39314959 2024-01-01 2024-12-31 39314959 2024-01-01 2024-12-31 1 39314959 2024-01-01 2024-12-31 1 39314959 2024-01-01 2024-12-31 2 39314959 2024-01-01 2024-12-31 3 39314959 2024-01-01 2024-12-31 1 39314959 2024-01-01 2024-12-31 2 39314959 2023-01-01 2023-12-31 39314959 2024-12-31 39314959 2023-12-31 39314959 2023-12-31 fsa:ContributedCapitalMember 39314959 2023-12-31 fsa:RetainedEarningsMember 39314959 2023-12-31 fsa:ReserveForDevelopmentExpenditureMember 39314959 2024-01-01 2024-12-31 fsa:ContributedCapitalMember 39314959 2024-01-01 2024-12-31 fsa:RetainedEarningsMember 39314959 2024-01-01 2024-12-31 fsa:ReserveForDevelopmentExpenditureMember 39314959 2024-12-31 fsa:ContributedCapitalMember 39314959 2024-12-31 fsa:RetainedEarningsMember 39314959 2024-12-31 fsa:ReserveForDevelopmentExpenditureMember iso4217:DKK xbrli:pure Thomas Als Egebo 1. LedelsespåtegningBestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for Energinet Systemansvar A/S for regn-skabsåret 1. januar – 31. december 2024. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2024 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2024. Det er ligeledes vores opfattelse at der er etableret retningslinjer og procedurer, der sikrer, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgå-ede aftaler og sædvanlig praksis. Der er endvidere etableret retningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyl-dige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Herudover er det vores opfattelse, at der er etableret systemer og processer, der understøtter sparsommelighed, pro-duktivitet og effektivitet. Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for de forhold, beret-ningen omhandler. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Fredericia Kim Willerslev Jakobsen adm. direktør Thomas Als Egebo formand Stina Buhl Willumsen Kim Willerslev Jakobsen Til kapitalejeren af Energinet Systemansvar A/S Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for Energinet Systemansvar A/S for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2024, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og egenkapitalopgørelse samt noter. Årsregnskabet ud-arbejdes efter årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2024 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2024 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, idet revisionen udføres på grundlag af Aftale om intern revision af Energinet.dk i henhold til rigsrevisorlovens § 9, stk. 2. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit "Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet". Vi er uafhængige af selskabet i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants' internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklu-sion. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med års-regnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udar-bejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere selskabets evne til at fortsætte driften, at op-lyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant, samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regn-skabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere selskabet, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette. Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internatio-nale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet. Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover: • Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisi-onsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol. • Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlin-ger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol. • Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabs-mæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige. • Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om selskabets evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplys-ninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklu-sion. Vores konklusion er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåteg-ning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at selskabet ikke længere kan fortsætte driften. • Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysnin-gerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf. Vi kommunikerer med den øverste ledelse om bl.a. det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi iden-tificerer under revisionen. Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen. Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen. I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation. Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til den rele-vante lovgivning. Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnska-bet og er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen. Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ledelsen er også an-svarlig for, at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved driften af selskabet og forvaltningen af de midler, der er om-fattet af regnskabet. Ledelsen har i den forbindelse ansvar for at etablere systemer og processer, der understøtter spar-sommelighed, produktivitet og effektivitet. I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at gennemføre juridisk-kritisk revision og forvaltnings-revision i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Dette indebærer, at vi vurderer risikoen for, at der er væsentlige regelbrud i de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, eller væsentlige forvaltningsmang-ler i de systemer og processer, som ledelsen har etableret. På grundlag af risikovurderingen fastlægger vi de afgræn-sede emner, som vi skal udføre juridisk-kritisk revision eller forvaltningsrevision af. Ved en juridisk-kritisk revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed, om de dispositioner, der er omfattet af det ud-valgte emne, er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ved en forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de syste-mer, processer eller dispositioner, der er omfattet af det udvalgte emne, understøtter skyldige økonomiske hensyn ved driften af selskabet og forvaltningen af de midler, der er omfattet af årsregnskabet. Vores revision af hvert udvalgt emne tager sigte på at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis som grundlag for en konklusion med høj grad af sikkerhed om det pågældende emne. Ved en revision kan der ikke opnås fuldstændig sikker-hed for at opdage alle regelbrud eller forvaltningsmangler. Da vi alene har udført juridisk-kritisk revision og forvaltnings-revision af de udvalgte emner, kan vi ikke udtale os med sikkerhed om, at der ikke kan være væsentlige regelbrud eller væsentlige forvaltningsmangler på områder, der falder uden for de udvalgte emner. Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom i denne udtalelse. Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse. København Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab 33963556 Per Timmermann Statsautoriseret revisor mne18652 Peter Kyhnauv-Vejgaard Statsautoriseret revisor mne42833 3. Hoved- og nøgletal Beløb i TDKK 2024 2023 2022 2021 2020 Resultat Nettoomsætning 4.042.929 4.346.343 5.964.860 3.501.221 2.149.070 Over-/underdækning - el 571.430 182.661 367.676 -350.001 -569.785 Over-/underdækning - gas 48.673 47.916 376.871 -9.542 -78.489 Resultat af primær drift -93.885 -77.519 14.504 8.496 1.926 Resultat af finansielle poster 95.853 80.340 -5.580 -3.057 -2.455 Årets resultat 1.402 2.076 7.999 5.527 -365 Balance Anlægsaktiver 755.243 497.609 15.587 15.587 15.587 Omsætningsaktiver 8.749.239 7.198.545 6.406.578 2.531.193 1.733.406 Balancesum 9.504.482 7.696.154 6.422.165 2.546.780 1.748.993 Rentebærende gæld -2.769.228 -1.964.293 -2.382.180 -503.404 122.519 Over-/underdækning - el 599.089 27.659 -229.021 -596.699 -247.351 Over-/underdækning - gas 172.795 124.122 239.205 -137.664 -128.295 Egenkapital 129.734 128.331 126.255 118.256 112.729 Investering i materielle anlægsaktiver 0 4.137 0 0 0 Nøgletal i pct. Soliditetsgrad 1 2 2 5 6 Antal medarbejdere Gennemsnitligt antal beskæftigede 443 386 344 319 277 Nøgletal Egenkapital *100 Soliditetsgrad: Balancesum Rentebærende gæld: Summen af rentebærende tilgodehavender og gældsforpligtelser 5.2 Udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold For Energinet Systemansvar A/S sker overgangen til en indtægtsrammeregulering pr. 1. januar 2025. I 2024 er selskabet fort-sat underlagt den eksisterende hvile-i-sig-selv-regulering. Årets resultat for disse aktiviteter består (efter den gældende prak-sis under hvile-i-sig-selv-princippet) derfor alene af en lovbestemt forrentning af grundkapitalen (inflationsregulering). Der vil fra 2025 ske en forrentning, som baserer sig på den øgede risiko, som reguleringen vil påføre selskaberne. Med baggrund heri forventes således et højere resultat i 2025 medmindre, at der indtræffer risici, som overstiger kompensationen i form af en markedsbaseret forrentning. Principperne svarer til de allerede gældende i transmissionsselskaberne. Resultatet for Energinet Systemansvar A/S udgør i 2024 et overskud på TDKK 1.968 før skat mod et resultat på TDKK 2.821 i 2023. Overskuddet svarer til den regulatoriske forrentning af grundkapitalen. Reguleringen af Systemansvaret betyder, at det økonomiske resultat i højere grad skal læses i over-/underdækningen end af bundlinjen. Andre eksterne omkostninger og personaleomkostninger er faldet med TDKK 363.361 sammenholdt med 2023, når der tages højde for aktiveret tid på igangværende projekter. Faldet kan henføres til energiomkostninger, som falder med TDKK 489.361 samt en stigning i øvrige driftsomkostninger og personaleomkostninger på TDKK 126.000. Energiomkostningerne er positivt påvirket af lavere omkostninger til reserver og systemydelser, herunder en mindre betaling til dækning af tilbagekaldelse af tidligere nedlukkede anlæg end tilfældet var i 2023. Stigningen i driftsomkostninger og personaleomkostninger skyldes primært øget IT-understøttelse, herunder IT-sikkerhed. Derudover ses også en øget aktivitet med tilslutning af anlæg for 3. parter, som har påvirket omkostningerne i opadgående retning. Resultatet for Energinet Systemansvar A/S vurderes at være tilfredsstillende. 5.2.1 Årets resultat i forhold til det forventede resultat for 2024 Årets resultat på TDKK 1.968 før skat er på niveau med det forventede resultat før skat på TDKK 0–5.000, som blev ud-meldt i forbindelse med aflæggelsen af årsrapporten for 2023. 5.3 Aktiviteter i 2024 For at nå de grønne målsætninger skal den danske energiinfrastruktur udbygges og moderniseres i et højt tempo. Det er en stor og kompleks opgave, der skal udføres i en tid præget af usikkerhed. Energinet spiller en central rolle. Derfor har vi også i 2024 haft et stort fokus på at levere på vores strategi og kerneopgave. Hastigheden og de mange eksterne afhængigheder gør det vigtigere end nogensinde at have en tydelig kurs og et klart fokus. Siden december 2022 har vores strategi "Energi til tiden" fungeret som et stærkt pejlemærke i løsningen af vores kerneopgave. Med afsæt i strategiens tre fokusområder giver vi i det følgende et indblik i årets vigtigste aktiviteter og projekter. • Infrastruktur i højt tempo • Forsyningssikkerhed i et grønt energisystem • Energimarkeder til fremtiden INFRASTRUKTUR I HØJT TEMPO Der er brug for massive forstærkninger af elnettet for at kunne imødekomme elektrificeringen af vores samfund – og det skal ske indenfor en forholdsvis kort årrække. Begrænsningerne i elnettets kapacitet vil være den største flaskehals, når stadigt flere forbrugs- og produktionsanlæg forventeligt ønsker at blive koblet på transmissionsnettet. I 2020 havde vi 12 tilslutningssager i etableringsfasen. I 2024 var antallet 60. Det er fortsat især solcelleparker, der står for stigningen. Men også projekter, hvor solcelleparker kom-bineres med anden teknologi – og hybridparker med både forbrug og produktion – vil gerne tilsluttes nettet. Det bety-der samtidig, at kompleksiteten i tilslutningen af de nye anlæg stiger, og at det bliver vanskelige for Energinet at opret-holde elsystemets stabilitet, og elkvaliteten, i takt med, at de stabile kraftværker udfases. Derfor har vi et stort fokus på at optimere interne og eksterne processer for at fjerne barrierer og øge tempoet – og finde løsninger på tværs af hele værdikæden, der kan fremskynde udbygningen og tilslutningen af de nye anlæg samti-dig med, at vi sikrer en fortsat høj forsyningssikkerhed. I det følgende retter vi fokus på nogle af årets vigtigste aktiviteter. Midlertidig adgang til begrænset kapacitet Der er som nævnt ikke plads nok i elneet l alle de nye anlæg, der ønsker lslutning. Energinet arbejder derfor med midlerdige løsninger, hvor aktører kan få begrænset adgang l elneet, indl disse askehalse er løst. Den midlerdige netadgang betyder blandt andet, at producenter vil kunne afsæe en mindre andel af deres fulde kapacitet, indl elnet-tet er lstrækkeligt udbygget. Det er samdig under forudsætning af, at anlægget kan arydes eller nedjusteres med kort varsel, hvis det er nødvendigt for at opretholde stabiliteten i elneet. Til dato har godt 40 solcelleanlæg (primært) accepteret den begrænsede netadgang, og anlæggene forventes at blive koblet l i løbet af de kommende år. Desuden kan Energinet nu lbyde netkunder større eksibilitet i forhold l hvor, de ønsker at lslue nye anlæg. Tidli-gere skulle Energinet anvise det nærmeste nelslutningspunkt uanset hvilken kapacitet, der måe være l rådighed i det pågældende punkt. Nu kan Energinet og netkunden aale det lslutningspunkt, der bedst muligt lgodeser netkun-dens behov og minimerer den samlede samfundsøkonomiske belastning af lslutningen. Det udgør i realiteten et ny-brud i både Energinets og netkunders eksibilitet ved nelslutninger. Samdig skal Energinets tarifreform skabe tydeligere prisincitamenter l mere eekv placering af ny produkon og l mere eekv brug af elneet set i forhold l neets kapacitet. Se sidst i ledelsesberetningen. Regelfitness skal slanke forskrifter Vi arbejder også på at slanke og smidiggøre markedsregler og tekniske forskrier i forbindelse med lslutningen af nye anlæg - uden at gå på kompromis med systemets sikkerhed og robusthed. Vi kalder det "Regelfitness" – et program, der tager afsæt i en dialog med markedsdeltagere og deres ønsker l en smidigere proces. Her kigger vi blandt andet på mulighederne for at lempe kravene l de såkaldte simuleringsmodeller. Den foreløbige feedback fra elnetkunderne peger på, at vi har formået at lee de administrave byrder. Vi har også fokus på aktørernes garanforpligtelser ved lslutning, som i nogle lfælde oversger de udgier, der er forbundet med projektet. Her er lbagemeldingerne allerede nu, at der opnået en bedre balance mellem garanforpligtelser og omkostninger i forbin-delse med projektet. Bedre overblik med netkundecenter I 3. kvartal 2023 etablerede Energinet et netkundecenter og en netkundeportal for at støe og vejlede aktører, der skal lslues elneet. Det har nu for alvor fået fodfæste, og lbagemeldingerne fra vores netkunder er, at portalen og en fast kontaktperson i netkundecenteret gør det nemmere at kommunikere, planlægge og få overblik over lslutningspro-cessen. Det skaber både større eekvitet og bedre gennemsigghed. Sagsbehandlingstiden skal ned Myndighederne oplever et stort pres for at kunne behandle de godkendelser og vurderinger, der skal til, når der skal bygges VE-anlæg, elmaster, kabler og højspændingsstationer – og for Energinet betyder det længere sagsbehandlingsti-der for mange af de myndighedsgodkendelser, som vi er afhængige af. Det er et område, vi har stort fokus på. Vi har blandt andet implementeret forbedrede digitale sagsgange, der gør det lettere at dele information med myndighederne, ligesom vi har gennemgået vores interne processer grundigt for at op-timere gennemløbstiden. Samtidig vil vi styrke fokus på det kritisk vigtige samarbejde og koordinering mellem os og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, By-, Land- og Kirkeministeriet og Ministeriet for Grøn Trepart. FORSYNINGSSIKKERHED I ET GRØNT ENERGISYSTEM Energinet skal sikre et robust grønt energisystem i balance, der er i stand l at levere energi, når den eerspørges. Med den grønne omslling bliver denne opgave stadig mere kompleks, hvilket allerede mærkes gennem større ubalancer og udsving i energiprodukonen. Det sller krav om en række nøgleindsatser for at sikre fortsat høj forsyningssikkerhed. Det grønne energisystem kan heller ikke fungere uden massive investeringer i ny IT-teknologi og digitalisering – alt sam-men med sikkerhed som et integreret element. Nedenfor har vi fremhævet nogle af årets viggste akviteter. Flere energireserver l en vindslle gråvejrsdag Et af de vigge indsatsområder er at sikre større eksibilitet hos både producenter og forbrugere, som kan tjene penge på at skrue op og ned for deres produkon eller forbrug – og dermed bidrage l at balancere et vejraængigt elnet. Vi forventer, at behovet for reserver (det vi kalder systemydelser) sger med cirka 150 procent frem mod 2040. Allerede i 2024 indkøbte Energinet 1.500 MW reserver l en samlet pris på DKK 2,5 mia. Derfor har vi fortsat ha et stort fokus på at vejlede og oplyse markedsaktører, som fx kan være mindre elforbrugende enheder, varmepumper, baerier og lig-nende, om mulighederne for at anvende deres eksibilitet i markederne for systemydelser. I år har vi, ud over godken-delser af kendte anlæg, også godkendt omkring 150 nye anlægsansøgninger l levering af systemydelser. Det er en mar-kant sgning og svarer l omtrent tre gange så mange nye deltagere som i 2023. Ny forsyningskrisk drisplaorm En ny, moderne IT-plaorm l Energinets forsyningskriske IT-systemer skal skabe grundlaget for en sikker og stabil dri af Danmarks energisystem i Energinets kontrolcenter. Plaormen er bygget med brug af de nyeste teknologier på områ-det og på en måde, så den kan lpasses ændrede krav og behov fra den grønne omslling eller trusler mod cybersikker-heden. Den tackler udfordringer med sikkerhed og datahåndtering gennem principper som "zero trust", hvor al adgang skal løbende vericeres, og "security by design", hvor sikkerheden er indbygget fra begyndelsen. På den måde udgør plaormen den bedste beskyelse mod cyberangreb af Energinets forsyningskriske IT-systemer. Plaormen forventes i dri medio 2025. Vigtige cybersikkerhedstiltag Cybertruslen er som nævnt større end nogensinde, og vi har et konnuerligt fokus på at opmere vores digitale bered-skab. Det sker blandt andet med afsæt i en årlig risiko- og sårbarhedsanalyse, der afdækker og vurderer virksomhedens sårbarheder – og som i år blev gennemført med en større detaljeringsgrad. Et af de viggste sikkerhedsltag er at sikre vores digitale plaorme, og det sker blandt andet gennem lanceringen af førnævnte forsyningskriske drisplaorm l Energinets kontrolcenter i 2025. I 2024 har Energinet implementeret en række omfaende ltag på IT sikkerhedsområdet som opfølgning på Rigsrevisio-nens dligere fokus og anmærkninger på IT sikkerhedsområdet i Energinet Et andet stort fokusområde for Energinet i 2024 har været den øgede regulering på sikkerheds- og cybersikkerhedsom-rådet. Energinet har arbejdet akvt med den danske implementering af NIS2 og CER-direkverne og den kommende ENTSO-E standard "Network Code on Cybersecurity". Implementeringen af den nye lovgivning vil drive et betydeligt øget omkostningsniveau l cybersikkerhed, fysisk sikkerhed og personalesikkerhed i Energinet i de kommende år. Hvordan lykkedes vi så med forsyningssikkerhed i 2024? Energinet har også i 2024 været med l at sikre danskerne høj forsyningssikkerhed for både el og gas, hvilket fortsat pla-cerer Danmark blandt de førende i Europa på dee område. Generelt ser Europas energiforsyning stærk og robust ud den kommende vinter. Ifølge den europæiske organisation ENTSO-E, som hvert år laver prognoser for de kommende måneders elforsyning, er de europæiske lande godt rustet til vinteren 2024/2025 med meget opdæmmet vand bag vandkraftværkerne og stigende kapacitet fra vindmøller og sol-celler. Også gaslagrene på tværs af Europa har en pæn fyldning og lever i store træk op l EU’s gasfyldningskrav. I Danmark faldt den danske gaslagerfyldning i eeråret og kunne dermed lige knap overholde EU’s krav om et slutmål på en lager-fyldning på 90pct. pr. 1. november. Den lavere danske gasbeholdning er overvejende et resultat af to ekstraordinære forhold. I sensommeren havde Energi-net et udfald på staonen i Nybro, hvor EPII-ledningen fra Norge og Tyra føres i land, hvilket stoppede import i det dan-ske system. Det faldt sammen med et større planlagt vedligehold på staonen, hvor der naturligt nok også var stort ud-træk af gaslageret. Samdig eksporterede vi med næsten fuld kapacitet i Balc Pipe fra kompressorstaonen i Everdrup mod Polen, og det trak en del gas ud af lagrene. Der er dog ved årets udgang ingen bekymringer for gasforsyningssikkerheden – også med tanke på, at lagrene på tværs af Europa har en pæn fyldning. ENERGIMARKEDER TIL FREMTIDEN De fælles europæiske energimarkeder har i mange år været vigge for udbygningen af vedvarende energi. De har sikret en stabil forsyning, både i Danmark og resten af Europa, og de har sparet europæerne mange penge – netop fordi lan-dene handler energi med hinanden. Samdig er det viggt, at vi konnuerligt lpasser de danske markedsrammer, så de er med l at skabe balance i elneet og mindsker behovet for udbygning. Der har i løbet af året været meget høj akvitet for at skabe nye markedsltag, der kan understøe forsyningssikkerhe-den og holde omkostninger nede. Samdig skal nye tarier sikre en mere fair fordeling af udgierne l den grønne om-slling. Fælleseuropæisk balanceplaorm I oktober trådte Energinet ind i den fælleseuropæiske balanceplaorm, PICASSO, hvilket er kulminaonen på ere års forberedende arbejde med ændringer af procedurer, systemer og IT-udvikling. PICASSO er et samarbejde mellem alle europæiske lande, som hjælper med at balancere elneene. Formålet er at ud-veksle energi mellem lande, når der er ubalance i elsystemet. Dee gør det muligt at holde elneet stabilt og sikre, at der ald er stabil elforsyning, hvilket især er viggt med uktuerende energikilder som sol og vind. Det betyder, at en dansk elproducent eller eksibel elforbruger fremover kan hjælpe for eksempel det østrigske naonale transmissionssel-skab med at balancere det østrigske elnet. En rigg god nyhed, da fordelene går begge veje. Bedre udnyelse af det nordiske elnet Nye avancerede kapacitetsberegninger hæver nu grænserne for, hvor meget el, der kan sendes gennem det nordiske elnet. Nu kan strøm fra de nordiske vandkraværker nemmere nå danske forbrugere, mens vind- og solenergi leere kan sendes l nordiske forbrugere. Det er godt for den grønne omslling, sikrer en mere eekv udnyelse af elneet og bidrager l lavere elpriser. Energinet har sammen med de tre nordiske TSO’er udviklet metoden, der opmerer transport og brug af elektricitet i Norden. Det markerer en vigg milepæl i det nordiske samarbejde og gør elneet mere eksibelt l at håndtere frem-dens sgende behov for grøn elektricitet. Aukoner i intraday markedet I juni aoldtes den første aukon (IDAs) i Intraday markedet for køb og salg af el. Aukonerne hjælper med at løse pro-blemer med ubalancer i energimarkedet ved at gøre det leere at handle i Intraday markedet, og giver dermed bedre mulighed for at justere elhandelen tæere på drisøjeblikket. IDAs forbedrer eksibiliteten på markedet, styrker stabili-teten i elneet og fremmer eekv brug af vedvarende energi. De nye aukoner skal komplementere den nuværende konnuerlige handel i det europæiske Intraday marked (Single Intraday Coupling). Danske markedsaktører har adgang l markedet, og nogle af Energinets udlandsforbindelser indgår i disse aukoner. Nye energicertifikater klar til implementering Granulære cerkater, der sammenholder produkon og forbrug af grøn energi me for me, tog i 2024 et stort skridt fra udvikling l virkelighed. Energinet gennemførte sammen med techvirksomheden Google, solenergiproducenten Bet-ter Energy og sowarevirksomheden Flexidao en test i fuld skala af Energinets Energy Track & Trace-plaorm, der udste-der granulære cerkater med reelle målerdata fra produkon og forbrug i DataHub. Med denne nye opgørelsesmetode er det muligt at matche produkonen af grøn strøm med elforbruget hver eneste me og dermed vise klimaarykket fra den strøm, man køber, mere præcist. De granulære cerkater skal give markedet mulighed for at dokumentere produkon og forbrug tæere på virkelighe-den i et elnet med ere udsving. Metoden har været under udvikling på internaonalt plan i ere år, og i 2025 bliver EU-direkvet, der lægger grunden for mebaseret cercering af strøm, implementeret i dansk lovgivning. Et gasmarked i balance I november 2022 blev gasrørledningen Balc Pipe taget i brug. I den forbindelse indførte Energinet en ny model for, hvordan gasmarkedet fungerer. Modellen kræver, at de virksomheder, der transporterer gas i Danmark (kaldet "ship-pere"), skal sørge for, at mængden af gas, de sender ind i systemet, og mængden, de tager ud, er i balance hver me. Det betyder, at de skal planlægge og justere deres gasleverancer nøje for at sikre, at der ikke opstår ubalancer i gasnet-tet. Ændringen i markedsmodellen har udfordret både aktører og Energinet, især i forhold l daglige drisruner og IT- og datastabilitet – og det har ført l ulfredshed blandt aktører i gasmarkedet og skabt problemer med leverancer l l-synsmyndighederne. Derudover har det ha drismæssige konsekvenser for Energinets rolle som ansvarlig for den fæl-les dansk/svenske balancezone. Energinet har i år ha et stort fokus på at løse disse udfordringer. En stærkt koordineret indsats i 2024 har nu stabiliseret situaonen. De viggste indsatser inkluderer en stærkere forankring af processerne i forbindelse med Energinets balan-ceringsakviteter, herunder sikring af stabil dri for fakturering af markedsaktørerne samt en række stabiliserings- og forbedringsiniaver for Energinets markeds-IT-system. Derl er der iværksat en række iniaver med Evida og Swede-gas/Nordion for at forbedre kvaliteten af markedsdata, som udveksles fra distribuon l Energinet l brug for balance-modellen. Tarier skal sikre fair og eekv grøn omslling Massiv grøn omslling i stort set hele verden og et aldrende elnet betyder, at Energinets udgier l at udbygge og drive elneet sger. Derfor varslede Energinet i september tarifsgninger i 2025 for særligt producenter. I årer har elforbrugerne båret næsten hele regningen for at drive og udbygge det danske eltransmissionsnet. Med fol-kengsbeslutningen i 2023 om at indføre producentbetaling, skal elproducenter nu bidrage mere l omkostningerne ved udbygning og vedligeholdelse af neet. Dee sikrer en mere fair og omkostningsægte fordeling af udgierne l den grønne omslling. I 2025 sger producenternes andel af Energinets tarifopkrævninger fra 4 pct. l 7 pct., mens forbrugerne fortsat dækker de resterende 93 pct. Balancetarien, som opkræves ved alle elproducenter og dækker en del af Energinets udgier l sikring af stabil dri og forsyningssikkerhed, sger således med 0,41 øre/kWh l 0,65 øre/kWh. Desuden skal nye produkonsanlæg betale et engangsbidrag for lslutning l elneet, som er geogrask diereneret, så anlæg, der placerer sig hensigtsmæssigt i elneet, betaler mindre. Såkaldte hybridløsninger, hvor fx solceller og vind-møller deles om en lslutning, kan give en bedre udnyelse af lslutninger og derigennem reducere omkostningerne ved nelslutning. Solceller producerer kun i ca. en femtedel af døgnet og vindmøller i en tredjedel, hvilket gør sampla-cering l et eekvt redskab i forhold l at udnye en begrænset kapacitet i nelslutningen. "Begrænset netadgang" for elforbrugere blev introduceret i 2024 og forventes snart at blive taget i brug af den første kunde. Ordningen giver Energinet et nyt redskab l at skabe balance i elneet, da kunder med begrænset netadgang mod en reduceret nearif accepterer, at deres elforbrug kan arydes uden varsel i perioder med manglende kapacitet i elneet. Dee bidrager l en mere eekv udnyelse af elneet og reducerer behovet for kostbare netudbygninger. Alle elproducenter betaler indfødningstarif for den mængde el, der leveres l det kollekve net. Den har siden 2023 væ-ret geogrask diereneret, men har udfordret Energinet på at sikre overholdelse af EU-regelsæet på elområdet, så fra 2025 betaler alle elproducenter den samme tarif på 0,5 øre/kWh. Til sammenligning er forbrugernes tarif for 2025 fast-sat l 13,5 øre/kWh. Det er en sgning på 1,0 øre/kWh i forhold l 2024. Udover at betale faste tarier pr. brugt kilo-wa-me, så Energinet kan drive det overordnede danske elsystem og vedligeholde og udbygge eltransmissionsneet, skal elforbrugerne også betale det årlige systemabonnement, som i 2025 bliver pristalsreguleret l 182 kr. pr. forbrugs-målepunkt. Samlet set skaber tarifændringerne økonomiske incitamenter l at sikre en mere opmal brug af infrastrukturen og en mere omkostningsægte fordeling af udgierne l den grønne omslling. 5.4 Top-3 risici og tiltag • Risiko: Utilstrækkelig hastighed i etableringen af brintmarked og –infrastruktur Tiltag: Energinet er i gang med modningsprojektet "Danish Hydrogen Backbone", som forbinder grøn brint produce-ret i Danmark med brintinfrastruktur ved den dansk-tyske grænse. Energinet er løbende i dialog med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen om projektets fremdrift og nødvendige tiltag. Væsentlige milepæle for projektet i 2025 er 1) Afklaring af forudsætninger for kort- og langsigtet finansieringsmodel for Energinet. 2) Godkendelse af betinget business case samt efterfølgende godkendelse af en betinget § 4-ansøg-ning. 3) Afholdelse af kapacitetssalg ift. indfrielse af bookingkrav. • Risiko: Utilstrækkelige og dyre systemydelser til balancering af et 100 pct. grønt elsystem Tiltag: I takt med den grønne omstilling ser vi ind i en stigning i omkostningerne til de systemydelser, Energinet indkø-ber til at balancere elsystemet. Vi har derfor søsat tre strategiske indsatser: 1) Auktioner i intraday markedet, hvor ubalancer i energimarkedet kan handles tættere på driftsøjeblikket. 2) Nye avancerede kapacitetsbereg-ninger, kaldet "Flowbased", hæver nu grænserne for, hvor meget el, der kan sendes gennem det nordiske el-net. Nu kan strøm fra nordiske vandkraftværk nemmere nå danske forbrugere. 3) Tilslutning til den fælleseuro-pæiske balanceplatform, PICASSO, som er et samarbejde mellem europæiske lande, som hjælper med at ba-lancere elnettene. Formålet er at udveksle energi mellem lande, når der er ubalance i elsystemet. Flere tiltag bliver opstartet i 2025. • Risiko: Elforsyningssvigt som følge af effektmangel Tiltag: På længere sigt forventes lukning af termiske kraftværker og stigende elforbrug samt lange revisionsperioder (fx når en linje tages ud af drift) for systemkritiske forbindelser og stationer. Lignende udvikling ses i Sverige og Tyskland. Det medfører, at der efterspørges mere effekt, end der kan fremskaffes. For at undgå kritiske situationer i forbindelse med planlagt vedligehold er der dialog med myndigheder og sek-torer ift. at sikre mindst mulig samfundsmæssig påvirkning. Det er en del af det daglige tværsektorielle bered-skab. Derudover undersøger Energinet mulighederne for et kapacitetsmarked/strategisk reserve til understøt-telse af mulige fremtidige situationer med effektutilstrækkelighed. Dette skal godkendes af Europa Kommissio-nen. 5.7 Forventninger til 2025 UDSYN Vi følger nøje de tendenser, der påvirker det danske energisystem og dermed Energinets kerneopgave. Den grønne om-stilling buldrer af sted i Europa og over det meste af verden, og det har stor indflydelse på udviklingen. Intet land kan lykkes med grøn omstilling alene. I Europa er vi dybt afhængige af hinanden og et tæt samarbejde på tværs af grænser. Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har gjort energipolitik til et centralt element i Europas industri- og sikkerhedspolitik. Politiske beslutninger i EU, og markedsudviklingen i det hele taget, har stor betydning for Europas geopolitiske uafhængighed, globale konkurrenceevne og ikke mindst sikkerhed. For at frigøre os fra afhængigheden af russisk gas og udfase fossil energi er det afgørende for Europas forsyningssikkerhed, at grøn, fluktuerende energi som vind og sol kan handles og transporteres frit mellem landene. Danmark har et stort potentiale i at bidrage til europæisk grøn omstilling med afsæt i vores store havvindsressourcer, og vi har politiske ambitioner om at blive en nøglespiller i nettoeksport af grøn energi til lande syd for os. Som Dan-marks TSO (Transmission System Operator) er Energinet derfor meget afhængig af nye reguleringer og politiske tiltag i Europa. Vi følger udviklingen tæt og deltager i en række fora og netværkssamarbejder med både europæiske, internati-onale og nordiske TSO'er for at styrke samarbejdet og sammen bidrage med ekspertviden i forhold til vigtige politiske beslutninger. Bølgegang i storskala havvind og brint Udviklingen i havvind går hånd i hånd med udviklingen i Power-to-X og brint – og dermed med placeringen af en brintin-frastruktur i Jylland med forbindelse til Tyskland. Det velkendte "hønen og ægget" dilemma har fyldt meget blandt ener-giens aktører og på Christiansborg. Der er fortsat en række ubekendte, og det er en udvikling, Energinet følger nøje i forhold til at planlægge og balancere den mest optimale udbygning af den samlede danske energiinfrastruktur. Forventninger til økonomien i 2025 Der forventes i 2025 en samlet omsætning i niveauet TDKK 4.500.000–5.000.000 og et resultat før skat i niveauet TDKK 0-30.000, samt investering i it-aktiver på TDKK 400.000–500.000. Energinet Systemansvar kender ikke alle detaljer i den nye økonomiske regulering. Der vil blandt andet blive etableret en åbningsbalance og dermed et grundlag for den fremtidige indtjening, som skal igennem et tilsyn hos Forsyningstilsy-net. Forudsætninger om forrentning m.v. baserer sig på foreløbige udmeldinger og afgørelser, ligesom omfanget af ind-trufne risici, som Energinet selv bærer under en indtægtsrammeregulering, kan påvirke årets resultat væsentligt. Even-tuelle afvigelser, sammenholdt med de anvendte forudsætninger i det godkendte budget, kan derfor påvirke forvent-ningerne til 2025. 5.8 Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Der er ikke indtruffet begivenheder efter regnskabsårets udløb, som påvirker det retvisende billede af Energinet Sy-stemansvar A/S’s aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2024 samt af resultatet af selskabets aktivite-ter. Energinet Systemansvar A/S Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia 70 10 22 44 39314959 Fredericia 5.1 Hovedaktivitet Selskabet udøver systemansvarlig virksomhed for elektricitet og gas. Selskabet har det overordnede ansvar for at opret-holde forsyningssikkerhed og en effektiv udnyttelse af et sammenhængende el- og gasforsyningssystem i henhold til gældende lovgivning samt en effektiv systemdrift. 5.5 Rapportering om bæredygtighed Energinet Systemansvar A/S udarbejder ikke en selvstændig rapportering om bæredygtighed, da moderselskabet Ener-ginet i henhold til årsregnskabslovens § 99a udarbejder en samlet Bæredygtighedsrapport. Der henvises til koncernårs-rapporten for Energinet SOV. 5.6 Redegørelse for politik for dataetik Under henvisning til årsregnskabslovens § 99d, udarbejdes der ikke en redegørelse om politik for dataetik for Energinet Systemansvar A/S, idet moderselskabet Energinet SOV udarbejder en samlet redegørelse for dataetik for koncernen. Der henvises til koncernårsrapporten for Energinet SOV. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser. Årsrapporten er således aflagt som klasse C (stor). Årsrapporten er aflagt i TDKK. 6.1 Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når de er sandsynlige og kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost ne-denfor. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af eventuelle afdrag samt tillæg/fra-drag af den akkumulerede amortisering af forskellen mellem kostpris og nominelt beløb. Ved indregningen og målingen tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finan-sielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbage-førsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn. 6.2 Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Valutakursforskelle, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen eller indregning i seneste årsrapport indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger. 6.3 Resultatopgørelsen 6.3.1 Nettoomsætning Virksomheden har valgt IAS 11/IAS 18 som fortolkningsbidrag for indregning af omsætning. Nettoomsætning omfatter net- og systemtariffer samt gastariffer, indtægter fra udlandsforbindelser og balancemarked samt andre indtægter, hvorefter der sker en fordeling af tarifindtægterne (Rådighedsbetaling) til Energinet Eltransmis-sion A/S, Energinet DataHub A/S og Energinet Gastransmission A/S. Der foretages indregning i resultatopgørelsen, hvis levering og risikoovergang til køber har fundet sted inden årets udgang, og hvis indtægten kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Omsætningen vises i resultatopgørelsen med fradrag af afgifter og moms. Under nettoomsætningen før regulatoriske poster indregnes samlet: •Tarifindtægter EL •Tarifindtægter GAS •Rådighedsbetaling til Energinet Eltransmission A/S, Energinet DataHub A/S og Energinet Gastransmission A/S •Balancering og køb af regulerkraft •Udlandsindtægter •Tilskud fra EU •Øvrige indtægter Som regulatoriske poster under omsætningen indregnes over-/underdækning og regulatoriske periodiseringer: Over-/underdækning For selskaberne under hvile-i-sig-selv-reguleringen opgøres en tilladt indtægt svarende til de afholdte omkostninger samt konsolidering af grundkapitalen. Midlertidige forskelle mellem de tilladte indtægter for selskaberne underlagt hvile-i-sig-selv reguleringen betragtes som tilgodehavender hos eller gæld til forbrugerne, og vil derfor ikke påvirke årets resultat, men korrigeres under en særlig linje i resultatopgørelsen for over-/underdækning under omsætningen. Regulatoriske periodiseringer De regulatoriske periodiseringer, som ikke indregnes i tarifferne på den korte bane, er typisk regnskabsmæssige poster underlagt særlig lovgivning i forhold til tilbagebetaling med en ofte lang tidshorisont for indregning, eksempelvis hen-lagte flaskehalsindtægter og EU-tilskud. Disse poster vil også blive indregnet i tarifferne, men over en noget længere og ofte ubestemmelig tidshorisont, på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen. Disse poster er placeret som en langfristet gæld til forbrugerne under "Regulatoriske periodiseringer" i balancen. Årets bevægelse på de regulatoriske periodiserin-ger indregnes i resultatopgørelsen som en særskilt linje for regulatoriske periodiseringer under omsætningen. 6.3.2 Andre eksterne omkostninger Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger af primær karakter i forhold til selskabets aktiviteter. 6.3.3 Personaleomkostninger Personaleomkostninger indeholder gager og lønninger, vederlag, pensionsbidrag og øvrige personaleomkostninger til virksomhedens ansatte, herunder direktionen. 6.3.4 Af- og nedskrivninger Af- og nedskrivninger indeholder årets af- og nedskrivninger af immaterielle og materielle anlægsaktiver. 6.3.5 Resultat i kapitalinteresser Udbytte fra kapitalandele i kapitalinteresser indtægtsføres i det regnskabsår, hvor udbyttet deklareres. 6.3.6 Finansielle indtægter og omkostninger Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renteindtægter og omkostninger, kursgevinster og -tab vedrørende gæld og transaktioner i fremmed valuta samt amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser. Finansielle indtægter og omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. 6.3.7 Skat af årets resultat Årets skat, der består af årets aktuelle skat og forskydning i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen. 6.4 Balancen 6.4.1 Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Immaterielle aktiver måles ved første indregning til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor akti-vet er klar til brug. For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til materialer, komponenter, underleverandører og løn. Endvidere indregnes finansieringsomkostninger, der kan henføres til kostpri-sen. Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificerbare, hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige res-sourcer og en potentiel fremtidig udviklingsmulighed i virksomheden kan påvises, hvis kostprisen kan opgøres pålideligt og hvor det er hensigten at anvende projektet, indregnes som immaterielle anlægsaktiver, hvis der er tilstrækkelig sik-kerhed for, at kapitalværdien af den fremtidige indtjening kan dække udviklingsomkostningerne. Udviklingsprojekter, der ikke opfylder kriterierne for indregning i balancen, indregnes som omkostninger i resultatopgø-relsen i takt med, at omkostningerne afholdes. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Afskrivningsperioden for goodwill er fastsat med udgangspunkt i afskrivningsprofilen på de underliggende tekniske an-læg. Afskrivningsperioden for erhvervede licenser og rettigheder er fastsat til aftaleperioden. Efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet afskrives udviklingsomkostninger lineært over den vurderede økonomiske brugstid. Afskrivningsperioderne udgør: Færdiggjorte udviklingsprojekter 3-10 år Erhvervede licenser og rettigheder 3-20 år Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets restværdi og reduceres med eventuelle nedskrivninger. Brugstiderne og restværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt. Overstiger restværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning. Ved ændring i afskrivningsperioden eller restværdien indregnes virkningen for afskrivninger fremadrettet som en æn-dring i regnskabsmæssigt skøn. Fortjeneste og tab ved afhændelse opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgs omkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab ved afhændelse indregnes i resultatopgørelsen under "Andre driftsindtægter" eller "Andre eksterne omkostninger". 6.4.2 Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Materielle anlægsaktiver måles ved første indregning til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor akti-vet er klar til brug. For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til materialer, komponenter, underleverandører og løn. Endvidere indregnes finansieringsomkostninger, der kan henføres til kostpri-sen. Herudover indregnes omkostninger til reetablering som en del af kostprisen. Omfattende værdiforøgende forandringer og forbedringer på materielle anlægsaktiver indregnes som aktiv. Udgifter til større vedligeholdelseseftersyn indregnes i anskaffelsesværdien af tekniske anlæg som et separat anlægsak-tiv, der afskrives over brugstiden, dvs. perioden frem til næste eftersyn. Ved den oprindelige anskaffelse af det materi-elle anlægsaktiv tages ligeledes hensyn til den kortere brugstid af en del af aktivet, hvorfor denne del allerede på an-skaffelsestids- punktet regnskabsmæssigt behandles som et separat aktiv med en kortere brugstid og derved afskriv-ningsperiode. Kostprisen på et samlet aktiv opdeles i separate bestanddele, der afskrives hver for sig, hvis brugstiden på de enkelte bestanddele er forskellig. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider. Afskrivningsperioderne udgør: Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 3-10 år Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets restværdi og reduceres med eventuelle nedskrivninger. Brugstiderne og restværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt. Overstiger restværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning. Ved ændring i afskrivningsperioden eller restværdien indregnes virkningen for afskrivninger fremadrettet som en æn-dring i regnskabsmæssigt skøn. Fortjeneste eller tab ved afhændelse af et materielt anlægsaktiv opgøres som forskellen mellem salgspris, med fradrag af nedtagelses, salgs- og reetableringsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab ved afhændelse indregnes i resultatopgørelsen under ”Andre driftsindtægter” eller ”Andre eksterne omkost-ninger”. 6.4.3 Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i kapitalinteresser måles til kostpris. I kostprisen indgår købsvederlaget opgjort til dagsværdi med tillæg af direkte købsomkostninger. 6.4.4 Værdiforringelse af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdien, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Der foretages nedskrivningstest af materielle aktiver, når der foreligger indikationer af værdiforringelse. Ved nedskriv-ningstest sammenholdes genindvindingsværdien med den regnskabsmæssige værdi af det testede aktiv. Et tab ved værdiforringelse indregnes, når den regnskabsmæssige værdi af et aktiv, henholdsvis pengestrømsfrembringende en-hed (CGU), overstiger aktivets eller den pengestrømsfrembringende enheds genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for materielle aktiver er den højeste værdi af aktivernes dagsværdi med fradrag af forventede afhændelsesomkostninger og nutidsværdien af de forventede fremtidige nettopengestrømme (kapitalværdi). Tidligere indregnede nedskrivninger tilbageføres, når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere består. 6.4.5 Varebeholdninger Varebeholdninger består af naturgas på lagerfaciliteter og gasrør. Varebeholdninger måles til kostpris eller nettorealisationsværdien, hvor denne er lavere. Nettorealisationsværdien for Varebeholdninger opgøres som salgssum med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der afholdes for at effektuere salget og fastsættes under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og ud-vikling i forventet salgspris. 6.4.6 Underdækning Er selskabets realiserede indtægter lavere end de tilladte indtægter indregnes forskellen i balancen som en regulatorisk underdækning (Tilgodehavende hos forbrugerne) til senere indregning i tarifferne. 6.4.7 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser måles til amortiseret kostpris. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab, hvor der vurderes at være indtruffet en objektiv indikation på, at et tilgodehavende eller en portefølje af tilgodehavender er værdiforringet. Hvis der foreligger en objektiv indikation på, at et individuelt tilgodehavende er værdiforringet, foretages nedskrivning på individuelt niveau. Tilgodehavender, hvorpå der ikke foreligger en objektiv indikation på værdiforringelse på individuelt niveau, vurderes på porteføljeniveau for objektiv indikation for værdiforringelse. Porteføljerne baseres primært på debitorernes hjem-sted og kreditvurdering i overensstemmelse med selskabets kreditrisikostyringspolitik. De objektive indikatorer, som anvendes for porteføljer, er fastsat baseret på historiske tabserfaringer. 6.4.8 Igangværende arbejde for fremmed regning Igangværende arbejder måles til salgsværdien af det udførte arbejde opgjort på grundlag af færdiggørelsesgraden. Færdiggørelsesgraden opgøres som andelen af de afholdte omkostninger i forhold til forventede samlede omkostninger på projektet. Når det er sandsynligt, at de samlede omkostninger på projektet vil overstige de samlede indtægter på et projekt, indregnes det forventede tab i resultatopgørelsen. Når salgsværdien ikke kan opgøres pålideligt, måles salgsværdien til medgåede omkostninger eller en lavere nettoreali-sationsværdi. Aconto-faktureringer fragår i salgsværdien. De enkelte projekter klassificeres som tilgodehavender, når nettoværdien er positiv, og som forpligtelser, når forudbetalinger overstiger salgsværdien. 6.4.9 Andre tilgodehavender Andre tilgodehavender omfatter øvrige tilgodehavender og måles til amortiseret kostpris. 6.4.10 Periodeafgrænsningsposter (aktiv) Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regn-skabsår. 6.4.11 Regulatoriske periodiseringer Regulatoriske periodiseringer optages som en særskilt post i balancen til senere indregning i tarifferne. Regulatoriske periodiseringer omfatter henlagte indtægter fra udlandsforbindelser til fremtidige investeringer i fremti-dig udbygning af infrastrukturen for el med henblik på reduktion af flaskehalse i elnettet, der henlægges i henhold til særlig lovgivning herom. 6.4.12 Selskabsskat og udskudt skat Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte a conto-skatter. Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser ud fra de på balancedagen vedtagne eller forventede skattesatser. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførelsesberettigede skattemæssige underskud, indregnes med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser. Selskabet er sambeskattet med Energinet-koncernen og dennes danske koncernforbundne virksomheder. Skatteeffek-ten af sambeskatningen fordeles på såvel overskud som underskud i dattervirksomhederne i forhold til disses skatte-pligtige indkomster. Energinet fungerer som administrationsselskab. Den samlede skat af dattervirksomhedernes skattepligtige indkomster hensættes og betales til Energinet-koncernen. 6.4.13 Finansielle gældsforpligtelser Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører af varer og tjenesteydelser, lån og gæld til tilknyttede virk-somheder samt anden gæld, måles til amortiseret kostpris. 6.4.14 Periodeafgrænsningsposter (passiv) Periodeafgrænsningsposter omfatter modtagne forudbetalinger for indtægter, der skal henføres til efterfølgende år og modtagne EU-tilskud til anlægsprojekter. Tilskuddene indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at der foretages af-skrivninger på de anlæg, som tilskuddene vedrører. 6.4.15 Overdækning Er selskabets realiserede indtægter højere end de tilladte indtægter, indregnes forskellen i balancen som en regulato-risk overdækning (Gæld til forbrugerne) til senere indregning i tarifferne. Med henvisning til ÅRL § 86, stk. 4, udarbejdes ikke pengestrømsopgørelse. Virksomhedens pengestrømme indgår i koncernpengestrømsopgørelsen for den højereliggende modervirksomhed Energinet SOV. true 4042929000 4346343000 -53130000 -2188000 3643984000 3962805000 171480000 145969000 -93885000 -77519000 103679000 99594000 7826000 19254000 1968000 2821000 566000 745000 1402000 2076000 286809000 265499000 452787000 213999000 739596000 479498000 60000 2524000 60000 2524000 15587000 15587000 15587000 15587000 755243000 497609000 349939000 371432000 2199139000 2516595000 55950000 31340000 3867854000 2960505000 1351204000 904942000 65626000 72903000 771884000 151781000 1133000 988000 8312790000 6639054000 86510000 188059000 8749239000 7198545000 9504482000 7696154000 2001000 2001000 -449151000 -247678000 576884000 374008000 129734000 128331000 6231805000 4363451000 6231805000 4363451000 1910323000 1954093000 1185136000 1184271000 0 0 44987000 60683000 2497000 5325000 3142943000 3204372000 3142943000 3204372000 9504482000 7696154000 2001000 -247678000 374008000 128331000 0 1403000 0 1403000 0 -421382000 421382000 0 0 161284000 -161284000 0 0 -57222000 57222000 0 2001000 -449151000 576884000 129734000 1 Væsentlige regnskabsmæssige skøn og usikkerheder Systemydelser Selskabet har en verserende tvist vedrørende udbetaling af reguleret pris/cost plus og ikke-markeds-baseret belastningsomfordeling af automatiske frekvensgenoprettelsesreserver. I forbindelse med af-læggelse af årsrapporten 2024 er der foretaget en hensættelse, baseret på skøn samt historiske data. Selskabet har indgået en aftale om køb af systemydelser, som løber frem til august 2024. Aftalen om-fatter omkostninger til at bringe tre værker tilbage i driftsklar stand samt efterfølgende driftsomkost-ninger og reetablering. I forbindelse med aflæggelse af årsrapporten 2024 er der foretaget en indreg-ning baseret på modtagne aconto afregninger samt drøftelser med leverandøren. Indregningen vurde-res at indeholde væsentlige skøn. 15 Over-/ underdækning Over-/underdækning pr. 1. januar 151.781 10.184 Primoregulering 0 -88.979 Årets bevægelse 620.103 230.576 Over-/underdækning pr. 31. december 771.884 151.781 Saldo for over-/underdækning kan specificeres således Systemansvar EL (underdækning) 599.089 27.659 Systemansvar GAS (underdækning) 172.795 124.122 Over-/underdækning pr. 31. december 771.884 151.781 *) - = overdækning og + = underdækning Over-/underdækningen er et kortsigtet mellemværende med forbrugerne, som indregnes i tarifferne ved den kommende tariffastsættelse. Forfaldstidspunktet for over-/underdækningen forventes at blive: Under 1 år 771.884 151.781 I alt 771.884 151.781 2 Nettoomsætning Tarifindtægter - el 5.351.854 4.065.564 Tarifindtægter - gas 1.905.005 1.774.536 Indtægter fra udlandsforbindelser - el 4.407.539 3.239.516 Balancering og køb af regulerkraft - el -517.963 286.208 Balancering og køb af regulerkraft - gas 50.908 156.613 Fordeling Indtægter fra udlandsforbindelser El -1.559.404 -1.249.072 Fordeling Tarifindtægter El -3.073.395 -2.428.937 Fordeling Tarifindtægter Gas -1.566.567 -1.305.537 EU tilskud 2.950 1.841 Øvrige indtægter 290.253 257.337 Over-/underdækning - el 571.430 182.661 Over-/underdækning - gas 48.673 47.916 Regulatoriske periodiseringer -1.868.354 -682.304 I alt 4.042.929 4.346.343 3 Personaleomkostninger Lønninger og gager -337.126 -285.905 Pensioner -34.715 -29.117 Andre omkostninger til social sikring -2.639 -2.254 I alt -374.480 -317.276 Heraf udgør vederlag til direktion og bestyrelse -2.944 -2.988 443 386 4 Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver Afskrivninger -160.062 -145.602 Nedskrivninger -11.418 -367 I alt -171.480 -145.969 5 Finansielle indtægter Renteindtægter bankindestående mv. 3.350 3.918 Renteindtægter tilknyttede virksomheder 90.062 86.826 Øvrige finansielle indtægter 10.267 8.850 I alt 103.679 99.594 6 Finansielle omkostninger Renteomkostninger bankindestående mv. 717 -3.135 Renteomkostninger tilknyttede virksomheder -13 -58 Øvrige finansielle omkostninger -11.533 -16.239 Aktiverede renter på anlægsprojekter 3.003 178 I alt -7.826 -19.254 7 Skat af årets resultat Årets aktuelle skat -446.828 -93.157 Årets udskudte skat 446.262 92.412 I alt -566 -745 1402000 2076000 1402000 2076000 Immateri-Færdig-Udviklings- elle gjorte Erhvervede projekter anlægs- udviklings- licenser og under aktiver 9 Immaterielle anlægsaktiver projekter rettigheder udførelse i alt Anskaffelsessum pr. 1. januar 409.475 381 213.999 623.855 Tilgang i året 0 0 417.900 417.900 Afgang i året -204 -381 0 -585 Overførsel fra anlæg under udførsel 179.112 0 -179.112 0 Øvrige reguleringer 3.685 0 0 3.685 Anskaffelsessum pr. 31. december 592.068 0 452.787 1.044.855 Af- og nedskrivninger pr. 1. januar -143.976 -381 0 -144.357 Årets af- og nedskrivninger -160.055 0 0 -160.055 Tilbageførte afskrivninger på årets afgange 0 381 0 381 Øvrige reguleringer -1.228 0 0 -1.228 Af- og nedskrivninger pr. 31. december -305.259 0 0 -305.259 Bogført værdi pr. 31. december 286.809 0 452.787 739.596 I 2024 er der aktiveret finansieringsomkostninger på i alt TDKK 2.980 på immaterielle anlægsaktiver. Færdiggjorte udviklingsprojekter Færdiggjorte udviklingsprojekter omfatter hovedsageligt systemer til kontrolcenteret. Udviklingsprojekter af-skrives over 3-10 år. Ledelsen har i lighed med tidligere år ikke konstateret indikation på nedskrivningsbehov i forhold til den regnskabsmæssige værdi. Igangværende udviklingsprojekter Igangværende udviklingsprojekter omfatter hovedsageligt udviklingen af systemer til kontrolcenteret. Om-kostninger består hovedsageligt af interne timer og konsulenter. Den regnskabsmæssige værdi udgør TDKK 452.787 pr. 31. december 2024. Hovedparten af systemerne forventes færdigudviklet i 2025. Ledelsen har i lighed med tidligere år ikke konstateret indikation på nedskrivningsbehov i forhold til den regnskabsmæssige værdi. Materielle anlægs- 10 Materielle anlægsaktiver Andre anlæg aktiver i alt Anskaffelsessum pr. 1. januar 3.770 3.770 Tilgang i året 0 0 Afgang i året 0 0 Overførsel fra anlæg under udførsel 0 0 Øvrige reguleringer -3.685 -3.685 Anskaffelsessum pr. 31. december 85 85 Af- og nedskrivninger pr. 1. januar -1.246 -1.246 Årets af- og nedskrivninger -7 -7 Tilbageførte afskrivninger på årets afgange 0 0 Øvrige reguleringer 1.228 1.228 Af- og nedskrivninger pr. 31. december -25 -25 Bogført værdi pr. 31. december 60 60 11 Kapitalandele i kapitalinteresser Anskaffelsessum pr. 1. januar 15.587 15.587 Tilgang i året 0 0 Anskaffelsessum pr. 31. december 15.587 15.587 Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 15.587 15.587 Navn Hjemsted Ejerandel eSett OY Finland 25% 12 Varebeholdninger Gasbeholdning 349.939 371.432 I alt 349.939 371.432 Selskabets varebeholdning af naturgas, der er indregnet med en regnskabsmæssig værdi på TDKK 349.939 pr. 31. december 2024. Kostprisen er nedskrevet til genanskaffelsesværdien pr. 31. december 2024, hvis denne er lavere. Genanskaffelsesprisen er opgjort ud fra Gas Day-Ahead prisen pr. 31. december 2024. 13 Igangværende arbejder for fremmed regning Salgsværdi i perioden 55.950 31.340 Modtagne acontobetalinger 0 0 I alt 55.950 31.340 Indregnet således i balancen 55.950 31.340 Igangværende arbejder for fremmed regning under aktiver 0 0 Modtagne forudbetalinger under passiver I alt 55.950 31.340 0 14 Tilgodehavender hos og gæld til tilknyttede virksomheder (Cash Pool) Energinet-koncernen har indgået aftale om cash pool-ordning med Nordea Abp, hvor Energinet SOV er kontoindehaver, og Energinet Systemansvar er underkontoindehaver sammen med koncernens øvrige tilknyttede virksomheder. De tegnede vilkår i cash pool-ordningen tilskriver Nordea Abp retten til at kunne afregne træk og inde-ståender mellem selskaberne i Energinet, hvorved det udelukkende er nettosaldoen af de samlede cash pool-konti, der udgør Energinet SOV´s mellemværende med bankerne. Energinet Systemansvars konti i cash pool-ordningen, som er indregnet under tilgodehavende hos til-knyttede virksomheder, udgør pr. 31. december 2024 et tilgodehavende på TDKK 3.866.659 (Pr. 31. de-cember 2023: Tilgodehavende på TDKK 2.985.582) 16 Hensættelser til udskudt skat Udskudte skatteforpligtelser pr. 1. januar 904.942 812.530 Regulering vedrørende tidligere år 0 0 Ændring i udskudt skat vedrørende årets resultat 446.262 92.412 Udskudt skatteaktiv pr. 31. december 1.351.204 904.942 Det indregnede skatteaktiv vedrører hovedsageligt udskudt skat på henlagte flaskehalsindtægter ind-regnet under regulatoriske periodiseringer. De henlagte flaskehalsindtægter tilbageføres over en læn-gere periode i henhold til den gældende EU-forordning. 17 Regulatoriske periodiseringer Henlagte flaskehalsindtægter 6.231.805 4.442.200 Reservation af udskudt skat 0 -78.749 I alt 6.231.805 4.363.451 Under 1 år 0 98.545 1-5 år 0 394.179 efter 5 år 6.231.805 3.870.727 I alt 6.231.805 4.363.451 18 Periodeafgrænsningsposter Under 1 år 2.497 5.325 1-5 år 0 0 efter 5 år 0 0 I alt 2.497 5.325 19 Kontraktlige forpligtelser og eventualposter m.v. Energinet-koncernens selskaber hæfter solidarisk for skat af koncernens sambeskattede indkomst m.v. Det samlede beløb fremgår af årsrapporten for Energinet SOV, der er administrationsselskab i forhold til sambeskatningen. Koncernens selskaber hæfter solidarisk for fællesregistrering af moms. 20 Nærtstående parter Bestemmende indflydelse Grundlag Energinet SOV 100 % ejer Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia Bestyrelse og direktion Ledelseskontrol Koncernregnskab Selskabet indgår i koncernregnskabet for moderselskabet Energinet SOV. Transaktioner med nærtstående parter Energinet Systemansvar A/S har haft følgende transaktioner med nærtstående parter: 2024 2023 Beløb i TDKK Salg af timer og ydelser 87.531 111.000 Køb af timer og ydelser -896.558 -748.129 Fordeling Indtægter fra udlandsforbindelser El -1.559.404 -1.249.072 Fordeling Tarifindtægter El -3.073.395 -2.428.937 Fordeling Tarifindtægter Gas -1.566.567 -1.305.537 Fordeling Nettab 656.626 282.408 Renteindtægter fra tilknyttede virksomheder 90.062 86.826 Renteomkostninger fra tilknyttede virksomheder -13 -58 Køb af IT-systemer fra tilknyttede virksomheder 0 341.414 Tilgodehavende hos tilknyttede virksomheder 3.867.854 2.960.505 Gæld hos tilknyttede virksomheder -1.185.136 -1.184.271 21 Begivenheder efter balancedagen Der er ikke indtruffet begivenheder efter regnskabsårets udløb, som påvirker det retvisende billede af Energinet Systemansvars aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2024 samt af resulta-tet af selskabets aktiviteter. Årsrapport Revisionspåtegning ParsePort XBRL Converter 2024-01-01 2024-12-31 2023-01-01 2023-12-31 2025-03-17 Regnskabsklasse C, stor virksomhed 2018-02-05 2025-03-10 33963556 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Weidekampsgade 6 2300 København S Konklusion Grundlag for konklusion 2025-03-10 33963556 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab 374480000 317276000