xbrli:pureiso4217:DKK194350752021-01-012021-12-31194350752021-01-012021-12-311194350752021-01-012021-12-311194350752021-01-012021-12-311194350752021-01-012021-12-312194350752021-01-012021-12-313194350752021-01-012021-12-314194350752021-01-012021-12-315194350752021-01-012021-12-316194350752021-01-012021-12-317194350752021-01-012021-12-318194350752021-01-012021-12-319194350752021-01-012021-12-3110194350752021-01-012021-12-31194350752020-01-012020-12-31194350752021-01-012021-12-31fsa:RetainedEarningsMember194350752021-01-012021-12-31fsa:ProposedDividendRecognisedInEquityMember194350752021-01-012021-12-31fsa:ProposedDividendRecognisedInEquityMember194350752020-01-012020-12-31fsa:ProposedDividendRecognisedInEquityMember194350752021-01-012021-12-31fsa:RetainedEarningsMember194350752020-01-012020-12-31fsa:RetainedEarningsMember194350752021-12-31194350752020-12-31194350752021-01-01194350752020-01-01194350752021-01-01fsa:ContributedCapitalMember194350752021-01-01fsa:ReserveForDevelopmentExpenditureMember194350752021-01-01fsa:RetainedEarningsMember194350752021-01-01fsa:ProposedDividendRecognisedInEquityMember194350752021-12-31fsa:ContributedCapitalMember194350752021-12-31fsa:ReserveForDevelopmentExpenditureMember194350752021-12-31fsa:RetainedEarningsMember194350752021-12-31fsa:ProposedDividendRecognisedInEquityMember194350752021-01-012021-12-31fsa:ReserveForDevelopmentExpenditureMember194350752021-01-012021-12-31fsa:OtherShorttermPayablesMember194350752021-01-012021-12-31fsa:ShorttermDeferredIncomeMemberGrundlag for konklusionKonklusionRegnskabsklasse C, stor virksomhed2020-01-012020-12-3133963556København S23006WeidekampsgadeDeloitte Statsautoriseret RevisionspartnerselskabKøbenhavnKøbenhavn S2300Revisionspåtegning2021-12-312021-01-01<br /><br />8HalfdansgadeKombit A/S19435075339635562300 København SWeidekampsgade 6Deloitte Statsautoriseret RevisionspartnerselskabÅrsrapportIndholdVirksomhedsoplysningerLedelsespåtegningDen uafhængige revisors revisionspåtegningLedelsesberetningResultatopgørelse for 2021Balance pr. 31.12.2021Egenkapitalopgørelse for 2021Pengestrømsopgørelse for 2021NoterAnvendt regnskabspraksisVirksomhedsoplysningerVirksomhedKombit A/SHalfdansgade 82300 København S CVR-nr.: 19435075Hjemsted: KøbenhavnRegnskabsår: 01.01.2021 - 31.12.2021BestyrelseDirektionRevisorDeloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Weidekampsgade 6 2300 København SLedelsespåtegningBestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 01.01.2021 - 31.12.2021 for Kombit A/S.Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven.Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.12.2021 samt af resultatet af virksomhedens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 01.01.2021 - 31.12.2021.Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler.Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.København, den 10.02.2022DirektionBestyrelseDen uafhængige revisors revisionspåtegningTil kapitalejeren i Kombit A/SKonklusionVi har revideret årsregnskabet for Kombit A/S for regnskabsåret 01.01.2021 - 31.12.2021, der omfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.12.2021 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 01.01.2021 - 31.12.2021 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Grundlag for konklusionVi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit ”Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet”. Vi er uafhængige af selskabet i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants’ internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.Ledelsens ansvar for årsregnskabetLedelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere selskabets evne til at fortsætte driften, at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant, samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere selskabet, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette. Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabetVores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformation kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som brugerne træffer på grundlag af årsregnskabet. Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover: Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol. Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol. Tager vi stilling til, om den anvendte regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige. Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om selskabets evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at selskabet ikke længere kan fortsætte driften. Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.Udtalelse om ledelsesberetningenLedelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen. Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen. I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation. Vores ansvar er herudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til årsregnskabsloven. Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.København, den 10.02.2022LedelsesberetningHoved- og nøgletal2021 t.kr.2020 t.kr.2019 t.kr.2018 t.kr.2017 t.kr.HovedtalNettoomsætning858.648721.936226.840185.801179.649Bruttoresultat374.129277.55054.74088.335137.808Driftsresultat(2.865)(134.026)(193.838)(109.022)(36.190)Resultat af finansielle poster(3.609)(2.871)3.629(1.761)4.763Årets resultat(5.126)(107.576)(147.790)(86.203)(28.921)Balancesum1.220.0611.184.8001.210.0471.443.8311.635.464Investeringer i materielle aktiver0211422041.133Egenkapital911.367946.4931.084.0691.261.8591.348.062NøgletalBruttoavance (%)43,5738,4524,1347,5476,71Nettomargin (%)(0,60)(14,90)(65,15)(46,40)(16,10)Soliditetsgrad (%)74,7079,8989,5987,4082,43Hoved- og nøgletal er defineret og beregnet i overensstemmelse med Finansforeningens gældende version af “Anbefalinger & Nøgletal".Bruttoavance (%):Bruttoresultat * 100 NettoomsætningNettomargin (%):Årets resultat * 100 NettoomsætningSoliditetsgrad (%):Egenkapital * 100 BalancesumVirksomhedens væsentligste aktiviteterPræsentation af selskabet KOMBIT A/S er kommunernes it-fællesskab – et indkøbsfællesskab, der agerer som indkøber og systemforvalter af it-løsninger til kommunerne. Virksomhedens forretningsområde er kommunal it og digitalisering. En af KOMBITs vigtigste opgaver er at samle kommunerne for at sikre en stærk position i dialogen med it-leverandører om pris og kvalitet. Desuden fungerer KOMBIT som projektleder i processen med at designe, bestille, indkøbe og løbende videreudvikle fælleskommunale it-løsninger samt sikre bedre sammenhæng mellem eksisterende løsninger. Endelig understøtter KOMBIT – med ekspertise og it-løsninger – KLs arbejde med udvikling af det kommunale selvstyre på digitaliseringsområdet. KOMBIT - som virksomhed - bygger på princippet om, at alle primære aktiviteter finansieres via tilslutning og driftsbidrag fra kommunal side. De primære aktiviteter hviler således i sig selv og baseres på, at KOMBIT afholder alle projektomkostninger i udviklingsperioden og kompenseres tilsvarende via kommunal betaling i forvaltningsperioden. Der forventes således et regnskabsmæssigt underskud i år med overvejende udviklingsaktivitet, herunder også for regnskabsåret 2021. KOMBITs hovedaktiviteter KOMBITs bestyrelse har i 2018 sat retningen for KOMBIT de kommende år gennem formuleringen af ’Strategi 2018+’. Ambitionen er klar: KOMBITs opgave er at skabe et fundament for fremtidens kommune gennem sikker sammenhængende og innovativ digitalisering. For at kunne imødekomme kommunernes forventninger og behov er KOMBITs hovedaktiviteter i de kommende år: Fælleskommunal it-infrastruktur og løsninger Fortsat udbud, udvikling og forvaltning af en sikker og effektiv fælleskommunal infrastruktur og fagløsninger baseret på moderne teknologi, herunder gennemførslen af det igangværende monopolbrud på det kommunale it-område. Fælleskommunal it-sammenhæng Indhente og gennemføre initiativer til forbedret digital sammenhæng på tværs af infrastruktur, fagløsninger og faglige områder. Udbyttet af den digitale infrastruktur skal optimeres, og der skal skabes merværdi på baggrund af kommunernes eksisterende it-investeringer. Fælleskommunal innovation og ny teknologi Facilitere afprøvning og modning af nye teknologier samt digital understøttelse af nye områder i samarbejde med udvalgte kommuner og leverandører med efterfølgende videndeling til det samlede kommunale fællesskab. Udvikling i aktiviteter og økonomiske forholdHovedoverskrifterne for KOMBITs arbejde i 2021 var: • Fortsat fokus på fremdrift i projekterne i forbindelse med det fælleskommunale monopolbrud, herunder løbende samarbejde med leverandører om udvikling og videreudvikling af den fælleskommunale it- infrastruktur, Kommunernes Ydelsessystem (KY), Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD), Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem (FLIS), Kommunernes Sags- og Partsoverblik (SAPA) samt nye løsninger på valgadministrations- og social pensionsområderne • Støtte til kommunernes implementering af bl.a. Aula, Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD), Kommunernes Ydelsessystem (KY), Social Pension Interim (SPI), Ydelsesrefusion (YR) og Borgerblikket samt overtaget administrationen af Fælles Biblioteks Infrastrukturen (FBI) • Fortsat udbygning og kommunal ibrugtagning af Borgerblikket / MitOverblik i sammenhæng med den fælleskommunale it-infrastruktur og i samarbejde med leverandører af relevante fagløsninger. Det fælleskommunale monopolbrud Store dele af det kommunale it-marked har været præget af monopoltilstande efter kommunernes salg af KMD i 2008. Det har gjort det vanskeligt for andre leverandører at vinde markedsandele i et marked, der igennem mange år har været domineret af én leverandør og præget af overnormale priser. Markedet blev for alvor åbnet i 2014/2015 efter, at KOMBIT havde tildelt kontrakter på Kommunernes Ydelsessystem (KY), Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD), Sags- og Partsoverblik (SAPA) og Støttesystemerne (STS). For KOMBIT (og kommunerne) er årene 2019, 2020 og 2021 særligt vigtige, idet store centrale fælleskommunale it-løsninger vil være færdigudviklet og implementereres inden for denne periode. Fokus fra KOMBITs side i 2020 har således helt naturligt været på at fastholde de kontraktuelt bestemte leverancer fra leverandørerne og i samarbejde med kommunerne koordinere og planlægge implementeringen af disse nye løsninger. Årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling Selskabets resultatopgørelse for 2021 viser et underskud før skat på 6,5 mio. kr., og selskabets balance viser en egenkapital på 911 mio. kr. pr. 31. december 2021. ​Årets resultat er bedre end forventet, hvilket især skyldes lavere omkostninger til enkelte udviklingsaktiviteter end planlagt, og en mindre reduktion i bemandingen. Usikkerhed vedrørende indregning og målingAlle projekter håndteres som igangværende arbejde under hele udviklingsfasen og udgiftsføres således fuldstændig i hele den efterfølgende forvaltningsperiode. Alle omkostninger dækkes kontraktuelt af kommunerne og revideres løbende ift. indgåede aftaler, hvorfor usikkerheden i indreging og måling er minimal. Usædvanlige forhold, der har påvirket indregning og målingCovid-19 pandemien har kun i begrænset omfang påvirket KOMBIT. Enkelte løsninger under udrulning har været påvirket af, at testpersonerne, især kommunale medarbejdere, har arbejdet hjemmefra, hvilket har vanskeliggjort fastholdelsen af de planlagte udrulningsforløb. Dette har dog kun betydet en mindre nedgang i indtægterne for 2021, og omkostningerne er ikke blevet påvirket i nævneværdig grad. Samlet set har Covid-19 pandemien ikke haft en markant indflydelse på resultatet i 2021. Forventet udviklingSom en naturlig følge af KOMBITs forretningsmodel for indkøb af fælleskommunale it-løsninger er regnskabet for KOMBIT i midten af et væsentligt skifte. Det skyldes, at væsentlige dele af KOMBITs samlede portefølje er, eller er tæt på at være, implementeret hos kommunerne. Idet en række løsninger er blevet implementeret i perioden 2019-2021, er indtægterne i samme periode vokset markant, men forventes først at få fuld effekt fra og med 2022, hvorefter indtægterne forventes at stabilisere sig. Idet den sidste del af udviklingsfaserne for et klassisk projektforløb i KOMBIT er forbundet med væsentlige milepælsbetalinger til leverandørerne af fælleskommunale it-løsninger, betyder det samtidig, at der i samme periode også følger markante leverandør-udgifter med, hvorfor omkostningsniveauet er steget gennem 2020 og ved udgangen af 2021 er på sit højeste. Fremadrettet forventes omkostningerne at falde igennem 2022 og derefter stabilisere sig på et lavere niveau fra 2023 og frem. Den aktuelle udvikling har således også trukket på likviditeten, der i årene 2019-2020 har været presset. I 2021 er indtægterne vokset så meget, at likviditetstrækket har stabiliseret sig, og fra 2022 forventes tendensen at pege den anden vej, hvilket således medfører en markant bedre likviditetsmæssig situation allerede fra 2023. Det eksterne likviditetsberedskab vil således blive sænket markant i de kommende år, og det etablerede niveau forventes at være fuldt tilstrækkeligt til at understøtte KOMBITs nuværende og planlagte aktiviteter både på kort og mellemlangt sigt. Samlet set forventes det, at KOMBITs regnskab i væsentlig grad vil ændre karakter i de kommende år, fra markante underskud i 2019-2020, henover mere neutrale resultater i 2021-22, til tiltagende overskud fra 2023 og frem. Det forventes, at 2022 bliver et mellemstadium i denne udvikling, hvor resultatet før skat er budgetteret til minus 20 mio. kr. Fra regnskabsåret 2023 forventes KOMBIT at realisere det første regnskabsmæssige overskud. Det er en præmis for KOMBIT ikke at oparbejde store overskud, men at sikre, at egenkapitalen bevares på lang sigt, og således kan reinvesteres i it-initiativer, der gavner den fælles kommunale agenda. Særlige risici ​Der skønnes ikke at være specielle risici knyttet til KOMBITs aktiviteter ud over de for branchen almindeligt kendte forretningsmæssige risici. VidenressourcerKOMBIT er en ekspertorganisation med højt specialiserede medarbejdere inden for de forskellige aktivitetsområder som udbud, leverandørstyring, brugervenlighed, it-arkitektur og it-sikkerhed. Det er væsentligt for KOMBITs opgaveløsning, at denne ekspertise fastholdes og udvikles, og at viden fra indkøbt konsulentbistand fastholdes i selskabet. KOMBIT involverer i meget stort omfang landets kommuner i virksomhedens aktiviteter. Den kommunale involvering er et grundlæggende fundament for KOMBITs virke og er forankret i virksomhedens politik for governance i fælleskommunale projekter. Ligeledes involverer KOMBIT – inden for udbudslovens rammer – i meget stort omfang potentielle leverandører, i specifikation mv., således at markedet er forberedt på udbudte opgaver og har mulighed for at forfølge synergigevinster på tværs af egne porteføljer. Derved reduceres risiciene i det efterfølgende udviklingsarbejde også. Endvidere har KOMBIT fokus på inddragelse af både landets virksomheder og borgere i forbindelse med udvikling og drift af de fælleskommunale systemer, såfremt virksomheder og borgere er i målgruppen. Derved søges det sikret, at systemerne opfylder både kommunernes samt borgernes og virksomhedernes behov. Miljømæssige forholdDer vurderes ikke at være væsentlige miljøpåvirkninger ved driften af selskabet. KOMBIT uddyber under punktet redegørelse for samfundsansvar de elementer, der samlet udgør initiativerne, som KOMBIT driver for at fungere både socialt og miljømæssigt korrekt. Forsknings- og udviklingsaktiviteterSelskabets forsknings- og udviklingsaktiviteter er knyttet til videreudvikling af metoder i relation til KOMBITs hovedaktiviteter. Redegørelse for samfundsansvarKOMBITs forretningsmodel KOMBIT er kommunernes it-fællesskab og 100 pct. kommunalt ejet. KOMBIT er en indkøbs- og forvaltningsorganisation, der bidrager til at sikre konkurrence på det kommunale it-marked. Sammen med kommunerne arbejder KOMBIT for, at kommuner, borgere og virksomheder får bedre, billigere og mere effektive digitale løsninger. KOMBITs mission er at skabe et fundament for fremtidens kommune gennem sikker, sammenhængende og innovativ digitalisering. KOMBIT har på vegne af kommunerne indkøbt og forvalter mere end 30 forskellige kommunale it-løsninger, der spænder fra fagsystemer over it-infrastruktur og selvbetjeningsløsninger. KOMBIT er i gang med en transformation, hvor virksomheden i højere grad har fokus på forvaltning af de it-løsninger, der er indkøbt på vegne af kommunerne. Dermed bevæger KOMBIT sig fra projekt til forretning med et langt større fokus på kundetilfredshed og på at sikre, at de kommunale it-løsninger skaber værdi for både kommuner og borgere. KOMBITs transformation bliver afspejlet i en ny KOMBIT-strategi, der er under udarbejdelse og forventes klar ultimo 2022. I den forbindelse vil der være øget fokus på KOMBITs samfundsansvar og på at sikre, at virksomheden også fremadrettet lever op de forventninger, som medarbejdere og omverden har til, at KOMBIT agerer samfundsansvarligt i sit daglige virke med indkøb og forvaltning af it-løsninger. Menneskerettigheder KOMBITs udbudspolitik kræver, at leverandører, der vinder KOMBITs udbud af kommunale it-systemer, skal forpligte sig til principperne angående arbejdsforhold i FN’s ”Global Compact”, herunder opretholdelse af foreningsfriheden og anerkendelse af retten til kollektiv forhandling, udryddelse og afskaffelse af alle former for tvangs- og børnearbejde og afskaffelse af diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold. Krav herom er en integreret del af de kontrakter, som KOMBIT indgår med leverandører i forbindelse med udvikling og drift af systemerne. Medarbejderrettigheder er omtalt i vores personalepolitik. KOMBIT har en nultolerancepolitik over for mobning og seksuel krænkelse og har i 2021 etableret en whistleblowerordning, hvor medarbejderne fortroligt og sikkert kan indberette alle alvorlige strafbare forhold, grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen, grove eller gentagne overtrædelser af væsentlige interne retningslinjer eller grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen. Ordningen videreføres i 2022, hvor vi også fortsat vil have stor fokus på menneskerettigheder hos medarbejdere og de leverandører, der samarbejdes med. KOMBIT er en virksomhed med stor offentlig bevågenhed og underlagt aktindsigt. Dermed er der stor risiko for, at manglende fokus på og overholdelse af menneskerettigheder kan påvirke vores forretning. KOMBIT opererer derfor med stor gennemsigtighed og åbenhed i sit arbejde, hvilket også afspejles i vores interessentkommunikation. Sociale og medarbejderforhold Medarbejdere er KOMBITs vigtigste aktiv, og vi arbejder aktivt på at skabe og vedligeholde gode medarbejderforhold og et godt fysisk og mentalt arbejdsmiljø. De gældende retningslinjer for medarbejderforhold er beskrevet i KOMBITs personalepolitik og en lokal overenskomst mellem KOMBITs medarbejderklub og KOMBIT. Personalepolitikken og overenskomsten skal sikre, at vi kan fungere som en fleksibel og konkurrencedygtig virksomhed, der skaber værdi for kommunerne, og som tilstræber de bedst mulige arbejdsvilkår for medarbejderne. Målet er et KOMBIT i balance. Medarbejderklubben og KOMBIT har i 2021 forhandlet en ny overenskomst, der bl.a. indeholder større fleksibilitet ift. hjemmearbejde og bedre muligheder for kompetenceudvikling. KOMBIT har i 2021 gennemført et talentprogram for 12 unge medarbejdere. Programmet, der er et modulbaseret forløb med vægt på karriere, udvikling og performance, har stor ledelsesmæssig bevågenhed, og talenterne får et unikt indblik i det strategiske maskinrum i virksomheden og er et godt springbræt for den videre karriere i KOMBIT. Talentprogrammet gentages i 2022. I et ekstremt konkurrencepræget it-jobmarked er der risiko for, at KOMBIT ikke kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft, hvis ikke medarbejderforholdene som minimum følger med resten af it-branchen, og markedet kender til dem. Derfor har KOMBIT også fokus på at markedsføre sine gode og fleksible medarbejderforhold via sociale medier og virksomhedens hjemmeside. ​ Miljø og klimapåvirkning KOMBIT arbejder aktivt på at minimere påvirkningen af miljøet i alle aspekter af vores forretning og aktiviteter. Det gælder i forhold til indkøb, kontorhold, it-udstyr, kantine, mødeformer, transport m.m. KOMBIT kræver, at leverandørerne af fælleskommunale it-systemer forpligter sig på de miljømæssige principper i FN’s ”Global Compact”, herunder at anvende en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer, fremme større miljømæssig ansvarlighed og udvikle og sprede miljøvenlige teknologier. Krav herom er en integreret del af de kontrakter, som vi indgår med leverandører i forbindelse med udvikling og drift af de kommunale it-systemer. KOMBIT er i gang med at udarbejde en ny udbudsstrategi, og her vil vi revurdere de krav, der stilles til bæredygtige og miljømæssige forsvarlige it-leverancer. I forbindelse med valg af ny leverandør til interne it-systemer har KOMBIT prioriteret tildelingskriteriet ”grøn strøm” ifm. udbuddet, ligesom brug af virtuelle møder er øget for at spare CO2 ifm. interne- og eksterne mødeaktiviteter. Vi har i 2021 haft fokus på optimal udnyttelse af it-hardware ved, at pc-udstyr og mobiltelefoner nu i højere grad repareres frem for at blive kasseret. Desuden er der etableret automatisk sluk af lys efter arbejde i KOMBITs to kontobygninger, ligesom vi tilbyder medarbejderne månedskort til offentlig transport på bruttolønsordning, så det er attraktivt at benytte offentlig transport til og fra arbejde. Ved seneste udbud af kantinedriften er økologi blevet prioriteret højt, og KOMBIT har efterfølgende samarbejdet med Kokkenes Køkken om at nedbringe madspild og om at begrænse mængden af kød i den daglige kost. Som indkøber og forvalter af kommunernes it-løsninger, er der en klar forventning til, at KOMBIT indtænker den grønne dagsorden i sin forretning. Såfremt KOMBIT ikke agerer ansvarligt i relation til miljø og klima, vil det potentielt kunne påvirke vores image og forretning. Derfor ønsker KOMBIT at påtage sig et større ansvar, når det gælder mijø- og klimapåvirkning, og vi har i 2021 igangsat et internt grønt projekt, der har til formål at afsøge og analysere KOMBITs rolle og handlerum i den grønne omstilling – både internt og ekstern ift. kommuner og leverandører. Dette arbejde vil fortsætte og blive udbygget i 2022. Antikorruption og bestikkelse KOMBIT kræver, at leverandører af fælleskommunale it-systemer forpligter sig til princippet ang. antikorruption i FN’s ”Global Compact”, herunder forbud mod alle former for korruption. Krav herom er en integreret del af de kontrakter, som KOMBIT indgår med leverandører i forbindelse med udvikling og drift af systemerne. KOMBITs interne habilitetsregler er beskrevet i vores personalehåndbog. Selvom KOMBIT ikke er omfattet af reglerne gældende for den offentlige forvaltning, følger vi de uskrevne forvaltningsretlige grundsætninger om saglighed, lighed, proportionalitet mv. i forbindelse med afgørelsessager, som for eksempel tildeling af kontrakter via udbudsdirektiverne. Det sker bl.a. for at beskytte KOMBITs image og forretning, der vil kunne påvirkes negativt, hvis der opstår korruptions- og bestikkelsessager relateret til KOMBIT og KOMBITs leverandører. KOMBIT har i 2021 ikke konstateret indberetninger eller sager, der omhandler antikorruption og bestikkelse hos leverandører og medarbejdere. Virksomheden vil også i 2022 have stor fokus på området via whistleblowerordningen og de krav, der er inkluderet i leverandørerkontrakter. Redegørelse for det underrepræsenterede kønKOMBITs mål er at opfylde den 3/5 fordeling, der anbefales af Erhvervsstyrelsen for et ledelsesteam på otte personer. Topledelsen består i dag af to kvinder og seks mænd, og KOMBIT er dermed godt på vej til at leve op til Erhvervsstyrelsens målsætninger. Pt. mener vi, at topledelsen har de kompetencer, der er behov for i virksomheden. Men inden for de næste fire år forventer vi, at der vil ske en naturlig udskiftning i topledelsen, og i den sammenhæng vil vi arbejde målrettet på at nå de mål, der er opstillet af Erhvervsstyrelsen. Når det gælder KOMBITs mellemledergruppe, består den i dag af otte kvinder og syv mænd og lever dermed op til anbefalingerne fra Erhvervsstyrelsen. KOMBIT vil også fremadrettet arbejde aktivt for at have en ligelig fordeling af kønnene i mellemledergruppen.Redegørelse for politik for dataetikKOMBIT spiller en vigtig rolle i kommunernes arbejde med at få øget adgang til, og øget udbytte af relevante data for kommunernes opgaver. For at kunne udnytte mulighederne er KOMBITs evne til at håndtere borgernes, virksomhedernes og kommunens data sikkert og tilfredsstillende absolut vital. KOMBIT skal sammen med leverandørerne af fælleskommunale it-systemer leve op til databeskyttelsesforordningen (GDPR), databeskyttelsesloven samt forskellige relevante standarder. Ved kritiske overtrædelser kan indgåede kontrakter mellem en leverandør og KOMBIT ophæves. Herudover har KOMBIT valgt at lægge særlig vægt på følgende aspekter af god datapraksis: • I samarbejde med kommunerne spiller KOMBIT en aktiv rolle i den løbende forbedring af kvaliteten af data, som anvendes i fælleskommunale it-løsninger. • KOMBIT sælger ikke personoplysninger, som kommunerne opbevarer i fælleskommunale it-løsninger. • I fælleskommunale it-systemer opbevares alene oplysninger fastlagt af kommunerne, og som er relevante for kommunernes opgavevaretagelse. Oplysningerne opbevares alene i det tidsrum, som er nødvendigt for opgavevaretagelses formål, jf. relevant lovgivning. • KOMBIT vægter borgeres og virksomheders mulighed for indsigt i egne oplysninger i fælleskommunale it- systemer. I tilfælde, hvor der anvendes automatiske afgørelser, kunstig intelligens mv. i fælleskommunale it- systemer er det KOMBITs hensigt, at dette sker gennemsigtigt. • KOMBIT følger nøje udviklingen på sikkerhedsområdet og implementerer løbende relevante politikker, retningslinjer og standarder, der vurderes at konsolidere og udvikle it- og informationssikkerheden. KOMBIT udbreder løbende viden herom til kommunerne og andre interessenter. Det er ufravigeligt krav fra kommunerne, at KOMBIT og de leverandører der samarbejdes med, lever op til de gældende regler for datasikkerhed og -etik. Derfor har vi i 2021 udvidet vores ressourcer på området og ansat en sikkerhedschef, der sammen med virksomhedens DPO skal sikre compliance med lovgivningen inden for datasikkerhed og -etik. Begivenheder efter balancedagenDer er efter regnskabsårets afslutning ikke indtruffet begivenheder, der væsentligt vil kunne påvirke vurderingen af selskabets finansielle stilling.Resultatopgørelse for 2021Note2021 t.kr.2020 t.kr. Nettoomsætning1858.648721.936Arbejde udført for egen ​regning og opført under ​aktiver34.67146.835Andre eksterne omkostninger(519.190)(491.221)Bruttoresultat374.129277.550Personaleomkostninge r2(145.438)(150.967)Af- og nedskrivninger3(231.556)(260.609)Driftsresultat(2.865)(134.026)Andre finansielle indtægter827Andre finansielle omkostninger4(3.691)(2.878)Resultat før skat(6.474)(136.897)Skat af årets resultat51.34829.321Årets resultat6(5.126)(107.576)Balance pr. 31.12.2021AktiverNote2021 t.kr.2020 t.kr.Færdiggjorte udviklingsprojekter8609.971813.740Udviklingsprojekter under udførelse8159.64462.137Immaterielle aktiver7769.615875.877Andre anlæg, driftsmateriel og inventar37107Indretning af lejede lokaler00Materielle aktiver937107Udskudt skat11139.569138.221Finansielle aktiver10139.569138.221Anlægsaktiver 909.2211.014.205Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser38.63519.776Igangværende arbejder for fremmed regning123450Andre tilgodehavender1320.70439.476Tilgodehavende skat0681Periodeafgrænsningsposter140856Tilgodehavender59.68460.789Likvide beholdninger251.156109.806Omsætningsaktiver310.840170.595Aktiver1.220.0611.184.800PassiverNote2021 t.kr.2020 t.kr.Virksomhedskapital240.000240.000Reserve for udviklingsomkostninger248.527331.413Overført overskud eller underskud392.840345.080Forslag til udbytte for regnskabsåret30.00030.000Egenkapital911.367946.493Ansvarlig lånekapital154.3604.360Gæld til tilknyttede virksomheder100.000100.000Langfristede gældsforpligtelser16104.360104.360Modtagne forudbetalinger fra kunder16.2350Leverandører af varer og tjenesteydelser175.68593.540Gæld til tilknyttede virksomheder03.152Anden gæld1712.41436.950Periodeafgrænsningsposter180305Kortfristede gældsforpligtelser204.334133.947Gældsforpligtelser308.694238.307Passiver1.220.0611.184.800Ikke-indregnede leje- og leasingforpligtelser20Nærtstående parter med bestemmende indflydelse21Transaktioner med nærtstående parter22Egenkapitalopgørelse for 2021Virksomheds-kapital t.kr.Reserve for udviklings-omkostninger t.kr.Overført overskud eller underskud t.kr.Forslag til udbytte for regnskabsårett.kr.I alt t.kr.Egenkapital primo240.000331.413345.08030.000946.493Udbetalt ordinært udbytte000(30.000)(30.000)Overført til reserver0(82.886)82.88600Årets resultat00(35.126)30.000(5.126)Egenkapital ultimo240.000248.527392.84030.000911.367Pengestrømsopgørelse for 2021Note2021 t.kr.2020 t.kr.Driftsresultat(2.865)(134.026)Af- og nedskrivninger231.556260.608Ændringer i arbejdskapital1970.81132.499Pengestrømme vedrørende primær drift299.502159.081Modtagne finansielle indtægter827Betalte finansielle omkostninger(3.691)(2.878)Refunderet/(betalt) skat6810Pengestrømme vedrørende drift296.574156.210Køb mv. af immaterielle aktiver(125.224)(173.606)Køb mv. af materielle aktiver0(21)Pengestrømme vedrørende investeringer(125.224)(173.627)Frie pengestrømme frembragt fra drift og investering før finansiering171.350(17.417)Optagelse af gæld til tilknyttede virksomheder 0100.000Udbetalt udbytte(30.000)(30.000)Pengestrømme vedrørende finansiering(30.000)70.000Ændring i likvider141.35052.583Likvider primo109.80657.223Likvider ultimo251.156109.806Likvider ultimo sammensætter sig af:Likvide beholdninger251.156109.806Likvider ultimo251.156109.806Noter1 NettoomsætningSelskabet har ingen geografiske eller aktivitetssegmenter som er uden for Danmark, men leverer primært til Danmarks kommuner. 2 Personaleomkostninger2021 t.kr.2020 t.kr.Gager og lønninger125.972130.448Pensioner18.09119.332Andre omkostninger til social sikring1.3751.187145.438150.967Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte medarbejdere182190 Ledelses- vederlag 2021 t.kr. Ledelses- ​vederlag 2020 t.kr.Samlet for ledelseskategorier3.2053.1403.2053.1403 Af- og nedskrivninger2021 t.kr.2020 t.kr.Afskrivninger på immaterielle aktiver221.862187.235Nedskrivninger af immaterielle aktiver073.238Afskrivninger på materielle aktiver70136Tab og gevinst ved salg af immaterielle og materielle aktiver9.6240231.556260.6094 Andre finansielle omkostninger2021 t.kr.2020 t.kr.Finansielle omkostninger fra tilknyttede virksomheder2.0051.762Renteomkostninger i øvrigt1.6861.1163.6912.8785 Skat af årets resultat2021 t.kr.2020 t.kr.Ændring af udskudt skat(1.348)(29.321)(1.348)(29.321)6 Forslag til resultatdisponering2021 t.kr.2020 t.kr.Ordinært udbytte for regnskabsåret30.00030.000Overført resultat(35.126)(137.576)(5.126)(107.576)7 Immaterielle aktiverFærdiggjorte udviklings- projekter t.kr.Udviklings- projekter under udførelse t.kr.Kostpris primo1.205.551135.375Overførsler27.717(27.717)Tilgange0125.224Afgange(9.624)0Kostpris ultimo1.223.644232.882Af- og nedskrivninger primo(391.811)(73.238)Årets afskrivninger(221.862)0Af- og nedskrivninger ultimo(613.673)(73.238)Regnskabsmæssig værdi ultimo609.971159.6448 UdviklingsprojekterVed opgørelsen af udviklingsomkostningerne for projekterne er der sket fradrag for projektspecifikke omkostningsudlæg. Opgørelsen af udviklingsomkostningerne baserer sig på den faktiske fremdrift i form af tidsregistreringer og modtagne udviklingsomkostninger fra underleverandører. Sidstnævnte omkostningsføres i takt med modtagelsen. Opgørelsen af fremdrift for underleverandøromkostninger sker hos den enkelte underleverandør. Der faktureres fra underleverandørernes side i overensstemmelse med bestemmelserne for de enkelte udviklingsprojekter, der primært baseres på opnåede milestones. Selskabet besidder de nødvendige ressourcer og kompetencer, herunder tekniske og økonomiske, til at færdiggøre udviklingsprojekterne. Størstedelen af de aktiverede udviklingsprojekter består af K-98 løsninger, hvor løsninger og ydelser udvikles og forvaltes af KOMBIT for Danmarks kommuner på baggrund af fælles tilslutningskontrakter.9 Materielle aktiverAndre anlæg, driftsmateriel og inventar t.kr.Indretning af lejede lokaler t.kr.Kostpris primo15.9336.249Kostpris ultimo15.9336.249Af- og nedskrivninger primo(15.826)(6.249)Årets afskrivninger(70)0Af- og nedskrivninger ultimo(15.896)(6.249)Regnskabsmæssig værdi ultimo37010 Finansielle aktiverUdskudt skat t.kr.Kostpris primo138.221Tilgange1.348Kostpris ultimo139.569Regnskabsmæssig værdi ultimo139.56911 Udskudt skat2021 t.kr.2020 t.kr.Immaterielle aktiver102.683100.672Materielle aktiver2.0112.673Fremførbare skattemæssige underskud34.87534.876Udskudt skat i alt139.569138.221 Bevægelser i året2021 t.kr.2020 t.kr.Primo138.221108.899Indregnet i resultatopgørelsen1.34829.322Ultimo139.569138.221Udskudte skatteaktiver indregnes med baggrund i forventede realiserede indtægter tilknyttet udbudte løsninger. Indtægtsgrundlaget for udbudte løsninger er tilknyttet tilslutningsaftaler, som berettiger indregning af skatteaktiver.12 Igangværende arbejder for fremmed regning2021 t.kr.2020 t.kr.Igangværende arbejder for fremmed regning2.2892.412Foretagne acontofaktureringer(1.944)(2.412)345013 Andre tilgodehavenderI beløbet indgår 4.316 t.kr., som er et tilgodehavende vedrørende udlæg for projektomkostninger hos Udbetaling Danmark. Herudover indgår et tilgodehavende momstilsvar på 12.938 t.kr. og huslejedepositum på 3.450 t.kr. 14 Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter under aktiver består af forudbetalte omkostninger.15 Ansvarlig lånekapitalDen ansvarlige lånekapital udgøres af medlemsindskud.16 Langfristede forpligtelserForfald efter 12 måneder 2021 t.kr.Restgæld efter 5 år 2021 t.kr.Ansvarlig lånekapital4.3604.360Gæld til tilknyttede virksomheder100.0000104.3604.36017 Anden gæld2021 t.kr.2020 t.kr.Skyldig løn, A-skat, sociale bidrag m.m.27813.460Feriepengeforpligtelser7.81623.430Anden gæld i øvrigt4.3206012.41436.95018 Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsninger under passiver består af modtagne forudbetalinger. 19 Ændring i arbejdskapital2021 t.kr.2020 t.kr.Ændring i tilgodehavender42420.167Ændring i leverandørgæld mv.70.38712.33270.81132.49920 Ikke-indregnede leje- og leasingforpligtelser2021 t.kr.2020 t.kr.Forpligtelser i henhold til leje- eller leasingkontrakter frem til udløb i alt39.60547.55921 Nærtstående parter med bestemmende indflydelseFølgende parter ejer alle aktier i virksomheden, og har dermed bestemmende indflydelse: • KL2019 A/S, Weidekampsgade 10, 2300 København S22 Transaktioner med nærtstående parterDer oplyses alene om transaktioner med nærtstående parter på ikke-markedsmæssige vilkår. Der har i ​regnskabsåret ikke været sådanne transaktioner.Anvendt regnskabspraksisRegnskabsklasseÅrsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse C (stor).Årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Enkelte poster i balancen og resultatopgørelsen er reklassificeret uden påvirkning på resultatet.Generelt om indregning og målingAktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når virksomheden som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter, i takt med at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret.ResultatopgørelsenNettoomsætningIndtægter ved salg af tjenesteydelser indregnes, når ydelsen er leveret. Indtægter ved fakturering til kommunerne for it-løsninger indgår i nettoomsætningen på tidspunktet, hvor løsningen er færdigudviklet og i takt med fakturering i henhold til indgåede aftaler. Omsætningen opgøres efter fradrag af moms, afgifter og rabatter. ​ ​Igangværende arbejder for fremmed regning indregnes i nettoomsætningen, i takt med at produktionen udføres, således at nettoomsætningen svarer til salgsværdien af det i regnskabsåret udførte arbejde (produktionsmetoden).Igangværende arbejder for fremmed regning indregnes i nettoomsætningen, i takt med at produktionen udføres, således at nettoomsætningen svarer til salgsværdien af det i regnskabsåret udførte arbejde (produktionsmetoden). Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver omfatter personaleomkostninger, der er afholdt i regnskabsåret og indregnet i kostprisen for egenudviklede immaterielle og materielle anlægsaktiver. Andre eksterne omkostninger Andre eksterne omkostninger indeholder regnskabsposter, der afholdes for at kunne opnå årets netto- omsætning, herunder omkostninger til udvikling af ikke-balanceførte projekter og drift af igangsatte projekter samt andre eksterne omkostninger til distribution, salg, reklame, administration, lokaler, tab på debitorer, ydelser ​på operationelle leasingkontrakter mv. PersonaleomkostningerPersonaleomkostninger omfatter løn og gager såvel som omkostninger til social sikring, pensioner o.l. for virksomhedens medarbejdere.Af- og nedskrivninger Anført under beskrivelsen af henholdsvis immaterielle og materielle anlægsaktiver. Andre finansielle indtægter Finansielle indtægter indregnes i resultatopgørelsen med de beløb, der vedrører regnskabsåret, og omfatter renteindtægter, aktieudbytter, realiserede og urealiserede kursgevinster vedrørende værdipapirer og transaktioner i fremmed valuta.Andre finansielle omkostninger Andre finansielle omkostninger består af renteomkostninger, herunder renteomkostninger fra gæld til leverandører af varer og tjenesteydelser. SkatÅrets skat, der består af årets aktuelle skat og ændring af udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen. BalancenImmaterielle rettigheder mv. KOMBITs primære aktivitet er at udvikle it-løsninger for landets kommuner. Udviklingsprojekter vedrørende produkter, der er klart definerede og identificerbare, hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer, og hvor der vurderes at være sikkerhed med hensyn til fremtidig dækning af omkostninger (gennem fakturering af kommuner) kan påvises, indregnes som immaterielle anlægsaktiver. Til den fremtidige dækning af omkostninger ses på det enkelte projekts grundlag i forhold til kommunerne. Projekter, som har en kommerciel usikkerhed, indregnes i balancen ud fra en konkret vurdering af hvert enkelt projekt med den forventede genindvindingsværdi, og det resterende bliver indregnet i resultatopgørelsen. ​ ​Projekter, hvor dele af KOMBITs udgifter finansieres og refunderes af 3. part, optages som et tilgodehavende i balancen. ​Kostprisen for udviklingsprojekter omfatter omkostninger, der direkte og indirekte kan henføres til udviklings- projekterne. I kostprisen indregnes endvidere indirekte produktionsomkostninger. ​Færdiggjorte udviklingsprojekter afskrives lineært over den forventede brugstid. Afskrivningsperioden udgør sædvanligvis 5 år, som er den normale periode for den enkelte løsnings drift, men kan i visse tilfælde udgøre op til 10 år, hvis den længere afskrivningsperiode vurderes bedre at afspejle selskabets nytte af det udviklede produkt mv. Forventede brugstider og restværdier revurderes årligt. De indregnede udviklingsprojekter nedskrives til genindvindingsværdi, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Indirekte produktionsomkostninger i form af indirekte henførbare persona- leomkostninger og afskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver, der er anvendt i udvik- lingsprocessen, indregnes i kostprisen baseret på det medgåede timeforbrug for det enkelte projekt.Materielle aktiver Materielle anlægsaktiver omfatter andre anlæg, driftsmateriel og inventar og indretning af lejede lokaler. Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med tillæg af eventuelle opskrivninger og med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. ​ ​Aktiver under eventuelle finansielle leasingkontrakter måles til det laveste beløb af anskaffelsespris ifølge leasingkontrakten og nutidsværdien af leasingydelserne, opgjort på basis af leasingkontraktens interne rente med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Aktiver under finansielle leasingkontrakter klassificeres som ​egne anlægsaktiver. ​ ​Der foretages nedskrivningstest på materielle anlægsaktiver, såfremt der er indikationer for værdifald. Nedskrivningstesten foretages for hvert enkelt aktiv henholdsvis gruppe af aktiver. Aktiverne nedskrives til det højeste af aktivets eller aktivgruppens værdi. ​ ​Anlægsaktiverne afskrives lineært over de enkelte aktivers forventede brugstid. Afskrivningsperioderne er beregnet i forhold til oprindelig anskaffelsessum. Afskrivningshorisonterne er inden for disse intervaller: Andre anlæg, driftsmateriel og inventar3-5 årIndretning af lejede lokaler5 årForventede brugstider og restværdier revurderes årligt. ​ ​Fortjeneste eller tab ved afhændelse af anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under afskrivninger og beregnes som forskellen mellem salgssum med fradrag af afhændelsesomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Udskudt skat Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser, hvor den skattemæssige værdi af aktiverne opgøres med udgangspunkt i den planlagte anvendelse af det enkelte aktiv. ​ ​Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede, skattemæssige underskud, indregnes i balancen med den værdi, aktivet forventes at kunne realiseres til, enten ved modregning i udskudte skatteforpligtelser eller som nettoskatteaktiver. TilgodehavenderTilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab.Igangværende arbejder for fremmed regning Igangværende arbejder for fremmed regning måles til salgsværdien af det på balancedagen udførte arbejde. Salgsværdien måles på baggrund af færdiggørelsesgraden og de samlede forventede indtægter på det enkelte igangværende arbejde. Færdiggørelsesgraden beregnes normalt som forholdet mellem det faktiske ressourceforbrug og det totale budgetterede ressourceforbrug. Det enkelte igangværende arbejde indregnes i balancen under tilgodehavender eller gældsforpligtelser, afhængigt af om nettoværdien, der er opgjort som salgsværdien med fradrag af modtagne forudbetalinger, er positiv eller negativ. Omkostninger i forbindelse med salgsarbejde og opnåelse af kontrakter indregnes i resultatopgørelsen, når de afholdes.Tilgodehavende og skyldig skat Aktuelle skatteforpligtelser eller tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, der er reguleret for betalt acontoskat.PeriodeafgrænsningsposterPeriodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris.Likvide beholdninger Likvide beholdninger omfatter kontante beholdninger og bankindeståender.UdbytteUdbytte indregnes som en gældsforpligtelse på det tidspunkt, hvor det er vedtaget på generalforsamlingen. Det foreslåede udbytte for regnskabsåret vises som en særskilt post i egenkapitalen.Andre finansielle forpligtelser Andre finansielle forpligtelser måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi.Modtagne forudbetalinger fra kunder Modtagne forudbetalinger fra kunder omfatter beløb, der er modtaget fra kunder forud for leveringstidspunktet.PeriodeafgrænsningsposterPeriodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris.PengestrømsopgørelsenPengestrømsopgørelsen viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt likviderne ved årets begyndelse og slutning. ​ ​Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter præsenteres efter den indirekte metode og opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital og betalt selskabsskat. ​ ​Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af anlægsaktiver, værdipapirer henført til investeringsaktivitet samt modtaget udbytte fra dattervirksomheder og associerede virksomheder. ​ ​Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter udbyttebetalinger til kapitalejere, kapitalforhøjelser og - nedsættelser samt optagelse af lån og afdrag på rentebærende gæld. ​ ​Likvider omfatter likvide beholdninger og kortfristede værdipapirer med ubetydelig kursrisiko med fradrag af kortfristet bankgæld. ​ Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 01.01.2021 - 31.12.2021 for Kombit A/S.Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven.Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.12.2021 samt af resultatet af virksomhedens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 01.01.2021 - 31.12.2021.Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler.Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.København2022-02-10Thomas Rysgaard ChristiansenMartin DammBirgit Stenbak HansenJørgen Robert GlenthøjNiclas Bekker PoulsenHans Stavnsager RasmussenNina KristensenTom BøgeskovLars VraaJørgen Robert GlenthøjNina KristensenformandnæstformandTil kapitalejeren i Kombit A/SVi har revideret årsregnskabet for Kombit A/S for regnskabsåret 01.01.2021 - 31.12.2021, der omfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.12.2021 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 01.01.2021 - 31.12.2021 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit ”Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet”. Vi er uafhængige af selskabet i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants’ internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere selskabets evne til at fortsætte driften, at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant, samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere selskabet, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette. Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformation kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som brugerne træffer på grundlag af årsregnskabet. Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover: <br />Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol. <br />Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol. <br />Tager vi stilling til, om den anvendte regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige. <br />Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om selskabets evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at selskabet ikke længere kan fortsætte driften. <br />Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.<br />Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen. Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen. I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation. Vores ansvar er herudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til årsregnskabsloven. <br />Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.København2022-02-10Christian Sanderhagemne23347Statsautoriseret revisorHoved- og nøgletal2021 t.kr.2020 t.kr.2019 t.kr.2018 t.kr.2017 t.kr.HovedtalNettoomsætning858.648721.936226.840185.801179.649Bruttoresultat374.129277.55054.74088.335137.808Driftsresultat(2.865)(134.026)(193.838)(109.022)(36.190)Resultat af finansielle poster(3.609)(2.871)3.629(1.761)4.763Årets resultat(5.126)(107.576)(147.790)(86.203)(28.921)Balancesum1.220.0611.184.8001.210.0471.443.8311.635.464Investeringer i materielle aktiver0211422041.133Egenkapital911.367946.4931.084.0691.261.8591.348.062NøgletalBruttoavance (%)43,5738,4524,1347,5476,71Nettomargin (%)(0,60)(14,90)(65,15)(46,40)(16,10)Soliditetsgrad (%)74,7079,8989,5987,4082,43Hoved- og nøgletal er defineret og beregnet i overensstemmelse med Finansforeningens gældende version af “Anbefalinger & Nøgletal".Bruttoavance (%):Bruttoresultat * 100 NettoomsætningNettomargin (%):Årets resultat * 100 NettoomsætningSoliditetsgrad (%):Egenkapital * 100 BalancesumVirksomhedens væsentligste aktiviteterPræsentation af selskabet KOMBIT A/S er kommunernes it-fællesskab – et indkøbsfællesskab, der agerer som indkøber og systemforvalter af it-løsninger til kommunerne. Virksomhedens forretningsområde er kommunal it og digitalisering. En af KOMBITs vigtigste opgaver er at samle kommunerne for at sikre en stærk position i dialogen med it-leverandører om pris og kvalitet. Desuden fungerer KOMBIT som projektleder i processen med at designe, bestille, indkøbe og løbende videreudvikle fælleskommunale it-løsninger samt sikre bedre sammenhæng mellem eksisterende løsninger. Endelig understøtter KOMBIT – med ekspertise og it-løsninger – KLs arbejde med udvikling af det kommunale selvstyre på digitaliseringsområdet. KOMBIT - som virksomhed - bygger på princippet om, at alle primære aktiviteter finansieres via tilslutning og driftsbidrag fra kommunal side. De primære aktiviteter hviler således i sig selv og baseres på, at KOMBIT afholder alle projektomkostninger i udviklingsperioden og kompenseres tilsvarende via kommunal betaling i forvaltningsperioden. Der forventes således et regnskabsmæssigt underskud i år med overvejende udviklingsaktivitet, herunder også for regnskabsåret 2021. KOMBITs hovedaktiviteter KOMBITs bestyrelse har i 2018 sat retningen for KOMBIT de kommende år gennem formuleringen af ’Strategi 2018+’. Ambitionen er klar: KOMBITs opgave er at skabe et fundament for fremtidens kommune gennem sikker sammenhængende og innovativ digitalisering. For at kunne imødekomme kommunernes forventninger og behov er KOMBITs hovedaktiviteter i de kommende år: Fælleskommunal it-infrastruktur og løsninger Fortsat udbud, udvikling og forvaltning af en sikker og effektiv fælleskommunal infrastruktur og fagløsninger baseret på moderne teknologi, herunder gennemførslen af det igangværende monopolbrud på det kommunale it-område. Fælleskommunal it-sammenhæng Indhente og gennemføre initiativer til forbedret digital sammenhæng på tværs af infrastruktur, fagløsninger og faglige områder. Udbyttet af den digitale infrastruktur skal optimeres, og der skal skabes merværdi på baggrund af kommunernes eksisterende it-investeringer. Fælleskommunal innovation og ny teknologi Facilitere afprøvning og modning af nye teknologier samt digital understøttelse af nye områder i samarbejde med udvalgte kommuner og leverandører med efterfølgende videndeling til det samlede kommunale fællesskab. Udvikling i aktiviteter og økonomiske forholdHovedoverskrifterne for KOMBITs arbejde i 2021 var: • Fortsat fokus på fremdrift i projekterne i forbindelse med det fælleskommunale monopolbrud, herunder løbende samarbejde med leverandører om udvikling og videreudvikling af den fælleskommunale it- infrastruktur, Kommunernes Ydelsessystem (KY), Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD), Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem (FLIS), Kommunernes Sags- og Partsoverblik (SAPA) samt nye løsninger på valgadministrations- og social pensionsområderne • Støtte til kommunernes implementering af bl.a. Aula, Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD), Kommunernes Ydelsessystem (KY), Social Pension Interim (SPI), Ydelsesrefusion (YR) og Borgerblikket samt overtaget administrationen af Fælles Biblioteks Infrastrukturen (FBI) • Fortsat udbygning og kommunal ibrugtagning af Borgerblikket / MitOverblik i sammenhæng med den fælleskommunale it-infrastruktur og i samarbejde med leverandører af relevante fagløsninger. Det fælleskommunale monopolbrud Store dele af det kommunale it-marked har været præget af monopoltilstande efter kommunernes salg af KMD i 2008. Det har gjort det vanskeligt for andre leverandører at vinde markedsandele i et marked, der igennem mange år har været domineret af én leverandør og præget af overnormale priser. Markedet blev for alvor åbnet i 2014/2015 efter, at KOMBIT havde tildelt kontrakter på Kommunernes Ydelsessystem (KY), Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD), Sags- og Partsoverblik (SAPA) og Støttesystemerne (STS). For KOMBIT (og kommunerne) er årene 2019, 2020 og 2021 særligt vigtige, idet store centrale fælleskommunale it-løsninger vil være færdigudviklet og implementereres inden for denne periode. Fokus fra KOMBITs side i 2020 har således helt naturligt været på at fastholde de kontraktuelt bestemte leverancer fra leverandørerne og i samarbejde med kommunerne koordinere og planlægge implementeringen af disse nye løsninger. Årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling Selskabets resultatopgørelse for 2021 viser et underskud før skat på 6,5 mio. kr., og selskabets balance viser en egenkapital på 911 mio. kr. pr. 31. december 2021. ​Årets resultat er bedre end forventet, hvilket især skyldes lavere omkostninger til enkelte udviklingsaktiviteter end planlagt, og en mindre reduktion i bemandingen. Usikkerhed vedrørende indregning og målingAlle projekter håndteres som igangværende arbejde under hele udviklingsfasen og udgiftsføres således fuldstændig i hele den efterfølgende forvaltningsperiode. Alle omkostninger dækkes kontraktuelt af kommunerne og revideres løbende ift. indgåede aftaler, hvorfor usikkerheden i indreging og måling er minimal. Usædvanlige forhold, der har påvirket indregning og målingCovid-19 pandemien har kun i begrænset omfang påvirket KOMBIT. Enkelte løsninger under udrulning har været påvirket af, at testpersonerne, især kommunale medarbejdere, har arbejdet hjemmefra, hvilket har vanskeliggjort fastholdelsen af de planlagte udrulningsforløb. Dette har dog kun betydet en mindre nedgang i indtægterne for 2021, og omkostningerne er ikke blevet påvirket i nævneværdig grad. Samlet set har Covid-19 pandemien ikke haft en markant indflydelse på resultatet i 2021. Forventet udviklingSom en naturlig følge af KOMBITs forretningsmodel for indkøb af fælleskommunale it-løsninger er regnskabet for KOMBIT i midten af et væsentligt skifte. Det skyldes, at væsentlige dele af KOMBITs samlede portefølje er, eller er tæt på at være, implementeret hos kommunerne. Idet en række løsninger er blevet implementeret i perioden 2019-2021, er indtægterne i samme periode vokset markant, men forventes først at få fuld effekt fra og med 2022, hvorefter indtægterne forventes at stabilisere sig. Idet den sidste del af udviklingsfaserne for et klassisk projektforløb i KOMBIT er forbundet med væsentlige milepælsbetalinger til leverandørerne af fælleskommunale it-løsninger, betyder det samtidig, at der i samme periode også følger markante leverandør-udgifter med, hvorfor omkostningsniveauet er steget gennem 2020 og ved udgangen af 2021 er på sit højeste. Fremadrettet forventes omkostningerne at falde igennem 2022 og derefter stabilisere sig på et lavere niveau fra 2023 og frem. Den aktuelle udvikling har således også trukket på likviditeten, der i årene 2019-2020 har været presset. I 2021 er indtægterne vokset så meget, at likviditetstrækket har stabiliseret sig, og fra 2022 forventes tendensen at pege den anden vej, hvilket således medfører en markant bedre likviditetsmæssig situation allerede fra 2023. Det eksterne likviditetsberedskab vil således blive sænket markant i de kommende år, og det etablerede niveau forventes at være fuldt tilstrækkeligt til at understøtte KOMBITs nuværende og planlagte aktiviteter både på kort og mellemlangt sigt. Samlet set forventes det, at KOMBITs regnskab i væsentlig grad vil ændre karakter i de kommende år, fra markante underskud i 2019-2020, henover mere neutrale resultater i 2021-22, til tiltagende overskud fra 2023 og frem. Det forventes, at 2022 bliver et mellemstadium i denne udvikling, hvor resultatet før skat er budgetteret til minus 20 mio. kr. Fra regnskabsåret 2023 forventes KOMBIT at realisere det første regnskabsmæssige overskud. Det er en præmis for KOMBIT ikke at oparbejde store overskud, men at sikre, at egenkapitalen bevares på lang sigt, og således kan reinvesteres i it-initiativer, der gavner den fælles kommunale agenda. Særlige risici ​Der skønnes ikke at være specielle risici knyttet til KOMBITs aktiviteter ud over de for branchen almindeligt kendte forretningsmæssige risici. VidenressourcerKOMBIT er en ekspertorganisation med højt specialiserede medarbejdere inden for de forskellige aktivitetsområder som udbud, leverandørstyring, brugervenlighed, it-arkitektur og it-sikkerhed. Det er væsentligt for KOMBITs opgaveløsning, at denne ekspertise fastholdes og udvikles, og at viden fra indkøbt konsulentbistand fastholdes i selskabet. KOMBIT involverer i meget stort omfang landets kommuner i virksomhedens aktiviteter. Den kommunale involvering er et grundlæggende fundament for KOMBITs virke og er forankret i virksomhedens politik for governance i fælleskommunale projekter. Ligeledes involverer KOMBIT – inden for udbudslovens rammer – i meget stort omfang potentielle leverandører, i specifikation mv., således at markedet er forberedt på udbudte opgaver og har mulighed for at forfølge synergigevinster på tværs af egne porteføljer. Derved reduceres risiciene i det efterfølgende udviklingsarbejde også. Endvidere har KOMBIT fokus på inddragelse af både landets virksomheder og borgere i forbindelse med udvikling og drift af de fælleskommunale systemer, såfremt virksomheder og borgere er i målgruppen. Derved søges det sikret, at systemerne opfylder både kommunernes samt borgernes og virksomhedernes behov. Miljømæssige forholdDer vurderes ikke at være væsentlige miljøpåvirkninger ved driften af selskabet. KOMBIT uddyber under punktet redegørelse for samfundsansvar de elementer, der samlet udgør initiativerne, som KOMBIT driver for at fungere både socialt og miljømæssigt korrekt. Forsknings- og udviklingsaktiviteterSelskabets forsknings- og udviklingsaktiviteter er knyttet til videreudvikling af metoder i relation til KOMBITs hovedaktiviteter. Redegørelse for samfundsansvarKOMBITs forretningsmodel KOMBIT er kommunernes it-fællesskab og 100 pct. kommunalt ejet. KOMBIT er en indkøbs- og forvaltningsorganisation, der bidrager til at sikre konkurrence på det kommunale it-marked. Sammen med kommunerne arbejder KOMBIT for, at kommuner, borgere og virksomheder får bedre, billigere og mere effektive digitale løsninger. KOMBITs mission er at skabe et fundament for fremtidens kommune gennem sikker, sammenhængende og innovativ digitalisering. KOMBIT har på vegne af kommunerne indkøbt og forvalter mere end 30 forskellige kommunale it-løsninger, der spænder fra fagsystemer over it-infrastruktur og selvbetjeningsløsninger. KOMBIT er i gang med en transformation, hvor virksomheden i højere grad har fokus på forvaltning af de it-løsninger, der er indkøbt på vegne af kommunerne. Dermed bevæger KOMBIT sig fra projekt til forretning med et langt større fokus på kundetilfredshed og på at sikre, at de kommunale it-løsninger skaber værdi for både kommuner og borgere. KOMBITs transformation bliver afspejlet i en ny KOMBIT-strategi, der er under udarbejdelse og forventes klar ultimo 2022. I den forbindelse vil der være øget fokus på KOMBITs samfundsansvar og på at sikre, at virksomheden også fremadrettet lever op de forventninger, som medarbejdere og omverden har til, at KOMBIT agerer samfundsansvarligt i sit daglige virke med indkøb og forvaltning af it-løsninger. Menneskerettigheder KOMBITs udbudspolitik kræver, at leverandører, der vinder KOMBITs udbud af kommunale it-systemer, skal forpligte sig til principperne angående arbejdsforhold i FN’s ”Global Compact”, herunder opretholdelse af foreningsfriheden og anerkendelse af retten til kollektiv forhandling, udryddelse og afskaffelse af alle former for tvangs- og børnearbejde og afskaffelse af diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold. Krav herom er en integreret del af de kontrakter, som KOMBIT indgår med leverandører i forbindelse med udvikling og drift af systemerne. Medarbejderrettigheder er omtalt i vores personalepolitik. KOMBIT har en nultolerancepolitik over for mobning og seksuel krænkelse og har i 2021 etableret en whistleblowerordning, hvor medarbejderne fortroligt og sikkert kan indberette alle alvorlige strafbare forhold, grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen, grove eller gentagne overtrædelser af væsentlige interne retningslinjer eller grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen. Ordningen videreføres i 2022, hvor vi også fortsat vil have stor fokus på menneskerettigheder hos medarbejdere og de leverandører, der samarbejdes med. KOMBIT er en virksomhed med stor offentlig bevågenhed og underlagt aktindsigt. Dermed er der stor risiko for, at manglende fokus på og overholdelse af menneskerettigheder kan påvirke vores forretning. KOMBIT opererer derfor med stor gennemsigtighed og åbenhed i sit arbejde, hvilket også afspejles i vores interessentkommunikation. Sociale og medarbejderforhold Medarbejdere er KOMBITs vigtigste aktiv, og vi arbejder aktivt på at skabe og vedligeholde gode medarbejderforhold og et godt fysisk og mentalt arbejdsmiljø. De gældende retningslinjer for medarbejderforhold er beskrevet i KOMBITs personalepolitik og en lokal overenskomst mellem KOMBITs medarbejderklub og KOMBIT. Personalepolitikken og overenskomsten skal sikre, at vi kan fungere som en fleksibel og konkurrencedygtig virksomhed, der skaber værdi for kommunerne, og som tilstræber de bedst mulige arbejdsvilkår for medarbejderne. Målet er et KOMBIT i balance. Medarbejderklubben og KOMBIT har i 2021 forhandlet en ny overenskomst, der bl.a. indeholder større fleksibilitet ift. hjemmearbejde og bedre muligheder for kompetenceudvikling. KOMBIT har i 2021 gennemført et talentprogram for 12 unge medarbejdere. Programmet, der er et modulbaseret forløb med vægt på karriere, udvikling og performance, har stor ledelsesmæssig bevågenhed, og talenterne får et unikt indblik i det strategiske maskinrum i virksomheden og er et godt springbræt for den videre karriere i KOMBIT. Talentprogrammet gentages i 2022. I et ekstremt konkurrencepræget it-jobmarked er der risiko for, at KOMBIT ikke kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft, hvis ikke medarbejderforholdene som minimum følger med resten af it-branchen, og markedet kender til dem. Derfor har KOMBIT også fokus på at markedsføre sine gode og fleksible medarbejderforhold via sociale medier og virksomhedens hjemmeside. ​ Miljø og klimapåvirkning KOMBIT arbejder aktivt på at minimere påvirkningen af miljøet i alle aspekter af vores forretning og aktiviteter. Det gælder i forhold til indkøb, kontorhold, it-udstyr, kantine, mødeformer, transport m.m. KOMBIT kræver, at leverandørerne af fælleskommunale it-systemer forpligter sig på de miljømæssige principper i FN’s ”Global Compact”, herunder at anvende en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer, fremme større miljømæssig ansvarlighed og udvikle og sprede miljøvenlige teknologier. Krav herom er en integreret del af de kontrakter, som vi indgår med leverandører i forbindelse med udvikling og drift af de kommunale it-systemer. KOMBIT er i gang med at udarbejde en ny udbudsstrategi, og her vil vi revurdere de krav, der stilles til bæredygtige og miljømæssige forsvarlige it-leverancer. I forbindelse med valg af ny leverandør til interne it-systemer har KOMBIT prioriteret tildelingskriteriet ”grøn strøm” ifm. udbuddet, ligesom brug af virtuelle møder er øget for at spare CO2 ifm. interne- og eksterne mødeaktiviteter. Vi har i 2021 haft fokus på optimal udnyttelse af it-hardware ved, at pc-udstyr og mobiltelefoner nu i højere grad repareres frem for at blive kasseret. Desuden er der etableret automatisk sluk af lys efter arbejde i KOMBITs to kontobygninger, ligesom vi tilbyder medarbejderne månedskort til offentlig transport på bruttolønsordning, så det er attraktivt at benytte offentlig transport til og fra arbejde. Ved seneste udbud af kantinedriften er økologi blevet prioriteret højt, og KOMBIT har efterfølgende samarbejdet med Kokkenes Køkken om at nedbringe madspild og om at begrænse mængden af kød i den daglige kost. Som indkøber og forvalter af kommunernes it-løsninger, er der en klar forventning til, at KOMBIT indtænker den grønne dagsorden i sin forretning. Såfremt KOMBIT ikke agerer ansvarligt i relation til miljø og klima, vil det potentielt kunne påvirke vores image og forretning. Derfor ønsker KOMBIT at påtage sig et større ansvar, når det gælder mijø- og klimapåvirkning, og vi har i 2021 igangsat et internt grønt projekt, der har til formål at afsøge og analysere KOMBITs rolle og handlerum i den grønne omstilling – både internt og ekstern ift. kommuner og leverandører. Dette arbejde vil fortsætte og blive udbygget i 2022. Antikorruption og bestikkelse KOMBIT kræver, at leverandører af fælleskommunale it-systemer forpligter sig til princippet ang. antikorruption i FN’s ”Global Compact”, herunder forbud mod alle former for korruption. Krav herom er en integreret del af de kontrakter, som KOMBIT indgår med leverandører i forbindelse med udvikling og drift af systemerne. KOMBITs interne habilitetsregler er beskrevet i vores personalehåndbog. Selvom KOMBIT ikke er omfattet af reglerne gældende for den offentlige forvaltning, følger vi de uskrevne forvaltningsretlige grundsætninger om saglighed, lighed, proportionalitet mv. i forbindelse med afgørelsessager, som for eksempel tildeling af kontrakter via udbudsdirektiverne. Det sker bl.a. for at beskytte KOMBITs image og forretning, der vil kunne påvirkes negativt, hvis der opstår korruptions- og bestikkelsessager relateret til KOMBIT og KOMBITs leverandører. KOMBIT har i 2021 ikke konstateret indberetninger eller sager, der omhandler antikorruption og bestikkelse hos leverandører og medarbejdere. Virksomheden vil også i 2022 have stor fokus på området via whistleblowerordningen og de krav, der er inkluderet i leverandørerkontrakter. Redegørelse for det underrepræsenterede kønKOMBITs mål er at opfylde den 3/5 fordeling, der anbefales af Erhvervsstyrelsen for et ledelsesteam på otte personer. Topledelsen består i dag af to kvinder og seks mænd, og KOMBIT er dermed godt på vej til at leve op til Erhvervsstyrelsens målsætninger. Pt. mener vi, at topledelsen har de kompetencer, der er behov for i virksomheden. Men inden for de næste fire år forventer vi, at der vil ske en naturlig udskiftning i topledelsen, og i den sammenhæng vil vi arbejde målrettet på at nå de mål, der er opstillet af Erhvervsstyrelsen. Når det gælder KOMBITs mellemledergruppe, består den i dag af otte kvinder og syv mænd og lever dermed op til anbefalingerne fra Erhvervsstyrelsen. KOMBIT vil også fremadrettet arbejde aktivt for at have en ligelig fordeling af kønnene i mellemledergruppen.Redegørelse for politik for dataetikKOMBIT spiller en vigtig rolle i kommunernes arbejde med at få øget adgang til, og øget udbytte af relevante data for kommunernes opgaver. For at kunne udnytte mulighederne er KOMBITs evne til at håndtere borgernes, virksomhedernes og kommunens data sikkert og tilfredsstillende absolut vital. KOMBIT skal sammen med leverandørerne af fælleskommunale it-systemer leve op til databeskyttelsesforordningen (GDPR), databeskyttelsesloven samt forskellige relevante standarder. Ved kritiske overtrædelser kan indgåede kontrakter mellem en leverandør og KOMBIT ophæves. Herudover har KOMBIT valgt at lægge særlig vægt på følgende aspekter af god datapraksis: • I samarbejde med kommunerne spiller KOMBIT en aktiv rolle i den løbende forbedring af kvaliteten af data, som anvendes i fælleskommunale it-løsninger. • KOMBIT sælger ikke personoplysninger, som kommunerne opbevarer i fælleskommunale it-løsninger. • I fælleskommunale it-systemer opbevares alene oplysninger fastlagt af kommunerne, og som er relevante for kommunernes opgavevaretagelse. Oplysningerne opbevares alene i det tidsrum, som er nødvendigt for opgavevaretagelses formål, jf. relevant lovgivning. • KOMBIT vægter borgeres og virksomheders mulighed for indsigt i egne oplysninger i fælleskommunale it- systemer. I tilfælde, hvor der anvendes automatiske afgørelser, kunstig intelligens mv. i fælleskommunale it- systemer er det KOMBITs hensigt, at dette sker gennemsigtigt. • KOMBIT følger nøje udviklingen på sikkerhedsområdet og implementerer løbende relevante politikker, retningslinjer og standarder, der vurderes at konsolidere og udvikle it- og informationssikkerheden. KOMBIT udbreder løbende viden herom til kommunerne og andre interessenter. Det er ufravigeligt krav fra kommunerne, at KOMBIT og de leverandører der samarbejdes med, lever op til de gældende regler for datasikkerhed og -etik. Derfor har vi i 2021 udvidet vores ressourcer på området og ansat en sikkerhedschef, der sammen med virksomhedens DPO skal sikre compliance med lovgivningen inden for datasikkerhed og -etik. Begivenheder efter balancedagenDer er efter regnskabsårets afslutning ikke indtruffet begivenheder, der væsentligt vil kunne påvirke vurderingen af selskabets finansielle stilling.858648000721936000-34671000-46835000519190000491221000374129000277550000145438000150967000231556000260609000-2865000-13402600082000700036910002878000-6474000-136897000-1348000-29321000-5126000-107576000-35126000300000003000000030000000-35126000-13757600060997100081374000015964400062137000769615000875877000370001070000037000107000139569000138221000139569000138221000909221000101420500038635000197760003450000207040003947600006810000856000596840006078900025115600010980600010980600057223000310840000170595000122006100011848000002400000002400000002485270003314130003928400003450800003000000030000000911367000946493000240000000331413000345080000300000009464930002400000002485270003928400003000000043600004360000100000000100000000104360000104360000162350000175685000935400000315200012414000369500000305000204334000133947000308694000238307000122006100011848000000-30000000-30000000-828860008288600002315560002606080007081100032499000299502000159081000820007000-3691000-28780006810000296574000156210000-125224000-1736060000-21000-125224000-173627000171350000-174170000100000000-30000000-30000000-3000000070000000141350000525830002511560001098060001 NettoomsætningSelskabet har ingen geografiske eller aktivitetssegmenter som er uden for Danmark, men leverer primært til Danmarks kommuner. 2 Personaleomkostninger2021 t.kr.2020 t.kr.Gager og lønninger125.972130.448Pensioner18.09119.332Andre omkostninger til social sikring1.3751.187145.438150.967Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte medarbejdere182190 Ledelses- vederlag 2021 t.kr. Ledelses- ​vederlag 2020 t.kr.Samlet for ledelseskategorier3.2053.1403.2053.140182190 Ledelses- vederlag 2021 t.kr. Ledelses- ​vederlag 2020 t.kr.Samlet for ledelseskategorier3.2053.1403.2053.140320500031400003 Af- og nedskrivninger2021 t.kr.2020 t.kr.Afskrivninger på immaterielle aktiver221.862187.235Nedskrivninger af immaterielle aktiver073.238Afskrivninger på materielle aktiver70136Tab og gevinst ved salg af immaterielle og materielle aktiver9.6240231.556260.6094 Andre finansielle omkostninger2021 t.kr.2020 t.kr.Finansielle omkostninger fra tilknyttede virksomheder2.0051.762Renteomkostninger i øvrigt1.6861.1163.6912.878<br />2021 t.kr.2020 t.kr.Finansielle omkostninger fra tilknyttede virksomheder2.0051.762Renteomkostninger i øvrigt1.6861.1163.6912.8785 Skat af årets resultat2021 t.kr.2020 t.kr.Ændring af udskudt skat(1.348)(29.321)(1.348)(29.321)6 Forslag til resultatdisponering2021 t.kr.2020 t.kr.Ordinært udbytte for regnskabsåret30.00030.000Overført resultat(35.126)(137.576)(5.126)(107.576)7 Immaterielle aktiverFærdiggjorte udviklings- projekter t.kr.Udviklings- projekter under udførelse t.kr.Kostpris primo1.205.551135.375Overførsler27.717(27.717)Tilgange0125.224Afgange(9.624)0Kostpris ultimo1.223.644232.882Af- og nedskrivninger primo(391.811)(73.238)Årets afskrivninger(221.862)0Af- og nedskrivninger ultimo(613.673)(73.238)Regnskabsmæssig værdi ultimo609.971159.644<br />Færdiggjorte udviklings- projekter t.kr.Udviklings- projekter under udførelse t.kr.Kostpris primo1.205.551135.375Overførsler27.717(27.717)Tilgange0125.224Afgange(9.624)0Kostpris ultimo1.223.644232.882Af- og nedskrivninger primo(391.811)(73.238)Årets afskrivninger(221.862)0Af- og nedskrivninger ultimo(613.673)(73.238)Regnskabsmæssig værdi ultimo609.971159.6448 UdviklingsprojekterVed opgørelsen af udviklingsomkostningerne for projekterne er der sket fradrag for projektspecifikke omkostningsudlæg. Opgørelsen af udviklingsomkostningerne baserer sig på den faktiske fremdrift i form af tidsregistreringer og modtagne udviklingsomkostninger fra underleverandører. Sidstnævnte omkostningsføres i takt med modtagelsen. Opgørelsen af fremdrift for underleverandøromkostninger sker hos den enkelte underleverandør. Der faktureres fra underleverandørernes side i overensstemmelse med bestemmelserne for de enkelte udviklingsprojekter, der primært baseres på opnåede milestones. Selskabet besidder de nødvendige ressourcer og kompetencer, herunder tekniske og økonomiske, til at færdiggøre udviklingsprojekterne. Størstedelen af de aktiverede udviklingsprojekter består af K-98 løsninger, hvor løsninger og ydelser udvikles og forvaltes af KOMBIT for Danmarks kommuner på baggrund af fælles tilslutningskontrakter.9 Materielle aktiverAndre anlæg, driftsmateriel og inventar t.kr.Indretning af lejede lokaler t.kr.Kostpris primo15.9336.249Kostpris ultimo15.9336.249Af- og nedskrivninger primo(15.826)(6.249)Årets afskrivninger(70)0Af- og nedskrivninger ultimo(15.896)(6.249)Regnskabsmæssig værdi ultimo37010 Finansielle aktiverUdskudt skat t.kr.Kostpris primo138.221Tilgange1.348Kostpris ultimo139.569Regnskabsmæssig værdi ultimo139.56911 Udskudt skat2021 t.kr.2020 t.kr.Immaterielle aktiver102.683100.672Materielle aktiver2.0112.673Fremførbare skattemæssige underskud34.87534.876Udskudt skat i alt139.569138.221 Bevægelser i året2021 t.kr.2020 t.kr.Primo138.221108.899Indregnet i resultatopgørelsen1.34829.322Ultimo139.569138.221Udskudte skatteaktiver indregnes med baggrund i forventede realiserede indtægter tilknyttet udbudte løsninger. Indtægtsgrundlaget for udbudte løsninger er tilknyttet tilslutningsaftaler, som berettiger indregning af skatteaktiver.12 Igangværende arbejder for fremmed regning2021 t.kr.2020 t.kr.Igangværende arbejder for fremmed regning2.2892.412Foretagne acontofaktureringer(1.944)(2.412)345013 Andre tilgodehavenderI beløbet indgår 4.316 t.kr., som er et tilgodehavende vedrørende udlæg for projektomkostninger hos Udbetaling Danmark. Herudover indgår et tilgodehavende momstilsvar på 12.938 t.kr. og huslejedepositum på 3.450 t.kr. 14 Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter under aktiver består af forudbetalte omkostninger.15 Ansvarlig lånekapitalDen ansvarlige lånekapital udgøres af medlemsindskud.<br />16 Langfristede forpligtelserForfald efter 12 måneder 2021 t.kr.Restgæld efter 5 år 2021 t.kr.Ansvarlig lånekapital4.3604.360Gæld til tilknyttede virksomheder100.0000104.3604.36017 Anden gæld2021 t.kr.2020 t.kr.Skyldig løn, A-skat, sociale bidrag m.m.27813.460Feriepengeforpligtelser7.81623.430Anden gæld i øvrigt4.3206012.41436.95018 Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsninger under passiver består af modtagne forudbetalinger. 19 Ændring i arbejdskapital2021 t.kr.2020 t.kr.Ændring i tilgodehavender42420.167Ændring i leverandørgæld mv.70.38712.33270.81132.49920 Ikke-indregnede leje- og leasingforpligtelser2021 t.kr.2020 t.kr.Forpligtelser i henhold til leje- eller leasingkontrakter frem til udløb i alt39.60547.55921 Nærtstående parter med bestemmende indflydelseFølgende parter ejer alle aktier i virksomheden, og har dermed bestemmende indflydelse: • KL2019 A/S, Weidekampsgade 10, 2300 København S22 Transaktioner med nærtstående parterDer oplyses alene om transaktioner med nærtstående parter på ikke-markedsmæssige vilkår. Der har i ​regnskabsåret ikke været sådanne transaktioner.Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse C (stor).Årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Enkelte poster i balancen og resultatopgørelsen er reklassificeret uden påvirkning på resultatet.falseGenerelt om indregning og målingAktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når virksomheden som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter, i takt med at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret.NettoomsætningIndtægter ved salg af tjenesteydelser indregnes, når ydelsen er leveret. Indtægter ved fakturering til kommunerne for it-løsninger indgår i nettoomsætningen på tidspunktet, hvor løsningen er færdigudviklet og i takt med fakturering i henhold til indgåede aftaler. Omsætningen opgøres efter fradrag af moms, afgifter og rabatter. ​ ​Igangværende arbejder for fremmed regning indregnes i nettoomsætningen, i takt med at produktionen udføres, således at nettoomsætningen svarer til salgsværdien af det i regnskabsåret udførte arbejde (produktionsmetoden).Igangværende arbejder for fremmed regning indregnes i nettoomsætningen, i takt med at produktionen udføres, således at nettoomsætningen svarer til salgsværdien af det i regnskabsåret udførte arbejde (produktionsmetoden). Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver omfatter personaleomkostninger, der er afholdt i regnskabsåret og indregnet i kostprisen for egenudviklede immaterielle og materielle anlægsaktiver. Andre eksterne omkostninger Andre eksterne omkostninger indeholder regnskabsposter, der afholdes for at kunne opnå årets netto- omsætning, herunder omkostninger til udvikling af ikke-balanceførte projekter og drift af igangsatte projekter samt andre eksterne omkostninger til distribution, salg, reklame, administration, lokaler, tab på debitorer, ydelser ​på operationelle leasingkontrakter mv. PersonaleomkostningerPersonaleomkostninger omfatter løn og gager såvel som omkostninger til social sikring, pensioner o.l. for virksomhedens medarbejdere.Af- og nedskrivninger Anført under beskrivelsen af henholdsvis immaterielle og materielle anlægsaktiver. Andre finansielle indtægter Finansielle indtægter indregnes i resultatopgørelsen med de beløb, der vedrører regnskabsåret, og omfatter renteindtægter, aktieudbytter, realiserede og urealiserede kursgevinster vedrørende værdipapirer og transaktioner i fremmed valuta.Andre finansielle omkostninger Andre finansielle omkostninger består af renteomkostninger, herunder renteomkostninger fra gæld til leverandører af varer og tjenesteydelser. SkatÅrets skat, der består af årets aktuelle skat og ændring af udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen. Immaterielle rettigheder mv. KOMBITs primære aktivitet er at udvikle it-løsninger for landets kommuner. Udviklingsprojekter vedrørende produkter, der er klart definerede og identificerbare, hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer, og hvor der vurderes at være sikkerhed med hensyn til fremtidig dækning af omkostninger (gennem fakturering af kommuner) kan påvises, indregnes som immaterielle anlægsaktiver. Til den fremtidige dækning af omkostninger ses på det enkelte projekts grundlag i forhold til kommunerne. Projekter, som har en kommerciel usikkerhed, indregnes i balancen ud fra en konkret vurdering af hvert enkelt projekt med den forventede genindvindingsværdi, og det resterende bliver indregnet i resultatopgørelsen. ​ ​Projekter, hvor dele af KOMBITs udgifter finansieres og refunderes af 3. part, optages som et tilgodehavende i balancen. ​Kostprisen for udviklingsprojekter omfatter omkostninger, der direkte og indirekte kan henføres til udviklings- projekterne. I kostprisen indregnes endvidere indirekte produktionsomkostninger. ​Færdiggjorte udviklingsprojekter afskrives lineært over den forventede brugstid. Afskrivningsperioden udgør sædvanligvis 5 år, som er den normale periode for den enkelte løsnings drift, men kan i visse tilfælde udgøre op til 10 år, hvis den længere afskrivningsperiode vurderes bedre at afspejle selskabets nytte af det udviklede produkt mv. Forventede brugstider og restværdier revurderes årligt. De indregnede udviklingsprojekter nedskrives til genindvindingsværdi, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Indirekte produktionsomkostninger i form af indirekte henførbare persona- leomkostninger og afskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver, der er anvendt i udvik- lingsprocessen, indregnes i kostprisen baseret på det medgåede timeforbrug for det enkelte projekt.Materielle aktiver Materielle anlægsaktiver omfatter andre anlæg, driftsmateriel og inventar og indretning af lejede lokaler. Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med tillæg af eventuelle opskrivninger og med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. ​ ​Aktiver under eventuelle finansielle leasingkontrakter måles til det laveste beløb af anskaffelsespris ifølge leasingkontrakten og nutidsværdien af leasingydelserne, opgjort på basis af leasingkontraktens interne rente med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Aktiver under finansielle leasingkontrakter klassificeres som ​egne anlægsaktiver. ​ ​Der foretages nedskrivningstest på materielle anlægsaktiver, såfremt der er indikationer for værdifald. Nedskrivningstesten foretages for hvert enkelt aktiv henholdsvis gruppe af aktiver. Aktiverne nedskrives til det højeste af aktivets eller aktivgruppens værdi. ​ ​Anlægsaktiverne afskrives lineært over de enkelte aktivers forventede brugstid. Afskrivningsperioderne er beregnet i forhold til oprindelig anskaffelsessum. Afskrivningshorisonterne er inden for disse intervaller: Andre anlæg, driftsmateriel og inventar3-5 årIndretning af lejede lokaler5 årForventede brugstider og restværdier revurderes årligt. ​ ​Fortjeneste eller tab ved afhændelse af anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under afskrivninger og beregnes som forskellen mellem salgssum med fradrag af afhændelsesomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Udskudt skat Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser, hvor den skattemæssige værdi af aktiverne opgøres med udgangspunkt i den planlagte anvendelse af det enkelte aktiv. ​ ​Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede, skattemæssige underskud, indregnes i balancen med den værdi, aktivet forventes at kunne realiseres til, enten ved modregning i udskudte skatteforpligtelser eller som nettoskatteaktiver. TilgodehavenderTilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab.Igangværende arbejder for fremmed regning Igangværende arbejder for fremmed regning måles til salgsværdien af det på balancedagen udførte arbejde. Salgsværdien måles på baggrund af færdiggørelsesgraden og de samlede forventede indtægter på det enkelte igangværende arbejde. Færdiggørelsesgraden beregnes normalt som forholdet mellem det faktiske ressourceforbrug og det totale budgetterede ressourceforbrug. Det enkelte igangværende arbejde indregnes i balancen under tilgodehavender eller gældsforpligtelser, afhængigt af om nettoværdien, der er opgjort som salgsværdien med fradrag af modtagne forudbetalinger, er positiv eller negativ. Omkostninger i forbindelse med salgsarbejde og opnåelse af kontrakter indregnes i resultatopgørelsen, når de afholdes.Tilgodehavende og skyldig skat Aktuelle skatteforpligtelser eller tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, der er reguleret for betalt acontoskat.PeriodeafgrænsningsposterPeriodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris.Likvide beholdninger Likvide beholdninger omfatter kontante beholdninger og bankindeståender.UdbytteUdbytte indregnes som en gældsforpligtelse på det tidspunkt, hvor det er vedtaget på generalforsamlingen. Det foreslåede udbytte for regnskabsåret vises som en særskilt post i egenkapitalen.Andre finansielle forpligtelser Andre finansielle forpligtelser måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi.Modtagne forudbetalinger fra kunder Modtagne forudbetalinger fra kunder omfatter beløb, der er modtaget fra kunder forud for leveringstidspunktet.PeriodeafgrænsningsposterPeriodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris.PengestrømsopgørelsenPengestrømsopgørelsen viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt likviderne ved årets begyndelse og slutning. ​ ​Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter præsenteres efter den indirekte metode og opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital og betalt selskabsskat. ​ ​Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af anlægsaktiver, værdipapirer henført til investeringsaktivitet samt modtaget udbytte fra dattervirksomheder og associerede virksomheder. ​ ​Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter udbyttebetalinger til kapitalejere, kapitalforhøjelser og - nedsættelser samt optagelse af lån og afdrag på rentebærende gæld. ​ ​Likvider omfatter likvide beholdninger og kortfristede værdipapirer med ubetydelig kursrisiko med fradrag af kortfristet bankgæld. ​ Pengestrømsopgørelsen viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt likviderne ved årets begyndelse og slutning. ​ ​Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter præsenteres efter den indirekte metode og opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital og betalt selskabsskat. ​ ​Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af anlægsaktiver, værdipapirer henført til investeringsaktivitet samt modtaget udbytte fra dattervirksomheder og associerede virksomheder. ​ ​Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter udbyttebetalinger til kapitalejere, kapitalforhøjelser og - nedsættelser samt optagelse af lån og afdrag på rentebærende gæld. ​ ​Likvider omfatter likvide beholdninger og kortfristede værdipapirer med ubetydelig kursrisiko med fradrag af kortfristet bankgæld. ​ 2022-05-31Jacob Bundsgaard