17516345 2023-01-01 2023-12-31 17516345 2023-01-01 2023-12-31 1 17516345 2023-01-01 2023-12-31 2 17516345 2023-01-01 2023-12-31 1 17516345 2023-01-01 2023-12-31 2 17516345 2023-01-01 2023-12-31 3 17516345 2023-01-01 2023-12-31 4 17516345 2023-01-01 2023-12-31 101 17516345 2023-01-01 2023-12-31 102 17516345 2023-01-01 2023-12-31 103 17516345 2023-01-01 2023-12-31 5 17516345 2022-01-01 2022-12-31 17516345 2022-01-01 2022-12-31 1 17516345 2022-01-01 2022-12-31 2 17516345 2022-01-01 2022-12-31 3 17516345 2022-01-01 2022-12-31 4 17516345 2022-01-01 2022-12-31 101 17516345 2022-01-01 2022-12-31 102 17516345 2022-01-01 2022-12-31 103 17516345 2022-01-01 2022-12-31 5 17516345 2021-01-01 2021-12-31 17516345 2021-01-01 2021-12-31 1 17516345 2021-01-01 2021-12-31 2 17516345 2021-01-01 2021-12-31 3 17516345 2021-01-01 2021-12-31 4 17516345 2021-01-01 2021-12-31 101 17516345 2021-01-01 2021-12-31 102 17516345 2021-01-01 2021-12-31 103 17516345 2021-01-01 2021-12-31 5 17516345 2020-01-01 2020-12-31 17516345 2020-01-01 2020-12-31 1 17516345 2020-01-01 2020-12-31 2 17516345 2020-01-01 2020-12-31 3 17516345 2020-01-01 2020-12-31 4 17516345 2020-01-01 2020-12-31 101 17516345 2020-01-01 2020-12-31 102 17516345 2020-01-01 2020-12-31 103 17516345 2020-01-01 2020-12-31 5 17516345 2019-01-01 2019-12-31 17516345 2019-01-01 2019-12-31 1 17516345 2019-01-01 2019-12-31 2 17516345 2019-01-01 2019-12-31 3 17516345 2019-01-01 2019-12-31 4 17516345 2019-01-01 2019-12-31 101 17516345 2019-01-01 2019-12-31 102 17516345 2019-01-01 2019-12-31 103 17516345 2019-01-01 2019-12-31 5 17516345 2023-01-01 2023-12-31 6 17516345 2023-01-01 2023-12-31 7 17516345 2023-01-01 2023-12-31 8 17516345 2022-01-01 2022-12-31 6 17516345 2022-01-01 2022-12-31 7 17516345 2022-01-01 2022-12-31 8 17516345 2021-01-01 2021-12-31 6 17516345 2021-01-01 2021-12-31 7 17516345 2021-01-01 2021-12-31 8 17516345 2020-01-01 2020-12-31 6 17516345 2020-01-01 2020-12-31 7 17516345 2020-01-01 2020-12-31 8 17516345 2019-01-01 2019-12-31 6 17516345 2019-01-01 2019-12-31 7 17516345 2019-01-01 2019-12-31 8 17516345 2023-01-01 2023-12-31 9 17516345 2023-12-31 17516345 2023-01-01 2023-12-31 10 17516345 2023-01-01 2023-12-31 11 17516345 2023-01-01 2023-12-31 12 17516345 2023-01-01 2023-12-31 13 17516345 2023-01-01 2023-12-31 14 17516345 2023-01-01 2023-12-31 15 17516345 2023-01-01 2023-12-31 16 17516345 2022-01-01 2022-12-31 9 17516345 2022-12-31 17516345 2022-01-01 2022-12-31 10 17516345 2022-01-01 2022-12-31 11 17516345 2022-01-01 2022-12-31 12 17516345 2022-01-01 2022-12-31 13 17516345 2022-01-01 2022-12-31 14 17516345 2022-01-01 2022-12-31 15 17516345 2022-01-01 2022-12-31 16 17516345 2021-01-01 2021-12-31 9 17516345 2021-12-31 17516345 2021-01-01 2021-12-31 10 17516345 2021-01-01 2021-12-31 11 17516345 2021-01-01 2021-12-31 12 17516345 2021-01-01 2021-12-31 13 17516345 2021-01-01 2021-12-31 14 17516345 2021-01-01 2021-12-31 15 17516345 2021-01-01 2021-12-31 16 17516345 2020-01-01 2020-12-31 9 17516345 2020-12-31 17516345 2020-01-01 2020-12-31 10 17516345 2020-01-01 2020-12-31 11 17516345 2020-01-01 2020-12-31 12 17516345 2020-01-01 2020-12-31 13 17516345 2020-01-01 2020-12-31 14 17516345 2020-01-01 2020-12-31 15 17516345 2020-01-01 2020-12-31 16 17516345 2019-01-01 2019-12-31 9 17516345 2019-12-31 17516345 2019-01-01 2019-12-31 10 17516345 2019-01-01 2019-12-31 11 17516345 2019-01-01 2019-12-31 12 17516345 2019-01-01 2019-12-31 13 17516345 2019-01-01 2019-12-31 14 17516345 2019-01-01 2019-12-31 15 17516345 2019-01-01 2019-12-31 16 17516345 2021-12-31 fsa:ContributedCapitalMember 17516345 2022-01-01 2022-12-31 fsa:ContributedCapitalMember 17516345 2022-12-31 fsa:ContributedCapitalMember 17516345 2021-12-31 fsa:SharePremiumMember 17516345 2022-01-01 2022-12-31 fsa:SharePremiumMember 17516345 2022-12-31 fsa:SharePremiumMember 17516345 2021-12-31 fsa:ReserveForNetRevaluationAccordingToEquityMethodMember 17516345 2022-01-01 2022-12-31 fsa:ReserveForNetRevaluationAccordingToEquityMethodMember 17516345 2022-12-31 fsa:ReserveForNetRevaluationAccordingToEquityMethodMember 17516345 2021-12-31 fsa:RetainedEarningsMember 17516345 2022-01-01 2022-12-31 fsa:RetainedEarningsMember 17516345 2022-12-31 fsa:RetainedEarningsMember 17516345 2021-12-31 fsa:ProposedDividendRecognisedInEquityMember 17516345 2022-01-01 2022-12-31 fsa:ProposedDividendRecognisedInEquityMember 17516345 2022-12-31 fsa:ProposedDividendRecognisedInEquityMember 17516345 2023-01-01 2023-12-31 fsa:ContributedCapitalMember 17516345 2023-12-31 fsa:ContributedCapitalMember 17516345 2023-01-01 2023-12-31 fsa:SharePremiumMember 17516345 2023-12-31 fsa:SharePremiumMember 17516345 2023-01-01 2023-12-31 fsa:ReserveForNetRevaluationAccordingToEquityMethodMember 17516345 2023-12-31 fsa:ReserveForNetRevaluationAccordingToEquityMethodMember 17516345 2023-01-01 2023-12-31 fsa:RetainedEarningsMember 17516345 2023-12-31 fsa:RetainedEarningsMember 17516345 2023-01-01 2023-12-31 fsa:ProposedDividendRecognisedInEquityMember 17516345 2023-12-31 fsa:ProposedDividendRecognisedInEquityMember 17516345 2023-01-01 2023-12-31 1 17516345 2023-01-01 2023-12-31 2 17516345 2022-01-01 2022-12-31 1 17516345 2022-01-01 2022-12-31 2 17516345 2023-01-01 2023-12-31 1 17516345 2022-01-01 2022-12-31 1 17516345 2023-01-01 2023-12-31 1 17516345 2023-01-01 2023-12-31 2 17516345 2023-01-01 2023-12-31 1 17516345 2023-01-01 2023-12-31 2 17516345 2023-01-01 2023-12-31 3 17516345 2023-01-01 2023-12-31 4 17516345 2023-01-01 2023-12-31 5 17516345 2023-01-01 2023-12-31 6 17516345 2023-01-01 2023-12-31 7 17516345 2023-01-01 2023-12-31 8 iso4217:DKK xbrli:pure Tusass A/S Farip Aqqutaa 8 3900 Nuuk +299 34 12 55 direktionen@Tusass.gl Tusass.gl Kommuneqarfik Sermersooq Ejerforhold Selskabet ejes100 %af Grønlands Selvstyre Thor Suhr Anlægsaktiver Anlægsaktiver Anlægsaktiver Anlægsaktiver Anlægsaktiver 1348600000 1193600000 1225300000 1268600000 1288500000 1515700000 1557300000 1613100000 Egenkapital Egenkapital Egenkapital Egenkapital Egenkapital 1308500000 1250200000 1198300000 1205300000 1157400000 Udbytte Udbytte Udbytte Udbytte Udbytte 87600000 87600000 87600000 112600000 87600000 228100000 114000000 109200000 117300000 93200000 Tilgodehavender fra salg Tilgodehavender fra salg Tilgodehavender fra salg Tilgodehavender fra salg Tilgodehavender fra salg 58100000 62800000 42100000 39100000 69700000 Øvrige tilgodehavender Øvrige tilgodehavender Øvrige tilgodehavender Øvrige tilgodehavender Øvrige tilgodehavender 43000000 127900000 135000000 134000000 50100000 Omsætningsaktiver Omsætningsaktiver Omsætningsaktiver Omsætningsaktiver Omsætningsaktiver 324700000 390500000 290400000 288800000 324600000 Kortfristede forpligtelser Kortfristede forpligtelser Kortfristede forpligtelser Kortfristede forpligtelser Kortfristede forpligtelser 167600000 134600000 107400000 147600000 259400000 Net working capital Net working capital Net working capital Net working capital Net working capital 157200000 255900000 183100000 141100000 65200000 786100000 802200000 814200000 Driftsudgifter Driftsudgifter Driftsudgifter Driftsudgifter Driftsudgifter -538500000 -531200000 -548400000 -514000000 -577400000 EBITDA EBITDA EBITDA EBITDA EBITDA 312600000 286100000 256100000 309000000 256000000 Afskrivninger Afskrivninger Afskrivninger Afskrivninger Afskrivninger -148000000 -140300000 -141900000 137400000 -134000000 114300000 171700000 122000000 500000 -3100000 -2400000 -5000000 -1800000 Periodens resultat før skat Periodens resultat før skat Periodens resultat før skat Periodens resultat før skat Periodens resultat før skat 165400000 143100000 112000000 167000000 120100000 82300000 122700000 121700000 255200000 231100000 219900000 -98300000 -116700000 -92900000 -163200000 -200700000 -99800000 0.6100 0.601 0.577 0.622 0.552 EBITDA-margin EBITDA-margin EBITDA-margin EBITDA-margin EBITDA-margin 0.3800 0.3600 0.326 0.385 0.314 0.2000 0.183 0.145 0.214 0.1500 0.097 0.095 0.068 0.104 0.105 ROIC ROIC ROIC ROIC ROIC 0.092 0.097 0.067 0.134 0.094 Rentebærende gæld, netto Rentebærende gæld, netto Rentebærende gæld, netto Rentebærende gæld, netto Rentebærende gæld, netto -189000000 -166200000 -87200000 -42800000 -41100000 -0.144 -0.133 -0.073 -0.036 -0.035 0.782 0.789 0.791 0.774 0.717 344.0 359.0 369.0 372.0 380.0 EBITDA/Gns. antal medarbejdere EBITDA/Gns. antal medarbejdere EBITDA/Gns. antal medarbejdere EBITDA/Gns. antal medarbejdere EBITDA/Gns. antal medarbejdere 909400 797600 694100 830800 673700 Lønsum Lønsum Lønsum Lønsum Lønsum 176485000 176668000 184368000 177932000 177615000 Lønsum pr. medarbejder Lønsum pr. medarbejder Lønsum pr. medarbejder Lønsum pr. medarbejder Lønsum pr. medarbejder 513000 493000 500000 478000 467000 Hilsen fra Siulittaasoq (Bestyrelsesformanden)2023 var næstsidste år i vores indeværende strategiperiode, og året har været præget af fokuseret arbejde på flere strategiske indsatsområder, som kommer alle landets borgere til gavn. Strategiske milepæle er nået i 2023 Vi har i år udrullet Premium Internet via 5G til flere byer, så kunder i 10 af Grønlands største byer har fået adgang til højhastighedsinternet. Det har betydet mere end en fordobling af den internethastighed vi tilbyder i byerne, med en forventning om en yderligere forhøjelse i fremtiden. 2023 var også året hvor vi endelig kunne vinke farvel til forbrugstakserede internetprodukter for privatkunder, takket være vores nye satellit- aftale med Hispasat. Det har været en lang og sej kamp, men det er en milepæl, som vi i flere år har fokuseret på, og er stolte af at realisere. På post- og logistikområdet har vi, for at imødekomme den generelle forøgelse af pakkemængderne, ekspanderet vores Aallertarfik udleveringsbokse signifikant. Kunderne har været meget tilfredse med vores automatiske selvbetjeningsløsninger i byerne og vi glæder os til at levere flere Aallertarfik udleveringsbokse til vores kunder i Upernavik, Qasigiannguit og Uummannaq i løbet af 2024. Vi tager vores samfundsansvar alvorligt At være en selvstyreejet virksomhed forpligter. Derfor arbejder vi kontinuerligt på at sætte et positivt aftryk på vores omgivelser, hvor vi investerer både tid, penge og kompetencer i at løfte det ansvar. Vi tager bl.a. ansvar for næste generation ved at afholde Coding Class-forløb, hvor fokus er at facilitere et læringsrum, hvor børn og unge tilegner sig kompetencer indenfor IT. Vi er stolte af, at vi ved udgangen af 2023 rundede 87 afholdte coding class-forløb af en uges varighed, i samarbejde med landets skoler og gymnasier, siden 2020. For at værne om vores natur, har vi som en del af vores bæredygtighedsinitiativer arbejdet med at opgradere vores radiokædestationer med bæredygtige energikilder. Vi er i gang med at implementere vores nye energikoncept bestående af en kombination af vind- og solenergi på flere ødestationer. I slutningen af året fik vi lanceret den længe ventede Tusass Music App til fordel for både samfundet og de grønlandske musikere. Lanceringen blev modtaget godt af befolk- ningen, og sikrer at vores kunder nu kan genopleve gamle, lokale klassikere og opdageny grønlandsk musik, alt sammen samlet ét sted.Vi sikrer den digitale infrastruktur Som den eneste leverandør af digital infrastruktur i Grønland, hviler der et stort ansvar på os for at sikre forbindelsen imellemhinanden og til omverdenen. Derfor arbejder vi kontinuerligt på at udbygge og optimere voresdigitale infrastruktur, for at sikre samfundetsfortsatte digitale udvikling. Vi har i år arbejdet intensivt på havbundsun- dersøgelsen til et nyt søkabel og udbygning af 5G-nettet, som led i at sikre samfundets digitale infrastruktur. Vi fik også opsendt vores egen Greensat-satellit i samarbejde med spanske Hispasat, og jeg var selv med i en delegation af Tusass- og Hispasat-folk, der var i Tasiilaq, da satellitten blev sat i drift. Det var en stor fornøjelse at møde vores kunder på østkysten, og høre om deres forventninger til vores nye setup. Vores tekniske division har i løbet af året arbejdet utrætteligt med at migrere forbin- delserne over på vores nye satellit, hvilket desværre skabte midlertidigt ustabile forbindelser i Østgrønland. Til trods for udfordringerne er vi stolte af at vores nye Greensat-satellit giver seks gange mere kapacitet, hvilket er årsagen til, at Qaanaaq, Savissivik, Siorapaluk & fåreholderne i Sydgrønland nu også har adgang til flatrate-internetprodukter. En afsluttende bemærkning En stor tak til de dygtige og dedikerede medarbejdere, som igen i år har sikret et år med gode resultater, hvor store milepæle er blevet realiseret til gavn for hele Grønland. En lige så stor tak til vores kunder, der ved at vælge os som leverandør af tele- såvel som postydelser giver os mulighed for at bringe verden tættere på – og os tættere på hinanden. Ulrik Blidorf Siulittaasoq Kerneressourcer Medarbejdere Vores medarbejdere sikrer at der leveres ydelser og services på tværs af alle forretningsområder, og vi tilstræber at tilbyde rette kompetenceudvik- lingsmuligheder til alle. Kunder og ejer Vores kunder og ejere er grundlaget for forretningen, og vi tager vores relationer med begge alvorligt. Finansielle ressourcer Vi finansierer så vidt muligt vores investeringer gennem cash flowet fra vores drift og sekundært låntagning. Samfundsengagement Vi investerer i løsninger, som sikrer den digitale udvikling også i dele af landet, hvor det kommercielle grundlag er begrænset. Forretningsmodel Investeringer Infrastruktur ■Området sikrer telefoni- og internetforbindelser til hele Grønland, og har forsyningssikkerhed som det vigtigste fokus. ■Der bygges og udbygges løbende infrastruktur, som sikrer forbindelser, der kan levere nutidige og relevante abonnementer til kunderne. Omsætning Telefoni og internet 65 % af omsætningen■Området leverer telefoni- og internetabonnementer til både private og erhvervskunder. ■Der udvikles kontinuerligt nye abonnementer som sikrer kunderne mulighed for at være en del af den digitale udvikling i Grønland og resten af verden. IT-services og andre ydelser 23%afomsætningen■Erhvervsforretningen tilbyder tidssvarende IT-løsninger til kunder i hele Grønland, som giver virksomhederne mulighed for at fokusere på deres kerneforretning. ■Som leverandør af nød- og sikkerhedsberedskabet i Grønland, bidrager Tusass til sikring af sikkerhed til søs.■Levering af services til luftfarts- og vejrtjenesterne bidrager til en solid trafikal infrastruktur i Grønland. Digital handel og logistik 10 % af omsætningen■Med enekoncession på breve i Grønland sikrer postfor- retningen en sikker forsyning af post til hele landet. ■Der tilbydes leveringssikre pakkeløsninger til hele Grønland, som muliggør international handel til både private og erhvervskunder. Wholesale 2 % afomsætningen■Wholesale giver borgerne i Grønland mulighed for at vælge konkurrenter til levering af internetforbindelser. ■Området udvikler produkter til internetudbydere, således, at også disse kan tilbyde tidssvarende abonnementer, til deres kunder. Tusass strategi og performance Vores vision baserer sig på at bringe verden tættere på – og os tættere på hinanden. Målsætningen er at skabe national sammen- hængskraft med digitalisering som bærende element. Det er udmøntet i en strategi med tre overordnede temaer, som har hver sit fokus og tilhørende mål. De bedste kundeoplevelser Som den eneste leverandør af digital infrastruktur i Grønland, er det ikke nok at vi sikrer forbindelse til hinanden og omverdenen. Lige så vigtigt er det, at vi sikrer vores kunder de bedste oplevelser med vores produkter. Året har været præget af færdiggørelse af strategiske projekter, hvilket i særdeleshed kom til udtryk gennem vores lancering af nye internetprodukter leveret over 5G-teknologi, og opsendelse og ibrugtagning af vores nye Greensat-satellit. Opgraderingen af mobilnet- værket til 5G-teknologi i 10 byer udvidede adgangen til vores højeste hastigheder til omkring 43.000 borgere. Det betyder bl.a. at internetkunder i søkabelbyer fik tilbudt internetprodukter med hastigheder på 80 mbit/s – en markant stigning fra den tidligere hurtigste hastighed, 30 mbit/s. Vi ser frem til at kunne tilbyde vores nye 5G-produkter til Qeqertarsuaq, Upernavik og Uummannaq, samt erhvervslivet, og styrke 5G dækningen i de 10 byer, i løbet af 2024. 2023 var ligeledes året hvor vi endelig kunne vinke farvel til forbrugstakserede internetpro- dukter til privatkunder og tilbyde flatrate-in- ternet til hele Grønland. Takket være store investeringer på satellitområdet og vores samarbejde med spanske Hispasat, startede vi året med at sende satellitten Greensat, opkaldt efter Grønland, i kredsløb. Kapaciteten som Greensat kan levere betyder, at vores kunder i landets nordligste bosteder Qaanaaq, Savissivik og Siorapaluk, samt fåreholdere i Sydgrønland har fået adgang til vores flatrate-internetpro- dukter i 2023, og dermed har hele befolkningen i Grønland ubegrænset adgang til internettet for en fast månedlig pris. Det var et vigtigt mål at nå, og det har heller ikke været uden udfordringer. Særligt Østgrønland blev ramt af ustabile forbindelser ved overgangen til Greensat. Tusass havde af flere omgange specialister i Tasiilaq for at identificere problemerne, og arbejdemed kunderne på at mitigere dem. Vi forventer kontinuerligt at arbejde med at forbedre kundernes forbindelser via satellit i fremtiden. Vores kundetilfredshedsundersøgelser viser flotte niveauer for både vores privatforretning og post- og logistikforretningen. Erhvervsforret- ningen har dog set en tilfredshedstilbagegang i 2023 – noget vi er meget opmærksomme på, og arbejder fokuseret på at vende til en positiv udvikling fremadrettet. Sikre og stærke netværk Da vi som selvstyreejet virksomhed varetager samfundets digitale infrastruktur, har vi et stort ansvar for at levere sikre og stærke netværk. Vores digitale netværk skal både give de bedste kundeoplevelser og være sikret imod eventuelle nedbrud. Tidligere brud på f.eks. søkabelforbin- delsen har vist, hvor afhængige vi er blevet af stabile og hurtige internetforbindelser. Det er derfor afgørende at vi gør, hvad vi kan, for at undgå yderligere brud på forbindelserne. En af løsningerne er at sørge for, at der er redundans i vores netværk. Gennem vores jordstationer i Grønland og på Gran Canaria har vi i 2023 netop sikret redundans via Greensat, som fremover kan transportere de mest kritiske trafikstrømme og dermed opretholde samfundets kritiske funktioner, hvis vores søkabelforbindelser skulle fejle. Dette skal dog først testes i 2024, hvor vi også forventer at lancere et prioritetsprodukt for erhvervskunder. Med støtte fra EU har vi gennemført en havbundsundersøgelse for et muligt fremtidigt søkabel på strækningen mellem Qaqortoq og Ilulissat, som i første omgang kun varplanlagt fra Qaqortoq til Aasiaat. Vi er glade for, at vi har fundet en rute helt til Ilulissat gennem en rende i Diskobugten, hvor risikoen for brud forårsaget af isfjelde på et muligt fremtidigt søkabel er lav. Dette åbner op for andre muligheder for Nordgrønland, såfremt etablering af sådan et søkabel kan realiseres. Det er dog for tidligt at garantere, da vi stadig er i begyndelsesfasen af projektet, hvor særligt prisudviklingen på søkabler og materialer udgør en væsentlig risiko. At lægge et søkabel er meget omkostningstungt, og derfor sætter vi stor pris på, at EU afsætter midler til at støtte op om digitale projekter i Grønland, samt den øgede nationale debat om forsyningssikkerhed og digital infrastruktur i Grønland. Vi har også brugt året på at identificere, hvordan vi kan optimere vores datacente- rinfrastruktur. Vores datacentre håndterer kontinuerligt større mængder af data for både os selv og vores kunder, så det er kritisk at sikre en robust opsætning med høj oppetid, samt redundans på bl.a. strøm og køl, som minimerer risiko for nedbrud. På det grundlag er vi i gang med at projektere et nyt og moderne Tier 3 datacenter til at varetage vores egne og vores kunders behov. Det vil optimere sikkerheden og stabiliteten for vores datahånd- tering signifikant, og bidrage til samfundets fortsatte digitale udvikling. En effektiv og attraktiv virksomhed For at vi fortsat kan drive en effektiv virksomhed og sikre investeringer i fremtidensteknologi, må vi kontinuerligt forenkle forret- ningen, samtidig med at vi både tiltrækker og fastholder de bedste medarbejdere. Medarbej- dernes indsats er grundlaget for virksom- hedens virke og derfor er arbejdsglæde, engagement og trivsel blandt medarbejderne essentielle fokusområder som vi tager alvorligt og løbende laver opfølgning på. Som led i at leve op til vores samfunds- ansvar og tiltrække næste generation af landets specialister, startede vi i 2020 et coding class-projekt op i samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq. Projektet har siden da udviklet sig til et fyrtårnsprojekt, hvor ambitionen om at afholde 40 coding class-forløb i strategiperioden allerede er indfriet. Samlet set har vi siden 2020 afholdt 87 coding classes på tværs af landet, og udvidet konceptet til gymnasierne, ligesom vi har udviklet et virtuelt forløb. Alene i 2023 har vi afholdt 34 coding class-forløb, herunder virtuelle forløb for bygdeskoler - et indsats- område, vi vil udvikle yderligere for at tilegne børn og unge i hele landet kompetencer indenfor IT. 2023 var også året, hvor vi fik lanceret vores egen musikstreamingtjeneste, som samler grønlandsk musik i én App. Tusass Music blev lanceret med over 4.000 grønlandske sange og blev taget godt imod både i Grønland og Danmark. Vi er stolte af, at tjenesten i de første to uger opnåede over 5.000 abonnenter, oglåsomnummer et pålistenover mestdownloadede apps i både Grønland og Danmark over juledagene. Vi glæder os til at tilføje ny musik løbende og derved støtte de grønlandske artister, ved at give overskuddet fra Tusass Music tilbage til dem. Vi værner om vores natur ved at projektere udbygning af vores radiokædestationer med bæredygtige energikilder. Ambitionen i strategiperioden var at etablere syv ”grønne sites”. I løbet af 2023 blev flere af vores udbygningsprojekter i Nordgrønland desværre ramt af forsinkelser, blandt andet på grund af dårligt vejr. Det har resulteret i, at vi har været nødsaget til at udskyde færdiggørelse af flere bæredygtighedsinitiativer på radiokædesta- tionerne til 2024. Derfor er vores ambition nu også sænket fra syv til fem grønne sites i strategiperioden. For at drive en sund forretning og bidrage til det grønlandske samfund, arbejder vi kontinu- erligt på at tilpasse vores forretningsmodel til omverdenen gennem effektivisering og forenkling. Gennem vores nye internetpro- dukter leveret via 5G-teknologi tog vi i 2023 et stort skridt mod et moderne netværk, hvor alle forbindelser kan leveres trådløst. Indenfor post- og logistikområdet har vi optimeret selvbetjeningsmulighederne, og opsat flere Aallertarfik-bokse rundt omkring i landet, for at styrke kundeoplevelsen. Med vores moderne Aallertarfik-bokse giver vi kunderne en fleksibel afhentningsløsning, samtidig med at vi forenkler vores arbejdsgange. Den økonomiske udvikling i 2023 Resultatudvikling Resultat før skat i 2023 udgjorde 165,4 mio. kr. hvilket er 22,3 mio. kr. højere end i 2022, hvor resultat før skat udgjorde 143,1 mio. kr. Resultatet er højere end budgetforventninger, som var på 110-115 mio. kr. og anses som et meget positivt resultat. Årets resultat efter skat er 124,0 mio. kr., og er 7,7 mio. kr. højere end i 2022, hvor resultat efter skat var på 116,3 mio. kr. i 2022. Resultatet i 2023 er især positivt påvirket af en højere omsætning på mobil, internet og IT-services, samt lavere ’andre eksterne omkost- ninger’. Resultatet påvirkes negativt af forhøjede omkostninger til vareforbrug/fremmede tjenesteydelser og forøgede afskrivninger. Omsætningsudvikling Nettoomsætningen var i 2023 823,6 mio. kr., hvilket er en stigning på 28,6 mio. kr. Udviklingen i nettoomsætningen fra 2022 til2023 er blandt andet sket på følgende områder: Positive effekter: ■En stigning i omsætningen på Tusass mobila- bonnementer, blandt andet som følge af at en stor del af Postpaid kunderne er flyttet over til Tusass mobilabonnementer. Postpaid produkterne er løbende blevet lukket, hvor kun Mobil Mikisoq er tilbage. Mobilforbruget har været stødt stigende, hvilket giver højere ARPU (average revenue per user – gennem- snitlig omsætning per bruger). ■En stigning i omsætningen på Internet Prepaid skyldes primært migreringen fra DSL til 5G FWA-løsningen. Højere ARPU på 5G løsningen giver meromsætning. ■Stigende omsætning i fastprisprojekter på 1,2 mio. kr. ■Stigende pakkemængder. ■ProvisionafpremiumSMS.■Roaming commitmentaftaler. Negative effekter: ■Et stort fald i fastnet og ISDN-omsætningen pga. udfasning af fastnettelefoni. ■Et samlet fald i postomsætningen som følge af nedgangen i breve både nationalt og internationalt. Omkostningsudvikling I 2023 er driftsudgifterne 538,5 mio. kr. og er steget med 7,3 mio. kr. ift. 2022. Omkostningsniveauet er blandt andet påvirket af følgende forhold sammenlignet med 2022: ■Større omkostninger på supportaftaler. ■Større omkostninger på leje af helikopter. ■Større omkostninger på afskrivning af tilgodehavender af islandsk moms. ■Færre omkostninger på andre eksterne omkostninger, da der i 2023 var et lavere forbrug af advokatomkostninger. ■Selskabet har indgået et forlig i retssagen anlagt af Inu:It A/S, som har været beskrevet under eventuelle forpligtelser i 2022. ■Personaleomkostningerneerfaldet1,5 mio. kr. hvilket primært skyldes færre medarbejdere i 2023 end i 2022 og et fald i forbrug af personaleafhængige udgifter i øvrigt, såsom mindre forbrug af rekrutte- ringsbureauer, mv. Balanceudvikling Egenkapitalen er pr. 31. december 2023 opgjort til 1.308,5 mio. kr. Der er i 2023 udbetalt 87,6 mio. kr. i udbytte til Grønlands Selvstyre for regnskabsåret 2022. Soliditetsgraden er i 2023 78,2% - et fald fra 78,9% i 2022. Investeringerne er steget til 228,1 mio. kr. i 2023, hvilket er 114,1 mio. kr. højere i forhold til 2022. Den rentebærende nettogæld er -189,0 mio. kr. og dermed steget med 22,8 mio. kr. ift. 2022. Tusass har således ingen bankgæld ved udgangen af 2023. Den langsigtede gæld (inklusiv kortfristet andel) er faldet fra 13,1 mio. kr. i 2022 til12,5 mio.kr. vedudgangen af året.Den høje grad af selvfinansiering forventes ikke at fortsætte, da planlagte infrastrukturinveste- ringer, udbytteforventninger samt ejerønsker om udvalgte prisreduktioner, vil give behov for ekstern finansiering i et vist omfang, dog tidligst forventet fra 2025. PrivatmarkedetMobil Antallet af aktive private mobilabonnementer er nu mere end 59.900 hvilket betyder, at der ikke er mange borgere i Grønland uden et mobila- bonnement. Fra at udgøre 57% af privatabon- nementerne i 2022 udgør Tusass Mobil nu 62%, mens andelen af de gamle regningsbaserede abonnementer er faldet fra 6% til en andel på kun 2%. Taletidskunderne udgør nu kun ca. en tredjedel (36%) af privatkunderne. Udfasningen af regningsbaserede abonne- menter har været et hovedfokus gennem 2023. Både Akulleq- og Angisooq-produkterne blev helt udfaset i løbet af året. Det eneste produkt, der er tilbage er Mikisoq, som vil blive udfaset i 2024.Børneabonnementet, introduceret i december 2020, har oplevet en stigende kundetilgang siden da. Det har bidraget til en stigning i andelen af Tusass mobilabonnementer blandt børn og unge mellem 6 og 17 år - nu har hele 69 % 69% af alle mellem 6 og 17 år har nu et Tusass børneabonnemmt af denne befolkningsgruppe svarende til 6.651 børn og unge, et Tusass børneabonnement med fri tale og SMS samt 1 GB data. I sommeren 2023 lancerede Tusass et nyt mobilprodukt specifikt rettet mod turister. Det skal give turister mulighed for at komme online under deres besøg her i Grønland til en mere overkommelig pris, end hvad de fleste udenlandske mobilkunder har mulighed for via roaming. Med den forestående åbning af nye atlantlufthavne forventer vi yderligere omsætning fra dette initiativ. Internet I 2022 blev internet via 5G lanceret i Sisimiut, Maniitsoq og Narsaq, hvilket betød, at kunderne her kunne købe 80/20 Mbit/s for 1.199 kroner om måneden. I løbet af 2023 fik yderligere syv byer denne mulighed og i 2024 forventes yderligere tre byer – Uummannaq, Upernavik og Qeqertarsuaq – tilsluttet denne hurtige internetservice. Dette vil betyde, at hele 82% af befolkningen vil have adgang til hurtige 5G-internetforbindelser. Tusass flatrate-internet udgør ved udgangen af 2023 næsten alle private internetforbindelser (99,7 %). Dette skyldes blandt andet udvidelsen af området med flatrate-internet til også at omfatte Nordgrønland med Qaanaaq, Savissivik og Siorapaluk som per december 2023 fik denne mulighed via Greensat satellit-forbindelsen. Desuden har fåreholderei Sydgrønland også fået adgang til flatrate-in- ternet via samme kanal. Fokus er fremadrettet på at flytte kunder fra de vedligeholdelsestunge ADSL-forbindelser til mere effektive og hurtigere FWA-forbindelser, som skal sikre bedre kundeoplevelser. I Nuuk er der i 2023 introduceret kablede, fiberlignende løsninger i form af Ethernet-produkter. Ultimo 2023 havde vi 654 Ethernet-kunder. Løsningen kan levere hastigheder på niveau med 5G. Teknologien forventes også at blive implementeret i flere byer i fremtiden. Kombinationen af 5G og Ethernet skal sikre det bedst mulige internetprodukt, både set fra et kundeperspektiv og fra et driftsoptime- ringsperspektiv. Stigningen på ~700 private internetkunder i 2023 har bidraget til en omsætningsstigning på 3 % i 2023 sammen- lignet med året før. Den stigende udbredelse af internet gennem de seneste år har ført til en stigning i internetpenetrationen (andelen af husstande med fast internet), hvilket betyder, at Tusass nærmer sig det samme niveau som mange europæiske lande i forhold til andelen af husstande med fast internet. Kundetilfredshed privat Vores årlige kundetilfredshedsundersøgelse viser, at privatkundernes tilfredshed har oplevet en stigning fra 72 i 2022 til 73 i 2023. 73 er også målet i 2024-strategien og samtidig det højeste niveau for området målt nogensinde. Vi ser at kerneprodukterne i stigende grad har indflydelse på kundetilfredsheden. Her er tilfredsheden med internetprodukterne overordnet stabil mens mobilprodukterne bliver vurderet endnu højere. Understøttende services viser flotte fremgange, og kontakt- punkter som kundeservice, teknikere og butikker bliver vurderet højt af kunderne. Vores forretningsområder ErhvervsmarkedetTusass tilbyder en bred vifte af services til erhvervskunderne, herunder erhvervste- lefoni og internet. Udover erhvervstelefoni og -internet, fokuserer vi særligt på ydelserindenfor tre kerneområder, der giver virksom- hederne et solidt fundament for at blive en del af digitaliseringen i Grønland. Disse områder er netværk, hosting og cloud IT. Tusass planlægger også at tilbyde IT-sikkerhed til små, mellemstore og store virksomheder. Igennem disse services understøtter Tusass virksomhe- dernes samlede IT-behov, så de kan fokusere mere på deres kerneforretning. Internet Fastprisaftalerne til de største erhvervsvirk- somheder, hvor virksomhederne omlægger deres produkter til fastpris-services, er stort set uændret i 2023. Området er forsat det bærende element i erhvervsforretningen hvor fastpris-af- talerne udgør 49% af den samlede omsætning på internet og netværksforbindelser. I 2022 udgjorde området 45% af den samlede omsætning for tilsvarende forbindelser. Mobil De to Tusass Erhverv-mobilprodukter 20 GB og 50 GB data inkl. Tusass i udlandet, oplevede i 2023 en god fremgang: antallet af abonne- menter steg med 4,4% i løbet af året. De ovenstående abonnementer udgør i dag 74% af alle Erhvervs mobilprodukter. De sidste 26% ligger i produktet Tusass Erhverv mobil 0GB. Fastnettelefoni I 2023 blev der indgået aftaler om udfasning af fastnettelefoni med samtlige tilbageværende fastnetkunder. Disse kunder vil i løbet af første kvartal af 2024 skifte til cloudbaseret internet- telefoni i form af Tusass Flow. I 2023 faldt antallet af fastnetabonnementer således med 76%, fra 2.217 til blot ca. 500 (15 af disse er private). Erhvervstelefoni Tusass’ nye kommunikationsplatform ”Tusass Flow” har i 2023 været populær, og erhvervs- kunderne i alle kundesegmenter har for alvor taget det moderne telefoniprodukt til sig. Med Tusass Flow appen har man adgang til erhvervstelefoni hele tiden, og udover at produktet sælges med ’fri tale’, så er der også mulighed for at afholde telefonmøder og virtuelle møder. Tusass Flow giver desuden kunden en masse selvbetjeningsmuligheder, som gør det muligt for kunden selv at tilpasse produktet til egne behov. De mange simple funktioner gør Tusass Flow til et attraktivt og stærkt produkt i Grønland. 2023 blev året som for alvor satte gang i konverteringen til dette nye produkt, hvorfor omsætningen også steg markant. Netværksløsninger Der har i 2023 været fokus på at konsolidere ogoptimere netværksleverancerne til erhvervs-kunderne, og samtidig sikre, at Tusass følgermed de trends der er i en IT-verden, som hele tiden udvikler sig. Netværksprodukternetilpasses, så produkter og priser i højere gradogså kommer til at matche de mindre og mellemstore erhvervskunders behov. Det giverflere erhvervskunder et stærkere netværk. Hosting og Cloudbaserede løsningeCloudbaserede løsninger er for alvor kommet til det grønlandske erhvervsliv, og Tusass understøtter og er med til at flytte erhvervs- kunder i den nye cloudbaserede verden. Forretningsområdet udvikler sig fortsat, og tilpasses løbende kundernes behov. Tusass er stærke i leverancerne af hybride løsninger af både hosting og cloud, som erhvervskunderne har stor glæde af. IT-sikkerhedsløsninger Der har i 2023 været et stigende fokus på at øge IT-sikkerheden hos erhvervskunderne, hvor Tusass som IT-leverandør er med til at lave tilpassede sikkerhedsløsninger mod cyberkriminalitet. Vi har i 2023 modnet et samarbejde med en leverandør af sikker- hedstjenester, som vi ser frem til at tilbyde vores erhvervskunder. Tusass vil gerne levere IT-løsninger, der komplementerer hinanden, så man som erhvervskunde føler sig godt dækket ind på erhvervstelefoni, internet, netværk, cloud og hosting af servere, samt sikkerhed. Erhvervskunderne vil derfor i højere grad få tilbudt samlede komplette løsninger, hvor de inkluderede services supplerer hinanden. Kundetilfredshed, Erhverv Kundetilfredsheden på erhvervsområdet opnåede i 2023 en score på 63 (ud af 100). Dette er en tilbagegang på otte point fra 71 i 2022, og er et lavt niveau, som vi ikke har været nede på siden 2019. Det er særligt blandt de mindste erhvervskunder at tilfredsheden halter. Den negative udvikling dækker over en bred tilbagegang, mens det dog særligt er i forhold til kommunikationen mellem Tusass og kunderne at der savnes forbedringer. Det er en udvikling, som vi i Tusass er kede af, da kundetilfredshed er blandt vores højeste prioriteter. Resultatet fra årets kundetilfreds- hedsundersøgelse blandt erhvervskunder er yderst utilfredsstillende, og noget vi aktivt og dedikeret vil arbejde på at forbedre. Vores forretningsområder Digital Handel og Logistik På pakkeområdet har vi i 2023 set en positiv vækst i antallet af pakker på 9% ift. 2022 - et tal, der repræsenterer alle pakker på tværs af vores samarbejdspartnere. PostNord har set en nedgang i mængder, men til gengæld ser vi en fin stigning, særligt fra andre lande end Danmark, formidlet af DHL Express. Logistik- priserne presses globalt og det er en udvikling der også rammer Grønland. Det betyder at vi ser ind i en fremtid med pressede priser, hvor vi fortsat skal arbejde med en skarp effektivi- sering og optimering af vores forretning. Digitaliseringen af post fra det offentlige er endnu ikke fuldt gennemført, så vi ser fortsat brevpost fra det offentlige, men faldet er markant og forventes at fortsætte. I 2023 er de samlede brevmængder faldet med 18% ift. 2022. Tallet inkluderer de større brevforsendelser, der ligeledes er faldet gennem 2023. Et fald, der primært skyldes de reducerede mængder fra Kina, hvis postale status er blevet ændret, og som har medført en stigning i portosatserne. Dynamiske udleveringsbokse – Aallertarfik, samt røde udleveringsbokse Aallertarfik, vores dynamiske selvbetje- ningsbokse til udlevering af forsendelser, er en ubetinget succes. I 2023 blev der i alt udleveret 249.423 forsendelser fra Aallertarfik, samt vores ældre, røde bokse, hvor hovedparten af udleveringer sker via Aallertarfik. Fra kunderne får vi en positiv respons på tiltaget og en høj andel af pakker afhentes indenfor kort tid efter deres sms-advisering. De lange åbningstider for afhentningsboksene giver en væsentligt større fleksibilitet for kunderne. Tusass-butikker Tusass butikkerne har gennem 2023 gennemgået en forandring, så de i dag udelukkende er ind- og udleveringssted for post og mindre fragt. Salg af devices (telefoner og tablets) er blevet stoppet, da det over en årrække har været et tabsgivende forretnings- område, med stor konkurrence fra private aktører. Derfor blev der de sidste 3 måneder af året gennemført et ophørsudsalg i Tusass-bu- tikkerne, så der i dag ikke længere sælges mobiler, iPads og andre devices. Samarbejde med ekstern partner Samarbejdet med Kalaallit Nunaanni Brugseni er styrket yderligere i byerne Narsaq og Nanortalik. Det betyder, at vi i dag har et samarbejde i 3 byer, inklusiv Paamiut. Tusass-butikkerne er som led i samarbejdet blevet lukket i disse 3 byer og selve postforret- ningen foretages hos Brugseni. Det er Tusass’ at kunderne tager rigtig godt imod dette tiltag, da kundeservicen er forbedret væsentligt: Nu kan kunderne hente post og pakker i hele Brugsens åbningstid, og ikke som tidligere, hvor Tusass-butikkerne kun var åbne 3 timer om dagen. Tusass’ medarbejdere har alle fået tilbudt job i Brugseni, så hele samarbejdet er etableret uden afskedigelser. Frimærker 2023 har været et år med mange spændende temaer repræsenteret på frimærkerne. Vi har set Grønlandske spillefilm, 75-året for kvinders valgret i Grønland, tatoveringskunst, hverdagens helte, street art, HKH Prins Christians 18-års dag, en ny dagligserie med Grønlands våbenskjold, samt Jul i Grønland. Ved siden af disse frimærker, som kan købes i alle Tusass-butikker og i KNIs butikker i bostederne, fremstilles en række frimærke- produkter med efterspørgsel fra det globale marked for frimærkesamlere. Forretningsom- rådets økonomi baseres på indtjeningen fra disse samlerprodukter, som indeholder de nye frimærker, og som sælges i hele verden. Tillægsværdi-frimærket 2023 Én gang årligt udgiver Tusass et frimærke til fordel for et godt formål. Frimærket har enmerprispåenkronepr.solgt frimærke.Den samlede merpris går 1,5 - 2 år senere ubeskåret til et velgørende formål. I 2023 blev Det Grønlandske Patienthjem i København valgt som modtager af tillægsværdien. Det Grønlandske Patienthjem spiller en stor rolle, når borgere fra Grønland frivilligt eller ufrivilligt er i Danmark, for behandling eller udredning af sygdom. Coco Apunnguaq Lynge skabte det smukke motiv på tillægsværdi-fri- mærket, som udkom 28. august 2023. Det skete ved en præsentation af frimærket på Patient- hjemmet. Patienter, pårørende, personale og kunstneren bag frimærket deltog i arrange- mentet, hvor de blandt andet kunne høre multikunstneren Rasmus Lyberth underholde med sine populære sange. Kundetilfredshed, Digital Handel og Logistik Kundetilfredsheden for Digital Handel & Logistik er i 2023 scoret til 79 (ud af 100). Det er en forbedring på syv point sammenlignet med 2022, hvor tilfredsheden scorede 72. Det overgår dermed markant 2024-strate- gimålene. Elementerne, der har indflydelse på tilfredsheden, stiger på alle parametre uden undtagelse. Der kan ses en mere jævn tilfredshed på tværs af hele landet, end hvad vi hidtil har set. Samtlige kontaktpunkter vurderes mere positivt og ligger alle på et meget højt niveau. Vores forretningsområder Wholesale Wholesale-divisionen håndterer en række forskelligartede forretningsområder, der er undtaget fra almindelig konkurrence. Wholesale Markedet for internet- og dataforbindelser i Grønland blev liberaliseret i 2015. Private internetudbydere køber engrosforbindelser på Tusass' netværk og sælger disse videre som deresegneprivat-ogerhvervsabonnementer.Der er i 2023 gennemført prisnedsættelser på engrosforbindelserne, som dog ikke har medført en tilsvarende stigning i kapacitetsanvendelsen.Den stigende rejseaktivitet fra turistseg- mentet har resulteret i øget datatrafik både fra udenlandske besøgende i Grønland og grønlandske kunder, der bruger deres Tusass-abonnement internationalt. Tusass har dog fastprisaftaler med de fleste interna- tionale operatører der opererer i de mest populære rejsedestinationer, hvilket begrænser udsvingene i omsætningen, sammenlignet med den faktiske trafikmængde. Mange besøgende fra Danmark og udlandet betaler stadig høje takster for at bruge tale- og datatjenester under deres ophold i Grønland; et problem Tusass arbejder på at løse ved at presse på for lavere roamingpriser med internationale teleselskaber. Tusass har også introduceret et mobildataprodukt rettet mod turister for at give dem et billigere alternativ til roamingpriserne hos internationale telesel- skaber under besøg i Grønland. Flykommunikation Tusass håndterer forskellige kommunikati- onstjenester for de virksomheder, der styrer flytrafikken i Grønlands luftrum, primært Naviair. Der er tale om et mangeårigt, tæt og stabilt samarbejde. Vi ser dog tegn på forandring på dette område, idet traditionelle teknologier som radiofyr bliver udfaset og erstattet med nye løsninger, der understøttes af Tusass’ infrastruktur. Udviklingen skaber også nye opgaver for Tusass i lyset af de kommende atlantlufthavne i Nuuk og Ilulissat fra 2024-2025. Maritim nød- og sikkerhedskommunikation – Kystradio Der er indgået en 10-årig serviceaftale med den danske stat om drift af radionettet og bemanding af Aasiaat Radio fra 2018 til 2027. Betalingen reguleres årligt i henhold til statens fastsattereguleringspristal.I2024 vilparterneigangsætteforhandlingommuligforlængelseafden nuværende aftaleperiode med yderligere fem år, hvilket vil sige til og med 2032. Aasiaat Radio håndterer typisk mere end én hændelse om dagen (én kritisk om måneden), men frekvensen er betydeligt højere i sommersejl- sæsonen end i vinterperioden. For at afdække behovet for forbedring af VHF-dækningen i visse fjordsystemer, er et udredningsarbejde igangsat med deltagelse fra både danske og grønlandske myndigheder, samt Aasiaat Radio og Tusass’ teknikere. Uddannelsesnettet Attat Tjenesten drives i henhold til en særaftale fra 2013 med Grønlands Selvstyre. Den årlige betaling reguleres ikke, men Tusasspåtager sig løbende at forbedre netværksha- stigheden i takt med at teleinfrastrukturens kapacitet forøges. Attats fulde kapacitet er kun tilgængelig på hverdage og i dagtimerne, for dermed at sikre maksimal kapacitet til Attat i skoletiden, uden at dette har negativ påvirkning på andre kunder i Tusass’ netværk, hvis internetforbrug i gennemsnit er størst i aftentimerne og weekenden. Miner, forskning og ødestationer Tusass tilbyder forskellige løsninger til en række kunder, uden for de faste bosteder, med særlige kommunikationsbehov. Afhængig af aktivitetens placering, kapacitetsbehov og økonomiske hensyn, kan løsningerne designes til at udnytte Tusass’ radiokæde og mobildækning, den nye satellitkapacitet fra Greensat, eller satellitkapacitet via OneWeb. I 2023 har Tusass f.eks. på grundlag af aftale med Grønlands Selvstyre udvidet sin mobile 4G-dækning i Uummannaq fjorden. Målet med det har været at sikre kommunikation med de detektions- og varslingssystemer, som Selvstyret har etableret på steder, der er i særlig risiko for massive fjeldskred og deraf følgende farlige tsunamier. Tusass har med udgangspunkt i forhandlingeri 2023 indgået en aftale med Inussuk A/S, der driver de civile aktiviteter på Pituffik Space Base. Aftalen er indgået for en tiårig periode med virkning fra 1. oktober 2023, og medfører at Tusass vil foretage investeringer lokalt i Pituffik, dedikere satellitkapacitet i Greensat til området, samt indkøbe yderligere satellitka- pacitet fra andre udbydere for dermed at sikre Inussuk A/S og andre kunder i Pituffik adgang til flatrate-internet, mobiltelefoni og radio/tv på linje med andre bosteder. Risici og sikkerhed Det er vigtigt for et telekommunikationsselskab at have en procedure for, hvordan man identificerer, mitigerer og monitorerer risici. Vi arbejder i Tusass med risikostyring på både forretningsniveau og projektniveau. Vi arbejder med fire typer af risici: Strategiske, operati- onelle, finansielle og compliancemæssige risici, hvor sidstnævnte består af IT- og informations- sikkerhedsmæssige risici. De fire risikokategorier er defineret som følger: Strategiske risici: Risici, der påvirker forretningen som helhed. Det kan f.eks. være globale, makroøkonomiske konjunkturer, krige og kriser, ændringer af markedsvilkår og konkurrencesituation. Operationelle risici: Risici, der påvirker vores evne til at levere vores produkter. Det kan være relateret til driften af vores netværk, leverance af udstyr fra vores leverandører, osv. Væsentligheden af en risiko vurderes på to parametre: risikoens konsekvens ved, samt sandsynlighed for, at den indtræffer. Tusass’ bestyrelse samt risiko- & sikkerhedsudvalg forholder sig løbende til selskabets identifi- cerede risici rapporteret fra enten direktionen, revisionen eller andre relevante kilder. Finansielle risici: Risici, som relaterer sig til finansielle aspekter, som f.eks. selskabets solvensgrad, gældsgrad og rentesituation, valutarisici og andet. Compliance, IT – og informationssikkerhed: Risici, som udspringer af lovgivning og overholdelse heraf, samt cybersikkerhed, persondatabeskyttelse, osv. Strategiske risici Udfordrede globale forsyningskæder, bl.a. som følge af krig Beskrivelse De internationale værdikæder, som faciliterer levering af kritiske komponenter til Tusass som f.eks. hardware til netværket eller CPE-udstyr (customer premise equipment – kundeudstyr) er påvirket af globale usikkerheder, som bl.a. krigen i Ukraine. Dette medfører længere, mere usikre, samt dyrere leveringstider og -omkostninger, som har stor effekt for alle implicerede parter. Konsekvens For Tusass medfører denne usikkerhed og ekstra leveringstid og -omkostninger at vi kan være nødsaget til at udskyde færdiggørelsen af projekter eller lanceringen af nye produkter, hvilket kan resultere i store negative økonomiske og image-relaterede konsekvenser. Mitigerende tiltag Det er ikke muligt fuldstændigt at eliminere leveranceudfordringer, men for at minimere risikoen forsøger vi i vores projekter og ved større indkøb, at planlægge indkøbsprocessen i god tid under hensyntagen til forventede behov for ibrugtagning. Klimaforandringer, og afledte udfordringer Beskrivelse Verden gennemgår i disse år store klimatiske forandringer, og polerne, derunder Arktis, er dokumenteret de mest påvirkede områder. Dette medfører, at Tusass er udfordret af en række klimatiske forhold og vejrfænomener, som er særligt markante, på grund af Grønlands geografiske beliggenhed. Det giver udfordringer, f.eks. ift. planlægning af anlægs- arbejde, da tidligere års stabile ”anlægs- sæsoner” nu oplever meget omskifteligt vejr. Konsekvens Tusass oplever i stigende grad at vores vejreks- ponerede udstyr bliver påvirket af omskifteligt vejr. Der opstår i større grad end tidligere isslag på udstyret som påvirker driftsstabilitet og udstyrets funktioner. Herudover har Tusass oplevet at markant flere helikopterture bliver aflyst pga. storm og dårlig sigtbarhed end tidligere, når der skal laves vedligeholdel- sesarbejde på radiokædestationerne rundt omkring i Grønland, som øger omkostningerne til anlægs- og vedligeholdelsesarbejde, og mindsker effektiviteten. Mitigerende tiltag Klimaforandringer kan være svære at mitigere og forberede sig på. I Tusass tager vi dog de forholdsregler vi kan, og forsøger at indregne risikoen for skiftende vejr i vores planlægning af anlægsarbejde. Herudover har vi i disse år et ekstra fokus på at sikre vores vejreks- ponerede udstyr så meget som muligt, så det kan opretholde funktionalitet under ekstreme vejrforhold. Vi er også som led i bæredygtig- hedsstrategiarbejdet i gang med at identi- ficere hvilke initiativer vi som virksomhed kan eksekvere, og herved minimere vores påvirkning af klimaet, men også identificere, hvordan vi bedst modstår effekten af forandringerne. Operationelle risici Manglende processer og procedurer Beskrivelse Processer er de trinvise instruktioner, der forklarer, hvordan en bestemt arbejds- opgave udføres. En procedure er mere detaljeret og specifik. Den beskriver nøjagtigt, hvordan en aktivitet inden for en proces udføres. Procedurer kaldes også arbejdsinstruktioner, arbejdsvejledninger eller Standard Operating Procedures (SOP’er). De er afgørende for at sikre, at medarbejdere ved, hvordan forskellige opgaver skal udføres. Hvis en virksomhed har mangel på både processer og procedurer kan det besværliggøre konsistent og korrekt udførelse af arbejde. Konsekvens Der er flere konsekvenser ved manglende processer og procedurer, som direkte eller afledt har en negativ monetær effekt. Herudover kan det også have konsekvenser for Tusass’ image, vores medarbejdertilfredshed og vores sikkerhed: 1Operativ ineffektivitet: Uden klare processer og procedurer kan arbejds- opgaver blive udført på en kaotisk måde, hvilket resulterer i spild af tid og ressourcer.2Fejl og mangler: Ustrukturerede arbejds- processer øger risikoen for fejl, manglende kvalitetskontrol og tab af kundetillid. 3Sikkerhedsrisici: Manglende procedurer kan føre til sikkerhedsbrister, datahændelser og cyberangreb. 4Finansielle tab: Ustrukturerede processer kan føre til overskridelse af budgetter, tabte indtægter og økonomisk tab. Mitigerende tiltag I Tusass mitigerer vi de potentielle konsekvenser ved manglende processer og procedurer ved bl.a.: 1Implementering af standardprocedurer: Klare procedurer for alle kritiske forret- nings-processer. inkluderer alt fra ansættelse og onboarding til fakturering og kundeservice. 2Uddannelse og Træning: Vi forsøger at sikre, at medarbejdere bliver trænet i at følge de fastlagte procedurer. Regelmæssig træning og opdatering er afgørende. 3Logning og Overvågning: Vi arbejder med et ISMS-system (Information Security Management System), for at sikre effektiv logning og overvågning. Dette hjælper med at identificere unormale aktiviteter og potentielle trusler. 4Ansvar og Ansvarsfordeling: Tusass arbejder på at definere ansvar og roller for alle processer. Dette sikrer, at alle ved, hvad der forventes af dem. ”Lifecycle Management” – overvågning af udstyrs levetid Beskrivelse Lifecycle management handler om, at man som virksomhed har overblik over, hvor længe ens hardware og systemer er tidssvarende, og er support-understøttede af den respektive leverandør. Det er vigtigt at man f.eks. undgår at kritiske licenser udløber, uden at man har styr på alternativet, eller den videre drift. Konsekvens I tilfælde af Hardware-fejl kan fremskaffelse af erstatningshardware være besværlig, dyr eller umulig, såfremt man har overskredet leveran- dørens retningslinjer for udskiftning af forældet udstyr. Mht. licenser som udløber kan det resultere i nedlukning af services, eller systemersom ikke længere kan opdateres, hvilket derfor har en operationel effekt, og en afledt negativ økonomisk påvirkning. Mitigerende tiltag Generelt for alle vores systemer i Tusass gælder det, at vi løbende vurderer dem og undersøger om de bør nedlægges, opgraderes eller udskiftes. Dette sikrer en glidende overgang til et eventuelt nyt system uden at slække på sikkerheden og kontinuiteten. RisiciogsikkerhedFinansielle risici Globale lånemarkeder: højrentemarkeder Beskrivelse Tusass har flere store investeringer planlagt i nær fremtid - bl.a. nyt datacenter og potentielt et redundant søkabel. Dette skal finansieres delvist gennem gæld optaget hos låneinsti- tutter. Det nuværende globale lånemarked er præget af en højrenteperiode, som øger finansieringsomkostningerne ved gældsop- tagelse signifikant ift. de oprindelige estimater, og kan begrænse Tusass’ muligheder for at investere som ønsket. Konsekvens Tusass kan ende med at bruge markant flere omkostninger på finansiering end forventet på allerede vedtagne projekter. Dette kan påvirke selskabets solvensgrad, og lede til, at selskabet enten må afbryde planlagte eller opstartede projekter før tid med store tab som følge, eller at selskabet i værste grad bliver insolvent, og derved ikke har likviditet til at fortsætte driften. Mitigerende tiltag Tusass har indgået faste finansierings- aftaler med selskabets primære banker, for at mitigere volatilitet i omkostningerne relaterettilfinansiering.HerudoverforsøgerTusass yderligere at opbygge likviditet, så gældsgraden på fremtidige investeringer kan minimeres, og så stor en andel som muligt af de planlagte, strategiske investeringer kan egenfinansieres. Global inflation Beskrivelse Global inflation var i 2023 omkring 7%, og på trods af en mindre nedgang siden 2022, udgør flere år med høj, global inflation en risiko for aktivtunge virksomheder med internationale værdikæder. Tusass har derfor igen i 2023 været eksponeret mod signifikant stigende priser, hvilket udgør en risiko for vores drifts- budget og afledt vores likviditet. Konsekvens Stigende priser resulterer i stigende omkost- ninger, og i Tusass’ nuværende situation, hvor man er i gang med at lægge sidste hånd på store investeringer såsom 5G-netværket, og står overfor forventeligt store fremtidige investeringer som et nyt søkabel, så kan signifikante prisstigninger påvirke selskabets evne til at realisere ambitioner og investe- ringer, og i værste tilfælde være årsag til likvidi- tetsproblemer og insolvens. Mitigerende tiltag Vi kan ikke mitigere effekten af inflation, men for at mitigere at Tusass’ omkostningsbase ikke afviger for meget fra budget bliver der til den årlige budgetproces altid taget højde til forventningerne for næste års inflation. Ydermere forventes det at leverandører forecaster deres prisudvikling, og at eksterne rådgivere, som supporterer Tusass, indregner inflationsforventninger i deres prisoplæg på udførelse af opgaver, der strækker sig over flere år. Samtidig arbejder vi kontinuerligt i Tusass på at minimere vores omkostninger. RisiciogsikkerhedCompliance, IT – og informationssikkerhed Risici ift. overholdelse af regler, IT og informationssikkerhed Som det nationale teleselskab i Grønland, har Tusass en afgørende rolle i digital kommunikation. Derfor er vi også ekstra opmærksomme på det stigende behov for kontinuerlig forbedring af sikkerhedsforan- staltninger. Risici, der vedrører overholdelse af lovgivning, IT og informationssikkerhed, er stigende, både i omfang og i konsekvens- niveau.Detinternationaletrusselsbilledeharændret sig markant i løbet af de seneste to år med konflikten i Ukraine, og øget strategisk interesse for Grønland og de arktiske områder. Vi arbejder derfor i Tusass efter ISO-stan- darderne – både ift. GDPR og ift. informati- onssikkerhed, for at sikre de bedste forudsæt- ninger for at mitigere risici. Beskyttelse af persondata Beskrivelse I kraft af sin rolle som tele- og postselskab i Grønland, håndterer Tusass betydelige mængder persondata. Selskabet er forpligtet til effektivt at beskytte disse data for at overholde gældende lovgivning og imødekomme fremtidige krav om persondatabeskyttelse. Dette skal ske på en måde, der ikke blot opretholder compliance, men også åbner op for nye forretningsmuligheder og styrker tilliden hos kunder og samarbejdspartnere. Konsekvens En krænkelse af persondatabeskyttelsen, udløst af fejl eller cyberangreb, kan have betydelige konsekvenser for de berørte kunder. Det kan desuden påvirke Tusass' omdømme, hvilket potentielt kan påvirke væksten og kundernes valg af Tusass som foretrukken udbyder. Mitigerende tiltag Tusass har etableret en dedikeret funktion til databeskyttelse, der systematisk kortlægger data, systemer og processer, samt udfører systematiske risikovurderinger på kundernesvegne. Projekter er blevet iværksat for at sikre overholdelse af GDPR i Tusass, hvilket vil sikre effektivbeskyttelseafkundernespersondata.Cyberkriminalitet Beskrivelse Truslen om cyberkriminalitet vurderes stadig som meget høj og påvirker alle virksomheder og brancher. Risikoen for at organisa- tioner udsættes for IT-kriminalitet, er derfor betydelig. To af de mest anvendte metoder af cyberkriminelle er ransomware-angreb og phishing. Det er afgørende for Tusass’ kunder, at selskabets tjenester og abonnementer opretholder høj kvalitet og effektiv beskyttelse mod cyberkriminalitet, da angreb kan have alvorlige konsekvenser for både kunder og det grønlandske samfund. Konsekvens Cyberangreb har potentielt mange implika- tioner: forretningsmæssige konsekvenser, høje omkostninger, og også ødelæggende konsekvenser for Tusass’ omdømme. Herudover kan det påvirke vores evne til at opretholde driften af Grønlands kritiske, digitale infrastruktur, og det kan påvirke vores markedsandele på det grønlandske marked. Mitigerende tiltag Tusass koordinerer styrkelsen af sikkerheden gennem en dedikeret afdeling for informations- sikkerhed, der hver dag arbejder for at højne det generelle sikkerhedsniveau i organisationen. Samarbejde med myndigheder, samarbejds- partnere og relevante fora er en integreret del af Tusass’ strategi for løbende at forbedre modenhedsniveauet for sikkerhed. Kontinuerlige risikovurderinger og opdatering af beredskabs- planer er afgørende for både teknisk og organisatorisk sikkerhed, samt medarbejdernes uddannelse og opmærksomhed. Cyberspionage og -aktivisme Beskrivelse Truslen fra cyberspionage vuderes som høj, da der er en stor risiko for at grønlandske og danske virksomheder og myndigheder vil blive udsat for cyberspionage inden for de næste år. Samtidig er truslen fra cyberaktivisme steget markant, drevet af ideologiske og politiske motiver, især set i lyset af vedvarende spændinger mellem Rusland og Vesten. Trusselsvurdering mod Grønland fra Center for Cybersikkerhed kan hentes via linket: Cybertruslen mod Grønland Konsekvens I 2022 steg truslen fra cyberaktivisme fra lav til middel, og i 2023 steg den yderligere fra middel til høj. Dette understreger behovet for øget fokus på sikkerhed i virksomheder globalt. Den stigende trussel fra pro-russiske cyberaktivister, der udfører omfattende cyberangreb mod NATO-lande, gør det kritisk for Tusass’ kunder og det grønlandske samfund,atselskabetstjenesterogabonne-menter er af høj kvalitet og effektivt beskyttet mod cyberspionage- og aktivisme, da vi ellers kan se økonomiske konsekvenser, såvel som image-relaterede konsekvenser. Mitigerende tiltag Vi har samme foranstaltninger for mitigering af cyberspionage og -aktivisme som vi har for cyberkriminalitet: Vi risikovurderer processer, systemer og aktiver, og har monito- reringsapplikationer som hele tiden scanner vores netværk for potentielle trusler og forsøg på indtrængning. Selskabets øvrige forhold Der har i 2023 ikke været udskiftning i bestyrelsen, som består af otte medlemmer, heraf 3 medarbejdervalgte repræsentanter. Yderligere oplysninger om de enkelte bestyrel- sesmedlemmer, herunder særlige kompetencer og andre ledelseshverv fremgår i note 20, samt af selskabets hjemmeside. Alle fem generalfor- samlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer anses for uafhængige. Bestyrelsen har i 2023 afholdt seks ordinære samt et ekstraordinært bestyrelsesmøde. Bestyrelsens revisionsudvalg har afholdt fire møder i 2023, mens der er afholdt tre møder i Risiko- og sikkerhedsudvalget, samt et fælles Revisionsudvalgs- og Risiko- og sikkerhedsudvalgsmøde. Bestyrelsen forholder sig løbende til anbefalingerne i ”Retningslinjer for god selskabsledelse i de selvstyreejede selskaber” og vores efterlevelse heraf fremgår på Tusass’ hjemmeside. Intern revisionBestyrelsen overvejer årligt, efter indstilling fra revisionsudvalget, om der bør etableres intern revision. Det vurderes på nuværende tidspunkt ikke relevant at etablere. Regulatoriske forhold Siden 2015 har andre operatører lovligt kunne udbyde data og internettjenester via Tusass’ netværk. Der er på nuværende tidspunkt tre operatører som har aftale med Tusass Wholesale om at købe kapacitet til videresalg. Finansielle forhold Den langfristede gæld udgør ved udgangen af 2023 12,0 mio. kr. og den kortfristede gæld udgør 0,5 mio. kr. I foråret 2022 blev der etableret en låneramme på 200 mio. kr. hos et bankkonsortium bestående af SEB, Nykredit og GrønlandsBANKEN til finansiering af de kommende års investeringer. Denne låneramme har været tilgængelig igennem 2023, men er ikke blevet brugt endnu. Kapitalstruktur og udbytte Tusass har fortsat en høj soliditet, idet der ved udgangen af 2023 er en soliditetsgrad på 78,2%. Samtidig er den netto rentebærende gæld fortsat negativ. Selskabet har i 2023 udbetalt 87,6 mio. kr. i udbytte til Grønlands Selvstyre, hvilket har været en del af en aftalt udbyttepolitik med ejeren. Skatteforhold Tusass beregner at betale 21,1 mio. kr. i selskabsskat for indkomståret 2023. Selskabet har i 2023 indbetalt 59,9 mio. kr. i grønlandsk A-skat på vegne af vores medarbejdere. Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Tusass A/S har anlagt retssag mod Isortaq Trawl ApS med krav om erstatning for søkabelbrud i 2019. Der henvises til note 17 for yderligere beskrivelse af sagen. Der er afsagt endelig dom i sagen den 25. marts 2024, hvor Tusass har fået fuldt medhold. Modparten er idømt at betale erstatning opgjort til DKK 8,2 mio. samt sagsomkostninger opgjort til DKK 0,3 mio. Pr. 1. marts 2024 var der udskiftning i direktionen, hvor Toke Binzer blev admini- strerende direktør efter Kristian Reinert Davidsen, og Jonas Hasselriis blev vicedirektør. Tusass søger efter en ny økonomidirektør efter Toke Binzer. Højere hastigheder og øget sikkerhed I 2024 går vi ind i strategiperiodens sidste år og året vil blive brugt på at afslutte strategiske indsatser og påbegynde forberedelserne frem mod den nye strategiperiode. Især denne opgave vil kræve både fokus og høj arbejds- indsats fra hele organisationen. Højere hastigheder Den fortsatte udrulning af 5G teknologi i 2023 gav adgang til højhastighedsinternet til 10 grønlandske byer. I det kommende år forventer vi at lancere samme internetprodukter til Uummannaq, Upernavik og Qeqertarsuaq, og udbyde erhvervsrettede 5G-produkter i alle byer med 5G-netværk. Det vil sikre hurtigere forbindelser til erhvervslivet og dermed fremme cloudbaserede løsninger, som tilsammen vil understøtte de grønlandske virksomheders fortsatte digitale udvikling. Derudover vil vi optimere dækningsgraden for 5G ved bl.a. udbygning af flere telemaster for at sikre de bedste kundeoplevelser. På satellitområdet blev året brugt på både opsendelse og ibrugtagning af Greensat, som blev realiseret i samarbejde med Hispasat. Det betyder at hele Grønland nu har adgang til ubegrænset internet til en fast månedlig pris. Der arbejdes fortsat på at løse nogle af de udfordringer, der blev identificeret ved overgangen til Greensat. I 2024 vil fokus ligge på at forbedre kundeoplevelsen for vores privatkunder i satellitbyerne, ved bl.a. at undersøge om udskiftning af modems giver en bedre og mere stabil forbindelse. Sikkerhed Sikkerhed har været en vigtig faktor i de senere år, og vil fortsat være højaktuelt, både når det kommer til cybersikkerhed og sikring af vores netværk. Den tiltagende uro i verden omkring os og den teknologiske udvikling gør det til et område, der er kritisk for at sikre vores drift. Vores kunder har tillid til, at vi beskytter deres data bedst muligt. Det er vores pligt at sikre dem mod trusler som ransomware- angreb mv. Vi ønsker at kunne tilbyde et højt niveau af informationssikkerhed til vores kunder, og derfor fortsætter arbejdet mod at blive GDPR-compliant i det kommende år. Herudover vil året blive brugt på at modne processer og arbejdsgange i Tusass i overens- stemmelse med ISO 27001-standarderne, og potentielt arbejde mod ISAE-erklæringer på vores services. Sikkerhed er ikke kun informationssikkerhed og GDPR. Det er også redundans i vores netværk, så vi er mindre sårbare over for eventuelle nedbrud. Derfor påbegyndte vi i 2021 arbejdet med en udvidelse af søkabelforbindelserne internt i landet mellem Qaqortoq og Ilulissat. Forundersøgelsen blev afsluttet i 2023 og næste etape bliver at bygge modtagerter- minaler i de byer, søkablet skal forbinde. De næste år vil derfor kræve store, men nødvendige investeringer i vores infrastruktur.I 2024 forventer vi også at igangsætte opførslen af et nyt og moderne Tier 3 datacenter, hvor sikkerhed og stabilitet fra start lever op til nutidens standarder. Når datacenteret står færdigt, vil processen med at få migreret og konsolideret de nuværende datacentre til det nye blive igangsat. Digital Handel & Logistik På post- og logistikområdet fortsætter tilpasningen mod en mere fleksibel og effektiv service for vores kunder. Vi tilpasser vores forretning til faldende brevmængder, samtidig med at vi øger selvbetjeningsmuligheder og tilgængelighed via opsætning af Aallertar- fik-bokseiflerebyer.Forventet resultat 2024 Tusass planlægger også store investeringer i 2024. Det skyldes i særdeleshed et planlagt datacenter, hvor udbud og byggefase forventes at påbegyndes i 2024. Derudover kommer der store investeringer til søkabellandanlæg, den fortsatte udrulning af 5G teknologi, generel opgradering af infrastruktur, bl.a. transmissi- onsoptimering, forberedelse og udbud af nyt BSS-system samt investeringer på energiområdet. Tusass forventer et EBITDA-niveau for 2024 omkring 310-330 mio. kr., hvilket er på samme niveau som i 2023. I forhold til årets resultat, så forventer Tusass at realisere omkring 160-170 mio. kr. før skat i 2024, hvilket er samme niveau som det realiserede 2023 resultat. ”… Det er så fedt at se så mange være med - både til at løbe og til at heppe på sidelinjen. Det er vores største event i løbet af året, og vi bruger rigtig meget tid på planlægningen. Vi vil gerne gøre Tusass stafeti til en begiven- hed alle nyder at være til og deltage i.Der har været rigtig god stemning, og det gør det kun sjovere for os at lave Tusass Stafeti hvert år. Tak for at i alle er med til at skabe en god oplevelse."— Arnalaa Johansen, marketingskoordinator og planlægger af eventet i Tusass Ulrik Blidorf Siulittaasoq ■Uafhængigt bestyrelsesmedlem ■FormandforNominerings-ogvederlagsudvalget■Medlem af Revisionsudvalget Valgt første gang af generalforsamlingen i maj 2015for 1 år. Senest genvalgt i maj 2023 for 1 år. Særlige kompetencer Selskabsret, formueret, familieret, kriminalret, ansættelses- og arbejdsret, erhvervsrådgivning, erstatningsret, forvaltningsret, forsikringsret, Interna-tionale aftaler, kontraktret, lejeret, offentlig ret, olie-, gas- og mineralefterforskning, rekonstruktioner, rets- og voldgiftssager samt sø- og transportret. Indgående erfaring indenfor omstilling, markedstil- pasning af logistikvirksomhed, infrastrukturprojekterog effektivisering. Rutineret indenfor forhandling. Stærk lederskab hvor alle kompetencer inddrages i beslutningsprocesserne. Uddannelse Jurist og advokat. Uddannet VVS-montør. Nuværende job Selvstændig, indehaver af Eqqartuussissuserisoqarfik Inuit Law. Øvrige ledelseshverv Bestyrelsesformand i Anti-Doping Grønland. Bestyrel- sesmedlem i Young Guns Futsal klub. Bestyrelses- formand i HCR Invest ApS. Bestyrelsesformand i NUUKBYG ApS. InalukMaleneBrandtSiulittaasup tullia ■Uafhængigt bestyrelsesmedlem ■Formandfor Risiko-ogsikkerhedsudvalget■MedlemforNominerings-ogvederlagsudvalgetValgt første gang af generalforsamlingen i juni 2017for 1 år. Senest genvalgt i maj 2023 for 1 år. Særlige kompetencer Organisationsudvikling, forretningsudvikling, kompetenceudvikling og kompetenceopbygning. Desuden stor erfaring indenfor strategiarbejde, analyse og projektledelse, HR, bæredygtighed og ESG. Uddannelse Cand.scient. i biologi og religion fra Syddansk Universitet, Odense. Executive Board Programme, INSEAD. Nuværende job FounderogDirektøriVisioboxConsultingApS.Øvrige ledelseshverv Bestyrelsesmedlem i Ilisimatusarfik. Stifter og direktør af EB Development ApS. Fuldt ansvarlig deltager i enkeltmandsvirksomheden "Focus". Eqalunnguaq Abel Kristiansen Bestyrelsesmedlem ■Uafhængigt bestyrelsesmedlem ■Medlem af Revisionsudvalget Valgt første gang af generalforsamlingen i maj 2021 for 1 år. Senest genvalgt i maj 2023 for 1 år. Særlige kompetencer Uddannet brandmand, politi og nu færdig med uddannelsen Academic Profession (AP) degree in Leadership and Management. Har gennemført Relatepeople's bestyrelseskursus for private og offentlige virksomheder i Grønland og kursus i årsrapport og regnskabsanalyse for bestyrelsesmedlemmer. Uddannelse Brandmand, Politibetjent, Academic Profession (AP) degree in Leadership and Management. Nuværende job Bemandingschef/Crew Manager i Royal Greenland A/Øvrige ledelseshverv Bestyrelsesmedlem i TAAK (Grønlands Håndbold Forbund) og Bestyrelsesmedlem i Imarsiornermik Ilinniarfik. Maja Mathilde Motzfeldt-Haahr Bestyrelsesmedlem ■Uafhængigt bestyrelsesmedlem ■MedlemafRisiko-ogsikkerhedsudvalgetValgt første gang af generalforsamlingen i maj 2022 for 1 år. Senest genvalgt i maj 2023 for 1 år. Særlige kompetencer Kompetenceudvikling, Teamudvikling, Værdiarbejde, Train the Trainer forløb. Uddannelse Akademiuddannelse (enkeltfag), Air Greenlands interne lederuddannelse. Nuværende job Selvstændig, Indehaver af TUC Greenland. Øvrige ledelseshverv Fuldt ansvarlig deltager i enkeltmandsvirksomheden ”TUC Greenland”. 21Oplysninger om bestyrelsesmedlemmers øvrige ledelseshverv, særlige kompetencer mv. Kim Kyllesbech Larsen Bestyrelsesmedlem ■Uafhængigt bestyrelsesmedlem ■Formand for Revisionsudvalget Valgt første gang af generalforsamlingen i maj 2022 for 1 år. Senest genvalgt i maj 2023 for 1 år. Særlige kompetencer Mange års erfaring med teknologi-relateret strategi og økonomisk-ledelse i internationale telekommu- nikations-virksomheder, så som Deutsche Telekom AG og Ooredoo Group. Erfaring med internationalt bestyrelsesarbejde indenfor telekombranchen og høj-teknologi virksomheder med speciale i digitale og organisationstransformationer og højteknologiråd- givning. Har det meste af min karriere arbejdet med virksomhedsledelse i multikulturelle virksomheder udenfor Danmark i Europa, Asien og Mellemøsten. Uddannelse PhD. i Fysik, cand.scient i Fysik og Matematik fra Aarhus Universitet. Videreuddannelse ved INSEAD, Frankrig (Finans fokuseret) og Boulder University, Colorado, USA (datavidenskabs fokuseret). Nuværende job Ejer af TechNEconomY som fokuserer på Teknologisk og Økonomisk rådgivning. Øvrige ledelseshverv MedlemafbestyrelseniFiberhost(Polen),Benocs (Tyskland), og Opanga (USA, Industry Advisory Board). Teknologisk rådgiver til Macquarie Asset Management (Europa). Benedikta Kristina Naamansen Bestyrelsesmedlem ■Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem Valgt som bestyrelsesmedlem af medarbejderne første gang i april 2022, for 4 år. Særlige kompetencer Administrator for Bentley programmer, dokumen- tation og formidling af trafikmaskinen (radiokæde, søkabel og satellit jordstation), kursusleder og projektleder. Uddannelse Teknisk assistent. Nuværende job Tekniskassistent, Tusass A/S.Øvrige ledelseshverv Ingen. Kim Hammond Zinck Bestyrelsesmedlem ■Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem ■MedlemafRisiko-ogsikkerhedsudvalgetValgt som bestyrelsesmedlem af medarbejderne første gang i april 2022, for 4 år. Særlige kompetencer Mange års erfaring inden for teknologi, især inden for telekommunikation. Har forskellige erfaringer inden for Tusass. Driftschef – Teknisk division, Privat kundechef – Tele division, NOC-manager – Teknisk division, Teknisk driftschef – Teknisk division, Afdelingschef transmission– Teknik og Infrastruktur divisionen, formand for sikkerhedsudvalget samt beredskabschef. Uddannelse Elektronik mekaniker, Diplomleder, Indsatsleder,HD i Organisation og Ledelse. Nuværende job AfdelingschefogBeredskabschef,TusassA/S.Øvrige ledelseshverv Ingen. Lars Holm Hansen Bestyrelsesmedlem ■Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem ■Medlem af Revisionsudvalget Valgt som bestyrelsesmedlem af medarbejderne første gang i april 2022, for 4 år. Særlige kompetencer Mange års erfaring inden for postvæsenet, postlov- givning, logistik og udvikling af selvbetjeningsløsninger.Uddannelse PostuddannelsevedPostDanmark1979-1984.Nuværende job LogistikchefvedDigitalHandelogLogistik, Tusass A/S.Øvrige ledelseshverv Ingen. Forord fra afgående CEO Sidste år af strategien 2023 har været endnu et travlt og produktivt år for Tusass. Med sidste fase af strategiperioden frem mod 2024 har vi sat slutspurten ind for at nå strategiens målsætninger; at Tusass er til for hele landet, og at alle der ønsker det, skal med i det digitale fællesskab, når vi bringer verden tættere på Grønland – og os tættere på hinanden. Med vores forbindelser kan vi mærke, at verden ér kommet tættere på os, og dermed er Grønland også en del af den globale udvikling. En udvikling, hvor der bliver stillet nye krav til virksomheders arbejde med bæredygtighed i forretningen. I den nærmeste fremtid vil vi blive mødt med nye, skærpede krav fra EU. Fremtidens bæredygtighedsrapporter bliver mere strukturerede og transparente og skal afspejle en indsats, der reelt gør en forskel - både for omverdenen, for mennesker og miljø, men også for virksomheden selv. Vi har i Tusass en ambition om at være på forkant med de nye krav, både for at blive klar tillovgivningen,menogsåforat sikreat vibidrager til de internationale målsætninger om en grønnere og mere bæredygtig fremtid. For at indfri de krav om rapportering, har vi styrket arbejdet med bæredygtighed ved at integrere området i Tusass’ øvrige strategi- arbejde, der ledes fra Strategiafdelingen. Vi tager del i ansvaret for at uddanne børn og unge inden for innovation og teknologi - helt centrale kompetencer hos fremtidens arbejdskraft. En fremtid, hvor digitaliseringen spiller en endnu større rolle i hverdagen. Vi har med stor succes implementeret og drevet Coding Class i Grønland, og et nyt fokus skal sikre forankring af indsatsen i samarbejde med den enkelte kommune og den lokale skole. Et fokus, som vil være til gavn for langt flere folkeskoleelever, når vi kan bidrage til at flere lærere trænes i at kunne undervise med udgangspunkt i Coding Class. Det kræver et stort arbejde at få udviklet og etableret de tekniske løsninger, der er kritiske for vores infrastruktur, og sideløbende arbejde hen imod et netværk, som i højere grad drives af vedvarende energi. Der er et stykke vej endnu, og det er en opgave, der aldrig slutter, for vi kan hele tiden gøre det lidt bedre. Derfor er det også afgørende at vi har medarbejdere, der er dedikerede til deres arbejde. De er kernen i vores forretning og uden deres indsats og engagement til opgaven, uanset hvor i organisationen de sidder, kunne vi ikke udføre den opgave, vi har fået af vores ejere; det grønlandske samfund. Dette er min sidste bæredygtighedsrapport for Tusass og jeg giver stafetten videre med stolthed over det arbejde, vi sammen har nået igennem min tid her, og er tryg ved, at Tusass fortsat vil gå forrest i arbejdet med bæredyg- tighed i Grønland. Med venlig hilsen. Kristian Reinert Davidsen Afgående administrerende direktør Bæredygtig forretning Medlemskaber og rammer Denne rapport er udarbejdet jf. årsregn- skabslovens paragraf §99a: redegørelse for samfundsansvar, §99b: redegørelse for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og§107d: redegørelse for politik om mangfoldighed samt §99d: redegørelse for politik for dataetik. Vi er medlem af både CSR Greenland og Transparency International Greenland, der begge arbejder for at fremme ansvarligheds- agendaen i Grønland. Derudover er vi tilsluttet UN Global Compacts 10 principper, som vi på årlig basis rapporterer på. Dette inkluderer rapportering på vores bæredygtighedsindsats og fremdrift inden for områderne omkring klima og miljø, menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, samt anti-korruption. I forlængelse af vores medlemskab til UN Global Compact bidrager vi også til FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Organisering af arbejdet med bæredygtighed Fra den 1. august 2023 er ansvaret for bæredygtighed blevet en del af Strategiaf- delingen under Økonomidivisionen i Tusass. Det betyder at det strategiske ansvar for Tusass’ arbejde med bæredygtighed nu ligger hos Økonomidirektøren. Dette sker blandt andet for at sikre, at bæredygtighed og nye forventede rapporteringskrav som CSRD og ESRS bliver en integreret del af Tusass’ fremtidige forretningsstrategi. Bæredygtig- hedsafdelingen består af en afdelingschef, samt fire fuldtidsstillinger, heraf to lærings- konsulenter, der primært beskæftiger sig med Coding Class og andre initiativer, der skal styrke den digitale udvikling hos børn og unge. De øvrige ressourcer i teamet skal blandt andet sikre at Tusass’ bæredygtighedsrapportering lever op til gældende lovgivning. Bæredygtighedsstrategi Næste generation forrest I denne strategiperiode arbejder vi med to prioriterede bæredygtighedsområder; det sociale område og miljøområdet. På det sociale område, har vi via Coding Class haft en stor rolle i at vække interesse og nysgerrighed for IT hos den næste generation af befolkningen. På miljøområdet arbejder vi med at begrænse vores CO₂-udledning, ved at omstille til vedvarende energi, blandt andet på vores radiokædesta- tioner. Gennem disse to fokusområder arbejder Tusass på, at bæredygtighedsinitiativer skal være med til at fremtidssikre virksomheden og samtidig bidrage til en positiv udvikling af digitale fællesskaber i Grønland. Ved at styrke de digitale kompetencer hos børn og unge, har vi en ambition om at fremme næste generations interesse for IT og teknologi. Vi driver Coding Class i Grønland og bidrager med en række initiativer med fokus på innovation, IT og teknologi. Med det ønsker vi at understøtte den fremtidige generation af IT-specialister, teknikere og ingeniører. Børn og unge skal ikke blot være superbrugere af de digitale løsninger, de skal også være i stand til at være innovative og kreative med teknologien. Vi fokuserer på at skabe projekter og undervisningsforløb, derbidrager med relevante læringsresultater, og som inspirerer og styrker fagligheden hos børn og unge. Ved at fokusere på implementering af vedvarende energi på vores radiokæ- destationer, bidrager vi til en øget andel af vedvarende energi som ikke kun understøtter stabiliteten i infrastrukturens drift, men samtidig optimerer energiforbruget og dermed reducerer forretningens CO₂-udledning. Gennem denne strategiperiode har vi arbejdet aktivt med at udvikle og teste udstyr af vedvarende energi, og er i mål med at finde det udstyr som matcher vores behov og som kan håndtere de ekstreme vejrforhold i Grønland. Vores prioriteter i bæredygtighedsstrategien udspringer blandt andet fra vores virksom- hedspolitik for samfundsansvar: ”Vi driver forretning på en ansvarlig måde, hvor vi viser omtanke og respekt for vores medarbejdere, det lokale samfund og det miljø, vi er en del af.Vi driver en effektiv og stabil forretning med fokus på digitale investeringer til gavn for Grønland. Vi er med vores viden, erfaringer og ekspertise en drivkraft for værdiskabende udvikling.”Verdensmål for bæredygtig udvikling Vores bidrag Hos Tusass bruges FN’s verdensmål i organisa- tionen til at strukturere og visualisere arbejdet med bæredygtighed og øge bevidstheden om, hvilken forskel vi gør, og hvilken værdi, det har for samfundet. Med udgangspunkt i de identificerede verdensmål, har vi siden 2019 arbejdet med fire delmål som er de primære i forhold til vores bæredygtigheds- indsatser. For hvert delmål har vi eksekveret på aktiviteter, som bringer Tusass tættere på at have en positiv effekt på hvert delmål. Delmål 4.1 Vi skal sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring Vi vil styrke næste generation med digitale kompetencer gennem Coding Class. Vi vil bidrage med effektive og relevante læringsre- sultater der styrker børn og unges faglighed. Delmål 7.2 Forøg andelen af vedvarende energi globalt Gennem grønne energiløsninger sikrer vi robust infrastruktur og bidrager til introduktion af miljøvenlige teknologier i Grønland. Delmål 9.1 Byg bæredygtig og robust infrastruktur Ved at udvikle en sikker og pålidelig infrastruktur sikrer vi borgere i Grønland en effektiv kommunikationsteknologi, som understøtter den økonomiske udvikling i samfundet og bringer verden tættere på os – og os tættere på hinanden. Delmål 17.17Tilskynd til effektive partnerskaber Vi etablerer stærke partnerskaber, hvor vi gennem samarbejde ser bedre muligheder for løsninger baseret på fællesskab blandt andet når vi sikrer samarbejde om forankring af Coding Class med alle 5 kommuner. Vores initiativer Kvalitetsuddannelse og partnerskaber Tusass har siden 2020 arbejdet med at implementere Coding Class i folkeskolerne, et projekt som handler om at lære folkeskole-elever om kreativ kodning. Over denne periode har Tusass etableret partnerskaber med alle fem kommuner og gennemført 87 undervis- ningsforløb. Et forløb indebærer 4-5 dages koncentreret undervisning i kodning for en hel klasse. Eleverne bliver i undervisningsforløbet styrket i designprocesser og kodning gennem idegenerering, innovation, analyse af problem- stilling, samarbejde og præsentationsteknik. I 2023 gennemførte vi 34 undervisningsforløb på folkeskoler og gymnasier, som vi i strate- giperioden også har udvidet konceptet til. Det skete på tværs af hele landet, og som afslutning på Coding Class-sæsonen afholdt vi for tredje år i træk et virtuelt Coding Class-me- sterskab med 11 deltagende folkeskoleelever fra forskellige byer og bygder i Grønland. Kim og John Knudsen fra den sydgrønlandske bygd, Qassiarsuk, vandt mesterskabet med deres spil som de har kodet ud fra Verdensmål 13 om klimaindsats: ”Det har været rigtig sjovt at få muligheden for at deltage i Coding Class undervisningen og ende med at komme videre i mesterskabet. Det har været sjovt at lave et spil og vi er rigtig glade for, at vores spil om Bjørn Jørgen fik førstepladsen.”-Kimog JohnKnudsen,QassiarsukUdover at sætte kodning på skoleskemaet, arrangerer vi også forløb i fritiden for børn og unge, når dette er muligt. Vores primære fokuserat øgedigitaleskaberkompetencerpå en sjov måde. Som en del af disse initiativer har vi fortsat vores samarbejde med GUX i Nuuk og afholdt IT-Masterclass for frivillige studerende, som i forvejen har udvist interesse for STEAM-fag. Der er gennemført 10 undervis- ningsgange i foråret 2023. Som et skridt mod at forankre Coding Class-initiativet hos skolerne, har vi udvidetvores samarbejde om et nyt pilotprojekt med Kommune Qeqertalik. I dette pilotprojekt har en Coding Class-underviser fra Tusass trænet en lokal lærer på skolen i Qeqertarsuaq i at kunne undervise med udgangspunkt i Coding Class og føre undervisningen videre på skolen. De første skridt mod at forankre Coding Class initiativet på en lokal skole er lykkedes, og Kommune Qeqertalik står nu som den første kommune med egen lærer som kan undervise i Coding Class. Vi er i dialog med andre kommuner om at udvide initiativet til andre skoler og forventer yderligere lokal forankring af Coding Class i 2024. Virtual Reality i undervisningen Tusass har bidraget til et pilotprojekt omkring Virtual Reality (VR) i samarbejde med SiliconHagen og GUX i Nuuk. I pilotprojektet er der udviklet VR-materiale med udgangspunkt i fagene matematik og kemi på gymnasie- niveau, hvor VR-teknologi integreres som et supplement i undervisningen. SiliconHagen har stået for udviklingen af VR-materialet med inddragelse og inputs fra undervisere ved GUX faciliteret af Tusass. Projektets overordnede mål er blandt andet at bidrage til nye muligheder for at skabe engagement, læring og problemløsning ved hjælp af teknologi, både for studerende og for undervisere. Udviklingen af VR-materialet, som tog sin begyndelse i 2022, forventes klar til implementering i undervisningen og vi håber at afprøve konceptet for studerende i første kvartal af 2024. Klima og miljø Fremtidssikker og robust infrastruktur I de seneste år har vi fokuseret på at udforske, teste og implementere nye teknologier for at minimere den negative klimapåvirkning vi har, særligt på radiokædestationer, hvor vi har et mål om at øge andelen af vedvarende energi. Tusass’ virksomhedspolitik fremhæver vores forpligtelse overfor klima og miljø. Vi vil: ■løbende identificere miljøbelastende forbrug og komme med tiltag til forbedringer ■forebygge negativ påvirkning af miljø og klima i det omfang det er muligt ■opsætte mål, struktur og rapportere om hvordan der arbejdes for at minimere negativ påvirkning af miljøet 2023 er første år hvor vi i Tusass påbegynder arbejdet med CO₂-rapportering. Vi har endnu ikke det fulde overblik over alle relevante data, men arbejdet er igangsat og forventningen er, at vi de næste år vil arbejde intensivt med at klarlægge alle interne data, samt alle de eksterne data, det er muligt. Vedvarende energi på radiokædestationer Med en målsætning om at omdanne syv radiokædestationer fra generatordrift til primær drift via vind– og solenergi over en fireårig periode, tog Tusass allerede i 2021 et aktivt valg om at reducere CO₂-udledning fra vores forretning. Med to stationer realiseret i henholdsvis 2019 og 2021 var vi godt på vej, men projektet har mødt mange udfordringer. Både den politiske situation i omverdenen og afledte udfordringer hos vores leverandører har påvirket delmålene og gjort opgaven mere kompleks. Dertil har det grønlandske vejr også skabt forhindringer. Det betyder at vores forventninger og planer om at konvertere i alt syv stationer fra ren genera- tordrift til vindmølle- og solcelleenergi i denne strategiperiode er blevet revideret. I stedet er vores nuværende forventning at opnå fem stationer drevet af vedvarende energi i indeværende strategiperiode. Den samlede produktion af vedvarende energi på alle vores stationer i 2023 har været 18,4 % af det samlede energiforbrug. En af de stationer, der leverer den største andel af vedvarende energi, er Oqummiaq, der ligger nord for Nuuk. Her har solcellerne leveret 65,23 % af stationens energiforbrug over året, hvilket er et meget tilfredsstillende resultat. Produktionen kommer primært fra solenergi, da vi har haft nogle udfordringer med de to opsatte vindmøller. Det er dog udfordringer, der kan løses, når stationerne igen bliver tilgængelige mht. vejret, og vi har modtaget de reservedele, der er brug for. Vi ser frem til at se, hvor stor en andel af vedvarende energi, der kan leveres, når både solceller og vindmøller er i drift. Generatorerne er drevet af diesel og derfor er CO₂-beregningen udarbejdet vha. klimakom- passets emissionsfaktor for diesel6. SAMLET FORBRUG FOR ALLE SITES 2023 2022 Generator produceret MWh 504,6 439,9 Vedvarende energi produceret MWh 113,6 92,4 Samlet MWh produktion 618,2 532,3 Forbrugfossiltbrændstofi %81,62 82,64 Vedvarende energi i % 18,38 17,36 DieselforbrugiL190.488,51 215.115,9 CO₂ Kg udledning fra generator i alt 514.319 580.812,9 Solcelleanlæg i Aasiaat I efteråret 2022 blev der etableret et solcel- leanlæg på Tusass’ bygninger i Aasiaat, hvis energiproduktion er baseret på generatordrift, med en forventning om at det vil reducere CO₂-udledningenfravoresbygningermed32 % årligt. Da opsætningen skete relativt sent på året, fik anlægget ikke i 2022 mulighed for at vise sin fulde kapacitet, og opkobling til Tusass’ egne måleenheder forventes først at ske i første kvartal af 2024. Derfor er data for 2023 hentet fra Nukissiorfiits elmålere og viser ikke solcelleanlæggets produktion, men den besparelse der har været på forbruget af el, indkøbt fra Nukissiorfiit, produceret ved hjælp af fossile brændstoffer. Beregningen viser en sparet mængde energi på 42803 kWh; dvs. en CO₂-besparelse på 19,3 %, i forhold til 2021. Udover den viste besparelse har solcelle- anlægget fra april 2023 til september 2023 produceret nok el til, at Tusass returnerer 6453,64 kWh til Nukissiorfiit. 7I forbindelse med opsætning af solcelleanlægget, blevelmåleren frakoblet og glemt tilkoblet igen 8Grundet manglende opsætning af egen måler, beregnesproduceret kWh fra solcelleanlæg som forskellen mellem2021 og 2023 forbrug. 2021 er valgt som sammenligninggrundet usikkerheder i 2022 data FORBRUG 2023 2022 ⁷2021 Samlet MWh forbrug 222,1 222,6 264,8 Mængde af CO₂ i Kg 177.901 --Sparet MWh fra solcelleanlæg 8 42,803 --Besparelse i Kg CO₂ 34.298 --SolgtreturtiludbyderiMWh6,5 --CO₂ mængde og besparelse er beregnet ved hjælp af emissionsdata fra NukissiorfiitTelegraføen I 2021 blev et anlæg bestående af 90 solcel- lepaneler med en kapacitet på 29,25 kW, og Li-lon batterier svarende til 128 kW installeret på Telegraføen ud for Nuuk. Anlægget har to formål. Det samlede energianlæg er en ekstra energikilde til at understøtte driften af bl.a. radioforbindelser. Samtidig ønsker Tusass at optimere energiforbruget og reducere forretningens CO₂-udledning. Den samlede kapacitet på hybridanlægget forventes at give en besparelse på 66 % af energibehovet i løbet af et døgn. De resterende 34 % genereres af generator til opladning af batterierne på sitet. Anlægget har dog nogle udfordringer, som forventes løst i løbet af 2024. Der har blandt andet været problemer med programmeringen af systemet, hvilket vi forventer løst i første kvartal af 2024. Bygninger Tusass har ikke tidligere haft tilstræk- keligt valide data til at kunne udarbejde en oversigt over forbrug og CO₂-udledning for vores bygninger i Grønland. Takket være et samarbejde med Nukissiorfiit er det nu muligt her at opgøre data fra 2020 og frem til 2023. Det er vigtigt for Tusass at kunne dokumentere forbrugsdata til brug for bæredygtigheds- arbejdet, også selvom det er data, vi endnu ikke har målsætninger for. Vi kan ikke vurdere nødvendigheden af initiativer, hvis vi ikke har data. Vi har ikke målsætninger for at reducere CO₂-udledning fra vores bygninger, men med data fra 2023 har vi et udgangspunkt, som kan bruges til at fastlægge fremtidige ambitioner om reduktion. Den samlede CO₂-udledning fra driften af vores bygninger (el og varme) er 2.700.011 kg CO₂ i 2023. FORBRUG 2023 2022 El MWh 7.459 7.150 Varme MWh 1.773 1.490 Vand M3 4.426 4.341 Personaleboliger ikke med i opgørelsen; fuld tabel for 2020-2023 kan ses i Dataoversigt Elektronisk affald Tusass samarbejder med Stena Recycling om genanvendelse af elektronisk affald. Det gør vi både for at sikre at den del af affaldet, der ikke kan genanvendes, bliver destrueret korrekt, men også for at sikre genanvendelse af ressourcer, der er stigende mangel på globalt. I 2023 sendte vi i alt 27.261 kg. afsted, hvoraf 22.678,84 – 83,19 % blev genanvendt. Tusass’ bilpark Tusass har ultimo december 2023 115 biler.Det er en relativt stor bilpark, men det er en nødvendighed for at Tusass’ medarbejdere kan yde den nødvendige service til både erhvervs -og privatkunder, samt opfylde post- og logistikforpligtelser. Ud af de 115 biler er 28 benzindrevne, 71 dieseldrevne, 11 hybridbiler der kører på benzin og el samt fem rene el-biler. I 2023 valgte vi at sælge 10 benzinbiler, samtidig med at vi indkøbte én elbil, to hybridbiler og tre dieselbiler. I byer uden vandkraft giver det pt. ikke mening at erhverve elbiler og derfor vil vi fortsat gøre brug af biler, der anvender fossilt brændstof. Vi har i 2023 brugt estimeret 86.500 L benzin og 160.643 L diesel. Opgjort i CO₂¹⁰ svarer det til hhv. 208.465 og 433.736 kg CO₂. En samlet udledt mængde på 642.201 kg CO₂ fra brændstofforbrug. Nedenstående er en samlet opgørelse af vores CO₂-udledning for 2023, baseret på de data, vi har til rådighed. Der er stadig meget arbejde for os i forhold til at indhente data fra organisationen, sikre validitet og ikke mindst vurdere hvilke områder, vi vil igangsætte initiativer for. 2023 2022 Affald i kg 27.261 33.095 99.220 2023 2022 Elbiler 5 4 Hybridbiler 11 9 (El+Benzin) Benzinbiler 28 38 Dieselbiler 71 69 2023 Radiokædesites 514.319 Bygninger 2.700.011 Biler 642.201 Ialt 3.856.531 Stærke netværk og partnerskaber Stærke netværk og partnerskaber ”For at understøtte den digitale udvikling og kundernes stigende krav til hurtigere og stabile forbindelser, vil Tusass investere i fremtidssikret og bæredygtig teleinfrastruktur. Med stærke netværk mindsker vi risikoen for nedbrud af vores tjenester.Vi indgår i strategiske partnerskaber med teknologileverandører, hvor dette kan øge sikkerheden, bidrage med stabilitet og reducere omkostninger."—Uddrag af Tusass’ strategi for 2020-2024I et land som Grønland, med begrænset infrastruktur og store distancer, er internet og mobilforbindelse afgørende for adgang til kontakten med familie og venner, og når man ikke kan køre til andre byer for at besøge sine nærmeste, er en stærk internetforbindelse, der understøtter facetime og andre videotek- nologier, nogle gange den eneste mulighed for at se hinanden. For virksomheder er det afgørende for driften af deres forretning at haveeneffektivogstabilforbindelse,dersikrerkontakten til samarbejdspartnere, forretnings- forbindelser og kunder. Infrastruktur og digital udvikling er kernen i Tusass’ forretning og det er først når det ikke virker optimalt, at vi som mennesker forstår hvor vigtigt det er for os. I 2021 indgik Tusass en aftale med spanske Hispasat om leverance af en ny satellit. På grund af samarbejdet med Tusass, blev satellitten opkaldt efter Grønland og døbt Greensat. I 2023 kunne vi så trykke på startknappen til den nye satellitforbindelse, der dækker de områder, der ikke kan nås med søkabelforbindelse eller radiokæde. Det betyder at Østgrønland, Nordgrønland, samt fåreholdere i Sydgrønland får betydeligt mere kapacitet i forhold til tidligere og at forbin- delsen er mere stabil. 5G i partnerskab med Ericsson I samarbejde med Ericsson påbegyndte Tusass i 2022 udrulningen af et trådløst 5G-netværk i Grønland. Mobilt netværk giver mening i en grønlandsk kontekst, fordi nedgravning af kabler og fiber vil være både vanskeligt og omkostningstungt. Vi har dog mulighed for, nogen steder, at lægge fibernet ned, men det er primært ved nybyggeri hvor fiber kan graves ned i forbindelse med byggemodningen. Med de rette modems giver trådløst 5G en højere hastighed end 4G og udvider dermed mulighederne for at bruge teknologien til at levere internet til både privat- og erhvervs- kunder. I 2022 var vi klar til at teste 5G i de 3 første byer; Narsaq, Maniitsoq og Sisimiut. I 2023 blev det udrullet i de næste syv byer, blandt andet Ilulissat, Qasigiannguit, Nuuk og Nanortalik. Når 5G-netværket er færdigud- bygget, vil gevinsten ikke være begrænset til hurtigere og mere stabilt internet. Der vil også være en reel energigevinst, idet 5G yder markant mere kapacitet og datatransport end 4G-teknologien for den samme mængde energi.Tusass’ målsætning for strategiperioden 2020-2024 er at alle husstande, der ønsker det, skal have adgang til internettet. Den målsætning er vi stolte af at have opnået allerede, og ydermere er ca. 83% af befolk- ningen online via et internetprodukt i 2023.Digital sikkerhed Teknologien udvikler sig hele tiden, og det er vigtigt at vi følger med i den udvikling. Der er mange fordele ved den teknologiske udvikling, da den oftest gør vores hverdag nemmere, men den medfører også en række risici, som vi er nødt til at forholde os til - både som virksomheder og som privatpersoner. Alene i 2021 og 2022, var der over en milliard forsøg på ransomware-angreb¹¹ på virksomheder globalt¹². Det svarer til næsten 1,4 millioner angreb hver eneste dag. Vi kan aldrig beskytte os 100 %. mod disse angreb, men vi kan gøre vores bedste for at forudse dem og forberede os på, hvis vi en dag skulle blive ramt, sådan at konsekvenserne begrænses mest muligt. Tusass har en dedikeret sikkerhedsafdeling, der dækker tre essentielle områder indenfor sikkerhed: Informationssikkerhed, cybersik- kerhed og databeskyttelse. I Tusass opbevarer vi mange kundedata og det er vores ansvar at sikre de data. Det er en opgave der kræver at alle ansatte i organisationen er klædt på til opgaven og derfor er en del af ansvaret i sikkerhedsafdelingen at køre awareness-kam- pagner, der træner vores medarbejdere i at forholde sig kritisk til f.eks. phishing-mails. Sociale- og medarbejderforhold Medarbejderne er kernen i Tusass Tusass stræber kontinuerligt efter at være en virksomhed med et stærkt image og høj medarbejdertilfredshed for at tiltrække og fastholdedemestkvalificeredemedarbejdere.Da medarbejdernes indsats udgør fundamentet for virksomhedens succes, ser Tusass arbejdsglæde, engagement og trivsel blandt vores medarbejdere som afgørende faktorer for vores forretningsmæssige succes. Vi arbejder for at sikre gode rammer og vilkår for vores medarbejdere, både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Vi sikrer også, at der altid fokuseres på at udvikle de nødvendige kompetencer hos hver enkelt medarbejder. Både i forhold til deres rolle og den stilling de bestrider, men også så opbygning af kompetencer sker i forhold til afdelingens behov. Kompetenceudvikling er meget mere ogandetendkurserogeksternuddannelseiTusass. Størstedelen af kompetenceudviklingen sker i udførelsen af det daglige arbejde og tilførsel af nye opgaver. Derfor er sidemands- oplæring og en god faglig dialog mellem leder og medarbejder vigtig for den faglige udvikling af den enkelte, og sikrer at medarbejdere i Tusass bliver klar til at varetage nye opgaver. Tusass gennemfører hvert år en medarbejder- tilfredshedsundersøgelse i samarbejde med 13Ennova . De sidste fire år har arbejdsglæden i Tusass ligget omkring 80 (skala 1-100) og igen i 2023 er arbejdsglæden på 80, hvilket vi er glade og stolte af. Arbejdsmiljø, sikkerhed og sygefravær Gennem arbejdspladsvurderinger (APV), som gennemføres hvert andet år, sikres de lovpligtige ergonomiske og sikkerhedsmæssige forhold for medarbejderne i Tusass, samt evaluering og opfølgning på det psykiske arbejdsmiljø. Ved ansættelse tilmeldes alle faste medarbejdere virksomhedens helbredsforsikring, der dækker behandling på private hospitaler i Danmark, misbrugs- rådgivning, psykologhjælp og fysioterapi. Vi organiserer aktiviteter til forebyggelse af sikkerheds-, og sundhedsfarer, og sørger for at informere, instruere, samt facilitere relevante uddannelser, kurser og certificeringer for vores medarbejdere. I 2023 blev der anmeldt seks arbejdsskader. Antallet har ikke ændret sig betydeligt de sidste fem år, men vi betragter stadig tallet som for højt. Derfor er det et område, vi altid har fokus på og løbende arbejder for at optimere. Sygefraværet var i 2023 5,4 % (inkl. Barns første sygedag), hvilket er en stigning i forhold 14til tidligere år. Tusass indførte i 2022 processer for at minimere sygefravær, blandt andet gennem samarbejde med nærmeste leder og omsorgs- samtaler med den enkelte medarbejder, der skal afklare om fraværet skyldes mistrivsel hos medarbejderen, og hvordan man i så fald afhjælper det. Til det blev der produceret samtale-guides til ledere, således at de kan finde hjælp til at tage, hvad der kan være en svær samtale. Adfærd på arbejdspladsen Tusass ønsker at sætte fokus på den gode adfærd på arbejdspladsen, herunder forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger. I 2023 gik man i gang med forbere- delserne af en workshop for direktører, ledere og medarbejdere i Tusass omkring adfærd, herunder forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger på arbejdspladsen, hvis det opstår.Workshoppen skal sikre, at vores virksomheds- politik for krænkende handlinger kendes og overholdes: ”Tusass tolererer ingen former for krænkende handlinger, mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen og ingen medarbejdere skal acceptere at blive udsat for dette. Tusass vil altid forholde sig til en frembragt problemstilling og håndtere den professionelt og seriøst. Selskabet ønsker at skabe et arbejdsmiljø,der aktivt understøtter de ansattes engagement og arbejdsglæde.”—Uddrag af Tusass’ virksomhedspolitik om krænkende handlinger Workshoppen er planlagt til afholdelse i første kvartal af 2024. Vi stræber efter de bedste elever Vi har en ambition om at være den bedste læreplads i Grønland, og et ønske om at styrke unges muligheder for at tage en uddannelse. Som Selvstyreejet virksomhed, er det vores pligt at uddanne elever, og skabe de rette kompetencer til et samfund i udvikling. Tusasstilbyderelevpladserindenfor:■IT/ elektronik og teknik■Teknisk anlæg og drift■Indkøboglogistik■Post ■Økonomi ■Kundeservice ■Markedsføring og kommunikation I løbet af 2023 har vi haft 25 elever fordelt på seks forskellige uddannelser. De fordeler sig som følger: ■Akademiuddannelsen: ▸ 4 på linjen Økonomi og Ressourcestyring ▸ 2 på linjen International Transport og Logistik ▸ 2 på linjen International Handel og Markedsføring ▸ 3 datateknikelever ▸1 mediegrafiker■13 butikseleverDen primære udfordring vi står overfor, er manglen på studerende, der søger ind på tekniske uddannelser, herunder mangel på elever, der vælger at uddanne sig som elektronikfagteknikere. Derfor arbejder vi målrettet på at øge interessen for de tekniske uddannelser blandt børn og unge gennem forskellige initiativer, herunder deltagelse i job- og uddannelsesmesser, eller besøger skolerne lokalt hvor vi præsenterer uddannel- sesmuligheder i Tusass. Derudover driver vi Coding Class på folkeskoler i Grønland med ambitionen om at vække interessen for teknologi hos eleverne allerede i folkeskolen, så de senere søger ind på tech-uddannelser, og kan blive relevante kandidater til jobs hos os. Derudover arbejder vi aktivt på at tage imod erhvervspraktikanter fra folkeskolerne, som har en særlig interesse for teknik. Vi har i 2023 haft 10 erhvervspraktikanter i Tusass. Respekt for menneskerettigheder Code of Conduct Ved udgangen af 2023 godkendte Tusass’ direktørgruppe en Code of Conduct. Tusass’ Code of Conduct sætter rammerne for god adfærd i selskabet og tager udgangspunkt i de politikker og retningslinjer, der er vedtaget i Tusass for at støtte op om de forpligtelser, vi som selskab har i forhold til samfundsansvar. ”Vi har et fælles ansvar for at udvise god forretningsetik gennem åbenhed og ordentlighed, troværdighed og gennemsigtighed, både internt i vores forretning, imellem kolleger, og eksternt mod samarbejdspartnere, leverandører samt forbrugere.”— Uddrag fra Tusass Code of Conduct Tusass Code of Conduct er ikke statisk, og skal løbende tilpasses omverdenens krav til selskabet, og selskabets kultur med en årlig evaluering. Næste skridt i dette arbejde er at etablere en Supplier Code of Conduct, så vi også stiller krav om god adfærd til vores værdikæde. En Supplier Code of Conduct skal ligeledes bidrage til, at vi understøtter og lever op til vores virksomhedspolitik for menneskerettigheder: ”… vi forpligter os til kontinuerligt at arbejde for at honorere menneskeret- tigheder i hele vores værdikæde, så vi gennem vores virksomhed(selskabet) understøtter en positiv tilgang til menneskerettigheder, både hos os selv, vores leverandører og det samfund, vi er en del af.”— Uddrag fra Tusass Code of Conduct God forretningsetik Anti-korruption Tusass afstår fra alle former for korruption, bestikkelse eller andre former for uetisk adfærd der kan skade Tusass omdømme. Dette afspejles i vores virksomhedspolitik for anti-korruption: ”Tusass driver forretning på en ansvarlig måde og afviser alle former for korruption, bestikkelse eller andre former for uetisk adfærd der kan skade forretningens omdømme.Medarbejdere i Tusass skal til enhver tid agere professionelt og ansvarsfuldt på tværs af afdelinger og ved mødet med kunder og øvrige interessenter.”—Uddrag fra Tusass’ virksomhedspolitik for anti-korruption Modtagelse af gaver Gaver modtaget eller givet som en del af arbejdsrelaterede aktiviteter er underlagt klare retningslinjer. Vores medarbejdere må hverken give eller modtage gaver eller andre fordele, da dette kan opfattes som bestikkelse. En overtrædelse af disse retningslinjer kan føre til ansættelsesretlige konsekvenser, og i tilfælde af alvorlige lovovertrædelser anmeldes dette til politiet. Dog tillader vi beskedne taknem- melighedsgaver inden for rimelige grænser i forbindelse med mærkedage. Alle modtagne gaver returneres eller doneres til velgørende formål. InteressekonflikterognepotismePersonlige interesser må ikke påvirke de beslut- ninger, der træffes af vores ansatte, herunder f.eks. favorisering af familiemedlemmer eller venner alene baseret på personlige relationer. HR er involveret i alle ansættelser, og fungerer som den objektive part, der skal sikre at der ikke opstår interessekonflikter og nepotisme. Ligeledes involveres indkøbsafdelingen i alle indkøb, og sikrer at der tages hånd om evt. inhabilitet ifm. indgåelse af aftaler. Whistleblowerordning Vi har en whistleblowerordning, der giver vores ansatte, bestyrelsesmedlemmer og øvrige interessenter mulighed for anonymt at indberette personer med tilknytning til virksomheden, i tilfælde af eller mistanke om overtrædelser begået i vores forretning. I 2023 modtog vi én indberetning gennem whistleblowerportalen. Indberetningen er blevet håndteret via Tusass’ whistlebloweraftale med advokatfirmaet Arctic Law Greenland og de har jf. whistleblowerordningen igangsat en uvildig undersøgelse blandt andet ved fokusinterviews af udvalgte personer. Resultatet af undersøgelsen har ikke givet anledning til yderligere handlinger og sagen er derfor lukket. De initiativer der er igangsat omkring anti-korruption forsætter i 2024, herunder workshops i organisationen. Derudover vil emnerne inddrages i arbejdet med ny bæredygtighedsstrategi. Bæredygtighedsrelaterede risici Bæredygtigheds- relaterede risici I Tusass monitorerer vi risici relateret til bæredygtighedsemner, og har aktivt taget stilling til, hvordan vi handler på dem: Arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder Risikobeskrivelse Et dårligt arbejdsmiljø kan have en negativ påvirkning på medarbejderes sundhed, trivsel og præstationer. Det kan føre til at man ikke kan opretholde en effektiv drift og det kan have økonomiske konsekvenser for virksomheden. Derudover kan brud på menneskeret- tigheder have alvorlige konsekvenser for både medarbejdere og virksomhed, og derfor er det vigtigt at arbejde mod at forhindre brud på menneskerettigheder i værdikæden. Mitigerende handlinger Der arbejdes kontinuerligt på at skabe et sundt ogsikkert arbejdsmiljøgennemflere formaliserede redskaber. Dette sikres gennem interne informationsplatforme, retningslinjer, arbejdspladsvurderinger og årlige medarbejderudviklingssamtaler, samt medarbejdertrivselsundersøgelser. Vores Code of Conduct definerer ligeledes rammerne for et godt og trygt arbejdsmiljø og bidrager bl.a. til at forebygge negative påvirkninger på menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Miljø og klimaRisikobeskrivelse Verden over er der fokus på klimaforan- dringer, og det fokus kommer blandt andet til udtryk som regulatoriske ændringer. Med ny regulering kan vi blive begrænset i nogle aktiviteter, hvor vi skal bruge flere ressourcer på rapportering og dokumentation. Herudover kan de egentlige klimaforan- dringer også skabe ændrede arbejdsvilkår for os som virksomhed: anlægssæsonen oplever større vejrudsving end normalt, voldsomme storme som påvirker modtager- stationer, bliver mere hyppige, osv. Mitigerende handlinger Der arbejdes kontinuerligt på at sikre, at miljø og klimahensyn integreres i projekter og på at udvikle, teste og afprøve nye metoder for at øge andelen af vedvarende energi i vores produktion. Herudover arbejdes der også intensivt på at formulere en ny bæredygtighedsstrategi, som skal fungere som det forudgående arbejde til fremtidig compliance med EU-regu- lativerne omkring ESG-rapportering. Slutteligt arbejdes der i alle projekter med at sikre resiliens i vores netværk, så det kan modstå arktisk vind og vejr. Anti-korruption Risikobeskrivelse Korruption er et globalt problem og kan have alvorlige konsekvenser. Tusass samarbejder med store internationale virksomheder og kan derfor, uden at ville det, blive associeret med virksomheder, involveret i forskellige typer af korruption. Internt i Grønland er den største trussel interessekonflikter og nepotisme, hvilket kan skade vores image og dermed vores forretning. Mitigerende handlinger Tusass tager aktivt afstand fra alle former for korruption og oplyser om dette i vores politik og ved workshops internt i organisationen. Overtrædelse heraf kan medføre ansættelsesretlige konsekvenser for de involverede og ved alvorlige, strafbare forhold anmeldes dette til politiet. Ved mistanke om overtrædelse kan indberetninger ske via Tusass' whistleblowerordning. 2024 indsatser Dobbelt Væsentlighedsanalyse og Bæredygtighedsstrategi 2024 I 2024 påbegyndes arbejdet med etablering af en ny bæredygtighedsstrategi. For at sikre at indsatsområder og initiativer er de væsentligste for både Tusass og vores omgivelser, vil alle bæredygtighedsemner og relaterede initiativer blive vurderet ud fra det dobbelte væsentlig- hedsperspektiv. Dette kan betyde at nogle af de initiativer, vi har rapporteret på de seneste år, bliver vurderet ikke væsentlige og erstattet af nye og mere Tusass-specifikke initiativer. Som flere andre virksomheder i Grønland, har Tusass valgt at arbejde med EU-direktivet CSRD,indenvilovmæssigt erforpligtiget tildet.Det giver mening for os at bruge tiden frem til at CSRD erstatter det nuværende direktiv om ikke-finansiel rapportering, til at gøreosbekendte med processerne og de mange krav, således at vi er klar, når lovgivningen træder i kraft. De første skridt mod compliance med CSRD og grundkravet om en dobbelt væsentligheds- analyse er taget i 2023. Her blev gennemført en interessentanalyse med fokus på ESG. Resultatet af denne analyse var afsæt for en workshop afholdt med direktørgruppen. Formålet var at få gruppens input på væsent- ligheden af de bæredygtighedsemner, der blev vurderet i interessentanalysen. I 2024 fortsætter arbejdet med resultaterne fra både interessentanalyse og workshop. Blandt andet skal et større arbejde for at afklare organisationens data og dennes validitet igangsættes – også for at kunne fastsætte initiativer for den komme bæredygtigheds- strategi, som bliver gældende fra 2025. Et bæredygtigt fællesskab Vi skaber værdi for samfundetTusass støtter hvert år projekter og aktiviteter, der skaber værdi og fremmer brugen af informations- og kommunikationsteknologi i Grønland. Støtten kan gives i form af de kompetencer vi har, ydelser og produkter som vi sælger og sponsorater af økonomisk karakter. Tusass Music – En platform for grønlandsk musik I december 2023 lancerede Tusass musiks- treamingtjenesten ’Tusass Music’, der skal bidrage til at bane vejen for grønlandsk musik, musikkunstnere samt grønlandsk kultur gennem en streamingplatform. Musik af etablerede og nytilkomne kunstnere, skal have en sikker platform, hvor de trygt kan udgive og dele deres musik og distribuere grønlandsk musik til alle. Et abonnement ved streamingtjenesten koster 49 kr. om måneden og overskuddet føres tilbage til de grønlandske musikere. Pr. 31. december 2023 havde ca. 5.000 kunder i både Grønland og Danmark tegnet abonnement. ”Tusass Music er en digital skattekiste med Grønlands musikalske fælles arv, nutid og fremtid. Et sted, hvor der er plads til al slags grønlandsk musik. Tusass Music skal være med til at bevare grønlandsk musik, derer produceret flere år tilbage, men Tusass Music er også lavet for den nuværende samt fremtidige musik. Musik af nyere og nuværende kunstnere, der skal have en sikker platform, hvor de trygt kan udgive og dele deres musik.”— Nikolaj Christoffersen, Kommerciel Direktør i Tusass Neriuffik – Landsindsamling til Kræftens bekæmpelse Når Kræftens Bekæmpelse i Grønland afholder deres årlige landsindsamling til kampen mod kræft, er Tusass klar til at bidrage. Vi har siden Neriuffiks allerførste indsamlingsarrangement i Grønland sørget for, at der er et callcenter, som alle kan ringe ind til for at give et bidrag og støtte indsamlingen. ”Vi er glade for at kunne bidrage med callcenteret til den årlige landsindsamling. Tusass har nu sponsoreret Call centeret i flere år, og det er en begivenhed vi fortsat gerne støtter og hjælper. Kræft er en forfærdelig sygdom, og alle på rørt af det kan have brug for en hjælpende hånd.Call centeret er vores hjælpende hånd.”— Kristian Reinert Davidsen, Afgående administrerende direktør Frimærke med tillægsværdi Tusass udgiver omkring 24 nye frimærker om året. Ét af disse frimærker er helt særligt. Der er nemlig en god tradition for, at der én gang årligt udgives et frimærke til fordel for et godt kulturelt eller socialt formål. For snart tre år siden valgte Tusass, at det gode formål for året 2021 var de fire grønlandske huse i Danmark. Det skete som en stor anerkendelse af husenes mangeårige arbejde, samt husenes indsats for at udbrede kendskabet til Grønland. Hvert af de fire grønlandske huse har i november og december 2023 fået overrakt en check på DKK 25.000. I 2023 valgte Tusass at frimærket med tillægsværdi skulle være til fordel for Det Grønlandske Patienthjem i Danmark. Attat – Grønlands uddannelsesnet Tusass leverer og supporterer Grønlands uddannelsesnet, Attat, til alle uddannelsesinsti- tutioner under Naalakkersuisut via en indgået fastprisaftale. Attat er et netværk, som forsyner folkeskoler, erhvervs-, og videregående uddannelser i Grønland med internet. Vi sikrer skolerne i hele landet hurtigere forbindelser, hvilket åbner op for flere muligheder, som f.eks. fjernundervisning, der styrker elevernes muligheder for at tilgå uddannelse. Tusass stafeti – Powered by DHL Tusass kunne i sommeren 2023 gennemføre sit 11. motionsløbsarrangement i Nuuk. Med over 1.100 deltagere var der hold fra mange forskellige virksomheder, samt dem der ville danne hold med venner, familie og endda børn. Som udgangspunkt er stafetten et årligt tilbagevendende arrangement, hvor et stort antal deltagere står klar til en dag med motion, sundhed og fællesskab. Vi er stolte over at sætte rammerne for, at medarbejdere fra grønlandske virksomheder, deres venner, familie og børn kan samles om et sundhedsfremmende initiativ. DataoversigtDataoversigt, som er beskrevet igennem rapporten, inddelt i miljø-, sociale- og ledelsesdata (ESG).Environment - miljødata Enhed 2023 2022 2021 2020 2019 17Generator produceret, RKS18MWh 504,9 439,9 44,1580,5 -(fossilt brændstof) Vedvarende energi 18MWh 113,6 92,9 1,5111,5 -produceret RKS 18SamletproduktionRKSMWh 618,3 532,3 45,6692 -Fossilt brændstof L 190.488,5 215.115,9 18.496,12 --(Diesel) Fossilt brændstofRKS%81,6 82,6 7984 -Vedvarende energi RKS %18,417,4 21 16 -Elforbrug bygninger MWh 7.459 7.150,1 6.808,6 6.916,8 -(incl.SolcelleanlægiAasiaat)Varmeforbrug bygninger MWh 1.772,9 1.489,5 2.095,8 1.312 -Vandforbrug bygninger M34.426,3 4.340,7 4.623 6.044 -I alt CO₂ Kg 3.856.531 ----Elektronisk affald Ton 27,3 33 8,9 14,4 9,7 Elbiler Antal 5 4 1 --Hybridbiler Antal 11 9 ---Øvrige biler Antal 99 116 ---Social – sociale data Enhed 2023 2022 2021 2020 2019 Fuldtidsarbejdsstyrke FTE 344 359 369 372380 Arbejdsglæde / Indeks 80 80 82 84 80 medarbejdertilfredshed Arbejdsskader Antal 6 6 707Sygefravær FTE/%5,4 4,8 4,3 4,3 4,1(inkl.barnsygdage)Studerende Antal 25 23 28 23 28 Dataetik Dataetik er i rapporteringshenseende nyt for Tusass, men det er overvejelser om og hensyn til brug af data ikke. I kraft af vores forretningsområde og vores forpligtelser som Selvstyreejet selskab, er databehandling og sikkerhed kritisk for os og vores kunder. Vi har derfor udarbejdet politikker, herunder Code of Conduct, som alle berører dataetik fra forskellige vinkler. Derfor har vi endnu ikke udarbejdet en særskilt dataetikpolitik. Alle politikker er tilgængelige både internt via vores intranet og eksternt på vores hjemmeside. I takt med den teknologiske udvikling, arbejder Tusass struktureret og kontinuerligt med at forbedre niveauet for databeskyttelse og informationssikkerhed. Vi ser det som en naturlig del af vores ansvar at beskytte de data, vi håndterer og sikre at de bruges på en sikker og ansvarlig måde, og at vi til enhver tid overholder gældende lovgivning. For de grupper af medarbejdere, der har adgang til personfølsomme oplysninger, er der etableret klare retningslinjer for arbejdsgange, der involverer data. Derudover indsamler og behandler vi kun de data, der er relevante, passende og begrænset til, hvad der er nødvendigt for vores formål. Vi implementerer passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre integriteten, fortroligheden og tilgænge- ligheden af vores data. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til, brug af kryptering, adgangs- kontrol og sikkerhedskopiering af data. Tusass arbejder for at alle data, som vi håndterer, behandles lovligt, retfærdigt og på en transparant måde. ” Vi skal sikre, at alle personlige data, som vi håndterer, er behandlet lovligt, retfærdigt og på en transparant måde. Vi skal kun indsamle og behandle personoplysninger, der er relevante, passende og begrænset til, hvad der er nødvendigt for vores formål.”– Tusass Code of Conduct Redegørelse for den kønsmæssige sammen- sætning af ledelsen ”En mangfoldig arbejdsplads er en arbejdsplads, hvor medarbejdernes forskellighed accepteres og bruges som en styrke. Tusass leverer mange forskellige services og ydelser, og er derfor som virksomhed afhængig af forskellige typer medarbejdere– og ikke mindst ledere.”—Uddrag fra Tusass’ virksomhedspolitik for mangfoldighed i ledelsen Formålet med mangfoldighedspolitikken er at sikre at Tusass prioriterer sammensætningen af medarbejdere og ledelse. Desuden lægges der vægt på, at mangfoldighed bør være en central del af ledelsens fokus, og at initiativer inden for rekruttering, fastholdelse samt karriereudvikling for det underrepræsenterede køn og medarbejdere med lokal tilknytning skal balancere og styrkes. Tusass’ bestyrelse består af fem generalforsam- lingsvalgte og tre medarbejdervalgte bestyrel- sesmedlemmer, hvor to ud af fem generalfor- samlingsvalgte er kvinder. Dette er en fordeling på 40/60 % i forhold til årsregnskabslovens §99b, hvilket betyder at vi har ligelig fordeling af mænd og kvinder i øverste ledelseslag. Tusass er et Selvstyreejet selskab, og vi har ingen direkte indflydelse på sammensætningen af bestyrelsen. Bestyrelsens sammensætning fastlægges i overensstemmelse med kravene fastlagt i ’Inatsisartut om ligestilling af mænd 15og kvinder’ . Vi har en målsætning om at opnå en procentvis fordeling mellem kønnene på 65/35 % mænd/ kvinder i øvrige ledelseslag inden udgangen af 2024. I 2023 havde vi en procentvis fordeling på 74/26 % mænd/kvinder i vores øvrige ledelseslag. Vi bestræber os på at imødekomme kravet om 16en mere ligelig kønsfordeling i Tusass , men står overfor en udfordring. Som mange andre oplever vores branche en betydelig mangel påarbejdskraft,ogrekrutteringenindenfordet tekniske felt, særligt hos kvinder som er detBESTYRELSEN SAMLEDE ANTAL 5 STATUS 60%3 Mænd40%2 Kvinder MÅL 60%40%Ultimo 2024 DIREKTØRGRUPPEN SAMLEDE ANTAL 7 STATUS MÅL 2024 ØVRIG LEDELSE SAMLEDE ANTAL 75 STATUS 73%27%55 Mænd 20 Kvinder MÅL 65%35%Ultimo 2024 Kønsfordeling i generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmerKønsfordelingiøvrigledelse( allemedpersonaleansvarunderdirektørniveau )underrepræsenterede køn i vores branche, er udfordrende. Denne udfordring har medført, at vores fokus er på at sikre de nødvendige kompetencer, der skal til for at opretholde driften og sikre forsyningssikkerheden. Det betyder at fokus på kønssammensætningen ikke har ført til nogen resultater i løbet af 2023 på direktionsniveau og øvrige ledelse. Mangfoldighed Risikobeskrivelse I vores branche er det generelt en udfordring at leve op til §99b for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen.Dette kan medføre flere risici, herunder et dårligt image og deraf afledt udfordre Tusass’ rekrutteringsmuligheder. Mitigerende handlinger Vi sikrer gennem politikker og adfærd lige muligheder for mænd og kvinder i forhold til uddannelse og forfremmelser og dermed arbejder løbende med flere tiltag for at sikre en mangfoldig arbejdsplads. Governance – ledelsesdata Enhed 2023 2022 2021 2020 2019 Generalforsamlingsvalgte%40/60 40/60 40/60 40/60 40/60 bestyrelsesmedlemmer Øvrigledelsejf.99b%86/1488/1275/25 75/25 71/29Øvrige ledelse, %73/2774/26 70/30 73/2768/32 u. direktørniveauWhistleblowerordning Antal 1000- Mangfoldighed Redegørelse for mangfoldighed i organisationen FULDTIDSANSATTE STATUS Mænd Kvinder 354 Samlet ALDER Andel i % < 35 år25 %35 - 60 år62 %61 år >13 %ANCIENITET Andel i % < 5 år48 %6 - 10 år16 % 11 - 25år24 %26 år >12 % Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2023 for Tusass A/S. Årsregnskabet er udarbejdet efter årsregnskabsloven, som gældende i Grønland. Årsregnskabet giver efter vores opfattelse et retvisende billede af selskabets aktiver,passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2023 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar -31. december 2023.Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og af selskabets finansielle stilling samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikker- hedsfaktorer, som selskabet står over for. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.Ledelsespåtegning Nuuk Toke Binzer Administrerende direktør Ulrik Blidorf Siulittaasoqoguafhængigt bestyrelsesmedlem Eqalunnguaq Abel Kristiansen Uafhængigt bestyrelsesmedlem Kim Kyllesbech Larsen Uafhængigt bestyrelsesmedlem InalukMaleneBrandt Siulittaasup tullia oguafhængigt bestyrelsesmedlem Maja Mathilde Motzfeldt-Haahr Uafhængigt bestyrelsesmedlem Kim Hammond Zinck Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem Lars Holm Hansen Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem Benedikta Kristina Naamansen Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem Jonas Hasselriis Vicedirektør Til kapitalejerne i Tusass A/S Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2023 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2023 i overensstemmelse med årsregnskabsloven, som gældende i Grønland. Vi har revideret årsregnskabet for Tusass A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2023, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resulta- topgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, egenkapitalopgørelse og noter (”regnskabet”). Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i overensstemmelsemed internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Grønland. Vores ansvar ifølge disse standardeog krav er nærmere beskrevet i revisionspå-tegningens afsnit Revisors ansvar for revisionenaf regnskabet. Vi er uafhængige af selskabei overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants’ interna- tionale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Grønland, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen. Vores konklusion om regnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen. I tilknytning til vores revision af regnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberet- ningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med regnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation. Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til årsregnskabsloven, som gældende i Grønland. Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med årsregn- skabsloven krav, som gældende i Grønland. Viharikkefundet væsentligfejlinformationi ledelsesberetningen. Ledelsens ansvar for regnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven, som gældende i Grønland. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et regnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved udarbejdelsen af regnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere selskabets evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde regnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere selskabet, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette. Revisors ansvar for revisionen af regnskabet Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om regnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Grønland, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, nårsådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som brugerne træffer på grundlag af regnskabet. Som led i en revision, der udføres i overens- stemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Grønland, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover: ■Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilside- sættelse af intern kontrol. ■Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol. ■Tager vi stilling til, om den regnskabs- praksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige. ■Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af regnskabet på grundlag af regnskabs- princippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om selskabets evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i voresrevisionspåtegninggøreopmærksompåoplysninger herom i regnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklu- sioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisi- onspåtegning.Fremtidigebegivenhedereller forhold kan dog medføre, at selskabet ikke længere kan fortsætte driften. ■Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af regnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om regnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf. Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen. Hellerup PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Tue Stensgård Sørensen Statsautoriseret revisor Jess Kjær Mogensen Statsautoriseret revisor Anvendt regnskabspraksis Generelt Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når selskabet som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter og omkostninger med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser indregnes i resulta- topgørelsen som finansielle indtægter eller finansielle omkostninger. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Valutakursdiffe- rencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen henholdsvis balancedagens kurs, indregnes i resultatop- gørelsen som finansielle poster. Anlægsaktiver, der er købt i fremmed valuta, omregnes til historiske kurser. Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelsen Nettoomsætning Omsætningen omfatter værdien af årets leverede ydelser og varer med fradrag af prisnedslag, der er direkte forbundet med salget. Ydelser omfatter indtægter fra trafik og abonnementer, samtrafik og roaming, udleje af faste kredsløb, nettjenester, tv-distribution samt oprettelses- og installationsindtægter. Varer omfatter kundeplaceret udstyr, mobilte- lefoner mv. De væsentligste indtægtskilder indregnes i resultatopgørelsen som følger: ■indtægter fra telefoni indregnes på det tidspunkt, hvor samtalen foretages. ■salg af forudbetalte abonnementer, som for eksempel taletid, udskydes og indtægtsføres i takt med forbruget. ■indtægter fra udleje af faste kredsløb indregnes over lejeperioden. ■indtægter fra abonnementer og forbrug- suafhængige tjenester til fast pris indregnes over abonnementets løbetid. ■indtægter vedrørende salg af udstyr indregnes på leveringstidspunktet. Indtægter vedrørende vedligeholdelse af udstyr indregnes over kontraktens løbetid.■indtægter vedrørende postaktiviteter indregnes ved salgstidspunktet. ■Igangværende arbejder for fremmed regning indregnes i nettoomsætningeni takt med, at produktionen udføres, hvorved nettoomsætningen svarer til salgsværdien af det i regnskabsåret udførte arbejde (produktionsmetoden). Anlægsproduktion Produktion af anlæg til egne formål svarer til de medgåede omkostninger, som er udgiftsført under de respektive omkostningsposter. Værdien af anlægsproduktionen opgøres og består af de direkte medgåede omkostninger til løn inklusiv IPO-tillæg, hvorimod ydelser leveret af underleverandører ikke indregnes, men aktiveres direkte. Andre driftsindtægter og driftsomkostninger Andre driftsindtægter og driftsomkostninger omfatter indtægter og omkostninger af sekundær karakter i forhold til selskabets hovedaktiviteter, herunder fortjeneste og tab ved afhændelse af immaterielle såvel som materielle anlægsaktiver, der opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Omkostninger til vareforbrug og fremmede tjenesteydelser Omkostninger til vareforbrug og fremmede tjenesteydelser omfatter omkostninger, der afholdes for at opnå årets nettoomsætning. Herunder indgår direkte og indirekte omkost- ninger til hjælpematerialer. Under omkostninger til vareforbrug og fremmede tjenesteydelser indregnes afregninger til andre teleselskaber, postakti- viteter og øvrige vareforbrug, som kan være udstyr der videresælges eller vedligeholdes. Andre eksterne omkostninger Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til salg, reklame, administration, lokaler, tab på debitorer mv. Under andre eksterne omkostninger indregnes tillige omkostninger vedrørende udviklings- projekter, der ikke opfylder kriterierne for indregning i balancen. Endvidere indregnes hensættelser til tab på igangværende arbejder for fremmed regning. FinansielleposterFinansielle poster omfatter renteindtægter og renteudgifter, realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab vedrørende tilgodeha- vender, gældsforpligtelser og transaktioner i fremmed valuta mv. Skat Årets skat, som består af årets aktuelle skat og ændring af udskudt skat, indregnes i resulta- topgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen. Der er i Grønland skattemæssigt fradrag for udbytte. Den skattemæssige værdi af det i årsregnskabet afsatte udbytte posteres derfor i overensstemmelse med ovenstående direkte på egenkapitalen. Aktuelle skatteforpligtelser indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst. Udskudt skat indregnes og måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabs- mæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser. Den skattemæssige værdi af aktiverne opgøres med udgangspunkt i den planlagte anvendelse af det enkelte aktiv. Udskudte skatteaktiver, herunder skatte- værdien af fremførselsberettigede skatte- mæssige underskud, indregnes i balancen med den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres, enten ved modregning i udskudte skatteforpligtelser eller som nettoskatteaktiver. Anvendt regnskabspraksis Balancen ImmaterielleanlægsaktiverImmaterielle anlægsaktiver måles til anskaffel- sespris/kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til materialer, komponenter, underleverandører og lønninger. IT-software afskrives lineært over en brugstid på 2-5 år. Immaterielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger, produktionsanlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsensamt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til materialer, komponenter, underleverandører og lønninger. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: For beboelsesbygninger er indsat en skønnet scrapværdi. Software, der er integreret med centraludstyr og lign., aktiveres og afskrives over samme periode som de underliggende aktiver. Beholdninger af materiel til anlægsproduktion værdiansættes til den laveste værdi af det vejede gennemsnit af anskaffelsesprisen og nettorealisationsværdien. Materielle anlægsaktiver nedskrives til genind- vindingsværdi, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Scrapværdier revurderes årligt. Kapitalandel i dattervirksomhed og associeret virksomhed Kapitalandele i dattervirksomhed og associeret virksomhed indregnes og måles efter den indre værdis metode (equity-metoden), hvilket indebærer, at kapitalandelene måles til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes opgjorte regnskabsmæssige indre værdi, jf. beskrivelsen ovenfor under koncernregnskab, med tillæg eller fradrag af uafskrevet positiv henholdsvis negativ goodwill og med fradrag eller tillæg af urealiserede koncerninterne fortjenester og tab. I resultatopgørelsen indregnes modersel- skabets andel af virksomhedernes resultat efter eliminering af urealiserede koncerninterne fortjenester og tab. Nettoopskrivning af kapitalandele i dattervirk- somhed og associeret virksomhed overføres til reserve for nettoopskrivning af kapitalandele i det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen. Andre værdipapirer og kapitalandele Andre værdipapirer omfatter unoterede aktier, der måles til kostpris. Varebeholdninger Posten består af varebeholdning af handel- svarer og måles til det vejede gennemsnit af anskaffelsespris eller nettorealisati- onsværdi, hvis denne er lavere. Der foretages nedskrivning på ukurante varer, herunder langsomt omsættelige varer. Anskaffelsespris for handelsvarer omfatter fakturapris. Nettorealisationsværdi for varebeholdninger opgøres som forventet salgspris med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der skal afholdes for at effektuere salget. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. Periodeafgrænsningsposter, aktiv Periodeafgrænsningsposter indregnet underaktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeaf- grænsningsposter måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Egenkapital Udbytte indregnes som en gældsforpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på generalforsam- lingen. Det foreslåede udbytte for regnskabsåret vises som en særskilt post under egenkapitalen. Andre hensatte forpligtelser Andre hensatte forpligtelser omfatter forventede omkostninger til reetablering af naturområder, tab på igangværende arbejder mv. Når det er sandsynligt, at de totale omkost- ninger vil overstige de totale indtægter på et igangværende arbejde for fremmed regning, hensættes til dækning af det samlede tab, der påregnes på det pågældende arbejde. Andre finansielle forpligtelser Andre finansielle forpligtelser indregnes til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Periodeafgrænsningsposter, passiv Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterfølgende regnskabsår.Periodeafgrænsningsposter måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Anvendt regnskabspraksis Pengestrøms- opgørelse Pengestrømsopgørelsen for selskabet præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investe- ringer og finansiering samt selskabets likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrømme vedrørende driftsaktivitet opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i drifts- kapital samt betalt selskabsskat. Pengestrømme vedrørende investeringsakti- viteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af virksomheder og aktiviteter samt køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrømme vedrørende finansierings- aktiviteter omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af selskabets aktiekapital og omkostninger forbundet hermed, samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld samt betaling af udbytte til selskabsdeltagerne. Likvider omfatter likvide beholdninger og kortfristede værdipapirer med ubetydelig kursrisiko med fradrag af kortfristet bankgæld. Nøgletal Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings ”Anbefalinger & Nøgletal 2015”. EBITDA Resultatførafskrivninger,renterogskatEBIT Resultat før renter og skat (resultat af primær skat) Bruttomargin Bruttoresultat x 100/Nettoomsætning EBITDA-margin EBITDA x 100/Nettoomsætning EBIT-marginEBIT x 100/Nettoomsætning Egenkapitalens forrentning (ROE) Åretsresultatx100/GennemsnitligegenkapitalROIC Åretsresultatx100/InvesteretkapitalFinansiel gearing Rentebærende nettogæld x 100/Egenkapital Rentebærende nettogæld Rentebærende gæld - likvider Soliditetsgrad Egenkapital x 100/Balancesum Net working capital Omsætningsaktiver–kortfristetgældGennemsnitligt antal medarbejdere Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte (årsværk) er udregnet efter normtimer. (ATP metoden kan ikke anvendes i Grønland). Lønsum A-indkomst og pensionsindbetalinger til medarbejderne (eksklusiv elever) true 823602000 794967000 13790000 7591000 13656000 14754000 120299000 98626000 228036000 241051000 502713000 477635000 186759000 188269000 148017000 3391000 140267000 3268000 164546000 145831000 309000 343000 3004000 301000 2468000 3415000 165391000 143060000 41361000 26712000 124030000 116348000 87600000 87600000 36121000 28405000 309000 343000 11823000 11420000 5312000 1661000 17135000 13081000 284774000 826658000 32498000 180277000 292288000 747968000 33345000 99934000 1324207000 1173535000 6942000 320000 6633000 320000 7262000 6953000 1348604000 1193569000 23735000 22190000 58126000 22750000 20271000 62834000 18957000 108972000 101147000 190763000 199849000 177559000 324731000 390512000 1673335000 1584081000 150000000 180357000 1850000 888742000 150000000 180357000 1541000 830721000 1308549000 1250219000 183515000 1750000 185227000 1500000 185265000 186727000 1701000 10258000 1701000 10825000 11959000 12526000 567000 549000 362000 427000 50054000 42085000 21160000 13817000 167562000 134609000 179521000 147135000 1673335000 1584081000 150000000 180357000 1198000 779100000 87600000 1198255000 0 0 0 0 87600000 87600000 0 0 0 23214000 0 23214000 0 0 343000 28405000 87600000 150000000 180357000 1541000 830721000 87600000 0 0 0 0 87600000 87600000 0 0 0 21900000 0 21900000 0 0 309000 36121000 87600000 150000000 180357000 1850000 888742000 87600000 Resultat af primær drift Resultat af primær drift 164546000 145831000 148017000 140267000 Gevinst/tab på materielle anlægsaktiver Gevinst/tab på materielle anlægsaktiver -2646000 0 35239000 -8520000 345156000 277578000 3004000 301000 2468000 3415000 345692000 274464000 13799000 0 331893000 274464000 Køb af immaterielle og materielle anlægsaktiver Køb af immaterielle og materielle anlægsaktiver -228091000 -113970000 6637000 6137000 -221454000 -107833000 549000 724000 87600000 87600000 -88149000 -88324000 22290000 78307000 99252000 199849000 177559000 02Omkostninger til vareforbrug og fremmede tjenesteydelser (tkr.)2023 2022 Afregning andre teleselskaber 17.597 15.998 Vareforbrug i øvrigt 76.239 56.784 Postaktiviteter 26.463 25.844 120.299 98.626 16Ændring i driftskapital (tkr.)2023 2022 Ændring i varebeholdninger (1.545) (8.103) Ændring i tilgodehavender 10.942 (14.027) Ændring i leverandørgæld m.v. 25.592 13.610 Ændring i andre hensatte forpligtelser 250 0 35.239 (8.520) 03 Andre eksterne omkostninger (tkr.)2023 2022 Chartringsomkostninger,drifttransportmidler24.987 20.953 Drift ogvedligeholdelse,tekniskeanlæg54.087 50.355 Udviklingsomkostninger 4.406 4.067 Småanskaffelser 5.764 6.621 Transponderleje 26.722 29.500 Lokaleomkostninger 45.135 47.506 Administrations- og salgsomkostninger66.935 82.049 228.036 241.051 01 Nettomsætning (tkr.)2023 2022 Fastnettelefoni 4.698 13.941 Internet privat 155.644 151.199 Mobiltelefoniogmobiltinternet272.354 246.965 Internet business 103.835 106.006 IT servicesogservicetjenester187.703 168.051 Frimærkesalg og portoindtægter 78.939 82.827 Øvrige postaktiviteter 5.048 5.399 Engrossalg 15.381 20.579 823.602 794.967 04 Personaleomkostninger (tkr.)2023 2022 Lønningeroggager165.980 164.270 Pensionsbidrag 10.505 12.398 Uddannelsesudgifter 2.517 2.598 Personaleafhængige udgifter i øvrigt 7.757 9.003 186.759 188.269 Heraf samlet vederlag til moderselskabets: Direktion ▸ Kristian Reinert Davidsen4.039 3.960 ▸ Toke Binzer1.596 0 Bestyrelse 1.476 1.391 Kristian R. Davidsen Direktøren er aflønnet med en fast årsløn inkl. pension samt en række goder, herunder blandt andet firmabil. Direktøren kan opnå en bonusudbetaling, der årligt kan udgøre op til 10% af den faste årsløn. Direktøren har opsigelses- og fratrædelsesbestemmelser, der ved opsigelse fra selskabets side, giver direktøren løn mv. i opsigelsesperioden (18 måneder), og en fratrædelsesgodtgørelse på 12 måneders vederlag. Direktøren har overfor selskabet et opsigelsesvarsel på 6 måneder. Toke Binzer Vicedirektøren er aflønnet med en fast årsløn inkl. pension samt en række goder, herunder blandt andet firmabil. Vicedirektøren kan opnå en bonusudbetaling, der årligt kan udgøre op til 10% af den faste årsløn. Vicedirektøren har opsigelses- og fratrædelsesbestemmelser, der ved opsigelse fra selskabets side, giver vicedirektøren løn mv. i opsigelsesperioden (12 måneder). Vicedirektøren har overfor selskabet et opsigelsesvarsel på 6 måneder. Bestyrelse Arbejdet i bestyrelse og udvalg honoreres i henhold til honorarpolitik for bestyrelserne i de helt eller delvist selvstyreejede aktiesel- skaber vedtaget af Naalakkersuisut i januar 2014. Den årlige honorering af bestyrelsen sker med 365.000 kr. til siulittaasoq, 182.000 kr. til henholdsvis siulittaasup tullia for bestyrelsen og formanden for revisionsud- valget, samt 130.000 kr. til øvrige medlemmer af bestyrelsen. Der er betalt et engangsve- derlag på 50.000 kr. til siulittaasup tullia for dennes rolle som formand for selskabets risiko- og sikkerhedsudvalg. Selskabet dækker medlemmers udgifter til transport, ophold, mv. i relation til bestyrelsesarbejdet. Bestyrelsesmateriale udsendes elektronisk, og selskabet yder tilskud til medlemmers kontorhold, kommunikation og anvendelse af eget IT-udstyr mv. Ud over det ovenfor nævnte har ingen medlemmer modtaget yderligere honorar fra selskabet. Specificeret Kristian Reinert Davidsen Fast løn 3.383 2.918 Pension 203 175 Bonus 359 773 19Andet 94 94 4.039 3.960 Toke BinzerFast løn 1.291 0 Pension 77 0 Bonus 137 0 19Andet 91 0 1.596 0 05 Afskrivninger (tkr.)2023 2022 IT-software 8.355 3.521 Bygninger 23.910 22.220 Teleanlæg 100.233 102.718 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 15.519 11.808 148.017 140.267 08 Skat af årets resultat (tkr.)2023 2022 Aktuelskat21.159 13.401 Udskudt skat af årets resultat, forpligtelse 20.188 24.510 Regulering af udskudt skat, ændring i skatteprocent0 (11.114) Regulering af udskudt skat vedrørende tidligere år 14 (85) 41.361 26.712 Afstemning af skatteprocent: Grønlandsk skatteprocent 25,0% 26,5% 25,0% 26,5% 06Finansielle indtægter (tkr.)2023 2022 Renter af bankindestående 2.540 86 Andrefinansielleindtægter370 0 Rykkergebyr, rabatter mv. 94 215 3.004 301 07 Finansielle omkostninger (tkr.)2023 2022 Renter af bankgæld m.v. 205 976 Renteudgifter,langfristetgæld1.675 1.167 Andrefinansielleudgifter588 1.272 2.468 3.415 09Immaterielle anlægsaktiver (tkr.)2023 2022 IT-software Kostpris primo 209.505 200.936 Overført fra igangværende 6.247 8.569 Afgang i årets løb (25.752) 0 Overførselmellemanlægsgrupper2.510 0 Kostpris ultimo 192.510 209.505 Af-ognedskrivninger primo(198.085) (194.564) Af-ognedskrivningerpåafhændendeaktiver25.753 0 Årets af-og nedskrivninger(5.845) (3.521) Overførselmellemanlægsgrupper(2.510) 0 Kostpris ultimo (180.687) (198.085) Regnskabsmæssig værdi ultimo 11.823 11.420 Anlæg under udvikling Kostpris primo 1.661 854 Overførseltilfærdigudvikledeanlæg(6.247) (8.570) Tilgangiåretsløb9.898 9.377 Kostpris ultimo 5.312 1.661 Regnskabsmæssig værdi ultimo 5.312 1.661 10Materielle anlægsaktiver (tkr.)2023 2022 Bygninger Kostpris primo 610.874 606.849 Overført fra igangværende 19.469 11.940 Afgang i årets løb (21.643) (7.915) Overførselmellemanlægsgrupper636 0 Kostpris ultimo 609.336 610.874 Af-ognedskrivninger primo(318.586) (298.489) Af-ognedskrivningerpåafhændendeaktiver17.934 2.123 Årets af-og nedskrivninger(23.274) (22.220) Overførselmellemanlægsgrupper(636) 0 Af-ognedskrivninger ultimo(324.562) (318.586) Regnskabsmæssig værdi ultimo 284.774 292.288 Teleanlæg Kostpris primo 2.998.027 2.989.109 Overført fra igangværende 103.132 33.648 Tilgangiåretsløb78.365 0 Afgang i årets løb (76.852) (24.730) Overførselmellemanlægsgrupper(2.574) 0 Kostpris ultimo 3.100.098 2.998.027 Af-ognedskrivninger primo(2.250.059) (2.172.071) Af-ognedskrivningerpåafhændendeaktiver76.851 24.729 Årets af-og nedskrivninger(102.806) (102.717) Overførselmellemanlægsgrupper2.574 0 Af-ognedskrivninger ultimo(2.273.440) (2.250.059) Regnskabsmæssig værdi ultimo 826.658 747.968 (FORSAT) 10Materielle anlægsaktiver (tkr.)2023 2022 Andre anlæg Kostpris primo 203.494 194.771 Overført fra igangværende 15.249 21.999 Afgang i årets løb (12.183) (13.276) Overførselmellemanlægsgrupper(572) 0 Kostpris ultimo 205.988 203.494 Af-ognedskrivninger primo(170.149) (171.615) Af-ognedskrivningerpåafhændendeaktiver12.178 13.276 Årets af-og nedskrivninger(16.091) (11.810) Overførselmellemanlægsgrupper572 0 Af-ognedskrivninger ultimo(173.490) (170.149) Regnskabsmæssig værdi ultimo 32.498 33.345 Anlæg under udførelse Kostpris primo 99.934 62.927 Overført til færdigudviklede anlæg (137.850) (67.586) Tilgangiåretsløb218.193 104.593 Kostpris ultimo 180.277 99.934 Regnskabsmæssig værdi ultimo 180.277 99.934 13 Aktiekapital Aktiekapitalenbeståraf1aktieá150.000tkr.Der har ikke været ændringer i selskabets aktiekapital de seneste 5 år 11 Finansielle anlægsaktiver (tkr.)2023 2022 Kapitalandel i Ejendomsselskabet Suliffik A/S Kostpris 1. januar5.092 5.092 Kostpris 31. december5.092 5.092 Nettoopskrivninger 1. januar1.541 1.198 Andel af årets resultat 309 343 Nettoopskrivninger 31. december1.850 1.541 Regnskabsmæssig værdi ultimo 6.942 6.633 Kapitalandel i Ejendomsselskabet Posthuset A/S Kostpris 1. januar320 320 Kostpris 31. december320 320 Regnskabsmæssig værdi ultimo 320 320 12 Periodeafgrænsningsposter (tkr.)2023 2022 SES0 873 Hispasat 0 78.365 Andre periodeafgrænsningsposter 20.271 29.734 20.271 108.972 14Udskudt skat (tkr.)2023 2022 Udskudt skat hviler på følgende poster: Materielle anlægsaktiver 184.575 183.991 Investeringi tilknyttet virksomhed462 385 Omsætningsaktiver m.v. (1.522) 851 183.515 185.227 Saldo1.januar185.227 195.546 Regulering af skatteprocent, resultatopgørelse 0 (11.114) Udskudt skat af årets resultat 20.188 24.510 Skatteværdi af afsat udbytte (21.900) (23.214) Regulering vedr. aktuel DK skat FY21 0 (416) Regulering vedr. skatteprocent DK skat 0 (85) Udskudt skat 31.december183.515 185.227 15 Langfristede gældsforpligtelser (tkr.)2023 2022 Offentlige lån Afdrag, der forfalder efter 5 år 0 1.701 Afdrag,derforfaldermellem2til5år1.701 0 Langfristet del 1.701 1.701 Kortfristet del 0 0 1.701 1.701 Realkreditinstitutter Afdrag, der forfalder efter 5 år 7.765 8.434 Afdrag,derforfaldermellem2til5år2.493 2.391 Langfristet del 10.258 10.825 Kortfristet del 567 549 10.825 11.374 14 Andre hensatte forpligtelser (tkr.)2023 2022 Hensat til regulatorisk regnskab 1.750 1.500 17Pantsætning og sikkerhedsstillelser Følgende pantsætninger vedrører selskabet: Prioritetsgæld er sikret ved pant i ejendomme. Regnskabsmæssig værdi af pantsatte ejendomme er i alt 35.905 t.kr. Lejeforpligtelser Tusass A/S har indgået en række lejemål af boliger med kort opsigelse, med henblikpå udleje til personale, hvor lejen i opsigelses- perioden udgør 0,5 mio. kr. Eventualforpligtelser Tusass A/S har anlagt retssag mod Isortaq Trawl ApS med krav om erstatning for søkabelbrud i 2019. Tusass har fået fuldt medhold i sagen og erstatningen er opgjort til 1,0 mio. Special Drawing Rights (SDR), hvilket udgør ca. 9,3 mio. kr. Skyldsspørgsmålet er anerkendt af modparten, men skadesopgø- relsen er anket. Der er udbetalt 1,3 mio. kr. til Tusass, som er den del af erstatningen, modparten har anerkendt. På baggrund af ankesagen og at skadessummen endnu ikke er opgjort, har Tusass valgt ikke at indregne et tilgodehavende. Tusass A/S driver efter pålæg fra Grønlands Selvstyre aktiviteter på lokationer, hvor der er en risiko for at bygninger og anlæg på et fremtidigt tidspunkt må nedlukkes i henhold til Grønlands Selvstyres beslutninger herom.I henhold til arealanvendelseslovgivningen i Grønland påhviler det rettighedshaveren at foretage oprydning og reetablering af arealet ved brugsrettens ophør. Da det imidlertid er Grønlands Selvstyre der har forsyningspligten og beslutningskompetencen vedrørende hvilke byer og bygder Tusass A/S skal betjene, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt for Tusass A/S at opgøre forpligtelsens omfang pålideligt, hverken i forhold til det faktiske behov for oprydning og reetablering, det beløbsmæssige omfang eller tidspunktet for aktualisering. Moderselskab 18Honorar til general- forsamlingsvalgte revisorer (tkr.)2023 2022 Honorartilmoderselskabetsgeneralforsamlingsvalgterevisorforregnskabsåret:PWCLovpligtig revision 905 850 Andre ydelser 1.654 1.108 2.559 1.958 19Nærtstående parter Nærtstående parter med bestemmende indflydelse på Tusass A/S Selskabets hovedaktionær Grønlands Selvstyre, Nuuk. Øvrige nærtstående parter, som Tusass A/S har haft transaktioner med i 2023 Selskabets direktion og bestyrelse samt disse personers relaterede familiemedlemmer. Selskaber, hvori hovedaktionæren har bestemmende indflydelse. Nærtstående parter, hvorover Tusass A/S udøver bestemmende eller betydelig indflydelse DetassocieredeselskabSuliffikA/S,Nuuk.Transaktioner mellem nærtstående parter og Tusass A/S Der er i 2023 udloddet et udbytte på 87,6 mio. kr. til selskabets ejer, Grønlands Selvstyre. Der er en løbende aftale med Grønlands Selvstyre om distribution af digital TV og radio (DVB-T). Ved årsskiftet 2021/2022 er der indgået ny 12-årig aftale om DVB-T med Selvstyret. Der blev i 2013 indgået aftale med Grønlands Selvstyre om driften af uddannel- sesnetværket ”Attat”. Aftalen er godkendt af Telestyrelsen. Selskabet har i 2013 indgået aftale med Grønlands Selvstyre, hvor ventetid i telefonslusen til Lægeklinikken på Dronning Ingrids Hospital sker uden beregning for kunderne. Øvrig samhandel med enheder, hvori Grønlands Selvstyre har bestemmende indflydelse, har haft karakter af normal samhandel. Der har ikke været gennemført andre væsentlige transaktioner udover normalt ledelsesvederlag med direktion og bestyrelse, som er særskilt oplyst i tilknytning til note 4, Personaleudgifter. Selskabet har derudover i uvæsentligt omfang leveret datakommuni- kation og postalydelser på markedsmæssige vilkår til selskabets ledelse og bestyrelse. Levering af disse ydelser er sket på samme vilkår som selskabets øvrige kunder. Aktionærforhold Selskabets aktiekapital ejes 100 %. af Grønlands Selvstyre, Nuuk. 20 Begivenheder efter balancedagen Tusass A/S har anlagt retssag mod Isortaq Trawl ApS med krav om erstatning for søkabelbrud i 2019. Der henvises til note 17 for yderligere beskrivelse af sagen. Der er afsagt endelig dom i sagen den 25. marts 2024, hvor Tusass har fået fuldt medhold. Modparten er idømt at betale erstatning opgjort til DKK 8,2 mio. samt sagsomkostninger opgjort til DKK 0,3 mio. Årsrapport Revisionspåtegning ParsePort XBRL Converter 2023-01-01 2023-12-31 2022-01-01 2022-12-31 2024-05-17 Regnskabsklasse D 17516345 2024-04-09 33771231 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Strandvejen 44 2900 Hellerup Konklusion Grundlag for konklusion 2024-04-09 mne32200 33771231 mne21360 95419000 77731000 EBIT-margin EBIT-margin EBIT-margin EBIT-margin EBIT-margin