41989912 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 41989912 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 0 41989912 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 1 41989912 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 59 41989912 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 58 41989912 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 57 41989912 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 56 41989912 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 55 41989912 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember cmn:OtherRenderingOfReportedValueMember 41989912 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember cmn:OtherRenderingOfReportedValueMember 41989912 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 41989912 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 41989912 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 41989912 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 0 41989912 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 1 41989912 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 6 41989912 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 2 41989912 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 3 41989912 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 4 41989912 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 9 41989912 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 8 41989912 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 7 41989912 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 5 41989912 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 14 41989912 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 13 41989912 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 12 41989912 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 11 41989912 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 10 41989912 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 41989912 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 60 41989912 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 61 41989912 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 62 41989912 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 63 41989912 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 64 41989912 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 19 41989912 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 18 41989912 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 17 41989912 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 16 41989912 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 15 41989912 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 24 41989912 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 23 41989912 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 22 41989912 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 21 41989912 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 20 41989912 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 29 41989912 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 28 41989912 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 27 41989912 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 26 41989912 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 25 41989912 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 30 41989912 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 31 41989912 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 32 41989912 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 41989912 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 33 41989912 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 34 41989912 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 41989912 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember cmn:OtherRenderingOfReportedValueMember 41989912 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember cmn:OtherRenderingOfReportedValueMember 41989912 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 41989912 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 39 41989912 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 38 41989912 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 37 41989912 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 36 41989912 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 35 41989912 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 40 41989912 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 41 41989912 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 42 41989912 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 43 41989912 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 44 41989912 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 49 41989912 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 48 41989912 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 47 41989912 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 46 41989912 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 45 41989912 2021-01-01 2021-12-31 cmn:ConsolidatedMember 54 41989912 2022-01-01 2022-12-31 cmn:ConsolidatedMember 53 41989912 2023-01-01 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 52 41989912 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 51 41989912 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 50 41989912 2025-01-01 2025-12-31 41989912 2024-01-01 2024-12-31 41989912 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 41989912 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 41989912 2025-12-31 41989912 2024-12-31 41989912 2024-01-01 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 1 41989912 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 0 41989912 2024-12-31 cmn:ConsolidatedMember 41989912 2023-12-31 cmn:ConsolidatedMember 41989912 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 0 41989912 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 1 41989912 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 0 41989912 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 1 41989912 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 2 41989912 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 3 41989912 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 4 41989912 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 8 41989912 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 5 41989912 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 6 41989912 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 7 41989912 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 9 41989912 2025-01-01 2025-12-31 cmn:ConsolidatedMember 10 iso4217:DKK xbrli:pure Regnskabsklasse C, stor virksomhed <table width="100%"><tr><td colspan="1">Anvendt regnskabspraksis</td></tr><tr><td colspan="1">Årsrapporten for NRGi a.m.b.a. for 2025 er aflagt i overensstemmelse med</td></tr><tr><td colspan="1">årsregnskabslovens bestemmelser for klasse C-virksomheder (stor).</td></tr></table> Regnskabspraksis <table width="100%"><tr><td colspan="1">Anvendt regnskabspraksis</td></tr><tr><td colspan="1">Årsrapporten for NRGi a.m.b.a. for 2025 er aflagt i overensstemmelse med</td></tr><tr><td colspan="1">årsregnskabslovens bestemmelser for klasse C-virksomheder (stor).</td></tr></table> Regnskabspraksis <table width="100%"><tr><td colspan="1">Anvendt regnskabspraksis</td></tr><tr><td colspan="1">Årsrapporten for NRGi a.m.b.a. for 2025 er aflagt i overensstemmelse med</td></tr><tr><td colspan="1">årsregnskabslovens bestemmelser for klasse C-virksomheder (stor).</td></tr></table> Regnskabspraksis 2025-01-01 2025-12-31 2024-01-01 2024-12-31 Thue Hagenau 2026-04-29 Årsrapport 41989912 NRGI a.m.b.a Dusager 22 8200 Aarhus N xWizard version 1.1.1505.0, by EasyX Aps. www.easyx.eu Den uafhængige revisors erklæring Grundlag for konklusion Konklusion mne26783 mne40037 Kort om NRGi   NRGi bidrager til et klimaneutralt samfund ved   at tage ansvar for elektrificeringen og bidrage   markant til reduktionen af CO2e-udledninger i  Danmark – til glæde for alle os, der er her i dag,   og alle dem, der skal tage over efter os.   70%   Vores ambition om at bidrage til et elektrificeret,   energieffektivt og fleksibelt energisystem er   styrende for vores aktiviteter, da det er helt   afgørende for, at vi når i mål med den nationale   målsætning om at reducere landets samlede CO2e-  udledning med 70% inden udgangen af 2030.  1.778   Medarbejdere   11   Bestyrelses-   medlemmer   100   Repræsentant-   skabsmedlemmer   235.000   Andelshavere   NRGi har en fast værdipolitik, som definerer,   at en del af overskuddet går tilbage til   andelshaverne. Som andelshaver får man en   årlig rabat på transport og abonnement af el,   ligesom man har mulighed for at søge om støtte   til projekter, der styrker fællesskabet og gavner   klimaet i lokalområdet.   Årets   højdepunkter   SBTi-godkendelsen af vores   klimamål giver os et stærkt rygstød   til den videre indsats for at bidrage   til et mere klimaneutralt samfund.   Jacob Vittrup,   Adm. direktør   Med softwareplatformen ”Greenario”   udvidede NRGi sine kompetencer inden   for fleksibilitetsydelser til virksomheder  med et stort energiforbrug.   Den globale klimaorganisation Science  Based Targets initiative (SBTi) godkendte  NRGi’s klimamål, der tager udgangspunkt i   Parisaftalens målsætning om at begrænse   den globale temperaturstigning til 1,5 °C.   NRGi's klimamål   Hanerne i EU’s største sammenhængende   geotermiske fjernvarmeanlæg i Skejby  blev åbnet, så aarhusianerne nu for første   gang får varme fra undergrunden.   4,6MW  NRGi fik godkendelse fra Syddjurs Kommune   til at opføre et 4,6 MW-batteri ved den   nyopførte solcellepark på Djursland.   Konsulenthuset   Wilke kårede NRGi   til energibranchens   bedste kundeservice.   97 mio. kr.  Rabatudbetaling og NRGi Pulje-midler   udgjorde 97 millioner kroner, hvoraf 10   millioner kroner gik til projekter, som   styrker elektrificeringen og gavner klimaet   i lokalområdet.   vindmøller   hektar solceller   NRGi fik godkendelse til at opføre en ny energipark   i Nordjylland. Det kommende anlæg, som   kommer til at bestå af 15 vindmøller og omkring  80 hektar solceller, forventes at producere  275.000 MWh strøm om året, svarende til   det årlige elforbrug i 61.000 husstande.   Østjyllands største solcellepark på  Djursland blev åbnet. Anlægget, som   dækker 122 hektar, kan producere   136.000 MWh om året, svarende til det   årlige strømforbrug i 30.000 husstande.   Se side 88  NRGi indgik et samarbejde   med Kommunernes   Landsforening (KL) om EU’s  Energieffektiviseringsdirektiv   (EED) med henblik på at   identificere de enkelte kommuners   besparelsespotentialer.   Kommentar fra formand og adm. direktør   Samtidigheden og   tempoet i omstillingen   er udfordret – men vores   ambitioner er intakte   2025 blev et år præget af betydelig usikkerhed. Tempoet i   elektrificeringen af Danmark blev begrænset af en kompleks   vekselvirkning mellem fortsat krig i Ukraine, globale politiske   spændinger, lempeligere lovgivning på ESG-området og   en væsentlig usikkerhed om toldsatser. Dertil kommer   samtidigheden i centrale elementer, der skal udgøre en stabil   omstilling og elektrificering af Danmark. I 2025 offentliggjorde   Energinet således flere statusopdateringer og analyser, der   viste en stigende grad af forsinkelser i udbygningen af det   danske el-transmissionsnet. Forsinkelser kan betyde manglende   tilslutningsmuligheder, flaskehalse og hæmmende effekter på   elektrificeringen på kort sigt. Vi oplever, at kombinationen af   disse forhold har reduceret investeringslysten blandt mange   små og mellemstore danske virksomheder.   Det mærkede vi naturligvis også i NRGi, hvor   den aftagende efterspørgsel fra virksomhederne   efter at reducere deres CO2e-udledning fra  bygninger og processer påvirkede aktivitets-   niveauet. Den aftagende efterspørgsel vurderes   dog at være midlertidig. I Danmark har vi sat   nogle ambitiøse klimamål, som kræver handling   hos husholdninger, virksomheder og offentlige   institutioner, og for at kunne indfri disse mål skal   der handles.   Behovet for handling er større end nogensinde.   2025 blev et af de varmeste år i historien, hvilket   vidner om en accelererende klimakrise. Det   blev bekræftet i en FN-rapport, Emissions Gap   2025, som viser, at vi er langt fra Parisaftalens   klimamål på 1,5 °C, som blev vedtaget for 10   år siden. I NRGi har vi forpligtet os til at sætte   klimamålsætninger for at overholde Paris-   aftalens mål. Som et vigtigt skridt i vores samlede   bidrag til den grønne omstilling har vi forpligtet   os til Science Based Targets initiative (SBTi). I   december 2025 godkendte SBTi vores klimamål,   og dermed har vi fået det officielle bevis på, at   vi i NRGi arbejder systematisk og målrettet på at   nedbringe vores eget klimaaftryk.   I NRGi kan og vil vi bidrage til en markant   reduktion af Danmarks CO2e-udledninger ved at  skabe et mere elektrificeret, energieffektivt og   fleksibelt energisystem. Det arbejde fortsatte   vi ufortrødent med i 2025, hvor der var fokus   på at igangsætte og implementere indsatser   på både produktions-, distributions- og   efterspørgselssiden.   Behov for øget produktion   af vedvarende energi   Danmark er nettoimportør af el, hvilket betyder,   at det i mange tilfælde er fossile kilder som kul,   gas og olie, der indgår i energimikset, og som   sætter prisen for danske forbrugere. I NRGi vil vi   gerne bidrage til det presserende behov for at   øge produktionen af vedvarende energi.   I september måned indviede vi Østjyllands   største solcellepark. Anlægget er placeret i det   åbne landskab mellem Kolind og Nødager på   Djursland og dækker 122 hektar – et areal på   størrelse med 170 fodboldbaner. Første spadestik   til projektet blev taget i 2024, og anlægget kan   nu producere 136.000 MWh om året, svarende   til det årlige strømforbrug i cirka 30.000   husstande. Flere virksomheder har efterfølgende   indgået cPPA-aftaler (corporate Power Purchase   Agreements) i forbindelse med projektet, hvor de   forpligter sig til at aftage en del af strømmen fra   anlægget over en længere årrække.   Samtidig kunne vores delejede selskab   Innargi fejre, at den første varme strømmer   fra undergrunden i Skejby og direkte ud til de   aarhusianske hjem. Geotermi, som sammen med   sol, vind og vandkraft er en af verdens fire store   vedvarende energikilder, er dermed nu en del   af Aarhus’ varmeforsyning, og når anlægget er   fuldt udbygget, bliver det en hjørnesten i den   grønne omstilling og et vigtigt skridt mod et   CO2e-neutralt Aarhus.  Investeringerne i vedvarende energikilder fort-   sætter, og i 2025 fik vi godkendelse til at opføre   en ny energipark i Nordjylland. Det kommende   anlæg, som kommer til at bestå af 15 vind-   møller og cirka 80 hektar solceller, forventes at   kunne producere 275.000 MWh strøm om året,   svarende til det årlige elforbrug i cirka 61.000   husstande.   Mod slutningen af året indgik vi aftale om   erhvervelse af 25 landvindmøller, som er   placeret på fire lokationer i Midt- og Vestjylland   og på Lolland. De har en samlet kapacitet på   89 MW samt en årlig produktion på ca. 275.000   MWh strøm. Opkøbet styrker vores værdikæde   og vores langsigtede ejerstrategiske målsætning   om at kunne forsyne egne kunder med vedva-   rende energi i 2035.   Effektiv distribution og fleksibilitet   er vigtige forudsætninger   En effektiv elektrificering af samfundet handler   ikke kun om at producere vedvarende energi.   Evnen til at sikre effektive distributionsstrukturer,   der kan transportere strømmen fra vedvarende   energikilder, er en lige så vigtig forudsætning   for en effektiv elektrificering af samfundet. For   at sikre den nødvendige kapacitet investerede   vi rekordhøje 347 millioner kroner i elnettet i   Østjylland i 2025. Ved årsskiftet idriftsatte vores   netselskab KONSTANT Net A/S en af forsynings-   områdets største 60 kV-transformerstationer   ved Nødager på Djursland. Anlægget, som er   bygget efter de nyeste stationsprincipper og   med SF6-gas-frit højspændingsudstyr, skal   medvirke til at fremtidssikre elektrificeringen   på Djursland. Omtanken for miljøet er helt   centralt i vores arbejde. Derfor introducerede   vi også i 2025 batteridrevne nødstrømsanlæg   I NRGi kan og vil vi bidrage til en markant   reduktion af Danmarks CO2-udledninger  ved at skabe et mere elektrificeret,   energieffektivt og fleksibelt energisystem.   Jens Myrup Pedersen,   Formand   som erstatning for dieselgeneratorer i forbind-   else med udskiftning af transformerstationer.   Batteriløsningen reducerer ikke bare CO2e-  udledningen markant sammenlignet med tradi-   tionelle dieselgeneratorer; den er også betyde-   ligt mere støjsvag, hvilket er en væsentlig fordel   – særligt i travle byområder.   En anden forudsætning for et effektivt energi-   system er, at vi kan balancere udbuddet   med efterspørgslen efter el. Det byder på   nye muligheder for virksomhederne, som har   mulighed for at bidrage til den grønne omstil-   ling og stabiliseringen af elnettet ved at stille   udvalgte aktiver til rådighed, som kan bidrage   med væsentlig fleksibilitet i elnettet, uden   at det forstyrrer virksomhedernes primære   drift. Salget af fleksibilitetsydelser er desuden   en økonomisk gevinst, som kan være med til   at finansiere investeringer i virksomheden,   herunder energibesparelser. Med software-   platformen ”Greenario” har vi udvidet vores   kompetencer inden for fleksibilitetsydelser,   hvilket betyder, at NRGi nu kan levere en samlet   løsning til vores kunder.   Forbruget skal elektrificeres og effektiviseres   På forbrugssiden er der et stort energiforbrug,   der skal elektrificeres og effektiviseres i vores   bestræbelser på at nå i mål med de nationale   klimamål. Derfor vil vi bidrage til, at fossildrevne   køretøjer kan skiftes ud med køretøjer på el, at   fossile varmekilder skiftes ud med varmepumper,   og at solceller og batterier installeres ved   boliger, virksomheder og offentlige bygninger.   Derfor har vi hele tiden fokus på at kunne   tilbyde kunderne attraktive og konkurrence-   dygtige produkter og serviceydelser, som gør   det nemt for kunderne at vælge de elektriske   produkter til. Der er ofte tale om store beslut-   ninger, og vi ved, at det har stor betydning for   kunderne, at de får den rette hjælp, rådgivning   og vejledning i processen. Derfor har vi en ambi-   tion om at kunne give den bedste kundeservice   – en ambition, som blev opfyldt i 2025, hvor   konsulenthuset Wilke kårede NRGi's kundeser-   vice til energibranchens bedste, og hvor vores   kunder kvitterede med fem stjerner på Trustpilot   gennem hele året.   I 2025 havde vi desuden et samarbejde med   Kommunernes Landsforening (KL) om EU’s   Energieffektiviseringsdirektiv (EED), som   fordrer, at medlemslandene skal sikre løbende   forbedringer i bygningernes energieffekti-   vitet. Vi foretog en analyse og beregning af   alle kommuners data, og ved hjælp af vores   softwareplatform Energy Projects kunne   vi simulere de enkelte kommuners bespa-   relsespotentialer. Simuleringerne viser, at   der er rentable besparelser i de kommunale   bygninger for omkring 5,3 milliarder kroner   med en tilhørende CO2e-reduktion på 725.000  ton, svarende til 2,7 millioner returflyvninger til   Paris fra København. Den tilsvarende energi-   besparelse svarer til det årlige varmeforbrug i   omkring 300.000 husstande.   Et udfordret år   Resultatet i 2025 landede under forventnin-   gerne til året. Den samlede omsætning blev   på 4,2 milliarder kroner, hvilket er i tråd med   sidste års forventninger, mens resultat før af- og   nedskrivninger (EBITDA) endte på 369 millioner   kroner. Resultatet blev på 179 millioner kroner,   hvilket er under forventningerne. Det lavere   resultat skyldes bl.a., at flere af vores mindre og   mellemstore erhvervskunder i 2025 har udskudt   investeringer i planlagte elektrificeringspro-   jekter m.v. på grund af de komplekse makroøko-   nomiske vilkår, som har præget året. Desuden er   vores installationsforretning negativt påvirket   af færdiggørelsen af større enkeltstående   entrepriseprojekter, mens både installations- og   rådgivningsaktiviteter har været ramt af afta-   gende efterspørgsel pga. ændrede rammevilkår,   bl.a. på ESG-området. Årets resultat er desuden   påvirket af en lav produktion fra vindmøller på   grund af manglende vind. Endelig er resultatet   af kapitalforvaltningen lavere end forventet   bl.a. som følge af den globale usikkerhed og   nedskrivninger på fonde med havvindprojekter,   solparker m.v.   Finansielle forventninger til 2026   I 2026 forventer vi en samlet omsætning på   4,2 milliarder kroner samt et resultat før af- og   nedskrivninger (EBITDA) i intervallet 530-560   millioner kroner. Resultatet forventes at blive   på 270-290 millioner kroner. Vi forventer, at   andelshavere og øvrige netkunder tilsluttet   elnettet i KONSTANT Net vil opnå en rabat på   18-20% på tariffer og abonnement, ligesom vi   forventer at uddele 8-10 millioner kroner til en   række projekter, der styrker elektrificeringen og   gavner klimaet i forsyningsområdet.   Jens Myrup Pedersen   Jacob Vittrup   Formand   Adm. direktør   På forbrugssiden er der et stort   energiforbrug, der skal elektrificeres og   effektiviseres i vores bestræbelser på at nå   i mål med de nationale klimamål.   Jacob Vittrup,   Adm. direktør   Højdepunkter   Resultatet for 2025 landede under forventningerne til året. Det lavere resultat skyldes bl.a., at flere af vores mindre og mellemstore  erhvervskunder i 2025 udskød investeringer i planlagte elektrificeringsprojekter m.v. på grund af de komplekse makroøkonomiske vilkår, som   prægede året. Desuden var vores installationsforretning negativt påvirket af færdiggørelsen af større enkeltstående entrepriseprojekter, mens   både installations- og rådgivningsaktiviteter var ramt af aftagende efterspørgsel pga. ændrede rammevilkår, bl.a. på ESG-området. Årets resultat   var desuden påvirket af en lav produktion fra vindmøller på grund af manglende vind. Endelig var resultatet af kapitalforvaltningen lavere end   forventet bl.a. som følge af den globale usikkerhed og nedskrivninger på fonde med havvindprojekter, solparker m.v.   Omsætning   EBITDA   EBIT   Årets resultat   4.193 mio. kr.   369 mio. kr.   75 mio. kr.   179 mio. kr.   Højdepunkter   Hos NRGi arbejder vi for at accelerere den grønne omstilling i Danmark og   sikre en robust infrastruktur til gavn for vores 235.000 andelshavere.   Sol- og vindenergi   Investeret i   Investeret i udbygning og   produceret på egne anlæg   vedvarende energi   vedligehold af elnettet   423.000 MWh   501 mio. kr.   347 mio. kr.   Vejen frem   for NRGi   Det ligger i NRGi’s DNA, at vi er et   forbrugerejet andelsselskab, som   skaber værdi for vores andelsha-   vere og samfundet. De strategiske   pejlemærker - klimaet, samfundet  og det langsigtede ejerskab -  sætter retningen og rammerne   for NRGi’s aktiviteter i fremtiden.   Klimaet   Vedvarende energiproduktion   Et samfund med el som primær energibærer forud-   sætter, at den el, som produceres, kommer fra vedva-   rende energikilder. Derfor vil NRGi gennem udvikling   og investering i vedvarende energianlæg medvirke til   at sikre, at der kommer en øget produktion af el fra   vedvarende energikilder.   Elektrificering af kunder   Hvis den grønne omstilling af Danmark skal gennem-   føres succesfuldt og bevæge sig fra teori til praksis,   forudsætter det en elektrificering af transport, varme,   bygninger og industri. NRGi vil være en del af disse   løsninger og gøre det nemt for kunder at omstille sig   fra fossile brændsler til el.   Udbygning af energiinfrastrukturen   Den øgede elektrificering medfører en øget belast-   ning af nettet. Derfor investerer NRGi i at udbygge og   opgradere elnettet i vores forsyningsområde, så vi kan   matche fremtidens efterspørgsel.   Energieffektivitet og -fleksibilitet   NRGi vil gøre det nemt at bruge energien med   omtanke og mest effektivt. Vores aktiviteter medvirker   aktivt til, at virksomheder, institutioner og private   husholdninger kan have en høj energieffektivitet.   Forbrugernes mulighed for at være en del af den   grønne omstilling med fleksibelt forbrug danner nye   muligheder, som vi også vil understøtte.   Intelligent strømforbrug   Effektive investeringer i nettet og vedvarende ener-   giproduktion kræver, at vi bruger strømmen mere   intelligent. Derfor arbejder vi for at skabe løsninger,   som kan mindske forbruget samt balancere forbrug   og produktion.   Samfundet   Fremtidssikring af infrastrukturen   Samfundets udvikling stiller højere og højere krav til   den bagvedliggende infrastruktur. NRGi ønsker at gå   forrest, når det handler om at sikre et fremtidssikkert   el- og fibernet.   En rummelig og attraktiv arbejdsplads   Energisektoren efterspørger flere ansatte til at   realisere den grønne omstilling. NRGi skal være en   rummelig og attraktiv arbejdsplads og skal kunne   tiltrække, udvikle og fastholde dem gennem et højt   engagement og et udviklende kompetenceniveau.   Digitale løsninger til kunderne   Vi arbejder på markeder, hvor teknologien er med til at   drive udviklingen og kundeløsningerne. Vi skal agere   som en digital inspirator for energimarkedet og holde   os opdaterede på ny teknologi. Vi skal udvikle inno-   vative, digitale løsninger for at tiltrække og fastholde   kunder ved at arbejde intelligent med data.   Fiberinfrastruktur muliggør digitalisering   Fiberinfrastrukturen er en af hjørnestenene i   en omfattende digitalisering og brug af data i   samfundet. Derfor tilbyder vi adgang til fibernettet til   vores andelshavere og øvrige kunder i hele landet.   Et sikkert energiselskab   Vi vil være blandt Danmarks sikreste energiselskaber   i vores arbejde med at accelerere den grønne omstil-   ling. Vi arbejder for at styrke vores cyber- og datasik-   kerhed ud fra et etisk og ansvarligt fundament.   Det langsigtede ejerskab   Aktiv værdipolitik   NRGi stræber efter at skabe den bedst mulige synlige   værdi for vores andelshavere f.eks. gennem en aktiv   langsigtet værdipolitik.   Økonomisk overskud   NRGi har et ansvar for at sikre et økonomisk overskud   for vores andelshavere og samtidig sikre et økono-   misk råderum til de langsigtede investeringer, der   er nødvendige for, at NRGi fortsat kan udvikles og   bidrage til elektrificeringen af Danmark. Dette kræver   en solid kapitalstruktur, der muliggør langsigtede   investeringer i kapitaltunge og nye teknologiske   forretningsmuligheder.   Solide resultater   NRGi skal have kapitalressourcerne til løbende at   genanskaffe aktiver i takt med, at de nedslides.   Medlemsejede selskaber har i modsætning til andre   selskabsformer ikke mulighed for at udvide kapitalen.   Det er lettere at trække penge ud til andelshavere end   at skyde penge ind. Repræsentantskab og bestyrelse   skal sikre, at NRGi forbliver en solid virksomhed, der   kan modstå udefrakommende udfordringer, og som   samtidig har ressourcerne til at investere i en elektri-   ficeret fremtid.   Investeringer i fremtiden   Vores solide økonomiske fundament skal sikre, at vi   har grundlaget for at investere i nye teknologiske   områder og samarbejder, som først giver et positivt   resultat på længere sigt, og som kan bidrage markant   til et klimaneutralt samfund. Vi skal have modet til at   tage risici for at udvikle koncernen i takt med fremti-   dens behov, og i takt med at muligheder opstår. Det   gælder også, selvom det kan påvirke resultaterne   negativt på den korte bane.   Regnskabsberetning   Et utilfredsstillende resultat   Omsætningen i 2025 var på 4,2 milliarder   kroner mod 3,7 milliarder i 2024. Omsætningen   var på niveau med forventningerne for   året. Aktivitetsniveauet var stigende i   elhandelsaktiviteter drevet af stigning   i de afsatte mængder af el, mens   rådgivingsaktiviteter var udfordret af   aftagende efterspørgsel i 2025.   Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA)   var på 369 millioner kroner mod 476   millioner kroner i 2024. Resultat før af- og   nedskrivninger var under forventningerne til   året på 425-450 millioner kroner. Koncernens   forretningsaktiviteter bidrog forskelligt til   resultatudviklingen sammenlignet med de   forventninger, der var kommunikeret for 2025.   Netaktviteterne bidrog positivt til den   samlede resultatskabelse, hvilket bl.a.   skyldes afhændelse af nødstrømsanlæg   på Aarhus Universitetshospital. Vores   installationsforretning var negativt påvirket   af færdiggørelsen af større enkeltstående   entrepriseprojekter, mens vores rådgivnings-   aktiviteter har været ramt af aftagende   efterspørgsel bl.a. på ESG-området.   Resultat af primær drift (EBIT) var 75 millioner   kroner mod 169 millioner kroner i 2024.   De samlede resultater fra kapitalandele var   forbedret betydeligt for året, men til gengæld   var afkast af eksterne værdipapirer betydeligt   under forventninger. Resultat efter skat endte   derfor på 179 millioner kroner i 2025, hvilket   ledelsen anser som værende utilfredsstillende   sammenlignet med de tidligere kommunikerede   forventninger på 290-310 millioner kroner.   Hoved- og nøgletal Hovedtal Pengestrøm i alt Pengestrøm i alt Pengestrøm i alt Pengestrøm i alt Pengestrøm i alt 441 -877 206 643 -1272 167 617 406 -133 890 266 363 -98 531 233 -2024 597 4193000000 369000000 75000000 3673000000 476000000 169000000 100000000 68000000 3476000000 665000000 413000000 4285000000 200000000 2779000000 338000000 91000000 Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) Resultat af kapitalandele Resultat af kapitalandele Resultat af kapitalandele Resultat af kapitalandele Resultat af kapitalandele Resultat før skat (EBT) Resultat før skat (EBT) Resultat før skat (EBT) Resultat før skat (EBT) Resultat før skat (EBT) -231 -462 -1194 -85000000 -10000000 79000000 -40000000 94000000 114000000 179000000 179000000 -150000000 341000000 331000000 3190000000 3065000000 3065000000 -84000000 101000000 101000000 337000000 337000000 2 5 12 -2 3 2 188 66 5 195 68 4 11 287 72 0 126 66 3 89 50 2 Likviditetsgrad Likviditetsgrad Likviditetsgrad Likviditetsgrad Likviditetsgrad Rabat- og NRGi Pulje-udbetaling Rabat- og NRGi Pulje-udbetaling Rabat- og NRGi Pulje-udbetaling Rabat- og NRGi Pulje-udbetaling Rabat- og NRGi Pulje-udbetaling 97000000 118000000 89000000 50000000 68000000 2 4 51 Anlægsaktiver Anlægsaktiver Anlægsaktiver Anlægsaktiver Anlægsaktiver 10121000000 9405000000 8631000000 9448000000 6925000000 anlægsaktiver anlægsaktiver anlægsaktiver anlægsaktiver anlægsaktiver 922000000 2661000000 836000000 2888000000 638000000 2486000000 11117000000 291000000 2074000000 324000000 1975000000 8901000000 1778 1725 1579 1573 1521 Omsætningsaktiver Omsætningsaktiver Omsætningsaktiver Omsætningsaktiver Omsætningsaktiver 12782000000 12292000000 11522000000 Egenkapital Egenkapital Egenkapital Egenkapital Egenkapital 8467000000 9000000 8336000000 9000000 7972000000 6000000 7628000000 7000000 4486000000 11000000 Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt 2889000000 4306000000 2463000000 3948000000 2271000000 3138000000 2239000000 3887000000 2196000000 4403000000 01 Ledelsesberetning   02 Strategi   03 Bæredygtighed   04 Selskabsledelse   05 Regnskab   06 Andet   Forretningsmodel 14   Forretningsmodel   NRGi er en accelerator for den grønne omstilling af det danske samfund - og for en bedre   fremtid. Vores aktiviteter har alle til formål at bidrage aktivt til at nå 70%-målsætningen for   reduktionen af landets samlede CO2e-udledning. For gør vi ikke noget, bliver konsekvenserne  uoverskuelige - for vores klima, for vores levevis og for de kommende generationer.   Produktion   Distribution   Forbrug   Produktion af energi   Infrastruktur   Salg af energi og   Bygninger og installation   Drift og optimering   elektrificerede produkter   • Landvind   • DSO – elnettet   • Bygherrerådgivning   • Energirådgivning   • Sol på mark   • Fiberinfrastruktur   • Handel med el   • Eltekniske entrepriser   • Servicering af bygninger   • Geotermi   • Salg af ladestandere, varmepumper m.v.   • Salg og produktion af eltavler   og eltekniske anlæg   • Sourcing og balancering af el   • Elinstallationer   • Energimærkning   Resultater   99,996%   87 mio. kr.   10 mio. kr.   forsyningssikkerhed   udbetalt som rabat på   tildelt til andelshavernes   i 2025  transport af el til andelshaverne   bæredygtige projekter   NRGi Årsrapport 2025   Bæredygtighed i NRGi   Arbejdet med bæredygtighed   og bæredygtighedsrapportering   handler ikke kun om at opfylde   lovgivningsmæssige krav.   For NRGi handler det også om at   værne om en virksomhedskultur,   hvor vi helt grundlæggende opfører   os ordentligt og gør os umage for   at tænke miljømæssige, sociale og   ledelsesmæssige aspekter ind i alle   dele af forretningen.   I denne årsrapport vil vi fortsætte med at øge   den fælles forståelse for, hvordan vi arbejder   på at implementere et fælles rammeværk for   bæredygtighedsindsatsen i NRGi. I forlængelse   heraf vil vi give en status på de otte bæredyg-   tighedsområder, som er væsentlige for os.   ESG-risici og forventninger   I 2025 har udviklingen af vores ESG-indsats   været i fokus. Vi arbejder fortsat på at drive   og udvikle vores forretning, så metodikken fra   CSRD i høj grad er integreret i vores aktiviteter   og på sigt kan understøtte rapporteringen   vedrørende vores egen påvirkning yderligere.   Dette inkluderer en identificering af konkrete   tiltag på de væsentlige emner, med henblik på   løbende implementering over de kommende år.   I 2025 har vi været særligt opmærksomme   på Omnibus 1, der i høj grad kan påvirke den   måde, vi rapporterer og arbejder på, både   direkte og indirekte. Det har været en admini-   strativ byrde at følge med i den politiske proces,   og det har skabt usikkerhed om, hvilke krav vi   vil blive mødt af fremadrettet. Vi ser gerne en   forsimpling, der sikrer, at ”dobbeltrapporte-   ring” udskrives af CSRD og de dertilhørende   rapporteringsstandarder, men vi ser også et   behov for en endelig afklaring på området,   ligesom en svækkelse af CSDDD vil gøre det   mere vanskeligt for os at arbejde sammen med   aktørerne i vores værdikæde om forbedringer   af bæredygtighedsindsatsen.   På trods af Omnibus 1 vil vi fastholde vores   fokus på at bidrage til omstillingen til et mere   bæredygtigt samfund, dels ved at arbejde med   vores egen påvirkning, datakvalitet og rappor-   teringen på området, dels ved at udvikle vores   værditilbud, der i høj grad har potentialet til at   understøtte omstillingen af samfundet.   Denne tilgang understøttes yderligere af, at   vi i 2025 tilmeldte os UN Global Compact, så vi   kan engagere os yderligere i udviklingen mod et   mere bæredygtigt samfund, igennem hele vores   værdikæde.   Dette fokus på bæredygtighed vil styrke   organisationens robusthed, troværdighed og   konkurrencedygtighed på markedet.   Generel information om   bæredygtighedsrapportering   Bæredygtighedsrapporteringen sker efter   Årsregnskabslovens §99b om redegørelse for   samfundsansvar og §99d om redegørelse for   politik om dataetik. Redegørelse for kønsdiver-   sitet er desuden inkluderet i afsnittet.   NRGi a.m.b.a. og koncernens datterselskaber   er inkluderet i hele redegørelsen. I klimaregn-   skabet (E1) er associerede virksomheders og   øvrige kapitalandeles scope 1- og 2-udled-   ninger inkluderet i scope 3, kategori 15.   Da vi i forbindelse med fastsættelse af mål for   CO2-reduktion har valgt 2024 som basisår, vil  alle datatabeller have dette som udgangspunkt.   ESG i strategi og forretningsmodel   ESG er helt naturligt integreret i   vores strategi ”NRGi til handling.”   Vi tydeliggør hermed, at et fokus på   vores egne ESG-aktiviteter har en   afgørende betydning for vores mulighed   for at fastholde vores position som en   markant aktør på markedet og er en   forudsætning for økonomisk vækst.   Integrationen af ESG i vores strategi er   med til at understøtte modvirkningen   af klimaforandringer, at udvikle indsat-   serne for vores egne medarbejdere og   at sikre etisk og forsvarlig virksomheds-   ledelse. Samtidig rækker vores arbejde   ud over disse prioriterede områder. Den   dobbelte væsentlighedsanalyse har   givet et klart overblik over alle væsent-   lige emner, og vi fortsætter derfor med   at udvikle os bredt sideløbende med   vores primære ESG-fokusområder.   ESG som en integreret del af forretningen   E S G Vi tror på, at elektrificeringen   Vi er alle en del af noget,   Vi fastholder et   af samfundet er nødvendig   der er større end os selv   langsigtet perspektiv   Som en markant aktør inden for elektrificering og   Som et andelsejet selskab skaber vi værdi   Dette bygger på vores værdier om   energieffektivitet skaber vi løsninger, der fremtidssikrer   for vores andelshavere, medarbejdere og   ordentlighed og ansvarlig virksomhedsledelse   elinfrastrukturen – for os selv, for vores kunder og for samfundet   lokalsamfund   Vi tager ansvar for vores eget CO2e-aftryk  Vi vil være fremtidens arbejdsplads   Vi sikrer ordentlighed i bæredygtighedsindsatsen   med fokus på trivsel og engagement   igennem tydelige og transparente processer   NRGi reducerer CO2e-udledningen i scope 1 og 2  med 42% i 2030 og 90% i 2040  Vi arbejder for, at medarbejdernes score på arbejdsglæde   ESG-principper integreres i vores kvalitetsledelses-   overstiger 77, og loyalitet overstiger 84 i 2030  processer på tværs af hele organisationen   Vi gør det nemt for vores kunder at   Vores andelshavere tager ansvar   Vores fundament er fællesskabet   bidrage til den grønne omstilling   for elektrificeringen af samfundet   Det afspejles gennem den aktive deltagelse fra de   Vores værditilbud er sammenhængende og understøtter   Vi vil producere vedvarende energi svarende til   andelshavere, der er valgt til repræsentantskabet,   kundernes behov gennem hele den elektriske værdikæde   70% af vores elkunders forbrug i 2030  med en gennemsnitlig fremmødeprocent til   repræsentantskabsmøder på 81%  Vi muliggør den grønne omstilling   Vi engagerer os i den bæredygtige udvikling af   Vi sikrer tillid til andelsledede   i vores forsyningsområde   vores lokalsamfund – både i det store og i det små   forsyningsselskaber   Gennem høj forsyningssikkerhed og   Gennem NRGi Puljen støtter vi initiativer, der styrker   Vi følger kodeks for god selskabsledelse   investeringer i udbygning af elnettet   fællesskaber og den grønne omstilling. I 2025 støttede vi  i forsyningsselskaber   på 347 millioner kroner i 2025  lokale projekter med 10 millioner kroner  ESG-organisering   NRGi a.m.b.a.s bestyrelse   Koncerndirektionen   Koncernledelsen   E S G Styregruppe   Styregruppe   Styregruppe   Sustainability Team   Forretningsaktiviteterne   Sustainability Board   NRGi arbejdede i 2025 med en ESG-organise-   ring, der består af et ”Sustainability Team”, et   ”Sustainability Board” og tre styregrupper, som   er dedikerede til henholdsvis ”E”, ”S” og ”G”.   Ultimo 2025 blev de fagspecifikke styregrupper   nedlagt og vil fremover blive erstattet af direk-   tionsmøder med ESG-fokus. Dette er for at sikre   det rette tempo for bæredygtighedsindsatsen,   samtidig med, at der vil være løbende involve-   ring af relevante kolleger fra de tidligere styre-   grupper efter behov. Dette understreger, at ESG   er en integreret del af driften i vores forretning.   ”Sustainability Board” består af repræsen-   tanter fra alle NRGi’s forretningsaktiviteter, som   understøtter både indsamling af data i rappor-   teringsøjemed og den lokale udvikling samt   implementering af bæredygtighedsaktiviteter.   Sustainability Team er en koncernfælles og   specialiseret afdeling, der skal sikre, at NRGi   lever op til kravene om bæredygtighedsrap-   portering. Samtidig skal teamet sikre, at NRGi   lever op til bestyrelsens forventninger om   udvikling på området i samarbejde med rele-   vante kolleger.   Indsatsen på bæredygtighedsområdet   udspringer dermed fra Sustainability Team og   sker i et samarbejde med People & Culture-   organisationen og de decentrale ESG-kom-   petencer, som repræsenteres i Sustainability   Board.   Kompetencer inden for ESG   i øverste ledelseslag   Koncernbestyrelsen har, som det overordnede   strategiske ledelsesorgan, en kompleks ledel-   sesopgave, der stiller øgede krav til medlem-   mernes viden, kompetencer og arbejdsform.   Nye rapporteringskrav som CSRD og et stort   fokus på cybersikkerhed m.v. gør, at der er   behov for, at koncernbestyrelsen løbende   holder sig opdateret.   Bestyrelsen vælges af og blandt repræsen-   tantskabets 100 medlemmer, og det sikres, at   alle medlemmer har mulighed for at deltage i   kurset ”Bestyrelsesarbejdet i forbrugerejede   energiselskaber”, der udbydes af Green Power   Denmark, så de er klædt på til at varetage   rollen som medlem af bestyrelsen i et for-   brugerejet energiselskab.   NRGi's værdikædekortlægning   1.  2.  4.  10.  6.  7., 8., 9.  5.  11.  3.  Opstrømsaktiviteter   Egne aktiviteter   Nedstrømsaktiviteter   1. Udvindingaf råmaterialer   4. Opførelseaf energiparker og produktion af el   7. Installationsvirksomhed  10. Forbrug af solgte produkter  2. Transportog logistik   5. Distributionog udbygning af elnet   8. Rådgivningsaktiviteter  11. Affaldshåndtering  3. Indkøbaf energi og materialer   6. Administrativefunktioner   9. Salgaf el og elektrificerede produkter   Dobbelt væsentlighedsanalysen som grundlag   Som forberedelse til vores bæredygtighedsrapportering   efter CSRD gennemførte vi i 2024 en dobbelt væsentligheds-  for fremtidens bæredygtighedsindsats   analyse (DMA).   Dette arbejde har ikke kun til formål at sikre transparent   rapportering om os selv, men udgør også en inspirations-   kilde til, hvordan vi kan udvikle vores egen bæredygtigheds-   indsats, i overensstemmelse med vores vision og værdisæt.   DMA'en er et redskab til at analysere og prioritere indsatsen,   så vi sikrer, at vi fokuserer på de områder, hvor vi kan gøre   den største forskel.   Proces for og effekt af dobbelt væsentlighedsanalysen i NRGi   1 2 3 4 5 Rammesætning for   Identifikation af påvirkning,   Udvikling af plan for   Implementering i   Implementering   bæredygtighedsindsatsen   risici og muligheder   bæredygtighedsindsatsen   2030-strategi  og dataindsamling   Der etableres en dedikeret   Igennem workshops og desk research er interne   På baggrund af DMA'en blev   I 2025 blev bæredygtighedsindsaten implementeret endnu  På baggrund af den erfaring og   funktion, der skal drive den fælles   og eksterne interessenter inddraget for at iden-   indsatsen på bæredygtigheds-   mere tydeligt i vores strategi, baseret på resultaterne fra   viden, der er opnået igennem   udvikling af og rapportering på   tificere og kvalificere de påvirkninger, risici og   området prioriteret, og der blev   DMA'en.   kortlægningen af bæredygtig-   bæredygtighedsområdet.   muligheder (IRO'er), der knytter sig til de oprin-   udarbejdet en kortsigtet plan for   hedsindsaten i NRGi, vil vi sikre, at   De enkelte forretninger blev forpligtet til at arbejde og   delige E-, S- og G-standarder.   indsatsen i 2025 med fokus på at  der arbejdes kontinuerligt med at   Det fastlægges, at et væsentligt   rapportere efter fælles mål, samtidig med at der blev taget   opnå en forbedring af den kritiske   optimere og videreudvikle på alle   element i processen skal være   IRO'erne er efterfølgende vurderet ud fra to   højde for forskelligheden i deres ydelser og dermed deres   datakvalitet, herunder fokus på   væsentlige bæredygtighedsområder   afholdelse af workshops, hvor   typer af væsentlighedskriterier - et samfunds-   bidrag til vores fælles IRO'er.   at sikre fundamentet for godken-   på en meningsfuld måde.   alle nøglepersoner fra NRGi skal   mæssigt og et finansielt.   Vi valgte at fastholde det stærke fokus på bæredygtig-   delse af CO2-reduktionsplanen hos  deltage, således at det videre   En vigtig milepæl frem mod vores   Som sidste del af den interne proces er resulta-   hedsindsatsen på trods af usikkerhed om lovgivningen fra   Science Based Target initiative (SBTi).   analysearbjede kan baseres på   2030-strategi og den langsigtede  terne af analysen godkendt af direktionen og   EU, fordi bæredygtighedsindsatsen forbliver vigtig, uanset   Desuden har der været fokus på   et opdateret overblik over NRGI's   bæredygtighedsindsats vil være   bestyrelsen for NRGi a.m.b.a.   hvilke rammer der gælder for rapporteringen på området.   at leve op til kravene i Taksonomi-   aktiviteter i hele værdikæden.   implementeringen af CSRD i årsrap-   Herefter foretog selskabets revisor en pre-as-   forordningen, der dog senere blev   Med tilmeldingen til UN Global Compact tilføjer vi en ekstra   porten for regnskabsåret 2027.  surance af DMA'en uden anmærkninger.   justeret betydeligt.   dimension i bæredygtighedsindsatsen, ved at udvide   mulighederne for kompetenceudvikling, sparring og   benchmarking på globalt niveau.   2025-2030  2023-2024  2024-2025  Videreudvikling af bæredygtighedsindsatsen   Analyse og forberedelse   Strategisk indsats   og -rapportering.   Dobbelt væsentlighedsanalyse   Vurdering af samfunds-   Vurdering af finansiel   mæssig væsentlighed   væsentlighed   Negative påvirkninger:   Risici og muligheder:   Faktiske negative påvirkninger er  Risici og muligheder er vurderet   Dobbelt væsentlighedsanalysen   vurderet ud fra parametrene:   ud fra parametrene:   kortlægger to former for væsentlighed:   • Alvor   • Omfang   a. Skala   • Sandsynlighed   b. Omfang   • Samfundsmæssig væsentlighed: Faktiske eller  • Finansiel væsentlighed: Når forhold i miljø  c. Afhjælpelighed   potentielle, positive eller negative virkninger   og samfund skaber risici eller muligheder, der   Potentielle negative påvirkninger  på mennesker eller miljøet på kort, mellemlang   påvirker eller kan forventes at påvirke NRGi   er vurderet ud fra parametrene:   Forklaring af parametre til   eller lang sigt.   finansielt på kort, mellemlang eller lang sigt.   vurdering af væsentlighed   • Alvor   a. Skala   Skala: Hvor stor effekt  b. Omfang   påvirkningen har   c. Afhjælpelighed   Omfang: Hvor udbredt  • Sandsynlighed   påvirkningen eller den   finansielle effekt er   Positive påvirkninger:   Afhjælpelighed: I hvilket  omfang en negativ påvirk-   Væsentlige standarder   Faktiske positive påvirkninger er  ning kan gøres god igen   Samfundsmæssigt   Dobbelt   vurderet ud fra parametrene:   væsentlig   væsentlig   Sandsynlighed:  E1   E1   Klimaforandringer   • Skala   Sandsynligheden for, at   • Omfang   E4   Biodiversitet og økosystemer   en påvirkning, risiko eller   S2   S1   mulighed forekommer   Potentielle positive påvirkninger  E4   E5   Ressourceanvendelse og   er vurderet ud fra parametrene:   S3   cirkulær økonomi   Alle påvirkninger, risici og   • Skala   muligheder er scoret på en   S4   S1   Egen arbejdsstyrke   • Omfang   skala fra 0-5 på de relevante   E5   • Sandsynlighed   S2   Arbejdstagere i værdikæden   parametre, hvorefter en samlet   score er opnået. NRGi har   E3   E2   S3   Berørte samfund   anvendt en tærskel på tre for   væsentlighed på tværs af alle   G1   S4   Forbrugere og slutbrugere   emner – dog med undtagelse   G1   Virksomhedsledelse   af emner relateret til en   potentiel negativ påvirkning   på menneskerettigheder, da   Ikke væsentlige standarder   alvorsgraden her skal vægtes   Ikke   Finansielt   højere end sandsynligheden.   væsentlig   væsentlig   E2   Forurening   E3   Vand- og havressourcer   Finansiel væsentlighed   Opdatering af dobbelt   væsentlighedsanalysen 2025   I 2025 gennemførte vi en overordnet opdate-   ring af NRGi’s dobbelt væsentlighedsanalyse   i overensstemmelse med principperne i CSRD.   Arbejdet omfattede en revision af 2024-kort-   lægningen af værdikæder og interessenter,   en vurdering af nye mulige påvirkninger, risici   og muligheder samt et genbesøg af væsent-   lighedsvurderingen i samarbejde med interne   interessenter. Der har i 2025 ikke været akti-   viteter, der gjorde det nødvendigt at høre   eksterne interessenter yderligere. Derfor   baseres dobbelt væsentlighedsanalysen fortsat   på deres tidligere input. Opdateringen førte   til enkelte justeringer, og analysen er efterføl-   gende godkendt af G-styregruppen.   Emnespecifikke standarder   NRGi bidrager til hele den elektriske værdikæde   og favner bredt i vores værditilbud, hvilket   afspejles i det overordnede resultat af dobbelt   væsentlighedsanalysen. Således er otte ud af   de ti emnespecifikke standarder væsentlige   for os. Ud af disse er syv emnespecifikke stan-   darder dobbelt væsentlige, mens en enkelt   er finansiel væsentlig. Ingen er udelukkende   samfundsmæssigt væsentlige.   Standarderne forurening (E2) samt vand- og  havressourcer (E3) er ikke vurderet væsentlige  for NRGi på nuværende tidspunkt. Emnerne   er dog relevante for NRGi, og vi følger udvik-   lingen i den tilgængelige viden på områderne.   Dobbelt væsentlighedsanalysen genbesøges   årligt for at sikre, at den udgør et opdateret og   tilstrækkeligt grundlag for den fremadrettede   rapportering.   Engagement   med interessenter   Nedenfor ses NRGi’s primære interessentgrupper og en beskrivelse af, hvordan engagementet med interessent-   grupperne organiseres og formålet med engagementet. NRGi har en løbende dialog med interessenter, som aktivt   bidrager til udviklingen af vores ESG-indsatser. Interessenternes input er blandt andet indgået i udarbejdelsen af   vores dobbelt væsentlighedsanalyse gennem workshops og beslutningsmøder med NRGi’s ESG-styregrupper.   Interessent-   gruppe   Organisering af engagement   Formål med engagement   Andelshavere   NRGi er et andelsejet selskab med et aktivt demokrati. Alle 235.000 andelshavere involveres direkte i forbin-  Engagementet med andelshaverne sikrer, at andelshaverne er oplyste og involveres i valget til repræsen-   delse med valg til repræsentantskabet, som foregår hvert 4. år i hvert valgområde. I forbindelse med valg til  tantskabet, der vælges af andelshaverne. Repræsentantskabet er NRGi’s øverste beslutningsmyndighed   repræsentantskabet modtager andelshavere i de relevante valgområder information herom, både direkte og   og har til opgave at repræsentere andelshavernes interesser og deltage i udviklingen af NRGi.   igennem medierne.   Repræsen-   Repræsentantskabet er selskabets øverste myndighed og er bindeleddet mellem andelshaverne og NRGi.   Engagementet har til formål at sikre, at repræsentantskabet er oplyst og klædt på til at varetage deres   tantskab   Myndigheden udøves blandt andet gennem medlemmernes aktive deltagelse på to årlige repræsentant-   ansvar. Repræsentantskabet har blandt andet ansvar for at vælge ni ud af elleve medlemmer til NRGi   skabsmøder og to årlige temamøder. Derudover modtager repræsentantskabet løbende informationer og   a.m.b.a.s bestyrelse, behandle indkomne forslag og vedtægtsændringer samt godkende årsrapporteringen.   har adgang til nyheder vedrørende NRGi’s aktiviteter.   Lokalsamfund   NRGi samarbejder tæt med myndigheder, virksomheder og borgere omkring fremtidens elnet. Dette sker   Dialog og tæt samarbejde med borgerne er forudsætningen for, at vi kan finde de bedste løsninger i fællesskab   blandt andet gennem deltagelse i koordinationsfora med kommunerne i forsyningsområdet. Både produk-   ved etablering af vedvarende energiprojekter. Vores engagement i forbindelse med udviklingen af elnettet   tion og distribution af el er hjørnesten i den grønne omstilling. Ved etablering af nye vedvarende energipro-   muliggør langtidsplanlægning og rettidig imødekommelse af samfundsbehov. Ved nye transformerstationer   jekter inddrages borgere tidligt i projekterne, blandt andet gennem informationsmøder.   sikrer samarbejdet, at vi kan tage højde for både tekniske, miljømæssige og samfundsmæssige hensyn.   Kunder og   Vi arbejder for at gøre det let for vores kunder at komme i kontakt med os gennem vores kundeservice og   Engagementet med kunder og løbende kundetilfredshedsundersøgelser giver os værdifuld indsigt, så vi kan   forbrugere   vores tilstedeværelse på digitale platforme. Vi måler løbende vores kundetilfredshed via Trustpilot, regel-   tilpasse løsninger, fortsat tilbyde en god kundeoplevelse og forblive konkurrencedygtige.   mæssige kundetilfredshedsundersøgelser mv.   Medarbejdere   Vi gennemfører årligt en medarbejdertrivselsundersøgelse og andre supplerende målinger, der skal sikre   Medarbejderengagementet er forudsætningen for, at vi kan sikre en høj trivsel og være en attraktiv arbejds-   medarbejdernes sikkerhed og trivsel. Vi har Samarbejdsudvalg (SU) og Arbejdsmiljøorganisering (AMO), der   plads – både i dag og i fremtiden.   sikrer rammerne for arbejdsmiljøet på vores lokationer. Medarbejderene har desuden mulighed for at få   indflydelse i NRGi a.m.b.a. bestyrelsen gennem to medarbejderrepræsentanter.   Partnerskaber   NRGi er involveret i forskellige forretningsaktiviteter som minoritetsejer (Fibia, Mind Energy, Clever, VISUE A/S og   Engagementet i partnerskaberne har til formål at styrke samarbejdet, følge udviklingen i forretningsaktivi-   Innargi) og majoritetsejer (NRGi Renewables) og deltager i bestyrelsesarbejdet i selskaberne med enten besty-   teterne og skabe positive resultater.   relsesmedlemmer eller bestyrelsesobservatører.   Leverandører   NRGi har en Leverandør Code of Conduct, som nye leverandører skal underskrive. Derudover skal væsentlige   En god dialog med leverandører er en forudsætning for et konstruktivt samarbejde og giver mulighed for at   leverandører underskrive Leverandør Code of Conduct, hvis den opdateres.   finde fælles løsninger ved behov for forbedringer i værdikæden.   E1 –Klimaforandringer   2 3 Oversigt over politikker   Code of Conduct, s. 64   Leverandør Code of Conduct, s. 51   Bilpolitik, s. 33   Politik vedr. indkøb af energi til nettab   (inkl. indkøb af certifikater), s. 33   Genberegningspolitik, s. 33   1 Finansiel væsentlighed   Underemner   1 Tilpasning til klimaforandringer   2 Modvirkning af klimaforandringer   3 Energi   I NRGi arbejder vi for at fremme et klimaneutralt samfund gennem   elektrificering og energieffektive løsninger. Vi ønsker at bidrage til   Danmarks nationale klimamålsætning ved at understøtte private kunder,   erhvervskunder og offentlige aktører i at nedbringe deres klimapåvirkning.   Samtidig har vi fokus på at reducere vores egen klimapåvirkning og har   derfor fastsat klimamålsætninger i overensstemmelse med Science Based   Targets initiative.   Udvikling i scope 1 og 2   Årets aktiviteter   I 2025 tog vi et vigtigt skridt i vores bestræ-   belser på at arbejde videnskabsbaseret og   systematisk med at reducere vores klimapå-   virkning: Vi fastsatte og indsendte klimamål-   sætninger til Science Based Targets initiative   (SBTi).   I forbindelse med indsendelsen har vi genbe-   regnet klimaregnskabet for 2024, som fremad-   rettet vil være det basisår, vi bruger til at følge   vores udvikling frem mod 2040. Klimaregn-   skabet er den opgørelse over vores udled-   ninger af CO2 og andre drivhusgasser, samlet  omtalt CO2e, som danner grundlaget for vores  klimamålsætninger. Klimaregnskabet er opdelt   i tre scopes og er udarbejdet efter de gældende   retningslinjer fra Greenhouse Gas Protocol.   Udvikling i scope 1 og 2   Scope 1 dækker over direkte drivhusgasud-   ledninger fra vores egne aktiviteter, herunder   udledninger fra stationær og mobil forbræn-   ding, samt flygtige udledninger. Scope 2   dækker over indirekte udledninger fra vores   indkøb af elektricitet og varme.   Der er i scope 1 og 2 samlet set sket et fald fra   2024 til 2025 på 23% i den lokationsbaserede   opgørelse. Udviklingen er drevet af en reduk-   tion i udledningen fra vores nettab, samt en   reduktion i benzin- og dieselforbruget i vores   bilflåde.   Nettab   Når elektricitet distribueres mellem de anlæg,   der producerer den, og elkunderne, der   forbruger den, går der energi tabt under-   vejs i form af varme i kabler, luftledninger og   transformere. Dette er en uundgåelig del af at   drive elnettet, og den øgede elektrificering vil   derfor forventeligt medføre et øget nettab.   Nettabet er årsag til størstedelen af vores   drivhusgasudledninger i scope 2. På trods af at   nettabet er steget fra 2024 til 2025, er udled-   ningen faldet med 26%, som følge af en lavere   emissionsfaktor for det danske elnet. Der er   ingen udledninger forbundet med nettabet   i den markedsbaserede opgørelse, da det   opgjorte nettab for regnskabsåret afdækkes   med certifikater for vedvarende energi*.   Bilflåde   Mange af vores aktiviteter medfører, at vores   medarbejdere skal transportere sig til og fra   kunderne. Det gælder særligt, når vi udfører   installationsopgaver, rådgivning eller andre   tekniske løsninger. Transporten foregår ofte   i en af vores 910 firmabiler, hvor brugen af   benzin og diesel medfører en stor del af vores   udledninger i scope 1.   Det er en nødvendig del af vores forretning, at   vi kan transportere os til og fra vores kunder,   og derfor er elektrificering af bilflåden et   * Nettabet dækkes af oprindelsesgarantier, også kendt som   Guarantees of Origin (GOs), som i Danmark udstedes af Energinet.   centralt indsatsområde i arbejdet med at   reducere vores udledninger i scope 1.   I 2025 har omstillingen af flere af vores firma-   biler til elbiler medført et fald i udledningen   fra bilflåden på 30%.   Bygninger og anlæg   Udover nettabet er der relativt få udledninger   forbundet med vores bygninger og anlæg, da   de øvrige udledninger primært stammer fra   vores el- og varmeforbrug. I 2025 er udled-   ningen forbundet med energiforbruget i   bygninger og anlæg faldet med 22% sammen-   lignet med 2024.   Samlet set er udledningen fra bygninger og   anlæg dog steget med 6% fra 2024 til 2025.   Det skyldes, at udledningen af drivhusgassen   SF6, der blandt andet anvendes i eltekniske  anlæg og vindmøller, er steget fra 51 til 237   ton CO2e. Da udledningen af SF6 forårsages af  lækager, vil der forventeligt være svingninger   fra år til år.   Drivhusgasudledninger   i scope 1 og 2   Nettab   Ton CO2e  2025   5.694  2024   7.652  Bilflåden   Ton CO2e  2025   2.328  2024   3.330  Bygninger og anlæg   Ton CO2e  2025   746  2024   702  Udvikling i scope 3   Årets aktiviteter   Langt størstedelen af vores drivhusgas-   udledninger findes i scope 3, som dækker   over indirekte udledninger, der opstår både   opstrøms og nedstrøms i vores værdikæde.   Scope 3 opdeles i 15 kategorier, hvoraf 12 er   relevante for NRGi.   Vores største udledninger findes opstrøms i   værdikæden i de kategorier, der er relateret   til vores indkøb. Dette gælder indkøb af   varer, tjenesteydelser og kapitalgoder, men   særligt også indkøb af den elektricitet, som vi   videresælger til vores kunder.   Solgt elektricitet   Den største udledning i scope 3 stammer fra   produktionen af den elektricitet, som vi køber   og videresælger til vores kunder. Udled-   ningen fra solgt elektricitet afhænger først   og fremmest af forholdet mellem fossile og   vedvarende energikilder i det danske elnet   – jo større andel af vedvarende energikilder,   desto lavere vil den gennemsnitlige udled-   ning være.   Udviklingen i det danske elnet har medført   et fald i udledningen fra solgt elektricitet på   17% i perioden fra 2024 til 2025 på trods af,   at vi i 2025 solgte flere kWh end i 2024.   Indkøb   Produktionen og transporten af indkøbte   varer, tjenesteydelser og kapitalgoder udgør   også en væsentlig del af vores udledninger   i scope 3. Fra 2024 til 2025 er udledningen   fra indkøb samlet steget med 9%. Stigningen   skyldes blandt andet, at vi i 2025 har fore-   taget flere større indkøb i vores netselskab.   Indkøb er et centralt indsatsområde i   arbejdet med at reducere vores udledninger   i scope 3. Dog bærer vores datagrundlag   fortsat præg af stor metodemæssig usik-   kerhed. På trods af at vi i 2025 hævede   andelen af data indhentet direkte fra vores   leverandører, anvender vi fortsat den økono-   misk baserede metode (spend-metoden) til at   beregne udledningen fra en stor del af vores   indkøb.   Øvrige udledninger   De øvrige kategorier udgør tilsammen 4% af   udledningen i scope 3. Udledningen fra de   øvrige kategorier er samlet faldet med 22%   fra 2024 til 2025. Det skyldes primært et   fald i udledningen forbundet med brugen af   solgte produkter, da denne kategori udgør   langt størstedelen af de øvrige udledninger   i scope 3.   Drivhusgasudledninger   i scope 3   Solgt elektricitet   (Kategori 3D)  Ton CO2e  2025   160.517  2024   194.522  Indkøb   (Kategori 1, 2 og 4)  Ton CO2e  2025   84.114  2024   77.421  Øvrige udledninger   (Kategori 3A-C, 5, 6, 7, 11, 12, 13, 14 og 15)  Ton CO2e  2025   11.231  2024   14.387  Mål   Klimamålsætninger   Nettonuludledning i 2040   Mål   Mål   I 2025 har SBTi godkendt vores klimamål-   sætninger. Vores langsigtede mål er at opnå   en nettonuludledning i scope 1, 2 og 3. Dette   -23%  -42%  -90%  +4%  -90%  betyder, at vi vil reducere vores udledninger   med minimum 90% i perioden fra 2024 til 2040   og neutralisere tilbageværende udledninger   Scope 1 og 2   Scope 3   i overensstemmelse med kriterierne defineret   af SBTi. Målet skal sikre, at vi ikke blot skaber   En reduktion i scope 1 og 2  For de øvrige* udledninger i   på 42% i 2030  scope 3 er målet 90% reduktion  løsninger for vores kunder, der bidrager til et   i 2040  klimaneutralt samfund, men at vi også selv   En reduktion i scope 1 og 2  bidrager. Vejen dertil er endnu ikke helt fast-   på 90% i 2040  lagt, men vores delmål mod 2030 skal sikre, at   2024   2025   2030 2040   * alle scope 3-udledninger bortset fra   2024   2025   2040   vi er på rette spor.   “Solgt elektricitet” (Kategori 3D)   Scope 1 og 2   Vores delmål i scope 1 og 2 er at reducere vores   Mål   Mål   drivhusgasudledninger med mindst 42% i peri-   oden fra 2024 til 2030. Fra 2024 til 2025 faldt   de samlede udledninger i scope 1 og 2 med 23%,   -25%  -65,7% -90,1%  41%  39%  50%  hvilket viser en solid fremdrift mod målet.   Reduktionerne af vores udledninger i scope   Solgt elektricitet   Leverandør-  1 og 2 skal primært opnås fra de to områder,   engagement   hvor vi har den største klimapåvirkning, hvilket   En reduktion af udledningen   fra solgt elektricitet på 65,7%  er nettabet og vores bilflåde. Vi forventer at   Mindst 50% af vores indkøb i 2030  per solgt kWh i 2030  indfri målet gennem elektrificering af bilflåden   målt i købsbeløb skal foretages hos   leverandører, som har sat viden-   og som følge af en generel forbedring af   En reduktion på 90,1% per solgt  skabsbaserede klimamål   kWh i 2040  emissionsfaktoren for det danske elnet, som   2024   2025   2030 2040   2024   2025   2030   forventes at medføre et fald i udledningerne   fra vores nettab.   Elektrificering af bilflåden   Bilflåden er et område, hvor vi i høj grad har   mulighed for aktivt at påvirke vores udled-   ninger i scope 1 og 2. Omstillingen af benzin-,   diesel- og hybridbiler til elbiler er rammesat   i koncernens bilpolitik og blev i 2025 blevet   inkluderet i vores strategiske mål. Vi bevæger   os fortsat i den rigtige retning, da andelen   af elbiler i bilflåden var 59% ved udgangen   af 2025 til sammenligning med 40% ved   udgangen af 2024.   Scope 3   Vi har i scope 3 fastlagt to delmål frem mod   2030, som skal understøtte vores mål om at   opnå en nettonuludledning senest i 2040. De   to delmål repræsenterer vores to største kilder   til udledninger i scope 3, hvilket er solgt elektri-   citet og indkøb.   Solgt elektricitet   Vores mål frem mod 2030 er, at udledningen   fra solgt elektricitet skal reduceres med   mindst 65,7% per kWh. Realiseringen af målet   afhænger direkte af udviklingen i det danske   elnet – særligt om produktionen af vedvarende   energi kan følge med det stigende forbrug, som   elektrificeringen forventes at medføre.   Udviklingen i det danske elnet påvirkes af   mange faktorer, som vi ikke direkte kan påvirke.   I NRGi ønsker vi dog at bidrage positivt til   udviklingen gennem udbygning af den danske   vedvarende energiproduktion. Det gør vi ved at   etablere nye vindmølle- og solcelleparker, men   også gennem investeringer i andre teknologier   som geotermi.   Fra 2024 til 2025 faldt udledningen fra det   danske elnet. Det har medført et fald i udled-   ningen per solgt kWh på 25%.   Leverandørengagement   Indkøb udgør en betydelig del af vores udled-   ninger i scope 3. Vi kan kun nedbringe disse   udledninger i samarbejde med vores leveran-   dører, og det er afgørende for realiseringen af   vores langsigtede klimamål, at vores leveran-   dører også forpligter sig til at nedbringe deres   klimapåvirkning.   Vi har derfor sat et mål om, at 50% af vores   indkøb i 2030 skal foretages hos leverandører,   som har sat videnskabsbaserede klimamål.   Andelen af leverandører med videnskabsba-   serede klimamål lå i 2024 og 2025 stabilt på   henholdsvis 41% og 39%. Det skyldes primært,   at flere af vores største leverandører allerede   har fastsat klimamål.   Samtidig er der forstsat mange - særligt blandt   de mindre leverandører – som endnu ikke har   sat klimamål. At øge andelen til 50% vil derfor   kræve en målrettet og koordineret indsats. Vi   forventer at indlede en dialog med en række   leverandører i løbet af 2026.   Andel af elbiler i bilflåden   59%   2025   40%   2024   Forventninger til 2026   Data   I 2026 tager vi næste skridt i arbejdet med at   Fokus   Emne   Måleenhed   2025   2024   reducere klimapåvirkningen fra vores indkøb.   basisår   Vi vil arbejde videre med at forbedre datakva-   liteten for indkøb, og vi vil derudover foretage   Scope 1 og 2  en dybdegående analyse af vores leverandører.   Scope 1  Totale udledninger, scope 1  Ton CO2e  2.839  3.524  Formålet er at opnå bedre indsigt i, hvor vi bør   Scope 2  Totale lokationsbaserede udledninger, scope 2  Ton CO2e  6.152  8.131  prioritere vores indsatser.   Totale markedsbaserede udledninger, scope 2  Ton CO2e  174   286   Scope 3  Vi forventer desuden at starte det indledende   Kategori 1 – Indkøb af varer og tjenesteydelser  Totale udledninger, kategori 1  Ton CO2e  43.008  37.958  arbejde med at formulere en politik for vores   bygninger og anlæg, der har til formål at   Kategori 2 – Kapitalgoder  Totale udledninger, kategori 2  Ton CO2e  38.162  36.529  begrænse muligheden for, at der kommer nye,   Kategori 3 – Brændsels- og energirelaterede aktiviteter  Totale udledninger, kategori 3  Ton CO2e  161.839  196.371  fossile energikilder til, f.eks. når vi opretter nye   Kategori 4 – Opstrømstransport og -distribution  Totale udledninger, kategori 4  Ton CO2e  2.944  2.934  lejemål, samt at understøtte udviklingen af et   Kategori 5 – Affald genereret i egen drift  Totale udledninger, kategori 5  Ton CO2e  4 6 koncernfælles holdningspapir, der skal under-   Kategori 6 – Forretningsrelateret transport  Totale udledninger, kategori 6  Ton CO2e  1.307  1.125  støtte en positiv fremdrift i hele værdikæden på   Kategori 7 – Medarbejderpendling  Totale udledninger, kategori 7  Ton CO2e  920   930   tværs af E-, S- og G-temaer.   Kategori 11 – Brug af solgte produkter  Totale udledninger, kategori 11  Ton CO2e  7.221  9.947  Kategori 12 – Bortskaffelse af solgte produkter  Totale udledninger, kategori 12  Ton CO2e  22   19   Kategori 13 – Nedstrøms udlejede aktiver  Totale udledninger, kategori 13  Ton CO2e  21   39   Kategori 14 – Franchisetagere  Totale udledninger, kategori 14  Ton CO2e  18   21   Kategori 15 – Investeringer  Totale udledninger, kategori 15  Ton CO2e  396   451   Scope 3  Totale udledninger, scope 3  Ton CO2e  255.863  286.331  Totale drivhusgasudledninger   Samlede udledninger i scope 1, 2 og 3  Totale lokationsbaserede udledninger   Ton CO2e  264.853  297.986  Genberegning af 2024   Totale markedsbaserede udledninger   Ton CO2e  258.876  290.141  Vi foretog i 2025 en større genbereg-   ning af vores udledninger i basisåret   Biogene CO2-udledninger  2024, og det har medført ændringer   Scope 1  Totale udledninger, scope 1  Ton CO2  193   271   i scope 1, 2 og 3. Tallene angivet i   tabellen afviger derfor fra tallene   Scope 2  Totale lokationsbaserede udledninger, scope 2  Ton CO2  4.949  5.140  angivet i årsrapporten for 2024.   Totale markedsbaserede udledninger, scope 2  Ton CO2  462   352   Scope 3  Totale udledninger, scope 3  Ton CO2  174.237  181.229  Regnskabspraksis   Konsolideringsmetode   I klimaregnskabet inkluderes 100% af udledningerne  fra selskaber og aktiver, som vi har operationel kontrol   over. Vi har ikke operationel kontrol over nogen af   vores associerede virksomheder eller øvrige kapi-   talandele. Derfor er scope 1- og 2-udledninger fra  disse selskaber inkluderet i scope 3, kategori 15 ud fra  ejerandele.   Genberegning   I forbindelse med indsendelsen af vores klimamålsæt-   ninger til SBTi i 2025, har vi genberegnet vores basisår,  som er 2024. Vi har desuden udformet en genbe-  regningspolitik. Vores genberegningspolitik sætter   rammerne for, hvornår der foretages en ny genbe-   regning. Udledningerne i basisåret skal som minimum   genberegnes hvert 5. år eller i tilfælde, hvor struktu-  relle eller metodemæssige ændringer udgør mere end   5% af udledningerne i basisåret.  Dobbelttælling   Vi har aktiviteter i flere led i samme værdikæde, og   det medfører en risiko for dobbelttælling af udled-   ninger mellem vores egne selskaber. I nogle tilfælde vil   den samme udledning kunne tælle med i flere scopes.   Det er f.eks. tilfældet, når vores elhandelsforretning   sælger elektricitet til andre selskaber i NRGi-kon-   cernen. I sådanne tilfælde bliver dobbelttalte udled-   ninger fjernet fra scope 3, så de kun tæller med én  gang – i dette tilfælde i scope 2.  Biogene CO2-udledninger  Biogent CO2 frigives under afbrænding og nedbryd-  ning af ikke-fossilt organisk materiale, herunder   biomasse og biobrændsler. Biogene CO2-udledninger  er opgjort for udledninger i scope 1 og 2, samt i scope  3, kategori 3. I de øvrige scope 3-kategorier er biogene  CO2-udledninger opgjort i videst muligt omfang,  og når de nødvendige emissionsfaktorer har været   tilgængelige.   Arealanvendelsesændringer   Når vi opstiller anlæg, såsom solcelleparker eller   transformerstationer, ændrer vi på anvendelsen af   arealet, og det kan medføre drivhusgasudledninger.   Vi kortlægger løbende direkte arealanvendelses-   ændringer og beregner de tilhørende drivhusgas-   udledninger med lineær afskrivning over en 20-årig  periode. Udledningerne er inkluderede i scope 1.  Scope 1   Scope 1 dækker over direkte drivhusgasudledninger  fra egne aktiviteter, herunder udledninger fra stati-   onær og mobil forbrænding, samt flygtige udled-   ninger. Der er på nuværende tidspunkt ikke identifi-   ceret procesudledninger. Udledningen beregnes ved at   gange aktivitetsdata med relevante emissionsfaktorer.   Scope 2   Scope 2 dækker over indirekte drivhusgasudledninger  fra indkøbt elektricitet og fjernvarme. Der er på   nuværende tidspunkt ikke identificeret udledninger   fra indkøbt damp og køling. Udledningen beregnes   ved at gange aktivitetsdata med relevante emissions-   faktorer. Til udregning af drivhusgasudledninger   for fjernvarme anvendes emissionsfaktoren for det   pågældende fjernvarmeværk, korrigeret for nettabet.   Til udregning af indkøbt elektricitet anvendes den   lokations- og markedsbaserede metode.   Lokationsbaseret metode   Den lokationsbaserede metode tager udgangspunkt i   den faktiske sammensætning i elnettet. Til udregning   af drivhusgasudledninger fra indkøbt elektricitet   anvendes den senest tilgængelige miljødeklaration for   DK1 og DK2 fra Energinet.  Markedsbaseret metode   Den markedsbaserede metode korrigerer for brugen   af certifikater for vedvarende energi – også kaldet   oprindelsesgarantier. For de dele af elforbruget, som   er afdækket af oprindelsesgarantier, indregnes driv-   husgasudledninger som nul. Afdækningen af nettabet   med oprindelsesgarantier er inklusive korrektioner   af nettabet fra tidligere år. Oprindelsesgarantierne   er udstedt af Energinet og er indkøbt gennem NRGi   Elhandel A/S. For de dele af elforbruget, som ikke   er afdækket af oprindelsesgarantier, anvendes den   senest tilgængelige eldeklaration fra Energinet.   Scope 3   Kategori 1: Indkøb af varer og tjenesteydelser   Udledninger i kategori 1 er beregnet ud fra en kombi-  nation af økonomiske data og leverandørspecifikke   data indhentet fra udvalgte leverandører. De leveran-   dørspecifikke data består blandt andet af oplysninger   om indkøbte materialer, komponenter og ydelser, samt   drivhusgasopgørelser fra vugge-til-port, hvor data   har været tilgængelige. I de tilfælde, hvor leveran-   dørspecifikke data ikke er indhentet, er udledningen   beregnet ved at gange de økonomiske data med   relevante emissionsfaktorer fra Exiobase 4.0.  Kategori 2: Kapitalgoder   I kategori 2 er udledninger beregnet ud fra samme  tilgang som kategori 1. Anlægskartoteket er blevet  brugt til at identificere indkøb fra leverandører, som   skal klassificeres som kapitalgoder.   Kategori 3: Brændsels-   og energirelaterede aktiviteter   I kategori 3 er opstrømsudledninger (underkatego-  rierne 3A og 3B), også kaldet "well-to-tank"-udled-  ninger, beregnet ved at gange forbruget af brændsler   og forbruget af indkøbt elektricitet og fjernvarme fra   scope 1 og 2 med relevante opstrømsemissionsfaktorer.  Ligeledes er solgt elektricitet (underkategori 3D) ganget  med den relevante emissionsfaktor for henholdsvis DK1  og DK2, inklusive opstrømsudledninger. Den lokations-  baserede opgørelsesmetode er anvendt til beregning af   udledningen forbundet til solgt elektricitet, opstrøms-   udledninger fra indkøbt og solgt elektricitet samt   transmissions- og distributionstabet (T&D).   Kategori 4: Opstrømstransport   og -distribution   Kategori 4 inkluderer udledninger fra transport af  materialer og komponenter fra kategori 1 og 2, hvor  vægtdata er tilgængelige, eller hvor produktspeci-   fikke drivhusgasopgørelser indeholder en særskilt   transportudledning. Øvrige udledninger fra transport   er implicitte i emissionsfaktorerne i kategori 1 og 2.  Kategori 5: Affald genereret i egen drift   Udledninger fra kategori 5 er primært baseret på  vægtdata fra renovatører, som har leveret oplys-   ninger om affaldsfraktioner og -håndteringsmetoder.   Affald, hvor vi kun har økonomiske data, er estimeret   på baggrund af den indsamlede vægtdata. Emissions-   faktorer for affaldshåndtering inkluderer renovatø-   rernes transport samt forberedelse til håndtering.   Udledninger fra energiudnyttelse og selve genanven-   delsesprocessen i materialegenanvendelsen er ikke   inkluderet.   Kategori 6: Forretningsrelateret transport   Udledninger i kategori 6 er beregnet ved at gange  registrerede antal kilometer kørt i private biler   og registrerede transportudgifter med relevante   emissionsfaktorer pr. km eller kroner. Brændslernes   opstrømsudledninger er inkluderet i de anvendte   emissionsfaktorer.   Kategori 7: Medarbejderpendling   I kategori 7 er beregningen af udledninger fra medar-  bejderpendling til og fra arbejde baseret på resultatet   af en spørgeskemaundersøgelse foretaget i 2024 med  en svarrate på 44%. Det samlede antal transporte-  rede kilometer og transportmiddelsammensætningen   blandt medarbejderne er ekstrapoleret ud fra besva-   relserne. Udledningerne beregnes med relevante   emissionsfaktorer pr. km. Brændslernes opstrømsud-   ledninger er inkluderet i de anvendte emissionsfak-   torer.   Kategori 11: Brug af solgte produkter   I kategori 11 indgår drivhusgasudledninger fra solgte  produkters direkte drivhusgasudledninger (f.eks.   udslip af kølemidler) og energiforbrug i brugsfasen.   Solgte produkter er blevet opdelt i forskellige produkt-   grupper, og for hver produktgruppe er der opstillet   en række antagelser om produkternes levetider,   energiforbrug, direkte udslip af drivhusgasser samt   kundernes forbrugsmønstre. Udledninger forbundet   med energiforbruget er beregnet ved at gange det   estimerede energiforbrug med relevante emissions-   faktorer. Direkte drivhusudledninger er beregnet ved   at gange det estimerede udslip af drivhusgasser med   gassernes Global Warming Potential (GWP).   Kategori 12: Bortskaffelse af solgte produkter   Udledninger fra kategori 12 er beregnet ud fra  produkternes vægt og en række antagelser om   produkterne og selve behandlingsformen. For nogle   produkter, hvor vi kun har adgang til økonomiske   data, er vægten estimeret på baggrund af de øvrige   produkter. Som i kategori 5 er udledninger fra bort-  skaffelse af solgte produkter beregnet ved at gange   produkternes vægt med relevante emissionsfaktorer   for affaldsbortskaffelse.   Kategori 13: Nedstrøms udlejede aktiver   Udledninger i kategori 13 omfatter varme- og elfor-  brug fra udlejede lokationer, samt ladebokse udlejet   gennem abonnementsordninger. Forbruget for flere   lokationer er estimeret på baggrund af øvrige loka-   tioners forbrug. Ladeboksenes årlige elforbrug er   estimeret på baggrund af antagelser om det årlige   elforbrug.   Kategori 14: Franchisetagere   Kategori 14 omfatter scope 1- og scope 2-udledninger  fra franchisetagere. Udledningerne er estimeret på   baggrund af data fra en tilsvarende franchisetager,   der blev kortlagt i 2023.  Kategori 15: Investeringer   Scope 1- og 2-udledninger fra associerede virksom-  heder og øvrige kapitalandele er inkluderet i kategori   15 ud fra ejerandele.  Ikke relevante kategorier   På baggrund af en kortlægning af vores aktiviteter   er det vurderet, at kategorierne 8, 9 og 10 ikke er  relevante for os.   Emnespecifikke politikker   Bilpolitik   Vores bilpolitik gælder for NRGi-koncernens firma-   biler og fastlægger rammerne for nyanskaffelser   samt medarbejdernes brug af firmabiler. Politikken   gælder for alle selskaber i NRGi-koncernen og kan   kun fraviges efter godkendelse fra koncernøkono-   midirektøren eller Head of People & Culture.   Ansvarlig: Head of People and Culture   Politik vedr. indkøb af energi til nettab   (inkl. certifikater)   Vores politik fastlægger, at nettabet i vores   elnetselskab afdækkes af vedvarende energi-   certifikater (oprindelsesgarantier), jf. den   markedsbaserede opgørelsesmetode. Beslut-   ningen er truffet i KONSTANTs bestyrelse.   Ansvarlig: Bestyrelsen i KONSTANT   Genberegningspolitik   Vores genberegningspolitik rammesætter NRGi's   praksis for genberegning af klimaregnskabet   2024, der fungerer som vores basisår. Udledninger  i basisåret skal som minimum genberegnes hvert   5. år eller i tilfælde, hvor strukturelle eller meto-  demæssige ændringer udgør 5% eller mere af  udledningerne i basisåret.   Ansvarlig: Koncernøkonomichef   E4 – Biodiversitet   og økosystemer   3 Oversigt over politikker   Leverandør Code of Conduct, s. 51   1 2 4 Finansiel væsentlighed   Underemner   1. Direkte drivkraft på tab af biodiversitet   2. Virkninger på arters tilstand   3. Virkninger på økosystemers omfang og tilstand   4. Virkninger på og afhængighed af økosystemtjenester   Over hele verden er biodiversiteten i hastig tilbagegang, blandt andet   som følge af klimaforandringer og ændringer i arealanvendelsen. Vi   anerkender vigtigheden af at begrænse og afbøde negative påvirkninger   fra vores aktiviteter – særligt i forbindelse med opførelsen af vedvarende   energianlæg. Samtidig ønsker vi at bidrage positivt – ikke kun på vores   egne arealer, men også gennem støtte til lokale naturprojekter.   Årets aktiviteter   I NRGi er vi bevidste om, at enhver ændring af   landskabet kan have både positive og negative   konsekvenser for naturens mangfoldighed. I   2025 udarbejdede vi derfor en kortlægning af   potentielle påvirkninger forbundet med opfø-   relsen af vores vedvarende energianlæg samt   en analyse af vores muligheder for at begrænse   eller afbøde negative påvirkninger og fremme   en positiv udvikling af biodiversiteten på vores   projektarealer.   På baggrund af analysen har vi defineret en   strategisk retning for integration af natur- og   biodiversitetstiltag i vores vedvarende energi-   projekter.   I 2025 indviede vi en ny solcellepark placeret   mellem Kolind og Nødager på Djursland, og   her har vi planlagt at implementere en række   biodiversitetstiltag i 2026.   Projekter uden for vores arealer   Vi ønsker også at understøtte naturprojekter,   der har til formål at bevare eller fremme bio-   diversiteten uden for vores egne projektarealer.   I 2025 støttede vi fortsat projektet Ålegræs i   Norddjurs. En indsats med fokus på genopret-   ning af vand- og havmiljøet omkring Norddjurs   gennem udplantning af ålegræs. Projektet drives   af Kattegatcentret og Kyst- og Fjordcentret,   der i 2025 udførte en række forundersøgelser   og testudplantninger. I løbet af 2026 vil der   forventeligt blive udplantet ålegræs i større   skala.   Vi har også givet Aarhus Kommune tilsagn om   støtte til etablering af et snorkle- og stenrev ud   for badeanstalten ”Den Permanente”. Sten-   revet har til formål at skabe nye levesteder i et   område, der i dag er præget af ensartet sand-   bund. Etableringen er endnu ikke opstartet,   men i 2026 vil Aarhus Kommune få foretaget   undersøgelser af området og indhente rele-   vante tilladelser.   På vegne af vores elkunder sponsorerede vi   desuden udplantning af 198.810 træer i 2025,   hvilket har medført etablering af lidt over 44   hektar skov fordelt på 15 lokationer i Danmark.   E5 – Ressourceanvendelse   og cirkulær økonomi   3 Oversigt over politikker   Code of Conduct, s. 64   Leverandør Code of Conduct, s. 51   1 2 Finansiel væsentlighed   Underemner   1. Ressourcetilstrømning, herunder ressourceforbrug   2. Ressourceudstrømning i forbindelse med produkter og tjenester   3. Affald   Affald udgør en væsentlig påvirkning gennem vores drift, som består af   mange forskelligartede aktiviteter. Det betyder, at vi kommer i berøring   med et bredt spektrum af forskellige produkter og materialer, hvor affald   er et uundgåeligt biprodukt, som kræver systematisk opmærksomhed. Vi   har tidligere udtrykt ambitioner om at styrke indsatsen inden for cirkulær   økonomi og øge andelen af affald, der sorteres til genanvendelse. I   2025 arbejdede vi derfor videre med datagrundlaget for at skabe bedre   forudsætninger for fremtidige indsatser.   Affaldshåndtering   Årets aktiviteter   I lyset af Omnibus 1 og usikkerheden om, hvilke   krav vi vil blive mødt af fremadrettet, valgte   vi i 2025 at fokusere på de emner, hvor vi har   størst påvirkning. I 2025 fastsatte vi derfor   ikke målsætninger for affaldshåndtering og   cirkulær økonomi.   I 2025 arbejdede vi på at videreudvikle det   datagrundlag, der blev etableret i 2024 –   særligt med henblik på at styrke opgørelsens   omfang og systematik. Vi har i den forbindelse   påbegyndt en analyse af vores sorterings-   behov på udvalgte lokationer, så alle medar-   bejdere i fællesskab nemmere kan bidrage til   korrekt sortering. Derudover er sorteringen af   elektronisk udstyr blevet forbedret på tre af   vores lokationer, hvilket bidrager til en mere   ansvarlig håndtering af elektronikaffald.   Affaldsmængder fra vores aktiviteter   I 2025 udgjorde vores samlede affaldsmængde   764 ton, hvoraf 22 ton er kategoriseret som   farligt affald, jf. affaldsbekendtgørelsens   bilag 3. Den samlede mængde er steget, mens   niveauet for farligt affald er faldet sammen-   lignet med 2024.   En betydelig andel af vores affald består af   branchespecifikke typer som metaller og   elektronisk udstyr og udgjorde 30% af den   samlede affaldsmængde i 2025. Både andelen   og mængden er steget i forhold til sidste år,   hvilket især skyldes, at flere metaller er blevet   håndteret af vores renovatører.   En væsentlig udfordring i årets affaldsopgørelse   er, at en andel af NRGi’s affald kun er opgjort   med en pris for håndteringen, og der er således   ikke adgang til information om mængden af   affald eller håndteringsmetoden. Dette affald   er derfor af ukendt materiale og opgjort som   ”ukendt”. Den opgjorte mængde er estimeret ud   fra kendte affaldstyper og prisniveauer.   Restaffald og affald af ukendt materiale   er fraktioner, som vi i fremtiden gerne vil   begrænse mest muligt. Restaffald udgjorde i   2025 20% af den samlede affaldsmængde, og   mængden er i forhold til 2024 steget med 11%.   Affald af ukendt materiale er faldet med 5%,   og dette skyldes, at der i 2025 blev estimeret   mindre data i forhold til 2024.   Data   Affaldstyper   2025   2024   Ton   200   200   165   170   162   156   151   138   136   100   44   29   24 23   19   15   13   12   5 7 6 5 3 1 0 0 0 Branchespecifikke affaldstyper   Metaller   Elektronik   Træ   Olie   Batterier   Beton   Pap og papir   Generelle affaldstyper   Andre og ukendte affaldstyper   Restaffald   Organisk affald   Plast   Glas   Andet og ukendt   Største affaldsfraktioner   Metaller   21%   forøgelse   Restaffald   11%   forøgelse   Pap og papir   13%   forøgelse   Ukendt   5%   ? ? reduktion   Håndtering af affald   I 2024 blev 45% af vores affald sendt til   genanvendelse, og i år er denne andel   reduceret til 40%. Ændringen skyldes særligt   færre informationer fra vores renovatører i   2025 vedrørende håndteringen af affaldet,   hvilket har betydet en større andel affald   kategoriseret som ukendt behandlingsform.   Forventninger til 2026   I 2026 vil vi i første omgang prioritere at   forbedre sorteringsmulighederne på vores   lokationer, så vi sikrer, at det er muligt at   sortere korrekt, inden målsætninger og hand-   leplaner fastsættes.   Fortsat fokus på data   I 2026 vil vi styrke datagrundlaget yderligere,   så der opnås et mere fyldestgørende billede   af vores samlede affaldsmængder. Et centralt   behov er at reducere mængden af ukendte   affaldsfraktioner, så billedet bliver mere retvi-   sende. Derudover er der fortsat udfordringer   med at inkludere genbrugte materialer og   komponenter, som vi i dele af vores aktiviteter   prioriterer højt.   Regnskabspraksis   Affaldsopgørelsen baserer sig primært på data   indsamlet fra renovatører og skrothandlere og   indeholder fraktionstyper, håndteringsmetode   og registrerede mængder. Affaldsopgørelsens   omfang er afgrænset af, hvorvidt NRGi betaler   eller får betaling for håndteringen, og afgræs-   ningen sikrer konsistens med rapporteringen   af drivhusgasudledninger i klimaregnskabets   scope 3, kategori 5.   Data på fraktionstyper indeholder en   passende beskrivelse samt en tilhørende   EAK-kode (Europæisk Affaldskatalog), hvilket   muliggør en systematisk opgørelse og opdeling   mellem farligt og ikke-farligt affald i overens-   stemmelse med affaldsbekendtgørelsens bilag   3. I tilfælde, hvor en EAK-kode ikke foreligger,   foretages en kvalitativ vurdering baseret på   fraktionens typiske klassificering.   Håndteringsmetoder inkluderer kategorise-   ring af affaldstyper i overensstemmelse med   affaldshierarkiet, som består af forberedelse   med henblik på genbrug, genanvendelse,   anden nyttiggørelse, forbrænding, deponi   samt anden bortskaffelse. Affald, hvor vi ikke   får informationer fra renovatøren angående   håndteringen, får desuden sin egen kategori:   ukendt håndteringsmetode.   Affaldsmængder opgøres som summen af   håndteret affald i tons. 79% af affaldsmæng-   derne stammer fra opgjorte mængder (primær   data), mens 21% er estimeret (sekundær data).   Affaldsmængder for 2024 er genberegnet   i 2025. Tallene i tabellen afviger derfor fra   tallene rapporteret i Årsrapport 2024.   Data   Fokus   Måleenhed   2025   2024   Affald total   Ton   764  722  Farligt affald   Ton   22   47  Heraf: Genanvendelse   Ton   6 15   Anden nyttiggørelse   Ton   5 12   Forbrænding   Ton   1 2 Deponi   Ton   <1  <1  Anden bortskaffelse   Ton   6 15   Ukendt håndteringsmetode   Ton   5 3 Ikke-farligt affald   Ton   741  672  Heraf: Genanvendelse   Ton   299   312   Anden nyttiggørelse   Ton   30   11   Forbrænding   Ton   180   162   Deponi   Ton   <1  <1  Anden bortskaffelse   Ton   47   55   Ukendt håndteringsmetode   Ton   185   130   0 10   20   30   40   50   60   70   80   90   100   2025   40   5 24   0 7 25   2024   45   3 23   0 10   16   Nyttiggørelse   Genanvendelse   Anden nyttiggørelse   Bortskaffelse   Forbrænding   Deponi   Anden bortskaffelse   Ukendt   Ukendt håndteringsmetode   Case   Mere IT-udstyr får nyt liv  I 2025 sikrede interne initiativer en markant styrkelse af genbrug   og genanvendelse af vores IT-udstyr. Gennem vores samarbejde   med Globe Systems og Danoffice IT Green har vi etableret en   mere omfattende løsning for håndtering af udtjent udstyr.   Globe Systems istandsætter gamle head-   sets ved at udskifte defekte dele, hvorefter   vi modtager funktionelle modeller retur.   Danoffice IT Green håndterer øvrige IT-pro-   dukter – herunder computere, mobiltelefoner,   skærme og tasker – med fokus på genbrug.   Når produkter ikke kan videresælges, bliver de   genanvendt, hvilket understøtter vores ønske   om at reducere affaldsmængder og bidrage til   den cirkulære økonomi.   Genanvendelsen udføres af underleveran-   døren Special Minds, som er en socialøkono-   misk virksomhed for mennesker med autisme.   Her adskilles udstyret manuelt i komponenter,   hvilket øger genanvendelsesgraden markant   sammenlignet med tidligere løsninger.   Aftalen dækker indtil videre tre af vores loka-   tioner, og her er det blevet nemmere for vores   IT-afdeling at håndtere udstyr, der ikke længere  er i brug. I stedet for at lade udtjent IT-udstyr   samle støv i opbevaringsrum, kan alt nu sendes   til én samlet modtager – med god samvittighed   og med et tydeligt bidrag til den cirkulære   økonomi. I 2025 blev der i alt genanvendt 107   computere og 37 telefoner.   S1– Egen arbejdsstyrke   1 2 Oversigt over politikker   Code of Conduct, s. 64   Personalehåndbog, s. 49   Politik for kønsdiversitet, s. 49   Vederlagspolitik, s. 49   Whistleblowerpolitik, s. 64   Privatlivspolitik for medarbejdere   3 i NRGi-koncernen, s. 64   Seniorpolitik, s. 49   Finansiel væsentlighed   Underemner   1. Arbejdsvilkår   2. Ligebehandling og lige muligheder for alle   3. Andre arbejdsrelaterede rettigheder   Vores medarbejderes trivsel, samarbejde og udvikling er vigtige for os.   Derfor har vi fokus på at være en attraktiv arbejdsplads, hvor vores   medarbejdere trives og kan udfolde deres fulde potentiale. Det betyder   også, at vi løbende arbejder på at forbedre vores medarbejderes vilkår   igennem dialog og medarbejderinddragelse.   Medarbejderudvikling   Årets aktiviteter   Medarbejdersammensætning i NRGi   I 2025 faldt vores arbejdsstyrke svagt og   udgjorde 1.793 medarbejdere ved årets udgang.   Af den samlede arbejdsstyrke udgjorde kvinder   20%, mens mænd udgjorde 80%. Vores medar-   bejdere repræsenterer mennesker igennem hele   arbejdslivet - lige fra dem, der netop er trådt   ind på arbejdsmarkedet gennem vores ambi-   tiøse lærlingeprogram, til seniorerne, der ønsker   at omlægge arbejdslivet, inden de trækker sig   tilbage fra arbejdsmarkedet.   Vi ønsker en sund balance i alderssam-   mensætningen i vores arbejdsstyrke, hvor   perspektiver, viden og erfaring overføres   mellem generationer. Dette ønske om alders-   spredning blandt medarbejderne skal også   afspejle sig i de vilkår, som vi tilbyder. Vi   arbejder derfor aktivt med at tilpasse og   udvikle de vilkår, som vi kan tilbyde vores   medarbejdere - lige fra vores barselsordning   til vores seniorordning. I 2025 blev retten til   barsels- og forældreorlov med løn udvidet   fra 24 til 26 uger for både mor, far, sociale   forældre og nærtstående. Dette gælder også   for lærlinge og elever. Således støtter NRGi op   om ligestilling på arbejdsmarkedet og mulig-   heden for at stifte familie uanset ens familiesi-   tuation, og hvor man er i sit arbejdsliv.   I NRGi er vi bevidste om vores rolle i og ansvar   for at fremme kønsbalancen og sikre gode   arbejdsvilkår. Vi ser fortsat en markant under-   repræsentation af kvinder blandt timelønnede,   som primært består af elektrikere, sammen-   lignet med funktionærgruppen.   I NRGi er der derfor et særligt behov for   fokus på at styrke kønsbalancen blandt både   medarbejdere og ledere, da vi har aktiviteter   i brancher, der har en væsentlig underrepræ-   sentation af kvinder i arbejdsstyrken. I den   forbindelse samarbejder vi med erhvervsskoler,   højere læreanstalter, fagforbund og vores   arbejdsgiverorganisationer, arbejdsgiver- og   erhvervsorganisationen Tekniq samt Dansk   Industri, i bestræbelserne på at tiltrække flere   kvinder til STEM-fagene - Science, Technology,   Engineering og Mathematics - og mere specifikt   til de eltekniske fag.   Data   Fokus   Emne   Måleenhed   2025   2024   Medarbejder-   Medarbejdere i NRGi   Antal   1.793  1.820  data1  Antal   364   362   Kvinder   % 20   20   Antal   1.429  1.458  Mænd   % 80   80   Medarbejder-   Fratrådte medarbejdere2  Antal   373   376   omsætning   Medarbejderomsætningshastighed3  % 20   21   Regnskabspraksis   1 Antallet af medarbejdere rapporteres som headcount pr. 31.12.25. Headcount opgøres som antallet af personer i et aktivt ansæt-  telsesforhold med NRGi. Antallet af kvinder og mænd opgøres på baggrund af cpr-numre.   For det mest repræsentative tal i årsrapporten, se side 12. I årsrapporten er antallet af medarbejdere opgjort som det gennemsnit-  lige antal fuldtidsansatte.   2 Antallet af medarbejdere, der har forladt virksomheden i perioden, enten frivilligt eller som følge af afskedigelse, pensionering eller   dødsfald.   3 Medarbejderomsætningshastigheden opgøres som antal medarbejdere, der er fratrådt i perioden, divideret med det gennem-   snitlige antal medarbejdere i perioden. Det gennemsnitlige antal medarbejdere baseres på antallet af medarbejdere ultimo i de   enkelte måneder, divideret med det samlede antal måneder. Antallet af medarbejdere er opgjort som headcount. Som følge af en   ny opgørelsesmetode er data for 2025 ikke fuldt sammenligneligt med 2024.  Data   Medarbejdere fordelt på alder og køn   2025   2024   Alder Måleenhed   Kvinder   Mænd   Total   Kvinder   Mænd   Total   <30  Antal1  65   337   402   82   399   481   % 2 4 19   22   5 22   26   30-50 Antal1  193   675   868   176   661   837   % 2 11   38   48   10   36   46   >50  Antal1  106   417   523   104   398   502   % 2 6 23   29   6 22   28   Regnskabspraksis   1 Antallet af medarbejdere rapporteres som headcount pr. 31.12.25. Antallet af kvinder og mænd opgøres på baggrund af cpr-numre.  Data   Fokus   Emne   Måleenhed   2025   2024   Antal   1.032  1.010  Funktionærer og   Funktionærer og   timelønnede   funktionærlignende medarbejdere1  % kvinder   30   30   medarbejdere   Timelønnede medarbejdere1  Antal   761   810   % kvinder   7 7 Kollektive   Medarbejdere omfattet af   overenskomster   kollektive overenskomster2  % 69   68   Regnskabspraksis   1 Tallene rapporteres som headcount pr. 31.12.25. Antallet af kvinder og mænd opgøres på baggrund af cpr-numre.  2 Andelen af medarbejdere på overenskomst ud af det samlede antal medarbejdere. Rapporteres som headcount pr. 31.12.25.  Data   2025   Fokus   Emne   Målenhed   Kvinder   Mænd   Total   Medarbejdere   Medarbejdere i alt   Antal   364   1.429  1.793  fordelt på   Fastansatte2  Antal   348   1.313  1.661  kontrakttype og   køn1  Midlertidigt ansatte3  Antal   16   116   132   Ansatte med ikke-garanterede timer4  Antal   21   24   45   Fuldtidsansatte5  Antal   278   1.367  1.645  Deltidsansatte6  Antal   65   38   103   Regnskabspraksis   1 Rapporteres som headcount pr. 31.12.25. Antallet af kvinder og mænd opgøres på baggrund af cpr-numre.  Data for 2024 er ikke tilgængelige.  2 Medarbejdere ansat i en tidsubegrænset stilling.   3 Medarbejdere ansat i en tidsbegrænset stilling.   4 Medarbejdere hvor normtiden er 0.  5 Medarbejdere med en fast stilling, hvor den aftalte arbejdstid svarer til fuldtidsnormen.   6 Medarbejdere, hvor den aftalte arbejdstid er højere end nul men lavere end fuldtidsnormen.   Diversitet i rekrutteringen   I NRGi begynder arbejdet med diversitet allerede   i rekrutteringsprocessen. Derfor anvender vi en   software, der screener stillingsopslag for eksklu-   derende sprogbrug forud for annoncering, så   vi sikrer en inkluderende tilgang og en bredere   kandidatpulje. Softwaren er indarbejdet i vores   rekrutteringspolitik og i den officielle proces-   beskrivelse for rekruttering i NRGi. I NRGi har vi   et mål om, at alle stillingsopslag skal screenes   for ekskluderende sprogbrug, så der opnås en   inklusionsscore på minimum 85 (ud af 100). I   2025 blev 100% af vores stillingsopslag screenet   for ekskluderende sprogbrug, hvilket resulterede   i en gennemsnitlig inklusionsscore på 85,4.   Efterlevelse af EU’s direktiv   om løngennemsigtighed   I 2025 havde vi fokus på at udarbejde en tvær-   gående løn- og organisationsstruktur med det   formål at sikre ligeløn og understøtte karrie-   reudvikling samt intern mobilitet på tværs af   organisationen. Denne løn- og organisations-   struktur vil blive implementeret i NRGi i 2026 i   overensstemmelse med kravene i EU’s direktiv   om løngennemsigtighed.   Optimering af data og processer   Fra 1. januar 2025 implementerede vi de nye   fælles rammer for data og processer, som blev   udviklet i 2024, for at styrke kvaliteten af vores   medarbejderdata og skabe ensartede arbejds-   gange på tværs af organisationen. Det giver et   mere solidt og datadrevet grundlag for løbende   at følge udviklingen og understøtter vores   udvikling hen mod en mere CSRD-kompatibel   dataindsamling frem mod 2027.   Mål   85   Inklusionsscore   Alle stillingsopslag skal screenes for eksklude-   rende sprogbrug, så der opnås en inklusionsscore   på minimum 85 (ud af 100), hvilket indikerer, at   sprogbruget er inkluderende og appellerer til en   bred målgruppe.   Kønsdiversitet i bestyrelsen   og koncernledelsen   Årets aktiviteter   Måltal for øverste ledelsesorgan   NRGi a.m.b.a.s bestyrelse udgør det øverste   ledelsesorgan og består af ni repræsen-   tantskabsvalgte og to medarbejdervalgte   medlemmer. Vi følger Erhvervsstyrelsens vejled-   ning om ligelig kønsfordeling, hvilket for en   bestyrelse med ni medlemmer indebærer mindst   tre medlemmer af hvert køn. Ved udgangen af   2025 var målet fortsat opfyldt med tre kvinder   og seks mænd i bestyrelsen.   I henhold til selskabets vedtægter kan alle   andelshavere i NRGi a.m.b.a. stille op til valg   til repræsentantskabet, og alle repræsen-   tantskabsmedlemmer kan stille op til valg til   bestyrelsen. Det er repræsentantskabets 100   medlemmer, der vælger bestyrelsen. I 2025 havde   vi derfor fortsat et særligt fokus på at tiltrække   flere kvindelige kandidater og yngre kandidater   til repræsentantskabet.   Måltal for koncernledelsen   NRGi har sat et frivilligt måltal for koncern-   ledelsen, som består af koncerndirektionen,   direktørerne fra vores forretningsaktiviteter   samt fagcheferne fra de koncernfælles stabs-   funktioner. Ved udgangen af 2025 var antallet   af medlemmer i koncernledelsen 14, hvoraf tre   var kvinder - altså 21%.   Særligt vedrørende visse   forretningsaktiviteter   I NRGi anerkender vi vigtigheden af en ligelig   kønssammensætning i vores arbejdsstyrke, og   hvor der er krav om fastsættelse af særskilte   måltal, vil dette fremgå af den enkelte aktivitets   egen årsrapport.   Data og mål   Kønssammensætning i ledelsen   Enhed   2025   2024   2023   Bestyrelsen for NRGi a.m.b.a.   Antal generalforsamlingsvalgte   bestyrelsesmedlemmer i NRGi a.m.b.a   Antal   9 9 9 Kønsfordeling for NRGi a.m.b.a.s general-   forsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer1  % kvinder   33   33   332  Måltal 2027  Minimum tre af det underrepræsenterede køn (ud af i alt ni personer)   Koncernledelsen   Antal medlemmer i koncernledelsen,   inkl. direktion   Antal   14   14   14   Kønsdiversitet i koncernledelsen,   inkl. direktion1  % kvinder   21   21   21   Måltal 2027  Minimum fire personer af hvert køn (ud af i alt 14 personer)  Øvrige   Kønsdiversitet for medarbejdere med   ledelsesansvar, ekskl. koncernledelsen1  % kvinder   9 10   10   Kønsdiversitet for medarbejdere uden   ledelsesansvar1  % kvinder   22   21   21   Regnskabspraksis   1 Andelen af kvinder pr. 31.12.2025.  2 Korrigeret tal.   Uddannelse og   kompetenceudvikling   Årets aktiviteter   For at kunne lykkes med at understøtte elek-   trificeringen af samfundet er det nødvendigt   at have adgang til kompetente fagpersoner. Vi   har derfor fokus på kontinuerlig kompetence-   udvikling hos alle vores medarbejdere, ligesom   det er naturligt for os, at vi påtager os en del   af ansvaret for at sikre fremtidens arbejdskraft   - blandt andet gennem vores udvidede lærlin-   geprogram.   Et attraktivt lærlingeprogram   Vi ønsker at have branchens bedste lærlin-   geprogram. I NRGi's elinstallationsaktivitet   har vi fokus på at skabe et attraktivt lærlin-   geprogram, der sætter fokus på lærlinges   trivsel, uddannelse og fremtidige karriere og   udvikling. Derfor tilbyder vi alle vores lærlinge   en buddy-ordning, særlige skræddersyede   moduler med fagligt input, interne karrieredage   og muligheden for jobrotation. I 2025 gennem-   førte vi en analyse af vores lærlingeprogram,   hvilket resulterede i, at vi i løbet af 2026 vil   udvikle programmet yderligere og dermed sikre   et endnu stærkere lærlingeprogram i NRGi.   Vi ønsker at tage ansvar, og vi arbejder aktivt   for, at alle med interesse for elfaget får mulig-   heden for at uddanne sig. Derfor følger vi   løbende udviklingen i andelen af lærlinge, så   det sikres, at vi matcher antallet af lærlinge   med den kapacitet, vi har til at give dem en   kvalificeret uddannelse - herunder at vores   svende har mulighed for at støtte og oplære   dem på et højt fagligt niveau. Derfor har vi et   mål om, at 20% af vores udførende teknikere er   lærlinge.   NRGi Akademi   I 2025 var der fokus på at videreudvikle NRGi   Akademi, som er en udviklingsplatform, der   samler og faciliterer medarbejdernes udvik-   lingsrejser. Akademiet dækker alt fra onboar-   ding, træning, læringsforløb og karriereudvik-   ling og målrettes såvel koncernledelsen som   øvrige ledere og medarbejdere. I 2025 udvidede   vi NRGi Akademi med yderligere træningsforløb,   der blandt andet sætter fokus på håndtering og   forebyggelse af grænseoverskridende adfærd,   arbejdsmiljø og cybersikkerhed.   Som led i onboarding af nye medarbejdere har   vi udviklet to målrettede forløb for henholdsvis   funktionærer og timelønnede medarbejdere.   Det er med til at sikre en mere ensrettet on-   boarding på tværs af ansættelsestyper i NRGi.   Data   Mål   Lærlinge   Vi tager ansvar for at styrke elfaget og   uddanne fremtidens arbejdsstyrke. Derfor   er vores mål, at 20% af vores udførende   teknikere skal være lærlinge.   20%   Fokus   Emne   Måleenhed   2025   2024   Lærlinge   Antallet af lærlinge og elever1  Antal   138   149   Andelen af lærlinge ud af udførende teknikere   % 18   18   Regnskabspraksis   1 Antallet af lærlinge og elever er opgjort som headcount pr. 31.12.25.  Fysisk og psykisk   arbejdsmiljø   Årets aktiviteter   Medarbejdertrivsel   I NRGi gennemføres årligt en anonym medar-   bejdertrivselsundersøgelse for at sikre indsigt   i medarbejderes trivsel og skabe en attraktiv   arbejdsplads. Resultaterne omsættes til   indsatser og handleplaner i alle afdelinger,   som rapporteres til People & Culture med   henblik på at identificere tværgående   tendenser og indsatser i hele koncernen.   I 2025 deltog 90% af medarbejderne i NRGi i   medarbejdertrivselsundersøgelsen. Den samlede   score for arbejdsglæde lå på 74, mens scoren for   medarbejderloyalitet lå på 80. I 2025 blev vores   tidligere mål om en samlet engagementsscore på   80 i 2030 erstattet af et mål om en arbejdsglæ-   descore over 77 og en medarbejderloyalitetscore   over 84 for bedre at kunne måle og følge medar-   bejdernes trivsel på konkrete områder.   I NRGi gennemføres ligeledes årligt en psykisk   arbejdspladsvurdering som en integreret del af   medarbejdertrivselsundersøgelsen. Det giver os   mulighed for regelmæssigt at følge det psykiske   arbejdsmiljø.   Fokus på grænseoverskridende adfærd   I NRGi accepterer vi ikke nogen form for diskri-   mination eller anden form for grænseover-   skridende adfærd på arbejdspladsen, direkte   eller indirekte, fysisk eller psykisk, verbal eller   nonverbal. Vi opfordrer til en åben og ærlig   dialog, hvor medarbejdere trygt kan henvende   sig til ledelsen, hvis de oplever uhensigtsmæssig   adfærd. NRGi’s klagemekanismer er nærmere   beskrevet på side 48.   I 2025 implementerede vi en formular til regi-   strering af hændelser eller klager relateret   til menneskerettighederne, herunder forhold   relateret til forskelsbehandling og chikane.   Formularen anvendes af relevante personer i   NRGi, der er engageret i kanaler, hvor medar-   bejdere kan give udtryk for hændelser, klager   eller bekymringer. Det gælder blandt andet   personer i arbejdsmiljøorganisationer, samar-   bejdsudvalg, tillidsrepræsentanter og relevante   personer i People & Culture, hvorefter sagen   håndteres efter gældende procedurer.   Alle medarbejdere skal én gang årligt deltage   i et obligatorisk digitalt træningsforløb, der   sætter fokus på håndtering og forebyggelse af   grænseoverskridende adfærd. Nye medarbej-   dere møder træningen første gang som en del   af deres introduktion og oplæring. I 2025 var   gennemførselsraten for kurset 82%.   Data   Diskriminationshændelser og   andre menneskerettighedshændelser   Måleenhed   2025   20244  Antal klager og indberetninger1  Antal   8 - - heraf tilfælde af diskrimination og chikane2  Antal   5 - - heraf alvorlige menneskerettighedshændelser3  Antal   0 - Det samlede beløb for bøder, sanktioner og skadeserstatning som   følge af ovennævnte tilfælde og klager   Beløb, DKK   0 - Regnskabspraksis   1 Data omfatter alle klager indgivet via vores interne formular og whistleblowerordningen ved årets udgang vedrørende vores egne   medarbejdere.   2 Omfatter alle klager vedrørende diskrimination og chikane. Det er personens oplevelse af hændelsen, der er afgørende.   3 Omfatter klager relateret til alvorlige krænkelser af menneskerettighederne.   4 Data for 2024 er ikke tilgængelige.  Resultat af medarbejdertrivselsundersøgelse 2025   74   80   Arbejdsglæde   Medarbejderloyalitet   Regnskabspraksis   Indeks for arbejdsglæde og medarbejderloyalitet opgøres på baggrund af en større anonym   spørgeskemaundersøgelse blandt alle NRGi’s medarbejdere.   Sikker arbejdsplads   I NRGi er hensynet til medarbejdernes fysiske og   psykiske helbred samt sikkerhed vores første-   prioritet. Vi har et klart mål om nul arbejds-   ulykker og forventer en løbende reduktion i   antallet af ulykker - også selvom flere af vores   aktiviteter foregår i brancher med forhøjet   risiko for ulykker. Derfor arbejder vi målrettet   på at forbedre sikkerheden yderligere. Da der i   vores elinstallationsaktiviteter udføres tekniske   opgaver af en karakter, som kan indebære en   større risiko for skader, er denne forretningsak-   tivitet certificeret efter arbejdsmiljøstandarden   ISO 45001. Denne certificering understøtter   vores kontinuerlige indsats for at skabe et   sikkert, trygt og sundt arbejdsmiljø ved systema-   tisk at identificere og forebygge arbejdsrelate-   rede risici og understreger, at vores indsats lever   op til anerkendte standarder.   Data   Fokus   Emne   Måleenhed   2025   2024   Arbejdsulykker, som har medført fravær1  Antal   39   40   Sundhed og   sikkerhed   Arbejdsulykker, som har ført til dødsfald   Antal   0 0 Ulykkesfrekvens2  LTIFR   14   14   Sygefravær3  % 4 5 Regnskabspraksis   1 Antallet af arbejdsulykker, der har medført, at en medarbejder ikke kan varetage sit sædvanlige arbejde, ud over på selve   ulykkesdagen.   2 Ulykkesfrekvens opgøres som Lost Time Injury Frequency Rate (LTIFR), der angiver antal arbejdsulykker med fravær pr. 1.000.000  arbejdstimer.   3 Fraværsprocenten beregnes som antal registrerede fraværstimer i procent af antal mulige arbejdstimer på et år.   Mål   Arbejdsulykker   Vi har et mål om nul arbejdsulykker blandt vores egen arbejdsstyrke. Flere af vores   aktiviteter ligger i brancher med øget risiko for ulykker. Derfor er vi bevidste om, at det   er et ambitiøst men nødvendigt mål.   0 Mål   2025   39  Status   2024   40   Mål   Arbejdsglæde og medarbejderloyalitet   I NRGi har vi fokus på at være en attraktiv arbejdsplads, hvor vores medarbejdere   trives og kan udfolde deres fulde potentiale. Derfor har vi et mål om at have en   arbejdsglædescore på over 77 og en medarbejderloyalitetsscore på over 84 i 2030.   Arbejdsglæde   Medarbejderloyalitet   2030   77   Mål   2030   84   2025   74  Status   2025   80  NRGi Årsrapport 2025  Engagement hos   egne medarbejdere   Årets aktiviteter   Som andelsejet selskab ligger fællesskabs-   tanken os nær – og vi tror på, at det gode   arbejdsliv er noget, vi skaber sammen. Derfor   har vi en række processer og kanaler, som   sikrer, at medarbejderne har direkte indflydelse   på NRGi som arbejdsplads, herunder at medar-   bejdernes perspektiver inddrages i beslut-   ningsprocesserne.   Vi tillægger samarbejdet mellem ledelse og   medarbejdere stor betydning. Vi er overbeviste   om, at en konstruktiv dialog med nærmeste   leder er afgørende for medarbejdernes trivsel.   Derudover har medarbejderne til enhver tid   mulighed for at henvende sig direkte til People   & Culture, deres arbejdsmiljørepræsentant,   samarbejdsudvalg eller medarbejdervalgte   bestyrelsesmedlemmer, og de kan også selv   stille op som repræsentant og dermed deltage   mere direkte i udviklingsarbejdet. Igennem   den årlige medarbejdertrivselsundersøgelse   og psykiske arbejdspladsvurdering indikeres   også medarbejdernes engagement på tværs af   NRGi-koncernen.   Ansvarlig for engagement i egen   arbejdsstyrke: Head of People & Culture   I NRGi har Head of People & Culture det opera-   tionelle ansvar for at sikre, at engagementet   med vores medarbejdere finder sted, og at   resultaterne danner grundlag for vores beslut-   ningsprocesser. Nedenfor findes mere infor-   mation om udvalgte processer og kanaler, hvor   medarbejderinddragelse finder sted, og som   ikke er videre beskrevet i de foregående afsnit.   Arbejdsmiljøorganisation (AMO)   Arbejdsmiljøudvalgene (AMU) i NRGi’s forret-   ningsaktiviteter varetager overordnede   opgaver relateret til at planlægge, lede og   koordinere samarbejdet om arbejdsmiljø i virk-   somheden. Arbejdsmiljøudvalget består typisk   af en udpeget arbejdsleder og en arbejdsmiljø-   repræsentant, der er valgt af medarbejderne.   Arbejdsmiljøudvalgenes medlemmer vælges for   en periode på to år.   Der afholdes møde i arbejdsmiljøudvalgene fire   gange årligt.   Samarbejdsudvalg og tillidsrepræsentanter   Samarbejdsudvalgene (SU) i NRGi’s forretnings-   aktiviteter er et forum for samarbejde mellem   ledelse og medarbejdere, hvor flere forskellige   emner relateret til arbejdspladsen kan drøftes.   Udvalgene sammensættes af repræsentanter   fra virksomhedsledelsen og medarbejderre-   præsentanter. Repræsentanterne vælges for   en periode på to år af henholdsvis ledelsen og   øvrige medarbejdere. NRGi samarbejder også   med tillidsrepræsentanter gennem løbende   dialog, ligesom tillidsrepræsentanter også er   repræsenteret i samarbejdsudvalgene.   Der er møde i samarbejdsudvalgene fire gange   årligt.   Medarbejdervalgte repræsentanter   i NRGi a.m.b.a.s bestyrelse   Medarbejderrepræsentation i NRGi a.m.b.a.s   bestyrelse sikrer, at medarbejderene har indfly-   delse i det øverste ledelsesorgan i NRGi a.m.b.a.   Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer   indgår i bestyrelsesarbejdet på lige fod med de   bestyrelsesmedlemmer, der vælges af repræ-   sentantskabet på generalforsamlingen.   Medarbejderne i NRGi vælger to repræsen-   tanter til bestyrelsen for en periode på fire år.   Klagemekanismer   Årets aktiviteter   Medarbejdere i NRGi kan til enhver tid benytte   flere interne kanaler til at rapportere uhen-   sigtsmæssig adfærd eller udtrykke bekym-   ringer. Vi lægger vægt på en åben kommunika-   tion og et arbejdsmiljø, hvor alle føler sig trygge   ved at henvende sig til deres nærmeste leder,   deres leders overordnede eller til et medlem af   koncernledelsen.   Det er også en mulighed, at medarbejderne   kan henvende sig til deres tillids- eller arbejds-   miljørepræsentant samt repræsentanter i   samarbejdsudvalg. I særlige tilfælde, og/eller   hvis medarbejderen ønsker at være anonym,   kan NRGi’s whistleblowerordning benyttes.   Nærmere information om whistleblowerord-   ningen kan findes på side 62.   Medarbejderne har ligeledes mulighed for at   klage eller udtrykke bekymring via den årlige   medarbejdertrivselsundersøgelse og den   psykiske arbejdspladsvurdering.   For at sikre os at medarbejdere, der har oplevet   diskrimination, chikane eller anden uhen-   sigtsmæssig adfærd, bliver hørt, og at sagen   håndteres korrekt, blev der i 2025 oprettet   en formular til registrering af hændelser eller   klager relateret til menneskerettighederne,   herunder forhold relateret til diskrimination og   chikane. Nærmere information om formularen   kan findes på side 46.   Forventninger til 2026   Som følge af opdateringen af vores Code of   Conduct i 2025 lancerer vi i starten af 2026 årlig   træning for alle medarbejdere i den adfærd og de   værdier, som forventes efterlevet i medfør af vores   Code of Conduct.   I 2025 igangsatte vi en proces med at gennemgå   og opdatere vores politikker, så de i højere grad   afspejler de krav og forventninger, vi stiller til   os selv, og adresserer de væsentligste påvirk-   ninger, risici og muligheder i relation til vores egen   arbejdsstyrke. Vi er endnu ikke i mål, og processen   vil derfor fortsætte i 2026.   Derudover vil vi implementere en ny rekrutterings-   politik, der sætter rammerne for vores processer   for at tiltrække, udvælge og ansætte nye medar-   bejdere.   I 2026 vil vi desuden færdiggøre arbejdet med at   implementere en tværgående løn- og organisa-   tionsstruktur i NRGi, så vi kan efterleve kravene i   EU’s direktiv om løngennemsigtighed.   Emnespecifikke politikker   Personalehåndbog   Vores personalehåndbog har til formål at understøtte det gode   arbejdsmiljø ved at anvise de forventninger, der er til medarbej-   dernes ageren, ligesom den beskriver de rettigheder, som medarbej-   derne har. Personalehåndbogen indeholder således informationer   om meget af det, der har betydning for medarbejderens trivsel og   hverdag, inklusive en række relevante politikker, herunder vores   politik for grænseoverskridende adfærd og brugen af rusmidler.   Ansvarlig: Head of People & Culture   Politik for kønsdiversitet   Vores diversitetspolitik beskriver rammerne for arbejdet med kønsdi-   versitet, måltal for det underrepræsenterede køn og handlinger, der   skal understøtte en positiv udvikling   Ansvarlig: Head of People & Culture   Seniorpolitik   Vores seniorpolitik beskriver, hvordan vi understøtter en positiv over-   gang til tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, så medarbejdernes   engagement og erfaring bevares, samtidig med at arbejdsforholdene   tilpasses den enkeltes behov. Seniorpolitikken sikrer derfor medar-   bejderes krav til en seniorsamtale med deres afdelingsleder/-chef   om muligheden for blandt andet nedtrapning af arbejdstid, ændret   jobfunktion og seniorfridage.   Ansvarlig: Head of People & Culture   Vederlagspolitik   Vores vederlagspolitike sætter rammerne for honorering af NRGi   a.m.b.a.s repræsentantskab og bestyrelse samt beskriver de rammer,   som bestyrelsen har fastsat for aflønning af koncerndirektionen og   den øvrige direktørkreds i koncernen, herunder direktører i majori-   tetsejede selskaber. Samtidig beskriver politikken de overordnede   rammer for aflønning, herunder eventuelle bonusaftaler, blandt   medarbejdere i NRGi. Politikken er opdateret i 2025.  Ansvarlig: NRGi a.m.b.a.s bestyrelse   S2– Arbejdstagere   i værdikæden   1 2 3 Oversigt over politikker   Leverandør Code of Conduct, s. 51   Finansiel væsentlighed   Underemner   1. Arbejdsvilkår   2. Ligebehandling og lige muligheder for alle   3. Andre arbejdsrelaterede rettigheder   Enhver ydelse eller ethvert produkt, som en virksomhed leverer, er en del   af en værdikæde. Dette gælder også for os, hvad enten det vedrører   levering af strøm, opsætning af vedvarende energianlæg eller installation   af ladestandere. Derfor har vi fortsat arbejdet med at få en dybere indsigt   i vores værdikæde og omfanget af risici relateret til menneskerettigheder,   samtidig med at vi har udrullet vores opdaterede Leverandør Code of   Conduct til alle nye, større leverandører.   Due Diligence i vedvarende   energiprojekter   Årets aktiviteter   I 2025 styrkede vi vores indsats omkring   gennemførslen af effektive due diligence-tiltag   over for leverandører med henblik på at identi-   ficere, håndtere og afbøde påvirkninger og risici   relateret til arbejdstagere i vores værdikæde.   Igennem vores deltagelse i menneskerettig-   hedsprojektet for solenergibranchen fort-   satte vi dialogen om globale værdikæder for   solenergi. Projektet, der blev faciliteret af Green   Power Denmark i samarbejde med Institut for   Menneskerettigheder og Etisk Handel, blev   afsluttet med udgivelsen af en praktisk guide til   menneskerettigheds-due diligence for solener-   giudviklere i 2025.   Vi har efter projektets afslutning kortlagt vores   værdikæde for solceller og i den forbindelse   identificeret væsentlige risici og påvirkninger   på arbejdstagere, som gør os i stand til at styrke   indsatsen ved eventuelle kommende indkøb.   Derudover har vi udarbejdet og implementeret   en proces for pre-screening af leverandører i   VE-sektoren, der omfatter kriterier inden for E,   S og G.   Ordforklaring:   VE: Vedvarende energi   Udrulning af Leverandør   Code of Conduct   Årets aktiviteter   I 2025 udrullede vi vores opdaterede Leverandør   Code of Conduct til vores direkte leverandører,   som også berører de potentielle risici for brud   på menneskerettigheder, der kan forekomme   igennem hele vores værdikæde, og som er iden-   tificerede som væsentlige i vores DMA.   Det har bidraget til en tættere dialog og rela-   tion til flere af vores leverandører og kan danne   grundlag for en fælles udvikling mod at sikre en   bæredygtig værdikæde fremadrettet.   Vi registrerede i 2025 ingen brud på menneske-   rettighederne, hvilket er tilfredsstillende.   Mål   Vi har et tidsubegrænset mål om, at alle nye   aftaler med leverandører er omfattet af vores   Leverandør Code of Conduct. Afvigelse derfra   accepteres undtagelsesvist, hvis leverandøren   kan dokumentere, at der er etableret tilsvarende   krav til egen organisation og værdikæde som   alternativ til underskrift af vores Leverandør   Code of Conduct.   Forventninger til 2026   I 2026 vil vi fortsætte arbejdet med at kort-   lægge og analysere værdikæderne for andre   større komponenter med særligt fokus på   VE-projekter, herunder batterier. Dette inklu-   derer, at der foretages mere dybdegående   bæredygtighedsanalyser af aktive leve-   randører/entreprenører (EPC’ere) og deres   underleverandører. Det forventes at omfatte   ”desk-top assessments” og/eller workshops.   Derudover vil vi fortsætte med at deltage   i branchesamarbejder for VE-udviklere og   -producenter samt andre initiativer, der adres-   serer udfordringer i globale værdikæder.   Emnespecifikke politikker   Leverandør Code of Conduct   Vores Leverandør Code of Conduct beskriver   vores holdninger og forventninger til   leverandører på en række områder,   herunder ansvarlig virksomhedsledelse,   klima- og miljøpåvirkning og   menneskerettigheder.   Ansvarlig: Koncerndirektionen   S3– Berørte samfund   2 Oversigt over politikker   Code of Conduct, s. 64   Leverandør Code of Conduct, s. 51   Værdipolitik, s. 53   Whistleblowerpolitik, s. 64   3 1 Finansiel væsentlighed   Underemner   1. Samfundenes økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder   2. Fællesskabernes borgerlige og politiske rettigheder   3. Oprindelige folks rettigheder   Som et forbrugerejet andelsselskab er engagementet med vores   andelshavere og lokalsamfundet dybt forankret i vores DNA. Derfor tror   vi også på, at de bedste resultater skabes gennem dialog og samarbejde   med de samfund, der påvirkes af vores aktiviteter. Vores samarbejde med   lokalsamfundet kommer til udtryk på mange måder – fra udviklingen og   driften af vedvarende energiprojekter og arbejdet med at fremtidssikre   infrastrukturen til uddelingen af midler gennem NRGi Puljen, der støtter   lokale initiativer og elektrificeringen af samfundet. Fælles for alle   indsatserne er ønsket om at kombinere elektrificeringen af samfundet   med værdiskabelse for lokalsamfundet.   Engagement   med berørte samfund   Årets aktiviteter   Tæt samarbejde om fremtidens elnet   NRGi’s netselskab spiller en central rolle i elektri-   ficeringen af samfundet, og vi ser det som vores   kerneansvar at indgå i tæt dialog og samarbejde   med relevante interessenter. Gennem værdiba-   serede relationer til kommuner, virksomheder   og borgere arbejder vi for at sikre en stabil og   effektiv elforsyning.   For at understøtte dette deltager repræsen-   tanter fra NRGi’s netselskab løbende i koordina-   tionsfora med kommunerne i forsyningsområdet.   Her planlægges den langsigtede udvikling af   elnettet, så det kan imødekomme den stigende   efterspørgsel. I forbindelse med etablering   af nye transformerstationer samarbejder vi   desuden tæt med kommunerne for at finde de   mest hensigtsmæssige placeringer under afvej-   ning af tekniske, miljømæssige og samfunds-   mæssige hensyn. Dette samarbejde bidrager til   en ansvarlig udbygning af elnettet og under-   støtter den grønne omstilling, samtidig med at   hensynet til lokale samfund bevares.   Borgerinddragelse i vedvarende   energiprojekter i Danmark   Vi tror på, at vedvarende energiprojekter bedst   drives og udvikles i tæt dialog med de lokal-   samfund, der berøres. Energiprojekter kræver   plads, men der skal først og fremmest være plads   til samarbejdet og dialogen med de berørte   samfund.   Vi er bevidste om, at udsigten til vindmøller eller   solcelleparker i lokalområdet kan vække bekym-   ring hos borgerne. Derfor er det vigtigt for os, at   vi tidligt i processen indgår i dialog med dem, der   bliver berørt af vores projekter. Det gør vi blandt   andet ved at invitere til informationsmøder, hvor   vi præsenterer vores planer for det pågældende   energiprojekt, og hvor vi lytter til borgernes   perspektiver. På den måde skabes et fundament   for et stærkt samarbejde, hvor vi finder de bedst   mulige løsninger i fællesskab.   Støtte til lokale projekter og   rabat på elregningen   Som forbrugerejet andelsselskab ønsker vi at   give tilbage til det samfund, der danner grund-   laget for vores eksistens. Vi udbetaler en rabat   på elregningen, og igennem NRGi Puljen, tidli-   gere kaldet Værdipuljen, støtter vi store og små   innovative projekter i vores forsyningsområde,   der bidrager til elektrificeringen og den grønne   omstilling.   I 2025 udbetalte vi i alt 97 millioner kroner i rabat   på netydelsen og til udlodninger via NRGi Puljen.   Derudover giver vi gennem vores interne   medarbejderpulje medarbejderne mulighed for   sammen med NRGi at støtte lokale fællesskaber   i Danmark. Hvert år uddeles op til 12 sponsorater   a op til 5.000 kroner gennem puljen.   Regnskabspraksis   Rabat på netydelser og   udlodning fra NRGi Puljen   97   mio. kr. i 2025   Rabat på transport af el og på abonne-   ment: Andelen af den udbetalte rabat til  andelshaverne af den samlede omsæt-   ning på nettariffer og abonnementer.   Udlodning fra NRGi Puljen: Det totale  beløb tildelt i løbet af året til modtagere   af udlodninger via NRGi Puljen.   Case   En oversigt over udvalgte lokale   projekter i 2025 findes på næste side  Forventninger til 2026   I 2026 vil vi fortsat have fokus på samarbejdet   med de lokalsamfund, der påvirkes i forbindelse   med etableringen af vedvarende energipro-   jekter. Derfor vil vi i 2026 fortsat prioritere   samarbejdet, så dialogen med lokalsamfun-   dene tilpasses hvert projekt og understøtter de   berørte samfund bedst muligt.   Emnespecifikke politikker   Værdipolitik   Vores værdipolitik skaber værdi for både   andelshavere og samfundet ved at fast-   sætte disponeringen af selskabets resultat   i forhold til andelshaverne. Værdipolitikken   er vedtaget af repræsentantskabet og   fastsætter muligheden for at udbetale en   kontant rabat på transporten af el til   andelshaverne samt muligheden for at søge   støtte til projekter i NRGi’s forsyningsom-   råde, der fremmer elektrificeringen og den   grønne omstilling.   Ansvarlig: Repræsentantskabet   Case   LED-lys indtager scenen   BikeSavers giver cykler nyt liv   Pindstrup Butikshus køler ned   Oversigt over   på Horsens Amatør Teater   Med etableringen af et centralt,   og skruer op for besparelserne   Overgangen til moderne og   åbent og inkluderende cykelværksted   Med investeringen i tidssvarende og   energieffektivt LED-scenelys   i Aarhus bliver genbrugscykler   energivenligt køle- og fryseinventar   udvalgte lokale   skal reducere strømforbruget og   indsamlet og renoveret.   bliver den borgerdrevne købmandsbutik   varmeudviklingen på teateret.   både økonomisk og miljømæssig forsvarlig.   2025   projekter i 2025   Støttede projekter via NRGi Puljen   Cafe Grenaa   Stouby Multihus sætter   forbedrer indeklimaet   strøm til omstillingen   Den historiske bygnings gamle   Multihuset fortsætter sin rejse   Siden 2016 har NRGi Puljen støttet 558   vinduer med jernrammer og enkelt-   mod et mere energirigtigt   glas får nye forsatsvinduer med   forsamlingshus ved at erstatte   projekter og uddelt over 70 millioner kroner.   termoglas for at reducere varmetabet.   pillefyret med varmepumper.   Pengene er gået til små og store initiativer   i Østjylland, der gavner det lokale fælles-   skab, understøtter den grønne omstilling og   bidrager til at reducere energi- og ressour-   ceforbruget - og 2025 var ingen undtagelse.   Som andelsejet selskab tror vi nemlig på, at vi   70+ 10   sammen kan gøre en forskel.   projekter i 2025   mio. kr. i 2025   Bostedet Brændtvad   Solen skinner på   Aarhus sætter kursen mod   Aarhus Teater sætter   understøtter fossilfri transport   Risskov Gymnasium   mindre udledning   lys på energibesparelser   Med etableringen af fire offentligt   En ny udendørs   Når én af Aarhus’ helt store publi-   Med energibesparende lamper   tilgængelige ladebokse bidrager   undervisningspavillon med   kumsfavoritter vender retur i 2026  til teaterets ikoniske Scala-sal   bostedet til at imødekomme det   solceller skal fremme læring,   – The Tall Ships Races – bliver det   styrkes den visuelle oplevelse af   stigende behov for opladning i   trivsel og livskvalitet for   med fokus på at reducere eventens   den kulturhistoriske sal og scene-   lokalområdet.   eleverne.   CO2e-udledning.  kunsten.   Case   Ren Horsens Fjord giver   nyt liv under vandet   Flere end 22.000 ton sten skal over de næste   mange år lægges ud på bunden af Horsens   Fjord. De mange sten skal skabe liv i fjorden,   Med donationen får   hvor snegle, krebsdyr og småfisk kan leve og   gemme sig.   fjorden en mærkbar   saltvandsindsprøjtning,   Med NRGi’s støtte har Ren Horsens Fjord-   fonden haft mulighed for at lægge endnu en   for der mangler i den grad   omgang sten ud. Stenene skal denne gang   sten derude, og dem kan   spredes enkeltvis over større områder.   vi nu lægge flere ud af.   Det skal sikre, at blåmuslingerne kan brede   sig over store dele af fjordbunden, og netop   Peter Sørensen   blåmuslingerne spiller en vigtig rolle i fjordens   Borgmester i Horsens   økosystem, fordi de filtrerer vandet for de   næringsstoffer, som ellers gør vandet uklart og   vanskeligt at leve i for både dyr og planter.   Ren Horsens Fjord   (gen)skaber livet i havet   Flere end 22.000 ton sten skal  lægges ud på bunden af Horsens   Fjord over de næste mange år. Det   skal bringe livet tilbage til fjorden.   S4– Forbrugere og   slutbrugere   3 Oversigt over politikker   Code of Conduct, s. 64   Værdipolitik, s. 53   Dataetiske retningslinjer, s. 64   Politik for håndtering af persondata, s. 64   Persondata- og cookiepolitikker, s. 64   Politik for IT-sikkerhed, s. 64   2 1 Whistleblowerpolitik, s. 64   Finansiel væsentlighed   Underemner   1. Informationsrelaterede virkninger for forbrugere og/eller slutbrugere   2. Forbrugernes og/eller slutbrugernes personlige sikkerhed   3. Social inklusion af forbrugere og/eller slutbrugere   Som leverandør af kritisk infrastruktur har vi et særligt ansvar for at sikre, at   forbrugernes og slutbrugernes behov og interesser altid er i centrum. Dette   ansvar forstærkes i takt med det ændrede trusselsbillede for den kritiske   infrastruktur og elektrificeringen af samfundet, hvor vi spiller en central rolle   i at fremtidssikre infrastrukturen og sikre en stabil elforsyning.   Derudover arbejder vi målrettet på at tilbyde kunderne høj kvalitet både i   kundeservice og i de informationsløsninger, vi stiller til rådighed. Gennem   brugervenlige digitale platforme og proaktiv kundeservice sikrer vi, at   forbrugerne har adgang til relevant og pålidelig information.   Forsyningssikkerhed   Årets aktiviteter   Vi ser elektrificeringen af samfundet som en   afgørende forudsætning for, at Danmark kan   nå målsætningen om en 70% CO₂e-reduktion   inden udgangen af 2030. Den grønne omstilling   forudsætter et robust og fleksibelt elnet, der kan   håndtere stigende belastning og sikre en stabil   og effektiv distribution af strøm. Som ejer af et   netselskab med geografisk monopol har vi et   særligt samfundsansvar for at sikre en pålidelig,   effektiv og fremtidssikret elforsyning. Derfor   investerer vi markant i at udbygge og forstærke   elnettet for at øge kapaciteten og understøtte   elektrificeringen af samfundet. I 2025 investe-   rede vi derfor 347 millioner kroner i udbygning   af elnettet – en investering, der både styrker   forsyningssikkerheden og elektrificeringen af   samfundet.   I 2025 lå den totale udetid på elnettet på 19,1   minutter i gennemsnit pr. elforbruger. Det betyder,   at forbrugerne i vores forsyningsområde har haft   strøm i stikkontakterne i 99,996% af tiden, hvilket   anses for tilfredsstillende.   Vores aktiviteter skal fremme elektrificeringen   og reducere samfundets afhængighed af fossile   brændsler. Derfor har vi et mål om at producere   vedvarende energi svarende til minimum 70% af   vores elkunders strømforbrug inden udgangen   af 2030.   Styrket beredskab   Det ændrede trusselsbillede og det stigende   pres på den kritiske infrastruktur stiller større   krav til beredskabet og til, at elnettet kan   modstå og håndtere nye typer af trusler. For at   imødekomme de stigende krav til forsynings-   sikkerheden arbejder vi målrettet med at styrke   vores beredskab og øge modstandsdygtigheden   i vores elnet i overensstemmelse med den nye   lovgivning om styrket beredskab i energisek-   toren, som trådte i kraft den 7. marts 2025. Det   indebærer blandt andet løbende investeringer   i overvågning og vedligeholdelse af den kritiske   infrastruktur samt et kontinuerligt fokus på   den fysiske sikkerhed, cybersikkerheden og det   organisatoriske beredskab, der sikrer hurtig   reaktion i tilfælde af driftsforstyrrelser.   Regulatoriske rammer for området   Som en virksomhed med naturligt monopol   er NRGi’s netselskab underlagt regulering,   som fastsætter rammerne for de priser, vi må   opkræve for transporten af el for at dække   udgifter til drift, vedligeholdelse og udbygning   af elnettet. Denne regulering bidrager   til, at vi kan fremtidssikre infrastrukturen   og understøtte den grønne omstilling. Vi   leverer således elektricitet på en pålidelig,   retfærdig og ikke-diskriminerende måde - i   overensstemmelse med lovgivningen og med   ansvar over for såvel samfundet som vores   forbrugere og slutbrugere.   Andelen af   vedvarende energi   Vi vil producere vedvarende energi svarende   til 70% af vores elkunders forbrug i 2030  2030   70%  Mål   2025   18%  Status   2024   16%  70%   Data   Fokus   Emne   Måleenhed   2025   2024   Forsyningssikkerhed   Leveringssikkerhed1  % 99,996  99,997  Udetid på elnettet2  Min.   19,1  17,7  Regnskabspraksis   1 Procentdel af tid med forsyning af strøm i forsyningsområdet i løbet af året.   2 Gennemsnitlig udetid i minutter pr. elforbruger i forsyningsområdet.   Engagement med   forbrugere og slutbrugere   Årets aktiviteter   Vi er i berøring med mange forbrugere og slut-   brugere, da vi leverer infrastruktur, strøm og en   bred vifte af serviceydelser, som betyder, at vi er   repræsenteret i alle led af den elektriske værdi-   kæde. Det betyder naturligvis også, at engage-   mentet med alle vores kunder er en central del af   vores arbejde. Gennem tæt dialog og samarbejde   sikrer vi, at vi leverer den rette service og support,   der imødekommer kundens individuelle behov.   Adgangen til kvalitetsinformation   Vi vil sikre, at vores forbrugere har nem adgang   til kvalitetsoplysninger. Derfor tilbyder vi forbru-   gerne adgang til forbrugsinformation gennem   vores hjemmeside og Mit NRGi-appen. På denne   måde kan forbrugerne nemt følge deres elfor-   brug, se deres regninger samt få et overblik over   kundefordele. Det sikrer dem fuld gennemsig-   tighed og indsigt i egne forbrugsdata. Derudover   formidler vi løbende viden og konkrete anbefa-   linger til forbrugere vedrørende energioptimering.   Vi tilbyder derudover forbrugere med elbil   adgang til NRGi's opladningsapp, hvor de nemt   kan optimere og planlægge opladningen af   deres elbil, så bilen lades automatisk op, når der   er en stor andel grøn strøm i elnettet, eller når   elprisen er lav.   En vigtig del af vores ansvar over for vores   forbrugere og slutbrugere handler om at infor-   mere dem om planlagte afbrydelser på elnettet   og større projekter, der berører elnettet. Vi gør   naturligvis vores bedste for at minimere generne   for kunderne ved at give dem besked i god tid, så   de er forberedte og kan planlægge hverdagen   derefter.   Dialog med forbrugere og rådgivning   i den elektriske værdikæde   En åben og løbende dialog med vores kunder   er afgørende for, at vi kan levere løsninger, der   imødekommer deres behov og understøtter den   grønne omstilling. Gennem rådgivning i alle led   af den elektriske værdikæde - fra tilslutning   og installation til brug af elektriske løsninger   - hjælper vi vores kunder med at udnytte mulig-   hederne i elektrificeringen af samfundet. Vores   kundeservice varetager dagligt henvendelser via   telefon, e-mail, sociale medier og NRGi’s hjem-   meside, hvor forbrugerne kan få vejledning om   alt fra elmarkedets udvikling til konkrete mulig-   heder for at reducere deres strømforbrug.   Kundeservice er desuden ansvarlig for at hånd-   tere klager, bekymringer og tvivlsspørgsmål   fra forbrugere. Henvendelser kan indsendes   via kontaktformularen på NRGi’s hjemmeside,   hvorefter kunden kontaktes direkte. Derudover   har forbrugere og slutbrugere mulighed for   at benytte NRGi’s whistleblowerordning, hvis   der opstår mistanke om ulovlige eller kritisable   forhold i NRGi. Whistleblowerordningen er   nærmere beskrevet på side 62.   Branchens bedste kundeservice   Vi stræber altid efter at levere den bedst mulige   service til vores kunder, og vi arbejder løbende   på at forbedre denne. Særligt de enkelte forret-   ningsaktiviteters kundeservice er en vigtig kanal   til forbrugerne og slutbrugerne.   I NRGi foretages halvårligt kundetilfredshedsun-   dersøgelser, og resultaterne indgår som et aktivt   værktøj i vores løbende forbedringsarbejde. På   den måde sikrer vi, at vores rådgivning og kunde-   service fortsat afspejler kundernes behov og   forventninger. I 2025 viste undersøgelsen, at 93%   af vores kunder enten var tilfredse eller meget   tilfredse med NRGi som deres leverandør af el.   For at sikre en høj kvalitet i vores kundeser-   vice træner vi løbende vores medarbejdere i at   opretholde en god og professionel dialog med   kunderne. Denne dialog - og i særlig høj grad   feedback fra vores kunder - sikrer, at vi kan   opretholde en høj standard for vores kundeser-   vice. I 2025 blev NRGi Elhandels kundeservice   kåret som energibranchens bedste i Wilkes årlige   undersøgelse af kundetilfredsheden i Danmark.   Forventninger til 2026   I 2026 vil vi fortsætte arbejdet med at fremtids-   sikre infrastrukturen og understøtte elektrifice-   ringen af samfundet. Vi forventer derfor at øge   vores allerede høje investeringsniveau til over   400 millioner kroner for at sikre, at elnettet kan   håndtere det stigende pres fra elektrificeringen   og samtidig opretholde en høj grad af forsy-   ningssikkerhed.   Derudover vil vi styrke den tætte dialog med   forbrugerne gennem proaktive servicekald og   rådgivning i hele den elektriske værdikæde.   Samtidig vil vi arbejde videre med udviklingen af   fleksibilitetsløsninger – til gavn for både elnettet   og forbrugerne.   Case   Anerkendelse fra vores kunder er vigtigt for os   Der er meget, vi er stolte af i NRGi, og nu kan vi føje endnu en   anerkendelse til listen: Konsulenthuset Wilke har nemlig kåret   NRGi Elhandels kundeservice til energibranchens bedste.   Fokus på den gode kundeoplevelse   Som et forbrugerejet andelsselskab er det en   del af vores DNA at hjælpe vores kunder med   at navigere i et stadigt mere komplekst energi-   marked. Derfor var det også med stor glæde, at   vores medarbejderne i 2025 modtog titlen som   branchens bedste kundeservice af Wilke – en   anerkendelse, som vi er stolte og beæret over   at modtage.   Hos NRGi handler god kundeservice om   nærvær, tillid og faglighed. Og intet spørgsmål   er for stort eller for småt. Resultaterne fra   undersøgelsen giver værdifuld indsigt i, hvor   NRGi lykkes særligt godt, og hvor der fortsat er   potentiale for forbedring.   Fem stjerner på Trustpilot   I NRGi stræber vi efter at levere den bedst   mulige service til vores kunder. Derfor er vi   stolte af, at vi i NRGi har formået at fast-   holde vores høje Trustpilot-score i 2025, hvor   kunderne tildelte os fem stjerner gennem hele   året.*   Resultatet er et stort skulderklap til de mange   medarbejdere, der hver dag hjælper vores   kunder med alt fra valg af elaftale til rådgiv-   ning om ladebokse, varmepumper og energi-   optimering af boligen. Vi er glade for det flotte   resultat, som viser, at vores medarbejdere står   klar til at sikre den gode kundeoplevelse med   hjælp, rådgivning og vejledning.   *Trustpilot-scoren gælder for NRGi’s officielle tilegnet   profil på Trustpilot, hvorfor visse anmeldelser af NRGi   kan være indgivet via andre profiler. Anmeldelser af   KONSTANT A/S fremgår af en selvstændig tilegnet profil.   Oversigt over politikker   Code of Conduct, s. 64   Whistleblowerpolitik, s. 64   Dataetiske retningslinjer, s. 64   Politik for håndtering af persondata, s. 64   Persondata- og cookiepolitikker, s. 64   Politik for IT-sikkerhed, s. 64   3 4 5 1 2 6 Privatlivspolitik for ansatte   i NRGi-koncernen, s. 64   AI-politik, s. 64   Finansiel væsentlighed   Underemner   1. Virksomhedskultur   2. Beskyttelse af whistleblowere   3. Dyrevelfærd   4. Politisk engagement og lobbyvirksomhed   5. Forvaltning af forbindelser med leverandører, herunder betalingspraksis   6. Korruption og bestikkelse   NRGi a.m.b.a. er ejet af 235.000 andelshavere i Østjylland, og vi udspringer   af det demokratiske ejerskab og andelstanken. Vores andelshaveres   engagement, fællesskabet og omtanken for andre præger vores værdisæt   og kultur, hvilket kommer til udtryk hos vores andelshavere, som beskriver os   som en ansvarlig og værdiskabende virksomhed.   Vi tager alle ansvaret for at sikre NRGi’s relationer og aktiviteter mod de   risici, der kan udfordre den kultur og de værdier, vi ønsker at værne om.   Ansvarlig forretningsskik   Årets aktiviteter   Udrulning af opdateret Code of Conduct   I 2025 blev den opdaterede version af NRGi’s   Code of Conduct formidlet til alle medarbejdere   gennem en kampagne på intranettet, som blev   afsluttet med en quiz, der testede medarbej-   dernes brede viden og generelle kendskab til   NRGi's Code of Conduct. I forlængelse af udrul-   ningen er der desuden udviklet et obligatorisk   e-læringsmodul om vores Code of Conduct for at   understøtte, at dokumentet ikke blot udstikker   retningslinjer, men også bidrager til at styrke og   videreudvikle NRGi’s virksomhedskultur.   Antikorruption og bestikkelse   Det er ikke tilladt for medarbejderne at tilbyde   eller modtage nogen form for bestikkelse. Vores   medarbejdere er alle forpligtede til at reagere,   hvis de bliver opmærksomme på konkrete   tilfælde af korruption og bestikkelse, eller hvis   de har en begrundet mistanke herom. Det er   naturligvis muligt både at gå til nærmeste   leder eller koncernledelsen, eller at indberette   mistanken via vores whistleblowerordning, hvis   man ønsker at forblive anonym.   Vi forventer også, at vores leverandører   afholder sig fra at benytte nogen form for   bestikkelse, uanset om der findes en lokal regu-   lering eller ej. Dette er beskrevet i vores Leve-   randør Code of Conduct.   Da vores aktiviteter primært foregår i Danmark,   som er et af de mindst korrupte lande i verden,   jf. Transparency International, vurderer vi, at   risikoen for tilfælde for korruption og bestik-   kelse er lav.   Der var i 2025 en intern henvendelse vedrø-   rende korruption og bestikkelse, hvor medar-   bejderen søgte rådgivning. Det er vurderet, at   henvendelsen ikke drejede sig om et tilfælde af   korruption og bestikkelse.   Dette anses for tilfredsstillende.   Adgang til klagemekanisme   Vi benytter et offentligt tilgængeligt system til   behandling af whistleblowerhenvendelser, som   håndteres af en ekstern partner. Det er muligt   at henvende sig via vores hjemmeside, hvis   man har mistanke om tilfælde af korruption og   bestikkelse, ulovlige forhold i vores værdikæde   eller øvrige ulovlige eller kritisable forhold i   NRGi-koncernen. Ordningen gør det muligt for   både eksterne og egne medarbejdere at være   anonyme. Alle henvendelser vurderes af et   uafhængigt advokatfirma, og relevante medar-  bejdere involveres i det omfang, det er nødven-   digt, herunder hvis en henvendelse handler om   personaleforhold.   Der blev i 2025 modtaget i alt seks henvendelser   via vores whistleblowerordning, hvoraf fire var   interne henvendelser, der alle er behandlede og   afsluttede.   To eksterne henvendelser omhandler forhold, der   ikke er relateret til NRGi, og er derfor henlagt.   Da både eksterne og interne medarbejdere   benyttede vores whistleblowerordning i 2025,   vurderer vi, at ordningen opleves som tilgæn-   gelig for målgruppen.   Data   Fokus   Emne   Måleenhed   2025   2024   Andelshaveres   Stemmeprocent ved valg   % 10   - 1 engagement   Fremmøde ved repræsentantskabsmøder   % 81   74   Fremmøde ved bestyrelsesmøder   % 95   97   Regnskabspraksis   1 Der blev ikke afholdt valg dette år.   Data   Fokus   Emne   Måleenhed   2025   2024   Ansvarlig   Sanktioner for brud på lovgivning vedrørende   forretningsskik   korruption og bestikkelse   antal   0 0 Bødestørrelse for brud på lovgivning vedrørende   korruption og bestikkelse   DKKR   0 0 Indberetninger til whistleblowerordningen1  antal   4 4 Heraf interne henvendelser   antal   4 4 Regnskabspraksis   1 Korrigeret antal. Henvendelser, der ikke er relateret til NRGi eller NRGi’s værdikæde, er fratrukket.   Særlige forpligtelser   for netselskaber   Årets aktiviteter   Forbrugeres adgang til   elektricitet på fair vilkår   NRGi’s netselskab KONSTANT driver elnettet   i vores forsyningsområde, og driften er regu-   leret af elforsyningsloven. Derudover følger vi   kodeks for forsyningsselskaber og har særligt   fokus på at implementere relevante sikker-   hedstiltag for at sikre et robust og sikkert elnet   i vores forsyningsområde.   Netselskabet er underlagt bestemmelser,   der skal sikre, at forbrugere ikke forskels-   behandles, og er ansvarlig for at sikre, at   alle relevante medarbejdere gennemfører   e-læringsmodulet om “ikke-diskriminerende   adfærd”, der inkluderer emner som sikring   af uafhængig beslutningstagen og neutral   adfærd i virksomheden.   I 2025 gennemførte 95% af de relevante medar-   bejdere det obligatoriske modul, hvilket anses   som tilfredsstillende.   Overvågningsprogrammet er beskrevet i   KONSTANTs ledelsessystem, og der forefindes   en nærmere redegørelse for dette i KONSTANTs   årlige rapport til forsyningstilsynet, som ligger   offentligt tilgængelig på selskabets hjemmeside.   Data   Fokus   Emne   Måleenhed   2025   2024   Særlige   Mål for gennemførselsrate på kursus om ikke-   forpligtelser for   diskriminerende adfærd   % 90   90   netselskaber   Gennemførselsrate på kursus om ikke-   diskriminerende adfærd1  % 95   92   Regnskabspraksis   1 Andelen af ansatte, der har gennemført kurset, opgjort ultimo året.   Dataetik   Årets aktiviteter   IT-sikkerhed og beskyttelse   af personoplysninger   Som leverandør af kritisk infrastruktur har vi i   NRGi et særligt ansvar for at sikre, at vi arbejder   aktivt med IT-sikkerhed, så systemer og infra-  struktur beskyttes. Ansvaret for IT-sikkerhed   ligger hos Koncern CIO. Vores interne politikker   og retningslinjer for behandling af person-   oplysninger sætter rammerne for, hvordan vi   håndterer persondata i NRGi, så vi lever op til de   gældende regler og praksis på området.   GDPR e-læringskursus   For at øge opmærksomheden på GDPR og give   medarbejderne hos NRGi den nødvendige viden   om håndtering af persondata, gennemgår   alle medarbejdere hos NRGi et målrettet GDPR   e-læringskursus én gang om året. Kurset   består af faglig viden og konkrete, branchere-   levante eksempler, så den nødvendige beskyt-   telse af forbrugernes personoplysninger sikres.   I 2025 var raten for gennemførelse på 87%, og   vi kan konstatere, at den forventede forbedring   i forhold til 2024 fandt sted.   Forventninger til 2026   I 2026 introduceres et nyt program på tværs   af vores obligatoriske e-læringsmoduler, som   skal understøtte en høj gennemførselsrate. Det   betyder, at alle medarbejdere skal gennemføre   et fagspecifikt e-læringsmodul i en afgrænset   periode, og at der dermed vil være mulighed   for samtidig at kunne lancere en fokuseret   kampagne på området. Dette skal inspirere til   flere uformelle samtaler og dermed endnu større   fokus på de specifikke områder i hverdagen.   Derudover vil vi udarbejde et koncernfælles   holdningspapir, som skal understøtte udvæl-   gelsen af de rette leverandører, således at vi   understøtter forretningsaktiviteterne i at opnå   vores mål og ambitioner for både klimamålsæt-   ninger og arbejdstagere i værdikæden.   Data   Fokus   Emne   Måleenhed   2025   2024   Dataetik   Click-rate på phishing e-mails – intern kampagne1  % 3 8 Indberettede GDPR-sikkerhedsbrud2  antal   10   24   Gennemførelsesrate på GDPR-kursus3  % 87   61   Regnskabspraksis   1 Andelen af simulerede phishing e-mails, som NRGi's medarbejdere har klikket på, opgjort ultimo året.   ² Antallet af brud på persondatasikkerheden, som er indberettet til Datatilsynet i det år, de er konstateret, opgjort ultimo året.   ³ Andelen af ansatte, der har gennemført kurset, opgjort ultimo året   Emnespecifikke politikker   Code of Conduct   Politik for håndtering af persondata   Privatlivspolitik for ansatte i   NRGi-koncernen   Vores Code of Conduct beskriver den adfærd, som   Vores politik for håndtering af persondata sætter   vi ønsker at fremme i hele koncernen, og som vi   rammerne for, hvordan alle medarbejdere i   Vores privatlivspolitik har til formål at synlig-   mener repræsenterer vores værdisæt i særlig høj   NRGi-koncernen håndterer kundernes og medar-   gøre, hvordan medarbejderes personoplysninger   grad. Herudover er vores Code of Conduct retnings-   bejdernes persondata i NRGi, så vi lever op til de   behandles i forbindelse med deres ansættelse i NRGi.   giver for, hvordan vi forventer, at medarbejdere   gældende regler og praksis på området. Ansvaret   Alle personoplysninger behandles fortroligt og i over-   reagerer, hvis de bliver bekendt med brud på denne.   for overholdelse af databeskyttelsesreglerne ligger   ensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.   Alle medarbejdere får tilsendt Code of Conduct i   hos de enkelte forretningsaktiviteter i NRGi, og deres   Ansvarlig: Koncerndirektionen   forbindelse med ansættelsen i NRGi, og den er altid   arbejde understøttes i det daglige af den specialise-   tilgængelig på vores intranet i den senest opdate-   rede koncernfælles IT-funktion.   rede udgave.   AI-politik   Ansvarlig: Koncerndirektionen   Ansvarlig: Koncerndirektionen   Vores AI-politik skal sikre, at ibrugtagning og udvik-   Persondata- og cookiepolitikker   ling af AI-løsninger sker forsvarligt, efter gældende   Whistleblowerpolitik   regler og i overensstemmelse med vores dataetiske   Vores persondatapolitikker informerer kunder,   retningslinjer og vores Code of Conduct.   Vores whistleblowerpolitik er direkte indskrevet i   samarbejdspartnere og besøgende på NRGi’s hjem-   Politikken skal også sikre, at medarbejderne udvikler   Code of Conduct og Leverandør Code of Conduct,   mesider om, hvilke personoplysninger vi indsamler,   passende AI-færdigheder ved bl.a. at sikre passende   ligesom emnet er understøttet af en intern procedu-   hvorfor vi indsamler dem samt personers rettigheder   opmærksomhed på relevante risici og procedurer for   rebeskrivelse i medarbejderhåndbogen. Politikkens   i forbindelse hermed. Besøgende på vores hjemme-   de AI-løsninger, der kan indgå i deres arbejde.   formål er desuden gengivet på NRGi’s dedikerede   sider har ligeledes adgang til NRGi’s cookiepolitikker,   Ansvarlig: Koncerndirektionen   side online, således at eksterne har mulighed for at   som har til formål at informere om NRGi’s indsamling   orientere sig om, hvordan whistleblowerordningen   af cookies. NRGi’s forretningsaktiviteter er hver især   fungerer.   dataansvarlige for behandling af de oplysninger, der   indsamles via det pågældende selskabs hjemmeside,   Ansvarlig: Head of People & Culture   og deres arbejde understøttes i det daglige af den   specialiserede koncernfælles IT-funktion.   Antikorruption og bestikkelse   Ansvarlig: Koncerndirektionen   Antikorruption og bestikkelse er direkte indskrevet i   Code of Conduct og i Leverandør Code of Conduct.   Politik for IT-sikkerhed   Vores politik for IT-sikkerhed indeholder retnings-   Dataetiske retningslinjer   linjer, procedurer og sikkerhedsforanstaltninger,   som sikrer, at vi opretholder et tilstrækkeligt sikker-   Vores dataetiske retningslinjer beskriver vores data-   hedsniveau på tværs af NRGi-koncernen.   etik og de principper, som er styrende for, hvordan vi   arbejder med al data på en lovlig, etisk, ansvarlig og   Ansvarlig: CIO   gennemsigtig måde.   Ansvarlig: Koncerndirektionen   Likviditetsberedskab   Likviditets- og kapitalberedskabet skal på både   kort og langt sigt sikre den nødvendige handle-   frihed til at gennemføre NRGi-koncernens   strategi for langsigtede investeringer, som er   af afgørende betydning for omstillingen til et   mere bæredygtigt samfund. Disse omfatter i   væsentlig grad produktion af el fra vedvarende   energikilder som sol, vind og geotermi, udbyg-   ning og vedligeholdelse af elnettet til at under-   støtte udviklingen mod en større elektrificering   af samfundet samt drift og udbygning af fiber-   nettet for at understøtte den digitale udvikling i   såvel landområderne som i byerne.   Med afsæt i de store kapitalbindinger i lang-   sigtede investeringer og ejerformen som et   forbrugerejet andelsselskab uden indskuds-   kapital er den overordnede målsætning for   koncernens kapitalstruktur en soliditet på   minimum 45%, mens det er målsætningen for   de enkelte selskaber i koncernen at fastholde   en soliditet på mindst 30%. En balanceret   målsætning for soliditeten er med til at sikre   handlefrihed til at gennemføre planlagte   investeringer, samtidig med at andelshaverne   årligt kan tilføres en andel af koncernens resul-   tater ved en rabat på nettariffer og abonne-   ment samt overførsel af midler til NRGi Puljen,   der støtter andelshavernes lokale projekter i   elforsyningsområdet.   Koncernens egenkapital udgjorde 8.467 milli-   oner kroner ved udgangen af 2025, hvilket   svarer til en soliditet på 66% og er udtryk for en   robust kapitalisering af koncernens aktiviteter,   der endvidere understøttes af lån med lang   løbetid på i alt 1.368 millioner kroner.   Likviditetsberedskab   mio. kroner   2025   2024   Værdipapirer   1.280  1.199  Kortfristede obligationer   0 48   Likvide beholdninger   77   258   Kreditinstitutter   -524  -470  Likviditetsberedskab   833  1.035  Ved årets udgang var likviditetsberedskabet i   koncernen på 833 millioner kroner opgjort som   finansielle investeringer fratrukket kortfristede   banklån, jf. ovenfor. Reduktionen af likvidi-   tetsberedskab i 2025 kan primært henføres til   væsentlige investeringer i elnettet samt i vind-   møller og solcelleanlæg i 2025. Koncernen har   yderligere belåningsmuligheder i de samlede   immaterielle og materielle anlægsværdier på   5.278 millioner kroner, som ved årets udgang var   belånt med de ovenfor nævnte langfristede lån   på 1.368 millioner kroner.   De samlede investeringer i året udgjorde 922   millioner kroner. De væsentligste investe-   ringer vedrørte elnettet, bl.a. som følge af nye   boligområder og udvidelser af virksomheder i   forsyningsområdet samt opkøb af vindmøller   og opførelse af solcellepark. Foruden de viste   data har der været væsentlige investeringer i   de delejede virksomheder Fibia og Innargi til   etablering af henholdsvis fiberforbindelser og   geotermisk varmeproduktion.   Driften af koncernens aktiviteter genererede et   positivt cashflow på 441 millioner kroner for året.   Risikofaktorer   Risikostyring   Risikostyring i NRGi er fokuseret på at danne   overblik over de udefra- og indefrakommende   faktorer, som kan have betydelig indvirkning på   forretningen, den finansielle situation og det   driftsmæssige resultat.   Koncernbestyrelsen i NRGi har nedsat et   revisionsudvalg, der bl.a. har til opgave at   gennemgå risikomæssige forhold, herunder   fastlæggelse af politikker til bestyrelsens   godkendelse for at minimere risiciene og   udstikke rammer for ledelsen.   Afdækningen af de identificerede risici foregår   som et systematisk led i den daglige drift, og   afrapporteringen er en del af ledelsesrapporte-   ringen. Risikostyringen foretages af ledelserne   i de enkelte forretningsområder og godkendes i   de respektive selskabsbestyrelser samt rappor-   teres til koncernens revisionsudvalg.   Nedennævnte væsentligste risikofaktorer for   NRGi-koncernen er ikke anført i prioriteret   rækkefølge efter betydning eller sandsynlighed.   Markedsrisici   NRGi er eksponeret for forskellige markeds-   risici i koncernens forretningsområder, men   vores fokus er særligt på markedsrisici knyttet   til kunder og konkurrencen i de forretnings-   områder, hvor indtjeningen påvirkes betydeligt   af ændringer i forbrugs-og investeringslysten   for såvel privat- som erhvervskunder.   Fokus er her på at iværksætte strategiske   tiltag, som sikrer opfyldelse af kundernes   fortsatte efterspørgsel, gennem en proaktiv   kundekontakt for at følge bevægelser i kunde-   segmenterne og en løbende promovering af det   samlede værditilbud til kunderne.   Et andet aspekt er kreditrisikoen hos kunderne.   Kundernes betalingsevne monitoreres løbende,   og risiko for manglende betalingsevne redu-   ceres ved anvendelse af kreditvurdering af   kunder, herunder kreditforsikring, øvrige   sikkerheder eller forudbetaling.   Forretningsområdet NRGi Renewables inve-   sterer i elproduktion og sælger el på markeds-   vilkår. Prisen for vindstrøm kan påvirkes dels af   generelle konjunkturer og udviklingen i andre   energiformer, dels af udviklingen i rammevilkår   for opførelse af solcelleparker og vindmøller,   herunder tilskudsmodeller til energiproduktion i   Danmark og omkringliggende lande.   Finansielle risici   NRGi’s portefølje af værdipapirer er anbragt i   aktiv kapitalforvaltning hos eksterne kapitalfor-  valtere. De finansielle investeringer indeholder   gode afkastmuligheder, men samtidig finansielle   risici for negative afkastudsving for koncernen   i de enkelte regnskabsår. De finansielle risici   på kapitalforvaltningen er tæt forbundet   med ændringer i inflations- og renteniveauet,   herunder udviklingen i aktie- og obligations-   kurser samt udsving i relaterede valutakurser.   NRGi finansierer sine forretningsaktiviteter med   bankfinansiering samt realkreditfinansiering   af koncernens bygninger, ledningsnet, solceller   og vindmøller. Koncernens bankfinansiering har   variabel rente, mens hovedparten af realkredit-   lånene har fast rente eller er afdækket til en   lang fast rente med anvendelse af finansielle   instrumenter. De finansielle instrumenter og de   afdækkede renterisici er nærmere beskrevet i   note 23 – Afledte finansielle instrumenter.   NRGi har som led i risikostyringen udarbejdet en   politik for indkøb og afdækning på elhandels-   området, som afdækker prisrisikoen på indkøb   af el i NRGi Elhandel. Købsaftalerne indgås   som finansielle kontrakter. Mængderisikoen   mellem det forventede forbrug ved indkøb og   den faktiske salgsmængde i perioden udgør en   almindelig forretningsmæssig risiko i branchen   og afdækkes ikke. De finansielle kontrakter og   de afdækkede elprisrisici er nærmere beskrevet   i note 23 – Afledte finansielle instrumenter.   4193143000 24226000 3672542000 28835000 0 0 0 0 -13979000 97470000 412648000 106973000 -205954000 2243902000 470586000 1502881000 1134143000 1815575000 336331000 1549471000 1073713000 0 0 739000 -739000 3348000 530000 -530000 3328000 87303000 293998000 306400000 0 0 74740000 169358000 -4087000 -3858000 113840000 43569000 53133000 179016000 0 67789000 147164000 46940000 337371000 0 139049000 60121000 24289000 170794000 0 197263000 141708000 21446000 313667000 0 179016000 337371000 170794000 313667000 170794000 -8222000 313667000 -23704000 18132000 27227000 45359000 19690000 30325000 50015000 0 0 0 0 0 0 122784000 25085000 24102000 155299000 12845000 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 30975000 39939000 211910000 21684000 725538000 103675000 754615000 114546000 0 0 0 220803000 0 0 27124000 0 679000 0 479000 448992000 4220000 356274000 4397000 0 0 0 0 0 0 0 0 322149000 396132000 79969000 67324000 0 0 2761989000 111052000 2593687000 438066000 1258455000 1280353000 76645000 1332617000 1247038000 257936000 2887606000 12292211000 679000 479000 1280353000 0 1247038000 0 72744000 57215000 0 0 2660812000 12781736000 1281032000 8022606000 1247517000 7821106000 5066064000 4494153000 0 0 0 0 0 0 3161184000 0 3104291000 0 4246868000 252000000 332525000 9050000 4103806000 252000000 308035000 23255000 3329513000 252000000 -1123000 0 3209104000 252000000 8194000 0 2507000 2553000 0 0 4842950000 10120924000 4689649000 9404605000 6741574000 6741574000 6573589000 6573589000 138379000 524213000 78486000 11317000 123548000 469787000 58365000 0 0 132523000 41215000 102976000 117077000 0 0 0 0 15120000 0 0 0 60502000 0 60346000 745453000 60502000 658150000 60346000 157054000 0 192681000 0 304000 70000 9000 19000 17715000 -22493000 17715000 -22493000 7082807000 0 0 24565000 0 0 0 0 7707347000 578041000 7623880000 557060000 7064870000 0 0 9468000 461085000 47236000 1417770000 4306384000 12781736000 535782000 55101000 1230000 992000 0 0 8466581000 8335870000 7888540000 7778810000 1484417000 3947521000 12292211000 134066000 134066000 8022606000 42296000 42296000 7821106000 8771000 8820000 0 0 8771000 8820000 0 0 1164347000 116909000 853443000 135159000 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1526176000 81182000 1393239000 81263000 2888614000 2463104000 Egenkapitalopgørelse   KONCERN   MODERVIRKSOMHED   Netto-   Reserve   Reserve   opskrivning   Reserve   Reserve   Reserve   sikrings-   rabat- /   efter indre   sikrings-   rabat- /   for opskriv-   trans-   Overført   NRGi Pulje-   værdis   trans-   Overført   NRGi Pulje-   tkr.   ninger   aktioner   resultat   udbetaling   I alt   metode   aktioner   resultat   udbetaling   I alt   Egenkapital 1. januar 2024  131.182  -13.023  7.420.124  71.428  7.609.711  864.104  -13.023  6.687.202  71.428  7.609.711  Ændring af regnskabspraksis i dattervirksomheder   -7.442  7.442  0 -7.442  7.442  0 Egenkapitalreguleringer i dattervirksomheder   0 -23.170  -23.170  Egenkapitalreguleringer i associerede virksomheder   -26.088  -26.088  -2.918  -2.918  Aktuarmæssige gevinster/tab på ydelsesbaserede pensionsforpligtelser   -3.494  -3.494  -3.494  -3.494  Skat af egenkapitalreguleringer   1.245  5.097  6.342  1.245  5.097  6.342  Værdiregulering af sikringstransaktioner   -3.273  -3.273  -3.273  -3.273  Overført resultatdisponering   206.694  106.973  313.667  -205.954  412.648  106.973  313.667  Tilbageførsel af opskrivninger   -14.105  14.105  0 0 Udbetalt rabat og NRGi Pulje 2024  -118.055  -118.055  -118.055  -118.055  Egenkapital 1. januar 2025  117.077  -22.493  7.623.880  60.346  7.778.810  658.150  -22.493  7.082.807  60.346  7.778.810  Ændring af regnskabspraksis i dattervirksomheder   0 Egenkapitalreguleringer i dattervirksomheder   12.462  12.462  Egenkapitalreguleringer i associerede virksomheder   12.462  9.558  22.020  9.558  9.558  Aktuarmæssige gevinster/tab på ydelsesbaserede pensionsforpligtelser   69   69   69   69   Skat af egenkapitalreguleringer   -11.260  -13.585  -24.845  -11.260  -13.585  -24.845  Værdiregulering af sikringstransaktioner   39.006  0 39.006  39.006  0 39.006  Overført resultatdisponering   73.324  97.470  170.794  87.303  -13.979  97.470  170.794  Tilbageførsel af opskrivninger   -14.101  14.101  0 Udbetalt rabat og NRGi Pulje 2025  -97.314  -97.314  -97.314  -97.314  Egenkapital 31. december 2025  102.976  17.715  7.707.347  60.502  7.888.540  745.453  17.715  7.064.870  60.502  7.888.540  Selskabet har ingen indskudskapital, og andelshaverne har ingen økonomiske rettigheder til selskabets formue.   Egenkapitalopgørelse   KONCERN   MODERVIRKSOMHED   Netto-   Reserve   Reserve   opskrivning   Reserve   Reserve   Reserve   sikrings-   rabat- /   efter indre   sikrings-   rabat- /   for opskriv-   trans-   Overført   NRGi Pulje-   værdis   trans-   Overført   NRGi Pulje-   tkr.   ninger   aktioner   resultat   udbetaling   I alt   metode   aktioner   resultat   udbetaling   I alt   Egenkapital 1. januar 2024  131.182  -13.023  7.420.124  71.428  7.609.711  864.104  -13.023  6.687.202  71.428  7.609.711  Ændring af regnskabspraksis i dattervirksomheder   -7.442  7.442  0 -7.442  7.442  0 Egenkapitalreguleringer i dattervirksomheder   0 -23.170  -23.170  Egenkapitalreguleringer i associerede virksomheder   -26.088  -26.088  -2.918  -2.918  Aktuarmæssige gevinster/tab på ydelsesbaserede pensionsforpligtelser   -3.494  -3.494  -3.494  -3.494  Skat af egenkapitalreguleringer   1.245  5.097  6.342  1.245  5.097  6.342  Værdiregulering af sikringstransaktioner   -3.273  -3.273  -3.273  -3.273  Overført resultatdisponering   206.694  106.973  313.667  -205.954  412.648  106.973  313.667  Tilbageførsel af opskrivninger   -14.105  14.105  0 0 Udbetalt rabat og NRGi Pulje 2024  -118.055  -118.055  -118.055  -118.055  Egenkapital 1. januar 2025  117.077  -22.493  7.623.880  60.346  7.778.810  658.150  -22.493  7.082.807  60.346  7.778.810  Ændring af regnskabspraksis i dattervirksomheder   0 Egenkapitalreguleringer i dattervirksomheder   12.462  12.462  Egenkapitalreguleringer i associerede virksomheder   12.462  9.558  22.020  9.558  9.558  Aktuarmæssige gevinster/tab på ydelsesbaserede pensionsforpligtelser   69   69   69   69   Skat af egenkapitalreguleringer   -11.260  -13.585  -24.845  -11.260  -13.585  -24.845  Værdiregulering af sikringstransaktioner   39.006  0 39.006  39.006  0 39.006  Overført resultatdisponering   73.324  97.470  170.794  87.303  -13.979  97.470  170.794  Tilbageførsel af opskrivninger   -14.101  14.101  0 Udbetalt rabat og NRGi Pulje 2025  -97.314  -97.314  -97.314  -97.314  Egenkapital 31. december 2025  102.976  17.715  7.707.347  60.502  7.888.540  745.453  17.715  7.064.870  60.502  7.888.540  Selskabet har ingen indskudskapital, og andelshaverne har ingen økonomiske rettigheder til selskabets formue.   179016000 335186000 -25995000 488207000 -15167000 337371000 251486000 69350000 658207000 -31888000 -46940000 643155000 0 303050000 0 122892000 161719000 -118055000 166556000 Rabat- og NRGi Pulje-udbetaling Rabat- og NRGi Pulje-udbetaling -97314000 205736000 -53133000 450241000 9468000 -230804000 1035187000 28402000 -462420000 1382331000 115276000 440773000 643155000 832785000 1035187000 922139000 62415000 0 836282000 30521000 353617000 114617000 1874000 18402000 813000 -877313000 -1272121000 Noter   KONCERN   MODERVIRKSOMHED   tkr.   2025   2024   2025   2024   1 Nettoomsætning fordelt på  forretningsenheder   Koncernaktiviteter   217.280  143.443  0 0 KONSTANT Net   497.542  500.822  0 0 NRGi Elhandel   2.143.123  1.662.793  0 0 ELCON   1.181.856  1.119.338  0 0 NRGi Rådgivning   206.826  242.958  0 0 Kuben Management   143.228  197.331  0 0 NRGi Renewables   203.964  197.581  0 0 Intern nettoomsætning   -400.676  -391.724  0 0 4.193.143  3.672.542  0 0 Noter   KONCERN   MODERVIRKSOMHED   tkr.   2025   2024   2025   2024   1 Nettoomsætning fordelt på  forretningsenheder   Koncernaktiviteter   217.280  143.443  0 0 KONSTANT Net   497.542  500.822  0 0 NRGi Elhandel   2.143.123  1.662.793  0 0 ELCON   1.181.856  1.119.338  0 0 NRGi Rådgivning   206.826  242.958  0 0 Kuben Management   143.228  197.331  0 0 NRGi Renewables   203.964  197.581  0 0 Intern nettoomsætning   -400.676  -391.724  0 0 4.193.143  3.672.542  0 0 KONCERN   MODERVIRKSOMHED   tkr.   2025   2024   2025   2024   4 Personaleomkostninger  Gager og lønninger   1.009.480  962.065  3.348  3.328  Pensioner   137.380  125.357  0 0 Andre omkostninger til social sikring   18.019  16.855  0 0 Overført til anlægsaktiver   -30.736  -30.564  0 0 1.134.143  1.073.713  3.348  3.328  Vederlag og mødehonorar til repræsentantskab   1.141  1.151  1.141  1.151  Vederlag til bestyrelse   2.229  2.178  2.229  2.178  Vederlag til koncerndirektion   8.360  7.625  0 0 Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte   1.778  1.725  0 0 Repræsentantskabet honoreres med et fast vederlag og et mødehonorar.   Bestyrelsen honoreres med et fast vederlag samt faste vederlag for poster i bestyrelsesudvalg.   Direktionen honoreres med et fast vederlag, firmabil og øvrige sædvanlige personalegoder.   Det faste årlige vederlag udgør for 2025  Repræsentantskabsmedlem   6 tkr.  Formand for bestyrelsen   420 tkr.  Næstformand for bestyrelsen   280 tkr.  Bestyrelsesmedlem   140 tkr.  Administrerende direktør   4.700 tkr.  NRGi-koncernens vederlagspolitik følger "Anbefalinger for god selskabsledelse i forbrugerejede virksomheder", som   er udarbejdet af Green Power Denmark.   I henhold til politikken specificeres ovenstående samlede vederlag til bestyrelsen og direktionen i en vederlagsover-   sigt, der offentliggøres på https://nrgi.dk/privat/om-os/arsrapporter/.  Noter   KONCERN   MODERVIRKSOMHED   tkr.   2025   2024   2025   2024   4 Personaleomkostninger  Gager og lønninger   1.009.480  962.065  3.348  3.328  Pensioner   137.380  125.357  0 0 Andre omkostninger til social sikring   18.019  16.855  0 0 Overført til anlægsaktiver   -30.736  -30.564  0 0 1.134.143  1.073.713  3.348  3.328  Vederlag og mødehonorar til repræsentantskab   1.141  1.151  1.141  1.151  Vederlag til bestyrelse   2.229  2.178  2.229  2.178  Vederlag til koncerndirektion   8.360  7.625  0 0 Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte   1.778  1.725  0 0 Repræsentantskabet honoreres med et fast vederlag og et mødehonorar.   Bestyrelsen honoreres med et fast vederlag samt faste vederlag for poster i bestyrelsesudvalg.   Direktionen honoreres med et fast vederlag, firmabil og øvrige sædvanlige personalegoder.   Det faste årlige vederlag udgør for 2025  Repræsentantskabsmedlem   6 tkr.  Formand for bestyrelsen   420 tkr.  Næstformand for bestyrelsen   280 tkr.  Bestyrelsesmedlem   140 tkr.  Administrerende direktør   4.700 tkr.  NRGi-koncernens vederlagspolitik følger "Anbefalinger for god selskabsledelse i forbrugerejede virksomheder", som   er udarbejdet af Green Power Denmark.   I henhold til politikken specificeres ovenstående samlede vederlag til bestyrelsen og direktionen i en vederlagsover-   sigt, der offentliggøres på https://nrgi.dk/privat/om-os/arsrapporter/.  Noter   2 Andre driftsindtægter  Serviceydelser   24.226  28.835  0 0 24.226  28.835  0 0 2 Andre driftsindtægter  Serviceydelser   24.226  28.835  0 0 24.226  28.835  0 0 3 Andre eksterne omkostninger  Lovpligtig revision   2.690  2.378  213   187   Skatterådgivning   612   5 0 0 Andre ydelser   1.894  2.974  135   70   Erklæringsopgaver med sikkerhed   327   98   45   0 5.523  5.455  393  257   3 Andre eksterne omkostninger  Lovpligtig revision   2.690  2.378  213   187   Skatterådgivning   612   5 0 0 Andre ydelser   1.894  2.974  135   70   Erklæringsopgaver med sikkerhed   327   98   45   0 5.523  5.455  393  257   KONCERN   MODERVIRKSOMHED   tkr.   2025   2024   2025   2024   5 Afskrivninger på immaterielle og  materielle anlægsaktiver   Afskrivninger goodwill   38.289  51.472  0 0 Afskrivninger kontraktrettigheder   -7.560  21.007  0 0 Afskrivninger udviklingsprojekter   9.245  11.987  0 0 Afskrivninger it-software   12.077  8.921  0 0 Afskrivninger bygninger   7.842  6.819  0 0 Afskrivninger indretning af lejede lokaler   1.043  933   0 0 Afskrivninger distributionsanlæg elnet   125.672  122.336  0 0 Afskrivninger vindmøller og solcelleanlæg   89.713  69.577  0 0 Afskrivninger produktionsanlæg, maskiner,   driftsmateriel og inventar   17.515  14.797  0 0 Fortjeneste ved salg af anlægsaktiver   0 -1.4 49  0 0 Tab ved salg af anlægsaktiver   162   0 0 0 293.998  306.400  0 0 KONCERN   MODERVIRKSOMHED   tkr.   2025   2024   2025   2024   5 Afskrivninger på immaterielle og  materielle anlægsaktiver   Afskrivninger goodwill   38.289  51.472  0 0 Afskrivninger kontraktrettigheder   -7.560  21.007  0 0 Afskrivninger udviklingsprojekter   9.245  11.987  0 0 Afskrivninger it-software   12.077  8.921  0 0 Afskrivninger bygninger   7.842  6.819  0 0 Afskrivninger indretning af lejede lokaler   1.043  933   0 0 Afskrivninger distributionsanlæg elnet   125.672  122.336  0 0 Afskrivninger vindmøller og solcelleanlæg   89.713  69.577  0 0 Afskrivninger produktionsanlæg, maskiner,   driftsmateriel og inventar   17.515  14.797  0 0 Fortjeneste ved salg af anlægsaktiver   0 -1.4 49  0 0 Tab ved salg af anlægsaktiver   162   0 0 0 293.998  306.400  0 0 KONCERN   MODERVIRKSOMHED   tkr.   2025   2024   2025   2024   7 Finansielle indtægter   Renteindtægter fra dattervirksomheder   0 0 21.113  8.755  Øvrige renteindtægter   15.167  21.276  10.606  7.065  Afkast værdipapirer   28.402  125.888  28.402  125.888  43.569  147.164  60.121  141.708   KONCERN   MODERVIRKSOMHED   tkr.   2025   2024   2025   2024   7 Finansielle indtægter   Renteindtægter fra dattervirksomheder   0 0 21.113  8.755  Øvrige renteindtægter   15.167  21.276  10.606  7.065  Afkast værdipapirer   28.402  125.888  28.402  125.888  43.569  147.164  60.121  141.708   8 Finansielle omkostninger   Renteomkostninger til dattervirksomheder   0 0 14.828  15.419  Øvrige renteomkostninger   53.133  46.940  9.461  6.027  53.133  46.940  24.289  21.446   8 Finansielle omkostninger   Renteomkostninger til dattervirksomheder   0 0 14.828  15.419  Øvrige renteomkostninger   53.133  46.940  9.461  6.027  53.133  46.940  24.289  21.446   9 Skat af årets resultat   Årets skat   0 0 0 0 0 0 0 0 Årets skat af resultat indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat og reguleringer   vedrørende tidligere år. Udskudte skatteaktiver måles til den værdi, hvortil de forventes at kunne anvendes. Der   henvises til anvendt regnskabspraksis, hvor den regnskabsmæssige behandling er nærmere beskrevet. Den ikke-ak-   tiverede skat er anført som et eventualaktiv under note 21 - Eventualposter.  Noter   KONCERN   Erhvervede   Udviklings-   6 Resultat af kapitalandele  Resultat af kapitalandele i dattervirksomheder   0 0 37.515  132.827  Resultat af kapitalandele i associerede   virksomheder   121.855  79.079  110.851  75.162  Resultat af andre kapitalandele   -8.163  -11.290  -9.317  -10.726  Gevinst ved salg af kapitalandele   148   0 0 0 113.840  67.789  139.049  197.263   6 Resultat af kapitalandele  Resultat af kapitalandele i dattervirksomheder   0 0 37.515  132.827  Resultat af kapitalandele i associerede   virksomheder   121.855  79.079  110.851  75.162  Resultat af andre kapitalandele   -8.163  -11.290  -9.317  -10.726  Gevinst ved salg af kapitalandele   148   0 0 0 113.840  67.789  139.049  197.263   tkr.   Goodwill   rettigheder   projekter   IT-software   10 Immaterielle anlægsaktiver  Kostpris 1. januar 2025  791.741  96.437  109.856  110.325  Overførsel/regulering   0 562   -13.231  0 Årets tilgang ved fusion og køb af virksomheder   13.745  10.000  0 14.480  Årets tilgang   4.733  4.680  4.867  27.850  Årets afgang   -24.050  -10.562  -1.296  -15.517  Kostpris 31. december 2025  786.169  101.117  100.196  137.138  Af- og nedskrivninger 1. januar 2025  636.442  83.592  78.881  88.641  Overførsel/regulering   0 -562  -10.736  0 Årets tilgang ved fusion og køb af virksomheder   0 0 0 10.883  Årets af- og nedskrivninger   38.289  -7.560  9.245  12.077  Afskrivninger på afhændede aktiver   -11.346  562   -1.296  -14.402  Af- og nedskrivninger 31. december 2025  663.385  76.032  76.094  97.199  Regnskabsmæssig værdi 31. december 2025  122.784  25.085  24.102  39.939  NRGi foretager årligt en vurdering af værdien af koncernens aktiver og investeringer, og der gennemføres nedskrivningstest for de væsentligste investeringer.   Færdiggjorte udviklingsprojekter omfatter omkostninger afholdt til udvikling af it-systemer, der understøtter effektive forretningsprocesser i koncernen.   Noter   KONCERN   Produktions-   Materielle   anlæg, maskiner,   Grunde og   Indretning af   Distributions-   anlægsaktiver   Vindmøller og   driftsmateriel   tkr.   bygninger   lejede lokaler   anlæg elnet   under udførelse   solcelleanlæg   og inventar   11 Materielle anlægsaktiver  Kostpris 1. januar 2025  397.063  12.354  4.746.745  438.066  1.472.328  154.980  Overførsel/regulering   228   0 320.714  -665.113  344.399  -1.54 4  Årets tilgang ved fusion og køb af virksomheder   0 0 0 0 0 0 Årets tilgang   100.560  1.026  0 346.836  367.867  36.378  Årets afgang   -3.449  -4.157  -53.888  -8.737  0 -7.729  Kostpris 31. december 2025  494.402  9.223  5.013.571  111.052  2.184.594  182.085  Af- og nedskrivninger 1. januar 2025  40.789  7.957  2.153.058  0 427.814  97.765  Overførsel/regulering   228   0 0 0 0 -207  Årets tilgang ved fusion og køb af virksomheder   0 0 0 0 0 0 Årets af- og nedskrivninger   7.842  1.043  125.672  0 89.713  17.515  Afskrivninger på afhændede aktiver   -3.449  -3.997  -27.148  0 0 -5.732  Af- og nedskrivninger 31. december 2025  45.410  5.003  2.251.582  0 517.527  109.341  Regnskabsmæssig værdi 31. december 2025  448.992  4.220  2.761.989  111.052  1.667.067  72.744  KONCERN   Kapitalandele Tilgodehavende   Tilgodehavende   i associerede hos associerede   Andre   hos andre   Andre   tkr.   virksomheder   virksomheder   kapitalandele   kapitalandele tilgodehavender   tkr.   bygninger   lejede lokaler   anlæg elnet   under udførelse   solcelleanlæg   og inventar   11 Materielle anlægsaktiver  Kostpris 1. januar 2025  397.063  12.354  4.746.745  438.066  1.472.328  154.980  Overførsel/regulering   228   0 320.714  -665.113  344.399  -1.54 4  Årets tilgang ved fusion og køb af virksomheder   0 0 0 0 0 0 Årets tilgang   100.560  1.026  0 346.836  367.867  36.378  Årets afgang   -3.449  -4.157  -53.888  -8.737  0 -7.729  Kostpris 31. december 2025  494.402  9.223  5.013.571  111.052  2.184.594  182.085  Af- og nedskrivninger 1. januar 2025  40.789  7.957  2.153.058  0 427.814  97.765  Overførsel/regulering   228   0 0 0 0 -207  Årets tilgang ved fusion og køb af virksomheder   0 0 0 0 0 0 Årets af- og nedskrivninger   7.842  1.043  125.672  0 89.713  17.515  Afskrivninger på afhændede aktiver   -3.449  -3.997  -27.148  0 0 -5.732  Af- og nedskrivninger 31. december 2025  45.410  5.003  2.251.582  0 517.527  109.341  Regnskabsmæssig værdi 31. december 2025  448.992  4.220  2.761.989  111.052  1.667.067  72.744  MODERVIRKSOMHED   Grunde og   tkr.   bygninger   Kostpris 1. januar 2025  740   Kostpris 31. december 2025  740   Af- og nedskrivninger 1. januar 2025  740   Af- og nedskrivninger 31. december 2025  740   Regnskabsmæssig værdi 31. december 2025  0 Noter   12 Finansielle anlægsaktiver  Kostpris 1. januar 2025  2.138.851  252.000  350.969  23.255  2.553  Årets tilgang ved fusion   0 0 0 0 0 Årets tilgang   0 0 68.307  295   0 Årets afgang   0 0 -35.447  -14.500  -46  Kostpris 31. december 2025  2.138.851  252.000  383.829  9.050  2.507  Værdireguleringer 1. januar 2025  1.964.955  0 -42.934  0 0 Årets tilgang ved fusion   0 0 0 0 0 Udbytte   -813  0 0 0 0 Årets resultat   121.855  0 -8.163  0 0 Værdiregulering vedr. afgang   0 0 -207  0 0 Egenkapitalposter   22.020  0 0 0 0 Værdireguleringer 31. december 2025  2.108.017  0 -51.304  0 0 Regnskabsmæssig værdi 31. december 2025  4.246.868  252.000  332.525  9.050  2.507  Noter   KONCERN   NRGi's   andel af   Samlet   Årets   regnskabs-   Ejerandel   egen-   resultat   mæssig   Navn og hjemsted   % kapital   efter skat1  indre værdi   12 Finansielle anlægsaktiver – fortsat  Associerede virksomheder   Mind Energy A/S, Aarhus   36,35  9.007.906  330.954  3.274.374  Fibia P/S, Svinninge   34,50  2.643.845  30.342  912.127  Fibia Komplementar ApS, Svinninge   34,50  32   0 10   Tagmark Vindselskab, Aarhus   40,66  12.811  1.482  5.209  Elkonsortiet Købmagergade I/S   50,00  18   0 9 4.191.729  Goodwill   55.139  Regnskabsmæssig værdi 31. december 2025  4.246.868  Andre kapitalandele   Clever A/S, København   5,10  -27.863.  -197.737  -1.883  Innargi Holding A/S, København   20,10  314.136  IP Klosterhaverne P/S   10,00  17.470  Visue A/S, Aarhus   8,27  1.625  Øvrige kapitalandele   0 417   331.765  Goodwill   760   Regnskabsmæssig værdi 31. december 2025  332.525  NRGi-koncernen foretager årligt en vurdering af værdien af koncernens aktiver og investeringer, og der gennemføres   nedskrivningstest for de væsentligste investeringer.   1 Årets resultat efter skat indregnes på baggrund af offentliggjorte årsrapporter eller udkast hertil. For de selskaber, hvor årsrapport   ikke er tilgængelig, sker indregning i forhold til seneste interne perioderegnskab eller estimat for 2025. En eventuel difference til   endelig godkendt årsrapport indregnes i efterfølgende år.   Centrale forudsætninger for værdiansættelse af andre kapitalandele   Andre kapitalanddele, der består af ikke-børsnoterede værdipapirer, måles til dagsværdien. For denne type inve-   steringer måles dagsværdien ved anvendelse af værdiansættelsesmodeller og -teknikker, hvor input er baseret på   antagelser og forudsætninger, som en normal markedsdeltager vil gøre sig i forbindelse med værdisansættelsen.   I det nedenstående er der redegjort for de centrale forudsætninger anvendt ved fastsættelsen af dagsværdien for   andre kapitalandele.   Innargi Holding A/S   Innargi Holding A/S er et selskab, der udvikler, bygger og driver geotermiske varmeanlæg til fjernvarmeselskaber.   De primære aktiver i Innargi er anlægsinvesteringer, der stadig er igangværende. Vurderingen af dagsværdien   er baseret på en DCF-model udarbejdet i forbindelse med at investeringen blev udbudt og foretaget. De centrale   forudsætninger for dagsværdien af Innargi er opnåelse af forventet produktionskapacitet på anlæggene, gennem-   snitlige omkostninger pr. kWh, investeringer og den anvendte diskonteringsrente. Ledelsen vurderer, at forudsæt-   ningerne heri stadig holder, og at kostprisen dermed svarer til dagsværdien.   Noter   MODERVIRKSOMHED   Kapitalandele i   Kapitalandele Tilgodehavende   datter-   i associerede hos associerede   Andre   tkr.   virksomheder   virksomheder   virksomheder   kapitalandele   12 Finansielle anlægsaktiver  – fortsat   Kostpris 1. januar 2025  4.609.348  1.045.896  252.000  49.548  Årets tilgang   90.000  0 0 0 Kostpris 31. december 2025  4.699.348  1.045.896  252.000  49.548  Værdireguleringer 1. januar 2025  -1.505.057  2.163.208  0 -41.354  Egenkapitalposter   26.692  9.558  0 0 Udbytte   0 0 0 0 Udbetalt rabat- og NRGi Pulje   -97.314  0 0 0 Årets resultat   37.515  110.851  0 -9.317  Værdireguleringer   31. december 2025  -1.538.164  2.283.617  0 -50.671  Regnskabsmæssig værdi   31. december 2025  3.161.184  3.329.513  252.000  -1.123  MODERVIRKSOMHED   NRGi's   andel af   Samlet   Årets   regnskabs-   Ejerandel   egen-   resultat   mæssig   Navn og hjemsted   % kapital   efter skat1  indre værdi   Associerede virksomheder   Mind Energy A/S, Aarhus   36,35  9.007.906  330.954  3.274.374  Goodwill   0 0 0 55.139  330.954  3.329.513  Andre kapitalandele   Clever A/S, København   5,10  -27.863  -197.737  -1.883  Goodwill   0 0 0 760   -1.123  1 Årets resultat efter skat indregnes på baggrund af offentliggjorte årsrapporter eller udkast hertil. For de selskaber, hvor årsrapport   ikke er tilgængelig, sker indregning i forhold til seneste interne perioderegnskab eller estimat for 2025. En eventuel difference til   endelig godkendt årsrapport indregnes i efterfølgende år.   13 Tilgodehavender  Ingen tilgodehavender forfalder til betaling mere end 1 år efter regnskabsårets udløb.  Noter   KONCERN   MODERVIRKSOMHED   tkr.   2025   2024   2025   2024   14 Igangværende arbejder  Salgsværdi   1.108.842  1.577.370  0 0 Acontofaktureringer   -1.083.653  -1.521.189  0 0 25.189  56.181  0 0 Igangværende arbejder   103.675  114.546  0 0 Modtagne forudbetalinger vedr. igangværende   arbejder   -78.486  -58.365  0 0 25.189  56.181  0 0 KONCERN   MODERVIRKSOMHED   tkr.   2025   2024   2025   2024   14 Igangværende arbejder  Salgsværdi   1.108.842  1.577.370  0 0 Acontofaktureringer   -1.083.653  -1.521.189  0 0 25.189  56.181  0 0 Igangværende arbejder   103.675  114.546  0 0 Modtagne forudbetalinger vedr. igangværende   arbejder   -78.486  -58.365  0 0 25.189  56.181  0 0 KONCERN   MODERVIRKSOMHED   tkr.   2025   2024   2025   2024   16 Minoritetsinteresser  Minoritetsinteresser 1. januar  557.060  362.255  0 0 Årets tilgang   0 163.660  0 0 Årets afgang   0 0 0 0 Andel af egenkapitalposter   13.158  9.382  0 0 Årets udbytte   0 -1.941  0 0 Andel af årets resultat   7.823  23.704  0 0 Minoritetsinteresser 31. december  578.041  557.060  0 0 KONCERN   MODERVIRKSOMHED   tkr.   2025   2024   2025   2024   16 Minoritetsinteresser  Minoritetsinteresser 1. januar  557.060  362.255  0 0 Årets tilgang   0 163.660  0 0 Årets afgang   0 0 0 0 Andel af egenkapitalposter   13.158  9.382  0 0 Årets udbytte   0 -1.941  0 0 Andel af årets resultat   7.823  23.704  0 0 Minoritetsinteresser 31. december  578.041  557.060  0 0 KONCERN   MODERVIRKSOMHED   tkr.   2025   2024   2025   2024   17 Andrehensatte forpligtelser   Hensættelse til betingede købsvederlag   0 0 0 0 Hensættelse til omstrukturering   0 0 0 0 Pensionsforpligtelser   0 0 0 0 Garantiforpligtelser   8.771  8.820  0 0 Andre hensatte forpligtelser 31. december  8.771  8.820  0 0 Forfaldstidspunkterne for andre hensatte forplitelser   forventes at blive:   0-1 år  8.584  8.388  0 0 > 1 år  187   432   0 0 8.771  8.820  0 0 Noter   KONCERN   Gæld i alt   Lang-   Gæld i alt   31/12  Afdrag   fristet   Restgæld   KONCERN   MODERVIRKSOMHED   tkr.   2025   2024   2025   2024   17 Andrehensatte forpligtelser   Hensættelse til betingede købsvederlag   0 0 0 0 Hensættelse til omstrukturering   0 0 0 0 Pensionsforpligtelser   0 0 0 0 Garantiforpligtelser   8.771  8.820  0 0 Andre hensatte forpligtelser 31. december  8.771  8.820  0 0 Forfaldstidspunkterne for andre hensatte forplitelser   forventes at blive:   0-1 år  8.584  8.388  0 0 > 1 år  187   432   0 0 8.771  8.820  0 0 Noter   KONCERN   Gæld i alt   Lang-   Gæld i alt   31/12  Afdrag   fristet   Restgæld   15 -13979000 97470000 412648000 106973000 -205954000 87303000 20 Eventualposter m.v.  Eventualaktiver   Koncern   Koncernens sambeskattede selskaber har et samlet skatteaktiv på 280 millioner kroner, som ikke er indregnet i  balancen.   Kontraktlige forpligtelser og eventualforpligtelser   Koncern   Nutidsværdien af operationelle leasingforpligtelser i koncernens selskaber udgør 109 millioner kroner, og nutids-  værdien af huslejeforpligtelser udgør 34 millioner kroner.  Koncernens selskaber har kontraktlige forpligtelser over for underleverandører vedrørende igangværende arbejder   samt distributionsanlæg og infrastruktur på 68 millioner kroner.  NRGi Renewables har indgået aftale om erhvervelse af 25 landvindmøller i 2025. Handlen afventer godkendelse fra  konkurrencemyndighederne.   20 Eventualposter m.v.  Eventualaktiver   Modervirksomhed   NRGi a.m.b.a. har afgivet tilbagetrædelseserklæring over for Fibia P/S om, at allerede eksisterende gæld på   252 millioner kroner ikke kræves tilbagebetalt. Støtteerklæringen er gældende indtil 1. januar 2027.  NRGi a.m.b.a. har en resterende investeringsforpligtelse på 269 millioner kroner på afgivne investeringstilsagn   tkr.   1/1 2025  2025   næste år   andel   efter 5 år  18 Gældsforpligtelser  Realkreditinstitutter   912.300  1.233.599  69.252  1.164.347  876.279  Kreditinstitutter   152.961  134.712  17.803  116.909  52.351  Tilslutningsbidrag   1.440.128  1.577.392  51.216  1.526.176  1.257.523  Anden gæld   81.263  81.290  108   81.182  81.128  2.586.652  3.026.993  138.379  2.888.614  2.267.281   KONCERN   MODERVIRKSOMHED   tkr.   2025   2024   2025   2024   19 Andengæld   Moms, A-skat m.v.   97.813  103.909  0 0 Energiafgifter   101.797  146.558  0 0 Overliggende system- og netydelser   12.117  15.971  0 0 Personaleforpligtelser   92.941  95.801  0 0 Skyldige omkostninger   102.808  134.245  1.230  992   Sikringstransaktioner   23.603  23.906  0 0 Øvrige poster   30.006  15.392  0 0 461.085  535.782  1.230  992   KONCERN   MODERVIRKSOMHED   tkr.   2025   2024   2025   2024   19 Andengæld   Moms, A-skat m.v.   97.813  103.909  0 0 Energiafgifter   101.797  146.558  0 0 Overliggende system- og netydelser   12.117  15.971  0 0 Personaleforpligtelser   92.941  95.801  0 0 Skyldige omkostninger   102.808  134.245  1.230  992   Sikringstransaktioner   23.603  23.906  0 0 Øvrige poster   30.006  15.392  0 0 461.085  535.782  1.230  992   21 Pantsætninger og sikkerhedsstillelser  Koncern   ELCON A/S har stillet sikkerhed for arbejdsgarantier m.v., og det samlede garantibeløb på balancedagen udgør   114 millioner kroner.  KONSTANT Net A/S har til sikkerhed for gæld til realkreditinstitutter på 368 millioner kroner afgivet pant i  distributionsanlæg samt grunde og bygninger, hvis regnskabsmæssige værdi på balancetidspunktet udgør   2.870 millioner kroner.  NRGi Holding A/S har til sikkerhed for gæld til realkreditinstitutter på 37 millioner kroner afgivet pant i grunde og  bygninger, hvis regnskabsmæssige værdi på balancetidspunktet udgør 100 millioner kroner.  Noter   21 Pantsætninger og sikkerhedsstillelser – fortsat  NRGi Renewables A/S har til sikkerhed for gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter, 963 millioner  kroner, afgivet pant i vindmøller og solcelleanlæg, hvis regnskabsmæssige værdi på balancetidspunktet udgør   1.756 millioner kroner.  NRGi Renewables A/S har stillet en anfordringsgaranti på 23 millioner kroner i forbindelse med et igangværende  projekt.   Kuben Management A/S har afgivet bankgaranti på 2 millioner til Andelsforeningen haveHUSENE for løbende  boligafgift vedr. 4 andelsboliger samt bankgaranti på 1 millioner kroner til Aarhus Kommune i forbindelse med  byggemodning af projektet for Andelsforeningen haveHUSENE.   Scanenergi A/S har afgivet betalingsgarantier over for Nord Pool Spot på 22 millioner kroner.  NRGi Holding har afgivet selvskyldnerkaution til Energifinans ApS for eventuelle tab på energibesparelsesprojekter   udført af NRGi Rådgivning A/S. Selvskyldnerkautionen er gældende frem til 2030, og er beløbsmæssigt maksimeret  til 10 millioner kroner.  Modervirksomhed   NRGi a.m.b.a. har afgivet selvskyldnerkaution over for Danske Bank i en koncernkontoaftale, hvor en række af   koncernens selskaber er tilsluttet.   NRGi a.m.b.a. har bestemmende indflydelse på dattervirksomheder og betydelig indflydelse på associerede virk-   somheder.   23 Afledte finansielle instrumenter  Forventede fremtidige transaktioner   Koncernen afdækker prisudsving på indkøb af el og salg af el ved hjælp af finansielle kontrakter, hvorved variable   indkøbs-/salgspriser omlægges til faste indkøbs-/salgspriser. Elafdækningskontrakterne måles til dagsværdi.   Centrale forudsætninger for opgørelse af dagsværdien er den aktuelle markedspris på el, samt forventninger til   udviklingen i markedet i kontrakternes løbetid. Værdireguleringer af finansielle kontrakter indregnes over egenka-   pitalen, idet de opfylder kravene for sikringstransaktioner.   Dagsværdi   Værdiregulering   tkr   2025   2024   2025   2024   Elkontrakter - indkøb af el   -23.920  -27.226  3.306  -16.796  Elkontrakter - salg af el   55.242  19.091  36.151  25.544  31.322  -8.135  39.457  8.748  Renterisici   Koncernen afdækker renterisici ved hjælp af renteswaps, hvorved variable rentebetalinger omlægges til faste   rentebetalinger.   Centrale forudsætninger for opgørelsen af dagsværdien er det aktuelle renteniveau samt forventninger til udvik-   lingen i rentemarkedet i kontrakternes løbetid.   2024   Beregnet   Værdi-   Restløbetid   tkr   hovedstol   regulering   Dagsværdi   i mdr.   Renteswap   434.729  -5.314  -14.155  204   2025   Beregnet   Værdi-   Restløbetid   tkr   hovedstol   regulering   Dagsværdi   i mdr.   Renteswap   409.219  17.159  3.004  192   De sikrede pengestrømme forventes realiseret og vil påvirke resultatet over renteswappens restløbetid.   Noter   23 Afledte finansielle instrumenter - fortsat  Valutarisici   Koncernen afdækker valutarisici ved hjælp af valutaswaps, hvorved variable valutabetalinger omlægges til faste   valutabetalinger.   Centrale forudsætninger for opgørelsen af dagsværdien er den aktuelle valutakurs samt forventninger til udvik-   lingen i valutakurserne i kontrakternes løbetid.   2025   Beregnet   Værdi-   Restløbetid   tkr   hovedstol   regulering   Dagsværdi   i mdr.   Valutaswap   231.537  203   0 0 De sikrede pengestrømme forventes realiseret og vil påvirke resultatet over valutaswappens restløbetid.   22 Nærtstående parter  Ingen nærtstående parter har bestemmende indflydelse på NRGi a.m.b.a.   Medlemmer af NRGi a.m.b.a.'s bestyrelse og direktion har betydelig indflydelse på NRGi a.m.b.a. NRGi a.m.b.a. har   bestemmende indflydelse på dattervirksomheder og betydelig indflydelse på associerede virksomheder.   Transaktioner med nærtstående parter   Oplysning om transaktioner med nærtstående parter er begrænset til at omfatte transaktioner, som ikke er gennem-   ført på normale markedsvilkår. Der har i årets løb ikke været transaktioner med nærtstående parter, som ikke er   foretaget på normale markedsvilkår.   24 Begivenheder efter balancedagen  Der er efter balancedagen ikke indtruffet yderligere hændelser, som påvirker bedømmelsen af årsrapporten.   KONCERN   tkr.   2025   2024   25 Reguleringer  Finansielle indtægter   -43.569  -147.164  Finansielle omkostninger   53.133  46.940  Afskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver   293.836  307.849  Avance/tab ved afhændelse af immaterielle og materielle anlægsaktiver   162   -1.4 49  Ændring i langfristede periodeafgrænsningsposter og anden gæld   137.291  87.061  Resultat af kapitalandele   -113.840  -67.789  Skat af ordinært resultat   0 0 Ændring i andre hensatte forpligtelser   -49  2.334  Minoritetsinteressers andel af årets resultat   8.222  23.704  335.186  251.486  KONCERN   tkr.   2025   2024   26 Pengestrømsopgørelse – ændring i driftskapital  Ændring i varebeholdninger   4.656  6.040  Ændring i tilgodehavender   101.286  -80.826  Ændring i kortfristede gældsforpligtelser i øvrigt   -131.937  144.136  -25.995  69.350  27 Likviditetsberedskab,ultimo   Værdipapirer   1.280.353  1.202.691  Kortfristede obligationer   0 44.347  Likvide beholdninger   76.645  257.936  Kreditinstitutter   -524.213  -469.787  832.785  1.035.187   Anvendt regnskabspraksis   Årsrapporten for NRGi a.m.b.a. for 2025 er aflagt i overensstemmelse med  årsregnskabslovens bestemmelser for klasse C-virksomheder (stor).   true Virksomhedssammenslutninger   Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder indregnes i koncenregnskabet   fra anskaffelsestidspunktet. Solgte eller afviklede virksomheder indregnes   i den konsoliderede resultatopgørelse frem til afståelsestidspunktet.   Sammenligningstal korrigeres ikke for nyerhvervede virksomheder.   Overtagelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor koncernen faktisk opnår   kontrol over den overtagne virksomhed.   Ved køb af nye virksomheder, hvor koncernen opnår bestemmende indfly-   delse over den købte virksomhed, anvendes overtagelsesmetoden. De   tilkøbte virksomheders identificerede aktiver, forpligtelser og eventualfor-   pligtelser måles til dagsværdi på overtagelsestidspunktet. Identificerbare   immaterielle aktiver indregnes, hvis de kan udskilles eller udspringer fra en   kontraktlig ret. Der indregnes udskudt skat af de foretagne omvurderinger.   Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem kostpris og dagsværdi af over-   tagne identificerede aktiver og forpligtelser indregnes under immaterielle   aktiver og afskrives systematisk over resultatopgørelsen efter en individuel   vurdering af den økonomiske levetid.   Negative forskelsbeløb (negativ goodwill) indregnes som en indtægt i   resultatopgørelsen på overtagelsestidspunktet.   Ved afhændelse af dattervirksomheder, hvor den bestemmende indfly-   delse ikke længere opretholdes, opgøres fortjeneste eller tab som   forskellen mellem salgssummen og den regnskabsmæssige værdi af netto-   aktiver på salgstidspunktet inkl. ikke-afskrevet goodwill samt forventede   omkostninger til salg eller afvikling.   Koncerninterne virksomhedssammenslutninger   Ved virksomhedssammenslutninger som køb og salg af kapitalandele, fusi-   oner, spaltninger, tilførsel af aktiver og aktieombytninger m.v. ved delta-   gelse af virksomheder under modervirksomhedens kontrol anvendes book   value-metoden, hvor sammenlægningen anses for gennemført på erhver-   velsestidspunktet uden tilpasning af sammenligningstal. Forskelle mellem   det aftalte vederlag og den erhvervede virksomheds regnskabsmæssige   værdi indregnes i egenkapitalen.   Minoritetsinteresser   Minoritetsinteressernes andel af årets resultat og af egenkapitalen i   dattervirksomheder indgår som en del af koncernens resultat henholdsvis   egenkapital, men præsenteres separat.   Ved første indregning måles minoritetsinteresser enten til dagsværdi af   minoritetsinteressernes ejerandel eller til minoritetsinteressernes forholds-   mæssige andel af dagsværdien af den overtagne virksomheds identificer-   bare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser.   I førstnævnte tilfælde indregnes der således goodwill vedrørende mino-   ritetsinteressernes ejerandel i den overtagne virksomhed, mens der i   sidstnævnte tilfælde ikke indregnes goodwill vedrørende minoritetsinte-   ressernes ejerandel. Måling af minoritetsinteresser vælges transaktion for   transaktion.   Koncernregnskabet   Koncernregnskabet omfatter modervirksomheden NRGi a.m.b.a. samt   dattervirksomheder, hvori NRGi a.m.b.a. direkte eller indirekte besidder   mere end 50% af stemmerettighederne eller på anden måde har bestem-  mende indflydelse (kontrol). Ved vurderingen af, om modervirksom-   heden besidder bestemmende indflydelse, tages ligeledes hensyn til de   facto-kontrol.   Virksomheder, hvori koncernen besidder mellem 20-50% af stemmerettig-  hederne og udøver betydelig, men ikke bestemmende indflydelse, klassifi-   ceres som associerede virksomheder.   Koncernregnskabet er udarbejdet som et sammendrag af modervirk-   somhedens og de enkelte dattervirksomheders regnskaber opgjort efter   koncernens regnskabspraksis, elimineret for koncerninterne indtægter og   omkostninger, aktiebesiddelser, interne mellemværender og udbytter samt   realiserede og urealiserede fortjenester og tab ved transaktioner mellem de   konsoliderede virksomheder. Urealiserede fortjenester ved transaktioner   med associerede virksomheder elimineres i forhold til koncernens ejerandel   i virksomheden. Urealiserede tab elimineres på samme måde som urealise-   rede fortjenester, i det omfang de ikke er udtryk for værdiforringelse.   Med henvisning til undtagelsesbestemmelserne i årsregnskabsloven er   der ikke foretaget eliminering af koncerninterne anlægsinvesteringer, da   transaktionerne er foretaget på normale markedsmæssige vilkår.   I koncernregnskabet indregnes dattervirksomheders regnskabsposter   100%. Minoritetsinteressernes andel af årets resultat og af egenkapitalen  i dattervirksomheder, der ikke ejes 100%, indgår som en del af koncernens  resultat henholdsvis egenkapital, men præsenteres separat.   Køb og salg af minoritetsinteresser under fortsat bestemmende indflydelse   indregnes direkte på egenkapitalen som en transaktion mellem kapitalejere.   Kapitalandele i associerede virksomheder indregnes i koncernregnskabet   efter indre værdis metode.   Omregning af fremmed valuta   Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til trans-   aktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transakti-   onsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgø-   relsen som en finansiel post.   Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta   omregnes til balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens   kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældsforpligtel-   sens opståen eller indregning i seneste årsrapport indregnes i resultat-   opgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger.   Udenlandske dattervirksomheder og associerede virksomheder anses   for at være selvstændige enheder. Resultatopgørelserne omregnes til en   gennemsnitlig valutakurs for måneden, og balanceposterne omregnes   til balancedagens valutakurser. Kursdifferencer, der er opstået ved   omregning af udenlandske dattervirksomheders egenkapital ved årets   begyndelse til balancedagens valutakurser og ved omregning af resultat-   opgørelsen fra gennemsnitskurser til balancedagens valutakurser,   indregnes direkte i egenkapitalen.   Afledte finansielle instrumenter (sikringstransaktioner)   Afledte finansielle instrumenter indregnes første gang i balancen til kost-   pris og måles efterfølgende til dagsværdi. Positive og negative dagsvær-   dier af afledte finansielle instrumenter indgår i andre tilgodehavender,   henholdsvis anden gæld.   Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, der er klas-   sificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige aktiver   eller forpligtelser, indregnes i tilgodehavender eller gæld i egenkapitalen.   Indtægter og omkostninger vedrørende sådanne sikringstransaktioner   overføres fra egenkapitalen ved realisation af det sikrede og indregnes i   samme regnskabspost som det sikrede.   For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for   behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi   løbende i resultatopgørelsen.   Finansielle indtægter og omkostninger   Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, kursgevinster og   -tab vedrørende værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta,   amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser samt tillæg og godtgø-   relser i acontoskatteordningen m.v.   Andre driftsindtægter   Regnskabsposten består af gebyrer i afregningssystemet, erstatninger for   tredjeparts skader på infrastrukturanlæg samt refusion af tjenestemands-   pensioner m.v.   Skat af ordinært resultat   Koncernen er med undtagelse af NRGi a.m.b.a. omfattet af reglerne om   tvungen sambeskatning. Dattervirksomheder indgår i sambeskatningen   fra det tidspunkt, hvor de indgår i koncernregnskabet, og frem til det tids-   punkt, hvor de udgår fra konsolideringen.   Den aktuelle danske selskabsskat fordeles ved afregning af sambeskat-   ningsbidrag mellem de sambeskattede danske selskaber i forhold til disses   skattepligtige indkomster. I tilknytning hertil modtager virksomheder med   skattemæssigt underskud sambeskatningsbidrag fra virksomheder, der   har kunnet anvende dette underskud til nedsættelse af eget skattemæs-   sigt overskud.   Årets skat, som består af årets aktuelle selskabsskat, årets sambeskat-   ningsbidrag og ændring i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen   med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte i egenkapitalen   med den del, der kan henføres til posteringer direkte i egenkapitalen.   Direkte omkostninger   Posten indeholder køb af netydelser m.v., herunder nettarif til overlig-   gende net, PSO-tarif og nettab. Endvidere indeholder posten direkte og   indirekte omkostninger til råvarer og hjælpematerialer, ændring i lager af   færdigvarer og varer under fremstilling samt omkostninger til etablering af   videresolgte anlæg.   Resultatopgørelsen Nettoomsætning   Nettoomsætningen fra salg af netydelser omfatter tariffer og   abonnement.   Tilslutningsbidrag fra kunder til dækning af omkostninger ved nettilslut-   ning indregnes under gældsforpligtelser og indtægtsføres systematisk   over anlæggets levetid. Indtægtsført nettilslutningsbidrag indregnes i   nettoomsætningen.   Nettoomsætning ved salg af el samt sol- og vindstrøm indregnes i netto-   omsætning på tidspunktet for levering og risikoens overgang, såfremt   indtægten kan opgøres pålideligt, og betaling forventes modtaget.   Nettoomsætning ved salg af handelsvarer og færdigvarer indregnes i   nettoomsætning, når overgangen af de væsentligste fordele og risici til   køber har fundet sted, indtægten kan opgøres pålideligt, og betaling   forventes modtaget. Nettoomsætning måles til dagsværdien af det fast-   satte vederlag.   Nettoomsætning ved salg af tjenesteydelser og igangværende arbejder for   fremmed regning indregnes i takt med, at tjenesteydelsen/projektarbejdet   udføres, hvorved nettoomsætningen svarer til salgsværdien af årets   udførte arbejder (produktionsmetoden). Nettoomsætningen indregnes,   når de samlede indtægter og omkostninger samt færdiggørelsesgraden på   balancedagen kan opgøres pålideligt, og betaling forventes modtaget.   Nettoomsætningen indregnes ekskl. moms og afgifter m.v. opkrævet på   vegne af tredjepart.   Andre eksterne omkostninger   Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til drift   af distributions- og varmeanlæg, distribution, salg, reklame,   administration, lokaler m.v.   Personaleomkostninger   Personaleomkostninger indeholder lønninger, vederlag, pensioner og   øvrige personaleomkostninger til virksomhedens medarbejdere og ledelse.   Resultat af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede   virksomheder   I modervirksomhedens resultatopgørelse indregnes den forholdsmæssige   andel af de enkelte dattervirksomheders resultat efter skat og efter elimi-   nering af interne avancer/tab og fradrag af nedskrivning på goodwill.   I både modervirksomhedens og koncernens resultatopgørelser indregnes   den forholdsmæssige andel af de associerede virksomheders resultat   efter skat og efter eliminering af den forholdsmæssige andel af interne   avancer/tab.   Resultat af andre kapitalandele   Værdireguleringer indregnes i resultatopgørelsen under posten ”Resultat   af andre kapitalandele”.   Rabat på netydelser   Rabat på netydelser betragtes som en transaktion med andelshaverne og   indregnes regnskabsmæssigt i resultatdisponeringen.   Balancen Immaterielle anlægsaktiver   Immaterielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede   afskrivninger. Der foretages lineære afskrivninger over den forventede   brugstid baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede   brugstider:   Goodwill   5-10 år  Erhvervede rettigheder   5-10 år  Udviklingsprojekter   3 år  It-software   3-7 år  Goodwill afskrives over den vurderede økonomiske levetid, der fastlægges   på baggrund af ledelsens erfaringer inden for de enkelte forretningsom-   råder.   Erhvervede rettigheder afskrives over den vurderede økonomiske levetid,   der estimeres ud fra ledelsens erfaring med frekvens og hyppighed af   opsigelse af kontrakter. Rettighederne afskrives lineært over afskrivnings-   perioden.   Udviklingsprojekter måles til kostpris med fradrag af akkumulerede   afskrivninger. Indregnede udviklingsprojekter afskrives lineært efter   færdiggørelsen af udviklingsarbejdet over den vurderede økonomiske   brugstid. Udviklingsprojekter, der ikke opfylder kriterierne for aktive-   ring, indregnes i resultatopgørelsen, efterhånden som omkostningerne   afholdes.   It-software måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger.   It-software afskrives lineært over afskrivningsperioden.   Fortjeneste eller tab ved afhændelse af immaterielle anlægsaktiver   opgøres som forskellen mellem salgspris med fradrag af salgsomkostninger   og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab   indregnes i resultatopgørelsen under afskrivninger.   Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder   Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder måles   efter indre værdis metode. Kapitalandele i dattervirksomheder og asso-   cierede virksomheder måles til den forholdsmæssige andel af virksomhe-   dernes indre værdi opgjort efter koncernens regnskabspraksis med fradrag   eller tillæg af urealiserede koncerninterne avancer og tab.   Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder med   regnskabsmæssig negativ indre værdi måles til 0 kr., og et eventuelt tilgo-  dehavende hos disse virksomheder nedskrives, i det omfang tilgodeha-   vendet er uerholdeligt. I det omfang modervirksomheden har en retlig eller   faktisk forpligtelse til at dække en underbalance, der overstiger tilgodeha-   vendet, indregnes det resterende beløb under hensatte forpligtelser.   Nettoopskrivning af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede   virksomheder vises som reserve for nettoopskrivning efter indre værdis   metode i egenkapitalen, i det omfang den regnskabsmæssige værdi over-   stiger kostprisen. Udbytter fra dattervirksomheder, der forventes vedtaget   inden godkendelse af årsrapporten i NRGi a.m.b.a., bindes ikke på opskriv-   ningsreserven.   Ved køb af virksomheder anvendes overtagelsesmetoden, jf. beskrivelse   ovenfor under koncernregnskabet.   Værdiforringelse af anlægsaktiver   Den regnskabsmæssige værdi af immaterielle og materielle anlægsaktiver   samt kapitalandele til dattervirksomheder og associerede virksomheder   vurderes årligt for indikationer på værdiforringelse, ud over det som   udtrykkes ved afskrivning.   Foreligger der indikationer på værdiforringelse, foretages nedskrivnings-   test af hvert enkelt aktiv henholdsvis gruppe af aktiver. Der foretages   nedskrivning til genindvindingsværdien, såfremt denne er lavere end den   regnskabsmæssige værdi.   Som genindvindingsværdi anvendes den højeste værdi af nettosalgspris og   kapitalværdi. Kapitalværdien opgøres som nutidsværdien af de forventede   nettopengestrømme fra anvendelsen af aktivet eller aktivgruppen samt   forventede nettopengestrømme ved salg af aktivet eller aktivgruppen   efter endt brugstid.   Tidligere indregnede nedskrivninger tilbageføres, når begrundelse for nedskriv-   ningen ikke længere består. Nedskrivninger på goodwill tilbageføres ikke.   Materielle anlægsaktiver   Grunde og bygninger måles til kostpris med fradrag af akkumulerede   afskrivninger. Der afskrives ikke på grunde.   Distributionsanlæg, infrastrukturanlæg samt andre anlæg, driftsmateriel   og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger.   For distributionsanlæg og infrastrukturanlæg er kostprisen i åbningsba-   lancen pr. 1. januar 2000 opgjort til standardpriser beregnet af Energitil-  synet i henhold til principper fastsat i bekendtgørelse om indtægtsrammer   for netvirksomheder m.v.   Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen og omkostninger direkte tilknyttet   anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. For egen-   fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger   til materialer, komponenter, underleverandører og løn. Projekteringsom-   kostninger vedr. distributionsanlæg og fibernetanlæg aktiveres.   Kostprisen på et samlet aktiv opdeles i separate bestanddele, der afskrives   hver for sig, hvis brugstiden på de enkelte bestanddele er forskellige.   Der foretages lineære afskrivninger over den forventede brugstid baseret   på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider:   Domicilbygninger   100 år  Øvrige bygninger   40 år  Bygninger på lejet grund   12 år  Indretning lejede lokaler   3-10 år  Distributionsanlæg elnet   40-50 år  Produktionsanlæg og maskiner   5-8 år  Andre anlæg, driftsmateriel og inventar:   Vindmøller   20-25 år  Solcelleanlæg   25 år  Motorkøretøjer   5-10 år  Inventar   5-10 år  It-hardware   0-3 år  Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets restværdi   efter afslutning og reduceres med eventuelle nedskrivninger. Afskriv-   ningsperioden og restværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet   og revurderes årligt. Overstiger restværdien aktivets regnskabsmæssige   værdi, ophører afskrivning.   Ved ændring i afskrivningsperioden eller restværdien indregnes virkningen   for afskrivninger fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.   Fortjeneste eller tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres   som forskellen mellem salgspris med fradrag af salgsomkostninger og   den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab   indregnes i resultatopgørelsen under afskrivninger.   Igangværende arbejder for fremmed regning   Igangværende arbejder for fremmed regning måles til salgsværdien af   det udførte arbejde. Salgsværdien måles på baggrund af færdiggørel-   sesgraden på balancedagen og de samlede forventede indtægter på det   enkelte igangværende arbejde.   Når salgsværdien på et igangværende arbejde ikke kan opgøres pålideligt,   måles salgsværdien til de medgåede omkostninger eller nettorealisations-   værdien, såfremt denne er lavere.   Det enkelte igangværende arbejde indregnes i balancen under tilgode-   havender eller gældsforpligtelser. Nettoaktiver udgøres af summen af de   entreprisekontrakter, hvor salgsværdien af det udførte arbejde overstiger   acontofaktureringer. Nettoforpligtelser udgøres af summen af de entrepri-   sekontrakter, hvor acontofaktureringer overstiger salgsværdien.   Omkostninger i forbindelse med salgsarbejde og opnåelse af kontrakter   indregnes i resultatopgørelsen, i takt med at de afholdes.   Andre kapitalandele   Andre kapitalandele, der består af ikke-børsnoterede værdipapirer, måles   til dagsværdi baseret på kendte købs- og salgskurser.   Varebeholdninger   Varebeholdninger måles til kostpris på grundlag af FIFO-princippet og   gennemsnitsmetoden. Er nettorealisationsværdien lavere end kostprisen,   nedskrives til denne lavere værdi.   Kostpris for handelsvarer samt råvarer og hjælpematerialer omfatter   anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger.   Kostpris for fremstillede varer og varer under fremstilling omfatter   omkostninger til råvarer, hjælpematerialer og direkte løn samt indirekte   produktionsomkostninger. Indirekte produktionsomkostninger indeholder   indirekte materialer og løn samt vedligeholdelse af og afskrivning på de   i produktionsprocessen benyttede maskiner, fabriksbygninger og udstyr   samt omkostninger til fabriksadministration og ledelse. Låneomkostninger   indregnes ikke i kostprisen.   Nettorealisationsværdi for varebeholdninger opgøres som salgssum med   fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der afholdes for   at effektuere salget. Nettorealisationsværdien fastsættes under hensyn-   tagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris.   Selskabsskat og udskudt skat   Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i   balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret   for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acon-   toskatter.   Udskudt skat måles af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig   og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Der indregnes dog ikke   udskudt skat af midlertidige forskelle vedrørende skattemæssigt ikke-af-   skrivningsberettiget goodwill samt andre poster, hvor midlertidige forskelle   er opstået på anskaffelsestidspunktet uden at have effekt på resultat eller   skattepligtig indkomst.   Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettiget   skattemæssigt underskud, måles til den værdi, hvortil de forventes at   kunne blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening,   ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske   skatteenhed eller ved skatterefusion fra sambeskattede virksomheder.   Udskudt skat måles på grundlag af skatteregler og skattesatser i de   respektive lande, der med balancedagens lovgivning vil være gældende,   når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt   skat som følge af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen.   Periodeafgrænsningsposter   Periodeafgrænsningsposter indregnet under omsætningsaktiver omfatter   afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.   Værdipapirer   Værdipapirer indregnes under omsætningsaktiver og måles til dagsværdi   (børskurs) på balancedagen.   Periodeafgrænsningsposter   Periodeafgrænsningsposter indregnet under gældsforpligtelser omfatter   modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år samt   hensættelse til imødegåelse af tab på salgs- og købskontrakter.   Egenkapital   Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode   Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode omfatter nettoop-   skrivning af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksom-   heder i forhold til kostpris. Reserven kan elimineres ved underskud, realisa-   tion af kapitalandele eller ændring af regnskabsmæssige skøn. Reserven   kan ikke indregnes med et negativt beløb.   Reserve for opskrivninger   Reserve for opskrivninger omfatter opskrivning af materielle anlægsaktiver.   Reserven for opskrivninger reduceres med de foretagne afskrivninger, der   kan henføres til opskrivningen på materielle anlægsaktiver, eller opløses,   hvis de indregnede anlægsaktiver sælges eller udgår af virksomhedens   drift. Dette sker ved overførsel direkte til egenkapitalens frie reserver.   Reserven kan ikke benyttes til udbytte eller dækning af underskud.   Rabat- og NRGi Pulje-udbetaling   Rabat på netydelser og NRGi Pulje-udbetalinger betragtes som en trans-   aktion med andelshaverne, og vedtagne rabat- og NRGi Pulje-udbeta-   linger vises som en særskilt post under egenkapitalen.   Tilgodehavender   Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, hvilket sædvanligvis svarer   til nominel værdi.   Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab, hvor der vurderes at   være indtruffet en objektiv indikation på, at et tilgodehavende eller en   portefølje af tilgodehavender er værdiforringet. Hvis der foreligger en   objektiv indikation på, at et individuelt tilgodehavende er værdiforringet,   foretages nedskrivning på individuelt niveau.   Hensatte forpligtelser   Hensatte forpligtelser indregnes, når koncernen som følge af en tidligere   begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at   indfrielse af forpligtelsen vil medføre et forbrug af selskabets økonomiske   ressourcer. Hensatte forpligtelser måles til nettorealisationsværdi eller   dagsværdi. Hvis opfyldelse af forpligtelsen tidsmæssigt forventes at ligge   langt ude i fremtiden, måles forpligtelsen til dagsværdi.   Hensættelser omfatter pensionshensættelser, hensættelse til garanti-   forpligtelser, tab på igangværende arbejder, hensættelse til udskudt skat   samt afviklingsomkostninger ved nedlukning af aktiviteter. Garantifor-  pligtelser omfatter forpligtelser til udbedring af fejl og mangler inden for   garantiperioden.   For igangværende arbejder for fremmed regning indregnes det samlede   forventede tab på entreprisen som en hensat forpligtelse, når det er sand-   synligt, at de totale omkostninger vil overstige de totale indtægter.   Gældsforpligtelser   Finansielle gældsforpligtelser indregnes ved lånoptagelse til det modtagne   provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterføl-   gende periode måles de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris,   svarende til den kapitaliserede værdi, så forskellen mellem provenuet og   den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden.   Øvrige gældsforpligtelser måles til nettorealisationsværdi.   Hoved- og nøgletal/Forklaring af nøgletal  Overskudsgrad (EBIT-margin) (%)   EBIT   Likviditetsberedskab   Likviditetsberedskab omfatter likvide beholdninger, kortfristede værdipa-   pirer samt kortfristet gæld til kreditinstitutter.   Nettoomsætning   Afkast af investeret kapital inkl. goodwill (%)   EBITA   Gennemsnitlig investeringskapital   inklusive goodwill   Investeret kapital   Likviditetsgrad (%)   Soliditetsgrad (%)   Egenkapitalforrentning (%)   Periodens resultat eksklusive minoriteter   Gennemsnitlig egenkapital   eksklusive minoriteter   Immaterielle og materielle anlægsaktiver   samt nettoarbejdskapital   Kortfristede aktiver   Kortfristet gæld   Egenkapital - minoriteter   Samlede aktiver   Pengestrømsopgørelse   Pengestrømsopgørelsen viser koncernens pengestrømme fordelt på drifts-,   investerings- og finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider   samt likvider ved årets begyndelse og slutning.   Likviditetsvirkningen fra køb og salg af virksomheder vises separat   under pengestrømme fra investeringsaktivitet. I pengestrømsopgørelsen   indregnes pengestrømme vedrørende købte virksomheder fra anskaf-   felsestidspunktet, og pengestrømme vedrørende solgte virksomheder   indregnes frem til salgstidspunktet.   Pengestrøm fra driftsaktivitet   Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for   ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital samt betalt selskabsskat.   Pengestrøm fra investeringsaktivitet   Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse   med køb og salg af virksomheder og aktiviteter samt køb og salg af imma-   terielle, materielle og finansielle anlægsaktiver.   Pengestrøm fra finansieringsaktivitet   Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse   eller sammensætning af koncernens kapital og omkostninger forbundet   hermed samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld samt beta-   ling af udbytte.   Ledelsespåtegning   Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrap-   porten for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025 for NRGi a.m.b.a.  Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven.   Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et   retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finan-   sielle stilling pr. 31. december 2025 samt af resultatet af koncernens og  selskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for 2025.  Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en   retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler.   Aarhus 2026-03-25 Jacob Vittrup adm.direktør Morten Bryder Pedersen koncernøkonomidirektør Årsrapporten indstilles til repræsentantskabets godkendelse Jens Myrup Pedersen formand Andreas Hommelhoff næstformand Anne Stine Jørck Assia Zouaoui Jeppe Spure Nielsen Morten Støvring Jonas Kramer Julie Holst Mosegaard Michael Elgaard Warrer Ole Leth Frisenvad Roar Hestbek Nicolaisen Den uafhængige revisors revisionspåtegning Til andelshaverne i NRGi a.m.b.a. Konklusion   Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et   retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finan-   sielle stilling pr. 31. december 2025 samt af resultatet af koncernens og  selskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret   1. januar – 31. december 2025 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.  Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for NRGi a.m.b.a.   for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2025, der omfatter resulta-  topgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt   regnskabspraksis, for såvel koncernen som selskabet samt pengestrømsop-   gørelse for koncernen.   Ledelsens ansvar for regnskabet   Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab og et   årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med   årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol,   som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et regnskab uden   væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.   Ved udarbejdelsen af regnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere   koncernens og selskabets evne til at fortsætte driften, at oplyse om forhold   vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant, samt at udarbejde regn-   skabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre   ledelsen enten har til hensigt at likvidere koncernen eller selskabet,   indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.   Grundlag for konklusion   Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale stan-   darder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores   ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisions-   påtegningens afsnit "Revisors ansvar for revisionen af regnskabet". Vi er   uafhængige af koncernen i overensstemmelse med International Ethics   Standards Board for Accountants' internationale retningslinjer for revisorers   etiske adfærd (IESBA code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i   Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til   disse krav og IESBA Code. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisions-   bevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.   Revisors ansvar for revisionen af regnskabet   Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om regnskabet som helhed   er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser   eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad   af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en   revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder   om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil   afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer   kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsent-   lige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet   har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som brugerne træffer på   grundlag af regnskabet.   Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale   standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark,   foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under   revisionen. Herudover:   • Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i   regnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer   og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår   revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for   vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation   forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation   forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser,   dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af   intern kontrol.   • Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for   at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstæn-   dighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektivi-   teten af koncernens og selskabets interne kontrol.   • Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen,   er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplys-   ninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.   • Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af koncernregnskabet og   årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er   passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er   væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan   skabe betydelig tvivl om koncernens og selskabets evne til at fortsætte   driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi   i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i   regnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modifi-   cere vores konklusion. Vores konklusion er baseret på det revisionsbevis,   der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige   begivenheder eller forhold kan dog medføre, at koncernen og selskabet   ikke længere kan fortsætte driften.   vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af   regnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om regnskabet afspejler   de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at   der gives et retvisende billede heraf.   • Planlægger og udfører vi koncernrevisionen for at opnå tilstrækkeligt   og egnet revisionsbevis vedrørende de finansielle oplysninger for virk-   somhederne eller forretningsenhederne i koncernen som grundlag for   at udforme en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet.   Vi er ansvarlige for at lede, føre tilsyn med og gennemgå det udførte   revisionsarbejde til brug for koncernrevisionen. Vi er eneansvarlige for   vores revisionskonklusion.   Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte   omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige   revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i   intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.   Udtalelse om ledelsesberetningen   Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.   Vores konklusion om regnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi   udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.   I tilknytning til vores revision af regnskabet er det vores ansvar at læse   ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen   er væsentligt inkonsistent med regnskabet eller vores viden opnået ved revi-   sionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.   Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder   krævede oplysninger i henhold til årsregnskabsloven.   Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberet-   ningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet   og er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav. Vi har   ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.   Aarhus 2026-03-25 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab 33771231 33771231 Henrik Kragh statsaut. revisor Keld A. M. Nielsen statsaut. revisor NRGi a.m.b.a. Dusager 22 8200 Aarhus N 8739 0404 41989912