.  Mangfoldighedspolitik   Vi har som mål at skabe en arbejdsplads, hvor for-   skellighed ses som en styrke, og hvor alle perspek-   tiver aktivt bidrager til at styrke vores fællesskab   og resultater.   Vores ambition er at fremme mangfoldighed på   tværs af alder, handicap, køn, nationalitet, etnici-   tet, erfaring, uddannelse og politiske holdninger.   Mangfoldighedspolitikken, som administreres af   HR-direktøren, gælder for alle medarbejdere og er   tilgængelig både på DSB’s hjemmeside og intranet.  Menneskerettigheder   DSB respekterer menneskerettigheder gennem hele vores værdikæde – både i vores egen drift og  hos leverandører og samarbejdspartnere.   Vi overholder FN’s menneskerettighedserklæring og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention   og arbejder målrettet for at sikre, at alle medarbejdere behandles med respekt og værdighed.   Vi har en klar politik mod børnearbejde, tvangsarbejde og enhver form for udnyttelse af ufrivillig ar-   bejdskraft.   Vores indsatser bygger på FN’s vejledende principper for erhvervslivet og menneskerettigheder, Den   Internationale Arbejdsorganisations (ILO) erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på   arbejdspladsen samt OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder.  Endelig inddrager vi interessenter og samarbejdspartnere i opdateringen af vores politikker efter be-   hov.   Personalepolitik   DSB stræber efter at være en attraktiv arbejds-   plads, der både tiltrækker og fastholder talentfulde   og engagerede medarbejdere. Vores medarbejdere   er kernen i DSB’s succes og spiller en afgørende  rolle i at nå vores strategiske mål.   Personalepolitikken, som administreres af HR-di-   rektøren, gælder for alle medarbejdere i DSB. Den   er tilgængelig både på DSB’s hjemmeside og intra-   net.   Arbejdsmiljøpolitik   DSB’s arbejdsmiljøpolitik og ledelsessystem danner  grundlaget for et sundt og trygt arbejdsmiljø –  både fysisk og psykisk. Vi er forpligtet til at skabe   sikre rammer for alle og arbejder målrettet med at   sætte ambitiøse mål, udvikle handlingsplaner og   gennemføre konkrete initiativer, der løbende for-   bedrer arbejdsmiljøet.   Politikken gælder for alle medarbejdere i DSB samt   eksterne medarbejdere i vores værdikæde, der ar-   bejder på DSB’s lokationer. Den administreres af  HR-direktøren og er tilgængelig på både DSB’s  hjemmeside og intranet.   Fraværspolitik   DSB’s fraværspolitik er en central del af vores ind-  sats for at skabe en attraktiv arbejdsplads med fo-   kus på trivsel og sundhed. Politikken har til formål   at fremme medarbejdernes velvære, støtte syge,   reducere sygefravær, forebygge nedslidning og re-   ducere risikoen for, at medarbejdere forlader ar-   bejdsmarkedet.   Uden klare retningslinjer risikerer vi højere syge-   fravær, lavere trivsel og udfordringer med at fast-   holde medarbejdere samt sikre en stabil drift. Der-   for arbejder vi målrettet med initiativer, der styrker   trivslen, reducerer fravær og sikrer en ensartet og   retfærdig behandling af alle ansatte. Politikken,   som administreres af direktøren for HR, omfatter   alle medarbejdere, og er tilgængelig både på DSB’s  hjemmeside og intranet.   Klageprocesser   Vi har etableret tydelige og lettilgængelige proces-   ser, der gør det nemt for medarbejdere og arbejds-   tagerrepræsentanter at rejse spørgsmål eller udfor-   dringer om arbejdsforhold, herunder emner relate-   ret til menneskerettigheder. Vi lytter aktivt,   reagerer hurtigt og arbejder målrettet for at sikre   et trygt og ansvarligt arbejdsmiljø for alle.   Whistleblowerordning   Med DSB’s whistleblowerordning kan medarbejdere   og samarbejdspartnere anonymt eller med navn   indberette alvorlige forhold. Et eksternt advokat-   firma modtager og screener alle indberetninger, før   de overdrages til DSB Intern Revision, som admini-   strerer ordningen. Hver sag undersøges grundigt   for at sikre en retfærdig og korrekt behandling.   Se afsnittet om whistleblowerordningen, herunder   opsætning og styring, på side 119 for yderligere in-   formation om DSB’s whistleblowerordning.   Arbejdstagerrepræsentanter   Alle overenskomstansatte er repræsenteret af ar-   bejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter. Disse repræ-   sentanter kan tage spørgsmål eller udfordringer op   og bringe dem videre til ledelsen samt samarbejds-   og arbejdsmiljøudvalgene.   Støtte til det fagretlige system   Som medlem af Dansk Industri (DI) støtter DSB   det fagretlige system, der giver overenskomstan-   satte medarbejdere mulighed for at få behandlet   tvister gennem deres og DSB’s faglige organisatio-   ner. Medarbejderrepræsentanter og faglige organi-   sationer kan også tage sager om overenskomster,   lokalaftaler eller praksis direkte op med DSB’s   direktion. Tjenestemænds ansættelsesforhold og   eventuelle tvister håndteres derimod gennem det   statslige system, som sikrer en struktureret og for-   maliseret behandling.   Parametre og mål   Medarbejderkarakteristika   DSB’s medarbejderstyrke består af 6.901 personer,  som alle er ansat i Danmark. Kønsfordelingen viser,   at 70 procent af medarbejderne er mænd, hvilket   især gør sig gældende på værksteder og i klargø-   ringsfaciliteter. Kønsfordelingen er mere balanceret   blandt medarbejdere i kundevendte roller inden for   togdrift.   Vedligehold og togdrift   En betydelig del af DSB’s medarbejdere – over  3.800, svarende til cirka 60 procent – arbejder in-  den for vedligehold og togdrift. Af disse er mere   end 1.100 ansat på værksteder og i klargørings-   centre, mens knap 2.300 har kundevendte roller i   togdriften. Disse områder udgør kernen i DSB’s  operationelle aktiviteter.   Ansættelsesformer   Hos DSB er størstedelen af medarbejderne – 81  procent – ansat på fuld tid. Derudover arbejder 18  procent på deltid, mens kun 1 procent er   ansat uden garanterede timer.   TABEL 29:   Antal medarbejdere fordelt på antal og køn   2025   2024   Antal   Kvinder   Mænd   I alt   I alt   Danmark   2.099   4.802   6.901   6.893   Samlet antal medarbejdere   2.099   4.802   6.901   6.893   Fuldtidsarbejdsstyrke (FTE)   1.803   4.496   6.299   6.237   TABEL 30:   Medarbejdere på forskellige ansættelsesvilkår   Antal   Kvinder   Mænd   2025   2024   Samlet antal medarbejdere   2.099   4.802   6.901   6.893   Antal medarbejdere med ikkegaranterede timer   35   39   74   73   Antal fuldtidsansatte   1.488   4.083   5.571   5.543   Antal deltidsansatte   576   680   1.256   1.277   Anvendt regnskabspraksis   Samlet antal medarbejdere   Det samlede antal medarbejdere opgøres som   antallet af personer ansat af DSB pr. 31. de-   cember 2025. Opgørelsen omfatter både fuld-   tids- og deltidsansatte, uanset omfanget af   arbejdstiden. Data inkluderer ikke midlertidigt   ansatte, såsom medarbejdere, der udfører   opgaver i DSB’s værdikæde, eller medlemmer  af bestyrelsen.   Fuldtidsarbejdsstyrke   Fuldtidsarbejdsstyrken (FTE) opgøres som et   gennemsnit over hele rapporteringsperioden   og anvendes til at angive den aktive arbejds-   styrke målt i antal fuldtidsstillinger. En fuld-   tidsansat svarer til en FTE på 1,0, mens en   deltidsansat, der arbejder halvdelen af tiden,   svarer til en FTE på 0,5.   Medarbejdere på forskellige   ansættelsesvilkår   Antallet af medarbejdere på forskellige an-   sættelsesvilkår omfatter alle medarbejdere   med en ansættelseskontrakt med DSB pr. 31.   december 2025. Fastansatte medarbejdere   arbejder regelmæssigt på fuldtid uden en   specificeret slutdato, mens deltidsansatte ar-   bejder på deltid, enten med eller uden en   specificeret slutdato. Medarbejdere uden ga-   ranterede timer er ansat på timebasis.   Medarbejderomsætning   I 2025 steg medarbejderomsætningen til 17,6 pro-   cent fra 17,2 procent året før. Udviklingen skyldes   blandt andet, at KaffeExpressen blev nedlagt ved   udgangen af 2025. Derudover er medarbejderom-   sætningen generelt præget af højere ansættelses-   og fratrædelsesaktiviteter i Service & Retail,   herunder DSB’s 7-Eleven-butikker, hvor ansættel-  ser ofte er af kortere varighed.   Karakteristika for ikke-ansatte i   virksomhedens egen arbejdsstyrke   DSB gennemgår en omfattende digital   transformation, som blandt andet indebærer   udskiftning af centrale ERP-systemer og   implementering af flere strategisk vigtige   programmer. Disse programmer inkluderer   Fremtidens S-bane, der skal sikre en fuldt automa-   tiseret og mere effektiv togdrift, anskaffelsen af   moderne tog for at forbedre kundeoplevelsen samt   udviklingen af avancerede planlægningssystemer,   der skal optimere og gøre driften mere fleksibel.   For at sikre den nødvendige ekspertise og kapacitet   til at gennemføre disse komplekse projekter har   DSB tilknyttet et betydeligt antal eksterne konsu-   lenter.   De eksterne konsulenter bidrager også til andre   vigtige projekter, såsom opførelsen af det nye   Næstved-værksted, der skal understøtte vedlige-   holdelsen af fremtidens tog, Vinge-projektet, som   udvikler en ny stationsby nord for København, og   Jernbanebyen, der omdanner tidligere jernbaneare-   aler i København til et nyt byområde. Derudover   arbejder konsulenterne på systemudvikling og min-   dre projekter, der understøtter DSB’s daglige drift.   For at sikre et effektivt og ansvarligt samarbejde   med de eksterne konsulter arbejder DSB inden for   klare kontraktlige rammer og gennemfører løbende   opfølgning for at sikre compliance og kvalitet i   leverancerne.   TABEL 31:   Medarbejderomsætning   Antal   2025   2024   Frivillig fratrædelse (antal medarbejdere)   844   856   Frivillig fratrædelse (procent)   12,2   12,5   Ufrivillig fratrædelse (antal medarbejdere)   370   319   Ufrivillig fratrædelse (procent)   5,4   4,7   I alt (antal medarbejdere)   1.214   1.175   I alt (procent) *   17,6   17,2   * Resultat er genberegnet for 2024; læs mere i 'Anvendt regnskabspraksis'.   TABEL 33:   Karakteristika for ikke-ansatte   Antal   2025   Ikke-ansatte i egen arbejdsstyrke - konsulenter   689   Ikke-ansatte i egen arbejdsstyrke - selvstændige   18   Ikke-ansatte i egen arbejdsstyrke - vikarbureauer   47   Antal ikke-ansatte, i alt   754   Anvendt regnskabspraksis   Medarbejderomsætning   Nøgletallet opdeles i frivillig omsætning, som omfatter medarbejdere, der selv vælger at forlade virk-  somheden, og ufrivillig omsætning, der dækker afskedigelser, pensioneringer og dødsfald. Nøgletallet  beregnes ved at dividere antallet af fratrædelser i rapporteringsperioden med det gennemsnitlige an-   tal medarbejdere i samme periode.   Genberegning   DSB har ændret metoden til opgørelse af medarbejderomsætning. Ændringen betyder, at fritstillede   medarbejdere medregnes fra tidspunktet for fritstilling i stedet for fratrædelsestidspunktet. Den nye   metode er nu i overensstemmelse med den, der anvendes internt til beregning af medarbejderom-   sætning. Metodeændringen er desuden anvendt retrospektivt i opgørelsen for 2024.   TABEL 32:   Medarbejderomsætning - genberegnet   Tidligere   Genbereg- rapporteret   net 2024   2024   Abs.   Pct.   Medarbejderomsætning, i alt (procent)   17%   19%   -2%   -11%   Anvendt regnskabspraksis   Ikke-ansatte medarbejdere i egen arbejdsstyrke   Antallet af ikke-ansatte opgøres som det samlede antal pr. 31. december 2025. Ikke-ansatte   defineres som personer, der enten har en kontrakt med DSB om at levere arbejdskraft som   selvstændige, eller som er leveret af virksomheder, der primært beskæftiger sig med ’beskæftigelse’ i  henhold til branchekoden N78 i NACE.   Kollektive forhandlinger og social dialog   Medarbejdernes ansættelses- og lønvilkår i DSB er   primært reguleret gennem centrale kollektive over-   enskomster, som er indgået med relevante faglige   organisationer inden for transportsektoren og indu-   strien.   Som medlem af Dansk Industri (DI) er DSB tilslut-   tet tre af DI’s brancheoverenskomster:   • Industriens Overenskomst  • Industriens Funktionæroverenskomst  • Jernbaneoverenskomsten  Derudover er der etableret tre virksomhedsspeci-   fikke overenskomster, der dækker særlige medar-   bejdergrupper:   • Salgsassistenter i DSB Service & Retail A/S’  7-Eleven-butikker   • Salgsassistenter i DSB Service & Retail A/S’  KaffeExpressen   • Akademiske medarbejdere under en AC-over-  enskomst.   I 2025 fordelte medarbejderne sig på følgende an-   sættelseskategorier:   • 84 procent var dækket af en kollektiv overens-  komst   • 12 procent var tjenestemænd med vilkår fastsat  af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen under   Finansministeriet   • 4 procent var ledere ansat på kontraktvilkår i  henhold til Funktionærlovens regler.   TABEL 34:   Dækning af kollektive overenskomster og social dialog   Kollektiv overenskomsters   Arbejdsmarkedsdia-   dækning   log   Repræsentation på   Ansatte - uden   arbejdspladsen   Dækningssats   Ansatte - EØS   for EØS   (kun EØS)   0-19%   n/a   n/a   n/a   20-39%   n/a   n/a   n/a   40-59%   n/a   n/a   n/a   60-79%   n/a   n/a   n/a   80-100%   Danmark   n/a   Danmark   Anvendt regnskabspraksis   Dækning af kollektive overenskomster   Nøgletallet opgøres som procentdelen af medarbejdere, der er dækket af kollektive overenskomster.   Det beregnes ved at dividere antallet af medarbejdere dækket af overenskomster med det samlede   antal medarbejdere.   Arbejdsmarkedsdialog   Nøgletallet opgøres som procentdelen af medarbejdere, der er dækket af arbejdstagerrepræsentan-   ter, divideret med det samlede antal medarbejdere.   Mangfoldighedsparametre   Bestyrelse   I 2025 udgør det underrepræsenterede køn fortsat   33 procent af medlemmerne i DSB’s bestyrelse,  hvilket svarer til samme niveau som året før.   Direktion   Denne tendens gjorde sig også gældende på direk-   tionsniveau, hvor kønsfordelingen forblev 20/80 i   2025, uændret fra året før, hvilket er under vores   måltal på 40 procent.   Øvrige ledelsesniveauer 1 og 2   I 2025 satte vi et ambitiøst mål om, at det under-   repræsenterede køn skulle udgøre mindst 39 pro-   cent af ledelsesniveauerne 1 og 2. Selvom målet   ikke blev nået, opnåede vi en repræsentation på 35   procent, hvilket repræsenterer en positiv udvikling.   TABEL 35:   Underrepræsenteret køn i bestyrelsen, direktionen og øvrige ledelsesniveauer   Antal   2025   2024   Bestyrelse   Antal mænd   2 2 Antal kvinder   4 4 Antal medlemmer i alt   6 6 Andel af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen   33%   33%   Direktion   Antal mænd   4 4 Antal kvinder   1 1 Antal medlemmer i alt   5 5 Andel af kvinder i direktionen   20%   20%   Øvrige ledelsesniveauer 1 og 2   Antal mænd   31   30   Antal kvinder   17   15   Antal medlemmer i alt   48   45   Andel af kvinder på øvrige ledelsesniveauer 1 og 2*   35%   33%   * Resultater er genberegnet for 2024; læs mere i 'Anvendt regnskabspraksis'.   Anvendt regnskabspraksis   Kønsdiversitet   Diversitet er opgjort pr. 31. december 2025.   Bestyrelsen   Diversitet i bestyrelsen måles som andelen af kvindelige medlemmer i forhold til det samlede antal   bestyrelsesmedlemmer, eksklusive medarbejdervalgte.   Direktionen   Diversitet i direktionen opgøres som andelen af kvindelige medlemmer i forhold til den samlede direk-   tion.   Øvrige ledelsesniveauer   Diversitet på øvrige ledelsesniveauer beregnes som andelen af kvindelige ledere på niveau 1 og 2 i   forhold til det samlede antal ledere på disse niveauer. Niveau 1 omfatter ’Ledelse’ i DSB, mens niveau   2 inkluderer medlemmer af Strategisk Lederforum, primært underdirektører.   Genberegning   I 2024 rapporterede DSB en kønsfordeling på 31 mænd og 20 kvinder på ledelsesniveau 1 og 2. Ved   opdateringen for 2025 blev det opdaget, at seks medarbejdere fejlagtigt var inkluderet i 2024, da de   ikke tilhøre de relevante ledelsesniveauer. Fejlen er nu rettet i opgørelsen for 2024.   Effekten af ændringen for 2024 fremgår af tabel 35 ’Underrepræsenteret køn i bestyrelsen, direktio-  nen og øvrige ledelsesniveauer’.   TABEL 36:   Underrepræsenteret køn på øvrige ledelsesniveauer 1 og 2 - genberegning   Tidligere   Genbereg- rapporteret   Øvrige ledelsesniveauer 1 og 2   net 2024   2024   Abs.   Pct.   Antal mænd   30   31   -1   -3%   Antal kvinder   15   20   -5   -25%   Antal medlemmer i alt   45   51   -6   Alderssammensætning   DSB’s alderssammensætning viser, at 16 procent   af arbejdsstyrke er under 30 år, 36 procent er mel-   lem 30 og 50 år og 48 procent er over 50 år.   I 2025 var gennemsnitsalderen i DSB 46 år, hvilket   er uændret i forhold til året før.   Work-life balance   DSB tilbyder forskellige former for orlov til sine   medarbejdere, men det afhænger af den enkelte   medarbejders situation og gældende regler i over-   enskomster, interne politikker og lovgivning.   I 2025 afholdt 4,0 procent af de kvindelige medar-   bejdere orlov, mens mændene stod for 3,9 pro-   cent.   TABEL 37:   Work-life balance   Work-life balance   Kvinder   Mænd   Procentdel af ansatte, der har ret til familierelateret orlov   100%   100%   Procentdel af berettigede ansatte, der tog familierelateret orlov, opdelt efter køn   4,0%   3,9%   Anvendt regnskabspraksis   Alderssammensætning   DSB’s alderssammensætning er opgjort pr. 31. december 2025. Nøgletallet er baseret på en inddeling  af alle medarbejdere, inklusive direktion og øvrige ledelsesniveauer, i tre kategorier baseret på deres   fødselsdatoer. Benchmark for den danske arbejdsstyrke er hentet fra Danmarks Statistiks statistik-   bank tabel RAS210.   Anvendt regnskabspraksis   Familierelateret orlov   Familierelateret orlov (barsels- fædre-, forældre- og omsorgsorlov) er opgjort pr. 31. december 2025.   Nøgletallet beregnes ved at dividere det samlede antal medarbejdere, der har afholdt familierelateret   orlov i løbet af en bestemt periode, med det gennemsnitlige antal medarbejdere i DSB i den samme   periode.   Parametre for vederlag   I DSB er vi dedikerede til at sikre ligeløn mellem   kønnene i samme stillinger på samme niveau. Vi   har derfor implementeret en målrettet og gennem-   sigtig tilgang til lønindplacering, hvor klare og ob-   jektive kriterier danner grundlaget. Ved at vægte   relevante kompetencer og erfaringer, der præcist   matcher den konkrete stilling, arbejder vi for at   skabe en retfærdig og inkluderende lønstruktur for   alle medarbejdere.   Selvom mænd fortsat udgør flertallet i de højest   lønnede stillinger, er andelen faldet sammenlignet   med tidligere år. Dette viser en positiv udvikling.   Vederlagsudvalget gennemfører hvert år en grun-   dig analyse af ligeløn for at identificere og under-   søge eventuelle lønforskelle mellem kønnene. Den   seneste analyse viser en forskel på 7 procent, hvor   størstedelen kan forklares med forskelle i uddan-   nelse og erfaring. Samtidig viser analysen, at løn-   forskellen mellem den højest lønnede medarbejder   og medianlønnen for alle ansatte er 14 gange hø-   jere end medianlønnen.   DSB har som mål at reducere lønforskellen mellem   kønnene til 5 procent, hvilket er i overensstem-   melse med løngennemsigtighedsdirektivet.   TABEL 38:   Aflønningsmålepunkter   2025   2024   Lønforskel mellem køn (procent)   7 7 Den samlede årlige aflønningsratio   14:1   14:1   Hændelser, klager og alvorlige   virkninger på menneskerettighederne   DSB overholder nationale love og internationale   standarder for menneskerettigheder, som er en   kerneværdi i hele værdikæden. Vi accepterer aldrig   krænkende adfærd som diskrimination, mobning,   chikane, vold, trusler eller andre overgreb i ar-   bejdsmiljøet.   I 2025 modtog DSB i alt 11 sager relateret til for-   skelsbehandling, herunder chikane. Sagerne blev   indberettet via Whistleblowerordningen, Trygheds-   postkassen eller HR Forhandling & Personalejura.   Den mindre stigning i sager om forskelsbehandling,   herunder chikane i 2025 skyldes en ændret regn-   skabspraksis. Tidligere blev alle sager, der blev   indrapporteret via Tryghedspostkassen og vurderet   som omfattet af DSB’s retningslinjer for krænkende   adfærd, kategoriseret som forskelsbehandlingssa-   ger. Fra 2025 vurderes sager nu specifikt for at af-   gøre, om de helt eller delvist relaterer sig til for-   skelsbehandling, herunder chikane. Samtidig regi-   streres sager kun én gang ved den første   modtagende kanal.   Desuden er det samlede antal indberetninger via   Tryghedspostkassen faldet fra 2024 til 2025. Dette   kan blandt andet tilskrives den øgede   opmærksomhed på Tryghedspostkassen i 2024,   som førte til flere henvendelser det år. Samtidig   har DSB arbejdet målrettet på at fremme en tryg   og tillidsfuld kultur, hvilket sammen med styrket   ledelseshåndtering og øget fokus på tidlig indsats   kan have bidraget til faldet i antallet af sager.   I 2025 identificerede DSB ingen bekræftede til-   fælde af alvorlige menneskerettighedskrænkelser,   såsom tvangsarbejde, menneskehandel eller børne-   arbejde, hverken internt eller i samarbejde med le-   verandører og samarbejdspartnere.   Der blev heller ikke indgivet klager til OECD’s Nati-   onale Kontaktpunkter for Multinationale Virksomhe-   der. Endvidere udbetalte DSB i 2025 ingen bøder,   godtgørelser eller erstatninger relateret til de   nævnte forhold.   TABEL 39:   Hændelser, klager og alvorlige virkninger på menneskerettighederne   2025   2024   Sager relateret til forskelsbehandling, herunder chikane*   11   9 Øvrige sager relateret til medarbejdere   8 21   Samlet beløb for bøder, godtgørelser og erstatninger relateret til de ovennævnte hændelser (mio. kr.)   0 - Bekræftede sager om alvorlige brud på menneskerettigheder   0 0 Samlet beløb for bøder, godtgørelser og erstatninger relateret til alvorlige brud på menneskerettighe-   der (mio. kr.)   0 0 * Resultater er genberegnet for 2024; læs mere i 'Anvendt regnskabspraksis'.   Anvendt regnskabspraksis   Lønforskel mellem køn   Løngabet mellem kønnene beregnes ved at sammenligne den gennemsnitlige bruttotimeløn for mænd   og kvinder på tværs af arbejdsstyrken. Det udtrykkes som en procentdel af det gennemsnitlige lønni-   veau for mandlige medarbejdere. Beregningen omfatter alle medarbejdere ved årets afslutning og er   baseret på fordelingen af antal ansatte efter køn (mand og kvinde).   Samlet aflønningsratio   Den samlede aflønningsratio beregnes ved at sammenligne den årlige samlede aflønning for virksom-   hedens højest lønnede medarbejder, administrerende direktør divideret med medianen for medarbej-   dernes samlede årlige aflønning (fratrukket den højestlønnede medarbejder).   Anvendt regnskabspraksis   Sager relateret til forskelsbehandling, herunder chikane   Opgørelsen omfatter sager indberettet via DSB’s kanaler, som vurderes at relatere til forskelsbehand-   ling eller chikane i henhold til DSB’s retningslinjer for krænkende adfærd. Sager kategoriseres som   forskelsbehandling, hvis de vedrører diskrimination baseret på køn, alder, etnicitet, religion, seksuel   orientering, handicap eller andre beskyttede karakteristika. Kun chikane relateret til forskelsbehand-   ling, såsom seksuel eller racistisk chikane, medtages, mens generel chikane, der ikke relaterer sig til   forskelsbehandling, udelades. Opgørelsen inkluderer både bekræftede og ikke-bekræftede sager.   Øvrige sager relateret til medarbejdere   Denne kategori omfatter sager indberettet via DSB’s kanaler, som falder inden for retningslinjerne for   krænkende adfærd, men som ikke vurderes at relatere til forskelsbehandling eller chikane. For at   undgå dobbeltregistrering registreres sagerne kun ved den første modtagende kanal. Eksempler in-   kluderer mobning, konflikter mellem medarbejdere eller generel krænkende adfærd uden forbindelse   til diskrimination. Opgørelsen inkluderer både bekræftede og ikke-bekræftede sager.   Beløb for bøder, godtgørelser og erstatninger   Beløb relateret til overtrædelser af forbuddet mod forskelsbehandling, herunder chikane, eller alvor-   lige menneskerettighedskrænkelser, hvor DSB som følge af en dom, en afgørelse fra en anden instans   Genberegning   En gennemgang af sager fra 2024 i lyset af den nye regnskabspraksis viser, at kun 5 ud af de 26 sa-   ger, der blev indberettet via Tryghedspostkassen, relaterede sig til forskelsbehandling, herunder chi-   kane. Derudover blev 1 sag indrapporteret via Whistleblowerordningen, og 3 sager blev håndteret af   HR Forhandling & Personalejura. De resterende sager fra Tryghedspostkassen omhandlede andre for-   mer for krænkende adfærd eller konflikter. Gennemgangen har også vist, at nogle sager 2024 blev   registreret både under HR Forhandling & Personalejura og Tryghedspostkassen, hvilket fik det sam-   lede antal sager til at fremstå højere. Denne dobbeltregistrering er blevet elimineret med den nye   regnskabspraksis i 2025, hvilket har sikret en mere præcis og ensartet opgørelse.   TABEL 40:   Hændelser, klager og alvorlige virkninger på menneskerettighederne   Genbereg-   Tidligere   net 2024 rapporteret   Abs.   Pct.   Sager relateret til forskelsbehandling, herunder chikane   9 30   -21   -70   Øvrige sager relateret til medarbejdere   21   5 16   320   Mangfoldighed, ligebehandling og   inklusion   Indvirkninger, risici og muligheder   Vi ser en potentiel negativ indvirkning på vores ar-   bejdsstyrke, hvis vi ikke prioriterer mangfoldighed,   social lighed og inklusion. Dette kan føre til en kul-   tur præget af diskrimination og chikane. Sådanne   konsekvenser kan opstå i vores egen drift og på-   virke vores arbejdsstyrke, særligt på mellemlang   sigt.   Tiltag og ressourcer, som skal styrke   mangfoldighed og inklusion   I 2025 har DSB opdateret sin mangfoldighedsstra-   tegi, herunder udvidet måltal samt redefineret ind-   satsområder og strategiske prioriteter.   På baggrund af denne proces vil vi frem mod 2030   arbejde på følgende mål:   Vores mål for 2030   • Flere kvindelige ledere og medarbej-  dere: Vi arbejder mod, at 40 procent af  vores ansatte på tværs af organisationen er   kvinder.   • Lavere aldersgennemsnit: Vi vil sænke  gennemsnitsalderen fra 46 til 42 år, så den   bedre afspejler den danske arbejdsstyrke.   • Større etnisk repræsentation: Vi arbej-  der på at øge andelen af medarbejdere   med anden etnisk baggrund fra 14 procent   til 16 procent, så vi matcher sammensæt-   ningen i Danmark.   • Høj inklusion og trivsel: Vi ønsker at  fastholde en inklusionsscore på 77 i vores   årlige trivselsmåling.   Flere kvinder i ledelse og medarbejderroller   En mere balanceret kønsfordeling er et vigtigt suc-   ceskriterium i DSB’s arbejde med mangfoldighed.  Vi har som mål at øge andelen af kvinder både   blandt ledere og medarbejdere og sikre en mere li-   gelig repræsentation på tværs af organisationen.   Vores mål er, at 40 procent af de ansatte i organi-   sationen skal være kvinder.   Som en del af denne indsats har vi underskrevet   Dansk Industris Diversitetsløfte og tilsluttet os den   internationale aftale ’Women in Rail’ under Den Eu-  ropæiske Jernbanesammenslutning. Disse initiati-   ver skal gøre jernbaneindustrien mere attraktiv for   kvinder og understøtte vores ambition om at skabe   en inkluderende arbejdsplads.   For at sikre fremdrift har vi fastlagt konkrete PI’er   for kønsdiversitet, herunder andelen af kvinder i le-   delse og blandt medarbejdere generelt. Vores am-   bition for 2025 er, at kvinder skal udgøre 39 pro-   cent af lederne og 30 procent af medarbejderne i   organisationen. Disse mål er en vigtig del af vores   strategi for at fremme ligestilling og styrke mang-   foldigheden i DSB.   Lavere aldersgennemsnit   I 2025 fortsatte vi vores målrettede indsats for at   sikre, at aldersfordelingen i organisationen bedre   afspejler den danske arbejdsstyrke. En vigtig del af   denne indsats er at sænke gennemsnitsalderen fra   46 år til 42 år. For at nå dette mål har vi indgået   strategiske partnerskaber med universiteter og er-   hvervsskoler for at tiltrække flere elever og stude-   rende til DSB.   Vi har også etableret et stærkt netværk for Young   Professionals, som nu tæller over 160 medlemmer.   Netværket arrangerer events og initiativer, der   både styrker deltagernes tilknytning til organisatio-   nen og fremmer deres faglige udvikling.   Vi tror på, at en mangfoldig alderssammensætning   skaber dynamik og innovation. Derfor arbejder vi   aktivt for at tiltrække, udvikle og fastholde talenter   på tværs af generationer.   Etnicitet – En arbejdsplads for alle  Vi arbejder målrettet på at skabe en arbejdsplads,   hvor alle etniciteter føler sig velkomne, og hvor vi   tager et større socialt ansvar. Vores indsats fokuse-   rer på at fremme en inkluderende kultur og øge di-   versiteten blandt vores medarbejdere. Vi tror på, at   en mangfoldig arbejdsplads ikke kun styrker orga-   nisationen, men også bidrager til positive foran-   dringer for minoritetsgrupper, herunder medarbej-   dere med anden etnisk baggrund.   For at afspejle det danske samfund – og vores kun-  der – har vi sat et ambitiøst mål for 2025: 16 pro-  cent af vores medarbejdere skulle have en anden   etnisk baggrund end dansk. Dette mål var baseret   på den danske befolkningssammensætning og un-   derstøttede vores vision om at være en arbejds-   plads, hvor alle føler sig værdsatte og inkluderede.   Vi nåede dog ikke målet for 2025. Andelen af med-   arbejdere med anden etnisk baggrund end dansk   endte på 14,1 procent. Dette skyldes blandt andet,   at vi ikke har ansat tilstrækkeligt mange nye med-   arbejdere med anden etnicitet baggrund. På trods   af dette fastholder vi vores ambition og arbejder vi-   dere mod at skabe en mere mangfoldig arbejds-   plads.   Inklusion og trivsel i fokus   Vi ønsker at skabe en arbejdsplads, hvor alle føler   sig inkluderet, respekteret og som en del af fælles-   skabet. Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere   kan være sig selv og oplever, at deres stemmer bli-   ver hørt på lige fod med andres.   For at sikre ligestilling og inklusion måler vi årligt   medarbejdernes oplevelser gennem seks specifikke   spørgsmål i vores trivselsmåling. Disse data samles   i en inklusionsscore, som giver os et klart billede af   vores indsats. Når vi identificerer områder med la-   vere trivsel og inklusion, undersøger vi årsagerne   gennem kvalitative analyser og støtter lederne i at   skabe forbedringer.   I 2025 har vi blandt andet gennemført dybdegå-   ende analyser i S-tog, på værkstedet og i klargø-   ringsdepotet i Kastrup for at styrke trivsel og inklu-   sion netop dér. Vores mål er at fastholde en inklu-   sionsscore på 77 og fortsat sikre et arbejdsmiljø,   hvor alle medarbejdere trives.   Socialt ansvar   Vi tager ansvar som en socialt ansvarlig arbejds-   plads og arbejder aktivt for at skabe et mere inklu-   derende arbejdsmarked. Gennem tæt samarbejde   med jobcentre i og omkring Storkøbenhavn tilbyder   vi virksomhedspraktik og jobprøvning til menne-   sker, der står uden for arbejdsmarkedet.   I 2025 har vi også engageret os i Ungeløftet, hvor   vi målrettet hjælper unge under 30 år, der befinder   sig på kanten af arbejdsmarkedet, med at komme i   job. Vi har iværksat flere initiativer i samarbejde   med kommuner, High Five og Grennessminde.   Derudover har vi i 2025 haft et strategisk samar-   bejde med Hans Knudsen Instituttet, hvor vi har   uddannet vores ledere i at forstå og arbejde med   neurodiversitet. Samtidig har vi etableret medar-   bejdernetværk for kolleger med ADHD eller   autisme på vores hovedkontor og i vedligehold, så   vi kan skabe et støttende og inkluderende arbejds-   miljø for alle.   Medarbejderengagement   Indvirkninger, risici og muligheder   Den potentielle negative påvirkning handler om,   lavt engagement og loyalitet blandt vores medar-   bejdere, hvis ikke DSB tilbyder tilstrækkelige ud-   dannelses- og udviklingsmuligheder i DSB. Lavt en-   gagement og loyalitet kan på mellemlang sigt få en   negativ indvirkning på vores egen drift.   Tiltag og ressourcer, som skal styrke   medarbejderengagement   I 2025 har vi igangsat en række initiativer, der gør   det endnu mere attraktivt for medarbejdere at ud-   vikle deres karriere hos os. Vi ønsker at skabe en   arbejdsplads, hvor alle føler sig værdsatte, bliver   anerkendt for deres indsats og oplever en høj ar-   bejdsglæde og stærkt engagement.   Fokus på fastholdelse og udvikling   Vores fastholdelsesindsats er baseret på klare   handlingsplaner og strategiske ressourcer, der især   er målrettet mod at fastholde yngre medarbejdere.   Samtidig prioriterer vi både personlig og faglig ud-   vikling for alle – fra nyansatte til erfarne kolleger.  Med denne tilgang sikrer vi, at alle medarbejdere   har de bedste muligheder for at vokse, trives og   udvikle sig i deres karriere i DSB.   DSB Growth Program   I 2025 har vi fortsat arbejdet målrettet med at ud-   vikle nyuddannede, nyansatte og administrative   medarbejdere gennem DSB’s Growth Program.   Dette seks måneder lange talentprogram er skabt   til at styrke både faglige og personlige kompeten-   cer, udvide deltagernes professionelle netværk og   give dem værdifulde indsigter i DSB’s forretnings-  områder.   I år har 18 engagerede medarbejdere deltaget i   programmet, som afsluttes i januar 2026. Growth   Programmet er en central del af vores indsats for   at udvikle og fastholde talentfulde medarbejdere,   der kan bidrage til DSB’s fremtidige succes.   Væksthuset 2.0 – Et springbræt for  fremtidens ledere   I 2025 har 80 medarbejdere deltaget i udviklings-   programmet Væksthuset 2.0, som afsluttes i januar   2026. Programmet, der afholdes to gange om året,   er målrettet medarbejdere i uformelle lederroller,   som ønsker at gøre en forskel og aktivt bidrage til   DSB’s udvikling.   Hvert forløb samler 40 dedikerede deltagere, og i   2025 er to succesfulde hold blevet gennemført.   Programmet giver deltagerne værdifulde værktøjer   og indsigt, der styrker deres evne til at skabe ind-   flydelse og bidrage endnu mere til DSB’s fremtidige   succes.   Tilstrækkelige og fair lønninger   Hos DSB prioriterer vi at sikre, at alle medarbej-   dere modtager en tilstrækkelig og retfærdig løn.   Dette opnås gennem to centrale tilgange:   Overenskomster og individuelle reguleringer   Alle medarbejdere aflønnes i henhold til gældende   overenskomster og lokalaftaler. For visse overens-   komstgrupper suppleres dette med en årlig indivi-   duel lønregulering. Ledere aflønnes derimod indivi-   duelt, og deres løn reguleres årligt på baggrund af   en individuel vurdering.   Stillingsstruktur og lønbenchmarking   Vi anvender en fælles stillingsstruktur på tværs af   organisationen, som omfatter alle stabsfunktioner   og ledere. Denne struktur gør det muligt at sam-   menligne lønninger for stillinger med tilsvarende   indhold og kompleksitet. Til dette formål benytter   vi et nationalt benchmark, leveret af rådgivnings-   virksomheden Mercer, som sikrer en retvisende   vurdering af lønniveauet for disse stillinger.   Med denne tilgang arbejder vi målrettet for at   skabe transparens og sikre konkurrencedygtige og   retfærdige lønvilkår for alle i DSB.   Social beskyttelse   Alle medarbejdere i DSB er dækket af sociale sik-   ringsordninger som Arbejdsmarkedets Tillægspen-   sion (ATP) og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring   (AES).   De fleste medarbejdere har ret til fuld løn under   sygdom, med undtagelse af ansatte i DSB Service   & Retail A/S, der arbejder mindre end 8 timer om   ugen. Disse medarbejdere modtager i stedet syge-   dagpenge under sygdom.   DSB tilbyder en privat arbejdsskadeforsikring, der   dækker arbejdsulykker, samt en privat sundheds-   forsikring. Derudover er alle medarbejdere omfat-   tet af en pensionsordning, som ikke kun sikrer op-   sparing til pension, men også inkluderer forsikrin-   ger ved tab af erhvervsevne, invaliditet og   dødsfald.   Medarbejdere hos DSB får fuld løn under dele af   deres barsels-, forældre- og adoptionsorlov. Dette   er reguleret gennem vores overenskomster og virk-   somhedspolitikker.   I Danmark er der organisationsfrihed, hvilket bety-   der, at den enkelte medarbejder selv bestemmer,   hvilken fagforening og arbejdsløshedskasse, med-   arbejderen ønsker at være medlem af – hvis no-  gen.   Medarbejdersikkerhed og -sundhed   Indvirkninger, risici og muligheder   Manglende fokus på medarbejdernes sikkerhed og   sundhed kan føre til alvorlige ulykker og dårlig triv-   sel. Denne negative påvirkning kan forekomme i   vores egen drift på kort sigt. Der er en økonomisk   risiko forbundet med omdømmeskade og direkte   omkostninger ved sundheds- og sikkerhedshændel-   ser, som kan opstå i vores aktiviteter på kort sigt.   Tiltag og ressourcer, som skal styrke   medarbejdernes sikkerhed og -sundhed   I 2025 har vi igangsat flere konkrete initiativer for   at forbedre medarbejdernes sikkerhed og sundhed.   Målet er at reducere både arbejdsulykker og syge-   fravær gennem målrettede indsatser i arbejdsmil-   jøet.   Arbejdspladsvurdering (APV)   Som en del af de nationale lovkrav gennemfører   DSB hvert andet år en arbejdspladsvurdering (APV)   på tværs af hele organisationen. Formålet er at   sikre, at arbejdet planlægges forsvarligt med fokus   på sikkerhed og sundhed.   Den seneste APV i 2025 opnåede en høj svarpro-   cent på 85 procent. Resultaterne viste dog fortsatte   udfordringer med stress samt krænkelser, vold og   trusler fra eksterne. På baggrund af analysen er   der udarbejdet lokale, tidsbestemte handleplaner,   som skal implementeres i 2026. Ledelsen og ar-   bejdsmiljøorganisationen følger løbende op på   handleplanerne, blandt andet gennem møder i ar-   bejdsmiljøudvalgene.   Sundhedsundersøgelse for alle medarbejdere   I 2025 blev alle medarbejdere tilbudt en sundheds-   undersøgelse med fokus på trivsel og langsigtet   sundhed på arbejdspladsen. Undersøgelserne blev   udført af en ekstern virksomhed med ekspertise i   arbejdsmiljø og sundhedsfremme.   Sundhedstjekket omfattede både fysiologiske må-   linger og individuel coaching. Målingerne inklude-   rede blandt andet body-age, screening for hjerte-   karsygdomme og diabetes, kropssammensætning   samt en konditest. Undersøgelserne blev gennem-   ført på udvalgte DSB-lokationer og var både frivil-   lige og anonyme. DSB havde ingen adgang til re-   sultaterne. Flere end 1.800 medarbejdere deltog i   sundhedsundersøgelserne, som blev en vigtig ind-   sats for at fremme trivsel og sundhed blandt med-   arbejderne.   Styrket arbejdsmiljøkultur   I 2025 blev arbejdsmiljøkulturen afdækket af et   eksternt firma, hvilket medførte et behov for at   styrke kulturen gennem ledelsesfokus og adfærds-   ændringer. Disse forhold blev indarbejdet i arbejds-   miljøpolitikken, som blev suppleret med tydelige   safety behaviors.  Ledelsen på alle niveauer er blevet involveret i im-   plementeringen af den nye arbejdsmiljøpolitik og   safety behaviors samt i en styrket ledelsesfokus på  arbejdsmiljøkulturen.   Røgfri arbejdstid fra 2026   Rygning er den faktor, der har den største negative   effekt på sundheden og bidragsyder til øget syg-   dom. Et fokus på at reducere rygning er derfor en   del af vores samlede sundhedsindsats, som også   omfatter sundhedsundersøgelser, influenzavaccina-   tioner og sundhedsuger.   Som en del af vores indsats for at styrke medarbej-   dersikkerhed og -sundhed indføres røgfri arbejds-  tid fra den 26. januar 2026. Allerede i 2025 blev  organisationen inddraget i beslutningen og forbe-   redt på til implementeringen.   Vi er opmærksomme på, at overgangen til røgfri   arbejdstid kan være udfordrende for nogle. Derfor   tilbyder vi støtte i form af tobak- og nikotinstopkur-   ser i arbejdstiden til dem, der ønsker hjælp. Målet   er at skabe en sundere og mere bæredygtig ar-   bejdskultur for alle i DSB.   Stressforebyggelse og -håndtering   For at styrke indsatsen mod stress har vi i 2025 in-   troduceret flere nye tiltag. Vi har udviklet og gen-   nemført en supplerende efteruddannelsesdag om   psykisk arbejdsmiljø, stressforebyggelse og -hånd-   tering for vores Arbejdsmiljøorganisation. Vores år-   lige mentale sundhedsuge i uge 42 blev i 2025 ud-   videt med fysiske workshops på tværs af organisa-   tionen. Fokus var på stressforebyggelse med den   evidensbaserede Åben og Rolig-metode, foredrag   om hjernepauser samt workshops om psykologisk   tryghed og samarbejde.   Vi har udviklet og lanceret et nyt, kort stressfore-   byggende e-læringskursus målrettet alle medarbej-   dere i DSB. I 2025 har vi fortsat – og vil i 2026  fortsætte – med at udbyde vores obligatoriske le-  derworkshop om stressforebyggelse og -håndte-   ring, som også gennemføres af alle nye ledere. Vi   fortsætter desuden med vores 12-modulers e-læ-   ringskursus om stressforebyggelse og -håndtering   for alle arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter samt   et udvidet e-læringskursus med 8 moduler målret-   tet alle medarbejdere. Derudover tilbyder vi mål-   rettet støtte og specifikke tiltag i afdelinger med   særlige stressudfordringer eller behov for forebyg-   gelse.   Krænkende adfærd   Hos DSB accepterer vi ikke krænkende adfærd. Vi   har etableret klare retningslinjer, der dækker mob-   ning, seksuel chikane og andre former for kræn-   kende adfærd, herunder konflikter, der kan eska-   lere. For at sikre en tryg arbejdsplads har vi opret-   tet en intern henvendelseskanal, Tryghed@dsb.dk,  samt en formel procedure for håndtering af sager   om krænkende adfærd.   Håndteringen af sager tilpasses den konkrete situa-   tion og kan inkludere rådgivning, individuel coa-   ching, vejledning, svære samtaler, dialogbaserede   processer, arbejdsmiljøundersøgelser eller konflikt-   håndtering.   I 2025 har vi afholdt workshops for teams og le-   dere med fokus på krænkende adfærd, psykologisk   tryghed og konstruktiv konflikthåndtering. Derud-   over har vi tilbudt individuel sparring og gennem-   ført uvildige undersøgelser af sager indberettet til   vores Tryghedspostkasse.   Arbejdsmiljø – generelt  DSB har en stærk kultur for at indrapportere ar-   bejdsulykker. Et skræddersyet IT-system gør det   let for alle at indberette ulykker – både egne og  andres – via PC eller mobilenhed.  I DSB registrerer vi alle arbejdsulykker – både med  og uden fravær. De indsamlede data anvendes til   statistik og rapporter, som giver overblik over ulyk-   kernes typer, årsager og fordeling på organisatori-   ske enheder. Oplysningerne er tilgængelige for hele   organisationen og bruges aktivt på ledernes tavle-   møder og i arbejdsmiljøorganisationen til at   fremme vidensdeling og drive forbedringsarbejdet.   Vores arbejdsmiljømål er målbare og stemmer   overens med både arbejdsmiljøpolitikken og vores   overordnede strategi. HR Arbejdsmiljø har udarbej-   det oplæg til direktionen ud fra væsentlighedsana-   lysen, udviklingen i DSB og i samfundet, herunder   benchmark, dialog med områderne, samt en faglig   vurdering af risici og muligheder. Efterfølgende   drøftes oplægget i Hovedarbejdsmiljøudvalget med   ledelses- og arbejdsmiljørepræsentanter, hvorefter   direktørkredsen beslutter de endelige mål. Mål   kommunikeres og gøres tilgængelig for alle.   Målene understreger vores forpligtelse til løbende   forbedringer, herunder forebyggelse af hændelser   og reduktion af sygefravær. Der arbejdes med   både kortsigtede og langsigtede mål.   Den årlige evaluering finder sted i forbindelse med   arbejdsmiljødrøftelser i arbejdsmiljøorganisationen   samt ledelsens gennemgang af arbejdsmiljøledel-   sessystemet.   Vi vil i 2026 have fokus på arbejdsmiljøkulturen og   ledernes rolle. Den nye arbejdsmiljøpolitik imple-   menteres med fokus på safety behaviors som vil   blive tydeligt kommunikeret og fulgt op på via lea-   ding indicators.   Vi vil også i 2026 have ekstra fokus på sundhed,   stress, forebyggelse af vold og trusler fra eksterne,   samt på fald og snuble ulykker.   Sygefravær   I 2025 steg sygefraværet til 5,3 procent fra 5,2   procent året før. Mens der blev registreret et min-   dre fald i sygefraværet i Økonomi og en mindre   stigning i Drift, steg sygefraværet i Kommerciel til   5,4 procent fra 4,4 procent året før. På tværs af   DSB steg sygefraværet blandt det driftsvendte per-   sonale til 6,1 procent fra 5,7 procent.   Vi arbejder aktivt for at skabe rammer, der styrker   trivslen og reducerer sygefraværet. Dette gør vi   blandt andet ved at fokusere på sundhedsfremme   og forebyggelse, samt et godt arbejdsmiljø, som   understøtter et sundt, trygt og sikkert arbejdsliv.   DSB tilbyder en sundhedsforsikring med både fore-   byggende tiltag og helbredende behandlinger. Der-   udover tilbyder vi tilskud til fitnessordninger, influ-   enza-vaccination og mulighed for deltagelse i DHL-   stafetten. Med et generelt fokus på medarbejder-   nes sundhed har vi i 2025 fx tilbudt gratis sund-   hedsundersøgelse og gratis ryge- og nikotinstop-   kurser i arbejdstiden til alle ansatte.   Ambitionen er, at sygefraværet i 2027 skal være på   niveau med gennemsnittet af danske virksomhe-   der. Målet for 2026 er et sygefravær på 4,4 pro-   cent, som skal opnås ved styrkelse af ledernes   kompetencer, herunder håndtering af sygefravær,   smerter og stress. Fokus på sundhed og tilbud om   sundhedsundersøgelse forsætter i 2026, med det   formål at motivere den enkelte og give DSB en   bedre indsigt i, hvor og hvilke tiltag der skal til, for   at forbedre sundhedstilstanden i området.   En ny sygefraværspolitik med ændrede retningslin-   jer for håndtering af sygefraværet, implementeres i   2026 med det formål at sikre et styrket fokus.   Alvorlige arbejdsulykker   DSB har særlig fokus på arbejdsulykker, der har   sygefravær på 21 dage eller derover, benævnt ”al-  vorlige arbejdsulykker”. I 2025 blev der registreret  14 alvorlige arbejdsulykker, hvilket er 1 færre end   året før. Der ses en stigning på værkstederne, men   et stort fald i Togdrift. Halvdelen af de alvorlige ar-   bejdsulykker skyldes fald og snuble ulykker. Målet   for 2026 er 10 eller under.   Anvendt regnskabspraksis   Sygefravær   Sygefravær defineres som det gennemsnitlige   sygefravær i procent af den mulige arbejds-   tid.   I 2025 har vi ændret opgørelsesmetoden af   mulig arbejdstid i beregningen af ’Sygefra-   vær’. Ændringen er sket for at afspejle meto-   den, der benyttes i NETSTAT-statistikker som   udgives af Dansk Arbejdsgiverforening (DA)   og Dansk Industri (DI), hvilket giver DSB mu-   lighed for at benchmarke med øvrige virk-   somheder i Danmark.   Anvendt regnskabspraksis   Alvorlige arbejdsulykker   Alvorlige arbejdsulykker defineres som antal   arbejdsulykker med fravær på 21 kalender-   dage og derover.   Alvorlige ulykker med fravær (LTIFR)   I 2025 endte LTIFR på 26,7 mod 13,9 året før.   Stigningen skal ses i lyset af, at der i 2024, i flere   områder ikke blev koblet sygefraværsdata sammen   med arbejdsulykker. Data fra 1. januar 2025 og   frem er korrekte.   LTIFR-niveauet skyldes især indmeldinger fra tog-   personalet om arbejdsulykker med fravær grundet   vold og trusler fra eksterne, samt fald og snuble-   ulykker i flere områder. Målet for 2026 er en re-   duktion af LTIFR på 25 procent til et LTIFR på 20,1   procent.   Arbejdsulykker med fravær på grund af vold   og trusler om vold   I 2025 blev der registreret 184 arbejdsulykker på   grund af vold og trusler om vold, hvilket er 23   færre end året før. Der er et stort fald på hændel-   ser med fysisk vold. De fleste hændelser med vold   og trusler opstod i forbindelse med billetkontrol   og andet arbejde i togene, samt arbejdet i vores   7-Eleven-butikker. Målet for 2026 er 137 eller der-   under.   Registrerede ulykker med dødelig udgang   I 2025 er der ikke registreret ulykker med dødelig   udgang. Dette gælder både egne ansatte og an-   satte i værdikæden.   Anvendt regnskabspraksis   Arbejdsulykker på grund af vold   og trusler   Arbejdsulykker på grund af vold og trusler,   defineres som antal arbejdsulykker med og   uden sygefravær med årsagen vold og trusler   fra eksterne.   Anvendt regnskabspraksis   Anvendt regnskabspraksis   LTIFR (Lost Time Injury Frequence Rate)   Nøgletallet LTIFR defineres som antallet af ar-   bejdsulykker med fravær omregnet til en mil-   lion præsterede arbejdstimer.   I 2025 har vi ændret opgørelsesmetoden af   præsterede timer i beregningen af ’LTIFR’.   Ændringen er sket for at afspejle metoden,   der benyttes i NETSTAT-statistikker som ud-   gives af Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og   Dansk Industri (DI).   DSB er kåret som Årets Læreplads   2025   Et målrettet fokus på elevkultur, kvalitet og profes-   sionel vejledning har været afgørende for, at DSB   er blevet kåret som Årets Læreplads 2025 blandt   mere end 400 nominerede virksomheder.   I november blev DSB kåret som Årets læreplads   2025. Prisen er et resultat af en flerårig indsats for   at professionalisere arbejdet med kontorelever og   for at skabe et miljø, hvor læring, trivsel og faglig   udvikling går hånd i hånd. Indstillingen kommer fra   syv elever på tværs af DSB’s organisation, hvilket  ifølge juryen er et tydeligt tegn på en stærk og fæl-   les kultur for elevudvikling.   ”Som en stor virksomhed har DSB et an-   svar for at sikre gode forhold for vores   elever. Når vi tager elever ind, investerer   vi i deres udvikling og i vores egen frem-   tid. At uddanne unge mennesker er en   vigtig del af vores samfundsansvar, og vi   er meget stolte over at være kåret som   Årets Læreplads.”   Tine Moe Svendsen, Direktør for HR   Siden 2023 er antallet af kontorelever hos DSB for-   doblet fra omkring 30 til 60 pr. 1. februar 2026.   Eleverne kommer med vidt forskellige baggrunde,   er pt. mellem 18 og 52 år og er typisk hos DSB i to   år som led i deres uddannelse inden for administra-   tion eller økonomi. En række elevansvarlige medar-   bejdere har gennemført efteruddannelse hos NEXT,   landets største erhvervs- og gymnasieskole, for at   sikre kvaliteten i forløbene, og for at DSB som ar-   bejdsplads kan bruge elevernes kompetencer bedst   muligt.   Kvalitetsstempel fra eleverne   Det har styrket både de unges læring og DSB’s ud-  bytte af deres indsats, og det målrettede arbejde   afspejler sig også i resultaterne. I 2024 og 2025 er   omkring halvdelen af eleverne efter endt uddan-   nelse blevet tilbudt ansættelse – både i faste stillin-  ger og projektstillinger – og en af eleverne vandt  årets fagprøve for sit økonomispeciale.   For DSB betyder det, at virksomheden får adgang   til nye kompetencer og medarbejdere, der allerede   kender driften, kulturen og arbejdsprocesserne.   Prisen som Årets Læreplads fungerer samtidig som   et kvalitetsstempel, som DSB aktivt kan bruge i re-   krutteringen af nye elever. En stærk elevprofil gør   det lettere at tiltrække dygtige og motiverede an-   søgere og er med til at sikre, at DSB fortsat kan   udvikle de kompetencer, der bliver brug for i frem-   tiden. At uddanne elever er også en vigtig del af   DSB’s samfundsansvar, og elevindsatsen under-   støtter kundeløftet om at drive DSB ansvarligt og   effektivt – både nu og i årene frem.   10317000000 528000000 10594000000 701000000 11283000000 766000000 11085000000 551000000 0 261000000 311000000 80000000 220000000 229000000 148000000 56000000 69000000 168000000 572000000 529000000 1112000000 4813000000 1016000000 5048000000 1743000000 4495000000 1817000000 4371000000 3557000000 3752000000 4064000000 3877000000 1511000000 1535000000 1816000000 1739000000 829000000 882000000 1048000000 976000000 682000000 653000000 768000000 763000000 60000000 69000000 10000000 7000000 72000000 155000000 174000000 180000000 134000000 180000000 60000000 155000000 659000000 716000000 732000000 675000000 -130000000 -144000000 -160000000 -146000000 529000000 572000000 572000000 529000000 111000000 383000000 291000000 537000000 291000000 537000000 111000000 383000000 4760000000 385000000 184000000 855000000 80000000 4760000000 646000000 142000000 1166000000 0 4760000000 0 142000000 1812000000 0 4760000000 0 184000000 1240000000 80000000 494000000 828000000 828000000 494000000 2880000000 2471000000 604000000 2749000000 2665000000 551000000 3989000000 4831000000 928000000 3236000000 3945000000 640000000 6264000000 6714000000 6714000000 6264000000 367000000 676000000 6444000000 6116000000 83000000 328000000 70000000 351000000 70000000 421000000 83000000 366000000 6322000000 6641000000 16192000000 13937000000 411000000 421000000 491000000 449000000 2426000000 0 991000000 91000000 2726000000 0 2392000000 133000000 140000000 0 122000000 0 133000000 142000000 0 120000000 0 89000000 141000000 3799000000 4978000000 66000000 3771000000 4575000000 66000000 3771000000 4575000000 66000000 3799000000 4978000000 66000000 140000000 8843000000 8412000000 8412000000 8843000000 3648000000 10464000000 166000000 5391000000 12860000000 172000000 397000000 17417000000 212000000 350000000 14781000000 206000000 205000000 223000000 1685000000 335000000 109000000 1330000000 799000000 349000000 312000000 1922000000 481000000 59000000 506000000 349000000 312000000 2022000000 0 43000000 560000000 788000000 205000000 223000000 1789000000 0 110000000 1353000000 848000000 380000000 3775000000 240000000 352000000 2738000000 240000000 356000000 0 459000000 173000000 381000000 0 1257000000 241000000 733000000 4686000000 13529000000 20204000000 4362000000 12774000000 19909000000 4074000000 12486000000 19691000000 4528000000 13371000000 20084000000 1965000000 2477000000 6360000000 3206000000 8000000 5807000000 1063000000 7000000 988000000 1063000000 11000000 1879000000 3206000000 12000000 9740000000 7049000000 2274000000 5303000000 20204000000 19909000000 19691000000 20084000000 4760000000 184000000 1240000000 80000000 6264000000 4760000000 385000000 184000000 855000000 80000000 6264000000 0 0 0 0 0 80000000 0 80000000 572000000 0 0 0 0 0 0 80000000 0 80000000 572000000 572000000 261000000 311000000 0 0 -54000000 12000000 0 0 0 0 -54000000 12000000 0 0 0 0 -54000000 12000000 0 0 0 0 -54000000 12000000 4760000000 142000000 1812000000 0 6714000000 4760000000 646000000 142000000 1166000000 0 6714000000 763000000 768000000 Ændring i hensatte forpligtelser, netto Ændring i hensatte forpligtelser, netto Gevinst og tab ved salg af immaterielle og materielle anlægsaktiver Gevinst og tab ved salg af immaterielle og materielle anlægsaktiver Finansielle indtægter Finansielle indtægter 1048000000 108000000 42000000 174000000 -17000000 84000000 976000000 0 13000000 97000000 -58000000 60000000 Finansielle omkostninger – eksklusive aktiverede låneomkostninger Finansielle omkostninger – eksklusive aktiverede låneomkostninger Andre reguleringer af ikke-likvide driftsposter Andre reguleringer af ikke-likvide driftsposter -238000000 -56000000 -1000000 -155000000 -48000000 0 1912000000 1648000000 Udvikling i lån til associerede virksomheder Udvikling i lån til associerede virksomheder Køb af værdipapirer Køb af værdipapirer Salg af værdipapirer Salg af værdipapirer Sikkerhedsstillelse Sikkerhedsstillelse 3686000000 68000000 3133000000 82000000 -24000000 -3535000000 800000000 -44000000 -2592000000 4735000000 -115000000 -328000000 -1634000000 -6138000000 Provenu ved optagelse af obligationslån og langfristede lån Provenu ved optagelse af obligationslån og langfristede lån Provenu ved optagelse af kortfristede lån Provenu ved optagelse af kortfristede lån Indfrielse og afdrag på kortfristede lån Indfrielse og afdrag på kortfristede lån 0 0 5026000000 635000000 526000000 -635000000 -152000000 288000000 0 -89000000 80000000 180000000 -279000000 -1000000 4472000000 -18000000 12000000 30000000 11000000 12000000 Generel regnskabspraksis Årsrapporten for den selvstændige offentlige virk-   somhed DSB er aflagt i overensstemmelse med   årsregnskabslovens bestemmelser for Regnskabs-   klasse D, jævnfør lov om DSB.   Koncernens generelle regnskabspraksis er beskre-   vet i denne sektion, mens regnskabspraksis for de   enkelte områder er forklaret i de enkelte noter.   Indtægt fra tilknyttede virksomheder   I modervirksomheden indregnes indtægt fra til-   knyttede virksomheder vedrørende modervirksom-   hedens arbejde med indkøb og tilpasning af mate-   riel, grunde og entrepriser til opførsel af værkste-   der mv. Indtægten indregnes som omsætning i   takt med modervirksomhedens arbejde med indkøb   og tilpasning af materiel mv.   Afholdte omkostninger vedrørende modervirksom-   hedens arbejde med indkøb af materiel samt ind-   køb af grunde og entrepriser til opførelse af værk-   steder mv. indregnes i modervirksomheden som til-   godehavende hos tilknyttede virksomheder eller   som forudbetalinger.   Virksomhedssammenslutninger   Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder ind-   regnes i koncernregnskabet fra anskaffelsestids-   punktet. Solgte eller afviklede virksomheder ind-   regnes i koncernregnskabet frem til afståelsestids-   punktet. Sammenligningstal korrigeres ikke for ny-   erhvervede, solgte eller afviklede virksomheder.   Fortjenester eller tab ved afhændelse eller afvikling   af tilknyttede og associerede virksomheder opgøres   som forskellen mellem afhændelsessummen og den   regnskabsmæssige værdi af nettoaktiverne på   salgstidspunktet inklusive ikke-afskrevet goodwill   samt forventede omkostninger til salg eller afvik-   ling.   Ved køb af nye virksomheder anvendes overtagel-   sesmetoden, og de nyerhvervede virksomheders   identificerede aktiver og forpligtelser måles til   dagsværdi på erhvervelsestidspunktet.   Der tages hensyn til skatteeffekten af de foretagne   omvurderinger.   Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem kostpris og   dagsværdi af overtagne identificerede aktiver og   forpligtelser indregnes under immaterielle aktiver   og afskrives systematisk efter en individuel vurde-   ring af den økonomiske levetid. Negative forskels-   beløb (badwill) indregnes som en indtægt på over-   tagelsestidspunktet.   Omkostninger til omstruktureringer, der er indreg-   net i den overtagne virksomhed inden overtagel-   sesdagen, og som ikke er aftalt som led i virksom-   hedsovertagelsen, indgår i overtagelsesbalancen og   dermed ved fastlæggelse af goodwill. Omkostnin-   ger til omstruktureringer, der besluttes af den   overtagende virksomhed, indregnes i resultatopgø-   relsen.   Koncerninterne virksomhedssammenslut-   ninger   Ved virksomhedssammenslutninger som køb og   salg af kapitalandele, fusioner, spaltninger, tilførsel   af aktiver og aktieombytninger mv. ved deltagelse   af virksomheder under modervirksomhedens kon-   trol anvendes book value-metoden. Her anses sam-   menlægningen for gennemført på erhvervelsestids-   punktet uden tilpasning af sammenligningstal. For-   skellen mellem det aftalte vederlag og den   erhvervede virksomheds regnskabsmæssige værdi   indregnes på egenkapitalen.   Ved lodrette og omvendt lodrette koncerninterne   fusioner anvendes koncernmetoden til sammen-   lægning af virksomhederne. Herved sammenlæg-   ges virksomhederne til den omvurderingsværdi, der   er opgjort i koncernregnskabet, eller der ville være   opgjort i koncernregnskabet for den modervirksom-   hed, som indgår i fusionen. Koncernmetoden gen-   nemføres, som om virksomhederne har været sam-   menlagt fra tidspunktet, hvor modervirksomheden   erhvervede kapitalandele i de af fusionen omfat-   tede virksomheder, hvorfor sammenligningstal bli-   ver tilpasset.   true Ændring i klassifikation   Der er i sammenligningstallene for 2024 foretaget   reklassifikation af større vedligeholdelsesarbejder   aktiveret via indtægter fra arbejde udført for egen   regning og opført under aktiver til andre eksterne   omkostninger med 243 mio. kr. i koncernen. Æn-   dringen vedrører komponenter indkøbt hos ekstern   leverandør, som aktiveres som større vedligehol-   delsesarbejder udført for fremmed regning. Æn-   dringen har ikke effekt på resultat eller egenkapi-   tal.   NOTE 1.2:   Betydelige regnskabsmæssige skøn   En række regnskabsmæssige skøn er anvendt ved   fastlæggelse og efterlevelse af regnskabspraksis.   Måling af den regnskabsmæssige værdi af visse ak-   tiver og forpligtelser er baseret på skøn over, hvor-   ledes fremtidige begivenheder påvirker værdien af   disse aktiver og forpligtelser på balancedagen.   Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæggelsen,   omfatter blandt andet anlægsaktivers levetid,   fremtidige forventede pengestrømme med tilhø-   rende diskonteringssatser, salgsværdier, hensatte   forpligtelser og eventualforpligtelser.   De foretagne skøn og forudsætninger er ligeledes   baseret på historiske erfaringer og andre faktorer,   som ledelsen vurderer forsvarlige efter omstændig-   hederne, men som i sagens natur er usikre og ufor-   udsigelige.   Forudsætningerne kan være ufuldstændige eller   unøjagtige, og uventede begivenheder eller om-   stændigheder kan opstå. Endvidere er forretnings-   aktiviteter underlagt risici og usikkerheder, der ikke   kan kontrolleres, og som kan føre til, at de faktiske   resultater afviger fra disse skøn.   Transportmateriel   Værdiansættelsen af transportmateriel er behæftet   med betydelige regnskabsmæssige skøn, som pri-   mært vedrører den tekniske og økonomiske levetid   og scrapværdi.   De foretagne skøn er yderligere beskrevet i noten   Materielle anlægsaktiver (sektion 3), hvortil der   henvises.   Værdipapirer   Værdipapirer omfatter børsnoterede obligationer,   som måles til dagsværdi på balancedagen.   Koncernregnskab   Koncernregnskabet omfatter modervirksomheden   og tilknyttede virksomheder, hvori modervirksom-   heden direkte eller indirekte besidder mere end 50   procent af stemmerettighederne og udøver be-   stemmende indflydelse. Virksomheder, hvori kon-   cernen besidder mellem 20 og 50 procent af stem-   merettighederne og udøver betydelig, men ikke be-   stemmende indflydelse, klassificeres som associe-   rede virksomheder. Virksomheder, der ejes og dri-   ves fælles med andre, og hvor parterne i fælles-   skab udøver bestemmende indflydelse, klassificeres   som joint ventures.   Koncernregnskabet er udarbejdet som et sammen-   drag af modervirksomhedens og de enkelte tilknyt-   tede virksomheders regnskaber opgjort efter kon-   cernens regnskabspraksis. Der foretages elimine-   ring af koncerninterne indtægter og omkostninger,   aktiebesiddelser, interne mellemværender og ud-   bytter samt realiserede og urealiserede fortjenester   ved transaktioner mellem de konsoliderede virk-   somheder.   Likvide beholdninger   Likvide beholdninger omfatter bankindeståender.   Ikke afløftningsberettiget moms og   lønsumsafgift   Koncernen har både momspligtige og momsfrie ak-   tiviteter og derfor kun delvis fradragsret for den   indgåede moms. De momsfrie aktiviteter relaterer   sig til personbefordring.   Den ikke fradragsberettigede andel af den indgå-   ende moms indgår i de enkelte regnskabsposter i   resultatopgørelsen og balancen. Modervirksomhe-   den betaler som led i fællesregistreringen kompen-   sation til tilknyttede virksomheder i de tilfælde,   hvor der havde været fuld fradragsret, såfremt den   tilknyttede virksomhed havde egen momsregistre-   ring.   Endvidere opgøres og afregnes lønsumsafgift. Løn-   sumsafgift indregnes i Andre eksterne omkostnin-   ger.   Omregning af fremmed valuta   Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved før-   ste indregning til transaktionsdagens kurs. Valuta-   kursforskelle, der opstår mellem transaktionsda-   gens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i   resultatopgørelsen under finansielle poster.   Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i   fremmed valuta omregnes til balancedagens valu-   takurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og   kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller   gældsforpligtelsens opståen eller indregning i sene-   ste årsregnskab indregnes i resultatopgørelsen un-   der finansielle poster.   Pengestrømsopgørelse   Pengestrømsopgørelsen viser pengestrømme for-   delt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivi-   tet for året, årets forskydninger i likvide beholdnin-   ger samt likvide beholdninger ved årets begyndelse   og slutning.   Der er ikke udarbejdet særskilt pengestrømsopgø-   relse for modervirksomheden, da denne er inde-   holdt i pengestrømsopgørelsen for koncernen.   Pengestrømme fra driftsaktivitet   Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som re-   sultat af primær drift reguleret for ikke-likvide   driftsposter, betalte finansielle poster, betalte sel-   skabsskatter og ændring i driftskapitalen. Driftska-   pitalen udgøres af ændring i omsætningsaktiver   fratrukket ændring i kortfristede gældsforpligtelser   eksklusive de poster, der indgår i det likvide bered-   skab. Ændringer i driftskapitalen regulerer for be-   vægelser uden likviditetseffekt.   Pengestrømme fra investeringsaktivitet   Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter   køb og salg af anlægsaktiver mv.   Pengestrømme fra finansieringsaktivitet   Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter   provenu ved optagelse af lån, indfrielse af og af-   drag på lån mv. samt modtaget og betalt udbytte.   Egenkapital   Reserve for udviklingsomkostninger   Reserve for udviklingsomkostninger omfatter ind-   regnede udviklingsomkostninger. Reserven kan   ikke benyttes til udbytte eller dækning af under-   skud. Reserven reduceres eller opløses i takt med,   at indregnede udviklingsomkostninger afskrives,   nedskrives eller udgår af virksomhedens drift. Det   sker ved overførsel direkte til egenkapitalens frie   reserver.   Reserve for sikringstransaktioner   Reserve for sikringstransaktioner omfatter indreg-   nede finansielle instrumenter, som er klassificeret   som sikring af fremtidige pengestrømme. Reserven   kan ikke benyttes til udbytte eller dækning af un-   derskud. Reserven værdireguleres med ændringen   i de finansielle instrumenter.   Udbytte   Udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunk-   tet for vedtagelse på det ordinære virksomheds-   møde (deklareringstidspunktet). Det foreslåede ud-   bytte for regnskabsåret vises som en særskilt post   under egenkapitalen.   NOTE 2.1:   Nettoomsætning   Modervirksomhed   Koncern   2024   2025 Beløb i mio. kr.  2025   2024   Passageromsætning fordelt på forretningsområder:   4.035   4.172 Fjern- & Regionaltog   4.193   4.044   1.968   1.958 S-tog   1.958   1.968   6.003   6.130   Passageromsætning i alt   6.151   6.012   3.625   3.680 Trafikkontraktindtægter   3.680   3.625   3 3 Kioskvarer mv.   1.023   995   195   188 Udlejning og forpagtning   210   206   250   289 Reparation og vedligeholdelse af togmateriel mv.   41   33   66   147 Udlejning af togmateriel   45   63   175   157 Øvrig omsætning   133   151   10.317   10.594   I alt   11.283   11.085   Passageromsætning i modervirksomheden og koncernen indeholder kontrolafgifter på 76 mio. kr. (2024: 87   mio. kr.).   Indtægter fra Kioskvarer mv. relaterer sig til salg fra 7-Eleven butikker på stationer, hvor DSB er franchise-   tager.   Regnskabspraksis   DSB har valgt IAS 18 som fortolkningsgrundlag for indregning af omsætning.   Passageromsætning indregnes på transporttidspunktet. Der foretages periodisering af værdien af solgt rej-   sehjemmel, der ikke er benyttet på balancetidspunktet. Rabatter og bonus mv. i forbindelse med salg samt   udbetalinger vedrørende rejsetidsgarantiordninger fratrækkes i nettoomsætningen. Indtægter fra kontrolaf-   gifter indregnes, når det er sandsynligt, at indtægterne modtages.   Trafikkontraktindtægter indregnes i de perioder, indtægterne vedrører.   Indtægter fra Reparation og vedligeholdelse af togmateriel mv. indregnes i takt med, at produktionen udfø-   res, hvorved omsætningen svarer til salgsværdien af årets udførte arbejder (produktionsmetoden).   NOTE 2.2:   Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver   Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver består af aktiverede udviklingsomkostninger samt   større vedligeholdelseseftersyn af tog og udgjorde i 2025 i koncernen 766 mio. kr. (2024: 551 mio. kr.).   Regnskabspraksis   Værdien måles på grundlag af omkostninger medgået til arbejdets udførelse baseret på omkostninger i form   af eget arbejde mv. I posten medregnes direkte henførbare omkostninger og en forholdsmæssig andel af   indirekte produktionsomkostninger.   NOTE 2.3:   Andre driftsindtægter   Modervirksomhed   Koncern   2024   2025 Beløb i mio. kr.  2025   2024   109   52 Erstatninger og modtagne tilskud   52   109   39   4 Gevinst ved salg af materielle anlægsaktiver   17   59   148   56   I alt   69   168   Regnskabspraksis   Andre driftsindtægter indeholder indtægter af sekundær karakter – herunder modtagne offentlige tilskud  vedrørende driftsførte anlægsomkostninger samt gevinst ved salg af materielle anlægsaktiver.   NOTE 2.4:   Kommerciel ejendomsudvikling   Beløb i mio. kr.   2025   2024   Nettoomsætning   56   47   Årets resultat før skat   47   16   Egenkapital i alt   618   565   Aktiver i alt   701   638   Project Downtown i Postbyen, København, omfatter 27.200 m2 bolig og erhverv samt 10.000 m2 kælder og  plint. Der blev i 2024 opnået byggetilladelse til projektet. Projektet gennemføres i partnerskab med Danica   Ejendomsselskab P/S med forventet opstart i 2026. Projektet forventes færdigt i 2029.   Jernbanebyen bliver en ny grøn bydel i København med 4-5.000 boliger og 175.000 etagemeter erhverv   mv. Det forventes, at den endelige godkendte lokalplan vil foreligge ultimo 2026.   Regnskabspraksis   Informationer er medtaget i henhold til Bestyrelsens forretningsorden, ifølge hvilken der skal oplyses om   aktiviteter og regnskabstal for DSB Ejendomsudvikling A/S.   NOTE 3.2:   Materielle anlægsaktiver - modervirksomhed   Øvrigt   drifts-   materiel,   Materielle   Materielle   inventar anlægsakti-   anlægs-   Grunde og Transport-   og andet   ver under   aktiver   Beløb i mio. kr.   bygninger   materiel   udstyr   udførelse   i alt   Kostpris pr. 1. januar 2025   7.662   21.398   2.869   367   32.296   Korrektion af kostpris pr. 1. januar 2025   - - - 77   77   Kostpris pr. 1. januar 2025 - korrigeret   7.662   21.398   2.869   444   32.373   Årets tilgang   - 766   1 371   1.138   Overført   105   - 34   -139   - Årets afgang   -128   -305   -41   - -474   Kostpris pr. 31. december 2025   7.639   21.859   2.863   676   33.037   Af- og nedskrivninger pr. 1. januar 2025   -4.782   -18.927   -2.265   - -25.974   Årets afskrivninger   -163   -571   -86   - -820   Årets nedskrivninger   -28   - - - -28   Årets afgang   83   304   39   - 426   Af- og nedskrivninger   -4.890   -19.194   -2.312   - -26.396   pr. 31. december 2025   Regnskabsmæssig værdi   2.749   2.665   551   676   6.641   pr. 31. december 2025   Årets indregnede renter og låneomkostninger   - - - 1 1 Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2024   2.880   2.471   604   367   6.322   Årets tilgang til Transportmateriel vedrører primært større vedligeholdelseseftersyn, der aktiveres.   NOTE 3.2:   Materielle anlægsaktiver - koncern   Øvrigt   drifts-   materiel,   Materielle   Materielle   inventar anlægsakti-   anlægs-   Grunde og Transport-   og andet   ver under   aktiver   Beløb i mio. kr.   bygninger   materiel   udstyr   udførelse   i alt   Kostpris pr. 1. januar 2025   8.389   23.996   2.928   6.139   41.452   Korrektion af kostpris pr. 1. januar 2025   20   - - - 20   Kostpris pr. 1. januar 2025 - korrigeret   8.409   23.996   2.928   6.139   41.472   Årets tilgang   - 805   1 2.505   3.311   Overført   1.009   773   395   -2.177   - Årets afgang   -131   -306   -41   - -478   Kostpris pr. 31. december 2025   9.287   25.268   3.283   6.467   44.305   Af- og nedskrivninger pr. 1. januar 2025   -5.153   -20.051   -2.288   -23   -27.515   Korrektion af af- og nedskrivninger pr. 1. januar   2025   -11   - - - -11   Kostpris pr. 1. januar 2025 - korrigeret   -5.164   -20.051   -2.288   -23   -27.526   Årets afskrivninger   -188   -690   -106   - -984   Årets nedskrivninger   -30   - - - -30   Årets afgang   84   304   39   - 427   Af- og nedskrivninger   -5.298   -20.437   -2.355   -23   -28.113   pr. 31. december 2025   Regnskabsmæssig værdi   3.989   4.831   928   6.444   16.192   pr. 31. december 2025   Årets indregnede renter og låneomkostninger   - - - 98   98   Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2024   3.236   3.945   640   6.116   13.937   For Grunde og bygninger er der i 2025 og 2024 identificeret et nedskrivningsbehov for ejendomme, der ikke   længere er relevante for togdriften eller understøtter DSB’s strategi.   Årets tilgang til Grunde & bygninger vedrører primært ibrugtagning af værksted i København overført fra   Materielle anlæg under udførelse. Årets tilgang til Transportmateriel vedrører primært større vedligeholdel-   sesarbejder og ibrugtagning af EC-togvogne overført fra Materielle anlæg under udførelse.   Årets afgang vedrørende Transportmateriel kan henføres til salg af tog samt større vedligeholdelsesarbej-   der, som regnskabsmæssigt er fuldt afskrevet, og som i årets løb er erstattet af tilgang af tilsvarende nye   større vedligeholdelsesarbejder.   NOTE 3.2:   Materielle anlægsaktiver - koncern (fortsat)   Der er i 2025 ikke identificeret indikationer på nedskrivningsbehov for Transportmateriel eller foretaget æn-   dringer af afskrivningsperioder.   Baseret på tidligere erfaringer er scrapværdien for Transportmateriel vurderet til 0 kr.   Regnskabspraksis   Grunde og bygninger, Transportmateriel samt Øvrigt driftsmateriel, inventar og andet udstyr måles til kost-   pris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der afskrives ikke på grunde.   Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen og omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt,   hvor aktivet er klar til brug. For egenfremstillede aktiver (primært større vedligeholdelseseftersyn, Life Cy-   cle Cost - LCC, af togsæt, der aktiveres), omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til materia-   ler, komponenter og løn samt låneomkostninger fra specifik og generel låntagning, der direkte vedrører op-   førelsen af det enkelte aktiv.   Omkostninger til større vedligeholdelseseftersyn (LCC) af togsæt indregnes separat og afskrives over brugs-   tiden, hvilket svarer til perioden frem til næste større vedligeholdelseseftersyn eller tidspunktet for udfas-   ning af togsættet. Omkostninger til større vedligeholdelseseftersyn vedrørende togmateriel, hvor tidspunk-   tet for udfasning ikke er kendt, afskrives på grundlag af en individuel vurdering.   Der foretages lineære afskrivninger over den forventede brugstid baseret på følgende vurdering af aktiver-   nes forventede brugstider:   Bygninger   30-60 år   Installationer   10-15 år   Transportmateriel   2-35 år   Driftsmateriel, inventar og andet udstyr   3-25 år   Ved aktivering fordeles kostprisen på de væsentlige enkeltbestanddele (dekomponering) og afskrives over   brugstiden herfor. Aktiverne afskrives over brugstiden og reduceres med eventuelle nedskrivninger. Afskriv-   ningsperiode og eventuel restværdi fastsættes på anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt. Afskrivning   ophører, såfremt restværdien overstiger aktivets regnskabsmæssige værdi.   Ved ændring af afskrivningsperiode eller restværdi indregnes virkningen for afskrivninger fremadrettet som   en ændring i regnskabsmæssige skøn.   Fortjenester eller tab ved afhændelse eller skrotning af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen   mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgs- eller   skrotningstidspunktet. Fortjenester eller tab indregnes i resultatopgørelsen under Andre driftsindtægter eller   Andre eksterne omkostninger.   Leasing   DSB anvender bestemmelserne i IAS 17 ved indregning af leasingaftaler.   Leasingforpligtelser opdeles regnskabsmæssigt i finansielle og operationelle leasingforpligtelser. Leasingom-   kostninger vedrørende operationel leasing indregnes løbende i resultatopgørelsen over leasingperioden. De   samlede forpligtelser vedrørende operationelle leasing- og lejeaftaler oplyses i noten om Eventualaktiver og   -forpligtelser samt øvrige økonomiske forpligtelser.   Værdiforringelse af anlægsaktiver   Den regnskabsmæssige værdi af anlægsaktiver gennemgås årligt for at vurdere, om der er indikation af   værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved afskrivning. Ved indikation af værdiforringelse gennemfø-   res en nedskrivningstest for det pågældende aktiv eller gruppe af aktiver til afgørelse af, om genindvin-   dingsværdien er lavere end den regnskabsmæssige værdi, og der nedskrives til den lavere genindvindings-   værdi. Eventuelle nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen.   Ved eventuelle efterfølgende tilbageførsler af nedskrivninger som følge af ændringer i forudsætningerne for   den opgjorte genindvindingsværdi forhøjes aktivets værdi til den korrigerede genindvindingsværdi - dog   maksimalt til den regnskabsmæssige værdi, som aktivet ville have haft, hvis nedskrivning ikke var foreta-   get.   NOTE 2.6:   Andre eksterne omkostninger   Modervirksomhed   Koncern   2024   2025 Beløb i mio. kr.  2025   2024   496   473 Betaling for anvendelse af infrastruktur   473   496   1.844   1.701 Reparation, vedligeholdelse og rengøring mv.   1.468   1.617   641   781 Administration   803   657   168   251 Drift af bygninger og lokaler mv.   165   186   506   527 Konsulenthonorarer mv. inklusive revisionshonorar   529   494   243   252 Leje af togmateriel   67   68   82   111 Erstatningskørsel mv.   112   82   259   298 Provisioner mv.   252   211   166   153 Salg og markedsføring   153   167   117   140 Personalerelaterede omkostninger   144   120   145   177 Lønsumsafgift   161   148   1 40 Tab ved salg og skrotning af immaterielle og materielle anlægsaktiver   40   1 145   144 Øvrige eksterne omkostninger   128   124   4.813   5.048   I alt   4.495   4.371   Der er i 2025 indregnet en indtægt vedrørende efterregulering af købsmoms i 2024 på 113 mio. kr. i Andre   eksterne omkostninger. Indtægten er en del af en samlet efterregulering af købsmoms på 174 mio. kr. Den   resterende efterregulering er indregnet i regnskabsposten Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer.   Regnskabspraksis   Andre eksterne omkostninger indeholder omkostninger relateret til drift af jernbanevirksomheden samt   øvrige driftsaktiviteter.   Drift af bygninger og lokaler mv. indeholder omkostninger til køb af el. Indgåede aftaler om køb af el (Power   Purchase Agreements) er til eget forbrug og indregnes i resultatopgørelsen i takt med forbruget.   NOTE 2.5:   Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer   Modervirksomhed   Koncern   2024   2025 Beløb i mio. kr.  2025   2024   684   607 Energi til fremføring   607   684   8 7 Kioskvarer mv.   727   708   420   402 Reservedele og togmateriel mv.   409   425   1.112   1.016   I alt   1.743   1.817   Der er i 2025 indregnet en indtægt vedrørende efterregulering af købsmoms i 2024 på 61 mio. kr. i Om-   kostninger til råvarer og hjælpematerialer. Indtægten er en del af en samlet efterregulering af købsmoms   på 174 mio. kr. Den resterende efterregulering er indregnet i regnskabsposten Andre eksterne omkostnin-   ger.   Regnskabspraksis   Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer indeholder årets køb samt årets ændring i værdien af behold-   ning af Energi til fremføring, Kioskvarer mv. samt Reservedele og togmateriel mv.   Energi til fremføring korrigeres for effekten af realiserede afledte finansielle instrumenter.   NOTE 2.7:   Konsulenthonorarer eksklusive revisionshonorar   Modervirksomhed   Koncern   2024   2025 Beløb i mio. kr.  2025   2024   25   21 Advokater   22   25   244   291 IT-konsulenter   291   244   16   12 Managementkonsulenter   12   16   3 4 Skatte-, moms- og regnskabsmæssig assistance   4 3 80   116 Teknisk rådgivning   116   67   129   75 Programbistand   75   129   497   519   I alt   520   484   Konsulenthonorar til Programbistand omfatter primært omkostninger til programmet Fremtidens S-bane.   NOTE 4.6:   Finansielle poster netto, betalt   Beløb i mio. kr.   2025   2024   Finansielle indtægter   84   60   Finansielle omkostninger   -238   -155   Øvrige - herunder finansielle instrumenter   -11   -61   I alt   -165   -156   NOTE 5.6:   Ændring i driftskapital   Koncern   Beløb i mio. kr.   2025   2024   Ændring i Tilgodehavender i alt   891   -1.157   Ændring i Varebeholdninger i alt   -6   -2   Ændring i Leverandørgæld og Anden gæld mv.   -711   1.256   Ændring i driftskapital i alt   174   97   DSB er som følge af sin drift, investeringer og finansiering eksponeret over for ændringer i renter, valuta-   kurser, råvarepriser, likviditet og kreditvurdering af modparter. Den finansielle styring retter sig mod de   hertil knyttede finansielle risici. De overordnede rammer er fastlagt i den finansielle politik, som er godkendt   af bestyrelsen.   I overensstemmelse med politikken skal DSB overvåge, opgøre, disponere og styre risici, ligesom risikoek-   sponering og likviditetsberedskab løbende overvåges.   Formålet med den finansielle risikoafdækning er at begrænse og styre resultatpåvirkningen forårsaget af   udsving på de finansielle markeder. Der er ingen væsentlige ændringer i risikoeksponering eller -styring   sammenholdt med 2024.   Regnskabspraksis   Afledte finansielle instrumenter indregnes første gang i balancen til kostpris og måles efterfølgende til dags-   værdi. Positive og negative ændringer i dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indregnes i Andre   tilgodehavender henholdsvis Anden gæld i balancen.   Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne   for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørel-   sen sammen med ændringer i dagsværdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse.   Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne   for sikring af fremtidige transaktioner indregnes i Andre tilgodehavender eller Anden gæld samt i egenkapi-   talen. Resulterer den fremtidige transaktion i indregning af aktiver eller forpligtelser, overføres beløb, som   tidligere er indregnet på egenkapitalen, til kostprisen for henholdsvis aktivet eller forpligtelsen. Resulterer   den fremtidige transaktion i indtægter eller omkostninger, overføres beløb, som tidligere er indregnet i   egenkapitalen, til resultatopgørelsen i den periode, hvor det sikrede påvirker resultatopgørelsen.   For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrumen-   ter, indregnes ændringer i dagsværdi løbende i resultatopgørelsen.   NOTE 7.3:   Råvareprisrisiko   Nominel   Følsomhed   Hypotetisk   Næste års   Hypotetisk indvirkning   Dagsværdi   forventede   Næste års Råvarepris-   indvirkning på egenka-   af råvare-   råvare- forventede   aftaler for   Ændring i på Resultat   pital før   Beløb i mio. kr.   prisaftaler   forbrug   råvarekøb   næste år   råvarepris   før skat   skat   Pr. 31. december 2025   Råvare - diesel   -7   38.447 ton   200   161   10%   0 14   Råvare - el   -7   352.590 MWh   235   201   10%   0 15   Pr. 31. december 2024   Råvare - diesel   -19   36.158 ton   228   184   10%   0 17   Råvare - el   2 346.361 MWh   241   199   10%   0 18   Forudsætninger for følsomhedsanalyse:   • Finansielle instrumenter indregnet i balancen pr. 31. december 2025 (2024)  DSB anvender diesel og el i driften og er derfor eksponeret for råvareprisrisici, som risikoafdækkes.   Afdækningen foretages løbende ved indgåelse af råvareprisaftaler.   Råvareprisaftaler vedrørende diesel og el er indgået for en periode på 0-12 måneder. 86 procent af det for-   ventede dieselindkøb i 2026 er afdækket pr. 31. december 2025 (2024: 81 procent). Tilsvarende er 80 pro-   cent af det forventede elektricitetsindkøb i 2026 afdækket pr. 31. december 2025 (2024: 83 procent).   NOTE 7.4:   Likviditetsrisiko   Beløb i mio. kr.   Kontrakt-   Regnskabs- lige penge-   mæssig   strømme   Indenfor   Koncern   værdi   i alt   1 år   År 1 - 5   Efter 5 år   Langfristede lån og lån til associeret virksomhed   8.695   9.209   342   1.358   7.509   Langfristede lån og lån til associeret virksomhed -   renter   2.489   2.551   224   926   1.401   Andre finansielle instrumenter   5 -22   10   -32   - Kortfristede banklån og Kreditinstitutter   312   312   312   - - Leverandørgæld   2.022   2.022   2.022   - - I alt pr. 31. december 2025   13.523   14.072   2.910   2.252   8.910   Beløb i mio. kr.   Kontrakt-   Regnskabs- lige penge-   mæssig   strømme   Indenfor   Koncern   værdi   i alt   1 år   År 1 - 5   Efter 5 år   Langfristede lån og lån til associeret virksomhed   8.982   9.421   211   1.355   7.855   Langfristede lån og lån til associeret virksomhed -   renter   2.781   2.757   223   935   1.599   Andre finansielle instrumenter   -1   -18   6 -24   - Kortfristede lån og Kreditinstitutter   106   106   106   - - Leverandørgæld   1.789   1.789   1.789   - - I alt pr. 31. december 2024   13.657   14.055   2.335   2.266   9.454   Det er DSB’s politik til hver en tid at have et tilstrækkeligt likviditetsberedskab. Målsætningen er at have en   likviditetsreserve, der modsvarer udviklingen i det godkendte budgetårs forventede nettogæld tillagt 200   mio. kr. - dog minimum 1.000 mio. kr. Likviditetsreserven opgøres som likvide beholdninger, kortfristede   obligationer samt mulighed for træk på bankfaciliteter.   Pr. 31. december 2025 er der indgået aftaler om opsigelige bankfaciliteter på 6.231 mio. kr. og ikke opsige-   lige bankfaciliteter på 2.250 mio. kr. med udløb i perioden 2026-2028 (2024: opsigelige på 6.226 mio. kr.   og ikke opsigelige på 2.250 mio. kr. med udløb i perioden 2025-2028). Likviditetsreserven udgjorde dermed   8.124 mio. kr. (2024: 10.363 mio. kr.).   Hertil kommer, at DSB har etableret et EMTN-program (European Medium Term Note-program) på 3 mia.   EUR, hvorunder der kan udstedes obligationer med og uden statsgaranti. Pr. 31. december 2025 er der ud-   stedt for 500 mio. EUR (3.730 mio. kr.) under programmet. Obligationer er udstedt uden statsgaranti.   NOTE 7.5:   Modpartsrisiko   Modpartsrisiko opstår ved indgåelse af afledte finansielle instrumenter til afdækning af finansielle risici og   ved placering af likviditet hos finansielle modparter. Risikoen er, at modparterne misligholder deres forplig-   telser.   Alle likvide beholdninger og aftaler om finansielle instrumenter er enten placeret i banker, obligationer eller   indgået med finansielle institutioner med en kreditvurdering på minimum A baseret på Standard & Poor’s   rating eller tilsvarende fra Moody’s og/eller FITCH.  Tilgodehavender fra afledte finansielle instrumenter, likvide beholdninger og deponeringer udgør pr.   31. december 2025 i alt 175 mio. kr. (2024: 175 mio. kr.). Såfremt modregningsadgang mellem finansielle   aftaler med finansielle modparter og sikkerheder indregnes, udgør det største tilgodehavende fra disse po-   ster pr. 31. december 2025 i stedet 22 mio. kr. (2024: 26 mio. kr.).   For at reducere modpartsrisici modtager DSB sikkerheder for markedsværdien af afledte finansielle instru-   menter med finansielle modparter i form af obligationer. Pr. 31. december 2025 har DSB modtaget sikker-   heder for 113 mio. kr. (2024: 106 mio. kr.). DSB stiller som hovedregel ikke selv sikkerhed.   NOTE 8.4:   Gevinst og tab ved salg og skrotning af immaterielle og materielle anlægsaktiver   Koncern   Beløb i mio. kr.   2025   2024   Gevinst ved salg af immaterielle og materielle anlægsaktiver   17   59   Tab ved skrot og salg af immaterielle og materielle anlægsaktiver   -40   -1   I alt   -23   58   NOTE 2.9:   Vederlag til bestyrelse og direktion   Beløb i mio. kr.   2025   2024   Vederlag til bestyrelse   2,9   2,8   Vederlag til bestyrelsesudvalg   1,1   1,0   Vederlag til bestyrelse i alt   4,0   3,8   Fast vederlag   21,7   20,8   Pension   3,3   3,2   Værdi af personalegoder   0,0   0,0   Fastholdelsesvederlag   4,0   3,3   Vederlag til direktion i alt   29,0   27,3   Vederlag til bestyrelse og direktion i alt   33,0   31,1   Fastholdelsesvederlag på 4 mio. kr. vedrører hensættelse til indgået fastholdelsesaftale med direktøren for   Strategi & Togmateriel.   NOTE 2.8:   Revisionshonorar   Modervirksomhed   Koncern   2024   2025 Beløb i mio. kr.  2025   2024   Revisionshonorar til EY Godkendt Revisionspartnerselskab:   3,4   3,6 Lovpligtig revision   4,2   4,0   4,1   3,6 Andre erklæringsopgaver med sikkerhed   3,6   4,1   0,7   0,2 Skatte- og momsmæssig rådgivning   0,2   0,7   0,8   0,3 Andre ydelser   0,7   0,9   9,0   7,7   I alt   8,7   9,7   Revisionshonorar omfatter honorar til ekstern revisor valgt på virksomhedsmødet.   Andre erklæringsopgaver med sikkerhed var i 2024 påvirket af, at der skulle afgives erklæring vedrørende   bæredygtighedsrapportering for første gang.   NOTE 2.10:   Personaleomkostninger   Modervirksomhed   Koncern   2024   2025 Beløb i mio. kr.  2025   2024   3.152   3.302 Lønninger og gager   3.578   3.426   362   393 Pensioner   424   390   43   57 Andre omkostninger til social sikring   62   61   3.557   3.752   I alt   4.064   3.877   5.512   5.593   Gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigede   6.299   6.237   Fratrædelsesgodtgørelse til ledende medarbejdere i forbindelse med opsigelse fra virksomhedens side, som   ikke skyldes misligholdelse eller lignende fra den ansattes side, overstiger ikke 12 måneders løn.   For tjenestemandsansatte udgiftsføres pensionsbidrag til staten. Pensionsbidraget i 2025 udgjorde   15 procent (2024: 15 procent) af den pensionsgivende løn. Der henvises i øvrigt til noten Eventualaktiver   og -forpligtelser samt øvrige økonomiske forpligtelser. Bidragsbaserede pensionsbidrag til medarbejdere,   som ikke er tjenestemandsansatte, er baseret på kollektive og individuelle aftaler, hvor DSB ikke har en   pensionsrisiko, og de udgiftsføres i takt med betaling.   Regnskabspraksis   Personaleomkostninger indeholder lønninger, pensionsbidrag, honorar og andre omkostninger til social sik-   ring til virksomhedens ansatte - herunder til direktion og bestyrelse.   NOTE 3.1:   Immaterielle anlægsaktiver - modervirksomhed   Immaterielle   Udviklings-   anlægsaktiver   Immaterielle   Beløb i mio. kr.   projekter   under udførelse Kostpris pr. 1. januar 2025   1.431   383   1.814   Årets tilgang   - 375   375   Overført   221   -221   - Årets afgang   -26   - -26   Kostpris pr. 31. december 2025   1.626   537   2.163   Af- og nedskrivninger pr. 1. januar 2025   -1.320   - -1.320   Årets afskrivninger   -41   - -41   Årets nedskrivninger   - - - Årets afgang   26   - 26   Af- og nedskrivninger pr. 31. december 2025   -1.335   - -1.335   Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2025   291   537   828   Årets indregnede renter og låneomkostninger   - 10   10   Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2024   111   383   494   I modervirksomheden udgjorde tilgangen af aktiverede udviklingsprojekter, som er omfattet af årsregn-   skabslovens regler om binding på særskilt egenkapitalreserve, 375 mio. kr. i 2025 (2024: 326 mio. kr.).   Reserve for udviklingsomkostninger er reduceret med afskrivninger og udskudt skat og udgjorde 646 mio.   kr. pr. 31. december 2025 (2024: 385 mio. kr.).   NOTE 3.1:   Immaterielle anlægsaktiver - koncern   Immaterielle   Udviklings-   anlægsaktiver   Immaterielle   Beløb i mio. kr.   projekter   under udførelse anlægsaktiver i alt   anlægsaktiver i alt   Kostpris pr. 1. januar 2025   1.440   383   1.823   Årets tilgang   - 375   375   Overført   221   -221   - Årets afgang   -26   - -26   Kostpris pr. 31. december 2025   1.635   537   2.172   Af- og nedskrivninger pr. 1. januar 2025   -1.329   - -1.329   Årets afskrivninger   -41   - -41   Årets nedskrivninger   - - - Årets afgang   26   - 26   Af- og nedskrivninger pr. 31. december 2025   -1.344   - -1.344   Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2025   291   537   828   Årets indregnede renter og låneomkostninger   - 10   10   Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2024   111   383   494   Årets tilgang til Immaterielle anlægsaktiver under udførelse omfatter primært udvikling af it-systemer til   understøttelse af digitale salgs- og informationskanaler, salgsprocessen, ressource- og kapacitetsstyring   samt tog- og personaledisponering.   NOTE 3.1:   Immaterielle anlægsaktiver - koncern (fortsat)   Regnskabspraksis   Immaterielle anlægsaktiver omfatter primært udviklingsprojekter vedrørende software og ibrugtaget soft-   ware.   Omkostninger i den indledende analysefase, som især omfatter omkostninger til vurdering af krav og mulige   teknologier, udgiftsføres i takt med, at de afholdes.   Udviklingsprojekter indregnes som immaterielle anlægsaktiver, såfremt kostprisen kan måles pålideligt, og   der er tilstrækkelig sikkerhed for fremtidige økonomiske fordele og tilstrækkelige ressourcer til at færdig-   gøre aktivet. Det er en forudsætning, at projekterne er klart definerede, identificerbare, og teknisk gennem-   førlige. Øvrige udviklingsomkostninger indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen, efterhånden som   omkostningerne afholdes. Udviklingsomkostninger, der er indregnet i balancen, måles til kostpris med fra-   drag af akkumulerede af- og nedskrivninger.   Kostprisen for udviklingsprojekter omfatter omkostninger, der direkte kan henføres til DSB’s udviklingsakti-  viteter. Rente- og låneomkostninger på lån til finansiering af udviklingsprojekter indregnes i kostprisen, så-   fremt de vedrører udviklingsperioden. Efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet afskrives udviklingsprojek-   ter lineært over den vurderede økonomiske brugstid. Afskrivningsperioden udgør sædvanligvis 3-10 år.   Fortjenester og tab ved afhændelse opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsom-   kostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjenester eller tab indregnes i resultat-   opgørelsen under Andre driftsindtægter eller Andre eksterne omkostninger.   Omkostninger til udviklingsprojekter bindes på egenkapitalen i modervirksomheden, hvilket er beskrevet   under anvendt regnskabspraksis i sektion 1 under Reserve for udviklingsomkostninger.   NOTE 3.3:   Af- og nedskrivninger af immaterielle og materielle anlægsaktiver   Modervirksomhed   Koncern   2024   2025 Beløb i mio. kr.  2025   2024   53   41 Udviklingsprojekter   41   53   162   191 Grunde og bygninger   218   189   533   571 Transportmateriel   690   644   87   86 Øvrigt driftsmateriel, inventar og andet udstyr   106   96   -6   -7 Modregning modtaget tilskud   -7   -6   829   882   I alt   1.048   976   NOTE 4.1   Finansielle indtægter og omkostninger   Modervirksomhed   Finansielle indtægter   Koncern   2024   2025 Beløb i mio. kr.  2025   2024   26   27 Renter af mellemværender med tilknyttede virksomheder   - - 4 4 Renter af mellemværender med associerede virksomheder   4 4 - 1 Indregnet udbytte fra associerede virksomheder og joint ventures   2 - 42   132 Renteindtægter af bankindeståender og obligationer   117   53   - 10 Øvrige   11   3 72   174   I alt   134   60   Modervirksomhed   Finansielle omkostninger   Koncern   2024   2025 Beløb i mio. kr.  2025   2024   155   180 Renter af obligationslån, gæld til kreditinstitutter mv.   180   155   155   180   I alt   180   155   Der er i Finansielle indtægter og Finansielle omkostninger modregnet låneomkostninger indregnet i kostpri-   sen på anlægsaktiver med 58 mio.kr. i modervirksomheden og 108 mio. kr. i koncernen.   Regnskabspraksis   Finansielle poster omfatter renteindtægter og -omkostninger, kursgevinster og -tab vedrørende gældsfor-   pligtelser og transaktioner i fremmed valuta, amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser.   Regnskabspraksis for Indregnet udbytte fra associerede virksomheder og joint ventures er yderligere be-   skrevet under note 4.3.   NOTE 4.3:   Finansielle anlægsaktiver - modervirksomhed   Beløb i mio. kr.   Kapital-   Kapital-   andele i   andele i Lån mv. til Lån mv. til   tilknyttede   associe- tilknyttede associerede   Andre Finansielle   virksom-   rede virk-   virksom-   virksom-   tilgode- anlægs-   Modervirksomhed   heder   somheder   heder   heder   havender aktiver i alt   Kostpris pr. 1. januar 2025   3.416   413   991   91   140   5.051   Årets tilgang   285   - 1.480   42   3 1.810   Årets afgang   - - -79   - -3   -82   Kostpris pr. 31. december 2025   3.701   413   2.392   133   140   6.779   Værdireguleringer pr.   1. januar 2025   -990   -413   - - - -1.403   Årets resultat efter skat   69   - - - - 69   Deklareret udbytte   -54   - - - - -54   Årets afgang   - - - - - - Værdireguleringer pr.   31. december 2025   -975   -413   - - - -1.388   Regnskabsmæssig værdi pr.   31. december 2025   2.726   0 2.392   133   140   5.391   Regnskabsmæssig værdi pr.   31. december 2024   2.426   0 991   91   140   3.648   Regnskabspraksis   Kapitalandele i tilknyttede virksomheder måles efter den indre værdis metode til den forholdsmæssige andel   af virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi opgjort efter koncernens regnskabspraksis med fradrag   eller tillæg af urealiserede koncerninterne gevinster og tab.   Kapitalandele i tilknyttede virksomheder med en negativ regnskabsmæssig indre værdi måles til 0 kr., og et   eventuelt tilgodehavende hos disse virksomheder nedskrives i det omfang, tilgodehavendet er uerholdeligt.   I det omfang modervirksomheden har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække en underbalance, der   overstiger tilgodehavendet, indregnes det resterende beløb under Andre hensatte forpligtelser.   NOTE 4.3:   Finansielle anlægsaktiver - modervirksomhed (fortsat)   Kapitalandele i tilknyttede virksomheder:   Andel af in-   dre værdi i   modervirk-   Ejerandel, Selskabska-   somhed   Navn   Hjemsted   procent   pital, kr.   mio. kr.   DSB Ejendomsudvikling A/S   Danmark   100   101 mio.   618   - DSB EU Jernbanebyen 1 ApS   Danmark   100   40.000   - DSB Service & Retail A/S   Danmark   100   6,0 mio.   66   Selskabet af 23.05.2017 46DD A/S   Danmark   100   1,5 mio.   132   Selskabet af 28.08.2017 67DD A/S   Danmark   100   1,5 mio.   111   Selskabet af 04.09.2020 EB A/S   Danmark   100   2,4 mio.   26   Selskabet af den 04.01.2021 EB A/S   Danmark   100   1,4 mio.   140   Selskabet af 03.01.2022 EB A/S   Danmark   100   1,4 mio.   47   EC2025 ApS   Danmark   100   20.000   247   Rosbjergvej 100 ApS   Danmark   100   0,4 mio.   505   Fladsågårdsvej 2 ApS   Danmark   100   0,4 mio.   495   Carsten Niebuhrs Gade 48 ApS   Danmark   100   0,4 mio.   339   BSD ApS   Danmark   100   125.000   0 I alt pr. 31. december 2025   2.726   Regnskabspraksis, fortsat   Nettoopskrivning af kapitalandele i tilknyttede virksomheder vises som Reserve for nettoopskrivning efter   den indre værdis metode i egenkapitalen i det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen.   I modervirksomhedens resultatopgørelse indregnes den forholdsmæssige andel af tilknyttede virksomheders   resultat efter skat med eliminering af forholdsmæssig andel af intern avance/-tab.   NOTE 4.3:   Finansielle anlægsaktiver - koncern   Kapital-   andele i   Lån mv. til   associerede   Kapitalan- associerede   Andre Finansielle   virksom dele i joint   virksom-   tilgodeha-   anlægs-   Beløb i mio. kr.   -heder¹⁾  ventures¹⁾  heder   vender aktiver i alt   Kostpris pr. 1. januar 2025   413   179   89   141   822   Årets tilgang   - - 44   4 48   Årets afgang   - - 0 -3   -3   Kostpris pr. 31. december 2025   413   179   133   142   867   Værdireguleringer pr. 1. januar 2025   -413   -59   - - -472   Årets resultat efter skat   - 10   - - 10   Modtaget udbytte   - -17   - - -17   Øvrige reguleringer   - 9 - - 9 Værdireguleringer pr.   31. december 2025   -413   -57   - - -470   Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december   2025   0 122   133   142   397   Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2024   0 120   89   141   350   1)   Præsenteret i balancen under ’ apitalinteresser i associerede virksomheder samt joint ventures’.   NOTE 4.3:   Finansielle anlægsaktiver - koncern (fortsat)   Kapitalandele i associerede virksomheder:   Andel af   Selskabs- indre værdi   Ejerandel,   kapital, i moder-   Koncern,   Navn   Hjemsted   procent   mio. kr. virksomhed   mio. kr.   Rejsekort & Rejseplan A/S   Danmark   45   122   0 0 I alt pr. 31. december 2025   0 0 Kapitalandele i joint ventures:   Ejerandel,   Selskabs-   Koncern,   Navn   Hjemsted   procent kapital, kr.   mio. kr.   Frugtmarkedet 11 Holding ApS¹⁾  Danmark   50   80.000   - Ejendomsselskabet Frugtmarkedet 11 ApS¹⁾  Danmark   50   80.000   - Komplementaranpartsselskabet Downtown CBD¹⁾  Danmark   50   80.000   - P/S Downtown CBD¹⁾  Danmark   50   370 mio.   122   DOT - Din Offentlige Transport I/S¹⁾  Danmark   33   0,9 mio.   0 I alt pr. 31. december 2025   122   1)   Virksomheder, der ejes og drives fælles med andre, og hvor parterne i fællesskab udøver bestemmende indflydelse (joint ventu-   res) indgår ved indre værdis metode.   Regnskabspraksis   Kapitalandele i associerede virksomheder og joint ventures måles efter den indre værdis metode og måles   til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi opgjort efter koncernens   regnskabspraksis med fradrag eller tillæg af urealiserede koncerninterne fortjenester og tab.   Kapitalandele i associerede virksomheder og joint ventures med en negativ regnskabsmæssig indre værdi   måles til 0 kr. Et eventuelt tilgodehavende hos disse virksomheder nedskrives i det omfang, tilgodehaven-   det er uerholdeligt. I det omfang modervirksomheden har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække en   underbalance, der overstiger tilgodehavendet, indregnes det resterende beløb under Andre hensatte forplig-   telser.   Lån mv. til associerede virksomheder og Andre tilgodehavender måles til amortiseret kostpris.   I både modervirksomhedens og koncernens resultatopgørelse indregnes den forholdsmæssige andel af de   associerede virksomheders og joint ventures’ resultat efter skat med eliminering af forholdsmæssig andel af   intern avance/-tab.   NOTE 4.2   Resultatdisponering   Modervirksomhed   2025   2024   Udbytte til Transportministeriet   0 80   Reserve for udviklingsomkostninger   261   220   Overført resultat   311   229   I alt   572   529   NOTE 4.4:   Låntagning   Modervirksomhed   Koncern   2024   2025 Beløb i mio. kr.  2025   2024   3.852   3.812 Udstedte obligationer   3.812   3.852   5.569   5.397 Øvrige   5.397   5.569   9.421   9.209   I alt   9.209   9.421   Alle valutalån er omlagt til DKK via valutaswaps.   Låntagning viser den finansielle gældsforpligtelse vedrørende Obligationslån, Langfristede Lån og Kortfristet   del af langfristede forpligtelser tillagt valutaswaps til dagsværdisikring. Valutaswaps til dagsværdisikring ud-   gør en forpligtelse på 515 mio. kr. (2024: Forpligtelse på 440 mio. kr.).   I modervirksomheden og koncernen er 9.127 mio. kr. af gældsporteføljen optaget uden statsgaranti (2024:   9.298 mio. kr.). Resterende lån er garanteret af den danske stat, hvortil der betales garantiprovision.   Regnskabspraksis   Finansielle gældsforpligtelser indregnes ved lånoptagelse til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte   transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris   svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, så forskellen mellem provenuet   og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden.   Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris.   NOTE 4.5:   Rentebærende gæld, netto   Koncern   Beløb i mio. kr.   2025   2024   Obligationslån   3.771   3.799   Langfristede lån   4.575   4.978   Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser   349   205   Kreditinstitutter   312   223   Værdi af finansielle instrumenter, netto   515   440   Rentebærende gæld   9.522   9.645   Værdipapirer   1.063   3.206   Likvide beholdninger   11   12   Deponeringer   1 8 Ansvarlig lånekapital, tilgodehavende   133   89   Rentebærende aktiver   1.208   3.315   I alt   8.314   6.330   Et lån på 1.315 mio. kr. er flyttet fra Obligationslån til Langfristede lån. Sammenligningstal er tilpassede.   DSB’s beholdning af værdipapirer på 1.063 mio. kr. (2024: 3.206 mio. kr.) består af børsnoterede korte ob-  ligationer. Heraf er 113 mio. kr. (2024: 106 mio. kr.) modtaget til sikkerhed for markedsværdien af afledte   finansielle instrumenter.   I modervirksomheden og koncernen udgjorde langfristede gældsforpligtelser, som forfalder indenfor 1-5 år,   1.746 mio. kr. pr. 31. december 2025 (2024: 1.355 mio. kr.).   I modervirksomheden og koncernen udgjorde langfristede gældsforpligtelser, som forfalder efter mere end   5 år, 7.467 mio. kr. pr. 31. december 2025 (2024: 7.855 mio. kr.).   NOTE 5.1:   Varebeholdninger   Modervirksomhed   Koncern   2024   2025 Beløb i mio. kr.  2025   2024   15   19 Olie til fremføring   19   15   151   153 Reservedele mv.   153   151   0 0 Kioskvarer mv.   40   40   166   172   I alt   212   206   Reservedele mv. anvendes til reparation og vedligeholdelse af togmateriel. For visse grupper af Reservedele   mv. er der usikkerhed om tidspunktet for anvendelsen. Sikkerhedslagre oparbejdes for kritiske varegrupper,   hvor leveringstiden er lang.   Pr. 31. december 2025 er varebeholdninger nedskrevet for ukurans med i alt 227 mio. kr. (2024: 223 mio.   kr.), som i al væsentlighed relaterer til Reservedele mv.   Regnskabspraksis   Olie til fremføring og Reservedele mv. måles til kostpris opgjort efter gennemsnitsmetoden. Kostprisen om-   fatter anskaffelsesprisen med tillæg af hjemtagelsesomkostninger og eventuelle forarbejdningsomkostnin-   ger samt andre omkostninger, der direkte eller indirekte kan henføres til varebeholdningen.   Kioskvarer mv. måles til kostpris opgjort efter FIFO-metoden. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen med   tillæg af hjemtagelsesomkostninger.   Varebeholdninger nedskrives til nettorealisationsværdi, hvis denne er lavere end kostprisen. Nettorealisati-   onsværdien for varebeholdninger opgøres som salgssum med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og   omkostninger, der afholdes for at effektuere salget.   NOTE 5.2:   Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser   Modervirksomhed   Koncern   2024   2025 Beløb i mio. kr.  2025   2024   39   34 Tilgodehavender fra udstedte kontrolafgifter   34   39   190   141 Tilgodehavende passageromsætning   125   190   77   52 Refusion fra styrelser   52   77   74   125 Øvrige   145   75   380   352   I alt   356   381   DSB er ikke væsentligt eksponeret for risiko fra Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser til enkeltkun-   der, da disse er fordelt på et væsentligt antal kunder - både privatpersoner, private virksomheder og offent-   lige institutioner.   Alle Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser forfalder inden for 1 år.   Hensættelse til tab på tilgodehavender   Vurdering af risiko for forventet tab på Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser foretages løbende.   Opgørelse af hensættelse til forventede tab er foretaget ved segmentering af populationen af Tilgodehaven-   der fra salg og tjenesteydelser. Formålet med segmenteringen er at opdele porteføljen i typen af kunder,   typen af tilgodehavender samt historiske tabserfaringer. Baseret på segmenteringen opgøres en gennem-   snitlig forventet tabsprocent.   Pr. 31. december 2025 er der ikke hensat til tab vedrørende Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder,   Tilgodehavende sambeskatningsbidrag, Andre tilgodehavender, Periodeafgrænsningsposter, Lån mv. til til-   knyttede virksomheder eller Lån mv. til associerede virksomheder.   Regnskabspraksis   Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Hensættelse til   forventet tab er baseret på historisk erfaring og opgøres, når der er en objektiv indikation på, at et tilgode-   havende eller en portefølje af tilgodehavender er værdiforringet. Hvis der foreligger en objektiv indikation   på, at et individuelt tilgodehavende er værdiforringet, foretages hensættelse til tab på individuelt niveau.   DSB har valgt IAS 39 som fortolkningsbidrag for nedskrivninger af finansielle tilgodehavender.   NOTE 5.3:   Andre tilgodehavender og Anden gæld   Faldet i Andre tilgodehavender og Anden gæld skyldes, at 2024 var påvirket af tilgodehavende moms og   skyldig moms som følge af transaktioner mellem modervirksomheden og tilknyttede virksomheder uden   modregningsadgang.   NOTE 5.4:   Periodeafgrænsningsposter (aktiver)   Modervirksomhed   Koncern   2024   2025 Beløb i mio. kr.  2025   2024   1.724   2.304 Forudbetalinger for anlæg til videresalg   - - 148   96 Øvrige forudbetalte omkostninger mv.   96   148   61   47 Finansielle instrumenter   47   61   32   30 Forudbetalt løn og pensionsbidrag (tjenestemænd)   30   32   1.965   2.477   I alt   173   241   Forudbetaling for anlæg til videresalg i modervirksomheden vedrører primært afholdte omkostninger til   entrepriser og materiel, der skal videresælges til tilknyttede virksomheder. Udviklingen i 2025 kan primært   henføres til køb af IC5-eltogsæt og EC-togvogne.   Regnskabspraksis   Periodeafgrænsningsposter (aktiver) omfatter afholdte omkostninger, som vedrører efterfølgende regn-   skabsår.   NOTE 5.5:   Periodeafgrænsningsposter (forpligtelser)   Modervirksomhed   Koncern   2024   2025 Beløb i mio. kr.  2025   2024   474   372 Solgt, men ikke benyttet rejsehjemmel   421   517   186   195 Forudbetalt kontraktbetaling   195   186   75   110 Tilskud til anlæg   116   81   64   56 Finansielle instrumenter   56   64   0 0 Øvrige   0 0 799   733   I alt   788   848   Periodeafgrænsningsposter (forpligtelser) forfalder   i følgende perioder:   616   539 Indenfor 1 år   594   665   183   194 Efter 1 år   194   183   799   733   I alt   788   848   Regnskabspraksis   Periodeafgrænsningsposter (forpligtelser) omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i efterføl-   gende regnskabsår.   Solgt, men ikke benyttet rejsehjemmel omfatter solgte billetter, hvor rejsetidspunkt er efter 31. december.   Tilskud til anlæg omfatter offentlige tilskud til anlægsprojekter, som indregnes i afskrivninger i resultatop-   gørelsen i takt med afskrivninger på aktivet.   NOTE 6.1:   Skat af årets resultat   Modervirksomhed   Koncern   2024   2025 Beløb i mio. kr.  2025   2024   -139   -122 Beregnet skat af årets resultat   -106   -140   -46   -21 Ændring i udskudt skat vedrørende årets resultat   -54   -6   55   0 Skat vedrørende intern avance   - - -130   -143   Skat af årets resultat   -160   -146   0 -1 Regulering af skat vedrørende tidligere år   0 0 -130   -144   I alt   -160   -146   Årets skat specificeres således:   -130   -144 Skat af årets resultat   -160   -146   -15   12 Skat af egenkapitaltransaktioner   12   -15   -145   -132   I alt   -148   -161   Afstemning af skatteprocent:   22,0   22,0 Skat af årets resultat   22,0   22,0   Skatteeffekt af ikke skattepligtige indtægter og ikke fradrags-   -0,3   0,1   0,3   -0,2   berettigede omkostninger   Skatteeffekt vedrørende tilknyttede og associerede virksom-   -2,0   0,0   -0,3   -0,2   heder samt joint ventures   0,0   -2,1 Regulering af skat vedrørende tidligere år   -0,1   0,0   19,7   20,0   Effektiv skatteprocent for året   21,9   21,6   -48   -56   Betalt skat i året   -56   -48   Regnskabspraksis   Koncernen er omfattet af de danske regler om tvungen sambeskatning af koncernens danske tilknyttede   virksomheder. De tilknyttede virksomheder indgår i sambeskatningen fra det tidspunkt, hvor de indgår i   konsolideringen og frem til det tidspunkt, hvor de udgår af konsolideringen.   Modervirksomheden er administrationsenhed for sambeskatningen og afregner som følge heraf alle   betalinger af selskabsskat med skattemyndighederne.   Den aktuelle danske selskabsskat fordeles ved afregning af sambeskatningsbidrag mellem de sambeskat-   tede virksomheder i forhold til deres skattepligtige indkomster. I tilknytning hertil modtager virksomheder   med skattemæssigt underskud sambeskatningsbidrag fra virksomheder, der har kunnet anvende dette un-   derskud til nedsættelse af eget skattemæssige overskud.   Skat i alt, der består af årets aktuelle selskabsskat, årets sambeskatningsbidrag og forskydning i udskudt   skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte i egenkapi-   talen med den del, der kan henføres til posteringer ført direkte på egenkapitalen.   Aktuelle skatteforpligtelser og -tilgodehavender indregnes i balancen som beregnet skat af årets skatteplig-   tige indkomst reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster og for betalte aconto-skatter.   Skyldige og tilgodehavende sambeskatningsbidrag indregnes i balancen under mellemværender med tilknyt-   tede virksomheder.   Koncernen er omfattet af oplysningskrav vedrørende reglerne om Pillar II. For regnskabsåret 2025 har DSB   ikke været forpligtet til at betale ekstraskat, og der er derfor betalt 0 kr. i ekstraskat efter reglerne om   Pillar II.   NOTE 6.2:   Udskudte skatteforpligtelser   Modervirksomhed   Koncern   2024   2025 Beløb i mio. kr.  2025   2024   281   328   Udskudte skatteforpligtelser pr. 1. januar   366   360   1 2 Regulering vedrørende tidligere år   1 0 46   21 Ændring i udskudt skat vedrørende årets resultat   54   6 328   351   Udskudte skatteforpligtelser pr. 31. december   421   366   Udskudt skat vedrører:   79   75 Immaterielle anlægsaktiver   75   78   295   314 Materielle anlægsaktiver   386   338   -6   -10 Omsætningsaktiver   -10   -6   -40   -28 Andre hensatte forpligtelser   -30   -44   - - Koncernintern avance   0 0 328   351   Udskudte skatteforpligtelser pr. 31. december   421   366   Koncernens danske selskaber hæfter solidarisk for skat af koncernens sambeskattede indkomst mv. Det   samlede beløb for skyldig selskabsskat udgjorde 43 mio. kr. pr. 31. december 2025 (2024: 110 mio. kr.).   Koncernens danske selskaber hæfter desuden solidarisk for danske kildeskatter i form af udbytteskat,   royaltyskat og renteskat. Eventuelle senere korrektioner til selskabsskatter og kildeskatter kan medføre,   at hæftelsen udgør et større beløb.   Pr. 31. december 2025 er den selvstændige offentlige virksomhed DSB, DSB Service & Retail A/S, DSB   Ejendomsudvikling A/S, Selskabet af 23.05.2017 46DD A/S, Selskabet af 28.08.2017 67DD A/S og Selska-   bet af 04.09.2020 EB A/S fællesregistreret i relation til moms og lønsumsafgift og hæfter solidarisk for beta-   ling af virksomhedernes samlede moms- og lønsumsafgiftstilsvar.   Regnskabspraksis   Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regn-   skabs- og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Der indregnes dog ikke udskudt skat af midlerti-   dige forskelle vedrørende skattemæssigt ikke-afskrivningsberettiget goodwill og kontorejendomme samt   andre poster, hvor midlertidige forskelle - bortset fra virksomhedsovertagelser - er opstået på anskaffelses-   tidspunktet uden at have effekt på resultat eller skattepligtig indkomst. I de tilfælde, hvor opgørelse af skat-   teværdien kan foretages efter forskellige beskatningsregler, måles udskudt skat på grundlag af den af ledel-   sen planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen.   Udskudte skatteaktiver - herunder værdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud - indregnes   som et aktiv med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt - enten ved udligning i skat af fremtidig   indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed og ju-   risdiktion.   Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer af urealiserede koncerninterne   avancer/-tab.   Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og -satser, der med balancedagens lovgivning vil være   gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat.   NOTE 7.1:   Renterisiko   Restgæld,   Dagsværdi   lokal   Gennem-   af valuta-   valuta   Restgæld,   Variabelt   Fast   Restløbe-   snitlig ef-   Varighed   og rente-   (mio.)   mio. kr.   forrentet   forrentet   tid (år) fektiv rente   (år)   swaps   Pr. 31. december 2025   DKK   2.834   2.834   - 100%   5,1   0,7%   4,2   126   JPY   20.000   1.316   - 100%   14,5   4,4%   9,2   -455   SEK   106   82   - 100%   1,4   0,4%   1,3   -6   EUR   667   4.977   - 100%   9,6   2,9%   7,9   8 I alt   9.209   - 100%   9,2   2,4%   7,2   -327   Pr. 31. december 2024   DKK   2.975   2.975   - 100%   5,9   0,7%   5,4   129   JPY   20.000   1.316   - 100%   15,5   4,4%   11,2   -313   SEK   159   123   - 100%   1,9   0,4%   1,8   -15   EUR   671   5.007   - 100%   10,5   2,9%   8,8   -5   I alt   9.421   - 100%   9,7   2,4%   8,2   -204   DSB er som følge af finansieringsaktiviteter eksponeret for udsving i renteniveauet i såvel Danmark som i   udlandet. Renteeksponering er knyttet til udsving i CIBOR, STIBOR og EURIBOR. Politikken foreskriver, at   der optages lån, så der kun er uafdækkede renterisici i danske kroner og EUR. Renterisici afdækkes normalt   ved indgåelse af renteswaps, hvor variabelt forrentede lån omlægges til en fast rente.   Rentefølsomhed må inden for en 12 måneders periode maksimalt udgøre 100 mio. kr. (ved en ændring på   et procentpoint i renten), gældsporteføljen skal have en varighed på under 15 år, og minimum 25 procent   af gældsporteføljen skal være med fast rente. I overensstemmelse med politikken udgjorde den vægtede   gennemsnitlige varighed på bruttogælden 7,2 år pr. 31. december 2025 (2024: 8,2 år). Pr. 31. december   2025 var 100 procent af de finansielle forpligtelser omlagt til fast rente med forfald længere end 1 år (2024:   100 procent).   For at minimere modpartsrisiko har DSB i perioder behov for at placere overskudslikviditet i andre instru-   menter end bankindskud. Derfor er der ultimo året en obligationsbeholdning på 950 mio. kr. i korte obligati-   oner (2024: 3.100 mio. kr.). Hvis den effektive rente stiger 1 procent, vil kursværdien af obligationerne   falde med 0,07 procent.   NOTE 7.2:   Valutakursrisiko   Valutakursrisici afdækkes på indregnede finansielle aktiver og forpligtelser, så risikoen er i danske kroner. I   henhold til den finansielle politik må der kun være valutakursrisici i EUR samt andre valutaer, hvis de indgår   i de tilknyttede virksomheders finansiering eller afdækning af eksponering fra tilknyttede virksomheder.   Den væsentligste valutakurseksponering relaterer sig til lån optaget i JPY, SEK og EUR, der afdækkes ved   brug af afledte finansielle instrumenter. Efter afdækning er DSB ikke eksponeret over for betydelige valuta-   kursrisici fra finansieringsaktivitet.   Valutakursrisici i driften relaterer sig blandt andet til dieselforbruget (USD). Andre valutakursrisici ved sam-   handel med leverandører er begrænsede ud over EUR. Eksponeringen i EUR relaterer sig især til køb af tog-   materiel.   Øvrige positioner udgør en uvæsentlig del af valutakursrisikoen. Det fremtidige cash flow i valuta afdækkes i   gennemsnit 30-70 procent opgjort for en løbende 12 måneders periode.   DSB har ikke yderligere væsentlige valutakursrisici.   Den hypotetiske indvirkning på årets resultat og egenkapital ved ændringer i valutakurser   er følgende:   Nominel position i lokal valuta (mio.)   Følsomhed i mio. kr.   Afledte   finansielle   Likvide   instrumen-   behold-   ter til   Hypotetisk   ninger og   Gældsfor-   sikring af   Hypotetisk indvirkning   tilgode-   pligtelser   fremtidige   indvirkning   på egen-   havender   (ikke   penge-   Ændring i på Resultat   kapital   i alt   afledte)   strømme   I alt   valutakurs   før skat   før skat   Pr. 31. december 2025   JPY   0 -20.000   20.000   0 10,0%   0 0 SEK   2 -106   106   2 10,0%   0 7 EUR²⁾  0 -1.501   1.488   -13   0,5%   0 86   USD¹⁾  0 -29   27   -2   10,0%   -1   120   Pr. 31. december 2024   JPY   0 -20.000   20.000   0 10,0%   0 0 SEK   15   -160   159   14   10,0%   1 10   EUR²⁾  2 -1.248   1.335   89   0,5%   3 89   USD¹⁾  0 -32   30   -2   10,0%   -1   147   1)   Den hypotetiske indvirkning på egenkapital før skat skyldes, at renter og afdrag vedrørende lån optaget i JPY betales i USD.   2)   Kommercielle betalinger i EUR vedrørende togindkøb og afdækning heraf er indregnet for de kommende 36 måneder.   Forudsætninger for følsomhedsanalyse:   • Uændret pris- og renteniveau  • Finansielle instrumenter indregnet i balancen pr. 31. december 2025 (2024)   NOTE 7.6:   Oplysninger om dagsværdier   Modervirksomhed   Dagsværdi af finansielle instrumenter   Koncern   2024   2025 Beløb i mio. kr.  2025   2024   -327   -450 Valutaswaps   -450   -327   123   122 Renteswaps   122   123   2 -7 Elprisswaps   -7   2 -19   -7 Dieselprisswaps   -7   -19   18   9 Valutaterminskontrakter   9 18   -203   -333   Dagsværdi pr. 31. december   -333   -203   Værdiansættelsen af de afledte finansielle instrumenter sker på basis af en anerkendt metode, hvor obser-   verbare priser på fastsatte tidspunkter udfoldes over instrumenternes løbetid med henblik på at fastlægge   priskurver. Priskurverne benyttes til tilbagediskontering af de finansielle instrumenters betalinger. Markeds-   priserne leveres fra et kendt informationssystem, og beregningerne af værdiansættelserne foretages i et   treasury-system. De beregnede dagsværdier sammenholdes med modparternes beregnede dagsværdier. De   afledte finansielle instrumenter er kategoriseret i niveau 2 i dagsværdihierarkiet. Der indgår ikke væsentlige   ikke-observerbare input i værdiansættelsen.   Finansielle instrumenter klassificeret som   Modervirksomhed   sikring af fremtidige pengestrømme   Koncern   2024   2025 Beløb i mio. kr.  2025   2024   112   65 Valutaswaps   65   112   123   122 Renteswaps   122   123   2 -7 Elprisswaps   -7   2 -19   -7 Dieselprisswaps   -7   -19   18   9 Valutaterminskontrakter   9 18   236   182   Dagsværdi pr. 31. december   182   236   67   -54   Udvikling i dagsværdi indregnet på egenkapitalen   -54   67   En delmængde af de afledte finansielle instrumenter, er klassificeret som sikring af fremtidige penge-   strømme. Udviklingen i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som sikring af   fremtidige pengestrømme, indregnes direkte på egenkapitalen i reserve for sikringstransaktioner.   Modervirksomhed   Værdipapirer   Koncern   2024   2025 Beløb i mio. kr.  2025   2024   3.206   1.063 Dagsværdi pr. 31. december  1.063   3.206   Værdipapirer omfatter børsnoterede obligationer og måles til børskurser. Værdipapirer er kategoriseret i   niveau 1 i dagsværdihierarkiet.   NOTE 8.1:   Andre hensatte forpligtelser - modervirksomhed   Andre hen-   Øvrige satte forplig-   Beløb i mio. kr.   forpligtelser   telser i alt   Andre hensatte forpligtelser pr. 1. januar 2025   83   83   Hensat   9 9 Anvendt   -22   -22   Tilbageført   - - Andre hensatte forpligtelser pr. 31. december 2025   70   70   NOTE 8.1:   Andre hensatte forpligtelser - koncern   Andre hen-   Øvrige satte forplig-   Beløb i mio. kr.   forpligtelser   telser i alt   Andre hensatte forpligtelser pr. 1. januar 2025   83   83   Hensat   9 9 Anvendt   -22   -22   Tilbageført   - - Andre hensatte forpligtelser pr. 31. december 2025   70   70   Øvrige forpligtelser omfatter blandt andet erstatningsforpligtelser. 4-6 mio. kr. forventes at forfalde inden   for et år (2024: 71 mio. kr.).   Regnskabspraksis   Hensatte forpligtelser indregnes, når DSB som følge af en begivenhed indtruffet senest på balancedagen har   en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at der må afgives økonomiske fordele for at indfri   forpligtelsen.   Hensatte forpligtelser indregnes og måles til amortiseret kostpris, der svarer til den nominelle værdi. Hvis   opfyldelsen af forpligtelsen tidsmæssigt forventes at ligge langt ude i fremtiden, måles forpligtelsen til dags-   værdi.   NOTE 8.2:   Eventualaktiver og -forpligtelser samt øvrige økonomiske forpligtelser   Modervirksomhed   Koncern   2024   2025 Beløb i mio. kr.  2025   2024   0 0 Eventualaktiver   0 0 58   62   Eventualforpligtelser   97   109   Øvrige økonomiske forpligtelser   10   16 Leasingforpligtelser, eksterne   16   12   1.301   1.603 Leasingforpligtelser over for tilknyttede og associerede virksomheder   - - Øvrige økonomiske forpligtelser over for tilknyttede og associerede virk-   6.110   4.640   - - somheder   16.873   20.325 Øvrige økonomiske forpligtelser, eksterne   20.346   16.897   24.295   26.584   Øvrige økonomiske forpligtelser i alt   20.362   16.908   Eventualaktiver og -forpligtelser   DSB indbetaler løbende et pensionsbidrag for tjenestemænd opgjort som en procentdel af den pensionsgi-   vende løn til dækning af statens pensionsforpligtelse over for tjenestemænd. Ved pensionering overtager   staten endeligt pensionsforpligtelsen. Bidragsprocenten for de løbende pensionsbidrag er baseret på forud-   sætninger om forventet pensionsalder og lønudvikling mv. Afvigelser fra disse forudsætninger kan under   visse omstændigheder medføre en efterregulering af bidragene i form af en yderligere betaling til eller fra   staten på pensioneringstidspunktet.   DSB har jævnfør tjenestemandslovens §32 en forpligtelse til at betale rådighedsløn i 3 år til tjenestemænd,   som afskediges af en for tjenestemanden utilregnelig årsag. DSB har endvidere en forpligtelse over for Øko-   nomistyrelsen til at betale pensionsbidrag for tjenestemænd frem til den forventede pensionsalder på 62 år.   DSB har på balancedagen alene indregnet en forpligtelse til afskedigede tjenestemænd.   DSB er part i et mindre antal verserende sager. Hertil kommer dialoger med SKAT om fortolkning af regler.   Udfaldet af sager og dialoger forventes ikke hverken enkeltvis eller samlet at have væsentlig betydning for   virksomhedens finansielle stilling.   Øvrige økonomiske forpligtelser   Øvrige økonomiske forpligtelser vedrører primært aftaler om indkøb af EC-togvogne, IC5-eltogsæt, Nye   Værksteder samt opgradering af signalsystemet vedrørende Fremtidens S-bane. Stigningen i forpligtelserne   i forhold til 2024 kan især henføres til den indgåede aftale med Alstom om levering af yderligere 53 IC5-   eltogsæt. De samlede forpligtelser udgør 16.241 mio. kr. (13.493 mio. kr. i 2024).   NOTE 8.2:   Eventualaktiver og -forpligtelser samt øvrige økonomiske forpligtelser (fortsat)   DSB stiller driftskreditter til rådighed for tilknyttede virksomheder i koncernen. Pr. 31. december 2025 ud-   gjorde den samlede forpligtelse hertil 7.085 mio. kr. (6.110 mio. kr. i 2024), og der var foretaget træk på   2.445 mio. kr. vedrørende disse. Driftskreditterne udløber i 2026-2054, hvoraf 6.000 mio. kr. har udløb i   2026, 25 mio. kr. i 2027, 60 mio. kr. i 2045 og 1.000 mio. kr. i 2054.   DSB har som interessent i Rejsekort & Rejseplanen A/S indgået aftale om at stille ansvarlig lånekapital til   rådighed for selskabet for i alt 163 mio. kr. (163 mio. kr. i 2024). Der er pr. 31. december 2025 stillet 125   mio. kr. til rådighed med mulighed for yderligere fremtidige trækningsrettigheder. Den samlede forpligtelse   til de yderligere trækningsrettigheder er opgjort til 39 mio. kr. (79 mio. kr. i 2024).   Som led i tilslutningsaftalen med Rejsekort & Rejseplan A/S om anvendelse af rejsekortsystemet er DSB   forpligtet til for perioden frem til 2030 at betale et årligt abonnement. Den samlede forpligtelse er opgjort til   1.014 mio. kr. (1.254 mio. kr. i 2024), hvoraf 277 mio. kr. forfalder i 2026 (330 mio. kr. i 2025) og 737   mio. kr. forfalder i perioden 2027-2030 (924 mio. kr. i perioden 2026-2029).   DSB har outsourcet hovedparten af sin IT-drift omfattende IT-service samt drift af netværk, telefoni, data-   centre og systemer. Den samlede forpligtelse hertil udgør 1.330 mio. kr. (454 mio. kr. i 2024), hvoraf 410   mio. kr. forfalder i 2026 (184 mio. kr. i 2025) og 920 mio. kr. forfalder i 2027-2036 (270 mio. kr. i 2026-   2029).   DSB's lejeaftale af Telegade 2 i Taastrup er uopsigelig fra DSB's side i perioden frem til 2041. Den samlede   forpligtelse udgør 657 mio. kr. (692 mio. kr. i 2024), hvoraf 35 mio. kr. forfalder i 2026 (35 mio. kr. i 2025)   og 148 mio. kr. i perioden 2027-2030 (145 mio. kr. i perioden 2026-2029) samt 474 mio. kr. i perioden   2031-2041 (512 mio. kr. i perioden 2030-2041).   DSB har service- og vedligeholdelsesforpligtelser samt købs- og salgsforpligtelser som led i den normale   virksomhedsdrift.   DSB er interessent i DOT - Din Offentlige Transport I/S - og hæfter solidarisk for interessentskabets sam-   lede gæld og forpligtelser på 11 mio. kr. (3 mio. kr. i 2024). De øvrige interessenter omfatter Trafikselska-   bet Movia og Metroselskabet I/S.   Sikkerhedsstillelser   I forbindelse med finansiering af 10 eltogsæt til Øresundstrafikken er der optaget et lån med sikkerhed i   eltogsættene. De blev solgt i december 2023, og långiver har i stedet fået sikkerhed i form af transport i   DSB’s kontrakt med Alstom. Restgælden på lånet udgjorde 17,4 mio. EUR pr. 31. december 2025 (21,3  mio. EUR i 2024).   Som hovedregel stiller DSB ikke sikkerhed for markedsværdien af afledte finansielle instrumenter overfor   finansielle modparter. I et enkeltstående, særligt tilfælde har DSB dog stillet sikkerhed overfor modparten.   Den stillede sikkerhed udgjorde 59 mio. EUR pr. 31. december 2025 (44 mio. EUR i 2024).   Regnskabspraksis   Eventualaktiver og -forpligtelser samt øvrige økonomiske forpligtelser omfatter forhold eller situationer, som   eksisterer på balancetidspunktet, men hvis regnskabsmæssige virkning ikke kan opgøres pålideligt, før ud-   faldet af en eller flere usikre fremtidige begivenheder bliver kendt.   NOTE 8.3:   Nærtstående parter   Nærtstående parter   Grundlag   Transportministeriet   100 procent ejer   Bestyrelse og direktion   Ledelseskontrol   DSB's transaktioner med Transportministeriet og herunder tilhørende styrelser og institutioner (primært   Trafikstyrelsen samt Banedanmark) består af:   Koncern   Beløb i mio. kr.   2025   2024   Indtægter   Trafikkontraktindtægter   3.680   3.625   Udlejning samt salg af reparation, varer og tjenesteydelser i øvrigt   2 60   Omkostninger mv.   Infrastrukturafgifter   473   484   Kørestrøm   536   418   Ydelser vedrørende forberedelse af Fremtidens S-bane   40   - Forudbetalinger   Forudbetalte trafikkontraktindtægter   195   186   Udbytte   Betalt udbytte   80   180   Transaktioner med nærtstående parter er gennemført på markedsmæssige vilkår - herunder på basis af   omkostningsfordeling. Transaktionerne er oplyst som følge af deres særlige karakter.   NOTE 8.5:   Begivenheder efter balancedagen   I januar 2026 er et konsortium bestående af Siemens Mobility A/S, Siemens Mobility GmbH og Stadler Rail   Schweiz AG blevet tildelt kontrakt på leverance og vedligeholdelse af fuldautomatiske S-tog.   Der er ikke indtruffet øvrige begivenheder efter 31. december 2025, som efter ledelsens vurdering har væ-   sentlig indvirkning på årsrapporten for 2025.   Øvrige forhold   Direktør for Drift Per Schrøder går på pension pr. 30. april 2026. Erik Nielsen bliver pr. 1. maj 2026 den nye   direktør for Drift.   Der er ikke øvrige forhold, som efter ledelsens vurdering har væsentlig indvirkning på årsrapporten   for 2025.   Taastrup 2026-02-05 Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og   godkendt årsrapporten for 2025 for DSB for regn-   skabsåret 1. januar - 31. december 2025. 2025-12-31 Direktionen Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med   årsregnskabsloven og Lov om DSB.   Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og   årsregnskabet giver et retvisende billede af koncer-   nens og modervirksomhedens aktiver, passiver og   finansielle stilling pr. 31. december 2025 samt af   resultatet af koncernens og modervirksomhedens   aktiviteter og koncernens pengestrømme for regn-   skabsåret 1. januar - 31. december 2025.   Flemming Jensen Administrerende direktør Jürgen Müller Direktør for Strategi & Togmateriel Per Schrøder   Direktør for Drift   Pernille Damm Nielsen   Økonomidirektør   Jens Visholm Uglebjerg   Direktør for Kommerciel   Bestyrelsen   Peter Schütze   Formand   Anne Hedensted Steffensen   Næstformand   Henrik Amsinck   Lene Feltmann Espersen   Louise Saabye Høst   Christina Grumstrup Sørensen   Carsten Hedegaard   Thomas Knudsen   Martin Elkjær Petersen   Bæredygtighedsrapporteringen er udarbejdet i   overensstemmelse med de europæiske standarder   for bæredygtighedsrapportering ESRS som fastsat i   årsregnskabsloven samt artikel 8 i EU’s taksonomi-   forordning.   Ledelsesberetningen er i øvrigt udarbejdet i over-   ensstemmelse med relevant lovgivning og indehol-   der efter vores opfattelse en retvisende redegørelse   for udviklingen i koncernens og modervirksomhe-   dens aktiviteter og økonomiske forhold, årets resul-   tater og modervirksomhedens finansielle stilling og   den finansielle stilling som helhed for de virksom-   heder, der er omfattet af koncernregnskabet, samt   en beskrivelse af de væsentligste risici og usikker-   hedsfaktorer, som koncernen og modervirksomhe-   den står overfor.   Årsrapporten indstilles til virksomhedsmødets god-   kendelse.   Revisors ansvar for revisionen af   regnskaberne   Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om   regnskaberne som helhed er uden væsentlig fejlin-   formation, uanset om denne skyldes besvigelser el-   ler fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en   konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau   af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revi-   sion, der udføres i overensstemmelse med interna-   tionale standarder om revision og de yderligere   krav, der er gældende i Danmark, samt standar-   derne for offentlig revision, idet revisionen udføres   på grundlag af bestemmelserne i Lov om DSB og   Rigsrevisorloven, altid vil afdække væsentlig fejlin-   formation, når sådan findes. Fejlinformationer kan   opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan be-   tragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed   kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har ind-   flydelse på de økonomiske beslutninger, som regn-   skabsbrugerne træffer på grundlag af regnska-   berne.   Som led i en revision, der udføres i overensstem-   melse med internationale standarder om revision   og de yderligere krav, der er gældende i Danmark,   samt standarderne for offentlig revision, idet revisi-   onen udføres på grundlag af bestemmelserne i Lov   om DSB og Rigsrevisorloven, foretager vi faglige   vurderinger og opretholder professionel skepsis un-   der revisionen. Herudover:   • Identificerer og vurderer vi risikoen for  væsentlig fejlinformation i regnskaberne, uanset   om denne skyldes besvigelser eller fejl, udfor-   mer og udfører revisionshandlinger som reaktion   på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er   tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for   vores konklusion.   Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinfor-   mation forårsaget af besvigelser er højere end   ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl,   idet besvigelser kan omfatte   sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste   udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af   intern kontrol   Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme re-   visionshandlinger, der er passende efter om-   stændighederne, men ikke for at kunne udtrykke   en konklusion om effektiviteten af koncernens   og den selvstændige offentlige virksomhed   DSB’s interne kontrol   Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt   om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede   oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er ri-   melige   Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af regnskaberne på grundlag af regnskabsprincip-   pet om fortsat drift er passende, samt om der på   grundlag af det opnåede revisionsbevis er væ-   sentlig usikkerhed forbundet med begivenheder   eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om   koncernens og den selvstændige offentlige virk-   somhed DSB’s evne til at fortsætte driften. Hvis   vi konkluderer, at der er en væsentlig usikker-   hed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre op-   mærksom på oplysninger herom i regnskaberne   eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstræk-   kelige, modificere vores konklusion. Vores kon-   klusioner er baseret på det revisionsbevis, der er   opnået frem til datoen for vores revisionspåteg-   ning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan   dog medføre, at koncernen og den selvstændige   offentlige virksomhed DSB ikke længere kan   fortsætte driften   Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af regnskaberne, herunder   noteoplysningerne, samt om regnskaberne af-   spejler de underliggende transaktioner og   begivenheder på en sådan måde, at der gives et   retvisende billede heraf   Planlægger og udfører vi koncernrevisionen for at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis   vedrørende de finansielle oplysninger for virk-   somhederne eller forretningsenhederne i koncer-   nen som grundlag for at udforme en konklusion   om koncernregnskabet og årsregnskabet. Vi er   ansvarlige for at lede, føre tilsyn med og gen-   nemgå det udførte revisionsarbejde til brug for   koncernrevisionen. Vi er eneansvarlige for vores   revisionskonklusion.   Vi kommunikerer med den øverste ledelse om   blandt andet det planlagte omfang og den tids-   mæssige placering af revisionen samt betydelige   revisionsmæssige observationer, herunder eventu-   elle betydelige mangler i intern kontrol, som vi   identificerer under revisionen.   De uafhængige revisorers revisionspåtegning Til transportministeren   Revisionspåtegning på   koncernregnskabet og årsregnskabet   Uafhængighed   Rigsrevisor er uafhængig af den selvstændige of-   fentlige virksomhed DSB i overensstemmelse med   rigsrevisorloven §1, stk. 6, og den godkendte revi-   sor er uafhængig af den selvstændige offentlige   virksomhed DSB i overensstemmelse med Interna-   tional Ethics Standards Board for Accountants' in-   ternationale retningslinjer for revisorers etiske ad-   færd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav,   der er gældende i Danmark. Vi har begge opfyldt   vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse   regler og krav.   Konklusion   Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnska-   bet for den selvstændige offentlige virksomhed   DSB for regnskabsåret 1. januar - 31. december   2025, der omfatter resultatopgørelse, balance,   egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt   regnskabspraksis, for såvel koncernen som moder-   virksomheden samt pengestrømsopgørelse for kon-   cernen, side 137-176. Koncernregnskabet og års-   regnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven og   Lov om DSB.   Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og   årsregnskabet giver et retvisende billede af koncer-   nens og den selvstændige offentlige virksomhed   DSB’s aktiver, passiver og finansielle stilling pr.   31. december 2025 samt af resultatet af koncer-   nens og den selvstændige offentlige virksomhed   DSB’s aktiviteter og koncernens pengestrømme for   regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025 i   overensstemmelse med årsregnskabsloven og Lov   om DSB.   Ledelsens ansvar for regnskaberne   Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et kon-   cernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvi-   sende billede i overensstemmelse med årsregn-   skabsloven og Lov om DSB. Ledelsen har endvidere   ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen an-   ser for nødvendig for at udarbejde et koncernregn-   skab og et årsregnskab uden væsentlig fejlinforma-   tion, uanset om denne skyldes besvigelser eller   fejl.   Ved udarbejdelsen af regnskaberne er ledelsen an-   svarlig for at vurdere koncernens og den selvstæn-   dige offentlige virksomhed DSB’s evne til at fort-   sætte driften; at oplyse om forhold vedrørende   fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udar-   bejde regnskaberne på grundlag af regnskabsprin-   cippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten   har til hensigt at likvidere koncernen eller den selv-   stændige offentlige virksomhed DSB, indstille drif-   ten eller ikke har andet realistisk alternativ end at   gøre dette.   Grundlag for konklusion   Vi har udført vores revision i overensstemmelse   med internationale standarder om revision og de   yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt   standarderne for offentlig revision, idet revisionen   udføres på grundlag af bestemmelserne i Lov om   DSB. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav   er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens af-   snit ”Revisors ansvar for revisionen af koncern-   regnskabet og årsregnskabet” (herefter benævnt   regnskaberne). Det er vores opfattelse, at det op-   nåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som   grundlag for vores konklusion.   Erklæring i henhold til anden lovgivning   og øvrig regulering   Udtalelse om juridisk-kritisk revision og   forvaltningsrevision   Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er   omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overens-   stemmelse med meddelte bevillinger, love og andre   forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig   praksis. Ledelsen er også ansvarlig for, at der er   taget skyldige økonomiske hensyn ved driften af   den selvstændige offentlige virksomhed DSB og   forvaltningen af de midler, der er omfattet af års-   regnskabet. Ledelsen har i den forbindelse ansvar   for at etablere systemer og processer, der under-   støtter sparsommelighed, produktivitet og effektivi-   tet.   I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er   det vores ansvar at gennemføre juridisk-kritisk re-   vision og forvaltningsrevision i overensstemmelse   med standarderne for offentlig revision. Dette inde-   bærer, at vi vurderer risikoen for, at der er væ-   sentlige regelbrud i de dispositioner, der er omfat-   tet af regnskabsaflæggelsen, eller væsentlige for-   valtningsmangler i de systemer og processer, som   ledelsen har etableret. På grundlag af risikovurde-   ringen fastlægger vi de afgrænsede emner, som vi   skal udføre juridisk-kritiske revision eller forvalt-   ningsrevision af.   Ved en juridisk-kritisk revision efterprøver vi med   høj grad af sikkerhed, om de dispositioner, der er   omfattet af det udvalgte emne, er i overensstem-   melse med de relevante bestemmelser i bevillinger,   love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler   og sædvanlig praksis. Ved en forvaltningsrevision   vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de   systemer, processer eller dispositioner, der er om-   fattet af det udvalgte emne, understøtter skyldige   økonomiske hensyn ved driften af den selvstæn-   dige offentlige virksomhed DSB og forvaltningen af   de midler, der er omfattet af årsregnskabet.   Vores revision af hvert udvalgt emne tager sigte på   at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis som   grundlag for en konklusion med høj grad af sikker-   hed om det pågældende emne. Ved en revision kan   der ikke opnås fuldstændig sikkerhed for at opdage   alle regelbrud eller forvaltnings-mangler. Da vi   alene har udført juridisk-kritisk revision og forvalt-   ningsrevision af de udvalgte emner, kan vi ikke ud-   tale os med sikkerhed om, at der ikke kan være   væsentlige regelbrud eller væsentlige forvaltnings-   mangler på områder, der falder uden for de ud-   valgte emner. Hvis vi på grundlag af det udførte   arbejde konkluderer, at der er anledning til   væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi rappor-   tere herom i denne udtalelse.   Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at   rapportere i den forbindelse.   Udtalelse om ledelsesberetningen   Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.   Vores konklusion om regnskaberne omfatter ikke   ledelsesberetningen, og vi udtrykker som led i revi-   sionen ingen form for konklusion med sikkerhed   om ledelsesberetningen.   I tilknytning til vores revision af regnskaberne er   det vores ansvar at læse ledelsesberetningen, side   3-41, og i den forbindelse overveje, om ledelsesbe-   retningen er væsentligt inkonsistent med regnska-   berne eller vores viden opnået ved revisionen eller   på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlin-   formation.   Vores ansvar er derudover at overveje, om ledel-   sesberetningen indeholder krævede oplysninger i   henhold til den relevante lovgivning. Dette omfatter   ikke kravene i årsregnskabsloven §99a vedrørende   bæredygtighedsrapporteringen, som er omfattet af   den særskilte erklæring med begrænset sikkerhed   herom.   Baseret på det udførte arbejde er det vores opfat-   telse, at ledelsesberetningen er i overensstem-   melse med regnskaberne og er udarbejdet i over-   ensstemmelse med den relevante lovgivnings krav.   Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledel-   sesberetningen.   København 2026-02-05 EY Godkendt Revisionspartnerselskab EY Godkendt Revisionspartnerselskab Rigsrevisionen   CVR-nr. 77806113   Glenn Elton Hvidt   Kontorchef   Cathrine Elise Johansen   Specialkonsulent   30700228 30700228 Søren Skov Larsen Statsaut. revisor mne26797 Thomas Bruun Kofoed Statsaut. revisor mne28677 København 2026-02-05 Supplerende hovedtal   Antal rejser   (tus.)   2021   2022   2023   2024   2025   Sjælland   21.296   29.904   33.709   35.987   37.457   Vest (Jylland og Fyn)   7.881   10.322   10.476   10.674   10.764   Øst/Vest (over Storebælt)   5.775   8.216   8.261   8.981   9.721   Øvrige¹⁾  641   1.317   1.581   1.938   1.967   Personkilometer   (mio.)   2021   2022   2023   2024   2025   Sjælland   829   1.123   1.248   1.464   1.515   Vest (Jylland og Fyn)   553   705   745   768   787   Øst/Vest (over Storebælt)   1.259   1.781   1.784   1.967   2.153   Øvrige¹⁾  76   162   173   193   193   Togkilometer   (1.000 km)   2021   2022   2023   2024   2025   Sjælland   11.493   11.630   13.148   12.399   12.134   Vest (Jylland og Fyn)   3.400   3.273   3.184   3.425   2.198   Øst/Vest (over Storebælt)   18.603   17.952   17.755   17.710   19.652   Øvrige¹⁾  1.008   1.102   1.073   1.232   1.351   Materiel i drift¹⁾  2021   2022   2023   2024   2025   IC4-togsæt   62   60   60   60   60   IC3-togsæt   96   96   96   96   96   IR4-eltogsæt   44   44   44   44   43   Øresunds-eltogsæt²⁾  34   10   - - - Dobbeltdækkervogne   113   113   113   113   113   Lejede IC1-togvogne3)  - - 56   56   56   EC-vognformationer4)  - - - - 6 EB-ellokomotiver   32   42   42   42   42   S-tog (ottevognstogsæt)   104   104   104   104   104   S-tog (firevognstogsæt)   31   31   31   31   31   Rangerlokomotiver/traktorer   5 4 4 4 4 1)   Materielbeholdning, som indgår i koncernens løbende drift ultimo året.   2)   24 Øresunds-eltogsæt har siden december 2022 været udlejet til Skånetrafiken. 10 Øresunds-eltogsæt blev solgt i december   2023.   3)   IC1-togvognene ejes af Deutsche Bahn (DB) og benyttes af DSB i den internationale trafik i forbindelse med trafikaftale med DB. I   højsæson anvendes 8 stammer med i alt 56 togvogne. Der er i alt 95 godkendte togvogne i den pulje, hvorfra togvogne til drift   tages.   4)   Hver EC-vognformation består af 15 EC-togvogne.   Antal kørte kilometer mellem hændelser   (1.000 km)¹⁾²⁾  2021   2022   2023   2024   2025   IC4-togsæt   8,4   8,7   6,0   6,6   8,9   IC3-togsæt   26,6   37,3   34,7   42,0   33,8   IR4-eltogsæt   25,6   45,8   31,1   38,3   43,1   Øresunds-eltogsæt S³⁾  18,6   4,2   - - - Øresunds-eltogsæt DK³⁾  41,5   16,3   29,9   - - Dobbeltdækkervogne   36,8   26,5   31,3   37,7   48,5   IC1-togvogne   - - 10,0   13,2   15,9   EC-vognformationer4)  - - - - 3,0   ME-diesellokomotiver   46,5   - - - - EB-ellokomotiver   3,0   19,8   40,3   32,7   43,8   S-togsæt   19,8   21,4   25,5   32,7   32,7   1)   En teknisk hændelse på togmateriellet, som forårsager en forsinkelse.   2)   Fra januar 2022 er opgørelsen af kørte kilometer mellem hændelser ændret, så beregningen udelukkende er baseret på kørte kilo-   meter og hændelser registreret i Danmark. Tidligere omfattede tallene kørsel og hændelser i Danmark og udlandet (Sverige og   Tyskland). Sammenligningstal er tilpasset.   3)   Øresunds-eltogsæt S blev vedligeholdt af Mantena i Sverige. Øresunds-eltogsæt DK blev vedligeholdt af DSB. DSB har med ud-   gangen af 2023 ikke længere Øresunds-eltogsæt i drift.   4)   De første EC-vognformationer blev sat i drift i november 2025. Hver EC-vognformation består af 15 EC-togvogne.   Gennemsnitligt antal fuldtidsbeskæftigede   2021   2022   2023   2024   2025   - heraf sociale kapitel¹⁾  DSB Ejendomsudvikling A/S   10   - heraf sociale kapitel¹⁾  - - - - - DSB-koncernen i alt   6.061   6.026   6.113   6.237   6.299   1)   Det sociale kapitel omfatter ordninger såsom fleksjob, job på særlige vilkår, virksomhedspraktik samt løntilskud for ledige, handi-   cappede og personer med nedsat arbejdsevne. Fra og med 2025 er ydelser efter §56 i sygedagpengeloven ikke medregnet i   grundlaget for opgørelsen af antal fuldtidsbeskæftigede omfattet af det sociale kapitel.   Forhandlingsberettiget organisation   (antal ansatte ultimo året)   2021   2022   2023   2024   2025   AC   541   633   661   727   784   Individuel   284   284   286   304   312   DJ   3.165   3.021   3.061   3.168   3.144   FO DSB   615   602   608   589   608   HK   1.880   1.982   2.064   2.085   2.033   Øvrige   19   20   22   22   20   I alt   6.504   6.542   6.702   6.895   6.901   Medarbejdergruppe - ansættelsesform   (antal ansatte ultimo året)   2021   2022   2023   2024   2025   Kontraktansatte   284   284   286   304   312   Overenskomstansatte   4.937   5.088   5.318   5.584   5.686   Timelønnede   16   34   71   86   82   Tjenestemænd   1.267   1.136   1.027   921   821   I alt   6.504   6.542   6.702   6.895   6.901   Antal betjente jernbanestationer   (ultimo året)   2021   2022   2023   2024   2025   Fjerntogsstationer inklusive fællesstationer   119   119   119   119   119   S-tog inklusive fællesstationer   87   87   88   88   88   S-tog fællesstationer med Fjern- & Regionaltog   -10   -10   -10   -10   -10   S-tog eksklusive fællesstationer   77   77   78   78   78   Antal betjente jernbanestationer i alt   196   196   197   197   197   Km bane som betjenes af DSB   1.287   1.287   1.287   1.287   1.287   Resultatopgørelse pr. kvartal   2025   2024   Beløb i mio. kr.   1. kvt.   2. kvt.   3. kvt.   4. kvt.   1. kvt.   2. kvt.   3. kvt.   4. kvt.   Passageromsætning   1.454   1.594   1.511   1.592   1.380   1.611   1.446   1.575   Trafikkontraktindtægter   980   905   905   890   913   906   907   899   Salg af kioskvarer mv.   231   268   265   259   233   264   253   245   Salg af reparation og vedligehol-   13   8 7 13   8 10   7 8 delse af togmateriel mv.   Salg og udlejning af togmateriel   11   10   14   10   18   15   15   15   Udlejning og forpagtning   49   56   53   52   47   54   52   53   Øvrig omsætning   29   29   32   43   39   36   35   41   Nettoomsætning   2.767   2.870   2.787   2.859   2.638   2.896   2.715   2.836   Arbejde udført for egen regning og   238   167   156   205   93   94   133   231   opført under aktiver   Andre driftsindtægter   19   25   28   -3   55   43   22   48   Indtægter i alt   3.024   3.062   2.971   3.061   2.786   3.033   2.870   3.115   Omkostninger til råvarer og hjæl-   467   441   399   436   454   443   431   489   pematerialer   Andre eksterne omkostninger   1.100   1.212   1.015   1.167   1.029   1.106   1.011   1.225   Personaleomkostninger   996   1.021   1.016   1.031   947   1.002   957   971   Omkostninger i alt   2.563   2.674   2.430   2.634   2.430   2.551   2.399   2.685   Resultat før af- og nedskrivnin-   461   388   541   427   356   482   471   430   ger   Af- og nedskrivninger af immateri-   235   256   254   303   233   231   239   273   elle og materielle anlægsaktiver   Resultat af primær drift   226   132   287   124   123   251   232   157   Finansielle poster, netto   Resultat før skat   225   128   277   103   101   226   214   134   Periodens resultat   176   100   224   72   79   176   167   107   Egenkapital i alt   6.454   6.405   6.627   6.714   5.795   6.038   6.084   6.264   Indtjeningsgrad (EBITDA margin)   16,7   13,5   19,4   14,9   13,5   16,6   17,3   15,2   Afkast af investeret kapital efter   5,4   3,1   6,8   2,5   3,7   7,1   5,7   3,7   skat (ROIC efter skat) p.a.   Aktivitetsområderegnskab   Offentlige serviceydelser, som DSB leverer i hen-   hold til trafikkontrakten, opdeles i aktiviteterne   Togkørsel, Togsystem, Generelle forpligtelser og   Øvrige, jævnfør tabel 53.   • Togkørsel knytter sig til operatøropgaven med  fremføring af tog   • Togsystem er en fælles betegnelse for de aktivi-  teter, der støtter op om det at køre tog - fra   drift af stationer, tilvejebringelse af togmateriel,   planlægning og monitorering af den daglige tog-   drift til trafikinformation samt billetsalg og kun-   deservice   • Generelle forpligtelser er aktiviteter, som er uaf-  hængige af togdriften:   • Omkostninger til stationer, som DSB ikke be-  tjener, men som DSB drifter og vedligeholder,   og som ikke bliver omkostningsdækket af de   øvrige operatører   • Jobbørs som vedrører udlånte tjenestemændsamt håndteringen af overtallige medarbej-   dere - både egne og udlånte   • Tilskud til Fonden Danmarks Jernbanemu-  seum   • Uddannelse af lokomotivførere på den offent-  lige lokomotivføreruddannelse   • Øvrige er aktiviteter, som ikke kan defineresværende en del af hverken togdriften eller de   generelle forpligtelser som DSB har. Det er for   eksempel salg af ejendomme i DSB SOV samt   elimineringsposter.   Togkørsel opdeles yderligere i Fjern- & Regional-   togstrafik og S-togstrafik. Togsystem opdeles i Sta-   tioner, Materiel samt Systemer & Kanaler. Syste-   mer & Kanaler indeholder Salgskanaler og Kunde-   service samt Trafikafvikling og Fællesfunktioner.   I 2025 udgjorde Indtægter før udlejning af togma-   teriel 11.183 mio. kr. Indtægterne finansierer de   leverede Offentlige serviceydelser.   Passageromsætningen udgjorde 6.130 mio. kr. i   2025 og er i strækningsregnskabet fordelt til Tog-   kørselsydelserne2, hvilket vil sige passagertogstra-  fikken. Den væsentlige indtægt til Togsystemydel-   serne er de fordelte trafikkontraktindtægter. Samti-   dig tilgår provisionsindtægter fra salg af billetter fra   andre operatører, som i 2025 udgjorde 32 mio. kr.   af Øvrige indtægter.   Den danske passagertogstrafik er præget af et øn-   ske om sammenhæng i den kollektive transport -   herunder en integreret og ensartet kundeoplevelse   på tværs af hele rejsen. For at kunne levere dette   er sektoren for kollektiv transport præget af en høj   grad af integration og samarbejde på tværs af tra-   fikselskaber og operatører samt fælles og integre-   rede kommercielle løsninger - for eksempel Check   ind i DSB-appen, Rejsekort som app, det fysiske   Rejsekort, som i 2026 erstattes af Basiskort og   Rejseplanen. Passageromsætningen er opgjort på   baggrund af de indgåede aftaler om indtægtsdeling   mellem trafikselskaber og operatører.   Også i 2025 har DSB udført entreprenørkørsel for   GoCollective Danmark på én strækning i Midt- og   Vestjylland. Det skal ses i lyset af, at togbetjenin-   gen i området generelt er overdraget fra DSB til   GoCollective Danmark i forlængelse af en politisk   beslutning herom. Entreprenørkørsel betyder, at   DSB afholder omkostningerne til fortsat betjening   af en række afgange i Midt- og Vestjylland for der-   ved at sikre direkte afgange for kunderne til resten   af landet. Indtægterne fra entreprenørkørslen tilfal-   der GoCollective Danmark, mens DSB kompenseres   gennem kontraktbetaling.   I 2025 udgjorde de samlede trafikkontraktindtæg-   ter 3.680 mio. kr. Disse finansierer den under-   skudsgivende togkørsel og øvrige aktivitetsområder   på grundlag af principper fastlagt i trafikkontrakten   med staten.   I kontraktbetalingen fragår diverse afgifter - skat,   moms og lønsumsafgifter, som går tilbage til sta-   ten, ligesom DSB betaler infrastrukturafgifter for at   benytte den infrastruktur - spor og faste forbindel-   ser, som bliver benyttet i togdriften for Fjern- &   Regionaltog.   Det endelige nettoresultat overfor staten er derfor   betydeligt mindre end den udbetalte kontraktbeta-   ling.   DSB har et overordnet formål om, at der skal være   plads til alle på rejsen mod det bæredygtige, som   er baseret på DSB’s samfundsopgave med at af-   hjælpe trængsel og være et klimavenligt alternativ   til biltrafikken. DSB’s investeringer i nye eldrevne  tog og nye værksteder skal sammen med statens   investeringer i jernbaneinfrastruktur være med til   at sikre realiseringen af de samfundsmæssige,   driftsøkonomiske og miljømæssige gevinster af   elektrificeringen af jernbanen. Det vil for kunderne   betyde kortere rejsetid, højere frekvens og punkt-   lighed samt øget komfort.   Af de samlede Indtægter før udlejning af togmate-   riel udgjorde Passageromsætning 55 procent, Tra-   fikkontraktindtægter 33 procent mens Øvrige ind-   tægter dækker den resterende del. Der er sket en   mindre forskydning i denne fordeling siden 2024,   som følge af stigningen i passageromsætning.   I overensstemmelse med trafikkontrakten med sta-   ten, så fordeles trafikkontraktindtægter ud fra for-   skellige kriterier til aktivitetsområderne.   For Stationer gælder, at der skal sikres et årligt af-   kast på den investerede kapital (ROIC) på 3 pro-   cent. Materiel og Generelle forpligtelser er baseret   på omkostningsdækning uden afkast, og for Syste-   mer & Kanaler gælder, at der skal være en over-   skudsgrad på 5 procent.   Der fordeles ikke trafikkontraktindtægter til Øvrige,   fordi der primært er tale om poster af speciel ka-   rakter, der ikke har med den almindelige togdrift at   gøre. Derfor tilfalder de resterende trafikkontrakt-   indtægter Togkørsel.   Det positive resultat for Stationer og for Systemer   & Kanaler skyldes således den tekniske fordeling af   trafikkontraktindtægterne.   Af de samlede Indtægter før udlejning af togmate-   riel finansierede 65 procent Togkørsel og 32 pro-   cent Togsystemaktiviteter, mens de resterende 3   procent finansierede Generelle forpligtelser og Øv-   rige.   I 2025 udgjorde Omkostninger før leje af togmate-   riel 9.722 mio. kr. for Offentlige serviceydelser.   Heraf blev 63 procent anvendt til Togkørsel, 33   procent til Togsystemaktiviteter og resten til Gene-   relle forpligtelser og Øvrige.   For både indtægter og omkostninger ses der bort   fra omkostninger vedrørende leje af togmateriel, da   materiellet i strækningsregnskabet betragtes som   en resultatmæssig neutral virksomhedsintern over-   førsel. Det er teknisk lagt til grund, at materiellet   udlejes til Togkørsel uden et afkast.   Leje af togmateriel er et udtryk for en pulje af alle   indtægter, omkostninger samt af- og nedskrivnin-   ger og finansielle poster, som har relation til det   ejede materiel.   I trafikkontrakten med staten er det fastsat, at ak-   tivitetsområdet Materiel skal finansieres af en kal-   kulatorisk leje for de tog, der stilles til rådighed for   trafikken. Det vil sige, at aktivitetsområdet Materiel   udlejer materiellet til Togkørsel, og der skal være   omkostningsdækning for det.   Aktiviteterne med anskaffelse af nyt materiel, byg-   ning af nye værksteder samt projektet med ny S-   bane omkostningsdækkes med trafikkontraktind-   tægter.   Opdelingen af togdriften på aktivitetsområder er   baseret på Offentlige serviceydelser, som dækker   over de aktiviteter, DSB udfører i henhold til trafik-   kontrakten.   Udgangspunktet for aktivitetsopdelingen er stræk-   ningsøkonomimodellen, der opdeler resultatopgø-   relsen i aktivitetsområder og beregner økonomien   inden for hvert aktivitetsområde på grundlag af det   estimerede aktivitetstræk i områderne.   TABEL 53:   Resultat i Togdrift opdelt på aktivitetsområder   Togkørsel   Togsystem   Offentlige   Fjern- &   Generelle   service-   Regional-   S-togs-   Systemer &   for-   Beløb i mio. kr.   ydelser   togstrafik   trafik   Stationer   Materiel   Kanaler pligtelser ¹⁾  Øvrige ²⁾  Passageromsætning   6.130   4.164   1.978   0 0 0 0 -12   Indtægter fra trafikkontrakter   3.680   788   0 852   329   1.675   36   0 Øvrige indtægter ³⁾  1.373   160   185   221   295   137   2 373   Indtægter før udlejning af togmateriel   11.183   5.112   2.163   1.073   624   1.812   38   361   Udlejning af togmateriel   681   0 0 0 681   0 0 0 Indtægter i alt   11.864   5.112   2.163   1.073   1.305   1.812   38   361   Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer   1.004   700   314   1 0 5 0 -16   Andre eksterne omkostninger   4.985   1.943   501   625   553   1.008   51   304   Personaleomkostninger   3.733   2.003   637   159   182   682   -35   105   Omkostninger før leje af materiel   9.722   4.646   1.452   785   735   1.695   16   393   Leje af togmateriel   681   405   276   0 0 0 0 0 Omkostninger i alt   10.403   5.051   1.728   785   735   1.695   16   393   Resultat før af- og nedskrivninger   1.461   61   435   288   570   117   22   -32   Af- og nedskrivninger   862   72   28   159   571   26   6 0 Resultat af primær drift   599   -11   407   129   Finansielle poster, netto   -2   2 0 -4   1 Resultat før skat   597   -9   407   125   0 90   16   -32   Skat af årets resultat   -131   Årets resultat   466   Fordeling:   Indtægter fra trafikkontakt   21%   0%   23%   Indtægter før udlejning af togmateriel   46%   19%   10%   6%   16%   0%   3%   Omkostninger før leje af togmateriel   48%   15%   8%   8%   17%   0%   4%   Omkostninger, af- og nedskrivninger   samt finansielle poster   11.267   5.121   1.756   948   1.305   1.722   22   393   Heraf støttefunktioner   2.183   884   337   97   452   370   43   0 Omkostninger til Togkørsel   I 2025 er 6.877 mio. kr. af DSB’s omkostninger in-   klusive af- og nedskrivninger samt finansielle po-   ster anvendt til Togkørsel fordelt på henholdsvis   Fjern- & Regionaltogstrafik (5.121 mio. kr.) og S-   togstrafik (1.756 mio. kr.), jævnfør tabel 53.   Materiel vedligeholdelse og Leje af togmateriel ud-   gjorde i alt 3.121 mio. kr. eller 45 procent af de   samlede omkostninger til Togkørsel, mens omkost-   ninger til Kørende personale udgjorde 1.371 mio.   kr. eller 20 procent, jævnfør figur 27.   De kommende år udføres forsat et meget stort an-   tal infrastrukturarbejder i Danmark. Disse er helt   nødvendige, og når de er gennemført, vil de - sam-   men med nye elektriske tog - sikre en velfunge-   rende og bæredygtig togdrift til gavn for DSB’s   kunder. Under infrastrukturarbejderne påvirkes   DSB’s økonomi i betydelig grad. Det gælder særligt   i form af tab af passageromsætning, når kunder   fravælger toget til fordel for andre transportformer,   men også i form af øgede omkostninger til erstat-   ningskørsel.   Banedanmarks bevillinger dækker projektomkost-   ninger til infrastrukturarbejder, mens DSB afholder   omkostningerne til erstatningskørsel, når togdriften   er hindret af sporspærring. DSB har i 2025 afholdt   95 mio. kr. til erstatningskørsel. Det er Banedan-   mark, der planlægger og udfører infrastrukturar-   bejderne.   Leje af togmateriel er udtryk for den nettoomkost-   ning DSB har haft til togflåden. Der er tale om ind-   tægter fra salg af materiel, dedikeret trafikkon-   traktbetaling1, udleje af togmateriel, erstatninger  på togmateriel samt omkostninger i form af   forsikring og togleje fra blandt andet materielsel-   skaberne samt af- og nedskrivninger og forrent-   ning.   DSB skal ifølge Regnskabsreglementet fordele de   fulde omkostninger på aktiviteter og dermed også   en andel af Støttefunktioner, som udgjorde 1.221   mio. kr. eller 18 procent af omkostningerne til Tog-   kørsel. Støttefunktionerne indeholder tværgående   IT-funktioner, Økonomi- og Personalefunktioner   samt øvrige stabe.   Mere end halvdelen af omkostningerne til Støtte-   funktioner er personale- og konsulentomkostnin-   ger. Resten indeholder omkostninger til software-   udvikling, licenser, udliciteret datadriftscenter, for-   sikringer, husleje og forbrugsomkostninger samt   afskrivninger mv.   Omkostninger til Støttefunktioner er fordelt på akti-   vitetsområder ud fra, hvor mange medarbejdere -   omregnet til fuldtidsbeskæftigede - der medgår til   at udføre de enkelte aktiviteter. Det betyder, at   medarbejdertunge aktiviteter bærer en væsentlig   andel af omkostningerne.   Det har den konsekvens, at Togkørsel, hvor den   største del af medarbejderne bidrager direkte som   kørende personale, trækker en forholdsvis stor an-   del af de samlede støttefunktionsomkostninger.   Omkostninger til Støttefunktioner er kun i begræn-   set omfang variable i forhold til omfanget af Tog-   kørsel. Overdragelse af trafik til andre operatører   har således ikke nævneværdig indflydelse på om-   kostningerne til tværgående IT-funktioner eller   øvrige støttefunktioner.   Omkostninger til Togsystem eksklusive   Materiel   Omkostningerne til Togsystem, som er forudsæt-   ningen for sammenhængen i Danmarks togtrafik,   udgjorde i 2025 inklusive af- og nedskrivninger   samt finansielle poster 2.670 mio. kr., jævnfør ta-   bel 53. Heraf blev 1.352 mio. kr. eller 51 procent   anvendt til Systemer & Kanaler, som består af Tra-   fikafvikling & Fællesfunktioner (400 mio. kr.) og   Salgskanaler & Kundeservice (952 mio. kr.).   Togsystem skal som Togkørsel opgøres til de fuldt   fordelte omkostninger og skal derfor også bære en   andel af de samlede Støttefunktioner, som samlet   set udgjorde 467 mio. kr. eller 17 procent af de   samlede omkostninger til Togsystem.   Salgskanaler & Kundeservice indeholder kunde-   vendte aktiviteter såsom billetsalgskanaler (betjent   salg, selvbetjent salg og øvrige salgskanaler), kun-   deservice, trafikinformation, rejsekort, marketing,   samt strategisk trafikplanlægning.   Trafikafvikling & Fællesfunktioner indeholder trafik-   vendte aktiviteter såsom personale-, materiel- og   trafikplanlægning, sikkerhed, overvågning og sty-   ring af togtrafikken i driftscentre, som DSB driver   sammen med Banedanmark.   Stationer indeholder driftsomkostninger til alle sta-   tionsbygningerne inklusive energi og serviceperso-   nale samt af- og nedskrivninger samt forrentning.   Moms og skat   DSB har delvis fradragsret for indgående moms,   idet koncernen både har momspligtige og momsfrie   aktiviteter. Den ikke fradragsberettigede andel af   indgående moms indgår i de enkelte regnskabspo-   ster i resultatopgørelsen. Derfor følger den ikke fra-   dragsberettiget moms de egentlige omkostninger   igennem fordelingsmodellen.   I 2025 udgjorde den ikke fradragsberettigede andel   af den indgående moms en samlet omkostning på i   alt 699 mio. kr. DSB og et antal tilknyttede virk-   somheder er momsmæssigt fællesregistreret.   Skat fordeles ikke til aktivitetsområder og stræk-   ninger. I Hovedregnskabsopstillingen opdeles skat   af årets resultat mellem Offentlige serviceydelser   efter forhandlet kontrakt og Konkurrenceudsatte   aktiviteter. Skatten relateret til Offentlige service-   ydelser er opgjort til 131 mio. kr. i 2025.   Årets resultat   Årets resultat af Offentlige serviceydelser er op-   gjort til 466 mio. kr. Årets resultat tilgår DSB’s   egenkapital, og dermed øges ejerens - statens -   værdi af DSB med årets resultat.   Strækningsregnskabets resultater   Strækningsregnskabet er primært et internt analy-   seredskab, som DSB benytter til at forstå sammen-   hængene i driften og til at analysere og optimere   økonomien i de enkelte strækninger. Oplysningerne   om økonomien i togkørslen på enkeltstrækninger   giver et godt overblik over de samfundsmæssige   prioriteringer i dansk togdrift.   I et bredere perspektiv er strækningsregnskabet   velegnet til at vise det betydelige omfang af aktivi-   teter, DSB har ved siden af selve togkørselsaktivi-   teterne - lige fra planlægning og monitorering af   trafikken, kundeservice og distributionssystemer til   stationsdrift. Det er opgaver, som DSB også vare-   tager på vegne af og i samarbejde med de   øvrige aktører i den kollektive trafik.   Strækningsregnskabet er derimod ikke velegnet til   at sammenligne økonomi mellem operatører - hel-   ler ikke selvom sammenligning alene fokuserer på   togkørselsaktiviteterne. Ligesom det ikke kan an-   vendes som grundlag for justering af omkostnin-   gerne ved afgivelse af strækninger.   Det skyldes, dels at strækningsregnskabet er et   fordelingsregnskab, dels at DSB’s omkostninger -  som alle andre virksomheders - i forskelligt omfang   er variable med produktionens omfang. Det bety-   der, at dele af omkostningerne kun har en ringe el-   ler slet ingen sammenhæng med, hvor mange tog-   eller pladskilometer der køres. Således gælder, at   der ikke er nogen nævneværdig sammenhæng   mellem togkørslens omfang og omkostninger til ek-   sempelvis salgs- og distributionskanaler, planlæg-   ningssystemer og overvågningscentre. Når DSB af-   giver togtrafik, har det den effekt, at DSB mister   stordriftsfordele og muligheder for tværgående sy-   nergi.   Strækningsregnskabet for aktivitetsområdet Tog-   kørsel afspejler omkostningerne ved at køre tog.   Omkostningerne fordeles på strækningerne i   forhold til aktivitetstrækket, og støttefunktionerne   fordeles på strækningerne efter det antal fuldtids-   ansatte, der medgår til de enkelte aktiviteter,   jævnfør tabel 54.   Et positivt resultat udtrykker, at strækningen har   kørt med overskud og dermed kan drives uden til-   skud fra staten. Et negativt resultat udtrykker om-   vendt, at strækningen har kørt med underskud og   skal tilføres finansiering fra overskudsgivende   strækninger og/eller statslige trafikkontraktindtæg-   ter.   I henhold til Regnskabsreglementet skal DSB op-   gøre de enkelte strækninger inklusive alle omkost-   ninger, uanset om omkostningen knytter sig til pro-   duktionsomfanget eller ej. Derfor er omkostninger   til Togsystem for så vidt angår Stationer samt   Systemer & Kanaler ombrudt på strækninger i tabel   55. Dette indebærer i praksis, at der medtages om-   kostninger vedrørende for eksempel stationsdrift,   drift af rejsekortsystemet, billetautomater, trafikin-   formation og driftscentre, som styrer trafikken for   at begrænse forsinkelser mv.   Omkostningerne er ombrudt på strækninger,   selvom aktiviteterne ikke har direkte sammenhæng   med den reelle økonomi i togkørslen på den en-   kelte strækning.   Nøgletallene for Passageromsætning pr. pladskilo-   meter og Omkostninger pr. pladskilometer giver   det bedste udtryk for, hvordan sædekapaciteten   udnyttes på de enkelte strækninger, jævnfør tabel   55. Pladskilometer tager højde for, hvor mange   sæder der er til rådighed i de enkelte litra og hvor   mange togsæt/vogne, der er koblet på toget på en   given strækning.   Opgørelsen af personkilometer er behæftet med   usikkerhed, idet opgørelsen af rejser, og dermed   hvor langt den enkelte kunde rejser, i vid udstræk-   ning baseres på stikprøvevise kundeundersøgelser   og -tællinger. Som eksempel kan det ikke opgøres   præcist, hvor ofte eller hvor langt en pendler med   periodekort rejser, og heller ikke hvilken rejsevej   pendleren benytter.   TABEL 54:   Strækningsregnskab for Togkørsel   Direkte   Materiel-   omkost-   Støttefunkti-   Passager-   Indtægter   Kørende   vedligehol-   Erstatnings-   Infrastruk-   ninger   Leje af   onsomkost-   Beløb i mio. kr.   omsætning   i alt   personale   delse   Energi   kørsel   turafgifter   i alt   materiel   ninger   Resultat   København - Odense - Aarhus - Aalborg (InterCityLyn)   1.314   1.331   144   228   120   10   106   608   103   132   488   København - Odense - Aarhus - Aalborg (InterCity)   785   803   178   337   93   København - Odense (InterCity)   86   88   10   30   5 1 14   60   2 10   16   København - Esbjerg (InterCity)   483   493   90   126   38   8 105   367   32   84   10   København - Odense - Hamborg (EuroCity)   196   218   37   129   25   2 33   226   49   33   -90   Fjerntog   2.864   2.933   459   850   281   30   378   1.998   246   417   272   Fredericia - Flensborg   30   32   21   18   8 1 8 56   2 20   -46   Aarhus - Fredericia - Esbjerg   63   67   36   109   25   0 11   181   13   35   -162   Fredericia - Sønderborg   47   49   23   19   7 1 5 55   6 21   -33   Odense - Fredericia   22   24   17   48   7 1 4 77   2 15   -70   Fredericia - Vejle - Struer   0 1 13   10   5 0 2 30   4 11   -44   Regionaltog Vest   162   173   110   204   52   3 30   399   27   102   -355   København - Kalundborg   138   144   55   219   33   1 Helsingør - København - Roskilde - Holbæk   386   401   79   119   21   6 11   236   26   68   71   København - Slagelse   25   26   11   19   4 0 2 36   2 Helsingør - København - Roskilde - Næstved   370   407   143   281   34   6 20   484   50   125   -252   København - Ringsted - Næstved - Nykøbing F.   138   145   63   61   33   2 14   173   28   55   -111   Helsingør - København - Køge - Næstved   81   95   63   100   15   1 10   189   19   55   -168   Regionaltog Øst   1.138   1.218   414   799   140   16   66   1.435   132   365   -714   Fjern- & Regionaltogstrafik   4.164   4.324   983   1.853   473   49   474   3.832   405   884   -797   Central (Hellerup-Valby)   747   781   104   106   20   2 0 232   58   90   401   Køge (Sydhavn - Køge)   239   279   64   129   28   1 0 222   55   56   -54   Høje Taastrup (Danshøj - Høje Taastrup)   183   197   30   44   Frederikssund (Langgade - Frederikssund)   240   273   59   103   22   1 0 185   44   51   -7   Farum (Ryparken - Farum)   148   169   36   68   14   0 0 118   32   31   -12   Hillerød (Bernstorffsvej - Hillerød)   223   249   48   82   18   42   0 190   36   42   -19   Klampenborg (Charlottenlund- Klampenborg)   38   42   10   14   3 0 0 27   7 Ringbanen (København Syd - Hellerup)   160   173   37   41   8 0 0 86   24   32   31   S-togstrafik   1.978   2.163   388   587   122   46   0 1.143   276   337   407   Togkørsel ekskl. Indtægter fra trafikkontrakt   6.142   6.487   1.371   2.440   595   95   474   4.975   681   1.221   -390   Beregnet Trafikkontraktbetaling   0 788   0 0 0 0 0 0 0 0 788   Togkørsel inkl. Indtægter fra trafikkontrakt   6.142   7.275   1.371   2.440   595   95   474   4.975   681   1.221   398   TABEL 55:   Strækningsregnskab for Togdrift   Togkørsel   Togkørsel   Togkørsel   Passager-   Togkørsel   Togdrift   Personkm   Passager-   Øvrige   Omkost-   Togkørsel   Øvrige   Øvrige Om-   Togdrift   oms. pr.   omk. pr.   resultat pr. mio. enheder   Togkm   Beløb i mio. kr.   omsætning   indtægter   ninger   Resultat   Indtægter   kostninger   Resultat   pladskm ¹⁾  pladskm ¹⁾ personkm ¹⁾  ²⁾ mio. enheder  København - Odense - Aarhus - Aalborg (InterCityLyn)   1.314   17   843   488   42   297   233   0,62   0,40   0,16   1.480   5,75   København - Odense - Aarhus - Aalborg (InterCity)   785   18   955   -152   38   292   -406   0,45   0,55   -0,47   872   6,85   København - Odense (InterCity)   86   2 72   16   4 31   -11   0,98   0,81   -0,12   92   0,36   København - Esbjerg (InterCity)   483   10   483   10   21   154   -123   0,40   0,40   -0,23   530   4,08   København - Odense - Hamborg (EuroCity) ³⁾  196   22   308   -90   6 39   -123   0,19   0,30   -0,75   165   2,13   Fjerntog ³⁾  2.864   69   2.661   272   111   813   -430   0,46   0,43   -0,14   3.139   19,17   Fredericia - Flensborg ³⁾  30   2 78   -46   2 16   -60   0,22   0,57   -2,29   26   0,78   Aarhus - Fredericia - Esbjerg   63   4 229   -162   6 50   -206   0,16   0,58   -3,32   62   2,08   Fredericia - Sønderborg   47   2 82   -33   4 30   -59   0,30   0,52   -1,04   56   0,88   Odense - Fredericia   22   2 94   -70   3 24   -91   0,14   0,61   -5,03   18   0,72   Fredericia - Vejle - Struer   0 1 45   -44   2 19   -61   0,00   0,55   -1,04   61   0,44   Regionaltog Vest ³⁾  162   11   528   -355   17   139   -477   0,17   0,57   -2,14   223   4,90   København - Kalundborg   138   6 377   -233   11   85   -307   0,27   0,75   -1,87   164   1,65   Helsingør - København - Roskilde - Holbæk   386   15   330   71   35   270   -164   0,45   0,38   -0,45   370   2,03   København - Slagelse   25   1 47   -21   2 17   -36   0,34   0,64   -1,26   28   0,36   Helsingør - København - Roskilde - Næstved   370   37   659   -252   37   289   -504   0,23   0,40   -1,36   372   3,74   København - Ringsted - Næstved - Nykøbing F.   138   7 256   -111   12   86   -185   0,25   0,46   -0,88   209   2,56   Helsingør - København - Køge - Næstved   81   14   263   -168   Regionaltog Øst   1.138   80   1.932   -714   106   813   -1.421   0,27   0,45   -1,15   1.232   12,11   Fjern- & Regionaltogstrafik ³⁾  4.164   160   5.121   -797   234   1.765   -2.328   0,37   0,45   -0,51   4.594   36,18   Central (Hellerup-Valby)   747   34   380   401   46   298   149   0,81   0,41   0,51   292   2,55   Køge (Sydhavn - Køge)   239   40   333   -54   15   118   -157   0,18   0,26   -0,59   267   3,49   Høje Taastrup (Danshøj - Høje Taastrup)   183   14   129   68   6 68   6 0,44   0,31   0,06   118   1,21   Frederikssund (Langgade - Frederikssund)   240   33   280   -7   16   133   -124   0,23   0,27   -0,53   235   2,92   Farum (Ryparken - Farum)   148   21   181   -12   11   77   -78   0,23   0,28   -0,71   112   1,86   Hillerød (Bernstorffsvej - Hillerød)   223   26   268   -19   11   95   -103   0,27   0,33   -0,45   230   2,11   Klampenborg (Charlottenlund - Klampenborg)   38   4 43   Ringbanen (København Syd - Hellerup)   160   13   142   31   4 54   -19   0,47   0,42   -0,31   61   1,16   S-togstrafik   1.978   185   1.756   407   112   863   -344   0,35   0,31   -0,26   1.327   15,67   Strækninger i alt ³⁾  6.142   345   6.877   -390   346   2.628   -2.672   0,36   0,40   -0,45   5.921   51,85   Offentlige serviceydelser ³⁾  6.142   345   6.877   -390   910   3.513   -2.993   0,36   -0,40   -0,51   5.921   51,85   1) Beregnede nøgletal er ikke afrundet.   2) Personkilometer er ekskl. transportforpligtelsen, standardbilletter og pendlerkort på Rejsebillet app samt tredjeparts salg via apps i Vestdanmark.   3) Togproduktion er inklusive kørsel i Tyskland.   Anvendt metode   Rapporteringskrav   DSB skal som offentlig virksomhed leve op til en   række rapporteringskrav. Rapporteringskravene   har hver deres baggrund og formål og sigter alle på   at skabe transparens og kontrol af DSB’s forhold.   Kravene anskuer imidlertid virksomheden fra for-   skellige vinkler, hvilket gør det vanskeligt at gen-   nemskue sammenhængen mellem de enkelte rap-   porter og samtidig hæmmer transparensen. Års-   regnskabsloven stiller krav om, at der udarbejdes   et regnskab, som omfatter hele koncernen og giver   indblik i hele virksomhedens finansielle stilling.   Regnskabsreglementet for DSB har til formål at   skille Offentlige serviceydelser fra Konkurrenceud-   satte aktiviteter for at give indblik i de aktiviteter,   som er underlagt trafikkontraktbetaling, og sikre,   at der ikke sker ulovlig statsstøtte. Hovedregn-   skabsopstillingen, som gennemgås af de eksterne   revisorer, er en opsplitning af DSB SOV’s resultat i   Offentlige serviceydelser efter forhandlet kontrakt   og Konkurrenceudsatte aktiviteter.   Trafikkontrakten dækker alene Offentlige service-   ydelser, som udføres i henhold til kontrakten. Disse   ydelser udgør en delmængde af den selvstændige   offentlige virksomhed DSB’s aktiviteter. Det vil for   eksempel sige, at DSB Service & Retail A/S ikke er   omfattet af den offentlige serviceforpligtelse.   Strækningsregnskabet tager udgangspunkt i Ho-   vedregnskabsopstillingen, hvor Offentlige service-   ydelser er udskilt. Aktivitetsområderegnskabet er   et bud på at segmentere aktiviteterne i henhold til   opdelingen i trafikkontrakten. Strækningsregnska-   bet er en nedbrydning af togdriften på strækninger   i henhold til Regnskabsreglement for DSB.   DSB driver togdrift i Danmark som en samlet akti-   vitet, men skal i forbindelse med trafikkontrakten   forberede og gennemføre en adskillelse af togdrif-   ten i aktiviteter, der knytter sig til selve fremførin-   gen af tog (Togkørsel) og i aktiviteter, der knytter   sig til opretholdelse af produktionsapparatet (Tog-   system).   Anvendt metode (fortsat)   Strækningsøkonomimodellen   Strækningsøkonomimodellen danner grundlag for   Hovedregnskabsopstillingen og strækningsregnska-   bet for DSB. Derved skabes en entydig sammen-   hæng og et fuldstændigt transaktionsspor mellem   de enkelte regnskaber.   Modellen skaber Hovedregnskabsopstillingen ved at   opdele aktiviteter i Offentlige serviceydelser efter   forhandlet kontrakt og Konkurrenceudsatte aktivi-   teter - for eksempel udlejning af ejendomme til   eksterne kunder.   Offentlige serviceydelser opsplittes yderligere i ak-   tivitetsområder og i de aktiviteter, som DSB udfø-   rer for at drive de enkelte strækninger. Stræknin-   gerne indeholder alle poster, som relaterer sig til   Togkørsel, jævnfør tidligere definition.   Figuren beskriver den principielle metode anvendt i   strækningsøkonomimodellen, hvor de regnskabs-   mæssige registreringer grupperes og fordeles via   aktiviteter til strækninger. På ressourceniveau   grupperes og klassificeres bogføringen i forhold til   produktionsnærheden, således at støttefunktio-   nerne kan fordeles i forhold til kapacitetsenheder-   nes relative ressourcetræk. Modellen er primært   baseret på objektive og systematiske fordelings-   nøgler fra produktionsoplysninger.   Strækningsøkonomimodellen er baseret på en   kombination af fuld omkostningsfordeling og aktivi-   tetsbaseret omkostningsfordeling. Den fulde om-   kostningsfordeling kommer af Regnskabsreglemen-   tets krav om, at alle omkostninger fordeles til   strækningerne.   Anvendt metode (fortsat)   Definition af strækninger   Kortet viser de anvendte definitioner af de enkelte   strækninger, der er tilpasset den produktion og kø-   replan, som DSB har anvendt i 2025. Ændringerne   i forhold til 2024 er meget begrænsede, dog er der   en del omlægninger omkring Aarhus, men det er   håndteret sådan, at strækningerne direkte kan   sammenlignes med 2024. I Regional Øst er det nu   muligt at køre direkte fra Helsingør til Holbæk over   København H.   Strækningerne, som DSB har betjent i 2025, er de-   fineret som følgende:   • Fjerntog defineres som tog, der kører over Sto-  rebælt og udgøres af InterCityLyn, InterCity og   EuroCity-strækningerne København - Odense -   Aarhus - Aalborg, København - Esbjerg samt Kø-   benhavn - Odense - Hamborg   • De resterende InterCityLyn- og InterCity-stræk-  ninger defineres som regionaltog, fordi der reelt   er tale om regionaltogstrafik, eftersom togene   stopper ved samtlige stationer (Fredericia - Vejle   - Struer, Fredericia - Flensborg samt Fredericia -   Sønderborg)   • Fredericia - Vejle - Struer betragtes som særskilt  strækning, da DSB ifølge trafikkontrakten er for-   pligtet til at køre strækningen 8 gange i døgnet   og ikke modtager den tilhørende passagerom-   sætning, men i stedet kompenseres af GoCollec-   tive   • Togkategorierne Regional Vest og Regional Øst  følger den underliggende togproduktion   • S-tog er ikke ændret  Anvendt metode (fortsat)   Definition af aktiviteter og opdeling i   aktivitetsområderne Togkørsel og   Togsystem   Det centrale i strækningsøkonomimodellen er defi-   nitionen af de aktiviteter, som DSB udfører i tog-   driften. De anvendte aktivitetsdefinitioner og   -grupperinger understøtter sondringen mellem   aktiviteter for Togkørsel og Togsystem, som ligger   til grund for Aktivitetsområderegnskabet.   Grundregistreringerne understøtter ikke direkte en   opdeling af togdriftsydelserne i overensstemmelse   med aktivitetsområdeopfattelsen i trafikkontrakten.   Grundregistreringerne sigter på at understøtte virk-   somhedens organisering og dermed den mest ef-   fektive samlede rapportering. Derfor er rapporte-   ringen på aktivitetsområder baseret på stræknings-   økonomimodellens fordelingsnøgler.   Anvendt metode (fortsat)   Fordelingsnøgler   Strækningsøkonomimodellen er udviklet ud fra   målsætningen om, at modellen skal afspejle ind-   tægts-, omkostnings- og produktionsstruktur. Da   det er en fordelingsmodel, vil størrelsen af indtæg-   ter og omkostninger pr. strækning afhænge af val-   get af aktivitetsgrupperinger og fordelingsnøgler.   Fordelingen af togkørselsaktiviteter til strækninger   sker overordnet efter følgende principper:   • Hvis aktiviteten kun udføres for at betjene en  enkelt strækning, sker der en direkte allokering   til strækningen   • Hvis aktiviteten i stedet udføres for at kunne  køre flere strækninger, vil omkostningerne blive   fordelt på strækninger efter en relevant produk-   tionsparameter   Figuren viser de væsentligste produktionsbaserede   fordelingsnøgler, som anvendes i fordelingen af   togkørselsaktiviteterne til de enkelte strækninger.   Dette kan illustreres ved nedenstående eksempler:   • De fulde omkostninger til aktiviteten togfremfø-  ring under kørende personale fordeles til stræk-   ningerne på baggrund af lokomotivførernes tids-   registrering, der via materiellet er koblet til den   enkelte strækning   • De fulde omkostninger til materielvedligehol-  delse af for eksempel IC3-togsæt fordeles rela-   tivt til de strækninger, hvor IC3-togsæt er an-   vendt, ud fra det antal litrakilometer, som IC3-   togsættene har kørt   • Infrastrukturomkostningerne for passage af Sto-  rebælt fordeles i forhold til det antal bropassa-   ger, der er foretaget på den enkelte strækning,   samt efter hvor mange kilometer det enkelte tog   har kørt   Anvendt metode (fortsat)   Fordeling af passageromsætning til   strækninger   Der anvendes forskellige metoder til at fordele pas-   sageromsætningen for henholdsvis Fjern & Regio-   naltogstrafik og S-togstrafik.   For Fjern- & Regionaltog benyttes en samlet model,   som omfatter flere rejsekilder, der kaldes RIM   (Rejse-og Indtægtsmodel). Denne model anvendes   til at opgøre antallet af rejser, de tilhørende ind-   tægter og personkilometer.   I modellen er det nødvendigt at lave nogle antagel-   ser, da det i den kollektive trafik er muligt at køre   med bus, metro og tog uden nødvendigvis at have   rejsehjemmel til en specifik afgang. For eksempel   er det ikke muligt direkte at opgøre om en rejse fra   København til Odense er foretaget med fjerntoget   mod Esbjerg, Aarhus eller Aalborg. Hertil kommer,   at en rejse kan gå på tværs af flere operatører og   strækninger. For eksempel kan en rejse fra Tisvil-   deleje til Aarhus, der involverer Lokaltog fra Tisvil-   deleje til Hillerød, S-tog fra Hillerød til København   samt fjerntog fra København til Aarhus, foretages   på samme billet.   Datagrundlaget til modellen dannes på baggrund af   salgsstatistikker og modeller, som baserer sig på   forskellige former for passagertællinger og inter-   viewundersøgelser. Metoderne varierer fra kilde til   kilde og er aftalt med de øvrige operatører i et gi-   vet takstområde. Dette er med til at øge komplek-   siteten i modellen.   Rejserne og de tilhørende indtægter bliver herefter   samlet i et datasæt, som ud fra billetinformationer   viser, hvorfra rejsen starter og slutter (Origin-De-   stination (OD)). Efter fastlæggelsen af rejserelatio-   nerne, skal rejsevejen efterfølgende bestemmes.   Det vil sige, hvilke af flere mulige strækninger er   blevet anvendt til at rejse mellem start og slut de-   stination.   Ud fra en togsystemmatrice, som bliver dannet   med baggrund i Landstællingen, er det muligt at   koble de enkelte rejseveje til en eller flere   strækninger. Landstællingen baserer sig på inter-   views og dermed kan rejse-mønstre bestemmes.   For S-tog opgøres strækningsindtægter i et separat   passagertællesystem (APS), som fordeler passa-   geromsætningen i de 8 hovedstrækninger.   Anvendt metode (fortsat)   Fordeling af trafikkontraktindtægter til   aktivitetsområder   Strækningsøkonomimodellen fordeler ikke trafik-   kontraktindtægterne ud på strækninger, eftersom   der ikke er nogen entydig aktivitetsbaseret metode   at fordele trafikkontraktindtægterne efter.   Til brug for Aktivitetsområderegnskabet har DSB   valgt at fordele trafikkontraktindtægterne efter føl-   gende metode:   • Kontraktbetalingen til Stationer fordeles således,  at der sikres et årligt afkast på den investerede   kapital (ROIC) på 3 procent   • Kontraktbetalingen til Generelle forpligtelser er  baseret på omkostningsdækning   • Kontraktbetalingen til Systemer & Kanaler er  baseret på en overskudsgrad på 5 procent   • Kontraktbetalingen til Materiel dækker alle pro-  jektomkostningerne i forbindelse med forbere-   delserne af indkøb af nye eltogsæt, Fremtidens   S-bane og Nye værksteder, eftersom Leje af   togmateriel afregnes til togkørselsaktiviteten.   Samtidig allokeres den dedikerede kontraktbeta-   ling til forbedring af den kollektive transport i   form af køb af dobbeltdækkervogne1 til Materiel.  Den resterende kontraktbetaling tilfalder Togkørsel,   hvor den fordeles således, at overskudsgraden er   identisk for Fjern- & Regionaltogstrafik og S-togs-   trafik. Hvis en strækning giver overskud uden   kontraktbetaling, fordeles kontraktbetalingen alene   til de underskudsgivende trafikområder.   Der fordeles ikke trafikkontraktindtægter til aktivi-   tetsområdet Øvrige, fordi der primært er tale om   poster af speciel karakter, der ikke har med den al-   mindelige togdrift at gøre.   Derudover er det forudsat, at passageromsætnin-   gen tilfalder Togkørsel og således modelmæssigt   ikke bidrager direkte til Togsystem.   Supplerende beretninger   Supplerende hovedtal   Øvrige virksomhedsforhold   Strækningsregnskab   Telegade 2, 2630 Taastrup, CVR nr. 25050053   DSB Årsrapport 2025 - Side 204   35593000000 74206000000 109799000000 8259000000 49759000000 98548000000 54027000000 106178000000 160205000000 785000000 57580000000 112050000000 169630000000 0 59909000000 111070000000 170979000000 0 34504000000 15340000000 49844000000 1448000000 33957000000 15404000000 49361000000 1400000000 35160000000 15858000000 51018000000 0 34766000000 16100000000 50866000000 0 35335000000 15665000000 51000000000 0 Fjern- & Regionaltog Fjern- & Regionaltog Fjern- & Regionaltog Fjern- & Regionaltog Fjern- & Regionaltog S-tog S-tog S-tog S-tog S-tog Fjern- & Regionaltog Fjern- & Regionaltog Fjern- & Regionaltog Fjern- & Regionaltog Fjern- & Regionaltog S-tog S-tog S-tog S-tog S-tog I alt ekskl. afgivet trafik I alt ekskl. afgivet trafik I alt ekskl. afgivet trafik I alt ekskl. afgivet trafik I alt ekskl. afgivet trafik Afgivet trafik Afgivet trafik Afgivet trafik Afgivet trafik Afgivet trafik 148307000000 15321000000 I alt ekskl. afgivet trafik I alt ekskl. afgivet trafik I alt ekskl. afgivet trafik I alt ekskl. afgivet trafik I alt ekskl. afgivet trafik Afgivet trafik2⁾ Afgivet trafik2⁾ Afgivet trafik2⁾ Afgivet trafik2⁾ Afgivet trafik2⁾ 51292000000 50761000000 51018000000 50866000000 51000000000 Togkilometer i alt Togkilometer i alt Togkilometer i alt Togkilometer i alt Togkilometer i alt 118058000000 163628000000 160990000000 169630000000 170979000000 Antal rejser i alt Antal rejser i alt Antal rejser i alt Antal rejser i alt Antal rejser i alt 2717000000 874000000 3770000000 1182000000 4952000000 305000000 3950000000 1269000000 5219000000 16000000 4392000000 1332000000 5724000000 0 4648000000 1327000000 5975000000 0 Fjern- & Regionaltog Fjern- & Regionaltog Fjern- & Regionaltog Fjern- & Regionaltog Fjern- & Regionaltog S-tog S-tog S-tog S-tog S-tog 3591000000 179000000 I alt ekskl. afgivet trafik I alt ekskl. afgivet trafik I alt ekskl. afgivet trafik I alt ekskl. afgivet trafik I alt ekskl. afgivet trafik Afgivet trafik2⁾ Afgivet trafik2⁾ Afgivet trafik2⁾ Afgivet trafik2⁾ Afgivet trafik2⁾ 3770000000 5257000000 5235000000 5724000000 5975000000 Personkilometer i alt Personkilometer i alt Personkilometer i alt Personkilometer i alt Personkilometer i alt 5506000000 85000000 545000000 5347000000 80000000 670000000 5397000000 85000000 702000000 5512000000 77000000 710000000 5593000000 18000000 693000000 DSB DSB DSB DSB DSB - heraf sociale kapitel¹⁾ - heraf sociale kapitel¹⁾ - heraf sociale kapitel¹⁾ - heraf sociale kapitel¹⁾ - heraf sociale kapitel¹⁾ DSB Service & Retail A/S DSB Service & Retail A/S DSB Service & Retail A/S DSB Service & Retail A/S DSB Service & Retail A/S DSB Telegade 2 2630 Taastrup Tlf. 70 13 14 15 www.dsb.dk 25050053 Høje-Taastrup Strækningsregnskab   Strækningsregnskab   Påtegning   DSB’s ledelse har behandlet og godkendt DSB’s   strækningsregnskab for 2025.   Regnskabet er udarbejdet efter de principper og   metoder, som er angivet i Regnskabsreglementet   for DSB - under hensyntagen til fortolkninger aftalt   med Transportministeriet.   Det er vores opfattelse, at   • Regnskabsreglementet er overholdt i 2025, her-  under at der er foretaget den fornødne regn-   skabsmæssige opdeling, jævnfør Regnskabsreg-   lementets §2, således at DSB kan redegøre for   tilskudsbehovet til passagertogstrafikken   • Modelapparatet og de anvendte fordelingsnøgler  er dokumenteret i overensstemmelse med Regn-   skabsreglementets §3, således at DSB kan rede-   gøre for fordelingsøkonomien i strækningerne.   Taastrup, 5. februar 2026   Flemming Jensen   Administrerende direktør   Pernille Damm Nielsen   Økonomidirektør